Tilstandsrapport og forslag til handlingsplan. Lyngby Vandværk 2005

Transkript

1 Tilstandsrapport og forslag til handlingsplan Lyngby Vandværk 2005 Notat og handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1

2 Læsevejledning: En teknisk tilstandsrapport for vandværket er en status på driften med bemærkninger til vandværket vigtigste komponenter - indvindingsboringer, råvandspumper, råvandsledning, vandbehandling og vandværkets bygning, rentvandsbeholder samt udpumpningsanlæg og forsyningsledninger. En tilstandsrapport er ledsaget af forslag til opgaver og handlinger, som bestyrelsen så kan planlægge efter. Når rapporten foreligger i udkast, er det mest naturligt, at hvert bestyrelsesmedlem får lejlighed til at læse den. Herefter viser erfaringen, at der afholdes et bestyrelsesmøde, hvor rapporten gennemgås, og der rettes eventuelle fejl. Større opgaver som renoveringer m.m. sættes ofte i gang ved, at der udarbejdes et skitseprojekt med budget / prisoverslag. Bestyrelsen kan med fordel få flere input på løsninger, hvilket i den sidste ende ofte medfører det bedste resultat. Mindre opgaver bestilles ofte gennemført af lokale leverandører under ledelse af vandværkspasser eller bestyrelsen. Rapporten er opdelt, så man først læser baggrund og konklusioner. Herefter følges vandets vej fra kildeplads/ boringer til vandværk, vandbehandling og forsyning. Der gives en overskuelig beskrivelse af indvindingsforhold, jordlag, sårbarhed og de enkelte boringer. Selve vandværket, vandbehandling og vandets vej er illustreret med tegning og fotos. Som bilag findes en skematisk fremstilling af tilstandsrapport, tilstandsvurderinger og andre tekniske beskrivelser og dimensioneringer, detaljer, prøvepumpninger, driftsanalyser m.m. Side 2

3 Indholdsfortegnelse: Baggrund - formål, forløb og resúme... side 4 Konklusion med efterfølgende dagsorden... side 4 Indvinding, kildeplads og boringer... side 6 Beskrivelse og vurdering af indvindingsopland... side 6 Beskrivelse og vurdering af kildeplads... side 6 Beskrivelse og vurdering af boringer... side 7 Forslag til opgaver... side 7 Beskrivelse af anlægget... side 9 Skitse over kildeplads, boringer og vandværk... side 10 Vurdering samt forslag til opgaver for anlægget... side 11 Ledelse og organisation... side 13 Administration og økonomi... side 14 Bilagsliste... side 15 Bilag 1 - tilstandsvurdering... side 16 Bilag 2 - tilstandsrapport - skematisk fremstilling... side 17 Bilag 3 - Tilstandsvurdering indvindingsopland, kildeplads og bygning side 19 Bilag 4 - Tilstandsvurdering komponenter i vandværket... side 20 Bilag 5 - Tilstandsvurdering boringer... side 21 Bilag 6 - Tilstandsvurdering andet... side 23 Bilag 7 - Gennemførelse af undersøgelse og resultater... side 24 Bilag 8 - Analyse test... side 27 Bilag 9 - Prøvepumpningsskema... side 28 Bilag 10 - Kapacitetsdiagram... side 30 Bilag 11 - Markdriften og grundvand... side 32 Bilag 12 - Resume af sagsforløb... side 34 Side 3

4 Baggrund - formål, forløb og resumé. Der er i bilag nr. 12 indsat et resume af sagens forløb indtil januar Det planlægges, at dette bilag løbende opdateres årligt sammen med tilstandsrapporten. Der indføres nu et løbende tjek af kildeplads, boringer, råvand, vandbehandling, bygning (vandbeholder m.m.) og den løbende drift. Systemet kaldes Vandværkspasser-systemet og indgår i FVD s projekt Vandværkets Styring. I bilag ses desuden en generel tekst om tilstandsrapporten, tilstandsskemaer med bemærkninger og en karakterskala, kapacitetsskema for driften m.m. Tilstandsrapporten er opbygget således: konklusioner generelt kort beskrivelse af kildeplads, indvindingsopland og boringer hvorefter der kommer forslag til handlinger. kort beskrivelse af selve vandværkets funktion, komponenter m.m. herefter forslag til handlinger angående selve vandværket Konklusion med efterfølgende dagsorden : Indvinding, kildeplads og boringer Boringen på marken ligger velbeskyttet, og generelt er tilstanden god, dog med mindre ændringer bl.a. foreslås en mindre pumpe tilpasset filter, som vil medføre en længere levetid for boringen. Ved reserveboringen på vandværket er der forsøgt en nærmere undersøgelse af Bentazon forureningen ved hjælp af separationspumpning. Undersøgelsen er lavet for at undersøge om forureningen stammer fra nærområdet kombineret med at boringen evt. er nedslidt, eller om der er tale om en forurening af grundvandsmagasinet. Desværre kan det ikke lade sig gøre, da filteret er mindre end 3. Derfor anbefales det at planlægge en ny boring på marken sammen med vandværkets hovedboring. Anlægget Vandværket har for nylig fået installeret automatisk skylning, alarm, el og nødstrømsanlæg. Rentvandsbeholderen bør have et nøjere tilsyn, en udpumpningspumpe bør erstattes med en mindre slavepumpe af hensyn til el-økonomien, og der bør foretages almindelige vedligeholdelsesopgaver. Under opgaver ses nærmere detaljer. Det foreslås at fjerne det ene trykfilter og ændre til skylning med rent vand frem for råvand. På sigt planlægges at udskifte hydroforen med membranhydroforer. Forslagene vil forbedre rensningen og give mere plads på vandværket. Side 4

5 Administration, økonomi, ledelse, bestyrelsesansvar, forsikring og organisation Det kan være hensigtsmæssigt også at få foretaget en analyse af vandværkets øvrige drift. Tilstandsrapporten tager sig p.t. kun af det rent tekniske. Bestyrelsen kan overveje, om der er emner angående det administrative, som også skal med under tilstandsrapporten. Møde i bestyrelsen: Det anbefales, at rapporten gennemgås for bestyrelsen i forbindelse med indførelse af vandværkspasser-system, og de forskellige forslag vurderes. Forslag til dagsorden 1. Tilstandsrapporten 2. Forslag til handlingsplan Plan for ny boring - tilbud, krav m.m. 4. Det nye vandværkspasser-system 5. Oplæg til egen indsatsplan og frivillig samarbejde med foreløbig E. Andersen, Saldrupgård, se bilag nr. 11 angående markdrift. 6. Ejendomsrapport, Saldrupgård ( i udkast ) 7. Videre forløb 8. Eventuelt Side 5

6 Lyngby Vandværk Indvinding, kildeplads og boringer: Beskrivelse, Indvindingsopland Af kortet til højre ses det skønnede indvindingsopland vist med blå streg. Lyngby vandværk ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Et område med særlige drikkevandsinteresser ses med lys blå skravering umiddelbart syd for Lyngby. I området er Århus Amt i gang med at foretage kortlægning og herefter følger indsatsplanlægning. Vandværkets indvindingsopland skønnes for størstedelens vedkomne at ligger i områder med intensiv landbrugsdrift. Vurdering, Indvindingsopland. Afventer amtets kortlægning inden Beskrivelse, Kildeplads Vandværket indvinder fra 2 boringer. Boring 1 / DGU nr er 41 m dyb Boring 2 / DGU nr er 47 m dyb. Vandværket indvinder fra grundvandsmagasiner af kalk i ca. 30 til 40 m s dybde. Over grundvandsmagasinerne findes skiftende lag af sand, ler og mergel. Grundvandsmagasinet kan derfor siges at være delvist til godt beskyttet. Vurdering, Kildeplads Når den gamle boring er lukket, og der placeres en ny indvindingsboring, som anbefalet og ansøgt om hos amt/kommune, vil der være gode chancer for, at vandværket kan sikre sig en lang levetid. Der placeres et særskilt kontrolfilter over lerlaget, hvilket vil afsløre, om der foreligger en potentiel trussel i form af nitrat. Derfor kan yderligere tiltag mht. dyrkningsaftaler afvente udførelsen af den nye boring i Se bilag 11 omkring markdrift og grundvand i forbindelse med Erik Andersen. - Januar 2005 Side 6

7 Indvinding, kildeplads og boringer Boringernes jordlag er illustreret på tegningen herunder. Borejournaler er vedlagt som bilag Kote Boring 1 - DGU nr Boring 2 - DGU nr højde over havet Kote 0 = havet Overflade ( m) Forklaring Grundvandsstand Sand og grus Ler Kalk og kridt - 30 Vurdering boringer B1 og B2 har en del forskel i vandkvalitet. Se analyser i Arkiv & Journalsystem samt på Internettet. (se B2: Indholdet af jern, mangan og ammonium er lavt og stabilt. Der findes et lille nitratindhold på kun 2.5 mg/l. Der er ikke fundet indhold af pesticidrester. B1 indeholder jern, mangan, ammonium m.m., som kræver rensning i trykfilter. Desuden findes stoffet Bentazon (ukrudtmiddel), som ligger over grænseværdien for rent drikkevand. Vi har undersøgt om B1 eventuel kan reddes ved separationspumpning, men er nået til den konklusion, at dette ikke med rimelig udgift i forhold til en ny boring kan anbefales. Derfor anbefales B1 kun som reserveboring, indtil denne kan erstattes af en ny boring ved B2. Forslag til opgaver : Indvindingsopland Kortlægning fra amtet afventes senest Næroplandet foreslås vurderet løbende med hensyn til nitratnedsivning efter aftale med gdr. Erik Andersen. Udvikling i kvalitet øvre grundvand og drikkevand forslås fulgt, se oplæg bilag 11. Kildeplads Godt hegn omkring Boring 2. Dog anbefales beplantning omkring hegnet, når dette er ført omkring kommende boring. Boring 1 Nedslidt, planlægges sløjfet og ny boring 3 udføres ved boring 2. Forsøg med separationspumpning er forsøgt i samarbejde med Steen Jacobsen, smeden i Hjallelev. Men det var ikke muligt på grund af boringens opbygning med et lille, gammelt filter af træ. Side 7

8 Hvis der fortsat skal indvindes fra B1, skal der monteres en ny tæt forerørsforsegling. Boringen har en forholdsvis stor sænkning. Boring 2 Ny tæt forerørsforsegling eller nyt ånderør eller prop i pejlehullet. Manometer til tjek af pumpetryk. Ekstra kontraventil. Lås. Almindelig vedligeholdelse. Renses og males. Afmontere cykelpumpe-systemet til pejling. Nyt pejlerør. Hæve tørbrønd minimum 1/2 meter. Nyt godkendt dæksel i aluminium eller galvaniseret med udluftning. Dækslet skal kunne afmonteres helt. Der er stigetrin, men låget sidder, så det ikke kan bruges. Mandehullet skal drejes, så det er over trinene. Støbe bund med sump. Pejlinger viser under korttidspumpning en relativ lille sænkning. Analyser viser tegn på begyndende nitrat, som kan skyldes utæthed eller dårlig pakning. Boring 3 - planlægges. Der er søgt om tilladelse til ny boring og der er indgået aftale med Erik Andersen. For at følge det øvre grundvands kvalitet placeres et øvre filter over lerlaget. Det anbefales at nitratudvaskning og kvalitet i øvre grundvand følges på se bilag 11. Nitratindholdets udvikling i det øvre grundvand kan benyttes som indikator for behov for ekstra grundvandsbeskyttelse. Forslag til fremtidig kildeplads: Ny boring 20 m 20 m Nuværende kildeplads 10x10 m Boring 2 10 m 10 m Side 8

9 Beskrivelse af anlægget Vandet indvindes fra 2 boringer. Vandet renses i trykfiltrene og ledes til rentvandstank. Udpumpningsanlægget pumper vandet fra rentvandstanken via hydroforen og gennem 2 kalkspaltere videre ud til forbrugerne. Der er 2 udgange. Vandværket forsyner ca. 200 husstande. Anlægget er desuden i stand til at levere vand udenom filtre, udpumpningsanlæg og hydrofor, hvilket muliggør reparationer på vandværket uden forsyningsafbrydelser. Vandværket består af : Komponent Type Alder Kapacitet Boring 1 - Gl. borerørspumpe er afmonteret. Benyttes ikke DGU nr Boring 2 - DGU nr SP m³/t 2 trykfiltre 24 m³/t 1 hydrofor 5000 l. 1 rentvandsbeholder 50 m³ 1 udpumpningsanlæg 2 x CR-16 og 1 x CR-8 1 vandmåler 2 udgange 40 m³/t 2 Trykfiltre Udpumpningsanlæg 2 kalkspaltere Boring 1 - DGU nr Boring 2 - DGU nr Rentvandstank Hydrofor 2 udgange Pressostatstyring Side 9

10 Skitse over anlægget Nødstop generator Eltavle Silhorko skyllestyring Stueplan Kompressor Fra B2 DGU Rentvandstank Nedgang til rentvandstank B1 DGU B1 Kælderplan Hydrofor Udpumpningsanlæg Nødstrømsgenerator Trykfilter Trykfilter Udgange 2 kalkspaltere Pumpesump Affugter Alarm for vand på gulvet Reservepumpe og forbindelse så der kan forsynes under reparation Side 10

11 Vurdering af anlægget, samt forslag til opgaver Vurdering af anlægget. Vandværket fremtræder solidt og velfungerende. Indenfor en kortere årrække må vandværket dog iværksætte væsentlige moderniseringer af anlægget, da mange dele har en alder, der betyder, at man må forvente en udskiftning. Vurdering af kapaciteten ( se kapacitetsdiagram i bilag 10 ) Afgang vandværk - drikkevandets kvalitet. Analyser fra drikkevandet viser, se startsiden at alle parametre overholder grænseværdien for rent drikkevand, og der er ikke tegn på risiko for nogen overskridelser. Der er ikke fundet tegn på forureningskilder af nogen art forudsat, at B2 leverer råvandet. I perioder, hvor B1 har forsynet vandværket, har der været overskridelser med nitrit, ammonium og Bentazon, men dette vil ikke ske i fremtiden, når blot B2 holdes i god tilstand. Der planlægges ny boring, B3 i 2005 til erstatning for B1. Forslag til opgaver : Vandværket trænger generelt til vedligeholdelse, f.eks. reservepumpen som er rusten, højtryksspuling af gulv, rengøring og maling af alle beholdere, samt maling af træværk Udluftning lukkes af hensyn til driftsøkonomi på affugter. Gammel lem til kileremstræk til nødanlæg bør lukkes og mures efter. Ny loftslem i stueplan Hydrofor Styring og niveau i hydrofor bør efterses Der planlægges nyt udpumpningsanlæg med f.eks. membranhydroforer Trykfiltre Der bør monteres skydeventil ved afgang trykfiltre, så trykket over filtrene kan sættes op til ca. 1-1½ Bar (= mvs), hvilket giver en bedre rensning. Der skylles med råvand, men vi foreslår, at der installeres en skyllepumpe, så der skylles med rent vand. Luft justeres. Flowmåler på råvand bør flyttes eller justeres. Vi anbefaler en skyllemåler, der måler vand til kloak. Herved opnås kontrol med antal skylninger, og med at der bliver brugt vand. Når der vedtages mindre råvandspumper, kan vandværket afmontere det ene trykfilter. Side 11

12 Rentvandstank Skal inspiceres og bør efterses hver 10 år. Alm. vedligeholdelse og rengøring udføres i forbindelse med inspektionen. Modernisere nedgang til rentvandstanken. Udpumpningsanlæg Gammel trykpumpe erstattes af en ny - evt. en slavepumpe på 4 m³/t, som starter først og slukker, når de andre tager over. En lille pumpe, der kører lang tid ad gangen, er med til at sænke elforbruget. Hydroforen er gammel, og der planlægges i stedet membranhydroforer, som vil medføre meget mere plads i vandværket, og man undgår krav om trykprøvning af beholdere. Forslag til ændring af kapaciteten ( se kapacitetsdiagram i bilagene) Grafeksempel fra API: Side 12

13 Ledelse og organisation I denne tilstandsrapport lægges vægten på driften, men ledelse og organisation er også af stor betydning for et veldreven og velfungerende vandværk. Vi berør kun emnet overfladisk ved at stille spørgsmål Beskrivelse Er information tilgængelig for alle bestyrelsesmedlemmer, eller er der kun en eller få der kender til driften etc.? Er det let at få et nyt medlem oplært? Vil det være let at overdrage formandsjobbet til en i bestyrelsen? Har vandværket en beredskabsplan? Har bestyrelsen defineret vandværkspasserens opgave klart? Får bestyrelsen løbende rapporter fra driften? Har bestyrelsen overvejet en nødforsyning med et nabovandværk? Etc. Vurdering Ingen, indgår p.t. ikke i opgaven Forslag til opgaver Vi anbefaler vandværket tager kontakt til FVD s konsulent for at få foretaget en vurdering. DVN produkter til bestyrelsen på det tekniske område kan gennemgås, såfremt bestyrelsen ønsker dette (bestyrelsesringbind, Api, vandværkspasser-system, m.m.) Side 13

14 Administration og økonomi I denne tilstandsrapport lægges vægten, som før nævnt, på driften, men også det administrative er også af stor betydning for et veldreven og velfungerende vandværk. Vi berører kun emnet overfladisk ved at stille spørgsmål Beskrivelse: Har bestyrelsen budget som rækker flere år frem? Har bestyrelsen et godt overblik mht. økonomien? Er vandværket og bestyrelsen forsikret? - bestyrelsesansvar? Informeres forbrugerne som foreskrevet? Kontrollerer vandværket priserne på analyser? Vurdering: Ingen, p.t. ikke medtaget i denne rapport, men bestyrelsen kan selv foretage sin egen vurdering. Drøftes! Forslag til opgaver: Få et tjek af det administrative. DVN s og FVD s konsulenter kan kontaktes for rådgivning og vejledning omkring vedtægter, takster, forsikringer, samarbejder, behov for kurser m.m. Side 14

15 Bilag Bilag 1 Tilstandsvurdering (side 16) Bilag 2 Tilstandsrapport - skematisk fremstilling (side 17) Bilag 3 Tilstandsvurdering indvindingsopland, kildeplads og bygning (side 19) Bilag 4 Tilstandsvurdering komponenter i vandværket (side 20) Bilag 5 Tilstandsvurdering boringer (side 21) Bilag 6 Tilstandsvurdering andet (side 23) Bilag 7 Gennemførelse af undersøgelser med grafer m.m. (side 24) Bilag 8 Analyse test (side 27) Bilag 9 Prøvepumpninger (side 28) Bilag 10 Kapacitetsdiagram (side 30) Bilag 11 Markdriften og grundvand (side 32) Bilag 12 Resume af sagsforløb (side 34) Side 15

16 Bilag nr. 1 Tilstandsvurdering En tilstandsrapport indeholder en samlet beskrivelse og vurdering af vandværkets funktion, dimensioneringer og indsamling af data herunder en vurdering af de bemærkninger, som er nedskrevet af vandværkspasser i tjekskema, logbog, aflæsningsskema, pejleskemaer m.m. samt resultatet af det årlige grundige eftersyn af boringer, pumper, vandbehandling, rentvandsbeholder m.m. Ved eftersynet vurderes også, om egenkontrollen er tilstrækkelig. Vandværkets egen løbende tilstandstjek og den årlige tilstandsrapport kan medføre tilkald af ekspertise udefra til hjælp med forslag og løsninger af problemer. Formålet er at opdage problemer i tide forebyggende vedligeholdelse. I en tilstandsrapport har vi valgt at give en vurdering af tilstanden på vandværkets vigtigste hoveddele nemlig : - Indvindingsoplandet, kildeplads og bygning (bilag 3) - Komponenter i vandværket (bilag 4) - Boringer / Indvindingsanlæg (bilag 5) - Andet (bilag 6) Som standard er der afsat 4 sider (bilag 3-6) til tilstandsvurderingerne. Selve vurderingen består af en i ord nærmere beskrivelse af vurderingen og evt. en talkarakter, hvis dette skønnes relevant. Der anvendes en karakterskala fra 1 til 5, og denne karakterskala gælder både enkeltdele og den samlede tilstandsvurdering : 5 = Udmærket 4 = God 3 = Middel 2 = Under middel (se anbefaling) 1 = Dårlig (denne karakter bør følges op med aktive handlinger til forbedringer kan udløse påbud fra kommunen. Tomt felt = Kan ikke vurderes (er måske ikke relevant) Karakteren for den samlede tilstand er ledsaget af en forklarende tekst med forslag til ændringer eller måske blot forslag til en nærmere undersøgelse. En oversigt over de typer af egenkontroller, et vandværk kan udføre, samt tilhørende forslag til brug af skemaer findes i modulet EGENKONTROL i Vandværkets Styring. Side 16

17 Bilag nr. 2 Tilstandsrapport. Skematisk fremstilling. Vurdering af vandværker foretages af to instanser: 1: Offentlig myndighed = kommunen 2: Vandværkets egen kontrol og løbende driftskontrol og vurdering Det er vandværkets ansvar at levere vand til forbrugerne der overholder drikkevandsbekendtgørelsen herunder specielt kvalitetskravene. Skematisk kan det beskrives på følgende måde med hovedområder: Offentligt tilsyn Vandværkets tilstand Organisering og drift Teknisk Analysekontrol Ledelse Administration/ økonomi Drift Det offentlige tilsyn omfatter primært kommunens tilsyn med at de givne grænseværdier overholdes. Opgaverne er som følger: Offentligt tilsyn Teknisk Analysekontrol Årligt tilsyn Lovbefalede analyser - Kontrol af grænseværdier Godkende takster Side 17

18 Vandværkets egen driftskontrol og tilstandsrapport. Der bør løbende foretages en tilstandsvurdering som fremgår af efterfølgende figur. Denne vurdering udmyntes i en tilstandsrapport, som anbefaler nogle handlinger. Det er så op til bestyrelsen, ud fra disse forslag, at vedtage en handlingsplan der afpasses efter de økonomiske og praktiske forhold, samt at sikre at planen føres ud i livet. Tilstandsrapporten omfatter følgnede emner: Vandværkets tilstand Organisering og drift Ledelse Administration/ økonomi Drift Vision og målsætninger Regnskab og opkrævning Vandværk Indvinding Strategi og indsatsplaner Rapportering Behandlingsanlæg og tanke Kildeplads Handlingsplan Regulativ Udpumpning - ledningsnet Boringer og råvandsledninger Beredskabsplan Samarbejdsrelationer Driftsdata - overvågning Driftsdata - overvågning Samarbejdsrelationer Forsikringer Ledningsregistrering Analyseovervågning Vedtægter Forhold til forbrugere Analyseovervågning Rapportering Krav og specifikationer Kontakt til FVD/ kontaktudvalg Side 18

19 Bilag nr. 3 TILSTANDSVURDERING Indvindingsoplandet, kildeplads og bygning Tilstand Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter Naturlig beskyttelse God til delvis 3 Udseende God 3 Forureningskilder Kortlægning Forureningskilder bør registreres og neutraliseres i nærområdet. Måske vil nærmere analyse vise, at det er punktkilder kombineret med nedslidt boring. Amtet planlægger kortlægning 2-3 Indsatsplan Bygninger funktionel tilstand Egen indsatsplan udarbejdes i samarbejde med landmænd og nærmeste beboelser. God 3 Gode muligheder for levetidsforlængelse og permanent bevarelse. Samlet vurdering Bemærkninger, handling m.m. : Det anbefales at udarbejde egen indsatsplan som direkte opfølgning på tilstandsrapport og handlingsplan. Planen vil bestå af frivillige aftaler med de landmænd, som vurderes at levere grundvand til vandværket. Planen drejer sig om løbende forebyggelse og straks at foretage oprydning af evt. eksisterende trusler i form af punktkilder i indvindingsoplandet. Desuden vil indsatsplanen bestå af bedre egenkontrol. 3 3 Side 19

20 Komponenter i vandværket TILSTANDSVURDERING Tilstand Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter Råvandstank/beholder - Iltningsanlæg - Vandbehandlingsanlæg filtre, funktion, vedligeholdelse Filterskylning - kapselblæser, pumpe, kompressor Filtermassen skiftet for 2 år siden, da man monterede automatisk skylning. Ifølge analyse fungerer filter ikke tilstrækkeligt, når der pumpes fra B1 - se bemærkninger. Vi anbefaler måler 3 Afløbsforhold til filterskylning Alarm Vand på gulvet er installeret 4 Rentvandsbeholder - aflåsning, vedligehold Hydrofor - trykprøvning, vedligehold Ny nedgang. Gennemgang af beholder hvert 10. år. Fra Kompressor Ny 5 Elektronisk trykstyring 5 Rentvandspumper Evt. mindre 3 Affugter / fugtproblemer 3 Hovedmåler Elektronisk 4 El-installation Nødanlæg 5 Alarm-anlæg Drikkevandskvalitet 3 Forsyningsledninger generelt Svind Samlet vurdering Forbedringer planlægges i Bemærkninger, handling, m.m. Filter fungerer ikke i forhold til ammonium. Bilag nr Side 20

21 Bilag nr. 5 TILSTANDSVURDERING Boring 1 Tilstand Boring Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter DGU nr. ( lokal nr. ) - tydelig afmærkning Pumpetype Borerørspumpe, 35 år gammel 1 Stigrør 5 Boring forerørsforsegling Afventer plan om evt. ny boring Tørbrønd Overbygning Pejlbarhed Prøvehane Udluftning Aflåsning Risiko for nedsivning overfladevand Råvandspumpe Vandmåler Råvandsledning generelt Råvandskvalitet Drikkevandskvalitet Bentazon over grænseværdien. Seneste boringskontrol udført Samlet vurdering Afventer bestyrelsens beslutning Bemærkninger, handling, m.m. Separationspumpning er ikke mulig, og undersøgelse er dyr i forhold til det forventede resultat. Man kan lige så godt begynde at planlægge en erstatningsboring ude nord for B2. Side 21

22 TILSTANDSVURDERING Boring 2 Tilstand Boring Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter DGU nr. ( lokal nr. ) - tydelig afmærkning Pumpetype SP 16-5 Ja 5 Stigrør Nyt Boring forerørsforsegling Utæt forerørsforsegling 2 Tørbrønd Hæves 2 Overbygning Pejlbarhed Mangler pejlerør 3 Prøvehane Ny 2 Udluftning Nyt dæksel 2 Aflåsning 5 Risiko for nedsivning overfladevand Støbt bund 2 Råvandspumpe Evt. for stor 3 Vandmåler 3 Råvandsledning generelt Fra af PVC 3 Råvandskvalitet Drikkevandskvalitet Seneste boringskontrol udført Samlet vurdering Forbedringer planlagt Bemærkninger, handling, m.m. Ny pumpe, Plan for udskiftning til mindre, når det er tiden? Afventer drøftelse i bestyrelsen. Side 22

23 Bilag nr. 6 TILSTANDSVURDERING Andet Tilstand Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter Styr på væsentlige dokumenter Vandværkets Styring, Arkiv & Journal 4 Analyser kontrolprogram, system over data Analyseklub, API-Internettet 3 Beredskabsplan Anbefales 2 Plan for opgaver Tilstandsrapport og handlingsplan 4 Vandværkspassersystem Komponentringbind /-liste /-logbog Under udarbejdelse 4 Forbrugerinformation Anbefales Forsikringer Samlet vurdering God / over middel 3-4 Bemærkninger, handling, m.m. En bedre egenkontrol vil sikre en løbende højere standard og være med til at sikre vandværket en stabil drift. Side 23

24 Bilag nr. 7 Gennemførelse af undersøgelse og resultater. Korttidsprøvepumpning af boringer Undersøgelse af boringer er udført ved korttidsprøvepumpning, pejling og udtagning af vandprøver til analyse. På de næste sider ses resultaterne fra undersøgelsen som grafer og blanketter vedlagt. B1 - DGU Nitrat mg/l B2 - DGU Nitrat mg/l 50,0 50,0 40,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 10,0 0,0 2 min. 30 min. 0,0 2 min. 30 min. B1 - DGU B2 - DGU Chlorid mg/l Chlorid mg/l min. 30 min. 0 2 min. 30 min. B1 - DGU B2 - DGU Jern mg/l Jern mg/l 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 2 min. 30 min. 0,0 30 min. Side 24

25 Resultater og præsentation af data Til orientering er anførte grænseværdier kun gældende for drikkevand. B1 - DGU Mangan mg/l B2 - DGU Mangan mg/l 0,10 0,10 0,08 0,08 0,06 0,06 0,04 0,04 0,02 0,02 0,00 2 min. 30 min. 0,00 30 min. B1 - DGU B2 - DGU Total-p mg/l Total-p mg/l 0,2 0,2 0,15 0,15 0,1 0,1 0,05 0, min min. B1 - DGU Bentazon µg/l 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 30 min. Side 25

26 Resultater Afgang vandværk og præsentation : af data Afgang fra filter 1 på vandværket : Afgang filter 1 Afgang filter 1 Jern mg/l Mangan mg/l 0,5 0,4 0,3 0,10 0,08 0,06 0,2 0,04 0,1 0,02 0, , Til orientering er anførte grænseværdier kun gældende for drikkevand. I analyseringbindet findes øvrige grafer. Side 26

27 Bilag nr. 8 Analyse test Prøve nr. Dato : 23. august 2004 Udtagningssted : Lyngby Vandværk Klokken Boring nr. Jern mg/l Temperatur C Ledningsevne ms/m 11:22 1 9, :50 1 9, :22 2 8, :50 2 8,9 452 Side 27

28 Prøvepumpningsskema Bilag nr. 9 Lokalitet - Boring 1 - DGU nr Lyngby vandværk Pumpeperiode Fra : 23/ Til : 23/ Målepunkt = MP Beskrivelse I forhold til terræn (m) År Dato Kl. t. (min) Vandstand m. u. MP Sænkning m Specifik ydelse m³/t/m Kap. m³/t Udtaget vandprøve /8 11:20 0 2,58 11:21 1 7,41 11:22 2 7,48 X 11:25 5 7,56 6,5 11: ,74 11: ,77 5,19 Stop 11:51 1 3,05 11:52 2 2,86 11:53 3 2,76 DGU nr Boring 1 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 11:20 11:21 11:22 11:25 11:35 11:50 11:51 11:52 11:53 Side 28

29 Prøvepumpningsskema A Lokalitet - Boring 2 - DGU nr Lyngby vandværk Pumpeperiode Fra : 23/ Til : 23/ Målepunkt = MP Beskrivelse I forhold til terræn (m) År Dato Kl. t. (min) Vandstand m. u. MP Sænkning m Specifik ydelse m³/t/m Kap. m³/t Udtaget vandprøve /8 10:15 0 5,22 10:20 0 5,22 10:21 1 5,89 10:22 2 5,91 X 10:25 5 5, : ,96 10: ,97 10: ,97 Tilbagepejling 10: ,97 0,75 Stop 10:51 1 5,29 DGU nr Boring 2 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10:15 10:20 10:21 10:22 10:25 10:30 10:40 10:45 10:50 10:51 Side 29

30 Bilag nr. 10 Samlet kapacitets og dimensionerings forhold. Indvinding behandling reservoir udpumpning, samt behov. Indvindingskapacitet m³/t : Behandlingskapacitet m³/t 6, = 26,5 m³/t = 24 m³/t Beholdningskapacitet m³ 50 m³ (5 m³ over 10 t.) Udpumpningskapacitet i m³/t = 40 m³/t Forbrug - Årlig i m³ Antal forbrugere: m³ 200 Døgn middel forbrug i m³ 110 m³ Time middel forbrug i m³ Normal spidsforbrug i m³ 4,5 m³ 8,1 m³ Maksimum timeforbrug 15 m³ Kapacitetsdiagram m 3 /t Indvinding Behandling Beholdning Udpumpning Maks. timeforbrug Reservekapacitet Det ses, at vandværket har en stor overkapacitet. Der er begyndende nitratindhold i vandværkets hovedboring (B2), som kan skyldes selve pumpningen. Derfor kan levetiden for boring og kildeplads forlænges ved at pumpe med mindre råvandspumper se forslag næste side. Side 30

31 Samlet kapacitets og dimensionerings forhold. Indvinding behandling reservoir udpumpning, samt behov. Alternativ 1 Indvindingskapacitet m³/t : Behandlingskapacitet m³/t = 20 m³/t 1 x 12 = 12 m³/t Beholdningskapacitet m³ 50 m³ (5 m³ over 10 t.) Udpumpningskapacitet i m³/t = 36 m³/t Forbrug - Årlig i m³ Antal forbrugere: m³ 200 Døgn middel forbrug i m³ 110 m³ Time middel forbrug i m³ Normal spidsforbrug i m³ 4,5 m³ 8,1 m³ Maksimum timeforbrug 15 m³ Kapacitetsdiagram m 3 /t Indvinding Behandling Beholdning Udpumpning Maks. timeforbrug Reservekapacitet Der planlægges indvinding på m³/t, som vil passe til vandværkets ene filter. Der ombygges, så filter skylles med rent vand (mod nu råvand). Udpumpningsanlæg tilpasses ved at montere en lille slavepumpe til alene at klare det helt lave forbrug (natten). Der planlægges nye membranhydroforer til erstatning af den gamle fra Side 31

32 Markdriften og grundvand : Mark nr forskellige afgrøder Bilag nr kg N/ha 108 mg/l 2004 Vinterhvede 97 kg N/ha 139 mg/l 2,95 Afgrøde Udvaskning Nitratkoncentration Behandlingsindeks 2005 Vårbyg 48 kg N/ha 73 mg/l Nitratkoncentration Behandlingsindeks På de 14.5 ha skønnes det, at der sker grundvandsdannelse til det nedre grundvand på 100 mm pr. år. Da marken ligger omkring vandværket, vurderes det, at der dannes ca m³/år, som strømmer til vandværkets kildeplads. Grundvandsdannelsen fra marken udgør derfor ca. 30 pct. af vandværkets årlige indvinding. 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, Udviklingen i beregnet nitratkoncentration i rodzonen for 2003, 2004 og 2005 samt behandlingsindeks for sprøjtemidler kan ses på ( ovenstående ) og man kan samtidig følge drikkevandets og øvre /nedre grundvands udvikling i nitrat og pesticider Dette svarer i øvrigt til den mængde vand ejendommen selv forbruger. Nitratindholdet vil fra 2005 og frem falde væsentligt i det nydannede øvre grundvand. Der findes et ca meter tykt lerlag mellem det øvre og det nedre grundvand. De yderligere forslag til beskyttelse vil afhænge af udviklingen i nitrat m.m. i det øvre grundvand i f.eks meters dybde. Side 32

33 Markdriften og grundvand : Mark nr : 14,5 ha Djurslands Landboforening har sponseret denne ejendomsrapport og beregninger af en mark med 14.5 ha i forbindelse med at Lyngby Vandværk er udpeget til pilotprojekt. Beregninger af den gennemsnitlige nitratkoncentration i rodzonevandet har været muligt i årene 2003, 2004 og prognosen for 2005, da der allerede foreligger plan for afgrøde og gødskning. Udviklingen i nitratkoncentrationen ses på side 32 at være positivt nedadgående. Tidligere har nitratnedsivningen været meget højere, og det kan derfor konkluderes, at nitrat er renset i de underliggende lerlag ved denitrifikation, da nitrat i det nedre grundvand og dermed drikkevandet ellers ikke kunne ligge på det lave niveau, som er gældende. Indholdet i det øvre grundvand over lerlaget vil vise, om der i de kommende generationer kan opstå en risiko for nitratstigning. Foreløbig anses det for sandsynligt, at almindelig landbrugsdrift, som den forekommer i 2005, ikke vil medføre noget problem for Lyngby Vandværk. Side 33

34 Bilag nr. 12 Sagsforløb Mandag, d. 23. august 2004 blev Lyngby vandværk gennemgået sammen med formand Frank Nielsen, vandværkspasser Torben Hansen og sekretær Niels Ole Andersen med hovedvægten lagt på vandværkets generelle tilstand, samt mulige årsager til fundet af rester af Bentazon i boring 1. Samme dag blev der udført korttidsprøvepumpning på boringerne samt udtaget vandprøver til analyser. Der blev udarbejdet en tilstandsrapport og udkast til handlingsplan, som omhandlede en beskrivelse af vandværket, forslag til opgaver, gennemgang af analyseresultater og tilstandsrapport for hele anlægget, samt forslag til plan for løsning af problem med Bentazon.. Vandværket har fået indført Journal og Arkivsystem, som er et af modulerne i Vandværkets Styring : Her findes Nøglen til vandværket - et ringbind som indeholder vandværkets vigtigste papirer med forslag til, hvad vandværket skal, bør og kan have. Samtidig kan der laves lister over, hvor vandværkets øvrige ringbind og arkiv findes. På den måde har vandværket et administrativt godt overblik. Systemet indeholder også et særskilt analyseringbind med borejournaler. Her indsættes løbende analyser og oplysninger om boringer. Gamle analyser gemmes i et særskilt ringbind eller flere, så man altid kan gå tilbage i historiske data. Analyser findes op til 20 år tilbage på Internettet på adressen Tryk på Start hjemmesiden : Gå ind under kommunen og videre til vandværket. Her findes, forbrugerside og mulighed for at se alle analyser i grafer fra boringer, vandværk og ledningsnet samt se på kvalitetsudviklingen. Der findes også I info - knap for hvert stof, så man let får en forklaring. Bestyrelsen besluttede på møde 5. Okt at iværksætte plan for ny boring. Ansøgning til kommune og amt blev udarbejdet og aftale med Erik Andersen blev indgået. I foråret 2005 etableres ny boring. Samtidig laves der renovering på vandværket. Lyngby vandværk er af koordinationsudvalget for vandværker og landbrug på Djursland udpeget som pilotvandværk. Se nærmere herom på læs bl.a. om den afholdt temadag 8. okt Djursland Landboforening har også sponseret ejendomsrapport for Saldrupgård samt markberegninger for nitrat og behandlingsindeks for 14.5 ha, som ligger omkring vandværkets kildeplads. I det videre forløb afventer nu, at der laves ny indvindingsboring med kontrolfilter over lerlaget, hvilket vil være af betydning for en vurdering af behovet for supplerende grundvandsbeskyttelse. Side 34