LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN"

Transkript

1 Litteraturguide_Et.qxd 1/8/10 12:46 PM Page 1 LITTERATURGUIDE til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib SOFIA ESMANN 148,49 mm

2 Litteraturguide til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib Sofia Esmann og Høst & Søn / ROSINANTE&CO, København udgave, 1. oplag, 2010 Omslagsdesign Et mærkeligt skib: Alette Bertelsen, Imperiet Grafisk tilrettelæggelse og omslagsdesign: Mette Plesner Produktion: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2010 Indhold 4 Indledning 4 Romanens handling 5 Læseforståelse 7 At danne indre forestillingsbilleder Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE&CO Købmagergade 62, 4. Postboks 2252 DK-1019 København K 8 Indre forestillingsbilleder 8 Læsning af Et mærkeligt skib 10 Hvordan skaber indre forestillingsbilleder muligheder for fortolkning? 12 At læse mellem linjerne 13 Skrivestil 14 Komposition 15 Tid 16 Litteraturarbejde med Et mærkeligt skib Elevopgaver 16 Før eleverne læser 17 Mens eleverne læser en læseguide 23 Når eleverne har læst 24 Evaluering 25 Afsluttende arbejde med romanen

3 Indledning op for Rune, at bekendtskabet med Elo måske ikke er så heldigt, fordi Rune ikke er en del af klassefællesskabet. 4 Romanens handling Et mærkeligt skib er en realistisk, intens og lille roman om drengen Elo, der er så ensom og alene, at man ikke tror det muligt. Gennem en intensiv nærlæsning af romanen folder det ene billede efter det andet sig ud. Oplevelsen og dybden af romanen står tilbage, som billeder på nethinden, der aldrig rigtig forsvinder. De indre forestillingsbilleder indbyder til danskfagligt arbejde i folkeskolens ældste klasser. Elo er en dreng, der bor alene med sin far. Moren bor ikke hos familien. Elo kontakter hende i skjul en aften på telefonen, men bliver afvist af hende, da hun ikke vil have, at han ringer så sent. Faren er mentalt fraværende og meget lidt engageret i sin søn. Han arbejder i svømmehallen og kommer sent hjem om aftenen. Elo lever en meget ensom og trist tilværelse. En dag kommer der en ny dreng, Rune, ind i klassen. Det bliver startskuddet til Elos mislykkede forsøg på at få en ny familie. Runes mor, Susanne, udstråler al den moderkærlighed, som Elo i den grad mangler. Elo klistrer sig nærmest til familien. I begyndelsen er Runes familie tilfredse og glade for, at deres ældste søn har fået en ven, som går i samme klasse. Elo bliver inviteret med på svampetur og nyder det åbenlyst, da en anden familie tror, at han hører med til Runes familie. Susanne er prototypen på en rigtig mor. Hun bager boller og laver te. Hun vil gerne hygge med familien og inviterer Elo med. Elo kender ikke grænserne for, hvornår det er passende eller upassende at trænge sig på. Det resulterer i, at han bl.a. laver nogle kiksede forsøg på at alliere sig med Susanne. I skolen går det mere og mere Kulminationen i romanen er, da Susanne kikker på et lille træskib, som Malte engang har lavet til hende. Formmæssigt er skibet ikke noget særligt, men for Susanne har skibet stor betydning. Elo beslutter sig for at lave en flottere udgave af et skib til Susanne. I samarbejde med sløjdlæreren laver han det flotteste af alle skibe og forærer det til Susanne, som også åbenlyst bliver overrasket, og ikke helt ved, hvad hun skal sige. Med skibet forsøger Elo at skubbe Malte til side, men det lykkes selvfølgelig ikke. Som tiden går, ser Susanne sig nødsaget til at skubbe Elo væk fra sig. Det bliver meget smerteligt for ham og han laver et indbrud hos Susanne og Erik. Et indbrud, hvor hensigten ikke er at stjæle værdier, men at stjæle det sidste strejf af familie. Under indbruddet finder Elo sit skib, som ikke har fået den placering hos familien, som han havde håbet på. I forbifarten tager Elo skibet med sig og romanen slutter med, at han tager sit (mærkelige) skib og løber ud i skoven med det. Han lader det sejle i åen og selv om skibet har svært ved at navigere, så retter det sig op og styrer efterhånden nogenlunde sikkert af sted. Elo glædes over dette, måske fordi han trods alt føler en vis sammenhørighed med skibet og dets færd, som om det er et billede på Elos eget liv. Læseforståelse At kunne afkode ordene i en tekst, er en nødvendig forudsætning for at kunne læse, men det er ikke en tilstrækkelig betin- 5

4 gelse for at kunne forstå teksten. Derfor arbejder læreren ofte med læseforståelsen som en sideløbende proces. Hvis eleverne skal kunne blive bedre litteraturlæsere, er det vigtigt, at de bliver bevidste om nogle af de processer, der indgår i læseforståelsesbegrebet. Læseforståelsen indeholder forskellige delkomponenter, som er af betydning for den forståelse af en tekst, eleverne får, når de læser. Forskellige læseforskere nævner følgende seks delkomponenter: Sprogforståelse Baggrundsviden/forforståelse At kunne danne inferenser (følgeslutninger) At kunne danne indre forestillingsbilleder Genrekendskab Aktiv læseindstilling Meget overordnet kan disse seks delkomponenter defineres på følgende måde: Sprogforståelse: Elevernes kendskab til ords, sætningers og talemåders betydning. At de kender til de mekanismer i sproget, der gør, at teksten bindes sammen. sit pædagogiske arbejde med Et mærkeligt skib ved at introducere teksten på en særlig måde. At kunne danne inferenser: Eleverne skal kunne læse mellem linjerne. De skal kunne drage nogle sammenhænge i det, de læser, uden at det står på linjen. Dette gøres ofte implicit, da eleverne vil forsøge at være meningssøgende i deres læsning. At kunne danne indre forestillingsbilleder: Elevernes evne til at se det læste for sig. Når der dannes indre forestillingsbilleder, sker det ofte i samspil med bl.a. forforståelsen. Genrekendskab: Eleverne skal kunne skelne mellem genrer og deres genretræk. Genretrækkenes funktion er at etablere en kontakt eller forståelse mellem teksten og læseren. Aktiv læseindstilling: Eleverne skal have en bevidsthed om, hvad de forstår af det læste. 6 Baggrundsviden/forforståelse: Viden om verden. Når vi læser Et mærkeligt skib, gør vi os nogle forestillinger om indholdet, før vi læser. Denne viden kobler vi til de nye indtryk, vi får, mens vi læser, og endelig laver vi en form for tilpasning af de nye indtryk, vi får ved at læse teksten, til den viden, vi allerede havde. Læreren kan bruge dette i At kunne danne indre forestillingsbilleder Når eleverne læser en tekst, kan man sige, at teksten indbyder eleverne til at aktivere det, de i forvejen ved qua bl.a. deres erfaring og baggrundsviden. Eleverne opstiller ligeledes nogle begrebsskemaer. Et eksempel på et begrebsskema kan være forventninger til forståelse af fx te. 7

5 En varm drik Hygge og i selskab Kan nydes af alle Te I kande og i krus Forskellig smag Nydelse Disse begrebsskemaer er forudsætningen for, at eleverne kan danne indre forestillingsbilleder. Eleverne skal altså kunne fremkalde disse skemaer, som en slags faste skemaer eller forventninger til teksten. Disse skemaer kan være i overensstemmelse med ens forventninger til teksten eller det modsatte. Hvis det sidste er tilfældet, så overraskes man. Forståelsen og muligheden for at fremkalde de faste skemaer er ligefrem proportionale forstået på den måde, at jo bedre eleverne er til at etablere skemaerne, des lettere er det for eleverne at danne indre forestillingsbilleder. holde sig til læseformål og læsemåder generelt. I forhold til Fælles Mål 2009 bruges der i selve vejledningen definitioner af, hvad læseformål og læsemåder er. De anvendes også i sammenhæng med læsning af Et mærkeligt skib. Fra Fælles Mål 2009 gengives: Læseformål Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge efter ny viden og lære nyt? Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse? 8 Når eleverne skal danne de indre forestillingsbilleder, skal de aktivt kunne bruge deres skemaer og baggrundsviden. Læreren må være opmærksom på dette, før eleverne begynder deres læsning, ellers skal baggrundsviden forklares til eleverne efter endt læsning, og så er det ikke længere relevant for dem. Indre forestillingsbilleder Læsning af Et mærkeligt skib Tekster til litteraturundervisningen kan læses på mange forskellige måder. Ovenfor er indre forestillingsbilleder beskrevet som en særlig delkomponent. Derudover er det også vigtigt at for- Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er fx at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten. 9

6 Inden læsningen af Et mærkeligt skib vil det være relevant at drøfte med eleverne, hvad formålet med læsningen er. Formålet kan være at få et indblik i, hvordan en meget ensom dreng opfatter sit liv og sine omgivelser. Den læseteknik, der bør anvendes, er nærlæsning, for at opdage tekstens sprog og detaljer, så formålet med at læse også tydeliggøres. Nærlæsning kræver, at der bliver læst langsomt, så eleverne får alle detaljerne med. Det kan også anbefales at flere af passagerne læses højt. I forhold til sprogforståelsesbegrebet kan en tekst ligeså godt læses op, som eleverne selv læser teksten. Hvordan skaber indre forestillingsbilleder muligheder for fortolkning? Et mærkeligt skib er sprogligt en meget mættet roman forstået på den måde, at det ofte er i detaljen, betydningen og tolkningen gemmer sig. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at læse teksten langsomt og nærmest se de forskellige billeder for sit indre blik. Ved at bruge en læseteknik, hvor eleverne ser romanen for sig, kan eleverne opleve, at teksten åbner sig for dem. Eleverne opstiller dermed de indre forestillingsbilleder. Det er eleverne, der skal opstille de indre forestillingsbilleder. Teksten gør det ikke selv. Og tekster er krævende. De kræver, at man aktivt læser eller lytter med, når der læses. Te Hej Elo Rune lyder overrasket. Han lader sportstasken dumpe ned på bryggersgulvet og skubber skoene af fødderne, så han ikke behøver at bøje sig ned. Han smider den hvide jakke på knagen. Susanne læner sig frem på stolen. Jeg fik lige besøg! Runes hår er vindblæst. Han giver Susanne et knus og dasker Elo på skulderen. Det ser hyggeligt ud! Rune går gennem stuen med tasken over skulderen. Der er te! Rune går et skridt tilbage, hiver ketsjeren op af tasken og griner gennem et net af ødelagte strenge. Jeg skal lige have ordnet noget! Susanne piller ved hanken på sit krus. Så kom bagefter! I teksten står der strengt taget ikke, at Susanne ikke ønsker at sidde alene i stuen og drikke te med Elo. Der står heller ikke, at Rune slet ikke har lyst til at deltage, men ved at aktivere de indre forestillingsbilleder, er det den tolkning, vi kan komme frem til. Det er eleverne selv, der skal opstille disse billeder. 10 Teksten: Et mærkeligt skib siger ikke det hele langt fra endda. Derfor er elevernes aktive medvirken en nødvendighed, hvis en forståelse af teksten skal hænge sammen. Et eksempel fra Et mærkeligt skib er afsnittet Te side 32. Teksten indledes med et Hej Elo en henvendelse rettet mod en anden person i et lokale fra en person, der hedder Rune. Der er altså mindst to personer tilstede. Derefter står der Susanne og hun oplyser, at hun har fået besøg. Derfor kan vi slutte, at de er tre personer og at de to af dem bor sammen. 11

7 Susanne oplyser, at der er te, men Rune laver en afværgemanøvre, så han undgår at takke ja til te. Rune undgår ikke helt at svare på opfordringen om at drikke te, derfor siger han: Jeg skal lige have ordnet noget! Afsnittet afsluttes med, at Susanne piller ved hanken på sit krus og siger opfordrende til Rune, så kom bagefter. Det er derfor underforstået, at hun ikke vil sidde der selv. Desuden er det meget interessant at se, at Elo på ingen måde selv deltager i dialogen. Hvordan mon han sidder i stolen? Hvorfor siger han ikke noget? Hvad laver han, mens Susanne og Rune taler sammen? Ved at se scenen for sig og høre replikkerne mellem personerne, så tolker vi teksten. Læreren kan stille spørgsmål, der direkte stimulerer elevernes muligheder for at danne indre forestillingsbilleder fx spørgsmålene omkring Elo. At læse mellem linjerne nen om at drikke te med Susanne og Elo. Det stemmer ligesom ikke overens. Det giver anledning til at lede efter en forklaring på det sete. Et svar kunne være, at Rune ikke ønsker at være i Elos selskab, og Susanne faktisk heller ikke har lyst. Det giver igen anledning til at spørge om, hvorfor? Hermed begynder eleverne at læse mellem linjerne. Skrivestil Et mærkeligt skib er skrevet på en særlig måde. Der er meget få overflødige ord. Alle ord synes at have en helt særlig funktion. Skrivestilen minder meget om impressionismen. Der er gengivet de umiddelbare sanseindtryk, øjebliksoplevelsen. Det er et forsøg på at skildre verden objektivt. Fortælleren træder i baggrunden og forsøger at være neutral og objektiv. Personerne karakteriserer sig selv gennem ord og handlinger. Det kan fx ses på måden Susanne siger: Så kom bagefter. 12 Læseforståelsen er en kompliceret affære, og eleverne har også brug for at kunne danne inferenser. At kunne drage de logiske følgeslutninger for overhovedet at kunne tolke teksten. Som tidligere skrevet skal eleverne selv danne de indre forestillingsbilleder. Eleverne kan også få en fornemmelse af, at der noget i teksten, der ikke stemmer. Eleverne kan herefter begynde at lede efter en anden og mere dybereliggende mening med teksten. I de tilfælde læser man mellem linjerne. At læse mellem linjerne er den mest avancerede del af læseforståelsen, netop fordi overfortolkningen er snublende nær. I forhold til afsnittet fra Et mærkeligt skib kunne man umiddelbart godt undre sig over, hvorfor Rune ikke tager imod invitatio- Skrivestilen får betydning for vores måde at danne de indre forestillingsbilleder på. I Et mærkeligt skib gør den neutrale fremstillingsform, at der bl.a. ikke er forfatterkommentarer, som styrer vores mulighed for at danne indre forestillingsbilleder og for at danne inferenser. I Et mærkeligt skib er der valgt en scenisk fremstillingsform, som er typisk for den impressionistiske skrivestil. Teksten er bygget op med scener og dialoger, der begynder in medias res. I det valgte afsnit fra Et mærkeligt skib kommer vi også midt ind i handlingen. Der er ikke skrevet noget forinden om, hvorfor de sidder og drikker te. Der er umiddelbart ingen baggrund for scenen, kun at vi kan bruge den videre i vores tolkning af teksten. 13

8 Fortælletempoet i afsnittet er meget lavt. Forfatteren gør meget ud af detaljerne. Antallet af begivenheder er ligeledes meget lavt. Forfatteren giver sig ikke direkte til kende. Der er ingen forfatterkommentarer, der viser, hvordan en scene skal forstås. Scenen med Susanne, Elo og Rune beskrives som den er, uden på nogen måde at gå nærmere ind på personernes tanker og uden at kommentere handlingen. Det er derfor i høj grad op til eleverne selv at danne de billeder, der skal til for, at handlingen giver mening. 3. Uddybning Temaet foldes ud og konflikterne præsenteres. 4. Point of no return Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Fortællingen har taget retning. 5. Optrapning Konflikten intensiveres. 6. Klimaks Den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes. 7. Udtoning Udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe. 14 Komposition Til trods for det meget langsomme fortælletempo i romanen, skal eleverne gennem arbejdet med dens komposition bevidstgøres om, at der faktisk sker en del i romanen, at den er bygget op efter den klassiske berettermodel, og at det har betydning for vores måde dels at læse teksten på, dels at tolke den. Lad også eleverne inddele teksten, så det tydeligt fremgår, hvorfra og hvortil eleverne vurderer, at anslaget, præsentationen, uddybningen, point of no return, optrapning, klimaks og udtoning er. Diskutér i fællesskab de forskellige bud, der vil komme. 1. Anslag Filmens tema, stemning og stil anslås. Vores nysgerrighed pirres. 2. Præsentation Der skabes identifikation med hovedpersonen. Personer og miljø præsenteres. Tid Gennem en bevidstgørelse af de to former for tid fortalt tid (det tidspunkt, hvor historien foregår fx nu) og fortælletid (det tidspunkt, hvor historien bliver fortalt fx længe efter eller lidt efter historien er foregået), skal eleverne opdage, at tid får betydning for, hvordan Et mærkeligt skib giver dem mulighed for at danne indre billeder og dermed være nærmere en tolkning. Et mærkeligt skib bruger ofte fortalt tid tæt på fortælletid. Denne form for tid gør, at begivenhederne kommer tæt på, og vi kan nærmest føle, at vi er tilstede i samme lokale som en flue på væggen. Denne form for brug af tid gør, at vi danner indre forestillingsbilleder på en anden måde, end hvis begivenhederne var gengivet i fortalt tid langt fra fortælletid. 15

9 Litteraturarbejde med Et mærkeligt skib MENS ELEVERNE LÆSER 16 Elevopgaver Målet med læsningen af Et mærkeligt skib er, at eleverne skal arbejde med og bevidstgøres om at danne indre billeder, når de læser, som middel til fortolkningen. Det kan gøres dels ved opgaver undervejs, dels ved en bestemt læsestrategi. FØR ELEVERNE LÆSER Bed dem om at skrive stikord: Titel: Hvad tænker de på, når de læser titlen? Beskriv forsideillustrationen: Lad dem komme med forslag til HVEM man ser, HVAD man ser og HVORFOR. Bed dem om at læse bagsideteksten meget langsomt og overveje, hvad de mon nu skal til at læse. Lad eleverne diskutere med hinanden i klassen, hvad de hver især har skrevet ned. Bed eleverne om at skrive alle kapitlernes overskrifter ned. Hvad fortæller det om romanen, at der kun er et ord i hver overskrift? Eleverne får afsnittet om Te side 32. Læs teksten op og bed eleverne tømme teksten for oplysninger. Eleverne skal skrive alt det ned, som de kan få ud af at læse teksten. Det er også ok, hvis eleverne får noget på fornemmelsen uden konkret at kunne udpege det teksten. En læseguide: Læs første kapitel Aftensmad op. Læs først hele kapitlet op i sammenhæng. Derefter læses kapitlet op i afsnit. Stil nedenstående spørgsmål. Eleverne skal undervejs forsøge at se den indre film for sig. 1. afsnit læs det op og stil følgende spørgsmål: Hvor gammel tror I, Elo er? Er det lyst eller mørkt? Hvilke lyde kan mon høres? Hvilken cykel tror I, han kører på? Hvad vil det sige at køre langs med rækkehusene? Hvorfor må han ikke røre pedalerne? Prøv at efterabe Elos bevægelse med cyklen. Hvordan ser han ud? 2. afsnit: Hvorfor tænder Elo ikke lys? Hvorfor står han lidt i tusmørket? 3. afsnit: Hvad vil det sige, at hullet er et lysende øje? Prøv at efterabe den bevægelse, som Elo laver, når han kikker gennem hullet. 4. afsnit: Hvad er det, Elo ser? Hvor lang tid tror I, at han står og kikker? 17

10 Hvad fortæller det om Elo, at han kikker på den anden families spisesituation? og overvej, hvem Elo forsøger at tale med, og hvorfor han bliver afvist. 5. afsnit: Beskriv scenen. Hvor er vi? Hvad får de at spise? Hvorfor kan Elo mærke knivens skarphed mod tungen? Hvad ser de i fjernsynet? 6. afsnit: Hvordan ser det ud, når man spiler sine kinder ud med mælk? Hvilke lyde og stemmer kan I høre, når I får teksten læst op? Hvor sidder Elo og hans far? Hvordan ser stuen ud? Hvilke møbler er der i stuen? Prøv at lave en skitse over, hvordan I ser husets indretning for jer? Skriv herefter nogle notater om, hvordan I opfatter Elo nu i sammenligning med, da I første gang hørte kapitlet. Hvilken betydning har det for jeres læseforståelse, at I skal se den indre film for jer? Hvilken ny viden om Elo synes I, at I har fået ved at læse på en måde, så I ser en film for jeres øjne? Hvilke scener berører jer specielt meget og hvorfor? Læs herefter resten af romanen. I skal koncentrere jer meget om at læse langsomt og forsøge at se den indre film for jeres øjne, når I læser. I skal notere undervejs. 2. læseafsnit: side afsnit Hvad laver Elos far? Prøv at skrive deres dialog ned. Hvad taler de om? Hvordan ser det ud, når Elos far tørrer bordet af? 8. afsnit Hvad ser Elo i mørket? Hvad taler Elo og faren om? Er der en død fisk i akvariet? 9. afsnit Hvad hører Elo i mørket? Scenen med telefonopkaldet er meget central. Se det for jer Notér hvilke oplysninger I får om Rune og Susanne. Vælg et par afsnit ud, som I synes, I kan se for jer se den indre film og beskriv, hvordan I ser den. Vær meget opmærksom på afsnittet med Maltes skib. Skriv deres replikker ned side læseafsnit: side Med udgangspunkt i afsnittet Svampetur skal eleverne skrive videre på to af følgende udsagn: Jeg begyndte at tænke på 19

11 Jeg genkender Jeg undrer mig over Jeg forstår ikke Jeg kunne godt lide Jeg opdagede Jeg kunne godt tænke mig Find et afsnit, som I vil læse op for klassen, fordi de indre billeder er meget stærke. Beskriv hændelsesforløbet i skoven på svampeturen. Skriv alle de familieting op, som Elo registrerer, at Runes familie gør. Det kan fx være, at faren lægger armen omkring morens skulder. Beskriv også, hvordan Elo beskriver det: Hvilke sanser bruger han? Beskriv kompositionen i afsnittet om svampeturen. Overvej, hvad det er i sproget, der gør, at I kan se billederne for jer. 6. læseafnit: side Find 5 afsnit, som I synes, er meget stærke og beskriv, hvad I ser. Find afsnit, hvor høresansen skal bruges. Find afsnit, hvor synssansen skal brugs. Skibet er ikke færdigt, forudsig hvad der videre skal ske med skibet og hvorfor. Giv eksempler på, hvilken tid der er brugt. Beskriv kompositionen i afsnittet om idræt. 4. læseafsnit: side Læs afsnittet og beskriv i hvilken sammenhæng I ser dette kapitel. Gæt på, hvorfor Elo laver et skib. Find et lille afsnit på siderne, som I kan se for jer og forklar, hvordan I tolker hele afsnittet. 7. læseafsnit: side Skriv, hvilke forskellige scener I bliver præsenteret for i afsnittene. Find forskellige afsnit, hvor det overvejende er Elos sanser og følelser, der er beskrevet. Forhold jer til afsnittet side 42, hvor der står følgende: læseafsnit: side 32 Beskriv, hvordan I nu i sammenligning med før ser dette afsnit for jer. Elo rykker lidt frem på bænken. man kan godt se, at det er noget lidt andet, ikke? Susanne er et stort spørgsmålstegn. Elo skæver til kommoden i stuen. Susanne ser væk. Rækker hånden frem mod Malte, der slentrer om hjørnet med Albert i hælene. 21

12 Hvad tænker I, når I læser dette afsnit. Hvordan ser I afsnittet for jer? Forhold jer til afsnittet side 43, hvor der står følgende: 9. læseafsnit side Beskriv den indre film I ser, når I læser sidste afsnit. Hvordan tolker I det, I ser? Hvad slutter romanen med? Hvordan ser Elo ud i ansigtet? Malte ligger 22 Hvordan ser I afsnittet for jer? Hvorfor læner Susanne sig ind over bordet og følger teksten i kogebogen med en finger? Læs afsnittet side 46 og beskriv, hvilken tid det er skrevet i. Overvej, hvad det ville gøre ved teksten, hvis der blev byttet om på fortalt tid og fortælletid. Forhold jer til de forskellige sanser, der er i spil. Læs afsnittet side 48-49, hvor der står følgende: Et spædbarn græder i nabohaven..jeg får bare. Får og får og får og får og får og får og får MÆH! Elo griner højt. Se den indre film for jer. Hvordan oplever I Elos opførsel? Hvordan opfører Susanne sig? Find yderligere nogle afsnit, som viser, hvordan Elo og Susanne har det. 8. læseafsnit side Find nogle gode afsnit, hvor I virkelig kan se handlingen for jer. Skriv sidetal og linje ned. Hvad er det ved sproget (fx ord), der gør, at I netop kan se disse afsnit for jer? NÅR ELEVERNE HAR LÆST Tegn en linje over alle kapitlerne i romanen. Påfør Elos op- og nedture og de afsnit, hvor den indre film står stærkest. Lav herefter en samlet oversigt over kompositionen i romanen. Er der sammenfald mellem linjen og kompositionen? Hvilket af alle de afsnit, som I har læst, synes I, er det bedste? Begrund hvorfor. Hvilken indre film står stærkest i jeres erindring, efter I har læst romanen? Med hvilke 5 ord vil I beskrive Elo, Susanne, Vagn, Rune og Elos far? Find 5 konkrete citater fra romanen, som I mener, rummer fortolkningen af romanen. 23

13 Evaluering Målet med læsningen af Et mærkeligt skib var, at eleverne skulle arbejde med og bevidstgøres om at danne indre billeder, når de læser, som middel til fortolkningen. Dette mål kan bl.a. evalueres ved hjælp af en diskussion mellem forskellige elever i klassen i en såkaldt fokusgruppesamtale. Læg en stak med forskellige udsagn skrevet på papir/kort (et udsagn = et kort) med bagsiden opad på et bord. Eleverne trækker efter tur et udsagn, som de indleder med at forholde sig til. De andre lytter og kommenterer. Der kan være max. 4 i en gruppe. Afsluttende arbejde med romanen Afslut jeres arbejde med romanen ved at vælge en af følgende skriftlige opgaver: Et brev fra Elo til Susanne. Et brev fra Susanne til Elo. En ny slutning på romanen, hvor Elo ser tilbage på sit liv. En ny slutning, som faren ser det. En ny slutning, som Susanne ser det. Skriv fx følgende udsagn på kortene: Susanne kan ikke være bekendt at afvise Elo. Elo er meget irriterende han bør tage sig sammen. Elos far bør være mere sammen med Elo og forsøge at tale mere med ham. Elo forsøger at tage lillebroderens plads, da Rune afviser ham. Elo er symbol på et mærkeligt skib. Elos mor er død. Elos liv bliver godt til sidst i romanen

14 Få adgang til nyheder og tilbud fra Høst & Søn: Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev via hjemmesiden: under nyhedsbrev LITTERATURGUIDE til Ronnie Andersens Date med en engel LITTERATURGUIDE til Neil Gaimans Coraline LÆRERVEJLEDNING til Bent Hallers Knut og Køter På hjemmesiden kan du på Lærerværelset finde litteraturguider til følgende bøger: Ronnie Andersen: Date med en engel af Inger Lise Lund KAREN LISE INGER-LISE LUND SØNDERGAARD BRANDT INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN Neil Gaiman: Coraline. Graphic novel af Karen Lise Søndergaard Brandt Bent Haller: Knut og køter af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen LITTERATURGUIDE til Bent Hallers Grænsebørn med illustrationer af Lars Vegas Nielsen LITTERATURGUIDE til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse LITTERATURGUIDE til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! Bent Haller & Lars Vegas Nielsen: Grænsebørn af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Kamilla Hega Holst: Metilies underjordiske rejse af Karen Lise Søndergaard Brandt INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Oskar K. og Dorte Karrebæk: Idiot! af Karen Lise Søndergaard Brandt Peter Mouritzen & Søren Jessen: Danser med djævle af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen LÆRERVEJLEDNING til Peter Mouritzens Danser med djævle LITTERATURGUIDE til Peter Mouritzens Hekseringe Med illustrationer af Mads Themberg LÆRERVEJLEDNING til Dorthe de Neergaards To ting man aldrig kan vide med illustrationer af Els Cools Peter Mouritzen: Hekseringe historier om det usynlige af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen 26 Dorthe de Neergaard & Els Cools: To ting man aldrig kan vide af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN 27

15 Noter 28 29

16 30 31

17 Sofia Esmann har udarbejdet en litteraturguide til Anita Krumbachs roman Et mærkeligt skib. Det er en stramt komponeret roman om drengen Elo, der bor alene med sin fraværende far. I mangel på opmærksomhed og omsorg forsøger Elo at blive en del af sin nye klassekammerats familie. Læseren følger Elo i hans sejre, nederlag og i det ødelæggende opgør, der markerer historiens klimaks. Fortællestilen er usentimental og fortættet, og hvert ord synes vejet på en guldvægt. Sofia Esmann fokuserer i litteraturguiden på, hvordan læsningen af Et mærkeligt skib lægger op til at arbejde med indre billeder. Arbejdet med bogen kan tillige styrke eleverne i at kunne læse mellem linjerne. Denne og andre litteraturguider kan downloades gratis på Høst & Søn

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT LITTERATURGUIDE til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Litteraturguide til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse Karen Lise Søndergaard Brandt og

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN LITTERATURGUIDE til Bent Hallers Grænsebørn med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN Lærervejledning til Bent Hallers Grænsebørn Ingelise Moos og Karen Vilhemsen og Høst

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle Film af Helle Helle Hvilken betydning har den voksende globalisering, vi hører så meget om? Og hvilken betydning kan den få, hvis ikke vi passer på? Jeg finder svaret i Helle Helles (ja, det hedder hun

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Årsplan 5. klasse 2010-2011

Årsplan 5. klasse 2010-2011 Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Jeg forstår meget, men ikke alt!! Mit kommunikationspas. Min hørelse er normal Mit syn er normalt

Jeg forstår meget, men ikke alt!! Mit kommunikationspas. Min hørelse er normal Mit syn er normalt Mit kommunikationspas Jeg forstår meget, men ikke alt!! Min hørelse er normal Mit syn er normalt Jeg hedder Peter Bor ABC vej nr. 7 4000 Roskilde Tlf.: 12 234 578 Vi forstår bedst hinanden, hvis du...

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Opgave Eksempel: Hvor mange kager? 1. Hvornår starter filmen? 2. Hvor mange kilo håndbagage? 3. Hvor skal man skifte tog?

Opgave Eksempel: Hvor mange kager? 1. Hvornår starter filmen? 2. Hvor mange kilo håndbagage? 3. Hvor skal man skifte tog? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvor mange kager? 5 15 25 X 1. Hvornår starter filmen? Kl. 18.30 Kl. 21.00 Kl. 19.00 2. Hvor mange kilo håndbagage? 6 kg 8 kg 10 kg 3. Hvor skal man skifte tog?

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

LITTERATURGUIDE. til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT LITTERATURGUIDE til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Litteraturguide til Oskar K. og Dorte Karrebæk: Idiot! Karen Lise Søndergaard Brandt og Høst & Søn / Rosinante & Co,

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Årsplan for 6. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk, KS/MV

Årsplan for 6. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk, KS/MV Årsplan for 6. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk, KS/MV Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Onsdag: opstart med feriesnak, planlægning af klassens dag, årsplaner

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere