Skolens historie i store træk med illustrationer, citater fra elevers og læreres erindringer og fra samtidige tekster.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens historie i store træk med illustrationer, citater fra elevers og læreres erindringer og fra samtidige tekster."

Transkript

1 Skolens historie i store træk med illustrationer, citater fra elevers og læreres erindringer og fra samtidige tekster. Udarbejdet af Finn Løkkegaard i anledning af skolens 90 års fødselsdag den 13. december 2008 Indledning. Nordligt på Poppel Allé i Hareskovby ligger Hareskov Skole, en halv snes forskellige bygninger hvoraf den ældste er fra 1918 og den nyeste fra Den fra 1918 er et nydeligt vinkelhus af røde teglsten og med afvalmede gavle i den stil, som var almindelig for tidens villabyggeri. Overfor på den vestlige side af vejen ligger to ens huse også af røde sten, men med mansardtag ligesom på nogen af de nærliggende, private villaer. De er bygget i 1927 og 1934 som tiltrængte udvidelser på grund af det hastigt voksende antal elever. Væksten fortsatte og krævede flere nybygninger op gennem årene. Den oprindelige bygning blev udvidet i 1942 med en forlængelse langs vejen, der har port ind til en fløj bagved med faglokaler og gymnastiksal. I 1959 blev der til den nordligste af de to ens huse føjet en lav, mindre bygning ud mod parkeringspladsen på hjørnet af Poppel Allé og Gl. Hareskovvej. Den store gule længe, som er skolens hovedbygning, er fra Træpavillonen på skolegårdens sydside blev bygget i Gymnastik- og svømmesalsbygningen ud mod

2 Skandrups Allé er fra Forbindelsesbygningen mellem de to gamle, ens huse på vestsiden af Poppel Allé er fra 1976 ligesom den trefløjede bygning bag de gamle skolebygninger på østsiden af vejen. I forlængelse af dem mod syd ligger en enetages længe fra år Den gule hovedbygning blev gjort bredere med en udvidelse mod Skandrups Allé i 2001, og endelig er den i 2007 forlænget mod syd med det nye kombibibliotek. Dette konglomerat af bygninger er som et skolehistorisk frilandsmuseum. Alle bygningerne har deres egne tilblivelseshistorier, betingede som de er af befolkningsvækst i skoledistriktet, nye skolelove og kommunal velvilje. Disse trinvise udvidelser er lagt til grund for dispositionen af dette jubilæumsskrift i anledning af skolens 90 års fødselsdag den 13. december Fra 1918 til Finn Løkkegaard Hareskovby i efteråret 2008 Behovet for en skole på værløsebøndernes gamle overdrev i vinklen sydøst for Store og Lille Hareskov tog til efter 1906, da jernbanen mellem hovedstationen København Lygten på Nørrebro og Slangerup blev åbnet. Der blev lagt en station i Store Hareskov, vel nærmest en skovtursstation, det var i hvert fald som sådan, den oprindeligt fik en betydelig trafik. Men den åbnede også mulighed for at pendle fra og til Ruth Albér, som har været barn i Hareskovby, fortæller: da min mor og hendes andre tre søstre og to store brødre gik i skole, var det oppe i Lille Værløse, og der var langt at gå, særlig om vinteren og i snevejr, og når deres træsko blev væk i snebunkerne. Så var det nogen gange, at nogle børn ikke kom i skole, også fordi de tit blev syge, nogen gange af at sidde og lade det våde tøj tørre på sig. Eller fordi mange af dem tit havde ørepine og sådan noget. Men så måtte de også selv om det. Så måtte man betale mulkt. Mulkt, det var, at ens forældre skulle betale en bøde, fordi man forsømte skolen. Og de havde ikke så mange penge, for om vinteren var der jo ikke noget arbejde, og man kastede ikke sne dengang. Men Martins far gik op og sagde til sognerådet, at han ikke ville sende en hund ud i sådant vejr, og at han ikke betalte en øre, at de vidste det. Men så var de også gale, sagde han. (Ruth Albér: Barndomsminder fra Hareskov i Erindringer fra Værløse. (Værløse Bibliotekerne 2004) København og dermed for helårs- og sommerhusbebyggelse på overdrevet. Før havde området været brugt først til græsning af kreaturer fra gårdene i Værløse, og senere bl.a. til smålandbrug og gartnerier, efter at det i 1794 var blevet udstykket. De få skolebørn fra overdrevet gik til Værløse Skole ad Fægyden gennem skoven eller til Hjortespring Skole ad Tibbevangen over markerne. Da antallet af skolesøgende børn var steget til omkring en stykker, blev behovet for en skole påtrængende. En realhøjskole på Skandrups Allé 10 og Bagsværd Kostskole tilbød undervisning af børnene, men sognerådet fandt tilbudene for dyre og besluttede sig for selv at bygge en skole i området. Den første verdenskrigs

3 restriktioner og smalhals fra 1914 til 1918 fik sagen til at trække ud. Allerede i 1913 havde sognerådet været på overdrevet for at se på en grund til en skole for børn fra Bråderne, Kollekolle, Kulhus og Hareskov Villaby. Kirke- og Undervisningsministeriet anbefalede oprettelsen af et lærerembede i Hareskov. Efter vanskeligheder med ministeriet og skovridderen om accept af en byggegrund, lykkedes det i 1915 at finde en, der kunne godkendes. Den var en del af et dødsbo efter en gartner, som overretssagfører Hans Martin Fjelsted administrerede. Fjelsted stod dengang for mange udstykninger i Hareskov. Skolegrunden havde matrikel nummer 8i. Senere, da Hareskovby blev et selvstændigt ejerlav, fik den matrikelnummer 248 b. Det er den grund, som skolen har ligget på siden. Den første skolebygning i Hareskovby fra Tegnet af en arkitekt Hagens i tidens enkle, dansknationale stil som anbefalet af arkitektforeningen Bedre Byggeskik. Den rummede oprindelig en tjenestebolig for læreren og hans familie mod vejen og et klasseværelse i længen bagved. (Foto 2007) I 1918 blev så den første skolebygning, som var tegnet af en arkitekt Hagens, opført. Indvielsen måtte udskydes til 13. december på grund af den spanske syge, en livsfarlig influenza, der hærgede som en epidemi i månederne efter krigen. Ansat som enelærer var en færing, Oluf Skaalum. Han havde sin uddannelse fra Askov Folkehøjskole og Jonstrup Seminarium. På Færøerne fik han som ung en lovende karriere som realskole- og seminarielærer. Han var politisk aktiv i Sambandspartiet, der gik ind for et nært forhold til Danmark, og kom som sådan i konflikt med selvstyrefolk under og efter krigen. Skuffelse i det politiske liv fik ham til at søge til Danmark, da

4 han blev gjort opmærksom på stillingen i Hareskov af en lærer på Jonstrup Seminarium, som han havde haft forbindelse med siden sin studietid. Oluf Skaalum. Født 30. april 1881 i Kvalbø på Suderø, Færøerne. Dimitteret fra Jonstrup Seminarium Enelærer ved Hareskov Skole 1918, førstelærer samme sted fra 1927 til Død 1947 i Hareskovby. Links til Skaalums biografi. Ved en fest i anledning af skolens 50 års fødselsdag i 1968 blev en del fhv. elever interviewet bl.a. fru Gerda Markussen, som var datter af førstelærer Skaalum. Referat af interviewet: Fru Gerda Markussen rejste (som barn FL) til København fra Færøerne i maj 1918 med sin mor for at blive anbragt på et julemærkehjem. Fru Skaalum rejste ved samme lejlighed til Jonstrup Seminarium for at besøge forstander Stig Bredstrup, der var familiens gode ven. Formålet var at forhøre, om der var en stilling til Skaalum. Det viste sig, at der blev en, da Skaalum blev indstillet som nummer et til embedet ved Hareskov Skole. På grund af krigen men ikke mindst på grund af den spanske syge blev indvielsen af Hareskov Skole udsat halvanden måned. (Hareskov-Værløse Avis 19. december 1968) Link til artikel fra 1928 skrevet af Skaalum Skolen var en to-klasset landsbyskole efter skoleloven af 1814, hvor drenge og piger undervistes sammen i begge klasser, en for de mindre og en for de større elever. Den gamle lov var dog blevet suppleret i 1899 med mulighed for en deling af eleverne i flere klasser efter alder, bl.a. en forskole for 7-8 årige elever undervist af en forskolelærerinde. Der måtte højst være 37 elever i en klasse, de skulle mindst have 18 timers undervisning om ugen, og der skulle mindst være 2,8 m2 luft pr. barn. Læreren skulle have bestået eksamen fra et seminarium. Det var efter disse retningslinjer, Hareskov skole udviklede sig de første årtier.

5 Referat af interview med Elsa Simonsen ved festen i Fru Elsa Simonsen var blevet bange for Skaalum den første skoledag. Inden Hareskov Skole blev startet, havde hun gået i Hjortespring Skole. Hver dag så læreren efter, om hænder og ører var rene. Der blev også set efter, om eleverne havde lus, enkelte havde. Det var en stor dag, når skolen havde eksamen. Så kom præsten og deltog i overhøringerne, og eleverne var meget benovede herover. Skaalum var en meget dygtig lærer, men også streng. Tre elever, to piger og en dreng, tog Skaalum med til København for at søge dem optaget på eksamensskoler. Den ene pige kom på Nørre Gymnasium (dengang en pigeskole i København), drengen og fru Simonsen kom til Lyngby Statsskole, hvor Skaalum blev under hele optagelsesprøven. Årets skovtur gik til Frederiksborg Slot, til Roskilde Domkirke eller til København. Man sprang buk over hr. Skaalum, der i øvrigt altid legede med. Referat af interview med Eigil Andersen ved festen Eigil Andersen syntes, den første skoledag var forfærdelig. Efter den første time ville han gå hjem, men Skaalum standsede ham og spurgte, hvad han skulle. Hjem og spise, lød svaret. Så gik Skaalum ind og smurte to spegepølsemadder. Han boede i Kulhus og skulle sammen med en anden skolekammerat gennem skoven. Det var mørkt om vinteren, når skolen sluttede. De fik ofte lov til at gå, før skolen sluttede, og somme tider fulgte Skaalum dem på vej. (Hareskov-Værløse Avis den 19. december 1968) Børnetallet voksede støt, og i 1920 blev der ansat en håndarbejdslærerinde, fru Brandt. Året efter måtte børnene fra Kulhus, Kollekolle og Syvstjernen, som gik på Hareskov Skole, flyttes til Ll. Værløse Skole. Eleverne fra Bøndernes hegn fortsatte dog i Hareskov. Der var nogle få elever i Hareskov Skole fra Hareskov Vang (Egebjerg nordligst i Ballerup-Måløv kommune), som Ballerup kommune betalte 80 kr. for om året pr. barn. I 1924 blev skolen 3-klasset. Skolens situation var nu uholdbar. De tre klasser blev dagligt undervist efter hinanden i skolens eneste klasseværelse. Førstelærer Oluf Skaalum gav en beskrivelse af udviklingen i Hareskov Grundejerblad i 1925, da der var 8o elever i skolen. Allerede tre år før var sognerådet klar over, at skolen var for lille, skrev han og fortsatte: Sognerådet nølede af økonomiske grunde med at bygge en udvidelse. Midlertidigt ordnede man sig - med forældrenes indforståelse - ved at lade håndarbejdslærerinden, som ikke var læreruddannet, overtage de små i en klasse, og dele de større i to klasser, men den ene skolestue var hver uge dagligt belastet i 9, ja en enkelt dag i 11 timer. Da den midlertidige ordning udløb med 1925, var der fremsat plan om opførelse af en ny skolebygning og ansættelse af en eksamineret lærerinde. Skaalum sluttede sin artikel med ønsket om, at der ved nybygningen vil blive taget skyldigt hensyn til en yderligere udvidelse, som næppe ville lade vente

6 længe på sig. I samme decembernummer af Grundejerbladet var der en omtale af de utilfredsstillende forhold på skolen, hvor de første elever mødte i mørke om morgenen, og de sidste gik hjem i mørke sidst på eftermiddagen. Hver klasse fik kun 3 timers daglig undervisning. Men den nye bygning, som sognerådet nu havde ladet en arkitekt, Svend Møller, udarbejde tegninger til, ville betyde, at de to ældste klasser kunne få 4 timers undervisning hver dag, mens de små stadigvæk måtte nøjes med de lovpligtige 3. Hareskov Skoles nordre bygning på vestsiden af Poppel Allé. Arkitekt Svend Møller. Indviet i december På 1. sal var der tjenestebolig for den nyansatte forskolelærerinde. (Foto 2007) I efteråret 1927 blev der ansat en forskolelærerinde, frk. Helga Nordholt. Den 1. december kunne en ny skolebygning indvies på den vestlige side af Poppel Allé over for den eksisterende. Skolen blev nu 4-klasset Samtidig med væksten i børnetallet der var snart over 100 elever - steg også forældrenes krav til skolens kvalitet. De sendte i foråret 1931 et andragende til sognerådet om ansættelse af endnu en lærer og udvidelse med en klasse, så skolen blev 5- klasset. Man ønskede, at eleverne kunne optages på real- eller statsskole uden ekstraundervisning. Det følgende år indsendte forældrene igen et andragende til sognerådet og gav dermed anledning til en længere debat dér.

7 Der var bestilt en plan for bygning af en gymnastiksal og et klasseværelse hos en arkitekt. Der var usikkerhed om, hvorvidt grunden bag den gamle skolebygning kunne bære. Sognerådsformand Chr. Hauch var skeptisk m.h.t. økonomien i en krisetid. Sognerådsmedlem, ingeniør Prior, som boede i Hareskovby, gjorde opmærksom på byens betydelige skattebidrag, og at man ikke kunne regne med hverken at beholde eller få gode skatteydere, hvis ikke skoleforholdene var gode. Arkitektens forslag viste sig at være for dyrt. Sognerådet kunne gå med til et klasseværelse, men gymnastiksalen skulle udskydes til bedre tider. Så måtte man fortsætte med den eksisterende praksis, gymnastik i det fri om sommeren og øvelser ved skolebordene om vinteren. Året efter kom der dog gang i udvidelsen af skolen. Det var uholdbart, at kun to lærere nu underviste 125 elever. Sognerådet besluttede at ansætte en mere pr. første maj Man besluttede også at opføre en pendant til den nordlige pavillon efter tegning af arkitekt Ponsaing. I oktober godkendte sognerådet et licitationstilbud på kr Nu kunne førstelærer Skaalum fremlægge undervisningsplaner for en nyordning pr. 1. maj 1934: en 5-klasset skole med nye fag som fysik, naturhistorie og tegning i de ældste klasser, der således fik flere undervisningstimer, mens forskolen beholdt de daglige tre. Den søndre bygning på vestsiden af Poppel Allé fra Arkitekt Ponsaing. Der var oprindeligt tjenestebolig på 1. sal. Den lave bygning i forgrunden er fra (Foto 2007)

8 Den 15. juni 1934 fandt indvielsen af den nye bygning sted. Sognerådsformand Chr. Hauch fremhævede de mange penge, som efterhånden var investeret i skolebyggeri i Hareskovby. Skolekommissionens formand, pastor Christiansen, talte også, ligesom provst Schepelern, der fintede til en ny styrelseslov for folkeskolen, som ikke mere gjorde sognepræsten til født medlem for skolekommissionen, men han fremhævede, at skole og kirke stadig stod sammen, trods al den megen tale om, at de to nu er skilt. Førstelærer Skaalum takkede bl.a. forældrene, der havde arbejdet for udvidelsen, og gjorde opmærksom på to sten fra Kresten Kolds barndomshjem, der er indmuret i den nye bygning, disse sten bør være lærerpersonalet et memento til at yde deres bedste og lade meget af den ånd, som boede i denne Danmarks største skolemand, komme frem i undervisningen Styrelsesloven af 1933 åbnede mulighed for oprettelse af forældreråd, hvis forældrene forlangte det. Det gjorde de ellers så energiske forældre i Hareskovby dog ikke. Arne Gade, den senere førstelærer og skoleinspektør, blev om efteråret 1934 indstillet til embedet som andenlærer. Link til biografi af Arne Gade Kirsten Hansen, der var elev på Hareskov Skole i 1930 erne, erindrer. I maj 1933 begyndte jeg min skolegang i Hareskov Skole hos frøken Helga Nordholt. Hun var en sød og elskelig dame, næsten som en mor for os små. De første par måneder inden sommerferien (skoleåret begyndte dengang 1. april, FL) tog hun os tit med ud i skolegården og legede med os, sanglege som Tornerose og Bro-Bro- Brille eller Munken går i enge. Men når vi kom ind i skolestuen, var der ingen tvivl: så skulle der arbejdes. Da vi startede i 3. klasse efter sommerferien 1935, var vi jo forberedt på, at der var ansat en ny lærer, Arne Gade. Ind i klassen trådte en mørkhåret ung mand med sin violin under armen. Let og elegant sprang han op og satte sig på katederet og gav sig til at spille. Kender I den? Næ, det var der ingen der gjorde. Det var Schuberts Militærmarch nr. 1 sagde han, og så gik vi i gang med skolearbejdet. Det var en flot start for en ny, ung lærer, og vi var glade for ham lige fra den første dag. Lærer Gade bragte nye impulser ind i undervisningen, han var meget dygtig til tegning, og i naturhistorietimerne tog han os tit med ud i mark og skov, hvor vi fandt planter, som vi lærte at analysere. Til den mundtlige eksamen var skolekommissionen tilstede for at bedømme klassens kundskaber. Da emnet var mundtlig regning, bad lærer Gade en af drengene vise, hvor meget en decimeter er. Ja, det er så meget som afstanden mellem en strakt pege- og tommelfinger. Ja, og så en centimeter? det er som min tommelfingers bredde. Men en millimeter da? jah øh det er så meget som det sorte under neglene Vild jubel i klassen og munterhed hos den høje skolekommission. Men det var nu den måde, lærer Gade havde lært os det på. (Kirsten Hansen: Skolegang i 30 erne. Jubilæumsnummer 75 år. Hareskov Skole )

9 Ruth Albérs fortælling om sin skoletid. Skolen lå nede på Poppel Allé i to bygninger. En på hver side af vejen. I den ældste skole bestemte hr. Skaalum, og i den nyeste bestemte frk. Nordholt, blev jeg informeret om af de store, som vidste det hele. Far sagde, at det var hr. Skaalum, der bestemte det hele, og at frk. Nordholt bare hjalp de små. Om den første skoledag fortæller Ruth Albér: Moster Anna havde syet en ny kjole til mig. Lysegrøn, for det var moderne nu, og far ville følge mig i skole, og han havde købt et fin skoletaske til mig. Jeg var meget stolt både af mig selv og min far, som havde kirketøjet på. Og han var den eneste far, der var der, alle de andre børn blev fulgt til skole af deres mødre. Og om sine senere erfaringer: I skolen skal man være ordensduks, det skal man på alle skoler, sagde frøkenen. Vi skulle først, fordi vi sad ved første bord. En ordensduks skal dele blyanter rundt og lægge dem i en rille i skolebordet og passe på ikke at støde spidsen imod, så de knækker, og så skal man vaske tavlen af efter timen, ordentligt med meget vand, så den ikke bliver stribet, når den tørrer. Vandhanen sidder ude i gangen. Så skal man sørge for, at der er rent på gulvet rundt om kakkelovnen, men de store drenge fra 4. klasse spilder meget, når de bærer koks og brænde ind, og nogen gange gør de det med vilje. De store drenge drillede os og grinede af os. Det var altså bare for at lave skæg. Men det værste var, hvis man skulle tisse. Der var et træskur i et hjørne af skolegården, dér var en dør ind til koksrummet, hvor drengene hentede koks til vores kakkelovn, og så var der to døre ind til wc erne, og de gik ikke helt ned til gulvet, og så kunne man se ens fødder, når man sad derinde, og så løb drengene hen og kiggede ind, men de kunne bare se skoene. De passede på, at lærerne ikke så det, for det var meget, meget frækt at gøre, og hr. Skaalum neb dem i kinderne og skældte ud, og det var så strengt, at nogen af pigerne kom til at græde. (Ruth Albér: Barndomserindringer fra Hareskov. Erindringer fra Værløse. (Værløse Bibliotekerne 2004)) Kjeld Jensen, der gik i Hareskov Skole fra og senere blev lærer, erindrer detaljer om undervisningen. Vi var alle meget velopdragne, og man opførte sig altid pænt i timerne med ganske få undtagelser. Vovede man at vise utilbørlig opførsel, faldt der straks en vinge (lussing? FL). I min tid har spanskrøret aldrig været i brug, store elever påstod dog, at det fandtes. I første klasse skulle vi lære at læse hos frøken Nordholt. Vi brugte Svanebogen, og til den hørte den såkaldte Svanemappe, i hvilken der var forskellige opgaver. Vi skulle klippe ord ud, blande dem, som man blander kort, og derefter lægge dem i orden, så at der dannedes forståelige sætninger. Det gjaldt om at være hurtigst, og jeg fandt ud af, at man kunne lægge ordene i den rigtige rækkefølge hjemme, sætte en elastik omkring, og den næste dag kunne man med stor sikkerhed blive den første. Jeg fik megen ros for min præstation, men jeg måtte have følt, det var noget snyderi, og jeg røbede over for frøken Nordholdt, at jeg havde min egen metode. Jeg formoder, rosen blev trukket tilbage. Ak! Ak! Herman Larsens skrivesystem med Rundt! Rundt! Rundt! Og hele pibetøjet fyldte en del af vore skrivetimer. Der var et særligt ritual, når vi kom til de store bogstaver og på et tidspunkt nåede til vort eget fornavns forbogstav. Jeg skulle da, når vi nåede til K, sammen med Kirsten Andreasen synge: Det er let for mig. Man kan forstå, at denne sang gjaldede gennem frøken Nordholts klasseværelse daglig. Visse dage blev forbigået, vi havde ingen Xerxes eller Zenta i klassen. (Erindringer hos Nina Nørager Nielsen og Værløse lokalhistoriske arkiv.)

10 Der var tjenestelejligheder til lærerne så længe skolen var en landsbyskole. Her er lærer Arne Gade og hans kone Gunvar, der var datter af førstelærer Skaalum, på altanen på den nordligste bygning på Poppel Allé vest, formodentlig sidst i 1930 erne. (Privat foto) I 1937 kom en ny skolelov, som formede den danske folkeskole for de næste 20 år. En 5-årig grundskole skulle efterfølges af en 4-årig eksamensmellemskole, der nu blev en del af folkeskolen. Den kunne suppleres med en realeksamen efter yderligere et år. En 2-årig fri mellemskole kunne suppleres med et frivilligt 8. skoleår. Eksamensmellemskolen, der var indført i købstæderne i 1903, havde drænet folkeskolen for mange dygtige elever. Tanken med den frie mellemskole var at forbedre undervisningen for det flertal af elever, der ikke gik eksamensvejen. Disse ordninger angik købstadsskolen. Men samtidig blev også landsbyskolen, som Hareskov Skole jo tilhørte, reformeret. Den skulle give ligeså mange undervisningstimer som købstadsskolen. Den kunne indrettes som købstadsskole med såvel eksamens- som fri mellemskole (f.eks. i form af en centralskole fælles for flere kommuner) og der blev stillet krav om sportsplads og gymnastiksal med badeindretning. Skulle man i landsbyskolen imødekomme kravene til den fri mellemskole, måtte der også indrettes sløjdsal og skolekøkken. Det var, hvad man tilstræbte med Hareskov skoles udbygning, der stod færdig i 1942.

11 Fra 1942 til 1964 Udvidelsen fra 1942 set mod sydøst fra Poppel Allé. Arkitekt G. Ponsaing. Stilen var stadigvæk den solide, danske rødstensarkitektur. Men nu uden afvalmede gavle. (Foto 2007) Udvidelsen fra 1942 set gennem porten. Bygningen med gymnastiksal, sløjd- og håndgerningslokale. (Foto 2007)

12 Oluf Skaalum med et barnebarn og Arne Gade i gården bagved byggeriet af udvidelsen i Emma Larsens erindringer om besættelsestiden i Hareskov, da hun havde tre døtre. Julen på Hareskov Skole blev den gang fejret ved, at eleverne fra Advent og op til Juleferien sang julesalmer i stedet for almindelige salmer til morgensang. Desuden stod et stort juletræ pyntet i hele julemåneden. Andet husker jeg ikke, der blev arrangeret på skolen. Men 4. juledag var der stor juletræsfest på den gamle Hareskovpavillon. Førstelærer Skaalum legede med børnene, der fik godteposer og dansede om juletræ. Vi forældre havde sørget for julestads og godteposer. (Skolebladet Gibbernakken, Julen 1981) Besættelsestiden forløb stille og roligt på Hareskov Skole. Nina Nørager Nielsens erindringer. Nina begyndte i Hareskov Skole i 1943 og blev lærer som voksen. Da vi havde gået et par år i de to røde bygninger (på vestsiden af Poppel Allé. FL) kom vi over på den anden side af vejen. En periode havde vi klasseværelse med skrå vægge og ovenlys oven på biblioteket. (Bygningen ud mod vejen fra FL) Det var også her, vi fik den specialundervisning, som lærer Fuursted og lærer Larsen gav os, der gerne ville i mellemskolen på Lyngby Statsskole. Vi gik til ekstra tre dage om ugen i hele 5. klasse. Og vi fik diktater og genfortællinger og blækregning, så det stod ud ad ørene på os. Vi kom også ind på Lyngby Statsskole, i hvert fald to af os. Lærerne gav den undervisning uden nogen form for honorar eller ekstra på lønsedlen. De satte en ære i, at deres elever klarede sig så godt som muligt. Men så brugte de heller ikke tiden på forældresamarbejde. De læste de sedler, vores mor skrev, når hun ville fortælle, at man havde været syg. Eller hvis vi skulle bedes fri. Så kontrollerede de, at karakterbog og eftersidningsseddel blev underskrevet. Og det var det. Den form for specialundervisning, som vi kender i dag, fandtes ikke. De dygtigste elever sad i nogle timer nede bagved med de tunge børn og læste med dem. Nina Nørager Nielsens erindringer om aktiviteter uden for undervisningen på Hareskov Skole under besættelsen. Det var under og lige efter krigen. Vi gik til aftengymnastik i salen på Hareskov Skole. Og vi marcherede ved den årlige opvisning ind med Dannebrog i spidsen, iført crepeparpirsdragter i rødt, hvidt og blåt, mens vi sang Stol så på HIF skal fremad gå skal den også modgang finde. (HIF er Hareskov Idrætsforening. FL). Den gymnastiksal blev brugt til rigtig mange ting. Og i omklædningsrummet kunne man komme en gang om ugen og få gratis brusebad. Det benyttede min familie og mange andre sig af. (Nina Nørager Nielsens erindringer ligger hos hende privat og på Lokalhistorisk Arkiv.)

13 Hareskov Skole i 1940 erne. (Foto Hareskov Skoles arkiv) Skolen blev brugt til meget andet end undervisning. Den var byens kulturhus i 1950érne, hvor Arne Gade bl.a. arrangerede en årlig pinseudstilling for lokale kunstmalere. Han var selv en dygtig amatør i faget. Svend Gades erindringer. Svend er søn af afdøde skoleinspektør Arne Gade og boede som dreng i tjenestelejligheden på Poppel Allé 3. Der foregik mange aktiviteter på skolen i halvtredserne. Idrætsforeningen havde gymnastikhold om vinteren, og så havde man en meget dygtig bordtennisafdeling, hvor der var flere medlemmer, der var sjællandsmestre. Der var danseskole, og så var der Hareskov Dilettantforening, hvor der blev lavet en flytbar scene, der blev sat op i gymnastiksalen, når de havde deres årlige opvisning. FDF var meget aktiv, og havde deres ugentlige møder samt gymnastik. De lavede en juleafslutning med optræden, hvor scenen blev benyttet. FDF havde deres eget orkester, der øvede på skolen Og så var der aftenskolerne med mange forskellige hold. (FLs arkiv) Link til den fulde tekst af Svend Gades erindringer FDF på scenen i den gamle gymnastiksal 1953

14 FDFs orkester spiller ved julefesten 1955 i den gamle gymnastiksal. Pigegymnastik 1945 Kvindegymnastik 1951 i den lille gymnastiksal på Hareskov Skole.

15 Drengegymnastik Dilettant sidst i 1940érne i den gamle gymnastiksal. En søndag på Amager. Årene efter 1942 helt til 1959 forløb uden udvidelser, skønt behovet steg kraftigt med tilflytning til skoledistriktet og med de store fødselsårgange fra 1942 til 47. I 1948 var skolen kommunens største med 158 elever. I foråret 1946 henstillede skolekommissionen til sognerådet, at skolen blev 7-klasset på grund af de mange elever, men det skete først i En ny tilsynslov af 1950 åbnede mulighed for at kommunalbestyrelsen kunne oprette skolenævn i stedet for forældreråd. Det skete dog først ved Hareskov skole, da skolenævn blev obligatoriske med styrelseslov af Værløse skolevæsen blev købstadsordnet i 1953, og året efter oprettedes der eksamensmellemskole på Lille Værløse skole, hvortil Hareskov skole sendte elever. På skolen i Hareskovby var der i overensstemmelse med nyordningen en 5-klasset grundskole og en eksamensfri mellemskole med de undervisningspligtige 6. og 7. klasser.

16 Gertrud Johannisson, der i 1978 havde 25 års jubilæum som lærer på Hareskov Skole, erindrer fra sine år på skolen i 1950érne. Da jeg kom (i 1953 FL) var vi kun 5 lærere på skolen og ca. 150 elever. Skolen bestod dengang kun af de to røde bygninger på vestsiden af Poppel Allé samt af bygningerne på østsiden af vejen. Dengang sagde man De og frk. Poulsen. Når frikvarteret var slut, stillede man op på rækker, og når der var ro, fik man lov til at gå til klasserne. I klasserne stod man pænt ved pultene, der havde hylde, rille til penneskaft og hul til blækhus, indtil der blev sagt Værsgo- så først satte man sig ned. Når man blev hørt, rejste man sig op, når man svarede, og hvis en voksen kom ind i klassen, rejste hele klassen sig op. Dengang var der elever i hver klasse, så man måtte have helt ro, men jeg har ikke hørt om, at vi på Hareskov har brugt skrappe straffemidler som spanskrør, metallinealer og tæv. Da brugen af spanskrøret blev forbudt, ville Gade afskaffe det med manér, men kunne ikke finde det, så jeg tænker aldrig, det har været brugt. (Skolebladet Gibbernakken April 1978) Tilskuere ved jubilæumsfesten i 1958 i den gamle gymnastiksal. Udvidelsesbehovet var stort. I 1956 indrettes et midlertidigt klasseværelse i den nordre bygning på vestsiden af Poppel Allé og skolekommissionen henstiller til sognerådet, at der bygges to nye klasseværelser. Det skete dog først i 1959, da der blev bygget en fløj til samme bygning ved parkeringspladsen på hjørnet af Poppel Allé og Gl. Hareskovvej. Den lave røde tilbygning fra Arkitekter Gerald Gram og Bent Damsgaard Sørensen. (Foto 2007)

17 Ulla Spellings erindringer. Hun var elev på Hareskov Skole fra 1960 til 72. Der var kun klasser til og med 7. kl., så vidt jeg husker, i de første år jeg gik på skolen, men alligevel var der altid pladsmangel. Dette betød, at vi flyttede meget rundt og havde undervisning i de mærkeligste lokaler. Bl.a. havde vi i en periode undervisning i et langt smalt rum over den gamle gymnastiksal i de store bygninger på den anden side af vejen. Der var så lidt plads, at katederet nærmest stod i en vinduesniche, for at give plads til alle klassens flittige elever. Samtidig var der så lydt, at det uden megen anstrengelse var muligt at følge med i, hvem der nu ikke kunne klare springet over hesten, eller hvem der ikke ville lave svalereder i tovene nede i gymnastiksalen. Skolen var så lille, at alle elever kendte hinanden. Var man alligevel i tvivl om, hvem der nu blev irettesat (hvilket var mere interessant, end hvem der blev rost), var der også et par små kighuller, der gjorde det muligt, når vores lærer var optaget andetsteds, og man lagde øjet til hullet, for at få styr på handlingsforløbet nogle meter under os. Officielt eksisterede disse kighuller naturligvis ikke. Over for det smalle lokale var der indrettet køkken til husgerningsundervisning, et fag som kun pigerne blev undervist i. Når vi havde husgerning, havde drengene sløjd i lokalerne nedenunder, et fag som piger desværre ikke havde. Timerne uden drengene var lidt tamme, så for at sætte lidt kolorit på tilværelsen i disse timer, hændte det, at vi tabte en karklud eller lignende effekter ud ad vinduet. Når vi så havde fået tilladelse til at hente karkluden, susede vi ned ad trapperne, rundt om huset og hen foran vinduerne, hvor vi måtte nøjes med et kig og et vink ind til drengene, som vi var overbevist om havde det sjovere end vi. (Jubilæumsnummer. 75 år. Hareskov Skole ) I 1958 havde forældre og lærere på et offentligt møde fremsat ønsker om en tosporet hovedskole med 8. klasse og en realafdeling, noget der skulle tages hensyn til ved planer for en etapevis udbygning af skolen. Det var en ny skolelov af 1958, som lå bag forældreønsket. Efter den var der ikke mere forskel på by- og landsbyskoleordningerne, eksamensmellemskolen blev afskaffet, og hovedskolen skulle bestå af eller 8. klasse efterfulgt af frivillige 9. og 10. klasser. Desuden kunne der oprettes en 3-årig realafdeling. Hvis forældrene ønskede det, kunne man foretage en mild deling efter 5. klasse med hensyn til boglighed. Det ønskede forældrene ved Hareskov skole i hvert fald det første par år. I september 1959 behandlede skolekommissionen to planskitser fra arkitekterne Gerald Gram og Bent Damsgaard Sørensen. Man enedes om at vælge en udvidelse vest for Poppel Allé.

18 Den gule hovedbygning fra Arkitekter Gerald Gram og Bent Damsgaard Sørensen. (Foto 2007) Skolen efter udbygningen i Omslag til personalehåndbogen for Hareskov Skole 1965.

19 Fra 1964 til 1981 Den nye hovedbygning og en omfattende ombygning blev indviet den 11. december 1964 efter to års arbejde, hvor de første 6 klasseværelser kunne tages i brug i efteråret Den færdige udbygning omfattede 17 normalklasseværelser og faglokaler til biologi, fysik, håndarbejde og håndgerning. Et ønske om en ny gymnastiksal var blevet udskudt. Indvielsen af den nye hovedbygning fandt sted den 11. december 1964 med taler af bl.a. borgmester Olaf Beck. Borgmesteren redegjorde for byggeriets forløb fra vedtagelsen 30. november 1959 og arbejdets påbegyndelse 11. april 1962, stiftamtmand Ove Larsen og formand for det kulturelle udvalg, Willy Johansen, som omtalte forældregaven, et keramisk relief lavet af billdehuggeren Gunnar Hansen. Disse ud- og ombygninger gjorde det muligt at oprette den forældreønskede realafdeling. Det skete lidt på forhånd allerede i efteråret 1962, hvor man skaffede midlertidig plads ved at flytte 8. klasse til Lille Værløse skole. Men pladsbehovet blev snart aktuelt igen. I 1969 blev det lettet med opførelsen af en pavillon syd for skolegården foran hovedbygningen. Hareskov skoles 50års fødselsdag blev bl.a. fejret af forældre- og lærerforeningen med en fest den 14. december Formanden for foreningen, Anna-Lise Frølich, skoleinspektør Arne Gade og skolekommissionens formand, Willy Johansen talte. Den sidstnævnte om arbejdet med at få bygget en ny gymnastiksal. Det blev dog først virkeliggjort efter et par år. Pavillonen fra 1969 som i 1976 overgik til Hareskov Miniklub.

20 En elev, Kim,på 10 år, fik et referat af fødselsdagsfesten optaget i en lokal avis. På Hareskovskolen var der 50 års fødselsdag i fredags. Det begyndte med, at vi skulle op i klasserne og smide tøjet, derefter skulle vi kaldes ned fra højtaleren klassevis. Da vi var kommet over i gymnastiksalen, skulle vi sidde ned. På stolene lå der nogle sedler, hvor der stod: I skoven skulle være gilde. Så kom vores inspektør, hr. Gade, ind og holdt en kort tale om, at Hareskovskolen havde fået en fane i fødselsdagsgave. Derefter skulle de slå tre søm i. Det første søm slog inspektøren i, så slog viceskoleinspektøren og så en elev, som skulle gå ud af skolen. Nu sagde hr. Gade, at vi skulle kalde på Tribini. Da vi gjorde det, kom han, men først ville han ikke gå op af trapperne, men til sidst kom han da. Han skulle have en til at hjælpe sig, og så tog han en dreng op og gav ham en flødebolle og sagde, han skulle sætte sig, imens han viste, at han kunne få tre tove til at blive et, mens han gav ham syv flødeboller. Ham Tribini lavede vel nok en masse skægge ting. Da Tribini var færdig, kom en dygtig klovn og lavede en masse sjove ballondyr. Derefter gik vi op i klassen og fik sodavand og boller. (Lokalavis den 19. december 1968.) Med styrelseslov af 1970 blev skolenævn obligatoriske, og skolekommissionen fik forældrerepræsentanter. Skolenævnene bestod af forældrevalgte repræsentanter, elevrepræsentanter uden stemmeret, som ikke måtte deltage i personalesager, og lærerrådsrepræsentanter, som ikke måtte deltage i ansættelsessager. Nævnet skulle sammen med skolekommissionen føre tilsyn med skolen. I 1975 gav skolenævnet ved Hareskov Skole en orientering om emnerne for sit arbejde med skolen og nævnte her: Tandklinik på skolen, skolebiblioteket, knallertparkeringsplads, forgængerfeltet på Gl. Hareskovvej, seksualundervisning, svømmeundervisning fra 3. klasse, ny gulvbelægning i gymnastiksalen, solafskærmning, læhalvtaget, fællesmøde med nye børns forældre, nye ringetider, ordensregler, udgangstilladelse, rygeordningen, retningslinier for lejrskole, ekskursioner og skolerejser, møder med lærerrådets materialeudvalg, godkendelse af undervisningsmidler, skolens budgetforslag samt den løbende forvaltning og regnskaberne for inventar, undervisningsmidler, lejrskoler, ekskursioner, teaterture etc. Endvidere deltagelse i møder med kommunens andre nævn, skolekommission og skoleudvalg, møder om rengøring og skolesyn, behovsanalyse vedr. skoleassistenter, børnepasningsordningen o. lign. (Gibbernakken december 1975.) Der eksisterede også et elevråd på Hareskov Skole, som var repræsenteret i skolenævnet. Elevernes arbejde her var svingende fra tid til anden, og problemet om hvorvidt de blev hørt og taget alvorligt, var jævnligt til diskussion.

21 I 1980 havde Gibbernakken et interview med den daværende elevrådsformand. Vi: Nåe, hvilke tanker om nye ting har I gjort jer? Lars: Vi vil gerne have et lille elevråd fra 4. klasse og nedefter, en automat med varme drikke, hyggeligere indrettede klasselokaler (tegninger på selve væggene gjort af os elever), endnu bedre trafikforhold omkring skolen, og en kantine ville heller ikke være dårligt. Vi: Hvor mange råd skal I igennem, hvis en idé skal have mulighed for at blive gennemført? Lars (tæller på fingrene): Åh, lad mig se, os selv, samarbejdsudvalget, lærerrådet, skolenævnet, skolekommissionen og lad mig se - jo, så er der også kommunalbestyrelsen. Vi: Hvor mange møder holdt af de forskellige råd bliver I inviteret med til? Lars (mere alvorligt): Samarbejdsudvalgets møder, skolenævnets møder og til skolekommissionens møder. Vi (tydeligt påvirket af Lars s alvorlige mine): Bliver I regnet for deres lige ved møderne? Lars: Ja-da, til ELF-møderne (Elever, Lærere og Forældre. FL) hører man skam på os (måske begynder de også en dag at tage os alvorligt ) (Gibbernakken februar 1980) Den nye gymnastik- og svømmesalsbygning set fra Skandrups Allé. Arkitekt Gerald Gram og Bent Damsgaard Sørensen. (Foto 2007) Det udsatte byggeri af endnu en gymnastiksal kom først i gang i Man havde ventet længe. Eleverne var i busser blevet kørt til svømning på Syvstjerneskolen og til boldspil i Værløsehallen. Men i januar 1971 kunne man indvi en ny bygning med svømmesal i kælderen og gymnastiksal ovenpå. Det foregik med manér, Sjællands Symfoniorkester deltog i den store gymnastiksal, der også skulle bruges til større arrangementer. Presset for yderligere udvidelser tog dog ikke af. I 1973 var der 500 elever på skolen, og skolenævnet henvendte sig til kommunens skoleudvalg og forlangte udbygning, idet man gjorde opmærksom på, at der kun var 17 normalklasseværelser til 30 normalklasser. Hovedparten var altså vandreklasser. I 1972 var undervisningspligten udvidet fra 7 til 9 år. Også forberedelserne til skoleloven af 1975, der nedlagde realafdelingen og indførte enhedsskolen, var med at til at skabe debat om skolens bygningsmæssige kapacitet.

22 Der blev nedsat et udvalg i 1974 med medlemmer fra lokale og kommunale skolemyndigheder samt byplanudvalget, som skulle foreslå et lokaleprogram. I foråret 1975 kunne man enes om en bygning for de små i børnehaveklassen til og med 3. klasse på østsiden af Poppel Allé bag ved de gamle bygninger fra 1918 og 1942 ved vejen, og en forbindelsesbygning mellem de to gamle pavilloner på vestsiden af Poppel Allé, hvor de større elever skulle holde til. Se billede af forbindelsbygningen side 7 Bygningerne fra 1976 til børnehaveklasser og 1. til 3. klasser på østsiden af Poppel Allé bag de ældre bygninger. Arkitekt? (Foto 2007) Man kunne tage de nye bygninger i brug ved skoleårets begyndelse i august Skoleloven af 1975 nedlagde som nævnt realklasserne og indførte enhedsskolen. Der skulle dog tilbydes grundkursus og udvidet kursus i de mest teoretiske fag i 8., 9. og 10. klasse. Der var ikke enighed om ordningen i skolenævnet. Kommunalbestyrelsens konservative medlem af skolenævnet for Hareskov Skole, Erik Schollert, havde et indlæg i Gibbernakken. Jeg er klart imod den udelte skole, som vi i dag har fået. For det første tager den ikke hensyn til den enkelte elevs forskellige evner og anlæg. For det andet betyder den en sænkning af det faglige niveau. For det tredje har den kimen i sig til en socialistisk enhedsskole, der kun kan virke skadelig for såvel den dårligst stillede som for den bedst stillede.. Jeg beklager dybt, at man har afskaffet realeksamen. Til glæde for hvem har man gjort det? ( Gibbernakken. November 1976) 1976 oprettes der miniklub for elever til og med 3. klasse, hvor de kan være efter skoletid. I 1977 flyttede den ind i villa Trebert, Poppel Allé 14.

23 Villa Trebert er en ældre villa, nabo til skolen, som er bygget om til Miniklub med udvidelser bagved afholdtes den sidste realeksamen og 10. klasses statskontrollerede prøve, som afløstes af Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse. I december fyldte skolen 60 år. I den store gymnastiksal var der morgenmad for de store elever, Luciaoptog, festtale ved skoleinspektør Gade og underholdning af skuespiller Jytte Abildstrøm. Michael fra 4. A fortæller i 1997, hvad en miniklub er: Miniklubben er en klub, hvor børnene kommer efter skole og bliver lige til deres forældre henter dem. Michael har interviewet en pædagog. Hvilke aktiviteter har I? Vi har jo legeplads, fodbold og basket, hockey, cykler, og der er klatrestativ og legehus. Indendørs er der mulighed for at tegne. ( Glimt af Hareskov, avis lavet af 4. A og B i januar 1997) I 1979 åbnedes en fritidsklub, i det nedlagte gasværk på Birkevang. Her kunne de elever, der var blevet for store til Miniklubben, komme efter skoletid Hareskov Gasværk blev bygget i Arkitekt Kai Gottlob. Gasproduktionen holdt op allerede i 1939, men det fortsatte som gasfordelingscentral, indtil det efter at have huset nogle mindre fabriksforetagender i 1979 blev indrettet som fritidsklub for større børn. Katja og Kristina fra 4 A fortæller i 1997 om Gasværket: Gasværket er en fritidsklub, hvor man begynder i ca. 4. klasse og går ud i ca. 9. klasse. Der er også en café i Gasværket. Man kan købe næsten alt fra vandmelon til risengrød. Cafén har åben fra kl. 14.oo til Mandag må man købe for 50 øre slik og meget mere. Tirsdag må man også købe for 50 øre slik og også meget mere. Onsdag det samme. Torsdag også det samme. Fredag må man købe for 6 kr. slik + sodavand. I syværkstedet kan man sy kjoler, elastikker, puder, æggevarmere osv. Man kan også tegne. Man kan også lave perler. Ud af perler kan man lave løbere, perlemænd og perledamer. Man kan lave bogholdere, vaser, uroer, pynteting osv. Gasværket har også holdt mange fester. ( Glimt af Hareskov, avis lavet af 4 A og B i 1997)

24 I 1981 gik skoleinspektør Arne Gade af som 70 årig. Hans 46 år som lærer og inspektør på Hareskov Skole havde været en lang opgangstid, men i et afskedsinterview kunne han konstatere, at udviklingen var ved at vende. Intervieweren spørger den afgående skoleinspektør: Vil du spå om Folkeskolens fremtid specielt Hareskov Skoles? Jeg behøver ikke spå ret meget om Hareskov Skole, for den er på vej ned. Vi er en tre-sporet skole i øjeblikket, og det varer ikke længe, før vi er tosporet. Og det betyder for Hareskov Skole at klasserne fuldstændig kan få deres egen hjemklasse. ( Gibbernakken. Marts 1981) Fra 1981 til Hans afløser blev Henning Hvidemose, der havde været lærer på Syvstjerneskolen og erhvervskonsulent for Værløses skolevæsen. Han havde året efter sin tiltræden gode erfaringer med Hareskov Skole. Samtale med Henning Hvidemose i en lokalavis året efter hans ansættelse som inspektør på Hareskov Skole: Og jeg er blevet bekræftet i det, jeg havde fornemmelsen af, da jeg startede, fortæller han nemlig at denne skole er en velfungerende skole, hvor det absolut ikke var nødvendigt at komme med de store ændringer. Ved velfungerende mener jeg, fortsætter Henning Hvidemose, at her er en stabil lærerkreds uden mange ind- og udflytninger. Lærerne har for de flestes vedkommende været her i en årrække, og det er mit indtryk, at de virkelig kan lide at være her. Og det smitter af på børnene. (Værløse Nyt. 19. maj 1982.) Det faldende elevtal var et Link til Henning Hvidemoses selvbiografi almindeligt træk i tiden. Det førte til nedlæggelse af skoler og afskedigelse af lærere, besparelser der vakte protester som unødvendigt hårde. I marts 1980 var der store demonstrationer af elever på Christiansborg slotsplads, hvor elever fra Hareskov Skole deltog. Det var også tilfældet året efter i april, hvor elever var samlet foran slottet. Lilian fra 7.d fortæller om demonstrationen den 2. april 1981 Kl. 10 samles vi i skolegården. Solen skinner, og humøret er højt. Inden længe bliver der givet signal til afgang, og vi bevæger os op mod stationen. Toget er allerede fyldt med elever fra Farum og Værløse, men jeg når lige at kapre mig en siddeplads. De fleste andre må stå som sild i en tønde, og bedre bliver det selvfølgelig ikke af, at der kommer nye elever på ved næsten hver station. Endelig er vi fremme. Folk vælter ud af toget og kæmper sig op ad trapperne. Så går det mod Israels Plads. Her bliver der holdt taler, men jeg må indrømme, at jeg ikke får fat i halvdelen af, hvad der bliver sagt. Jeg står nemlig så langt bagi, at det er svært at høre og fuldstændig umuligt at se, hvad der foregår. Det forekommer mig som uendelig lang tid, før vi atter begiver os af sted denne gang i retning af Christiansborg. Vi kommer forbi en privatskole. Eleverne hænger ud af vinduerne og råber efter os. Fyldte mælkekartoner begynder at suse gennem luften og bliver fra vores side besvaret med æg og tomater. Jeg bliver godt gal i skralden på dem, der kaster, men forstår til dels godt deres trang

25 til at sætte et modangreb ind. Helt uforståeligt bliver det dog, da de begynder at kaste efter busser og biler. Nu viser det sig for alvor, hvem der bare er taget med for at få sig en fridag. Hold da op, hvor bliver jeg sur. De aner ikke, hvor meget de kan ødelægge for os andre. Ellers er stemningen stadig høj. Det er sjovt at se, hvordan de folk, vi møder, reagerer. Mange sender bifaldende blikke, andre ser forbløffede til. En ældre dame ryster på hovedet og fører pegefingeren op til tindingen. Passagererne i de busser, der er blevet udsat for æg- og tomatangreb, ser på os med væmmelse, og ærlig talt jeg forstår dem godt. Inde på selve slotspladsen bliver vi orienteret om situationen bl.a. af formand Brian. Der er også musik, børnerock og fællessang. Ind imellem råber vi vores paroler så som: DANMARK HOLDER IKKE LÆNGE MED EN SKOLE UDEN PENGE! eller SPARE, SPARE KAN DE LI, VI VIL HEL RE VÆRE FRI! Kl. 14 opløses demonstrationen. Med en lidt træt, men rar fornemmelse jokker jeg tilbage til stationen. Alt i alt har det været en god og velorganiseret demonstration. ( Gibbernakken. Maj 1981) Samme år landede en helikopter ved en fejltagelse i Hareskov Skoles gård. Den deltog i en NATO-øvelse og skulle være landet ved Bagsværd Kostskole som led i et foredrag. Ved den lejlighed gjorde pedelmedhjælper Eyvind Duckart sig fortjent til Gibbernakkens pris, Månedens kaktus. Duckarts egen beretning: Ja, jeg var ovre hos Svend Åge (købmanden) og havde fået lov til at tage en pose fuld af købmandens pærer, da jeg pludselig så en helikopter, der var ved at lande i skolegården. Helikopteren var ca. 20 meter over gården, og jeg kunne se, den gik længere og længere ned for til sidst at lande. Jeg troede, det var synsbedrag. Panikslagen smed jeg posen med pærerne i og løb (ja løb) hen mod skolegården. Jeg kunne se, at børnene samlede sig rundt om dyret, og jeg vidste ikke om det var en af de modeller, der pludselig klapper vingerne ned, så jeg turde ikke gå hen til den, før den var helt i ro. Men jeg gik så helt hen og bankede på ruden og sagde højt og klart: You can don t stand here! Go away. Piloten kiggede uforstående på mig, tog sine høretelefoner af og sagde: What? Jeg gentog, hvad jeg før havde sagt, og fortsatte: Here are lots of children, you must don t stand here. Go. Så fattede han det og sagde: Okay, lettede, og jeg kunne hente mine pærer. ( Gibberkakken. November 1981.) En helikopter fra en NATO-øvelse landede ved en fejltagelse i skolegården i september Tale for pedelmedhjælper Eyvind Duckart. Kære Duckard. Jeg vil gerne på redaktionens vegne overrække dig Månedens Kaktus for din heltemodige indsats i forbindelse med bortjagningen af den skrækindjagende helikopter, som landede i skolegården i 3-frikvarteret hin septemberdag. Uden tanke for om de var fjendtlig sindede, uden frygt for sprogproblemer og maskinpistoler kastede du dig ind under vingerne og sagde: Go away. Hvor var inspektøren? hvor var skolepsykologen? hvor var skolenævnet? hvor var samarbejdsudvalget? da det endelig gjaldt. De havde søgt tilflugt i den gule bygning, mens du alene ordnede de fremmede krigere. Vi takker dig og ønsker tillykke.

26 Købmandshuset, der var nabo til skolen på østsiden af Poppel Allé. Det blev revet ned i efteråret I 1980érne faldt elevtallet på Hareskov Skole som nævnt drastisk fra ca. 700 til ca En positiv konsekvens var bedre lokaleforhold, et tidssvarende skolebibliotek, datarum, og udvidelse af børnehaveklasserne. Fem lokaler blev afgivet til Miniklubben. Først i begyndelsen af 1990 erne begyndte børnetallet igen at vokse i Hareskovby med udsigt til stigende elevtal. Imens gik livet på skolen sin gang med små og større begivenheder var der igen elevdemonstrationer på Christiansborg slotsplads med deltagelse fra Hareskov Skole. Denne gang mod nedlæggelse af skoler rundt om i landet. Det var ikke blot i Hareskov, at elevtallet var faldende. I 1986 blev Værløse frikommune og oprettede skolebestyrelse på forsøgsbasis. I 1990 erstattes skolekommission og skolenævn med lovpligtige, brugerstyrede skolebestyrelser. Bestyrelsen kom til at bestå af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, et kommunalbestyrelsesmedlem og 2 elevrepræsentanter. Alle valgte medlemmer fik stemmeret, eleverne dog ikke i personsager. Skolens ledelse tiltrådte udvalget som tilforordnede og varetog sekretærfunktionen for bestyrelsen, men havde ikke stemmeret. Altså var der et forældreflertal. I loven var der lagt vægt på nøgleord som decentralisering og selvforvaltning, beslutninger og ansvar skulle være så tæt på brugerne som muligt. Det var på papiret en magtfuld institution, som skulle føre tilsyn med skolen, fastsætte principper for skolens virksomhed og godkende skolens budget. Det kunne ikke undgås, at bestyrelsen og skolens ledelse, som jo ikke var repræsenteret med stemmeret, men forestod den daglige administration og ledelse af skolens liv, kunne komme i kompetencestridigheder.

27 Bestyrelsens formand, Kurt Lühdorf skrev ved udløbet af hans medlemskab i Som forældrevalgt medlem af skolebestyrelsen har jeg oplevet arbejdet som interessant, udfordrende, givende, frustrerende, undertiden spildt, men sjældent kedeligt. En stor del af tiden er brugt på de overordnede principper, som ofte ikke giver sig umiddelbare konkrete udslag, men som jeg tror alligevel er med til at præge skolen, og at ændre den. (Særnummer af Gibbernakken om skolebestyrelsesvalget 1994.) Kurt Lühdorf, der var formand for skolebestyrelsen i 1993 giver udtryk for usikkerhed ved tiltrædelsen af tillidshvervet: Ministeren havde temmelig tydeligt gjort det klart, at skolebestyrelserne kunne træffe meget vidtgående beslutninger, samtidig var der ingen tvivl om, at lærerorganisationerne var skarpt imod loven og følte den som et overgreb på lærernes rettigheder. Såvel ledelse som lærerrepræsentanterne havde måske også en vis frygt for, hvad uvidende og måske ambitiøse forældre kunne finde på, og havde således nok et ønske om at afmærke egne territorier og klargøre, hvor bestyrelsens kompetence gik. (Jubilæumsnummer. 75 år Hareskov Skole Et medlem af Hareskov Skoles første lovpligtige skolebestyrelse , Lene Munch- Petersen gav luft for sin frustration i Skole og Samfunds medlemsblad. Udgangspunktet er, at skolebestyrelsen kan drøfte alle forhold omkring skolen, men at det ikke er alle forhold, der kan træffes beslutning om. Denne vide ramme søger skoleledelsen og lærerne hurtigt at få indsnævret formentlig af angst for, at de forældrevalgte skal komme for tæt på skolens daglige liv. Eksempelvis kan skoleledelsen undlade at give information om skolens mange aktiviteter, eller man kan henvise til, at det berørte emne er af administrativ karakter og derfor ikke bør drøftes på møderne. Der er altid nogle ufarlige områder, som bestyrelsen kan bruge sin tid på, nemlig de opreklamerede principper. Her er der mulighed for på en total uforpligtende måde - i generelle vendinger, at komme med hensigtserklæringer for dit og dat. (Børn, Skole og Samfund nr ) Skolebladet Gibbernakken berettede om elevernes daglige liv på skolen. Bladet var velredigeret og indeholdt både referater fra skolebestyrelsesmøder, elevrådsmøder, meddelelser fra skoleledelsen og mange indlæg fra elever om hverdagens små og store begivenheder. Her er et par smagsprøver: Lasse fra 8a beretter under overskriften Det store ædemål om et væddemål mellem elever fra 8. og 9. om hvorvidt Morten fra 8. kunne spise en ca. en meter lang wienerbrødsstang i det store frikvarter. Vi mødtes i gården, da det ringede ud til det store frikvarter næste dag. Vi skyndte os over til bageren (dengang var der en bager lige ved skolen på Gl. Hareskovvej. F.L.) Lasse 8.a lagde ud for kagen. Så startede ædemålet for alvor. Allerede inde i butikken begyndte Morten at æde. Han fortsatte i 9.a s klasseværelse, hvor resten af ædemålet foregik. Den første halvdel af stangen var væk på ca. 10 minutter, men så faldt tempoet drastisk. Det var svært at sige, hvem der ville vinde, og den intense spænding holdt til sidste sekund. Klaus prøvede at snyde ved at genere Morten og fortælle ham, at det ikke kunne lade sig gøre at æde hele stangen på så kort tid. Alligevel var Morten færdig 10 minutter før tid. Han havde vundet. Den lykkelige vinder, som vat tæt på at brække sig, gik straks over til EIFI (en kiosk på Gl. Hareskovvej nær skolen F.L.) for at styrke sig på en kondivand. Jeg sad ved siden af Morten i den følgende fysiktime og kan fortælle, at den lykkelige vinder ikke var specielt lykkelig, han havde mest lyst til at brække sig. Casper fra 9.a har senere prøvet at gøre Morten kunsten efter, men måtte opgive og sælge kagen til Morten. ( Gibbernakken. September 1988)

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

EGNS-AVIS for området V.If,RLØSE-EGNEN 3500 Værløse side 12 Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis' der udsendtes første g^ng7-9'1945 90 AR l 2009... Onsdag den 4. marts kastede den kolde vind med Skovgårdens

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen voldsformer før denne øvelse. Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange forskellige ansigter. Der er meget der

Læs mere

Nr. 50 - Persillekræmmeren - 2007

Nr. 50 - Persillekræmmeren - 2007 Nr. 50 - Persillekræmmeren - 2007 Minder fra Stensballeskolen af søstrene Simonsen, tidl. Stensballe Vores skolegang strækker sig fra august 1962 til marts 1976, hvor vi flyttede fra Stensballe. Vi boede

Læs mere

Hellerup Skoles Traditionsmappe

Hellerup Skoles Traditionsmappe Hellerup Skoles Traditionsmappe Hellerup Skole I løbet af et skoleår på Hellerup skole sker der en masse sjove og anderledes ting end lige undervisning og projekter. Vi har nogle traditioner, vi gerne

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Klostermarksskolens historie

Klostermarksskolens historie Klostermarksskolens historie 1871 1880 Klostermarksskolen blev grundlagt i 1871 som forberedelsesskole til Aalborg Katedralskole. Før 1871 var det sådan, at latinskolen (gymnasiet) optog elever (drenge)

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved

Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved Mandag den 6. oktober 2014 Foran skolen på Skt. Peders Kirkeplads i Næstved blev kronprinsesse Mary modtaget af undervisningsminister Christine Antorini og

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2011

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2011 SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2011-1 - Skolebestyrelsens beretning for året 2011 Skolebestyrelsens beretning for året 2011 består af en beskrivelse af bestyrelsens sammensæ t- ning og det arbejde, bestyrelsen

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

UMV-RAPPORT. (Undervisningsmiljøvurdering)

UMV-RAPPORT. (Undervisningsmiljøvurdering) Juni 2014 UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Indholdsfortegnelse. På de forskellige sider ser I billeder fra dagene før første skoledag Der var lidt kaotisk forskellige steder både ude og inde!

Indholdsfortegnelse. På de forskellige sider ser I billeder fra dagene før første skoledag Der var lidt kaotisk forskellige steder både ude og inde! Indholdsfortegnelse side 2: Skolelederen har ordet side 4: Kalenderen side 5: En lille huskeliste side 6: Forældremøderne side 7: UndervisningsMiljøVurde ring side 8: Idrætsdagene på Herlev Stadion side

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere