Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden"

Transkript

1 Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden

2 Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Udgivet i juni 2009 af: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Manuskript: Andreas Christensen, Line-by-Line Redaktion: Vickie Sandra Hayes, Region Nordjylland Layout: Line-by-Line Tryk: Vester Kopi Indhold Forord... 3 Overblik... 4 Rammer for bedre sundhed... 6 Sygehusene Almen praksis Samarbejdet med kommunerne Regional udvikling Regionens egne arbejdspladser Mere information... 19

3 3 Forord Region Nordjylland har sat folkesundhed og forebyggelse højt på dagsordenen, og regionsrådet har derfor i marts 2009 vedtaget en strategi for, hvordan regionen kan være med til at højne folkesundheden i Nordjylland. Regionsrådet ligger her på linje med et borgerpanel bestående af 200 nordjyder, som i 2008 deltog i et landsdækkende borgertopmøde om sundhedsvæsenets fremtid. Næsten halvdelen af de nordjyske deltagere mente, at sundhedsvæsenets allervigtigste udfordring er, at samfundet øger fokus på forebyggelse. Denne pjece giver et overblik over Region Nordjyllands folkesundhedsstrategi. Strategien prioriterer en række indsatsområder for de kommende fire år og beskriver samarbejdet med andre sundhedsaktører i Nordjylland, herunder med de 11 nordjyske kommuner. Strategien opstiller en række mål og indsatser, der skal bane vejen for en samlet indsats for en bedre folkesundhed. Den bygger på detaljeret viden om sundheden i Nordjylland, som er beskrevet i den regionale sundhedsprofil for 2007, Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. Sundhedsprofilen viser, at borgerne i Nordjylland generelt er sunde og raske, men også, at sundheden er socialt ulige fordelt. Uddannelsesniveau, arbejdsløshed, manglende sociale netværk og manglende tilhørsforhold til det lokalområde, hvor man bor, er for nogle borgere forhold, der spiller ind på, hvordan de har det, og påvirker deres sundhed og livskvalitet i negativ retning. Regionens folkesundhedsstrategi sigter derfor mod at skabe mere sundhed til flere borgere. Som region har vi mulighed for at påvirke en lang række af de faktorer, der direkte eller indirekte har betydning for borgernes sundhed. Det gælder det regionale ansvar for sygehusene, samarbejdet med kommunerne og almen praksis samt indsatsen inden for regional udvikling og på regionens egne arbejdspladser. Den overordnede strategi med titlen Regionens indsats på folkesundhedsområdet kan sammen med strategiens implementeringsplaner downloades på Strategien er udarbejdet af fem arbejdsgrupper med bred repræsentation fra alle sektorer i regionen. Desuden har vi i processen haft en god dialog med bl.a. de nordjyske kommuner og regionens sundhedskoordinationsudvalg. Med venlig hilsen Ulla Astman Regionsrådsformand

4 4 Overblik Folkesundhedspolitik Region Nordjylland har i 2009 vedtaget en folkesundhedspolitik, Regionens indsats på folkesundhedsområdet. Her beskriver regionen mål og indsatser inden for fem hovedområder. Politikken bygger bl.a. på en regional sundhedsprofil fra 2007, der beskriver sundhedstilstanden i regionen og i hver af de 11 nordjyske kommuner. På et borgertopmøde i 2008 om de vigtigste udfordringer for sundhedsvæsenet valgte nordjyderne som den vigtigste udfordring, at samfundet øger fokus på forebyggelse. Sygehusene Regionen har forebyggelsesaftaler med de nordjyske sygehuse særligt om KRAM-faktorerne kost, rygning, motion og alkohol. Når sygehusene tilbyder forebyggelsestilbud rettet mod den enkelte patient, der fx venter på operation, kan de gøre ventetid til forberedelsestid. Patienterne bør screenes og henvises til tilbuddene, allerede når den praktiserende læge henviser til sygehuset. Sygehusene skal også sørge for rammer, der indbyder til sund livsstil. Almen praksis Den praktiserende læge har en række forebyggelsesopgaver og kan bl.a. gennemføre forebyggelseskonsultationen. Forebyggelse indgår også i kvalitetsarbejdet i almen praksis. En regional, tværsektoriel kronikerenhed koordinerer indsatsen over for ni kroniske sygdomme. Den praktiserende læge skal være tovholder for det sammenhængende patientforløb og for den enkelte kroniske patient.

5 5 Samarbejdet med kommunerne Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens kommunerne og regionen har et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse. Regionen og kommunerne indgår sundhedsaftaler om forebyggelsesområdet. NordjyskSundhed.dk er en internetportal, der synliggør de regionale og kommunale forebyggelsestilbud. Desuden tilbyder regionen kommunerne kompetenceudvikling og adgang til sundhedsdata til brug for kommunernes planlægning. Regional udvikling Nordjylland har meget natur, og både region og kommuner arbejder aktivt på at gøre natur og landskab mere tilgængelige for borgere og turister, bl.a. ved at udbygge sti- og rutenet i naturen. Desuden har regionen taget initiativ til en kampagne, der gennem kostambassadører skal forbedre de unges kostvaner. Konceptet udvikles i tæt samarbejde med interesserede kommuner. Regionens egne arbejdspladser På alle regionale arbejdspladser er der indgået lokale aftaler, der bl.a. skal sikre sunde arbejdspladser for regionens ansatte. Udviklingsprojektet De Bedste Arbejdspladser skal give regionens medarbejdere et kompetenceløft, bedre arbejdsvilkår og forskellige personalegoder fx betalt frugt, tilskud til massage og motionstilbud.

6 6 Rammer for bedre sundhed Sundhedsloven fra 2007 har givet kommunerne og regionerne et fælles ansvar for forebyggelse. Kommunerne har hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens regionerne står for den forebyggelse, der foregår i forhold til patienter på sygehusene og i almen praksis (hos de praktiserende læger). Sundhedsloven sikrer bl.a., at regionerne og kommunerne arbejder sammen om den patientrettede forebyggelse, så den enkelte patient kan få et sammenhængende behandlingsforløb. Regionernes opgaver på forebyggelsesområdet fremgår af boksen. Regionernes forebyggelsesopgaver Sundhedsloven siger, at regionerne skal: Stå for forebyggelse rettet mod patienterne på sygehusene og i almen praksis Tilbyde kommunerne rådgivning om tværgående opgaver inden for forebyggelse rettet mod både patienter og borgere Indgå sundhedsaftaler på seks obligatoriske områder bl.a. forebyggelse og sundhedsfremme herunder forebyggelse og træning for patienter Udvikle og sikre kvaliteten i den forebyggelse, der er rettet mod patienterne i almen praksis og på sygehusene Sørge for et godt grundlag til at planlægge den kommunale og regionale forebyggelsesindsats på herunder bidrage til forskning på området. Ud over sundhedslovens krav danner regeringens sundhedsprogram Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden og Forebyggelseskommissionens betænkning fra 2009 rammer om indsatsen for folkesundheden. Koordineret indsats for folkesundheden Region Nordjylland har oprettet et permanent folkesundhedsteam, der sammen med regionens fem sygehuse står for regionens patientrettede forebyggelse. Sammen med de nordjyske kommuner, sygehusene og almen praksis har regionen desuden dannet en tværsektoriel kronikerenhed, der koordinerer indsatsen over for ni kroniske sygdomme: rygerlunger (KOL), hjerte-kar-sygdomme, demens, type 2-diabetes, kræft, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, muskel-skelet-sygdomme og knogleskørhed (osteoporose). Den koordinerede indsats skal være med til at sikre sammenhængende patientforløb for kronisk syge patienter i regionen. Hvad er sundhed? Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men også fysisk, psykisk og socialt velvære. Sundhed handler om mere end at holde sig sund og rask det er også at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. Fra Region Nordjyllands folkesundhedspolitik, Regionens indsats på folkesundhedsområdet (2009)

7 7 Sundhedsprofiler for regionen og de 11 kommuner I 2007 gennemførte Region Nordjylland sammen med de 11 nordjyske kommuner en spørgeskemaundersøgelse, der resulterede i sundhedsprofiler for de enkelte kommuner og for regionen som helhed. Det særlige ved de nordjyske sundhedsprofiler er det fokus, de har på det sociale aspekt, og den indvirkning, dette har på borgernes sundhed. Sundhedsprofilerne beskriver seks forhold, der har indflydelse på borgernes sundhed (se boksen). Derudover ser den regionale sundhedsprofil særligt på regionens unge. Regionen planlægger at beskrive sundhedsprofilen én gang i hver valgperiode, næste gang i begyndelsen af Sundhedsprofilerne viser, at de fleste nordjyder har det godt men der er grupper af borgere, der ikke har det godt nok. Fx har hver fjerde nordjyde ikke et godt selvvurderet helbred, og hver tredje har en langvarig sygdom. Hver fjerde regner ikke med at kunne få hjælp fra andre ved sygdom, og hver femte mangler tillid til andre mennesker. Desuden viser sundhedsprofilerne i lighed med landsdækkende undersøgelser, at der er social ulighed i sundhed. En ret stor del af regionens unge trives ikke, og borgere, der bor alene og mangler netværk, er mere syge og trives dårligere. Tal for sundheden i Region Nordjylland 1. Helbredsrelateret livskvalitet 71 % af borgerne i Region Nordjylland synes, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Ligesom for landet som helhed har mænd et bedre selvvurderet helbred, selvom kvinder faktisk lever længere. Markant flere af regionens borgere (55 %) føler sig stressede i forhold til landsgennemsnittet (42 %). 2. Sygelighed og konsekvenser af sygdom 30 % har langvarig sygdom. 52 % har mindst én sygdom eller lidelse (landsgennemsnittet: 62 %). Flere nordjyder har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage (14 %) eller mere end 25 sygedage inden for det seneste år (8 %), sammenlignet med landet som helhed (hhv. 10 % og 5 %). 3. Social kapital og sociale relationer 78 % mener, at man kan stole på de fleste mennesker (den største andel ses blandt de langtuddannede, de erhvervsaktive og de gifte). 32 % føler sig stærkt knyttet til deres lokalområde, mens 17 % ofte deltager i foreningsliv, fritidsaktiviteter mv. Blandt regionens borgere er der desuden meget eller ganske stor tillid til de sociale myndigheder (49 %), skolen (65 %) og sundhedsvæsenet (72 %). 56 % træffer familie og venner/bekendte mindst 1-2 gange om ugen, og 74 % regner med at kunne få hjælp fra andre ved sygdom. Men forventning om at få hjælp ved sygdom er væsentligt mindre blandt borgere, der er nedtrykte (59 %), eller som har dårligt helbred (58 %).

8 8 4. Sundhedsvaner og livsstil Rygning: 24 % er dagligrygere. Rygning er mest udbredt blandt dem med den korteste uddannelse. Der er flest rygere blandt yngre og midaldrende voksne. Alkohol: 8 % har overskredet genstandsgrænsen den seneste uge (flest mænd, hyppigst hos de unge og de midaldrende). 24 % har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed den seneste måned (flest unge). Der er flest med stort forbrug blandt langtuddannede. Fysisk inaktivitet: 16 % er fysisk inaktive i fritiden (landsgennemsnittet: 13 %). Der er flest inaktive blandt de kortuddannede. Overvægt: 12 % er svært overvægtige. Forekomsten er størst blandt de kortuddannede. Andelen af borgere, der har to eller flere af de fire nævnte risikofaktorer, er størst for mænd, yngre voksne, kortuddannede, langvarigt syge, stressede og borgere med ringe tillid til andre. 5. Motivation til ændring af sundhedsadfærd 34 % af rygerne synes, det er vigtigt at holde op med at ryge (flest blandt de yngre og de højtuddannede). 4 % af borgerne synes, det er vigtigt at nedsætte deres alkoholforbrug (flest blandt de kortuddannede og de ikkeerhvervsaktive). 54 % synes, det er vigtigt at være fysisk aktiv (flest blandt de langtuddannede). 30 % synes, det er vigtigt at ændre vægten (flest blandt kvinder, ikkeerhvervsaktive og gifte). 6. Risikofaktorer i miljøet 24 % er dagligt udsat for støj på arbejdet, og 29 % for tunge løft, mens 15 % har meget begrænset indflydelse på deres arbejde, og 36 % ikke føler, at de har tid nok til deres arbejde. 23 % bruger mere end én time på daglig transport til og fra arbejde. 15 % synes, at der forekommer generende luftforurening i deres lokalområde, 3 % har inden for det seneste år været udsat for vold eller hærværk i deres lokalområde. Kilde: Sådan står det til med sundheden i Nordjylland (2007) Borgertopmøde: Sats på forebyggelse Danske Regioner holdt 1. november 2008 et borgertopmøde med over 800 borgere, hvor man diskuterede, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig de næste år. Topmødet blev holdt samtidig i fire af landets fem regioner, og gennem afstemninger resulterede topmødet i et borgerkatalog med holdninger og forslag til fremtidens sundhedsvæsen. Resultaterne fra borgertopmødet kan læses på I Region Nordjylland valgte borgerne som den vigtigste udfordring for sundhedsvæsenet, at samfundet øger fokus på forebyggelse. Ud over at være den vigtigste udfordring indgik forebyggelse i fire af de ti vigtigste udfordringer, som de nordjyske deltagere opstillede. Nordjyderne var dog mere tilbageholdende end de andre regioners borgere i tilslutningen til udsagnet Samfundet skal hjælpe med til at opdrage os til en sund livsstil fra barnsben af.

9 9 Til gengæld var de nordjyske borgere med på ideen om, at samfundet skal regulere tilgængeligheden af usunde fødevarer, farlig sport, passiv underholdning mv., mens der var mindre nordjysk tilslutning til forbud for at regulere miljø, arbejdsmiljø mv. I lighed med deltagerne fra de andre regioner var nordjyderne indstillede på, at behandling af sygdom skal kunne medføre krav fra sundhedsvæsenet om, at borgeren omlægger sit liv, så behandlingen virker bedst. Første regionale folkesundhedspolitik Region Nordjylland er den første af de fem danske regioner, der formulerer en regional folkesundhedspolitik: Regionens indsats på folkesundhedsområdet (2009). I folkesundhedspolitikken beskriver regionen mål og indsatser inden for fem hovedområder: Sygehusene Almen praksis Samarbejdet med kommunerne Regional udvikling Regionens egne arbejdspladser. De følgende sider giver et overblik over de fem hovedområder, herunder regionens mål på hvert enkelt område. I folkesundhedspolitikken er disse mål uddybet og suppleret med anbefalinger til konkrete indsatser med tilhørende implementeringsplaner. Bagest i pjecen findes en oversigt over, hvor man kan finde mere information om folkesundhedsindsatsen i Nordjylland. Fakta om regionen Region Nordjylland består af 11 kommuner og er regional myndighed for knap nordjyder. Den dækker et areal på lidt under kvadratkilometer. De vigtigste af regionens opgaver er drift af sygehusene, psykiatrien, de praktiserende læger og speciallægerne. Regionen står også for driften af en række sociale institutioner og for specialundervisning, og desuden har regionen ansvar for folkesundhed, regional udvikling, erhverv, uddannelse og kultur, natur og miljø samt kollektiv trafik.

10 10 Sygehusene Sygehusene skal i fremtiden have fokus på patientens sundhed, allerede fra det tidspunkt hvor patienten bliver henvist fra sin læge. Hvis forebyggelsen virkelig skal have en effekt på behandlingsresultatet, skal vi i gang så hurtigt som muligt, før patienten skal opereres eller behandles på vores sygehuse. Ventetid skal gøres til forberedelsestid. Chefsygeplejerske Vibeke Deding, Aalborg Sygehus Af Region Nordjyllands sundhedsaftaler med de nordjyske kommuner fremgår det, at regionen er ansvarlig for at give forebyggelsestilbud til de patienter, som de praktiserende læger henviser til operation eller behandling på sygehusene, og til de patienter, der indlægges akut. For de psykiatriske patienter har regionen ansvaret for at give forebyggelsestilbud, så længe patienterne modtager behandling. Desuden har regionen indgået forebyggelsesaftaler med samtlige nordjyske sygehuse, herunder psykiatrien. Hvert sygehus har ansat en sundhedskoordinator, og der er afsat penge til forebyggende indsatser på sygehusene. Forebyggelsesaftalerne fokuserer særligt på områderne kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne), og man arbejder på at udvikle et samlet screeningsværktøj for KRAM-faktorerne. I samarbejde med kommunerne driver Region Nordjylland internetportalen NordjyskSundhed.dk, hvor sundhedsprofessionelle kan få et overblik over relevante forebyggelsestilbud på sygehusene og i kommunerne. Forebyggelse som en del af behandlingen Målrettet forebyggelse giver bedre behandlingsresultater og også bedre oplevet kvalitet for patienten. Fx ser man færre komplikationer, hvis man holder op med at ryge otte uger før operation eller reducerer det daglige alkoholforbrug fire uger før operation. Ved at tilbyde relevante forebyggelsestilbud på sygehusene kan man derfor gøre ventetid til forberedelsestid. Forebyggelse kan også ske gennem patientvejledning, fx i patientskoler. Den enkelte patient bør modtage tilbud om forebyggelse svarende til patientens behov. Mens alle patienter skal tilbydes en generel forebyggende indsats, skal patienter med et kompliceret sygdomsbillede tilbydes yderligere forebyggelsestiltag. Ved at screene alle patienter, der henvises til operation eller sygehusbehandling, allerede når den praktiserende læge henviser til sygehuset, vil sundhedsvæsenet fremover kunne få tilstrækkelig tid til at gennemføre individuelle forebyggelsesindsatser, der kan støtte behandlingen. Indtil videre er det sygehuset, der KRAM-screener, men i et længere perspektiv er det hensigten, at de praktiserende læger står for screeningen. Sundhedsfremmende sygehusrammer Med rammer, der indbyder til sund livsstil, signalerer sygehusene, at forebyggelse har betydning ikke kun for patientens behandling, men også for patientens fremadrettede valg af livsstil. Sådanne rammer kan fx være mulighed for fysisk aktivitet, røgfrit miljø, aktiv stillingtagen til alkohol, gode rammer om måltiderne og mulighed for individuel kost.

11 11 Mål for sygehusene 1. At sygehusene ser forebyggelse som en naturlig og integreret del af sygehusbehandlingen. 2. At gøre ventetid til forberedelsestid. 3. At sygehusene skaber rammer, der indbyder patienterne til en sund livsstil inden for områderne kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne). Gør det sunde valg til det lette valg. 4. At sygehusene KRAM-screener patienterne i forhold til livsstil, og at screeningen foretages på så tidligt et tidspunkt som muligt i forhold til en tidlig forebyggende indsats. 5. At sygehusene tilbyder en forebyggende indsats til alle patienter, der henvises til behandling på sygehus. Den forebyggende indsats differentieres i forhold til patientens sygdomsbillede og ressourcer. 6. At den sundhedsfremmende og forebyggende indsats bygger på høj faglig standard.

12 12 Almen praksis Almen praksis er en væsentlig aktør i den primære sundhedssektor. Derfor er der slet ingen tvivl om, at praksis skal spille en stor rolle på forebyggelsesområdet, og samtidig skal der være fokus på kvalitetssikring af den forebyggende indsats. Det gælder både den generelle forebyggelse over for patienterne og i forhold til de kroniske patienter. Vi har været optaget af den sociale ulighed i sundhed og af, hvordan almen praksis kan medvirke til at mindske denne. Her er samarbejdet med kommunerne væsentligt. Kontorchef Charlotte Larsen, Praksissektoren Almen praksis spiller en væsentlig rolle i leveringen af sundhedsydelser til patienter. De praktiserende læger udreder og færdigbehandler ca. 90 % af patientkontakterne, mens 10 % henvises til det øvrige sundhedsvæsen. 80 % af alle borgere i Region Nordjylland er i kontakt med den praktiserende læge i løbet af et år. Den praktiserende læge har en række forebyggelsesopgaver, bl.a. forebyggende børneundersøgelser, undersøgelser af gravide, forebyggelse til patienter med kroniske sygdomme og forebyggelse i relation til KRAM-faktorerne. Tendensen til at samle læger i fælles praksisser og til i stigende omfang at bruge klinikpersonale til visse opgaver giver nye muligheder for forebyggelsesindsatsen, bl.a. gennem samarbejde mellem behandlerhuse og kommunale forebyggelsestilbud. Forebyggelseskonsultationen En af den praktiserende læges muligheder for at styrke forebyggelsen er den forebyggelseskonsultation, som er en del af lægernes overenskomst med praksissektoren. Konsultationen giver lægen mulighed for at være opsøgende over for patienter, der har behov for en forebyggende indsats fx vedrørende livsstilsproblemer. Konsultationen kan gennemføres af klinikpersonalet. Kvalitetsudvikling af lægens forebyggelse Forebyggelsesarbejdet indgår også i kvalitetsarbejdet i almen praksis bl.a. gennem Den almenmedicinske kvalitetsenhed for praktiserende læger, DAK-E. Der er fem regionale enheder for kvalitetsarbejdet. I Region Nordjylland skal enheden Nord-KAP formidle samarbejde og igangsætte og koordinere nye kvalitetsforbedrende tiltag, fx tilbud om efteruddannelse af praksispersonale. Kronikerenheden omtalt i indledningen vil også medvirke til at sætte fokus på forebyggelse og egenomsorg for de patienter med kroniske sygdomme, som den praktiserende læge møder. Enheden vil i de kommende år udvikle anbefalinger om patientforløb for patienter med kroniske sygdomme. Den praktiserende læges tre roller Almen praksis er den sundhedsaktør, der har kontakt med flest forskellige patienter, og den praktiserende læge har derfor særlig mulighed for at blive opmærksom på patienter med en uhensigtsmæssig livsstil. Den praktiserende læge skal derfor have overblikket og sikre et hensigtsmæssigt patientforløb på tværs af sektorerne.

13 13 Folkesundhedspolitikkens mål for almen praksis er formuleret ud fra tre roller for den praktiserende læge: Generalisten Tovholder for det sammenhængende patientforløb Tovholder for den enkelte kroniske patient. Mål for almen praksis 1. At almen praksis skal medvirke til en øget forebyggelsesindsats omkring livsstilsfaktorer i forhold til patienter med risikoadfærd. Målgruppen for indsatsen vil primært være patienter, der henvender sig til praksis med et problem, der bl.a. kan henføres til patientens livsstil. 2. At samarbejdet mellem almen praksis og sygehusene skal forbedres i relation til at sikre forebyggelsesindsatsen over for patienter, som henvises til behandling på sygehusene. Effekten af behandling i sygehusregi kan ofte forbedres, hvis patienten har fået et forebyggelsestilbud forud for behandlingen, fx rygestop, kostvejledning eller fysisk træning. Dette kræver et samarbejde mellem almen praksis og sygehuset med udgangspunkt i patientens risikoadfærd for at kunne gennemføre en øget forebyggelsesindsats. 3. At almen praksis skal medvirke til en øget forebyggelsesindsats over for kroniske patienter. Målet for indsatsen skal være at forebygge, at patienter med kronisk sygdom oplever en forværring af deres sygdomsforløb eller udvikler følgesygdomme. Formålet er dels at sikre de kroniske patienter en større livskvalitet og mulighed for at fastholde kontakt til arbejdsmarkedet, dels at undgå, at de i stort omfang skal indgå i længerevarende specialiserede behandlingsforløb i sygehussektoren.

14 14 Samarbejdet med kommunerne Det er en meget stor styrke, at regionen nu har vedtaget en samlet strategi på folkesundhedsområdet, der også inkluderer kommunesamarbejdet en strategi, der i høj grad understøtter den sundhedsaftale, som regionen har med kommunerne på forebyggelsesområdet. Sektorchef Henrik Sprøgel, Praksissektoren Som en konsekvens af sundhedsloven skal regionen og kommunerne samarbejde om sundhedsindsatsen ved at indgå sundhedsaftaler om indsatsen på seks obligatoriske områder, bl.a. forebyggelse og sundhedsfremme. Politisk er dette arbejde forankret i sundhedskoordinationsudvalget for Region Nordjylland, hvor region, kommuner og almen praksis er repræsenteret. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har indgået en generel sundhedsaftale og 11 kommunespecifikke sundhedsaftaler om forebyggelsesområdet. Aftalerne fastsætter arbejdsdeling, rammer og indhold for samarbejdet inden for forebyggelsesområdet og det sammenhængende patientforløb. Konkret er der bl.a. indgået aftaler om: Kronikerindsatsen herunder Kronikerenheden Nordjylland Arbejdsdelingen vedrørende den patientrettede forebyggelse Aftaler om en sammenhængende indsats vedrørende ni kroniske sygdomme NordjyskSundhed.dk internetportal, der synliggør de kommunale og regionale forebyggelsestilbud, med henblik på at sundhedsprofessionelle kan henvise deres patienter til de rette tilbud i sektorerne Fælles tværsektoriel kompetenceudvikling, bl.a. vedrørende KRAM-faktorerne, der er med til at sikre fælles faglighed som grundlag for den rådgivning, der gives til borgere og patienter Samarbejde om tværsektorielle sundhedsaktiviteter og kampagner Gennemførelse af en sundhedsprofilundersøgelse i begyndelsen af hver valgperiode for at kunne følge udviklingen i befolkningens sundhedstilstand. NordjyskSundhed.dk Internetportalen NordjyskSundhed.dk synliggør de regionale og kommunale patientrettede forebyggelsestilbud og sundhedsfremmende tilbud. Formålet er at sikre sundhedsprofessionelle i regionen let tilgængelig og overskuelig information om kvalificerede og professionelle tilbud i forskellige sektorer for at understøtte det sammenhængende patientforløb. Portalen blev oprettet i 2008, og alle regionens kommuner og sygehuse anvender i dag portalen til at synliggøre sundhedstilbuddene. På længere sigt skal NordjyskSundhed.dk integreres i den landsdækkende sundhedsportal Sundhed.dk. Kompetenceudvikling på tværs af sektorer Den tværsektorielle kompetenceudvikling er vigtig for at skabe sammenhæng i patientforløbene, fordi fælles kompetencer kan sikre, at borgerne vil møde en forebyggelsesindsats, der bygger på den samme dokumenterede viden, uanset om de får et regionalt eller et kommunalt forebyggelsestilbud.

15 15 Gennem den generelle sundhedsaftale har regionen forpligtet sig til at tilbyde kommunerne tværsektorielle temadage og kurser om bl.a. KRAMfaktorerne og andre relevante områder for forebyggelsesarbejdet. Data- og forskningssamarbejde Regionen har adgang til sundhedsdata, som i et vist omfang stilles til rådighed for kommunerne for at sikre et godt grundlag for monitorering, planlægning og prioritering i forbindelse med forebyggelsesarbejdet. Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne vil regionen støtte forskningsprojekter, der kan bidrage med ny viden og metodeudvikling inden for forebyggelsesområdet. Således har regionen sammen med Aalborg Universitet og tre kommuner fx indledt et treårigt forskningssamarbejde om ulighed i sundhed, social kapital og handlekompetence. Mål for kommunesamarbejdet 1. At medvirke til at skabe gode organisatoriske rammer og vilkår for det politiske og administrative samarbejde på folkesundhedsområdet mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland et samarbejde der bygger på gensidig tillid. Folkesundhedsområdet skal dagsordenssættes i alle relevante politiske organer med henblik på at skabe fælles initiativer, dels bilateralt og dels i relation til hele regionen. 2. At samarbejde med kommunerne om udvikling af ny viden og formidling af bl.a. dokumentation, viden om sundhedsforhold og forskningsresultater på folkesundhedsområdet. Dette sker gennem udarbejdelse af sundhedsprofilundersøgelser i hver valgperiode, gennem etablering af løbende forskningssamarbejde samt gennem tværsektoriel kompetenceudvikling, der bygger på dokumenterede metoder. 3. At medvirke til at gøre forebyggelse og sundhedsfremme til et naturligt element på alle niveauer i behandling og rehabilitering. Dette kræver, at der etableres hensigtsmæssige digitale løsninger, der dækker informations- og kommunikationsbehovet mellem almen praksis, kommuner og region. 4. At udvikle en struktur for opsamling og formidling af dokumentation og forskningsbaseret viden på folkesundhedsområdet. Konkret tages der initiativ til årlige folkesundhedsseminarer, nyhedsbreve samt årlige status- og handleplaner for folkesundhedsområdet. 5. At samarbejde med kommunerne om tidlig opsporing af forebyggelige sygdomme. Dette sker gennem fælles aktiviteter og kampagner samt gennem udvikling af fælles informationsmateriale, der sætter sundhed på dagsordenen på tværs af sektorer.

16 16 Regional udvikling Det har været væsentligt at se på mulighederne for at udnytte den fantastiske natur, vi har i Nordjylland, til at tilbyde nordjyderne et mere friluftsaktivt liv både til vands og til lands. Sektorchef Henning Christensen, Regional Udvikling Landskabet og naturen i Nordjylland er en værdifuld ressource, som har stor betydning for bosætning, friluftsliv, sundhed og turisme. I forhold til landet som helhed har Nordjylland god plads og meget natur. Det understreges i den regionale udviklingsmodel Det gode liv, hvor faktorer som skovareal og kyststrækning pr. indbygger indgår. Et andet markant nordjysk styrkepunkt er den høje frekvens af foreningsliv. I Nordjylland er der mange foreninger og idrætsklubber, og de har mange medlemmer. Dette viser, at der er en høj grad af social kapital i den nordjyske region. Adgang til naturen Kommunerne og regionen er via deres myndighedsopgaver centrale aktører i forhold til borgernes mulighed for at bevare et godt helbred gennem sports-, motions- og friluftsaktiviteter. En vigtig rolle for kommunerne er at planlægge og i et vist omfang at etablere og drive den nødvendige infrastruktur for at sikre adgangen til landskabet. Samtlige nordjyske kommuner er i gang med eller planlægger at etablere og udbygge sti- og rutenet for at gøre natur og landskab mere tilgængelige for borgere og turister. Region Nordjylland (og før det Nordjyllands Amt) har deltaget i det EU-finansierede projekt Nordsøstien, som er en kulturhistorisk vandrerute, der løber langs Nordsøen i flere lande. Dette projekt følges i øjeblikket op af to andre EU-projekter, som skal øge brugen af stierne ved at udbygge dem med faciliteter og desuden skabe grundlag for mindre erhvervsvirksomheder med relation til stiens brugere. Unge kostambassadører Børns kostvaner bliver mere uhensigtsmæssige med stigende alder. Jo ældre børnene bliver, jo mere er der en tendens til, at flere springer morgenmaden over, og at færre spiser frugt og grønt hver dag. Region Nordjylland ønsker derfor i samarbejde med interesserede kommuner at gennemføre en ung til ung-kampagne blandt årige nordjyske unge i lighed med Skytsengle-konceptet, som det tidligere Nordjyllands Amt gennemførte i forhold til spritkørsel blandt unge. Kampagnen skal udnævne tre tilfældige kostambassadører i hver klasse på de tekniske skoler, hf, gymnasier, efterskoler, højskoler mv. Disse udstyres med et kostambassadørkort, en håndbog med informationer om kost, løbende smsbeskeder med små konkurrencer til klassen mv. Desuden kan der dannes en gruppe på Facebook. Herudover udstyres kostambassadørerne med humoristiske og informative Go-Cards med fokus på kostambassadørfunktionen og den sunde livsstil. Konceptet udvikles i tæt samarbejde mellem kommuner, repræsentanter for målgruppen, et reklamebureau og Region Nordjylland.

17 17 Mål for regional udvikling 1. At flere nordjyder vælger fysisk krævende aktiviteter i Det Blå Element. Indsatsen vil udmønte sig i en iværksættelse af en Blå Eventbølge (events på fjorde, søer og åer) mange steder i hele Nordjylland på en Blå Lørdag i løbet af foråret. 2. At flere nordjyder vælger fysisk krævende aktiviteter på landsdelens mange stier. Indsatsen vil bestå i organisering af en Mere aktivitet på stierne -dag, der skal markedsføres som en samlet event fra morgen til aften med tilbud til alle om at prøve nye aktiviteter på landsdelens stisystemer. 3. At sunde spisevaner bliver mere populære blandt unge. Indsatsen sker ved organisering af en ung til ung-kampagne blandt de årige. Det vil være Skytsengle-konceptet, der bliver det bærende element. I hver klasse på de tekniske skoler, hf, gymnasier, handelsskoler mv. udpeges tre tilfældige kostambassadører for sunde kostvaner, der skal sætte fokus på den sunde livsstil.

18 18 Regionens egne arbejdspladser Sundhedsfremme er en naturlig del af arbejdsmiljøbegrebet og handler om mere end kost, rygning, alkohol og motion. På regionens arbejdspladser foregår arbejdet med sundhedsfremme som et samarbejde mellem regionen og den ansatte og bygger på evnen til at samarbejde, baseret på tillid og retfærdighed. Birte Roest, arbejdsmiljøchef Der er ca ansatte i Region Nordjylland, fordelt på somatiske sygehuse, psykiatrien, Specialsektoren, Regional Udvikling og administrationen. Region Nordjylland ønsker at bidrage til medarbejdernes sundhed ved at udvikle sundhedsfremmende arbejdspladser. Regionen har indgået en aftale om medindflydelse og medbestemmelse (MED-aftale) med medarbejdernes faglige organisationer, og aftalen skal bl.a. medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i arbejdet med personalepolitiske forhold, øge arbejdsglæden og styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. De Bedste Arbejdspladser Budgetaftalen for 2008 og 2009 om udviklingsprojektet De Bedste Arbejdspladser fokuserer på rekruttering, fastholdelse samt uddannelse og kompetenceudvikling. De Bedste Arbejdspladser skal understøtte regionens vision på dette område: Vi skal have udviklende og udfordrende arbejdspladser, hvor mennesker og faglighed er i fokus. Det gode arbejdsmiljø skabes gennem meningsfyldte job, hvor service af høj kvalitet og mulighederne for at arbejde med nye initiativer og effektivitet sættes højt. Region Nordjylland ser sundhedsfremmende tiltag for regionens ansatte som en naturlig del af at have godt arbejdsmiljø, der kan medvirke til at øge den sociale kapital. Mål for regionens egne arbejdspladser 1. At tage hensyn til det hele menneskes sundhed via medbestemmelse, medindflydelse, brug af personalepolitikker samt tilbud om og tilskyndelse til sund livsstil. 2. At sætte trivslen frem og fraværet ned via aktiv brug af arbejdsmiljø-, trivsels- og fraværspolitik. 3. At være en arbejdsplads, hvor samspillet mellem ledelse og medarbejdere bygger på evne til samarbejde baseret på tillid og retfærdighed, herunder respekten for omverdenen.

19 19 Mere information Her finder du links til at søge mere information om de emner, som denne pjece handler om. Region Nordjyllands folkesundhedspolitik, Regionens indsats på folkesundhedsområdet : (vælg: Sundhed og sygehuse > Sundhedsfremme og forebyggelse). Sundhedsprofilen for Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner: (vælg: Sundhed og sygehuse > Sundhedsfremme og forebyggelse > Sundhedsundersøgelse). Region Nordjyllands folkesundhedsteam: (vælg: Sundhed og sygehuse > Sundhedsfremme og forebyggelse). NordjyskSundhed.dk: Kronikerenheden: Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden : Forebyggelseskommissionen:

20 20

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne - eksempler til inspiration Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Mere sundhed i det nære

Mere sundhed i det nære Mere sundhed i det nære v r s ision un er, dh må ed saf l og tale n 2 018 - på borgerens præmisser 5 1 20 e k s iti r fo l o P die r væ Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner 1. februar 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER. en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER. en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 2009 Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Region Sjælland. Lighed i sundhed

Region Sjælland. Lighed i sundhed Region Sjælland Lighed i sundhed Partnerskabet Broen til bedre sundhed er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommune, Business Lolland-Falster, områdets praktiserende læger repræsenteret ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Social kapital og sundhed. analyser fra Nordjylland

Social kapital og sundhed. analyser fra Nordjylland Social kapital og sundhed analyser fra Nordjylland 2 Indhold Forord... 3 Social kapital og sundhed - Analyser fra Nordjylland Udgivet i oktober 2013 Manuskript: Claus D. Hansen, Institut for Sociologi

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere