Beskæftigelsesplan Lyngby-Taarbæk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesplan Lyngby-Taarbæk"

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2010 Lyngby-Taarbæk

2 Beskæftigelsesplan 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 DEL I: MÅL OG UDFORDRINGER 2. Beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Østdanmark Beskæftigelsespolitiske udfordringer særligt for Jobcenter Lyngby-Taarbæk a De strukturelle rammer for Jobcenter Lyngby-Taarbæk b. Aktuelle udfordringer i forhold til indsatsen for forskellige målgrupper...9 DEL II: BESKÆFTIGELSESINDSATS Beskæftigelsesindsatsen i 2010: Den virksomhedsrettede indsats Beskæftigelsesindsatsen i 2010: Den borgerrettede indsats a Generelt om den borgerrettede indsats b Indsatsen for ledige i matchgruppe c Indsatsen for ledige i matchgruppe 4 og d Ungeindsatsen e Indsats for borgere fra ikke-vestlige lande f Sygefraværsindsatsen g Det rummelige arbejdsmarked Inddragelse af andre aktører/eksterne leverandører i beskæftigelsesindsatsen...21 BILAG Oversigt: Målene i Beskæftigelsesplanen 22 Budget for beskæftigelsesindsatsen...23 Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer

3 Beskæftigelsesplan Indledning Jobcenter Lyngby-Taarbæk tilrettelægger og udfører beskæftigelsesindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Jobcenteret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til borgere og virksomheder i kommunen i samarbejde med A-kasser, andre aktører og virksomheder. Borgerne er både forsikrede ledige, start- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse eller ledighedsydelse, personer i fleksjob og skånejob samt sygedagpengemodtagere. Jobcenteret varetager desuden de beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Jobcenteret varetager ligeledes beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomheder. Det gælder blandt andet hjælp til rekruttering, rådgivning og vejledning, hjælp til fastholdelse af medarbejdere, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskudsjob, virksomhedspraktik og etablering af voksenlærlingeaftaler mv. To områder vil præge beskæftigelsesindsatsen i 2010 I 2010 vil især to områder præge beskæftigelsesindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det ene område er udviklingen i beskæftigelsen set i lyset af den ændrede konjunktursituation i samfundet som helhed. Det andet område er etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem den 1. august De ændrede konjunkturer siden september 2008 medfører udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Billedet er, at ledigheden stiger og at beskæftigelsen falder. Det kalder på en aktiv indsats for at afbøde effekterne af konjunkturomslaget og forebygge, at ledige borgere mister fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem betyder, at kommunerne nu har det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen for alle ledige borgere uanset om de er medlem eller ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Lyngby-Taarbæk Kommune vil bygge videre på det allerede eksisterende og gode samarbejde mellem stat og kommune om de ledige, for derigennem at udnytte synergien og sikre en aktiv indsats for at ledige borgere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Lyngby-Taarbæk Kommunes vision for beskæftigelsesindsatsen Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog i juni 2008 en beskæftigelsespolitik, der danner grundlag for det beskæftigelsespolitiske arbejde i kommunen. Lyngby-Taarbæk Kommunes vision er at give kommunens borgere mulighed for at udnytte deres evner i et sundt og langt arbejdsliv. Alle, der får økonomisk hjælp skal have et arbejde med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og arbejdsmarkedets behov. Borgere, der ikke er i arbejde, skal have tilknytning til arbejdsmarkedet hurtigst. Det skal ske gennem en professionel og effektiv indsats i jobcenteret i samarbejde med virksomheder og andre aktører. Derudover skal det ske gennem systematisk dokumentation af resultater. De overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune er at: 3

4 Bidrage til, at virksomheder får den arbejdskraft, de har behov for. Sikre, at ledige har den korteste vej fra ledighed til job Forebygge langtidsledighed Bidrage til et rummeligt arbejdsmarked Opbygningen af Beskæftigelsesplan 2010 Beskæftigelsesplanen for 2010 består af to dele: Den første del beskriver beskæftigelsesministerens mål for 2010 samt de aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer i Østdanmark generelt og i Jobcenter Lyngby-Taarbæk i særdeleshed (afsnit 2, 3 og 4). Den anden del beskriver den planlagte beskæftigelsesindsats i 2010 (afsnit 5, 6 og 7). Den planlagte indsats for 2010 er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den og er baseret på dels de beskrevne aktuelle udfordringer, dels ministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2010 og dels Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik af 12. juni

5 DEL I: MÅL OG UDFORDRINGER 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2010 Beskæftigelsesministeren har udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Med udgangspunkt i dette har Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland fastsat tre mål. Lyngby-Taarbæk Kommune har med afsæt i de udmeldte mål fastsat 12 mål samt tre strategimål for beskæftigelsesindsatsen i Indsatsområder og mål i relation til ministerens mål er nævnt nedenfor. I bilag A er en komplet oversigt med alle mål for beskæftigelsesindsatsen Nr. Indsatsområde og mål fra ministeren 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Mål fra Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland Antallet af personer i arbejdskraftreserven begrænses til personer i december 2010, svarende til en stigning på max. 22 procent i perioden fra december 2009 til december Antallet af sygeforløb over 26 uger skal nedbringes med 6 procent i 2010, svarende til forløb i december Antallet af unge ydelsesmodtagere begrænses til personer i december 2010, svarende til en stigning på 19 procent fra december 2009 til december Mål fastsat af Jobcenter Lyngby- Taarbæk Antallet af arbejdsmarkeds-parate ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. Målet er en stigning på maksimalt 20 procent i perioden december 2009 til december 2010, svarende til 50 personer. Antallet sygedagpengeforløb med mere en 26 ugers varighed skal nedbringes med 6 pct. i 2010, svarende til 175 sager i december Antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år skal i 2010 begrænses mest muligt og må maksimalt stige 18 pct. fra december 2009 til december 2010, hvilket svarer til 43 unge ydelsesmodtagere. 5

6 3. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Østdanmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Østdanmark falder inden for disse hovedområder: Der skal ske en indsats for at afbøde effekterne af konjunkturomslaget Der skal være fortsat fokus på arbejdsudbuddet Sygefraværet skal nedbringes, herunder varigheden af forløbene Der skal ske en indsats for at flere unge får erhvervskompetencegivende uddannelse Der skal fortsat være fokus på særligt udsatte grupper Konjunkturomslaget, der ramte Danmark med udgangen af 2008 og fortsatte med stigende effekt i 2009, forventes også at præge beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i Der er derfor fortsat behov for at iværksætte aktiviteter, der afbøder effekterne af konjunkturomslaget. Der skal fortsat være fokus på arbejdsudbuddet så virksomhederne får den arbejdskraft, som de har brug for. Konjunkturnedgangen har især ramt de ikke-faglærte grupper, hvorimod der fortsat er gode beskæftigelsesmuligheder inden for brancher, der kræver en kompetencegivende uddannelse. Det er eksempelvis inden for social- og sundhedssektoren, undervisning og i en del af den private servicesektor. Østdanmark oplevede et fald i det samlede antal af sygedagpengeforløb på 12,6 pct. fra november 2007 til november Samtidig er antallet af langvarige forløb også faldet forløb over 26 uger er faldet med 5,2 pct., mens forløb over 52 uger er faldet med 1,1 pct. Der er fortsat behov for at iværksætte aktiviteter, der nedbringer sygefraværet og herunder også antallet af langvarige sygedagpengesager. Der har i 2008 været en stigning i antallet af unge (18-29 år), der modtager offentlig forsørgelse. Særligt er gruppen af unge uden en kompetencegivende uddannelse blevet ramt i forbindelse med konjunkturomslaget. Det er derfor en væsentlig udfordring at få denne gruppe af unge i gang med en uddannelse, der skal sikre dem fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er fortsat behov for særligt fokus på udsatte grupper, herunder ikke-faglærte, personer fra ikkevestlige lande og kontant- og starthjælpsmodtagere. 6

7 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer særligt for Jobcenter Lyngby-Taarbæk I dette afsnit beskrives de beskæftigelsespolitiske udfordringer specifikt for Jobcenter Lyngby- Taarbæk. Afsnittet beskriver først arbejdsstyrkens struktur, den aktuelle ledighed og beskæftigelse, kommunens erhvervsstruktur samt pendlingsmønster (afsnit 4a). Dernæst beskrives de aktuelle udfordringer i forhold til særlige målgrupper (afsnit 4b). 4.a De strukturelle rammer for Jobcenter Lyngby-Taarbæk De strukturelle rammer for beskæftigelsesindsatsen er blandt andet: Et lille fald i arbejdsstyrke i 2008 i forhold til Stigende ledighed fra et historisk lavt ledighedsniveau blandt forsikrede. Få ikke-faglærte og faglærte i arbejdsstyrken, mange med en lang og mellemlang videregående uddannede og især markant flere højtuddannede end i hovedstadsområdet i øvrigt. Den stigende beskæftigelse er primært kommet de højtuddannede personer til gode. Beskæftigelsesstigning blandt personer med ikke-vestlig baggrund Antallet af arbejdspladser stiger inden for finansiering og forretningsservice 75 pct. af kommunens arbejdspladser besættes af personer bosat uden for kommunen. Befolkning og arbejdsstyrke I 2008 var der indbyggere i Lyngby-Taarbæk Kommune. Heraf indgår 50 pct. i arbejdsstyrken i alderen år, svarende til personer. Arbejdsstyrken er veluddannet og faldende Arbejdsstyrken er faldet en anelse i 2008 i forhold til 2007, hvilket kan tilskrives en lavere arbejdsløshed, da beskæftigelsen i 2008 har været på niveau med Udviklingen igennem de sidste 10 år været kendetegnet med færre unge samt flere ældre. Hermed ligges der pres på arbejdsstyrken i form af en øget tilbagetrækning, hvilket gør det nødvendigt at øge arbejdsstyrken med andre grupper, fx ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, sygedagpengemodtagere, nydanskere mv. Lidt over 30 pct. af arbejdsstyrken i Lyngby-Taarbæk er over 50 år, hvorimod antallet af unge under 30 år kun er på 20 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er der en udfordring i at øge arbejdsstyrken i takt med at flere ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I Lyngby-Taarbæk er der fortsat omkring nydanskere i arbejdsstyrken, heraf er lidt mere end halvdelen fra vestlige lande og lidt færre end halvdelen fra ikke-vestlige lande. Der er en langt mindre andel af ikke-faglærte og langt større andel af personer med en videregående uddannelse i Lyngby-Taarbæk sammenlignet med Østdanmark. Særligt markant er forskellen i andelen af højtuddannede, der i Østdanmark udgør 5 pct. af arbejdsstyrken, hvor andelen af højtuddannede i Lyngby-Taarbæk på 23 pct. Ledigheden er stigende men fortsat på et lavt niveau I juli 2009 var der 356 forsikrede ledige og 52 registrerede ikke-forsikrede arbejdsmarkedsparate ledige (match 1-3) i Lyngby-Taarbæk. Tilsammen udgør de arbejdsmarkedsparate ledige i kommunen i juli personer - beregnet som gennemsnitligt antal fuldtidsledige (excl. aktiverede ledige) hvilket er en stigning på 168 personer, svarende til en stigning på knap 70 pct. siden juli Den stigende ledighed skal ses i sammenhæng med konjunkturnedgangen, som rammer de unge og uuddannede først. 7

8 Det seneste års ledighedsstigning har ramt alle a-kassegrupper. I Lyngby-Taarbæk fylder akademikere relativt meget i det samlede billede af a-kassegrupper på trods af en lav ledighedsprocent. Det er dog byggefagene, der har oplevet den største ledighedsstigning. Ledigheden er fortsat højest blandt medlemmer af Fælles Faglig a-kasse (3F) med en ledighedsprocent på 6,0 herefter følger byggefagene 5,3 pct. og metalarbejdernes a-kasser med 3,8 pct. Ledigheden for forsikrede ledige er steget med 171 fuldtidsledige fra juli 2008 til juli 2009, svarende til en stigning på 92 pct., den forholdsvise store stigning skal ses i sammenhæng med et meget lavt ledighedsniveau i Ledighedsprocenten blandt de forsikrede ledige var således på 1,6 pct. i juli 2009, hvilket er landets tredje laveste ledighed. Ledigheden for de ikke-forsikrede, arbejdsmarkedsparate ledige er i samme periode faldet med 5 helårsmodtagere, svarende til et fald på knap 8 pct. Beskæftigelsen er steget Blandt befolkningen i alderen år er knap 80 pct. i beskæftigelse. Fra 2007 til 2008 er beskæftigelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune steget med 33 personer til personer. De sidste 10 år er beskæftigelsen steget relativt mere end i hovedstadsregionen som helhed. Beskæftigelsesfremgangen i Lyngby-Taarbæk er især kommet personer med en lang videregående uddannelse til gode, hvorimod personer med en erhvervsuddannelse har oplevet et fald i beskæftigelsen fra 2007 til Beskæftigelsesstigningen fra 2007 til 2008 har næsten udelukkende været blandt personer med anden etnisk oprindelse end dansk, herunder har omkring 60 pct. af beskæftigelsesstigningen været blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Erhvervsmæssigt har beskæftigelsen været stigende inden for Kemisk og plastindustri, Forretningsservice og Jern og metalindustrien fra 2007 til Forretningsservice, Sociale institutioner samt Undervisning er fortsat de største branchemæssige beskæftigelsesområder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hovedparten af arbejdspladser i Lyngby-Taarbæk er inden for privat og offentlig service I 2008 var der lidt over arbejdspladser i Lyngby-Taarbæk, hvoraf hovedparten ligger inden for privat eller offentlig service (omkring 85 pct.). I forhold til resten af hovedstadsområdet er en lidt større andel af arbejdspladserne i kommunen inden for den private servicesektor og til gengæld er en lidt mindre andel inden for industrisektoren. Fra 2007 til 2008 er antallet af arbejdspladser faldet med 1,4 pct., svarende til lidt under 500 arbejdspladser. Den negative udvikling i antallet af arbejdspladser i Lyngby-Taarbæk i 2008 er bl.a. sket indenfor industrisektoren, hvor antallet af arbejdspladser er blevet reduceret med 13 pct., svarende til lidt over 250 arbejdspladser samt bygge- og anlægssektoren, hvor antallet af arbejdspladser er blevet reduceret med knap 6 pct., svarende til over 120 arbejdspladser. På den anden side har der været en vækst i antallet af arbejdspladser inden for Finansiering og forretningsservice i Mange personer pendler til Lyngby-Taarbæk for at arbejde Lyngby-Taarbæk indgår i et større, sammenhængende arbejdsmarked, som dækker Hovedstadsregionen og det meste af Sjælland. Analyser viser, at især personer med specialiserede 8

9 kvalifikationer pendler ud og ind af kommunerne. Jobcenter Lyngby-Taarbæks arbejdskraftopland er især Storkøbenhavn, men også det meste af Sjælland. Lyngby-Taarbæk har flere arbejdspladser end beskæftigede med bopæl i kommunen, og der er således en nettoindpendling på lidt under personer. I alt pendler hver dag omkring personer ind i kommunen for at arbejde, svarende til, at godt 75 pct. af kommunens arbejdspladser besættes af personer bosat uden for kommunen. Samtidig er der godt personer, der pendler ud af kommunen for at arbejde. Det svarer til, at godt 68 pct. af de beskæftigede arbejder uden for kommunen. Det er specielt inden for finansiering og forretningsservice, bygge- og anlægsbranchen samt industrien, at arbejdspladserne besættes med borgere uden for kommunen. For de nævnte brancher gælder, at over 80 pct. af stillingerne besættes med arbejdskraft uden for kommunen. 4 b. Aktuelle udfordringer i forhold til indsatsen for forskellige målgrupper I det følgende afsnit beskrives jobcenterets målgrupper, herunder personer som ikke er indregnet i arbejdsstyrken, og som også i 2010 vil være en meget stor udfordring i beskæftigelsesindsatsen. Tabel 2: Antal Fuldtids-/helårspersoner på forskellige ydelser i Lyngby-Taarbæk Kommune B 2009 B 2010 A-dagpenge Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Introduktionsydelse I alt Anm. For er antallet af fuldtidspersoner fra jobindsats.dk. anvendt. Skønnet for 2009 er det oprindelige for budget For 2010 er anvendt det foreløbige budget for Kilde: Jobindsats.dk Ledigheden blandt A-dagpengemodtagere er stigende Generelt set har der i de sidste par år været et markant fald i antallet af a-dagpengemodtagere, som i 2008 var 40 pct. lavere end i Siden juni 2008 er antallet af a-dagpengemodtagere steget svagt frem til december 2008, hvorefter antallet af a-dagpengemodtagere har været markant stigende. Ifølge opgørelsen for juli 2009 er antallet af a-dagpengemodtagere steget med 72 pct. fra 260 fuldtidspersoner i juli 2008 til nu 446 fuldtidspersoner. Jobcenteret vurderer på nuværende tidspunkt at antallet af a-dagpengemodtagere vil være stigende indtil udgangen af 2010 dog ikke i samme grad som nu. Flere ledige kontanthjælpsmodtagere Overordnet set har der været et fald i antallet af helårspersoner på kontanthjælp siden 2004, men fra 2007 til 2008 er faldet stagneret. Det samlede fald skal ses i lyset af Lyngby-Taarbæks styrkede indsats for at begrænse tilgangen til og afkorte perioder på kontanthjælp, en styrket aktiveringsindsats samt de forbedrede konjunkturforhold. Antallet af kontanthjælpsmodtagere var i juli 9

10 2009 på 567 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 14 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Den ændrede konjunktursituation forventes på nuværende tidspunkt at øge antallet af kontanthjælpsmodtagere indtil udgangen af En opgørelse fra juli 2009 viser, at af de kontanthjælpsmodtagere, som har fået vurderet deres beskæftigelsespotentiale, er 66 pct. vurderet relativt langt fra arbejdsmarkedet (placeret i matchkategori 4 og 5), mens 34 pct. vurderes at være i matchkategori 1, 2 eller 3 (og dermed som arbejdsmarkedsparate). Det er forsat en stor udfordring at gøre den store gruppe af ikkearbejdsmarkedsparate borgere arbejdsmarkedsparate. Der kan dog ses en positiv udvikling, idet der er sket et fald på 4 procent point fra juli 2008 til juli Revalidering Borgere i revalidering kommer fra forskellige forsørgelsesgrundlag. Ofte har revalidenden tidligere modtaget sygedagpenge eller kontanthjælp. Udviklingen i antal helårspersoner i revalidering har været faldende fra 2005 til 2008, men forventes i 2010 på 54 helårspersoner. Revalideringen sker enten via ordinære/særlige uddannelsesinitiativer, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud i en virksomhed. Forventning om fald i sygedagpengesager Udover den stigende ledighed er en af de største udfordringer at nedbringe antallet af personer på sygedagpenge. Som det fremgår af tabel 2 har der været en markant stigning i antallet af helårspersoner på sygedagpenge (over 4 uger) fra 2007 til Denne udvikling forventes vendt fra 2009 og Foruden store økonomiske konsekvenser for den kommunale økonomi har en stigning i det lange sygefravær også den konsekvens, at tilbagevendelsen til arbejdsmarkedet mindskes med den længere varighed. Herudover er det en stor udfordring for jobcenteret at fastholde en hyppig og rettidig kontakt og samtidig fastholde en lav andel af langvarige forløb. I takt med en mere aktiv indsats for sygedagpengemodtagerne forventes både det samlede og det længerevarende antal sygedagpengesager at falde i løbet af de næste par år. Fleksjob, ledighedsydelse m.v. Kommunen har oplevet en stigning i antallet af helårspersoner i fleksjob fra 2003 og frem, hvor antallet af personer på førtidspension har været faldende. Faldet afspejler primært ændringer i pensionslovgivningen (senest 2001), hvor det blev sværere at få tilkendt førtidspension. På samme tid blev fleksjobordningen indført, hvor formålet er at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. For 2010 forventes det, at omkring 365 helårspersoner er i fleksjob og det forventes, at 49 helårspersoner modtager ledighedsydelse. Ledigheden blandt personer visiteret til fleksjob er fortsat forholdsvis lav, men med den ændrede konjunktursituation forventes antallet at være stigende. Modtagere af introduktionsydelse på niveau med antallet i 2006 Antallet af nye flygtninge og familiesammenførte, som kommer til kommunen har været stigende i de sidste to år. Det forventede antal introduktionsydelsesmodtagere skønnes i 2009 at være på niveau med antallet i

11 DEL II: BESKÆFTIGELSESINDSATS Beskæftigelsesindsatsen i 2010: Den virksomhedsrettede indsats Den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats er tilrettelagt på baggrund af Lyngby-Taarbæk Kommunes Beskæftigelsespolitik, samt resultater fra en undersøgelse, der blev gennemført i 2008 blandt en række virksomheder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den virksomhedsrettede indsats i Lyngby-Taarbæk kommune bygger på målsætningen om samarbejde med virksomhederne. Virksomhedsindsatsen skal være hurtig og professionel. Kommunen skal bidrage til, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for, dels gennem vejledning af ledige til det ordinære arbejdsmarked, dels gennem afstemning af virksomhedernes forventninger til arbejdskraft og støtte til at udnytte den arbejdskraft, der er. Virksomhederne er vigtige samarbejdspartnere i indsatsen for at skabe jobåbninger og i forhold til at fastholde og integrere borgere på arbejdsmarkedet ved hjælp af arbejdsprøvning, løntilskud og aktive tilbud i øvrigt. Nedenfor er nævnt en række af de konkrete aktiviteter, som Jobcenter Lyngby-Taarbæk anvender i den virksomhedsrettede indsats. Opsøgende indsats: Jobcenteret opsøger viden om virksomhedernes arbejdskraftbehov gennem virksomhedskonsulenternes opsøgende indsats i forhold til virksomhederne. I den forbindelse vil jobcenteret have fokus på også at opsøge virksomheder, som jobcenteret ikke i forvejen har kontakt til. Match mellem den ledige og virksomheden: Virksomhedskonsulenterne i jobcenteret arbejder for at sikre match mellem den ledige og den virksomhed, der skal modtage den ledige. Det sker ved forventningsafstemning, målrettet coaching af den ledige borger inden en jobsamtale samt ved en videreudvikling af de skemaer, som bliver brugt i forbindelse med arbejdsprøvning. Løbende opfølgning på arbejdsmarkedsudviklingen: Jobcenteret følger udviklingen på arbejdsmarkedet tæt ved blandt andet at bruge Beskæftigelsesregionens analyse af arbejdskraftbehov/-balance samt anvendelse af regionens flaskehalsliste og løbende opdatering heraf. Telefonisk hotline til jobcenteret: Virksomhederne har mulighed for at benytte den telefoniske hotline til Jobcenter Lyngby-Taarbæk. Det betyder, at virksomhederne kan ringe til jobcenteret og altid træffe en virksomhedskonsulent, der blandt andet kan informere om de virksomhedsrettede ordninger. Fast kontaktperson i jobcenteret: Virksomhederne har mulighed for at få en fast kontaktperson i generelle spørgsmål fra virksomhed til Jobcenter Lyngby-Taarbæk og omvendt. Det skal være med til at styrke både det formelle og uformelle netværk mellem jobcenteret og kommunens virksomheder. 11

12 Matchmail: Virksomheder kan tilmelde sig matchmail. Det er en ordning, hvor jobcenteret matcher borgere, der mangler job, med virksomheder indenfor bestemte brancher. Tilmeldte virksomheder får løbende mails fra jobcenteret om borgere, der har brug for job det være sig almindelige job, job med løntilskud, praktik, fleksjob, skånejob eller voksenlærlingeplads. Jobnet: Jobcenteret skal arbejde for at øge virksomhedernes anvendelse af Jobnet som redskab til at finde arbejdskraft. Samarbejde med andre jobcentre: Jobcenteret vil fortsætte og udvikle samarbejdet med andre jobcentre for derigennem at sikre en aktiv og målrettet beskæftigelsesindsats. Mål for virksomhedsindsatsen Jobcenteret finder det vigtigt, at virksomhedsindsatsen også kan måles og dokumenteres. Der er dog ikke målinger i Jobindsats, der viser samarbejdet med virksomhederne. Jobcenteret har derfor fastsat to konkrete mål, der afspejler udbyttet af samarbejdet med virksomhederne. Hertil kommer to kvalitative strategimål. Resultatkrav - virksomhedsindsatsen: 1. Virksomhederne stiller 325 nye pladser til rådighed for målgrupperne (f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, fleksjob mv.) 2. Jobcenteret tager i 2010 kontakt til minimum 70 virksomheder, som der ikke aktuelt er samarbejde/kontakt med, med henblik på en konkret placering af ledige i ordinær ansættelse, virksomhedspraktik eller løntilskud. Strategimål virksomhedsindsatsen: a. Jobcenteret udarbejder medio 2010 en status for implementeringen af handlingsplanen efter virksomhedsundersøgelsen. b. Jobcentret anvender sin andel af den regionale pulje til flaskehalsindsatsen 12

13 6. Beskæftigelsesindsatsen i 2010: Den borgerrettede indsats I dette afsnit beskrives først den borgerrettede indsats generelt (afsnit 6.a). Derefter beskrives indsatsen i forhold til arbejdsmarkedsparate borgere i matchgruppe 1-3 (afsnit 6.b), ikkearbejdsmarkedsparate borgere i matchgruppe 4-5 (afsnit 6.c) og til sidst indsatsområderne ungeindsatsen, indsats for borgere fra ikke-vestlige lande, sygefravær og det rummelige arbejdsmarked, hvor der er særlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen (afsnit 6.d til 6.g). 6.a Generelt om den borgerrettede indsats Den borgerrettede indsats i jobcenteret er tilrettelagt i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik. Det betyder, at jobcenteret i det daglige arbejde lægger vægt på fire gennemgående værdier: 1. Respekt for borgerens ansvar for egen tilværelse Kommunen forventer, at borgere, der står uden arbejde, går foran i indsatsen for at få et arbejde. Borgerne får hjælp og støtte hertil svarende til borgernes behov og gennem professionel planlægning og rådgivning i forhold til arbejdsmarkedet, hjælp til selvhjælp samt motivering af de mest udsatte. 2. Individuelle løsninger rettet mod beskæftigelse Kommunen møder borgernes behov med en håndholdt og individuel indsats, der matcher de muligheder og behov, der findes på arbejdsmarkedet. Løsningerne tager udgangspunkt i, hvad borgeren kan, i stedet for hvad borgeren ikke kan. 3. Varig arbejdsmarkedstilknytning Varig arbejdsmarkedstilknytning er pejlemærket for beskæftigelsesindsatsen. Den korteste vej til varig arbejdsmarkedstilknytning kan gå gennem såvel hurtig beskæftigelse som langsigtet opkvalificering, afhængigt af borgernes vilkår og mulighederne på arbejdsmarkedet. 4. Professionel sagsbehandling Vejledning og rådgivning skal være enkel, forståelig og venlig. Borgeren skal informeres om hvilke rammer, krav og handlemuligheder, der er på arbejdsmarkedet og for jobsøgningen. Borgeren skal mødes af professionelle, kompetente medarbejdere med høj faglig ekspertise på det beskæftigelsespolitiske område. Rettidighed Der er politisk stort fokus på, at kommunerne lever op til de krav, der er i lovgivningen i forhold til at sikre rettidige jobsamtaler og aktiveringstilbud for ledige borgere. En væsentlig årsag til dette er, at erfaringen viser, at en høj grad af rettidighed i indsatsen har betydning for de lediges muligheder for at blive selvforsørgende. I Lyngby-Taarbæk Kommune vil rettidighed i indsatsen fortsat være et væsentligt fokusområde i Jobcenteret har i 2009 udarbejdet en handlingsplan med en række initiativer, der skal forbedre rettidighed i indsatsen. Indsatsen i 2010 vil handle om at følge op på, om initiativerne i handlingsplaner virker og eventuelt at foretage justeringer i initiativerne i handlingsplanen. Rådighed Som led i det individuelle kontaktforløb vil Jobcenter Lyngby-Taarbæk følge op på lediges jobsøgning og vurdere og afprøve rådigheden. Dette gælder også, når den ledige deltager i aktivering. 13

14 Vurderingen sker i forbindelse med hjælpen til aktiv jobsøgning, ved formidlingen af konkrete jobs, og i forbindelse med kontaktforløbet og opfyldelsen af pligten til at deltage i aktive tilbud. Effektiv aktivering Når vejledning om aktiv jobsøgning, straksafklaring eller kontaktforløbet ikke er tilstrækkeligt til at få den ledige i job, kan der igangsættes et relevant aktiveringstilbud. Dette skal ske senest, når den ledige opnår ret til aktivering jf. lovgivningen. Aktiveringen skal være målrettet ordinær beskæftigelse eller uddannelse om nødvendigt gennem trinvis afklaring og opkvalificering. Det er vigtigt at fastholde, at aktivering af ledige ikke blot handler om krav til volumen, men også om kvalitet og effekt i aktivering og dermed øget selvforsørgelse. Aktivering skal derfor være målrettet områder, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse. 6.b Indsatsen for ledige i matchgruppe 1-3 Jobcenteret arbejder for at ledige skal i job med det samme. Det betyder, at nyledige skal vendes i døren. I jobcenteret vejleder kommunen i forhold til jobmuligheder og støtter den ledige i at søge konkrete jobs. Udgangspunktet er ordinære job og virksomhedernes behov for arbejdskraft. Vejen til drømmejobbet kan gå gennem andet arbejde. Personer der har været ledige i mere end tre måneder, får en særligt målrettet indsats gennem vejledning, jobsøgning og aktivering evt. via omskoling og/eller uddannelse. Arbejdskraftreserven var i juli 2009 på 268 personer, heraf var 148 forsikrede ledige og 120 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I forhold til samme periode sidste år er arbejdskraftreserven således steget med i alt 80 pct. For de forsikrede ledige er stigningen på 131 pct. og for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er stigningen på 41 pct. Redskaber i forhold til ledige Det enstrengede beskæftigelsessystem, der blev etableret den 1. august 2009, sigter mod at skabe en ensartet beskæftigelsesindsats i forhold til forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at indsatsen skal være afhængig af behov og ikke forsørgelsesgrundlag. Der vil dog især i en overgangsperiode fortsat kunne være forskel på hvilke initiativer, der sættes i gang for forsikrede og ikke forsikrede ledige. Det hænger blandt andet sammen med de ramme- og delaftaler med andre aktører, der er indgået forud for sammenlægningen. Dertil kommer, at der er forskelligt regelsæt for de forsikrede og ikke forsikrede ledige. Redskaber i forhold til både de forsikrede og ikke forsikrede ledige, er prioriteret som følger: ordinær beskæftigelse, flaskehalsordning, virksomhedspraktik og løntilskud, uddannelse. For nyledige og ledige med særlige behov sker der en intensiv opfølgning med indkaldelser og kontakt med korte intervaller. Ud fra en individuel vurdering, vil den ledige indenfor de første 3 ledighedsmåneder have deltaget i job- og vejledningsforløb med henblik på at få den ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Ud fra princippet om kortest vej til selvforsørgelse vurderer Jobcenteret, hvilke redskaber der tages i anvendelse såfremt den ledige ikke er kommet i job efter de første tre måneder. Effekten af løntilskud er meget høj og derfor er der stærkt fokus på dette redskab. For alle nyledige kontanthjælpsmodtagere iværksætter jobcenteret et kombineret jobsøgnings- og afklaringsforløb efterfulgt af virksomhedspraktik af mindst 4 ugers varighed. 14

15 Jobcentret sætter endvidere fokus på konkrete jobåbninger ved at Jobcentret kontakter virksomheder med henblik at orientere om, hvilke ledige der står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder søge en forventningsafstemning med henblik på ansættelse. I forbindelse hermed vil mulighederne for anvendelse af redskaberne blive taget i brug, hvis dette kan forbedre den lediges mulighed for ansættelse (løntilskud, mentor, voksenlærling m.v.). Ledige med lang videregående uddannelse skal overvejende visiteres til andre aktører efter 4 henholdsvis 7 måneders ledighed i medfør af regionens forpligtende rammeudbud. Ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder ledige med mellemlang videregående uddannelse, kan visiteres til andre aktører i medfør af regionens serviceudbud. Det er især ledige over 50 år, som kan have brug for længerevarende vejledning og afklaring. For ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse kan der iværksættes individuel kompetenceafklaring med efterfølgende uddannelses- eller praktikforløb herunder evt. kompetencegivende forløb, vejledning om ordinær uddannelse eller der visiteres til særlige vejlednings-, afklarings- og jobsøgningsforløb hos andre aktører, eksterne leverandører eller på Brede Park. Mål for indsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige Jobcenteret har fastlagt tre mål i forhold til den borgerrettede indsats, der understøtter både en tidlig, jobrettet indsats og en aktiv indsats for ledige længere henne i ledighedsforløbet. Resultatkrav arbejdsmarkedsparate ledige: 3. Antallet af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. Målet er en stigning på maksimalt 20 procent i perioden december 2009 til december 2010, svarende til 50 personer. 1 (Ministerens mål 1) 4. Maksimalt 50 pct. af nye ikke-forsikrede ledige modtager hjælp i mere end én måned 6.c Indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige De udsatte grupper skal være kortest mulig tid på offentlig forsørgelse. Jobcenteret skal yde en aktiv indsats og følge tæt op på udsatte borgere. Målet er helt eller delvis beskæftigelse evt. på særlige vilkår som indgangsvinkel til en aktiv tilværelse. I Lyngby-Taarbæk Kommune er jobcenteret tovholder i indsatsen for udsatte borgere. Borgernes beskæftigelsesmæssige ressourcer afklares hurtigst muligt og med fokus på at styrke de personlige, almene og faglige kompetencer. Ledige uden rest af arbejdsevne afklares til førtidspension som et værdigt alternativ til beskæftigelse. I juli 2009 var der 375 fuldtidspersoner i matchgruppe 4 og 5. Det svarer til at gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate personer udgør 66 pct. af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. Det gør det nødvendigt at udnytte mulighederne for at få inkluderet og integreret de mest udsatte ledige på arbejdsmarkedet og derved at forebygge marginalisering. Langvarige kontanthjælpsmodtagere I en tid hvor konjunktursituationen på arbejdsmarkedet er vendt, er det især vigtigt at have fokus på de kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i længere tid. Denne gruppe er hårdt ramt af de 15

16 ændrede konjunkturer på arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende at udnytte mulighederne for at bringe de langvarige kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet og dermed undgå marginalisering af udsatte grupper. Mål for indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Jobcenteret har fastlagt et resultatkrav i forhold til indsatsen over for de ikkearbejdsmarkedsparate ledige. Resultatkrav ikke-arbejdsmarkedsparate ledige: 5. Antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med mere end et års ledighed i matchgruppe 4-5 reduceres i forhold til antallet i d Ungeindsatsen Kommunen arbejder for, at alle unge uden kompetencegivende uddannelse tager en uddannelse. Kommunen vil sikre en varig arbejdsmarkedstilknytning for unge under 30 år ved at fokusere på hurtigt selvforsørgelse i kombination med tilbud om vejledning til uddannelse. Tæt opfølgning skal medvirke til, at de unge finder sig til rette i uddannelse eller beskæftigelse og forhindre tilbagefald til dagpenge eller kontanthjælp. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der 233 unge fuldtidspersoner på år, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp og introduktionsydelse. Antallet er steget med 64 pct. i perioden fra juli 2008 til juli En stor del af gruppen af unge ledige omkring 45 pct. vurderes at være ikke arbejdsmarkedsparate. Blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne er andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate personer på 61 pct. Jobcenteret vil fastholde det styrkede fokus på unge ledige, som blev påbegyndt i Indsatsen viderefører strategien for ungeindsatsen, der blev drøftet i Beskæftigelsesudvalget og i Det Lokale Beskæftigelsesråd i november Strategiens hovedpunkter er: Tværfaglig indsats koordinering på tværs af afdelinger og enheder Specialistfunktion i jobcenteret Tovholderfunktion som redskab Øget erhvervs- og uddannelsesvejledning Kombinerede tilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate Brug af mentorlignende forløb både på virksomheder og uddannelsesinstitutioner Undersøgelse af erfaringer på området i andre kommuner, private tilbud, mv. 16

17 Mål for ungeindsatsen For at styrke den målrettede indsats for at unge under 30 år kommer i job eller uddannelse ønsker jobcenteret at resultaterne kan dokumenteres, og har valgt et generelt mål for ungeindsatsen. For forsikrede unge under 30 år, vil der være fokus på individuel afklaring samtidig med at indkaldelse vil ske med kortere frekvens. Resultatkrav - ungeindsats: 6. Antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år skal i 2010 begrænses mest muligt og må maksimalt stige 18 pct. fra december 2009 til december 2010, hvilket svarer til 43 unge ydelsesmodtagere. (Ministerens mål 3) 7. Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate unge ydelsesmodtagere reduceres i 2010 i forhold til Strategimål ungeindsats: c. I august 2010 forelægges en resultatopfølgning for den aktive indsats i forhold til unge uden en erhvervsmæssig kompetencegivende uddannelse. 6.e Indsats for borgere fra ikke-vestlige lande I Lyngby-Taarbæk Kommune er der knap borgere fra ikke-vestlige lande, hvilket svarer til 5,7 procent af befolkningen i kommunen. Dette er lavere sammenlignet med landet som helhed, hvor borgere fra ikke-vestlige lande udgør 6,2 procent. En opgørelse fra Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland fra marts 2009 viser følgende resultater for personer med ikke-vestlig baggrund i Lyngby-Taarbæk Kommune: - Personer med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret i arbejdskraftreserven, heraf udgør kvinder 76 procent. - Personer med ikke-vestlig baggrund udgør antalsmæssigt en mindre gruppe, men er med en andel på 27 procent overrepræsenteret blandt unge på overførselsindkomster i forhold til deres andel af den erhvervsaktive befolkning. - Antallet af kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund med over 1 års ledighed faldt med 33 procent fra november 2007 til november Integrationsministeriet offentliggjorde i starten af 2009 en effektmåling af kommunernes integrationsindsats Effektmålingen viste, at Lyngby-Taarbæk Kommune ligger i den nederste femtedel, som følge af at resultaterne i Lyngby-Taarbæk Kommune burde være bedre henset til de rammevilkår, som kommunen har. Jobcenter Lyngby-Taarbæk finder det vigtigt, at personer med ikke-vestlig baggrund opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og ønsker derfor at rette et særligt fokus på denne gruppe. Jobcenteret vil fortsætte indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund ved at anvende den såkaldte trappemodel. Trappemodellen kombinerer arbejdsmarkedstilknytning og sprogundervisning. Første trin er forberedelse til arbejdsmarkedet, 17

18 typisk sprogskole, ofte i kombination med anden aktivering. Andet trin er introduktion til en arbejdsplads som regel i form af praktik uden løn. Tredje trin er indslusning som regel med løntilskud i en aftalt periode. Sidste trin er ordinær ansættelse. Derudover vil jobcenteret i efteråret 2009 udarbejde en analyse af indsatsen for personer med ikkevestlig baggrund, der har modtaget/modtager introduktionsydelse. 6. f Sygefraværsindsatsen Jobcenter Lyngby-Taarbæk prioriterer sygefraværsindsatsen højt og har vedtaget en strategi, der har til mål at nedbringe sygefraværet blandt kommunens borgere. Det skal ske både via en tidlig opfølgningsindsats og en indsats over for de længerevarende sygedagpengeforløb. Derudover bidrager Jobcenter Lyngby-Taarbæk til, at udredning af borgerne sker hurtigst muligt for derigennem at sikre, at borgernes erhvervssituation afklares på kortest mulig tid. Lyngby-Taarbæk Kommune havde i maj sygedagpengeforløb i alt. I maj 2008 var antallet 519. Det svarer til et fald på 19 procent i antallet af sygedagpengeforløb fra maj 2008 til maj Denne udvikling ligner det billede som kendetegner Region Hovedstaden og Sjælland, hvor der har været et fald på 9 procent i samme periode. I maj 2009 udgjorde antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på mere end 52 uger 15,5 procent af antallet af sygedagpengeforløb over 4 uger og forløb med en varighed på mere end 26 ugers varighed udgjorde 33,8 procent af det samlede antal sygedagpengeforløb. I forhold til 2008 er antallet af forløb over 52 uger faldet med 1 pct. point for forløb over 52 uger, fra 16,5 pct. og forløb over 26 uger er steget med 4,3 pct. point fra 29,5 pct. Nedenfor er nævnt en række af de initiativer, som Jobcenter Lyngby-Taarbæk anvender for at nedbringe antallet af sygedagpengesager: Informationsmøde med alle nye sygedagpengemodtagere Jobcenteret inviterer til informationsmøde med alle nye sygedagpengemodtagere. På mødet bliver de sygemeldt informeret om deres rettigheder og pligter efter sygedagpengeloven. I forlængelse af informationsmødet bliver der holdt en kort individuel samtale med deltagerne, med det formål at visitere de sygemeldte til den videre opfølgning og indsats. Samarbejde med private aktører om sygefraværsindsatsen Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med en række private aktører omkring sygefraværsindsatsen. De private aktører inddrages i forhold til at afklare borgernes ressourcer og barrierer i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Alle sygemeldte borgere, der er i risiko for langvarig sygemelding, visiteres til forløb hos privat aktør (markmann a/s). Jobcenter Lyngby-Taarbæk ønsker at styrke samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. læger, a-kasser og arbejdspladser. Implementering af Regeringens sygefraværshandlingsplan Regeringen indgik den 29. september 2008 en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om at nedbringe sygefraværet. Implementeringen af denne aftale vil fylde meget i

19 Fokus på ledige a-dagpengemodtagere Der er forstærket fokus på ledige a-dagpengemodtagere der overgår til sygedagpenge, såvel som på overgangen fra sygedagpenge til a-dagpenge. I den sammenhæng er der tæt samarbejde med A- kasserne. Ny organisering af arbejdet i forvaltningen Jobcenteret har gennemgået et lean forløb med fokus på nye arbejdsgange og tidlig opfølgning og aktiv indsats i forhold til sygedagpengeområdet. Formålet er at nedbringe den gennemsnitlige varighed af sygefraværet og samtidig sikre en tidlig afklaring af arbejdsevnen, så antallet af langvarige sager nedbringes. Jobcenter Lyngby-Taarbæk vil også have fokus på at videreudvikle samarbejdet internt i jobcenteret med henblik på at sikre, at sygemeldte borgere hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Mål for sygefraværsindsatsen Jobcenteret ønsker at understøtte en styrket indsats for at nedbringe sygefraværet og har fastsat tre mål for indsatsen. Resultatkrav sygefravær: 8. Andelen af sygedagpengeforløb med mere end 52 ugers varighed må max være 12 pct. 9. Antallet sygedagpengeforløb med mere en 26 ugers varighed skal nedbringes med 6 pct. i 2010, svarende til 175 sager i december (Ministerens mål 2) 10. Den gennemsnitlige varighed for sygedagpengeforløb skal nedbringes i forhold til g Det rummelige arbejdsmarked De ændrede konjunktur forhold på arbejdsmarkedet rammer især borgere, der er ansat på særlige vilkår, herunder handicappede ansat i ordinære job og borgere ansat i fleksjob. Det betyder, at et stigende antal af denne gruppe af borgere er i risiko for at miste deres job eller allerede har mistet deres job, som følge af nedskæringer og omstruktureringer i virksomhederne. Jobcenter Lyngby- Taarbæk finder det vigtigt, at gøre en særlig indsats for at handicappede og borgere ansat på særlige vilkår, bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Jobcenteret har med støtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd igangsat et projekt, der har fokus på sygefravær og fastholdelse inden for fleksjobområdet. Projektet er planlagt til at køre i foreløbigt ét år indtil medio Jobcenterets strategi i indsatsen for borgere på det rummelige arbejdsmarked er: at opretholde en lav andel af personer på ledighedsydelse at sikre at alle andre muligheder på arbejdsmarkedet er udtømt, før der visiteres til fleksjob at vejlede borgere og virksomheder i forhold til fastholdelse og det rummelige arbejdsmarked 19

20 Mål for det rummelige arbejdsmarked Antallet af personer i fleksjob har været stigende, men der er stadig for mange personer på ledighedsydelse. For at nedbringe antallet af personer på ledighedsydelse iværksættes en målrettet indsats for denne gruppe. Jobcenter Lyngby-Taarbæk har fokus på at sikre den lovmæssige opfølgning på fleksjob, med henblik på at nedbringe ledigheden og på at minimere omkostningerne i form af mistet statsrefusion. Resultatkrav det rummelige arbejdsmarked: 11. Andelen af modtagere af ledighedsydelse (ud af det samlede antal visiterede til fleksjob) må max. være 11 pct. 20

21 7. Inddragelse af andre aktører/eksterne leverandører i beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Lyngby-Taarbæk ser andre aktører/eksterne leverandører som samarbejdspartnere, hvor jobcenterets og aktørernes fælles mål er at bringe ledige og andre målgrupper hurtigst mulig i job. I forhold til de forsikrede ledige inddrages andre aktører til sammenhængende forløb uden for jobcentret, hvor jobcentret betaler en anden aktør for at varetage hele beskæftigelsesindsatsen, herunder myndighedsopgaver i henhold til LAB-loven. For de ikke forsikrede ledige anvendes begrebet andre aktører primært, når andre end kommunen selv varetager aktiveringsforløbet - f.eks. særligt tilrettelagte jobsøgnings-, vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Jobcenteret skal benytte de landsdækkende centrale rammeaftaler, der er indgået i forhold til ledige med en længerevarende uddannelse, til at visitere ledige til andre aktører, som således varetager kontaktforløb og aktivering for de henviste ledige. Herudover forventer jobcenteret at anvende statens rammeaftaler med andre aktører om sammenhængende beskæftigelsesindsats for andre målgrupper (dvs. ledige med kompetencegivende uddannelse herunder mellemlange videregående uddannelser samt ledige over 55 år herunder ledere), som er stillet til rådighed for jobcenteret. I forhold til alle målgrupper anvender jobcenteret andre aktører til aktiveringsforløb med vejledning og afklaring, når aktørerne har specialiseret viden om indsatsen og jobcenteret ikke selv mere effektivt kan gennemføre aktiveringsforløb. Der følges løbende op på resultaterne af indsatsen fra de andre aktører via medarbejdernes erfaringer, systematisk tilsyn samt evalueringer. Mål for inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Resultatkrav: 12. I løbet af 2010 starter mindst 160 ledighedsberørte hos anden aktør svarende til 10 pct. af jobcentrets ledighedsberørte. 21

22 BILAG A Oversigt: Målene i beskæftigelsesplanen 2010 Mål 1: Den virksomhedsrettede indsats Virksomhederne stiller 325 nye pladser til rådighed for målgrupperne (f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, fleksjob mv.) Mål 2: Den virksomhedsrettede indsats Jobcenteret tager i 2010 kontakt til minimum 70 virksomheder, som der ikke aktuelt er samarbejde/kontakt med, med henblik på en konkret placering af ledige i ordinær ansættelse, virksomhedspraktik eller løntilskud. Mål 3: Indsatsen for arbejdsmarkedsparate Antallet af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. Målet er en stigning på maksimalt 20 procent i perioden december 2009 til december 2010, svarende til 50 personer. 1 (Ministerens mål 1) Mål 4: Indsatsen for arbejdsmarkedsparate Maksimalt 50 pct. af nye ikke-forsikrede ledige modtager hjælp i mere end én måned Mål 5: Indsatsen for ikke arbejdsmarkedsparate Antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med mere end et års ledighed i matchgruppe 4-5 reduceres i forhold til antallet i Mål 6: Ungeindsatsen Antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år skal i 2010 begrænses mest muligt og må maksimalt stige 19 pct. fra december 2009 til december 2010, hvilket svarer til 43 unge ydelsesmodtagere. (Ministerens mål 3) Mål 7: Ungeindsatsen Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate unge ydelsesmodtagere reduceres i 2010 i forhold til Mål 8: Sygefraværsindsatsen Andelen af sygedagpengeforløb med mere end 52 ugers varighed må max være 12 pct. Mål 9: Sygefraværsindsatsen Antallet sygedagpengeforløb med mere en 26 ugers varighed skal nedbringes med 6 pct. i 2010, svarende til 175 sager i december (Ministerens mål 2) Mål 10: Sygefraværsindsatsen Den gennemsnitlige varighed for sygedagpengeforløb skal nedbringes i forhold til Mål 11: Det rummelige arbejdsmarked Andelen af modtagere af ledighedsydelse (ud af det samlede antal visiterede til fleksjob) må max. være 11 pct. Mål 12: Andre aktører I løbet af 2010 starter mindst 160 ledighedsberørte hos anden aktør svarende til 10 pct. af jobcentrets ledighedsberørte. Strategimål a: Den virksomhedsrettede indsats Strategimål b: Den virksomhedsrettede indsats Strategimål c: Ungeindsatsen Jobcenteret udarbejder medio 2010 en status for implementeringen af handlingsplanen efter virksomhedsundersøgelsen. Jobcentret anvender sin andel af den regionale pulje til flaskehalsindsatsen. I august 2010 forelægges en resultatopfølgning for den aktive indsats i forhold til unge uden en erhvervsmæssig kompetencegivende uddannelse. 22

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2010

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2010 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2010 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2010... 3 3. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2010... 4

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske

Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske NOTAT 24. februar 2009 Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010 J.nr. 2009-0000659 2. kontor/kba Indledning Efter at ledigheden generelt har været faldende siden

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2014 Indhold 0. Resumé (tillæg 1)... 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2014... 4 3. Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Ishøj og Vallensbæk Kommuners Beskæftigelsesplan 2011

Ishøj og Vallensbæk Kommuners Beskæftigelsesplan 2011 Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2 4000 Roskilde Tlf.: 72 22 34 00 E-mail: brhs@ams.dk CVR: 29626162 EAN: 5798000400535

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Indledning. Denne pixiudgave giver overblik over:

Indledning. Denne pixiudgave giver overblik over: Indledning Denne pixiudgave er udarbejdet for at give dig et kortfattet og præcist overblik over de udfordringer, mål og strategier der står i Høje-Taastrups Kommunes beskæftigelsesplan for 2009. Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2010

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2010 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Resultatrevision 2010 1. Indledning Denne Resultatrevision 2010 har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Solrød Kommune i 2010.

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen

Læs mere

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Resultatrevision 2011 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2011

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er der i alt opstillet tre kvantificerbare mål

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Resultatrevision 2012 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2012

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Holbæk 2. statusnotat 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Holbæk - 2. statusnotat 2010 Notatet

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2011 Jobcenter Allerød Marts 2012 Resultatrevision 2011 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

31. august maj. Beskæftigelsesplan 2011

31. august maj. Beskæftigelsesplan 2011 31. august 2010 2010maj Beskæftigelsesplan 2011 Indholdsfortegnelse 1. Mål for 2011...3 1.1 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i 2011...3 2. Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer...4

Læs mere

Job & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010

Job & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010 Job & Arbejdsmarked Opfølgning på Beskæftigelsesplan 29 Januar 21 Indsatsområder for den virksomhedsrettede indsats i 29 Flaskehalsindsats Forebyggelse af sygefravær Mål for den virksomhedsrettede indsats

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Mål for 2013 3. Ministermål 1 - Flere unge skal have en uddannelse 4. Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Kalundborg Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2018 Side 1 af 6 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Indledning Den arbejdsmarkedspolitiske strategi 2018-2021

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2011

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2011 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2011 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2011... 4 3. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2011... 6

Læs mere

Udkast 22. juni Beskæftigelsesplan 2012

Udkast 22. juni Beskæftigelsesplan 2012 Udkast 22. juni 2011 Beskæftigelsesplan 2012 Indholdsfortegnelse 0. Resume af målene for 2012...3 1. Generel strategi i indsatsen...3 2. Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer...4 2.1 Nøgletal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan 2017 Opfølgning - November 1 Politik og handlingsplan Køge Kommunes arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan udmønter kommunens fireårige arbejdsmarkedspolitik, som Køge

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011 Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2 4000 Roskilde Tlf.: 72 22 34 00 E-mail: brhs@ams.dk CVR: 29626162 EAN: 5798000400535 Den

Læs mere

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Borgere på offentlig forsørgelse 21% af borgerne i Esbjerg/Fanø er på offentlig forsørgelse. Det svarer til gennemsnittet i Syddanmark. Der har været et

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2014 NB. Dette er en kommenteret udgave af høringsversionnen af udkast til beskæftigelsesplan 2014 for Solrød Kommune. Tekst & noter skrevet med rødt

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (apr.'13) 2.285 5,5% Ledige under 25 år 10 (apr. '13) 877 Aktiverede forsikrede ledige 2 409 Aktiverede

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012. Lyngby-Taarbæk

Beskæftigelsesplan 2012. Lyngby-Taarbæk Beskæftigelsesplan 2012 Lyngby-Taarbæk Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lyngby-Taarbæk Kommunes vision og strategi for beskæftigelsesindsatsen...3 Ministerens mål 2012 - oversigt... 4 Lokale mål for

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Kvalitetskontrakt 2012: Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgningsredegørelse og ændringer af mål

Kvalitetskontrakt 2012: Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgningsredegørelse og ændringer af mål Kvalitetskontrakt 2012: Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgningsredegørelse og ændringer af mål Mål i? ikke tidsmæssige del tidsmæssige En udfordring i er at begrænse antallet af ledige med mere end 3 måneders

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2009

Beskæftigelsesplan 2009 Beskæftigelsesplan 2009 Jobcenter Furesø Beskæftigelsesplan 2009 1 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Beskæftigelsesministerens mål for 2009...2 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Furesø Kommune...4

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplan 2012 Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Resume af målene for 2012...4 Generel strategi i indsatsen...5 Nøgletal om arbejdsmarkedet i Rudersdal Kommune...6 Beskrivelse af

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Antal ledige i Østdanmark, feb feb. 2009

Antal ledige i Østdanmark, feb feb. 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver for beskæftigelsesindsatsen i i 2010 v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Antal ledige i, feb. 2004 feb. 2009 80 70 60 50 Tusinde 40 30 20 10 0 feb-04

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2012 Jobcenter Allerød April 2013 Resultatrevision 2012 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Jobcenter Gladsaxe. Beskæftigelsesplan for indsatsåret 2009

Jobcenter Gladsaxe. Beskæftigelsesplan for indsatsåret 2009 Jobcenter Gladsaxe Beskæftigelsesplan for indsatsåret 2009 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Jobcentrets plan for, hvordan Jobcenteret møder de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Planen revideres

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Vordingborg 1. statusnotat 2010 April 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Vordingborg Notatet beskriver

Læs mere

Resultatrevision 2017

Resultatrevision 2017 Resultatrevision 2017 Nordfyns Kommune Jobcenter Nordfyn Indhold Indledning... 3 Ministerens mål... 4 Status for målgrupper, der modtager offentlig forsørgelse... 5 Indsatsen... 8 Centrale elementer i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007

Kvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007 Kvartalsrapport 3. kvartal 7 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere