Stagstrup i»gamle dage«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stagstrup i»gamle dage«"

Transkript

1 /06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med, at han gennem nogle år har brugt en del af sin fritid til at forsøge at»kortlægge«sine aner, har han også interesseret sig for sin fødegårds historie. I denne artikel findes nogle af de mere generelle oplysninger om Stagstrup, som forfatteren har samlet i forbindelse med arbejdet med»aagaards«historie. Landskabet i Stagstrup sogn bærer tydeligt præg af at være formet af isen under den sidste istid, hvor bakkerne er blevet glattet ud, og smeltevandet har skåret sig ned og bl.a. formet åløbet ned mod Fævig/Vilsund. I stenalderen (for omkring 6000 år siden) var vandstanden i havet i øvrigt så høj, at vandet må formodes at være nået helt ind til Stagstrup by. Der har boet mennesker i Stagstrup i mange tusinde år. Herom vidner bl.a. de mange gravhøje rundt omkring i sognet. Der er nu ca. 12 fredede gravhøje tilbage, men i ældre tid var der over hundrede gravhøje. De fleste er efterhånden blevet sløjfet eller ødelagt i forbindelse med dyrkning af jorden. I Kulturarvsstyrelsen er der desuden registreret tre større arealer i Stagstrup med rester af bopladser fra bronzealderen og jernalderen. I alt er der omkring selve Stagstrup by registreret ca. 40 forskellige oldtidsfund (gravhøje og rester af beboelser m.m.) Matrikler Det var egentlig min fødegårds historie, jeg var interesseret i nemlig bl.a. noget om, hvem der boede der i tidligere tider. Altså gik jeg i gang med at gennemgå alle skriftlige kilder, jeg kunne finde, i håb om at jeg på den måde kunne følge de enkelte gårdes historie. Det skulle imidlertid vise sig at være sværere, end jeg havde forestillet mig, specielt fordi man ikke havde detaljerede kort før op mod år Ganske vist havde man matrikel-protokoller tilbage til midten af 1600-tallet, men det var faktisk først med 1834-matriklen, at man lavede tilhørende matrikelkort. Det ældste kendte kort over Stagstrup er, så vidt jeg ved, Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet, hvor man ikke kan se særligt mange detaljer: Navnet»Stagsted«på dette kort er formodentlig en fejl. Jeg er i hvert fald ikke stødt på denne version af navnet andre steder. Stagstrup er desuden markeret på et kort (formodentlig fra 1. halvdel af 1700-tallet) i Frederik den 5. s atlas. Ifølge Trap Danmark nævnes Stagstrup (i ældre tider Saxstrup eller Staxstrup) allerede i

2 /06/11 12:00 Side 140 skriftlige kilder fra år 1433, men det er desværre meget lidt, man kan finde i de forholdsvis få skriftlige kilder, der er bevaret. Kirkebogen fra Stagstrup er bevaret fra 1648, men det er jo også begrænset, hvad man kan slutte om det daglige liv i et sogn ud fra oplysninger om fødsler, vielser og døde. Flere oplysninger kan man normalt finde i godsernes fæste- og skifteprotokoller, men størstedelen af specielt herregården»ølands«godsarkiver er desværre gået tabt. I tingbøgerne fra Thisted amt (fra sidste halvdel af 1600-tallet og frem) er Stagstrup også nævnt en del gange, men heller ikke her finder man specielt meget om det daglige liv i byen/sognet. Fra 1787 afholdtes der folketællinger med mere eller mindre regelmæssige mellemrum. Disse er alle bevarede, og her kan man i det mindste finde oplysninger om, hvem der boede på gårdene og i husene på tællingstidspunkterne, samt hvad deres stilling i husstanden var. Til gengæld er der i folketællingerne normalt ingen nærmere angivelse af, hvor de pågældende gårde og huse lå (eller matrikelnumre), og så er det meget svært at placere en familie på landkortet. Endelig kan man finde nogle få oplysninger om de enkelte gårde i de bevarede matrikler fra 1664 (1662) og frem, men egentlige matrikelkort blev først indført med 1834-matriklen, så tidligere var der altså heller ikke meget hjælp at hente, hvis man ville vide, hvor de pågældende faktisk boede. Desuden findes der desværre heller ikke nogen oversættelse fra matrikelnumrene i de tidligere matrikler til de nugældende matrikelnumre i 1834-matriklen. Heller ikke i forbindelse med udskiftningerne (se side 143) kan man i Stagstrup finde henvisninger til de gamle matrikelnumre. I forbindelse med udskiftningen i 1789 synes landmålerne således at have lavet deres eget nummersystem, og de nye matrikelnumre i 1834 matriklen har så desværre tilsyneladende ingen sammenhæng med nogen af de tidligere nummersystemer. Hvem ejede jorden i Stagstrup? Det meste af jorden i Stagstrup sogn (bortset fra den nordlige del af sognet, der ligger i Hundborg Herred) må formodes lige siden middelalderen at have hørt til herregården»øland«i Harring sogn.»øland«var i perioden ejet af kronen. Om»Øland«kan man bl.a. læse i bogen»landet mod Nordvest«Forlaget Bauta I 1688 døde Laurids Seefeld, den daværende ejer af»øland«, stærkt forgældet, og kreditorerne solgte»øland«med tilhørende bøndergods til landsdommer Chr. Helverschou på herregården»irup«. I opdateringen af 1688-matriklen fra ca kan man da også se, at det meste af jorden i Stagstrup by nu hører under»irup«. I denne matrikel kan man i øvrigt også se, at allerede i 1688 (1712) var en forholdsvis stor del af jorden i Stagstrup på private hænder i modsætning til f.eks. Skyum sogn, hvor næsten alle gårde og huse ifølge 1688-matriklen var ejet af»irup«eller»ørum«bortset fra Skyum Præstegaard, der hørte til præsteembedet og havde godt 16 tdr. hartkorn. I 1732 solgte Helverschou igen»øland«med tilhørende bøndergods i øvrigt til sognepræsten for Harring og Stagstrup menigheder, provst Frederik Thestrup, der residerede i præstegården»rosholm«i Harring. Til»Rosholm«hørte foruden en del jord i Harring sogn også»stagstrup Anneks(kirke)gaard«ved Stagstrup kirke. Til»Anneksgaarden«hørte den såkaldte»anneksjord«øst og nordvest for kirken, ca /2 tdr. hartkorn. Om»Rosholm«kan man bl. a. læse i Historisk Årbog for Thisted Amt 1927 og Op til slutningen af 1700-tallet var næsten alle beboerne i Stagstrup fæstere (lejere) og

3 /06/11 12:00 Side 141 skulle altså betale»landgilde«(lejeafgift) og nogle formodentlig også de såkaldte»arbejdspenge«(til erstatning for hoveri). Der boede i sidste halvdel af 1700-tallet ca. 12 husmænd tæt ved»øland«, og det var formodentlig dem, der først og fremmest lagde arbejdskraft til, når»ølands«egne marker skulle dyrkes. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, var værdien af den typiske landgilde i Stagstrup i slutningen af 1700-tallet ca. 1 1 /2 Rdl (rigsdaler) pr. tønde hartkorn (om året). Til sammenligning kostede en hest omkring 1780 mellem 10 og 20 Rdl, og en ko kostede 5-6 Rdl. En del af landgilden blev oftest betalt i naturalier. I Stagstrup svarede en tønde hartkorn på den tid til ca. otte-ni tdr. land agerjord. Hertil kom så ca. lige så store arealer med hede- og mosejord. Fra 1748 findes nogle indberetninger fra amtmand W. Rosenkrantz til Rentekammeret om kvægpestens hærgen i Thy (se Historisk Årbog for Thisted Amt 1933). Af disse indberetninger fremgår også, at det var»øland«, der ejede en større del af jorden i Stagstrup i 1748 og at en forholdsvis stor del af jorden som tidligere nævnt allerede da var på private hænder og altså ikke tilhørte en herregård. En typisk gård i Stagstrup Man kan se på udskiftningskortet side 143, at gård nr. 16 (den senere matrikel nr. 4, min fødegård»aagaard«) i lighed med de fleste andre gårde i Stagstrup by var bygget som en såkaldt parallelgård med to fritliggende længer med gavlene vendt mod den fremherskende vindretning. Denne gårdtype fandtes næsten udelukkende i Thy, Vendsyssel og Himmerland, hvor den var den mest almindelige gårdtype. Før i tiden var jorden i Stagstrup i lighed med de fleste andre landsbyer i Danmark delt op i forskellige»marker«med hver sin jordtype, og de enkelte gårde havde så hver deres del af de enkelte marker. Man kan på udskiftningskortet se noget af den originale opdeling af markerne. Gårdene lå på hver deres»toft«i selve byen. Man kan af udskiftningskortet også se, at de fleste af gårdene allerede i 1788 havde en lille have (mig bekendt oftest med frugttræer) liggende ved gården. Gamle stednavne På udskiftningskortet kan man også finde nogle af de endnu kendte stednavne, f.eks.»quindshøj«(«kvenhøj«),»middel Bierg«(»Meldbjerg«) og»knudsberg«(»knuds bakke«). Desuden kan man se nogle betegnelser for nogle af bakkerne, som jeg ikke er stødt på tidligere, nemlig»ølum«,»stalum«,»skallum«og»naelum«.»ølum«er således bak- Typisk parallelgård fra Thy

4 /06/11 12:00 Side 142 ken næsten lige syd for»aagaard«se udskiftningskortet. Denne bakke er i dag svær at få øje på, da den gennem årene er blevet udjævnet i forbindelse med dyrkning af jorden. På både»ølum«og»stalum«er der tidligere fundet rester af bopladser fra bronzealderen og ældre jernalder. Hvad er så en»lum«? Ifølge Otto Kalkars ordbog over det ældre danske sprog er en»lum«specielt på Mols betegnelsen for en ås. I dette tilfælde er der dog nok tale om en forkortet udgave af den gamle lokale betegnelse for en holm, nemlig»hollum«. At dette givetvis er rigtigt, ses også af, at»stalum«i selve udskiftningsprotokollen omtales som»stalholm«. Bemærk dog også, at de fælles ler/- mergelgrave på udskiftningskortet er betegnet»lumgrave«. På kortet ses også nogle engområder med betegnelsen»hauge«, bl.a. et syd for»ølum«med betegnelsen»ølum Haugen«. Disse»Hauger«blev benyttet til græsning. I Stagstrup er der knyttet nogle sagn fra tidligere tider til nogle af stednavnene.»quindshøj«nord for Stagstrup kirke skulle således have sit navn fra bækken»quindebæk«i skellet mellem Stagstrup by og Sundby. Navnet»Quindebæk«skyldes ifølge et sagn, at der engang druknede en ung pige i vadestedet (ved den senere»kvenbro«) på vejen mellem Stagstrup og Sundby. I»Knudsbierg«(«Knuds bakke«) skulle der efter sigende bo en lindorm. I»Koeg Kield«(det nuværende»kågkil«) neden for»knudsbierg«var der tidligere en hel del kildevæld, hvor der var temmelig stort tryk på vandet. Vandet fra disse kilder skulle have haft»undergørende virkning«, og folk valfartede efter sigende hertil. Disse kildevæld blev iøvrigt bortdrænet i 1920 erne, hvor åen, der har lagt navn til min fødegård, også blev gemt væk i drænrør. På udskiftningskortet kan man se, at der var en større plads midt på engen ved»koeg Kield«, hvor jeg forestiller mig, at besøgende til kilderne samledes. Før i tiden var der ofte små kapeller bl.a. ved hellige kilder rundt om i landet (se f.eks. Historisk Årbog for Thisted Amt 1960), men jeg formoder dog, at»kappelgaard«liggende på matrikel nr. 18 ved Meldbjergvej øst for»koeg Kield«har fået sit navn på grund af sin tilknytning til kirken, se nedenfor, og at den»kappel«familie, der ejede gården op til 2. verdenskrig, formodentlig har taget navn efter gården. En enkelt gang har jeg i øvrigt hørt»knuds bakke«omtalt som»sct. Knuds bakke«, og der er naturligvis også den mulighed, at der tidligere i den katolske tid har været et kapel indviet til Sct. Knud ved Meldbjergvej (eller måske ved»koeg Kield«), og at navnene»kappelgaard«og»knudsbierg«så stammer derfra. Udskiftningen i Stagstrup Stagstrup by blev udskiftet i 1789, hvilket vil sige, at man samlede jorden udenfor selve Stagstrup by i større jordstykker, så hver gård i stedet for et stykke af hver af de forskellige af landsbyens marker fik et samlet stykke jord. I første omgang skete der i Stagstrup tilsyneladende ikke nogen udflytning af gårdene fra selve Stagstrup by, hvor gårdene lå på hver sin»toft«. På et gammelt kort over Stagstrup by fra 1788, der er tegnet til brug ved udskiftningen, kan man se, at gårdenes placering i 1788 stort set svarer til gårdenes placering på det senere sognekort fra 1816, side 145: Udskiftningen i Stagstrup gik ifølge udskiftningsprotokollen tilsyneladende forholdsvis smertefrit. Ejeren af»øland«, conferensråd Lillelund, brokkede sig dog bl.a. en del over, at en af hans fæstere, Søren Sinnerup i gård nr. 16, af hensyn til en af selvejerne, Niels Jacobsen, i stedet for sin del af den frugtbare»brødjord«i Stagstrup by havde fået tildelt noget

5 /06/11 12:00 Side 143 Udsnit af det ældste detaljerede kort over Stagstrup by (fra 1788)

6 /06/11 12:00 Side 144 mere tvivlsom jord syd for»ølum Haugen«se kortet ovenfor. Om den tilsvarende udskiftning af Harring sogn kan man læse i Historisk Årbog for Thisted Amt I 1795 overtog rådmand H. P. Ingerslev»Øland«(givetvis med henblik på at tjene nogle penge ved udstykning/videresalg af jorden), og han fik bevilling til at sælge bøndergodset og til at udstykke selve»ølands«jorder (idet gården i øvrigt bevarede sine rettigheder som hovedgård). Herefter blev bøndergodset efterhånden købt af fæsterne i 1797 var der således kun 97 tdr. hartkorn af bøndergodset tilbage under»øland«af oprindelig 246 tdr. hartkorn. Prisen var i øvrigt forholdsvis lav efter datidens forhold, nemlig 100 Rdl. pr. tdr. hartkorn. Andre steder i Thy kom man ifølge Knud Aagaard (se nedenfor) til at betale op til 600 Rdl. pr. tdr. hartkorn. Halvdelen af hovedgårdens marker blev også solgt fra, og på det frasolgte, ca. 15 tdr. hartkorn, byggedes omkring 1796»Lille Ø- land«og otte mindre, såkaldte»afbygger«- ejendomme. En af disse ejendomme blev i øvrigt overtaget af min tip-tip-oldefar, Jens Jensen Roikjær fra Skjoldborg, der i 1797 giftede sig med Friderica Marie Yde, datter af sognedegn og skoleholder Søren Jensen Yde i Stagstrup. Beboerne i Stagstrup I 1802 skriver Skjoldborgpræsten Knud Aagaard i sin»physisk, oeconomisk og topographisk Beskrivelse over Thye«følgende om Harring-Stagstrup sogne:»a. Harring Sogn, indbefatter Harring Bye, Tredholm, Hovedgaarden Øland med dens Afbyggere og Præstegaarden Roesholm. Det tiendeydende Htkn. er 46 Tdr. Personernes Antal er 169. I Harring Bye ere 9 smaa Gaarde fra omtrent 2-5 Tdr. Hartkorn, 4 Huse hvert paa 3 Skpr. Htkn. og 4 jordløse Huse. Tredholm er 3 Huse, byggede paa Præstegaardens Udmark. Hvert af disse holder 1, undertiden 2 Heste, 2 Køer og 10 Faar. Disse Huusmænd forsyne hele Omegnen med raa Muurstene, som stryges af en guul Leer. Hovedgaarden Øland havde for 10 Aar siden 31 Tdr. 5 Skpr. Hovedgaards Taxt og 246 Tdr. Bøndergods. Nu er den udflyttet foruden Hovedparcellen, til 1 Gaard og 8 Huse, saa at Øland nu kun har tilbage 15 Tdr. 1 Skpr, 3 Fdkr. 1 1/8 Alb. Bøndergodset er også solgt undtaget 83 Tdr. 6 Skpr, 2 Fkr. 1 /2 Alb. Præstegaarden har lidet over 8 Tdr. Htkn. Ølands Mark er den meest muldrige og bedste i Sognet. Forresten ere Jorderne meget lerige, vaade og kolde, saa at her næsten intet Rug saaes. Bønderne have 8 Tder. Agerland til 1 Tde. Htkn., og Præstegaarden kun 5. Lyng og Fladtørv afgiver Heden; men på Skodtørv have Bønderne ingen Overflødighed. b. I Stagstrup Sogn ere Byerne: Stagstrup, Gierup og Sundbye. Det indbefatter 256 Tdr. Htkn. og 467 Personer. I Stagstrup Bye er 14 Gaarde, hvoraf den største paa 9 Tdr. Htkn., den mindste paa 4 Tdr. 3 Skpr., foruden Anexgaarden på 10 1 /2 Tdr., 20 Huse med Jord og en stor Deel jordløse. Gjerup Bye har 7 Gaarde fra 6-8 Tdr. Htkn., et Boelsted og 9 Huse. Sundbye har 11 Gaarde fra 3-9 Tdr. Htkn. og 4 Huse, foruden nogle jordløse. I Sognet ligger desuden Viilsunds Mølle, der i tørre Aaringer mangler Vand. Gjerup Mark er af lige Beskaffenhed med Harring Mark. Stagstrup Mark er halv lerig og halv muldig og Sundbye Mark noget mere muldig, saa at her kan saaes mere Vinterrug. Sognet har 8-9 Tdr. Agerland til 1 Tdr. Htkn. Gierup maa kiøbe Brændsel, Sundbye har kun noget Hede, og Stagstrup Æltetørv. Dette Sogns halve Kongetiende hører til Præstekaldet. Ikke heller i dette Sogn drives Fiskerie, endskiøndt det ligger ud til Liimfiorden, men ved Møllen fanges en

7 /06/11 12:00 Side 145 Udsnit af sognekort fra ca over Stagstrup by

8 /06/11 12:00 Side 146 Deel Giedder og Aborrer i Foraaret, som fra Liimfiorden gaae ind i Møllebækken. De fleste Beboere i disse 2 Sogne er nu Selvejere, tilforn hørte de til Øland og vare for 15 Aar siden saa forarmede, at kun tvende Mænd kunne udrede deres Skatter og Landgilde; men deels ved Brugen af Mergel, deels ved den følgende Ejers bedre Behandling, ere de temmelig komne i Stand. I gode Aaringer kan Afgrøden paa Harring Byes Mark være af Byg 6-7 Fold, og af hvid Havre 8-9 Fold, paa Stagstrup Mark af Rug 5-6, af Byg 6-7, og af hvid Havre 9-10 Fold«. Selv om Knud Aagaard ikke nævner det direkte, har udskiftningen af Stagstrup i 1789 givetvis haft den største betydning for de bedre tider i sognet, fordi de enkelte bønder nu selv var ansvarlige for den rette pasning af deres egen jord, hvor den slags afgørelser tidligere var en del af landsbyfællesskabet. Hans udtryk»den følgende Ejers bedre Behandling«hentyder formodentlig til, at gårdmændene nu selv ejede gårdene. Efter udskiftningen købte fæstebønderne sig nemlig efterhånden fri af deres fæstebreve og blev selvejere. I Stagstrup var således næsten alle gårdmænd blevet selvejere før Om Stagstrup efter udskiftningen Den eneste gård, som jeg med sikkerhed har kunnet følge tilbage til før udskiftningen i 1789, er»stagstrup Annexgaard«, som der er sikre henvisninger til både i den gamle matrikel, i udskiftningsprotokollen og i den nye 1834-matrikel. Et af problemerne er som nævnt, at størstedelen af»ølands«godsarkiver er gået tabt. Det er først i udskiftningsprotokollen fra 1789, at der direkte findes navne på fæsterne/ejerne af de enkelte gårde og jordarealer vist på det tilhørende udskiftningskort. I Stagstrup lå næsten alle gårdene i de første år efter udskiftningen stadig i selve Stagstrup by. På udsnittet af sognekortet over Stagstrup by fra ca side 145 kan man så se, at nogle af gårdene, bl.a. gården med nr. 12 på kortet fra 1788 (matrikel nr. 7 den nuværende»stagstrupgaard«), nu var blevet flyttet til deres nuværende placering. Også gård nr. 13 var i 1816 blevet flyttet fra Stagstrup by mod øst til sin nuværende plads (matrikel nr. 17) oppe på»svinekiær Agre«. Denne gård tilhørte ved udskiftningen i 1789 selvejeren Niels Jacobsen, der også var ejer af gård nr. 7 lige syd for kirken. Senere, formodentlig omkring 1830, blev gård nr. 15 (tilhørende en Jens Simonsen) flyttet fra sin tidligere position på matrikel nr. 5c (lige nord for matrikel nr. 4) til dens nuværende position næsten en km. længere sydpå. Omkring 1825 ejede samme Jens Simonsen i øvrigt også min fødegård»aagaard«på matrikel nr. 4.»Aagaard«har ligget på ca. samme sted i hvert tilfælde siden sidste halvdel af 1700-tallet. Der er i øvrigt en del, der tyder på, at»aagaard«tidligere hed»søndergaard«. Da Jens Simonsens gård så flyttede længere sydpå, passede navnet jo ikke helt mere, og det var formodentlig min farfar, Martin Hammer, der i forbindelse med en større ombygning i omdøbte gården til»aagaard«.»kappelgaard«(tidligere»capelgaard«) på ny matrikel nr. 18 er ifølge mine oplysninger den tidligere»stagstrup Anneksgaard«, der blev flyttet til sin nuværende position i midten af 1800-tallet. Gården»Kirkegaard«, som nu er revet ned, lå både i 1788 og i hele 1800-tallet næsten på samme sted lige øst for kirken. Den blev så flyttet (nyopført) i år 1900 lidt længere mod nordøst. Hele»Stagstrup Anneksgaard«(se ovenfor), med lidt mere end 10 tønder hartkorn,

9 /06/11 12:00 Side 147 Stagstrup by med»aagaard«i forgrunden ca Foto: Peter Hammer. der hørte til præstegården»rosholm«, blev i 1811 på en offentlig auktion overtaget af Jens Mathias Yde, der var søn af degnen i Stagstrup, Søren Jensen Yde og altså bror til min tip-tip-oldemor Friderica Marie Yde. Pengene havde han tjent som heste- og studehandler. Allerede ved min tip-oldefar Jens Peter Jensens dåb i 1802 nævnes Jens Mathias Yde i øvrigt som sognefoged.»stagstrup Anneksgaard«lå dengang lige sydøst for kirken og var delt i to fæster. Jens Mathias Yde havde selv fra 1799 en mindre gård i Stagstrup i fæste. Han købte desuden omkring 1808 forskellige mindre jordstykker. Efter auktionen i 1811 købte han også fæstegården fri. Han blev selv boende på den tidligere fæstegård (ny matrikel nr. 16), hvortil der efterhånden hørte ca. 7 tdr. hartkorn. Jens Mathias Yde var tilsyneladende en temmelig velstillet mand, der i en periode ejede meget af jorden i den nordlige del af Stagstrup. Han udstykkede senere den del af»anneksgaardens«jord, der lå øst for kirken (svarende til matrikelnumrene 18, 25b, 47b, 49a, 50a + jordstykket lige nord for matrikel nr. 50a.), og han solgte herefter denne del videre. Den anden del af anneksjorden, der lå nordvest for kirken ved hans egen gård (ny matrikel nr. 16), beholdt han selv. På udskiftningskortet fra 1788 svarer denne jord ca. til jordlodderne mærket nr. 5 og 10. Om Yde

10 /06/11 12:00 Side 148 familien kan man læse bl.a. i slægtsbogen»en slægt Yde fra Stagstrup sogn«. Nordisk Slægtsforskning ApS En anden stor jordbesidder i Stagstrup by i begyndelsen af 1800-tallet var Jens Simonsen (den ældre), der en overgang bl. a. ejede to gårde i den sydlige del af Stagstrup, nemlig matrikel nr. 4 (min fødegård, den senere»aagaard«), og matrikel nr. 5. Han var givetvis en af»de tvende Mænd, der kunne udrede deres Skatter og Landgilder«, som Knud Aagaard udtrykker det i sin redegørelse. Den sidste, der skal nævnes her, er Christen Jensen Nørgaard, der stammede fra Gettrup sogn og i første del af 1800-tallet ejede både gård nr. 12 (den senere»stagstrup- gaard«) og gård nr. 14 (den senere»nørgaard«) samt desuden købte forskellige jordstykker af sine naboer. Om Simonsen- og Nørgaard-familierne kan man bl.a. læse i slægtsbogen»slægtsbog for efterkommere efter Jens Simonsen, gårdejer i Stagstrup, født 1831«. Anearkivet, Fredericia Morten Hammer Født Elektroingeniør Senioringeniør i det private erhvervsliv. Har slægtsforskning som fritidsinteresse. Øvrige kilder: JP Trap:»Danmark Thisted Amt«5. udgave 1963 Forlaget Bauta:»Landet mod Nordvest«1947. Landsarkivet for Nørrejylland:»Udskrift af udskiftningsprotokollen for Stagstrup by 1788/1789«Kulturarvsstyrelsen:»Fund og fortidsminder«2006 Dansk Folkemindesamlings udklipsarkiv Kort- og Matrikelstyrelsen: Udskiftningskort (æ-kort) og sognekort over Stagstrup by

En gård i Stagstrup dens historie og beboere gennem tiderne

En gård i Stagstrup dens historie og beboere gennem tiderne En gård i Stagstrup dens historie og beboere gennem tiderne Fotografi af Aagaard 1920 (farvelagt af den kendte gårdmaler Anton Jensen) Aagaards historie udgave 1,00-17. august 2008 side 1 I den sydlige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk: Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Sammenfatning: Der har været enighed om, at den forsvundne landsby, Bothelstorp - ligesom torperne i almindelighed - opstod som udflyttergårde i tidlig

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 - Udvidet internetudgave, www.hyllingeby.dk

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 - Udvidet internetudgave, www.hyllingeby.dk Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 - Udvidet internetudgave, www.hyllingeby.dk Lidt om oldtidsfund Sognet er fattigt på oldtidsminder som rund- og langdysser, jættestuer fra stenalderen,

Læs mere

Brødrene Bartholin og Ole Rømer

Brødrene Bartholin og Ole Rømer Vridsløsemagle 10.000 års historie Brødrene Bartholin og Ole Rømer Stjernekiggerhuset Vidste du, at Vridsløsemagles navn knytter sig til terrænet og betyder den store græsgang ved bugtningen i terrænet?

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen Om Kirke Skensved - en landsbys tidlige historie 1000-1800 Af Bent Hartvig Petersen I mange sammenhænge er der skrevet lokalhistorie om landsbyerne Jersie, Solrød, Havdrup og Karlstrup, medens der er meget

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Landsbyernes historie i al korthed

Landsbyernes historie i al korthed Landsbyernes historie i al korthed af Kurt Hartvig Petersen og Bent Hartvig Petersen KIRKE SKENSVED Byen nævnt første gang i 1257. Navnet var SCENSWITH. Det betyder stedet ved randen. Med randen menes

Læs mere

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen 6. juni 2014 Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen Mange af de gamle skifter og fæsteprotokoller bliver efterhånden indscannet og lang på nettet, og jeg har nu fundet fæstet efter min 3 x tipoldefar

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

Nørregård i Vils på Mors

Nørregård i Vils på Mors 1. marts 2013 Nørregård i Vils på Mors Familien Clausen har i en periode på over 150 år været enten fæster eller ejer af gården Nørregård ved Vils på Mors. I denne historie har jeg samlet sammen, hvad

Læs mere

Hans Christensen, 1915-1995

Hans Christensen, 1915-1995 I følge min farfar blev Hans født kl. 23.55 den 25. januar 1915, men da uret i stuen gik 10 min. foran, blev datoen noteret som den 26. januar! Han er ældste søn ud af 3. Er hjemmefødt på adressen matr.

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug - 01.03.2015 - ulrich@dannebrog.biz www.dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS))

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1998 (25. årgang ). Siderne 25-39. Nørskov på Jegindø. Af Flemming Rasmussen, Greve

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1998 (25. årgang ). Siderne 25-39. Nørskov på Jegindø. Af Flemming Rasmussen, Greve EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1998 (25. årgang ). Siderne 25-39. Nørskov på Jegindø Af Flemming Rasmussen, Greve Flemming Rasmussen, født 1950 på Amager. Bankuddannet og

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn

Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn Inge Kristensen Inge Kristensen er formand for Lokalhistorisk Forening for Skævinge & Omegn og sidder i Folkemuseets bestyrelse. Helt tilbage til jernalderen har der været

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND.

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Forf. takker Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse for økonomisk Støtte til en Række Studier vedrørende

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere