Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden"

Transkript

1 Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden

2 Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Udgivet i juni 2009 af: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Manuskript: Andreas Christensen, Line-by-Line Redaktion: Vickie Sandra Hayes, Region Nordjylland Layout: Line-by-Line Tryk: Vester Kopi Indhold Forord... 3 Overblik... 4 Rammer for bedre sundhed... 6 Sygehusene Almen praksis Samarbejdet med kommunerne Regional udvikling Regionens egne arbejdspladser Mere information... 19

3 3 Forord Region Nordjylland har sat folkesundhed og forebyggelse højt på dagsordenen, og regionsrådet har derfor i marts 2009 vedtaget en strategi for, hvordan regionen kan være med til at højne folkesundheden i Nordjylland. Regionsrådet ligger her på linje med et borgerpanel bestående af 200 nordjyder, som i 2008 deltog i et landsdækkende borgertopmøde om sundhedsvæsenets fremtid. Næsten halvdelen af de nordjyske deltagere mente, at sundhedsvæsenets allervigtigste udfordring er, at samfundet øger fokus på forebyggelse. Denne pjece giver et overblik over Region Nordjyllands folkesundhedsstrategi. Strategien prioriterer en række indsatsområder for de kommende fire år og beskriver samarbejdet med andre sundhedsaktører i Nordjylland, herunder med de 11 nordjyske kommuner. Strategien opstiller en række mål og indsatser, der skal bane vejen for en samlet indsats for en bedre folkesundhed. Den bygger på detaljeret viden om sundheden i Nordjylland, som er beskrevet i den regionale sundhedsprofil for 2007, Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. Sundhedsprofilen viser, at borgerne i Nordjylland generelt er sunde og raske, men også, at sundheden er socialt ulige fordelt. Uddannelsesniveau, arbejdsløshed, manglende sociale netværk og manglende tilhørsforhold til det lokalområde, hvor man bor, er for nogle borgere forhold, der spiller ind på, hvordan de har det, og påvirker deres sundhed og livskvalitet i negativ retning. Regionens folkesundhedsstrategi sigter derfor mod at skabe mere sundhed til flere borgere. Som region har vi mulighed for at påvirke en lang række af de faktorer, der direkte eller indirekte har betydning for borgernes sundhed. Det gælder det regionale ansvar for sygehusene, samarbejdet med kommunerne og almen praksis samt indsatsen inden for regional udvikling og på regionens egne arbejdspladser. Den overordnede strategi med titlen Regionens indsats på folkesundhedsområdet kan sammen med strategiens implementeringsplaner downloades på Strategien er udarbejdet af fem arbejdsgrupper med bred repræsentation fra alle sektorer i regionen. Desuden har vi i processen haft en god dialog med bl.a. de nordjyske kommuner og regionens sundhedskoordinationsudvalg. Med venlig hilsen Ulla Astman Regionsrådsformand

4 4 Overblik Folkesundhedspolitik Region Nordjylland har i 2009 vedtaget en folkesundhedspolitik, Regionens indsats på folkesundhedsområdet. Her beskriver regionen mål og indsatser inden for fem hovedområder. Politikken bygger bl.a. på en regional sundhedsprofil fra 2007, der beskriver sundhedstilstanden i regionen og i hver af de 11 nordjyske kommuner. På et borgertopmøde i 2008 om de vigtigste udfordringer for sundhedsvæsenet valgte nordjyderne som den vigtigste udfordring, at samfundet øger fokus på forebyggelse. Sygehusene Regionen har forebyggelsesaftaler med de nordjyske sygehuse særligt om KRAM-faktorerne kost, rygning, motion og alkohol. Når sygehusene tilbyder forebyggelsestilbud rettet mod den enkelte patient, der fx venter på operation, kan de gøre ventetid til forberedelsestid. Patienterne bør screenes og henvises til tilbuddene, allerede når den praktiserende læge henviser til sygehuset. Sygehusene skal også sørge for rammer, der indbyder til sund livsstil. Almen praksis Den praktiserende læge har en række forebyggelsesopgaver og kan bl.a. gennemføre forebyggelseskonsultationen. Forebyggelse indgår også i kvalitetsarbejdet i almen praksis. En regional, tværsektoriel kronikerenhed koordinerer indsatsen over for ni kroniske sygdomme. Den praktiserende læge skal være tovholder for det sammenhængende patientforløb og for den enkelte kroniske patient.

5 5 Samarbejdet med kommunerne Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens kommunerne og regionen har et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse. Regionen og kommunerne indgår sundhedsaftaler om forebyggelsesområdet. NordjyskSundhed.dk er en internetportal, der synliggør de regionale og kommunale forebyggelsestilbud. Desuden tilbyder regionen kommunerne kompetenceudvikling og adgang til sundhedsdata til brug for kommunernes planlægning. Regional udvikling Nordjylland har meget natur, og både region og kommuner arbejder aktivt på at gøre natur og landskab mere tilgængelige for borgere og turister, bl.a. ved at udbygge sti- og rutenet i naturen. Desuden har regionen taget initiativ til en kampagne, der gennem kostambassadører skal forbedre de unges kostvaner. Konceptet udvikles i tæt samarbejde med interesserede kommuner. Regionens egne arbejdspladser På alle regionale arbejdspladser er der indgået lokale aftaler, der bl.a. skal sikre sunde arbejdspladser for regionens ansatte. Udviklingsprojektet De Bedste Arbejdspladser skal give regionens medarbejdere et kompetenceløft, bedre arbejdsvilkår og forskellige personalegoder fx betalt frugt, tilskud til massage og motionstilbud.

6 6 Rammer for bedre sundhed Sundhedsloven fra 2007 har givet kommunerne og regionerne et fælles ansvar for forebyggelse. Kommunerne har hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens regionerne står for den forebyggelse, der foregår i forhold til patienter på sygehusene og i almen praksis (hos de praktiserende læger). Sundhedsloven sikrer bl.a., at regionerne og kommunerne arbejder sammen om den patientrettede forebyggelse, så den enkelte patient kan få et sammenhængende behandlingsforløb. Regionernes opgaver på forebyggelsesområdet fremgår af boksen. Regionernes forebyggelsesopgaver Sundhedsloven siger, at regionerne skal: Stå for forebyggelse rettet mod patienterne på sygehusene og i almen praksis Tilbyde kommunerne rådgivning om tværgående opgaver inden for forebyggelse rettet mod både patienter og borgere Indgå sundhedsaftaler på seks obligatoriske områder bl.a. forebyggelse og sundhedsfremme herunder forebyggelse og træning for patienter Udvikle og sikre kvaliteten i den forebyggelse, der er rettet mod patienterne i almen praksis og på sygehusene Sørge for et godt grundlag til at planlægge den kommunale og regionale forebyggelsesindsats på herunder bidrage til forskning på området. Ud over sundhedslovens krav danner regeringens sundhedsprogram Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden og Forebyggelseskommissionens betænkning fra 2009 rammer om indsatsen for folkesundheden. Koordineret indsats for folkesundheden Region Nordjylland har oprettet et permanent folkesundhedsteam, der sammen med regionens fem sygehuse står for regionens patientrettede forebyggelse. Sammen med de nordjyske kommuner, sygehusene og almen praksis har regionen desuden dannet en tværsektoriel kronikerenhed, der koordinerer indsatsen over for ni kroniske sygdomme: rygerlunger (KOL), hjerte-kar-sygdomme, demens, type 2-diabetes, kræft, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, muskel-skelet-sygdomme og knogleskørhed (osteoporose). Den koordinerede indsats skal være med til at sikre sammenhængende patientforløb for kronisk syge patienter i regionen. Hvad er sundhed? Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men også fysisk, psykisk og socialt velvære. Sundhed handler om mere end at holde sig sund og rask det er også at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. Fra Region Nordjyllands folkesundhedspolitik, Regionens indsats på folkesundhedsområdet (2009)

7 7 Sundhedsprofiler for regionen og de 11 kommuner I 2007 gennemførte Region Nordjylland sammen med de 11 nordjyske kommuner en spørgeskemaundersøgelse, der resulterede i sundhedsprofiler for de enkelte kommuner og for regionen som helhed. Det særlige ved de nordjyske sundhedsprofiler er det fokus, de har på det sociale aspekt, og den indvirkning, dette har på borgernes sundhed. Sundhedsprofilerne beskriver seks forhold, der har indflydelse på borgernes sundhed (se boksen). Derudover ser den regionale sundhedsprofil særligt på regionens unge. Regionen planlægger at beskrive sundhedsprofilen én gang i hver valgperiode, næste gang i begyndelsen af Sundhedsprofilerne viser, at de fleste nordjyder har det godt men der er grupper af borgere, der ikke har det godt nok. Fx har hver fjerde nordjyde ikke et godt selvvurderet helbred, og hver tredje har en langvarig sygdom. Hver fjerde regner ikke med at kunne få hjælp fra andre ved sygdom, og hver femte mangler tillid til andre mennesker. Desuden viser sundhedsprofilerne i lighed med landsdækkende undersøgelser, at der er social ulighed i sundhed. En ret stor del af regionens unge trives ikke, og borgere, der bor alene og mangler netværk, er mere syge og trives dårligere. Tal for sundheden i Region Nordjylland 1. Helbredsrelateret livskvalitet 71 % af borgerne i Region Nordjylland synes, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Ligesom for landet som helhed har mænd et bedre selvvurderet helbred, selvom kvinder faktisk lever længere. Markant flere af regionens borgere (55 %) føler sig stressede i forhold til landsgennemsnittet (42 %). 2. Sygelighed og konsekvenser af sygdom 30 % har langvarig sygdom. 52 % har mindst én sygdom eller lidelse (landsgennemsnittet: 62 %). Flere nordjyder har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage (14 %) eller mere end 25 sygedage inden for det seneste år (8 %), sammenlignet med landet som helhed (hhv. 10 % og 5 %). 3. Social kapital og sociale relationer 78 % mener, at man kan stole på de fleste mennesker (den største andel ses blandt de langtuddannede, de erhvervsaktive og de gifte). 32 % føler sig stærkt knyttet til deres lokalområde, mens 17 % ofte deltager i foreningsliv, fritidsaktiviteter mv. Blandt regionens borgere er der desuden meget eller ganske stor tillid til de sociale myndigheder (49 %), skolen (65 %) og sundhedsvæsenet (72 %). 56 % træffer familie og venner/bekendte mindst 1-2 gange om ugen, og 74 % regner med at kunne få hjælp fra andre ved sygdom. Men forventning om at få hjælp ved sygdom er væsentligt mindre blandt borgere, der er nedtrykte (59 %), eller som har dårligt helbred (58 %).

8 8 4. Sundhedsvaner og livsstil Rygning: 24 % er dagligrygere. Rygning er mest udbredt blandt dem med den korteste uddannelse. Der er flest rygere blandt yngre og midaldrende voksne. Alkohol: 8 % har overskredet genstandsgrænsen den seneste uge (flest mænd, hyppigst hos de unge og de midaldrende). 24 % har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed den seneste måned (flest unge). Der er flest med stort forbrug blandt langtuddannede. Fysisk inaktivitet: 16 % er fysisk inaktive i fritiden (landsgennemsnittet: 13 %). Der er flest inaktive blandt de kortuddannede. Overvægt: 12 % er svært overvægtige. Forekomsten er størst blandt de kortuddannede. Andelen af borgere, der har to eller flere af de fire nævnte risikofaktorer, er størst for mænd, yngre voksne, kortuddannede, langvarigt syge, stressede og borgere med ringe tillid til andre. 5. Motivation til ændring af sundhedsadfærd 34 % af rygerne synes, det er vigtigt at holde op med at ryge (flest blandt de yngre og de højtuddannede). 4 % af borgerne synes, det er vigtigt at nedsætte deres alkoholforbrug (flest blandt de kortuddannede og de ikkeerhvervsaktive). 54 % synes, det er vigtigt at være fysisk aktiv (flest blandt de langtuddannede). 30 % synes, det er vigtigt at ændre vægten (flest blandt kvinder, ikkeerhvervsaktive og gifte). 6. Risikofaktorer i miljøet 24 % er dagligt udsat for støj på arbejdet, og 29 % for tunge løft, mens 15 % har meget begrænset indflydelse på deres arbejde, og 36 % ikke føler, at de har tid nok til deres arbejde. 23 % bruger mere end én time på daglig transport til og fra arbejde. 15 % synes, at der forekommer generende luftforurening i deres lokalområde, 3 % har inden for det seneste år været udsat for vold eller hærværk i deres lokalområde. Kilde: Sådan står det til med sundheden i Nordjylland (2007) Borgertopmøde: Sats på forebyggelse Danske Regioner holdt 1. november 2008 et borgertopmøde med over 800 borgere, hvor man diskuterede, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig de næste år. Topmødet blev holdt samtidig i fire af landets fem regioner, og gennem afstemninger resulterede topmødet i et borgerkatalog med holdninger og forslag til fremtidens sundhedsvæsen. Resultaterne fra borgertopmødet kan læses på I Region Nordjylland valgte borgerne som den vigtigste udfordring for sundhedsvæsenet, at samfundet øger fokus på forebyggelse. Ud over at være den vigtigste udfordring indgik forebyggelse i fire af de ti vigtigste udfordringer, som de nordjyske deltagere opstillede. Nordjyderne var dog mere tilbageholdende end de andre regioners borgere i tilslutningen til udsagnet Samfundet skal hjælpe med til at opdrage os til en sund livsstil fra barnsben af.

9 9 Til gengæld var de nordjyske borgere med på ideen om, at samfundet skal regulere tilgængeligheden af usunde fødevarer, farlig sport, passiv underholdning mv., mens der var mindre nordjysk tilslutning til forbud for at regulere miljø, arbejdsmiljø mv. I lighed med deltagerne fra de andre regioner var nordjyderne indstillede på, at behandling af sygdom skal kunne medføre krav fra sundhedsvæsenet om, at borgeren omlægger sit liv, så behandlingen virker bedst. Første regionale folkesundhedspolitik Region Nordjylland er den første af de fem danske regioner, der formulerer en regional folkesundhedspolitik: Regionens indsats på folkesundhedsområdet (2009). I folkesundhedspolitikken beskriver regionen mål og indsatser inden for fem hovedområder: Sygehusene Almen praksis Samarbejdet med kommunerne Regional udvikling Regionens egne arbejdspladser. De følgende sider giver et overblik over de fem hovedområder, herunder regionens mål på hvert enkelt område. I folkesundhedspolitikken er disse mål uddybet og suppleret med anbefalinger til konkrete indsatser med tilhørende implementeringsplaner. Bagest i pjecen findes en oversigt over, hvor man kan finde mere information om folkesundhedsindsatsen i Nordjylland. Fakta om regionen Region Nordjylland består af 11 kommuner og er regional myndighed for knap nordjyder. Den dækker et areal på lidt under kvadratkilometer. De vigtigste af regionens opgaver er drift af sygehusene, psykiatrien, de praktiserende læger og speciallægerne. Regionen står også for driften af en række sociale institutioner og for specialundervisning, og desuden har regionen ansvar for folkesundhed, regional udvikling, erhverv, uddannelse og kultur, natur og miljø samt kollektiv trafik.

10 10 Sygehusene Sygehusene skal i fremtiden have fokus på patientens sundhed, allerede fra det tidspunkt hvor patienten bliver henvist fra sin læge. Hvis forebyggelsen virkelig skal have en effekt på behandlingsresultatet, skal vi i gang så hurtigt som muligt, før patienten skal opereres eller behandles på vores sygehuse. Ventetid skal gøres til forberedelsestid. Chefsygeplejerske Vibeke Deding, Aalborg Sygehus Af Region Nordjyllands sundhedsaftaler med de nordjyske kommuner fremgår det, at regionen er ansvarlig for at give forebyggelsestilbud til de patienter, som de praktiserende læger henviser til operation eller behandling på sygehusene, og til de patienter, der indlægges akut. For de psykiatriske patienter har regionen ansvaret for at give forebyggelsestilbud, så længe patienterne modtager behandling. Desuden har regionen indgået forebyggelsesaftaler med samtlige nordjyske sygehuse, herunder psykiatrien. Hvert sygehus har ansat en sundhedskoordinator, og der er afsat penge til forebyggende indsatser på sygehusene. Forebyggelsesaftalerne fokuserer særligt på områderne kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne), og man arbejder på at udvikle et samlet screeningsværktøj for KRAM-faktorerne. I samarbejde med kommunerne driver Region Nordjylland internetportalen NordjyskSundhed.dk, hvor sundhedsprofessionelle kan få et overblik over relevante forebyggelsestilbud på sygehusene og i kommunerne. Forebyggelse som en del af behandlingen Målrettet forebyggelse giver bedre behandlingsresultater og også bedre oplevet kvalitet for patienten. Fx ser man færre komplikationer, hvis man holder op med at ryge otte uger før operation eller reducerer det daglige alkoholforbrug fire uger før operation. Ved at tilbyde relevante forebyggelsestilbud på sygehusene kan man derfor gøre ventetid til forberedelsestid. Forebyggelse kan også ske gennem patientvejledning, fx i patientskoler. Den enkelte patient bør modtage tilbud om forebyggelse svarende til patientens behov. Mens alle patienter skal tilbydes en generel forebyggende indsats, skal patienter med et kompliceret sygdomsbillede tilbydes yderligere forebyggelsestiltag. Ved at screene alle patienter, der henvises til operation eller sygehusbehandling, allerede når den praktiserende læge henviser til sygehuset, vil sundhedsvæsenet fremover kunne få tilstrækkelig tid til at gennemføre individuelle forebyggelsesindsatser, der kan støtte behandlingen. Indtil videre er det sygehuset, der KRAM-screener, men i et længere perspektiv er det hensigten, at de praktiserende læger står for screeningen. Sundhedsfremmende sygehusrammer Med rammer, der indbyder til sund livsstil, signalerer sygehusene, at forebyggelse har betydning ikke kun for patientens behandling, men også for patientens fremadrettede valg af livsstil. Sådanne rammer kan fx være mulighed for fysisk aktivitet, røgfrit miljø, aktiv stillingtagen til alkohol, gode rammer om måltiderne og mulighed for individuel kost.

11 11 Mål for sygehusene 1. At sygehusene ser forebyggelse som en naturlig og integreret del af sygehusbehandlingen. 2. At gøre ventetid til forberedelsestid. 3. At sygehusene skaber rammer, der indbyder patienterne til en sund livsstil inden for områderne kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne). Gør det sunde valg til det lette valg. 4. At sygehusene KRAM-screener patienterne i forhold til livsstil, og at screeningen foretages på så tidligt et tidspunkt som muligt i forhold til en tidlig forebyggende indsats. 5. At sygehusene tilbyder en forebyggende indsats til alle patienter, der henvises til behandling på sygehus. Den forebyggende indsats differentieres i forhold til patientens sygdomsbillede og ressourcer. 6. At den sundhedsfremmende og forebyggende indsats bygger på høj faglig standard.

12 12 Almen praksis Almen praksis er en væsentlig aktør i den primære sundhedssektor. Derfor er der slet ingen tvivl om, at praksis skal spille en stor rolle på forebyggelsesområdet, og samtidig skal der være fokus på kvalitetssikring af den forebyggende indsats. Det gælder både den generelle forebyggelse over for patienterne og i forhold til de kroniske patienter. Vi har været optaget af den sociale ulighed i sundhed og af, hvordan almen praksis kan medvirke til at mindske denne. Her er samarbejdet med kommunerne væsentligt. Kontorchef Charlotte Larsen, Praksissektoren Almen praksis spiller en væsentlig rolle i leveringen af sundhedsydelser til patienter. De praktiserende læger udreder og færdigbehandler ca. 90 % af patientkontakterne, mens 10 % henvises til det øvrige sundhedsvæsen. 80 % af alle borgere i Region Nordjylland er i kontakt med den praktiserende læge i løbet af et år. Den praktiserende læge har en række forebyggelsesopgaver, bl.a. forebyggende børneundersøgelser, undersøgelser af gravide, forebyggelse til patienter med kroniske sygdomme og forebyggelse i relation til KRAM-faktorerne. Tendensen til at samle læger i fælles praksisser og til i stigende omfang at bruge klinikpersonale til visse opgaver giver nye muligheder for forebyggelsesindsatsen, bl.a. gennem samarbejde mellem behandlerhuse og kommunale forebyggelsestilbud. Forebyggelseskonsultationen En af den praktiserende læges muligheder for at styrke forebyggelsen er den forebyggelseskonsultation, som er en del af lægernes overenskomst med praksissektoren. Konsultationen giver lægen mulighed for at være opsøgende over for patienter, der har behov for en forebyggende indsats fx vedrørende livsstilsproblemer. Konsultationen kan gennemføres af klinikpersonalet. Kvalitetsudvikling af lægens forebyggelse Forebyggelsesarbejdet indgår også i kvalitetsarbejdet i almen praksis bl.a. gennem Den almenmedicinske kvalitetsenhed for praktiserende læger, DAK-E. Der er fem regionale enheder for kvalitetsarbejdet. I Region Nordjylland skal enheden Nord-KAP formidle samarbejde og igangsætte og koordinere nye kvalitetsforbedrende tiltag, fx tilbud om efteruddannelse af praksispersonale. Kronikerenheden omtalt i indledningen vil også medvirke til at sætte fokus på forebyggelse og egenomsorg for de patienter med kroniske sygdomme, som den praktiserende læge møder. Enheden vil i de kommende år udvikle anbefalinger om patientforløb for patienter med kroniske sygdomme. Den praktiserende læges tre roller Almen praksis er den sundhedsaktør, der har kontakt med flest forskellige patienter, og den praktiserende læge har derfor særlig mulighed for at blive opmærksom på patienter med en uhensigtsmæssig livsstil. Den praktiserende læge skal derfor have overblikket og sikre et hensigtsmæssigt patientforløb på tværs af sektorerne.

13 13 Folkesundhedspolitikkens mål for almen praksis er formuleret ud fra tre roller for den praktiserende læge: Generalisten Tovholder for det sammenhængende patientforløb Tovholder for den enkelte kroniske patient. Mål for almen praksis 1. At almen praksis skal medvirke til en øget forebyggelsesindsats omkring livsstilsfaktorer i forhold til patienter med risikoadfærd. Målgruppen for indsatsen vil primært være patienter, der henvender sig til praksis med et problem, der bl.a. kan henføres til patientens livsstil. 2. At samarbejdet mellem almen praksis og sygehusene skal forbedres i relation til at sikre forebyggelsesindsatsen over for patienter, som henvises til behandling på sygehusene. Effekten af behandling i sygehusregi kan ofte forbedres, hvis patienten har fået et forebyggelsestilbud forud for behandlingen, fx rygestop, kostvejledning eller fysisk træning. Dette kræver et samarbejde mellem almen praksis og sygehuset med udgangspunkt i patientens risikoadfærd for at kunne gennemføre en øget forebyggelsesindsats. 3. At almen praksis skal medvirke til en øget forebyggelsesindsats over for kroniske patienter. Målet for indsatsen skal være at forebygge, at patienter med kronisk sygdom oplever en forværring af deres sygdomsforløb eller udvikler følgesygdomme. Formålet er dels at sikre de kroniske patienter en større livskvalitet og mulighed for at fastholde kontakt til arbejdsmarkedet, dels at undgå, at de i stort omfang skal indgå i længerevarende specialiserede behandlingsforløb i sygehussektoren.

14 14 Samarbejdet med kommunerne Det er en meget stor styrke, at regionen nu har vedtaget en samlet strategi på folkesundhedsområdet, der også inkluderer kommunesamarbejdet en strategi, der i høj grad understøtter den sundhedsaftale, som regionen har med kommunerne på forebyggelsesområdet. Sektorchef Henrik Sprøgel, Praksissektoren Som en konsekvens af sundhedsloven skal regionen og kommunerne samarbejde om sundhedsindsatsen ved at indgå sundhedsaftaler om indsatsen på seks obligatoriske områder, bl.a. forebyggelse og sundhedsfremme. Politisk er dette arbejde forankret i sundhedskoordinationsudvalget for Region Nordjylland, hvor region, kommuner og almen praksis er repræsenteret. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har indgået en generel sundhedsaftale og 11 kommunespecifikke sundhedsaftaler om forebyggelsesområdet. Aftalerne fastsætter arbejdsdeling, rammer og indhold for samarbejdet inden for forebyggelsesområdet og det sammenhængende patientforløb. Konkret er der bl.a. indgået aftaler om: Kronikerindsatsen herunder Kronikerenheden Nordjylland Arbejdsdelingen vedrørende den patientrettede forebyggelse Aftaler om en sammenhængende indsats vedrørende ni kroniske sygdomme NordjyskSundhed.dk internetportal, der synliggør de kommunale og regionale forebyggelsestilbud, med henblik på at sundhedsprofessionelle kan henvise deres patienter til de rette tilbud i sektorerne Fælles tværsektoriel kompetenceudvikling, bl.a. vedrørende KRAM-faktorerne, der er med til at sikre fælles faglighed som grundlag for den rådgivning, der gives til borgere og patienter Samarbejde om tværsektorielle sundhedsaktiviteter og kampagner Gennemførelse af en sundhedsprofilundersøgelse i begyndelsen af hver valgperiode for at kunne følge udviklingen i befolkningens sundhedstilstand. NordjyskSundhed.dk Internetportalen NordjyskSundhed.dk synliggør de regionale og kommunale patientrettede forebyggelsestilbud og sundhedsfremmende tilbud. Formålet er at sikre sundhedsprofessionelle i regionen let tilgængelig og overskuelig information om kvalificerede og professionelle tilbud i forskellige sektorer for at understøtte det sammenhængende patientforløb. Portalen blev oprettet i 2008, og alle regionens kommuner og sygehuse anvender i dag portalen til at synliggøre sundhedstilbuddene. På længere sigt skal NordjyskSundhed.dk integreres i den landsdækkende sundhedsportal Sundhed.dk. Kompetenceudvikling på tværs af sektorer Den tværsektorielle kompetenceudvikling er vigtig for at skabe sammenhæng i patientforløbene, fordi fælles kompetencer kan sikre, at borgerne vil møde en forebyggelsesindsats, der bygger på den samme dokumenterede viden, uanset om de får et regionalt eller et kommunalt forebyggelsestilbud.

15 15 Gennem den generelle sundhedsaftale har regionen forpligtet sig til at tilbyde kommunerne tværsektorielle temadage og kurser om bl.a. KRAMfaktorerne og andre relevante områder for forebyggelsesarbejdet. Data- og forskningssamarbejde Regionen har adgang til sundhedsdata, som i et vist omfang stilles til rådighed for kommunerne for at sikre et godt grundlag for monitorering, planlægning og prioritering i forbindelse med forebyggelsesarbejdet. Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne vil regionen støtte forskningsprojekter, der kan bidrage med ny viden og metodeudvikling inden for forebyggelsesområdet. Således har regionen sammen med Aalborg Universitet og tre kommuner fx indledt et treårigt forskningssamarbejde om ulighed i sundhed, social kapital og handlekompetence. Mål for kommunesamarbejdet 1. At medvirke til at skabe gode organisatoriske rammer og vilkår for det politiske og administrative samarbejde på folkesundhedsområdet mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland et samarbejde der bygger på gensidig tillid. Folkesundhedsområdet skal dagsordenssættes i alle relevante politiske organer med henblik på at skabe fælles initiativer, dels bilateralt og dels i relation til hele regionen. 2. At samarbejde med kommunerne om udvikling af ny viden og formidling af bl.a. dokumentation, viden om sundhedsforhold og forskningsresultater på folkesundhedsområdet. Dette sker gennem udarbejdelse af sundhedsprofilundersøgelser i hver valgperiode, gennem etablering af løbende forskningssamarbejde samt gennem tværsektoriel kompetenceudvikling, der bygger på dokumenterede metoder. 3. At medvirke til at gøre forebyggelse og sundhedsfremme til et naturligt element på alle niveauer i behandling og rehabilitering. Dette kræver, at der etableres hensigtsmæssige digitale løsninger, der dækker informations- og kommunikationsbehovet mellem almen praksis, kommuner og region. 4. At udvikle en struktur for opsamling og formidling af dokumentation og forskningsbaseret viden på folkesundhedsområdet. Konkret tages der initiativ til årlige folkesundhedsseminarer, nyhedsbreve samt årlige status- og handleplaner for folkesundhedsområdet. 5. At samarbejde med kommunerne om tidlig opsporing af forebyggelige sygdomme. Dette sker gennem fælles aktiviteter og kampagner samt gennem udvikling af fælles informationsmateriale, der sætter sundhed på dagsordenen på tværs af sektorer.

16 16 Regional udvikling Det har været væsentligt at se på mulighederne for at udnytte den fantastiske natur, vi har i Nordjylland, til at tilbyde nordjyderne et mere friluftsaktivt liv både til vands og til lands. Sektorchef Henning Christensen, Regional Udvikling Landskabet og naturen i Nordjylland er en værdifuld ressource, som har stor betydning for bosætning, friluftsliv, sundhed og turisme. I forhold til landet som helhed har Nordjylland god plads og meget natur. Det understreges i den regionale udviklingsmodel Det gode liv, hvor faktorer som skovareal og kyststrækning pr. indbygger indgår. Et andet markant nordjysk styrkepunkt er den høje frekvens af foreningsliv. I Nordjylland er der mange foreninger og idrætsklubber, og de har mange medlemmer. Dette viser, at der er en høj grad af social kapital i den nordjyske region. Adgang til naturen Kommunerne og regionen er via deres myndighedsopgaver centrale aktører i forhold til borgernes mulighed for at bevare et godt helbred gennem sports-, motions- og friluftsaktiviteter. En vigtig rolle for kommunerne er at planlægge og i et vist omfang at etablere og drive den nødvendige infrastruktur for at sikre adgangen til landskabet. Samtlige nordjyske kommuner er i gang med eller planlægger at etablere og udbygge sti- og rutenet for at gøre natur og landskab mere tilgængelige for borgere og turister. Region Nordjylland (og før det Nordjyllands Amt) har deltaget i det EU-finansierede projekt Nordsøstien, som er en kulturhistorisk vandrerute, der løber langs Nordsøen i flere lande. Dette projekt følges i øjeblikket op af to andre EU-projekter, som skal øge brugen af stierne ved at udbygge dem med faciliteter og desuden skabe grundlag for mindre erhvervsvirksomheder med relation til stiens brugere. Unge kostambassadører Børns kostvaner bliver mere uhensigtsmæssige med stigende alder. Jo ældre børnene bliver, jo mere er der en tendens til, at flere springer morgenmaden over, og at færre spiser frugt og grønt hver dag. Region Nordjylland ønsker derfor i samarbejde med interesserede kommuner at gennemføre en ung til ung-kampagne blandt årige nordjyske unge i lighed med Skytsengle-konceptet, som det tidligere Nordjyllands Amt gennemførte i forhold til spritkørsel blandt unge. Kampagnen skal udnævne tre tilfældige kostambassadører i hver klasse på de tekniske skoler, hf, gymnasier, efterskoler, højskoler mv. Disse udstyres med et kostambassadørkort, en håndbog med informationer om kost, løbende smsbeskeder med små konkurrencer til klassen mv. Desuden kan der dannes en gruppe på Facebook. Herudover udstyres kostambassadørerne med humoristiske og informative Go-Cards med fokus på kostambassadørfunktionen og den sunde livsstil. Konceptet udvikles i tæt samarbejde mellem kommuner, repræsentanter for målgruppen, et reklamebureau og Region Nordjylland.

17 17 Mål for regional udvikling 1. At flere nordjyder vælger fysisk krævende aktiviteter i Det Blå Element. Indsatsen vil udmønte sig i en iværksættelse af en Blå Eventbølge (events på fjorde, søer og åer) mange steder i hele Nordjylland på en Blå Lørdag i løbet af foråret. 2. At flere nordjyder vælger fysisk krævende aktiviteter på landsdelens mange stier. Indsatsen vil bestå i organisering af en Mere aktivitet på stierne -dag, der skal markedsføres som en samlet event fra morgen til aften med tilbud til alle om at prøve nye aktiviteter på landsdelens stisystemer. 3. At sunde spisevaner bliver mere populære blandt unge. Indsatsen sker ved organisering af en ung til ung-kampagne blandt de årige. Det vil være Skytsengle-konceptet, der bliver det bærende element. I hver klasse på de tekniske skoler, hf, gymnasier, handelsskoler mv. udpeges tre tilfældige kostambassadører for sunde kostvaner, der skal sætte fokus på den sunde livsstil.

18 18 Regionens egne arbejdspladser Sundhedsfremme er en naturlig del af arbejdsmiljøbegrebet og handler om mere end kost, rygning, alkohol og motion. På regionens arbejdspladser foregår arbejdet med sundhedsfremme som et samarbejde mellem regionen og den ansatte og bygger på evnen til at samarbejde, baseret på tillid og retfærdighed. Birte Roest, arbejdsmiljøchef Der er ca ansatte i Region Nordjylland, fordelt på somatiske sygehuse, psykiatrien, Specialsektoren, Regional Udvikling og administrationen. Region Nordjylland ønsker at bidrage til medarbejdernes sundhed ved at udvikle sundhedsfremmende arbejdspladser. Regionen har indgået en aftale om medindflydelse og medbestemmelse (MED-aftale) med medarbejdernes faglige organisationer, og aftalen skal bl.a. medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i arbejdet med personalepolitiske forhold, øge arbejdsglæden og styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. De Bedste Arbejdspladser Budgetaftalen for 2008 og 2009 om udviklingsprojektet De Bedste Arbejdspladser fokuserer på rekruttering, fastholdelse samt uddannelse og kompetenceudvikling. De Bedste Arbejdspladser skal understøtte regionens vision på dette område: Vi skal have udviklende og udfordrende arbejdspladser, hvor mennesker og faglighed er i fokus. Det gode arbejdsmiljø skabes gennem meningsfyldte job, hvor service af høj kvalitet og mulighederne for at arbejde med nye initiativer og effektivitet sættes højt. Region Nordjylland ser sundhedsfremmende tiltag for regionens ansatte som en naturlig del af at have godt arbejdsmiljø, der kan medvirke til at øge den sociale kapital. Mål for regionens egne arbejdspladser 1. At tage hensyn til det hele menneskes sundhed via medbestemmelse, medindflydelse, brug af personalepolitikker samt tilbud om og tilskyndelse til sund livsstil. 2. At sætte trivslen frem og fraværet ned via aktiv brug af arbejdsmiljø-, trivsels- og fraværspolitik. 3. At være en arbejdsplads, hvor samspillet mellem ledelse og medarbejdere bygger på evne til samarbejde baseret på tillid og retfærdighed, herunder respekten for omverdenen.

19 19 Mere information Her finder du links til at søge mere information om de emner, som denne pjece handler om. Region Nordjyllands folkesundhedspolitik, Regionens indsats på folkesundhedsområdet : (vælg: Sundhed og sygehuse > Sundhedsfremme og forebyggelse). Sundhedsprofilen for Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner: (vælg: Sundhed og sygehuse > Sundhedsfremme og forebyggelse > Sundhedsundersøgelse). Region Nordjyllands folkesundhedsteam: (vælg: Sundhed og sygehuse > Sundhedsfremme og forebyggelse). NordjyskSundhed.dk: Kronikerenheden: Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden : Forebyggelseskommissionen:

20 20

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til i Thisted kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Thisted Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere