LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN"

Transkript

1 Litteraturguide_Et.qxd 1/8/10 12:46 PM Page 1 LITTERATURGUIDE til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib SOFIA ESMANN 148,49 mm

2 Litteraturguide til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib Sofia Esmann og Høst & Søn / ROSINANTE&CO, København udgave, 1. oplag, 2010 Omslagsdesign Et mærkeligt skib: Alette Bertelsen, Imperiet Grafisk tilrettelæggelse og omslagsdesign: Mette Plesner Produktion: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2010 Indhold 4 Indledning 4 Romanens handling 5 Læseforståelse 7 At danne indre forestillingsbilleder Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE&CO Købmagergade 62, 4. Postboks 2252 DK-1019 København K 8 Indre forestillingsbilleder 8 Læsning af Et mærkeligt skib 10 Hvordan skaber indre forestillingsbilleder muligheder for fortolkning? 12 At læse mellem linjerne 13 Skrivestil 14 Komposition 15 Tid 16 Litteraturarbejde med Et mærkeligt skib Elevopgaver 16 Før eleverne læser 17 Mens eleverne læser en læseguide 23 Når eleverne har læst 24 Evaluering 25 Afsluttende arbejde med romanen

3 Indledning op for Rune, at bekendtskabet med Elo måske ikke er så heldigt, fordi Rune ikke er en del af klassefællesskabet. 4 Romanens handling Et mærkeligt skib er en realistisk, intens og lille roman om drengen Elo, der er så ensom og alene, at man ikke tror det muligt. Gennem en intensiv nærlæsning af romanen folder det ene billede efter det andet sig ud. Oplevelsen og dybden af romanen står tilbage, som billeder på nethinden, der aldrig rigtig forsvinder. De indre forestillingsbilleder indbyder til danskfagligt arbejde i folkeskolens ældste klasser. Elo er en dreng, der bor alene med sin far. Moren bor ikke hos familien. Elo kontakter hende i skjul en aften på telefonen, men bliver afvist af hende, da hun ikke vil have, at han ringer så sent. Faren er mentalt fraværende og meget lidt engageret i sin søn. Han arbejder i svømmehallen og kommer sent hjem om aftenen. Elo lever en meget ensom og trist tilværelse. En dag kommer der en ny dreng, Rune, ind i klassen. Det bliver startskuddet til Elos mislykkede forsøg på at få en ny familie. Runes mor, Susanne, udstråler al den moderkærlighed, som Elo i den grad mangler. Elo klistrer sig nærmest til familien. I begyndelsen er Runes familie tilfredse og glade for, at deres ældste søn har fået en ven, som går i samme klasse. Elo bliver inviteret med på svampetur og nyder det åbenlyst, da en anden familie tror, at han hører med til Runes familie. Susanne er prototypen på en rigtig mor. Hun bager boller og laver te. Hun vil gerne hygge med familien og inviterer Elo med. Elo kender ikke grænserne for, hvornår det er passende eller upassende at trænge sig på. Det resulterer i, at han bl.a. laver nogle kiksede forsøg på at alliere sig med Susanne. I skolen går det mere og mere Kulminationen i romanen er, da Susanne kikker på et lille træskib, som Malte engang har lavet til hende. Formmæssigt er skibet ikke noget særligt, men for Susanne har skibet stor betydning. Elo beslutter sig for at lave en flottere udgave af et skib til Susanne. I samarbejde med sløjdlæreren laver han det flotteste af alle skibe og forærer det til Susanne, som også åbenlyst bliver overrasket, og ikke helt ved, hvad hun skal sige. Med skibet forsøger Elo at skubbe Malte til side, men det lykkes selvfølgelig ikke. Som tiden går, ser Susanne sig nødsaget til at skubbe Elo væk fra sig. Det bliver meget smerteligt for ham og han laver et indbrud hos Susanne og Erik. Et indbrud, hvor hensigten ikke er at stjæle værdier, men at stjæle det sidste strejf af familie. Under indbruddet finder Elo sit skib, som ikke har fået den placering hos familien, som han havde håbet på. I forbifarten tager Elo skibet med sig og romanen slutter med, at han tager sit (mærkelige) skib og løber ud i skoven med det. Han lader det sejle i åen og selv om skibet har svært ved at navigere, så retter det sig op og styrer efterhånden nogenlunde sikkert af sted. Elo glædes over dette, måske fordi han trods alt føler en vis sammenhørighed med skibet og dets færd, som om det er et billede på Elos eget liv. Læseforståelse At kunne afkode ordene i en tekst, er en nødvendig forudsætning for at kunne læse, men det er ikke en tilstrækkelig betin- 5

4 gelse for at kunne forstå teksten. Derfor arbejder læreren ofte med læseforståelsen som en sideløbende proces. Hvis eleverne skal kunne blive bedre litteraturlæsere, er det vigtigt, at de bliver bevidste om nogle af de processer, der indgår i læseforståelsesbegrebet. Læseforståelsen indeholder forskellige delkomponenter, som er af betydning for den forståelse af en tekst, eleverne får, når de læser. Forskellige læseforskere nævner følgende seks delkomponenter: Sprogforståelse Baggrundsviden/forforståelse At kunne danne inferenser (følgeslutninger) At kunne danne indre forestillingsbilleder Genrekendskab Aktiv læseindstilling Meget overordnet kan disse seks delkomponenter defineres på følgende måde: Sprogforståelse: Elevernes kendskab til ords, sætningers og talemåders betydning. At de kender til de mekanismer i sproget, der gør, at teksten bindes sammen. sit pædagogiske arbejde med Et mærkeligt skib ved at introducere teksten på en særlig måde. At kunne danne inferenser: Eleverne skal kunne læse mellem linjerne. De skal kunne drage nogle sammenhænge i det, de læser, uden at det står på linjen. Dette gøres ofte implicit, da eleverne vil forsøge at være meningssøgende i deres læsning. At kunne danne indre forestillingsbilleder: Elevernes evne til at se det læste for sig. Når der dannes indre forestillingsbilleder, sker det ofte i samspil med bl.a. forforståelsen. Genrekendskab: Eleverne skal kunne skelne mellem genrer og deres genretræk. Genretrækkenes funktion er at etablere en kontakt eller forståelse mellem teksten og læseren. Aktiv læseindstilling: Eleverne skal have en bevidsthed om, hvad de forstår af det læste. 6 Baggrundsviden/forforståelse: Viden om verden. Når vi læser Et mærkeligt skib, gør vi os nogle forestillinger om indholdet, før vi læser. Denne viden kobler vi til de nye indtryk, vi får, mens vi læser, og endelig laver vi en form for tilpasning af de nye indtryk, vi får ved at læse teksten, til den viden, vi allerede havde. Læreren kan bruge dette i At kunne danne indre forestillingsbilleder Når eleverne læser en tekst, kan man sige, at teksten indbyder eleverne til at aktivere det, de i forvejen ved qua bl.a. deres erfaring og baggrundsviden. Eleverne opstiller ligeledes nogle begrebsskemaer. Et eksempel på et begrebsskema kan være forventninger til forståelse af fx te. 7

5 En varm drik Hygge og i selskab Kan nydes af alle Te I kande og i krus Forskellig smag Nydelse Disse begrebsskemaer er forudsætningen for, at eleverne kan danne indre forestillingsbilleder. Eleverne skal altså kunne fremkalde disse skemaer, som en slags faste skemaer eller forventninger til teksten. Disse skemaer kan være i overensstemmelse med ens forventninger til teksten eller det modsatte. Hvis det sidste er tilfældet, så overraskes man. Forståelsen og muligheden for at fremkalde de faste skemaer er ligefrem proportionale forstået på den måde, at jo bedre eleverne er til at etablere skemaerne, des lettere er det for eleverne at danne indre forestillingsbilleder. holde sig til læseformål og læsemåder generelt. I forhold til Fælles Mål 2009 bruges der i selve vejledningen definitioner af, hvad læseformål og læsemåder er. De anvendes også i sammenhæng med læsning af Et mærkeligt skib. Fra Fælles Mål 2009 gengives: Læseformål Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge efter ny viden og lære nyt? Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse? 8 Når eleverne skal danne de indre forestillingsbilleder, skal de aktivt kunne bruge deres skemaer og baggrundsviden. Læreren må være opmærksom på dette, før eleverne begynder deres læsning, ellers skal baggrundsviden forklares til eleverne efter endt læsning, og så er det ikke længere relevant for dem. Indre forestillingsbilleder Læsning af Et mærkeligt skib Tekster til litteraturundervisningen kan læses på mange forskellige måder. Ovenfor er indre forestillingsbilleder beskrevet som en særlig delkomponent. Derudover er det også vigtigt at for- Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er fx at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten. 9

6 Inden læsningen af Et mærkeligt skib vil det være relevant at drøfte med eleverne, hvad formålet med læsningen er. Formålet kan være at få et indblik i, hvordan en meget ensom dreng opfatter sit liv og sine omgivelser. Den læseteknik, der bør anvendes, er nærlæsning, for at opdage tekstens sprog og detaljer, så formålet med at læse også tydeliggøres. Nærlæsning kræver, at der bliver læst langsomt, så eleverne får alle detaljerne med. Det kan også anbefales at flere af passagerne læses højt. I forhold til sprogforståelsesbegrebet kan en tekst ligeså godt læses op, som eleverne selv læser teksten. Hvordan skaber indre forestillingsbilleder muligheder for fortolkning? Et mærkeligt skib er sprogligt en meget mættet roman forstået på den måde, at det ofte er i detaljen, betydningen og tolkningen gemmer sig. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at læse teksten langsomt og nærmest se de forskellige billeder for sit indre blik. Ved at bruge en læseteknik, hvor eleverne ser romanen for sig, kan eleverne opleve, at teksten åbner sig for dem. Eleverne opstiller dermed de indre forestillingsbilleder. Det er eleverne, der skal opstille de indre forestillingsbilleder. Teksten gør det ikke selv. Og tekster er krævende. De kræver, at man aktivt læser eller lytter med, når der læses. Te Hej Elo Rune lyder overrasket. Han lader sportstasken dumpe ned på bryggersgulvet og skubber skoene af fødderne, så han ikke behøver at bøje sig ned. Han smider den hvide jakke på knagen. Susanne læner sig frem på stolen. Jeg fik lige besøg! Runes hår er vindblæst. Han giver Susanne et knus og dasker Elo på skulderen. Det ser hyggeligt ud! Rune går gennem stuen med tasken over skulderen. Der er te! Rune går et skridt tilbage, hiver ketsjeren op af tasken og griner gennem et net af ødelagte strenge. Jeg skal lige have ordnet noget! Susanne piller ved hanken på sit krus. Så kom bagefter! I teksten står der strengt taget ikke, at Susanne ikke ønsker at sidde alene i stuen og drikke te med Elo. Der står heller ikke, at Rune slet ikke har lyst til at deltage, men ved at aktivere de indre forestillingsbilleder, er det den tolkning, vi kan komme frem til. Det er eleverne selv, der skal opstille disse billeder. 10 Teksten: Et mærkeligt skib siger ikke det hele langt fra endda. Derfor er elevernes aktive medvirken en nødvendighed, hvis en forståelse af teksten skal hænge sammen. Et eksempel fra Et mærkeligt skib er afsnittet Te side 32. Teksten indledes med et Hej Elo en henvendelse rettet mod en anden person i et lokale fra en person, der hedder Rune. Der er altså mindst to personer tilstede. Derefter står der Susanne og hun oplyser, at hun har fået besøg. Derfor kan vi slutte, at de er tre personer og at de to af dem bor sammen. 11

7 Susanne oplyser, at der er te, men Rune laver en afværgemanøvre, så han undgår at takke ja til te. Rune undgår ikke helt at svare på opfordringen om at drikke te, derfor siger han: Jeg skal lige have ordnet noget! Afsnittet afsluttes med, at Susanne piller ved hanken på sit krus og siger opfordrende til Rune, så kom bagefter. Det er derfor underforstået, at hun ikke vil sidde der selv. Desuden er det meget interessant at se, at Elo på ingen måde selv deltager i dialogen. Hvordan mon han sidder i stolen? Hvorfor siger han ikke noget? Hvad laver han, mens Susanne og Rune taler sammen? Ved at se scenen for sig og høre replikkerne mellem personerne, så tolker vi teksten. Læreren kan stille spørgsmål, der direkte stimulerer elevernes muligheder for at danne indre forestillingsbilleder fx spørgsmålene omkring Elo. At læse mellem linjerne nen om at drikke te med Susanne og Elo. Det stemmer ligesom ikke overens. Det giver anledning til at lede efter en forklaring på det sete. Et svar kunne være, at Rune ikke ønsker at være i Elos selskab, og Susanne faktisk heller ikke har lyst. Det giver igen anledning til at spørge om, hvorfor? Hermed begynder eleverne at læse mellem linjerne. Skrivestil Et mærkeligt skib er skrevet på en særlig måde. Der er meget få overflødige ord. Alle ord synes at have en helt særlig funktion. Skrivestilen minder meget om impressionismen. Der er gengivet de umiddelbare sanseindtryk, øjebliksoplevelsen. Det er et forsøg på at skildre verden objektivt. Fortælleren træder i baggrunden og forsøger at være neutral og objektiv. Personerne karakteriserer sig selv gennem ord og handlinger. Det kan fx ses på måden Susanne siger: Så kom bagefter. 12 Læseforståelsen er en kompliceret affære, og eleverne har også brug for at kunne danne inferenser. At kunne drage de logiske følgeslutninger for overhovedet at kunne tolke teksten. Som tidligere skrevet skal eleverne selv danne de indre forestillingsbilleder. Eleverne kan også få en fornemmelse af, at der noget i teksten, der ikke stemmer. Eleverne kan herefter begynde at lede efter en anden og mere dybereliggende mening med teksten. I de tilfælde læser man mellem linjerne. At læse mellem linjerne er den mest avancerede del af læseforståelsen, netop fordi overfortolkningen er snublende nær. I forhold til afsnittet fra Et mærkeligt skib kunne man umiddelbart godt undre sig over, hvorfor Rune ikke tager imod invitatio- Skrivestilen får betydning for vores måde at danne de indre forestillingsbilleder på. I Et mærkeligt skib gør den neutrale fremstillingsform, at der bl.a. ikke er forfatterkommentarer, som styrer vores mulighed for at danne indre forestillingsbilleder og for at danne inferenser. I Et mærkeligt skib er der valgt en scenisk fremstillingsform, som er typisk for den impressionistiske skrivestil. Teksten er bygget op med scener og dialoger, der begynder in medias res. I det valgte afsnit fra Et mærkeligt skib kommer vi også midt ind i handlingen. Der er ikke skrevet noget forinden om, hvorfor de sidder og drikker te. Der er umiddelbart ingen baggrund for scenen, kun at vi kan bruge den videre i vores tolkning af teksten. 13

8 Fortælletempoet i afsnittet er meget lavt. Forfatteren gør meget ud af detaljerne. Antallet af begivenheder er ligeledes meget lavt. Forfatteren giver sig ikke direkte til kende. Der er ingen forfatterkommentarer, der viser, hvordan en scene skal forstås. Scenen med Susanne, Elo og Rune beskrives som den er, uden på nogen måde at gå nærmere ind på personernes tanker og uden at kommentere handlingen. Det er derfor i høj grad op til eleverne selv at danne de billeder, der skal til for, at handlingen giver mening. 3. Uddybning Temaet foldes ud og konflikterne præsenteres. 4. Point of no return Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Fortællingen har taget retning. 5. Optrapning Konflikten intensiveres. 6. Klimaks Den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes. 7. Udtoning Udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe. 14 Komposition Til trods for det meget langsomme fortælletempo i romanen, skal eleverne gennem arbejdet med dens komposition bevidstgøres om, at der faktisk sker en del i romanen, at den er bygget op efter den klassiske berettermodel, og at det har betydning for vores måde dels at læse teksten på, dels at tolke den. Lad også eleverne inddele teksten, så det tydeligt fremgår, hvorfra og hvortil eleverne vurderer, at anslaget, præsentationen, uddybningen, point of no return, optrapning, klimaks og udtoning er. Diskutér i fællesskab de forskellige bud, der vil komme. 1. Anslag Filmens tema, stemning og stil anslås. Vores nysgerrighed pirres. 2. Præsentation Der skabes identifikation med hovedpersonen. Personer og miljø præsenteres. Tid Gennem en bevidstgørelse af de to former for tid fortalt tid (det tidspunkt, hvor historien foregår fx nu) og fortælletid (det tidspunkt, hvor historien bliver fortalt fx længe efter eller lidt efter historien er foregået), skal eleverne opdage, at tid får betydning for, hvordan Et mærkeligt skib giver dem mulighed for at danne indre billeder og dermed være nærmere en tolkning. Et mærkeligt skib bruger ofte fortalt tid tæt på fortælletid. Denne form for tid gør, at begivenhederne kommer tæt på, og vi kan nærmest føle, at vi er tilstede i samme lokale som en flue på væggen. Denne form for brug af tid gør, at vi danner indre forestillingsbilleder på en anden måde, end hvis begivenhederne var gengivet i fortalt tid langt fra fortælletid. 15

9 Litteraturarbejde med Et mærkeligt skib MENS ELEVERNE LÆSER 16 Elevopgaver Målet med læsningen af Et mærkeligt skib er, at eleverne skal arbejde med og bevidstgøres om at danne indre billeder, når de læser, som middel til fortolkningen. Det kan gøres dels ved opgaver undervejs, dels ved en bestemt læsestrategi. FØR ELEVERNE LÆSER Bed dem om at skrive stikord: Titel: Hvad tænker de på, når de læser titlen? Beskriv forsideillustrationen: Lad dem komme med forslag til HVEM man ser, HVAD man ser og HVORFOR. Bed dem om at læse bagsideteksten meget langsomt og overveje, hvad de mon nu skal til at læse. Lad eleverne diskutere med hinanden i klassen, hvad de hver især har skrevet ned. Bed eleverne om at skrive alle kapitlernes overskrifter ned. Hvad fortæller det om romanen, at der kun er et ord i hver overskrift? Eleverne får afsnittet om Te side 32. Læs teksten op og bed eleverne tømme teksten for oplysninger. Eleverne skal skrive alt det ned, som de kan få ud af at læse teksten. Det er også ok, hvis eleverne får noget på fornemmelsen uden konkret at kunne udpege det teksten. En læseguide: Læs første kapitel Aftensmad op. Læs først hele kapitlet op i sammenhæng. Derefter læses kapitlet op i afsnit. Stil nedenstående spørgsmål. Eleverne skal undervejs forsøge at se den indre film for sig. 1. afsnit læs det op og stil følgende spørgsmål: Hvor gammel tror I, Elo er? Er det lyst eller mørkt? Hvilke lyde kan mon høres? Hvilken cykel tror I, han kører på? Hvad vil det sige at køre langs med rækkehusene? Hvorfor må han ikke røre pedalerne? Prøv at efterabe Elos bevægelse med cyklen. Hvordan ser han ud? 2. afsnit: Hvorfor tænder Elo ikke lys? Hvorfor står han lidt i tusmørket? 3. afsnit: Hvad vil det sige, at hullet er et lysende øje? Prøv at efterabe den bevægelse, som Elo laver, når han kikker gennem hullet. 4. afsnit: Hvad er det, Elo ser? Hvor lang tid tror I, at han står og kikker? 17

10 Hvad fortæller det om Elo, at han kikker på den anden families spisesituation? og overvej, hvem Elo forsøger at tale med, og hvorfor han bliver afvist. 5. afsnit: Beskriv scenen. Hvor er vi? Hvad får de at spise? Hvorfor kan Elo mærke knivens skarphed mod tungen? Hvad ser de i fjernsynet? 6. afsnit: Hvordan ser det ud, når man spiler sine kinder ud med mælk? Hvilke lyde og stemmer kan I høre, når I får teksten læst op? Hvor sidder Elo og hans far? Hvordan ser stuen ud? Hvilke møbler er der i stuen? Prøv at lave en skitse over, hvordan I ser husets indretning for jer? Skriv herefter nogle notater om, hvordan I opfatter Elo nu i sammenligning med, da I første gang hørte kapitlet. Hvilken betydning har det for jeres læseforståelse, at I skal se den indre film for jer? Hvilken ny viden om Elo synes I, at I har fået ved at læse på en måde, så I ser en film for jeres øjne? Hvilke scener berører jer specielt meget og hvorfor? Læs herefter resten af romanen. I skal koncentrere jer meget om at læse langsomt og forsøge at se den indre film for jeres øjne, når I læser. I skal notere undervejs. 2. læseafsnit: side afsnit Hvad laver Elos far? Prøv at skrive deres dialog ned. Hvad taler de om? Hvordan ser det ud, når Elos far tørrer bordet af? 8. afsnit Hvad ser Elo i mørket? Hvad taler Elo og faren om? Er der en død fisk i akvariet? 9. afsnit Hvad hører Elo i mørket? Scenen med telefonopkaldet er meget central. Se det for jer Notér hvilke oplysninger I får om Rune og Susanne. Vælg et par afsnit ud, som I synes, I kan se for jer se den indre film og beskriv, hvordan I ser den. Vær meget opmærksom på afsnittet med Maltes skib. Skriv deres replikker ned side læseafsnit: side Med udgangspunkt i afsnittet Svampetur skal eleverne skrive videre på to af følgende udsagn: Jeg begyndte at tænke på 19

11 Jeg genkender Jeg undrer mig over Jeg forstår ikke Jeg kunne godt lide Jeg opdagede Jeg kunne godt tænke mig Find et afsnit, som I vil læse op for klassen, fordi de indre billeder er meget stærke. Beskriv hændelsesforløbet i skoven på svampeturen. Skriv alle de familieting op, som Elo registrerer, at Runes familie gør. Det kan fx være, at faren lægger armen omkring morens skulder. Beskriv også, hvordan Elo beskriver det: Hvilke sanser bruger han? Beskriv kompositionen i afsnittet om svampeturen. Overvej, hvad det er i sproget, der gør, at I kan se billederne for jer. 6. læseafnit: side Find 5 afsnit, som I synes, er meget stærke og beskriv, hvad I ser. Find afsnit, hvor høresansen skal bruges. Find afsnit, hvor synssansen skal brugs. Skibet er ikke færdigt, forudsig hvad der videre skal ske med skibet og hvorfor. Giv eksempler på, hvilken tid der er brugt. Beskriv kompositionen i afsnittet om idræt. 4. læseafsnit: side Læs afsnittet og beskriv i hvilken sammenhæng I ser dette kapitel. Gæt på, hvorfor Elo laver et skib. Find et lille afsnit på siderne, som I kan se for jer og forklar, hvordan I tolker hele afsnittet. 7. læseafsnit: side Skriv, hvilke forskellige scener I bliver præsenteret for i afsnittene. Find forskellige afsnit, hvor det overvejende er Elos sanser og følelser, der er beskrevet. Forhold jer til afsnittet side 42, hvor der står følgende: læseafsnit: side 32 Beskriv, hvordan I nu i sammenligning med før ser dette afsnit for jer. Elo rykker lidt frem på bænken. man kan godt se, at det er noget lidt andet, ikke? Susanne er et stort spørgsmålstegn. Elo skæver til kommoden i stuen. Susanne ser væk. Rækker hånden frem mod Malte, der slentrer om hjørnet med Albert i hælene. 21

12 Hvad tænker I, når I læser dette afsnit. Hvordan ser I afsnittet for jer? Forhold jer til afsnittet side 43, hvor der står følgende: 9. læseafsnit side Beskriv den indre film I ser, når I læser sidste afsnit. Hvordan tolker I det, I ser? Hvad slutter romanen med? Hvordan ser Elo ud i ansigtet? Malte ligger 22 Hvordan ser I afsnittet for jer? Hvorfor læner Susanne sig ind over bordet og følger teksten i kogebogen med en finger? Læs afsnittet side 46 og beskriv, hvilken tid det er skrevet i. Overvej, hvad det ville gøre ved teksten, hvis der blev byttet om på fortalt tid og fortælletid. Forhold jer til de forskellige sanser, der er i spil. Læs afsnittet side 48-49, hvor der står følgende: Et spædbarn græder i nabohaven..jeg får bare. Får og får og får og får og får og får og får MÆH! Elo griner højt. Se den indre film for jer. Hvordan oplever I Elos opførsel? Hvordan opfører Susanne sig? Find yderligere nogle afsnit, som viser, hvordan Elo og Susanne har det. 8. læseafsnit side Find nogle gode afsnit, hvor I virkelig kan se handlingen for jer. Skriv sidetal og linje ned. Hvad er det ved sproget (fx ord), der gør, at I netop kan se disse afsnit for jer? NÅR ELEVERNE HAR LÆST Tegn en linje over alle kapitlerne i romanen. Påfør Elos op- og nedture og de afsnit, hvor den indre film står stærkest. Lav herefter en samlet oversigt over kompositionen i romanen. Er der sammenfald mellem linjen og kompositionen? Hvilket af alle de afsnit, som I har læst, synes I, er det bedste? Begrund hvorfor. Hvilken indre film står stærkest i jeres erindring, efter I har læst romanen? Med hvilke 5 ord vil I beskrive Elo, Susanne, Vagn, Rune og Elos far? Find 5 konkrete citater fra romanen, som I mener, rummer fortolkningen af romanen. 23

13 Evaluering Målet med læsningen af Et mærkeligt skib var, at eleverne skulle arbejde med og bevidstgøres om at danne indre billeder, når de læser, som middel til fortolkningen. Dette mål kan bl.a. evalueres ved hjælp af en diskussion mellem forskellige elever i klassen i en såkaldt fokusgruppesamtale. Læg en stak med forskellige udsagn skrevet på papir/kort (et udsagn = et kort) med bagsiden opad på et bord. Eleverne trækker efter tur et udsagn, som de indleder med at forholde sig til. De andre lytter og kommenterer. Der kan være max. 4 i en gruppe. Afsluttende arbejde med romanen Afslut jeres arbejde med romanen ved at vælge en af følgende skriftlige opgaver: Et brev fra Elo til Susanne. Et brev fra Susanne til Elo. En ny slutning på romanen, hvor Elo ser tilbage på sit liv. En ny slutning, som faren ser det. En ny slutning, som Susanne ser det. Skriv fx følgende udsagn på kortene: Susanne kan ikke være bekendt at afvise Elo. Elo er meget irriterende han bør tage sig sammen. Elos far bør være mere sammen med Elo og forsøge at tale mere med ham. Elo forsøger at tage lillebroderens plads, da Rune afviser ham. Elo er symbol på et mærkeligt skib. Elos mor er død. Elos liv bliver godt til sidst i romanen

14 Få adgang til nyheder og tilbud fra Høst & Søn: Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev via hjemmesiden: under nyhedsbrev LITTERATURGUIDE til Ronnie Andersens Date med en engel LITTERATURGUIDE til Neil Gaimans Coraline LÆRERVEJLEDNING til Bent Hallers Knut og Køter På hjemmesiden kan du på Lærerværelset finde litteraturguider til følgende bøger: Ronnie Andersen: Date med en engel af Inger Lise Lund KAREN LISE INGER-LISE LUND SØNDERGAARD BRANDT INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN Neil Gaiman: Coraline. Graphic novel af Karen Lise Søndergaard Brandt Bent Haller: Knut og køter af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen LITTERATURGUIDE til Bent Hallers Grænsebørn med illustrationer af Lars Vegas Nielsen LITTERATURGUIDE til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse LITTERATURGUIDE til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! Bent Haller & Lars Vegas Nielsen: Grænsebørn af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Kamilla Hega Holst: Metilies underjordiske rejse af Karen Lise Søndergaard Brandt INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Oskar K. og Dorte Karrebæk: Idiot! af Karen Lise Søndergaard Brandt Peter Mouritzen & Søren Jessen: Danser med djævle af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen LÆRERVEJLEDNING til Peter Mouritzens Danser med djævle LITTERATURGUIDE til Peter Mouritzens Hekseringe Med illustrationer af Mads Themberg LÆRERVEJLEDNING til Dorthe de Neergaards To ting man aldrig kan vide med illustrationer af Els Cools Peter Mouritzen: Hekseringe historier om det usynlige af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen 26 Dorthe de Neergaard & Els Cools: To ting man aldrig kan vide af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN 27

15 Noter 28 29

16 30 31

17 Sofia Esmann har udarbejdet en litteraturguide til Anita Krumbachs roman Et mærkeligt skib. Det er en stramt komponeret roman om drengen Elo, der bor alene med sin fraværende far. I mangel på opmærksomhed og omsorg forsøger Elo at blive en del af sin nye klassekammerats familie. Læseren følger Elo i hans sejre, nederlag og i det ødelæggende opgør, der markerer historiens klimaks. Fortællestilen er usentimental og fortættet, og hvert ord synes vejet på en guldvægt. Sofia Esmann fokuserer i litteraturguiden på, hvordan læsningen af Et mærkeligt skib lægger op til at arbejde med indre billeder. Arbejdet med bogen kan tillige styrke eleverne i at kunne læse mellem linjerne. Denne og andre litteraturguider kan downloades gratis på Høst & Søn

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou Viborg, oktober 2008 Denne bog (og titel) deler vandene. Hvor nogle lærere finder sproget i bogen uegnet til undervisningsbrug, mener jeg, at Nils Schou fanger tidens tone blandt unge og fortæller med

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT LITTERATURGUIDE til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Litteraturguide til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse Karen Lise Søndergaard Brandt og

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

et undervisningsforløb

et undervisningsforløb et undervisningsforløb Her skal du arbejde med en af tidens helt store fortællinger, nemlig Lene Kaaberbøls Skammerens datter. Forløbet er som en tretrinsraket: Først skal du læse begyndelsen af romanen

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Tim og piratmærket. 1. Læsefasen og elevernes forforståelse

Tim og piratmærket. 1. Læsefasen og elevernes forforståelse En historie i 13 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen

Læs mere

Ridder Ras og det farlige vandfald

Ridder Ras og det farlige vandfald Ridder Ras og det farlige vandfald En historie i 13 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Illustreret af Katrine Clante Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende

Læs mere

Tim og Fillip på skatteøen

Tim og Fillip på skatteøen En historie i 13 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN LITTERATURGUIDE til Bent Hallers Grænsebørn med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN Lærervejledning til Bent Hallers Grænsebørn Ingelise Moos og Karen Vilhemsen og Høst

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder.

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Viktor Vampyr og det store mysterium

Viktor Vampyr og det store mysterium Viktor Vampyr og det store mysterium En historie i 12 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Illustreret af Kamilla Wichmann Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Jesper Nicolaj Christiansen og Peter Snejbjerg: Æblet, dansklærerforeningen, 2008

Jesper Nicolaj Christiansen og Peter Snejbjerg: Æblet, dansklærerforeningen, 2008 Jesper Nicolaj Christiansen og Peter Snejbjerg: Æblet, dansklærerforeningen, 2008 Æblet er en billedroman, der på en gang fortæller en spændende historie om en kedelig sommerferie som på en gang ændres

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling: 3. Handling: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se, hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget op ud fra

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv Bilag 1 20 unge mennesker er til fest fredag aften. X står og får en øl med sine venner, da han spotter lækre Y ud af øjenkrogen. X føler sig draget af Y, og han forlader derfor sine venner for at forfølge

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Arbejdsopgaver til Hjerte i vente Udarbejdet af Camilla Wandahl

Arbejdsopgaver til Hjerte i vente Udarbejdet af Camilla Wandahl Arbejdsopgaver til Hjerte i vente Udarbejdet af Camilla Wandahl Følgende opgaver er udarbejdet, så eleverne alene, to og to, i grupper og fælles i klassen får mulighed for at arbejde med romanen både før,

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Lulu og det grønne skur

Lulu og det grønne skur Lulu og det grønne skur En historie i 11 kapitler Af Tove Krebs Lange Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Stykker af himlen Program Indledning Katrine Marie Guldager: Nørreport Faglig læsning og noveller Bogens baggrund = tilgangen Etablering af et novellebegreb Helle Helle: Tilflyttere Jesper Wung-Sung: Fordømte

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Komatøs af Ronnie Andersen

Komatøs af Ronnie Andersen Herning, december 2012 at sidde fastspændt i en mor/datter situation uden en voksen til stede I Ronnie Andersens fjerde bog Komatøs har han for første gang en pige som hovedperson. Og for første gang er

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

3. Løs følgende opgaver i dit hæfte: Hvad er der sket (førnutid)? Hvad vil der ske (fremtid)? Hvordan er kompositionen i de første to kapitler?

3. Løs følgende opgaver i dit hæfte: Hvad er der sket (førnutid)? Hvad vil der ske (fremtid)? Hvordan er kompositionen i de første to kapitler? DE GALE KIM FUPZ AAKESON 1. Hurtigskriv i ti minutter. Emnet er De gale. 2. + Du skal nu i gang med at læse. Romanen handler om nogle unge mennesker, der rejser gennem Danmark. Mens du læser, skal du indtegne

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Fluesommer af Arne Svingen

Fluesommer af Arne Svingen Herning, februar 2014 Alt imens der fra yngre danske forfattere kommer lixede, ordknappe fortællinger om det, der gør allermest ondt, så giver norske Arne Svingen sine læsere tid. Tid til fordybelse, tid

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE. Præsentation. Uddybning. Udtoning. Anslag. betydning. Mening/ Point of. Mætning. no return. Børns fortællinger

DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE. Præsentation. Uddybning. Udtoning. Anslag. betydning. Mening/ Point of. Mætning. no return. Børns fortællinger DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE Anslag Præsentation Uddybning Point of no return Mætning Mening/ betydning Udtoning Figur 1. Den narratologiske model. EKSTASE COMMUNITAS FIKTIONSSFÆRE REGISFÆRE REALSFÆRE

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Undervisningsvejledning Af Lise Brunberg og Line Louise Buhl

Undervisningsvejledning Af Lise Brunberg og Line Louise Buhl Undervisningsvejledning til Marsmanden og andre historier fra Sogneager Bibelselskabets Forlag 1 Undervisningsvejledning Af Lise Brunberg og Line Louise Buhl Undervisningsvejledning til Marsmanden og andre

Læs mere

Når skoven bliver grøn

Når skoven bliver grøn OPGAVER TIL Når skoven bliver grøn NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på billedet på forsiden af bogen. Hvem tror du, de tre personen på billedet er? 1

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Lulu og det mystiske armbånd

Lulu og det mystiske armbånd Lulu og det mystiske armbånd En historie i 13 kapitler Af Tove Krebs Lange Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere