Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer

Transkript

1 Innovation et brugbart læringsredskab Af Thomas Rose Innovationslærer 52 Verden er under stor forandring. Vi har, om vi kan lide det eller ej, fået en ny børne- og ungdomskultur, og har dermed også fået nogle nye forhindringer og vigtigst af alt nogle nye muligheder. Hvis vi skal kunne nå alle disse unge mennesker med deres nye ideer og levestil, må vi som samfund og skole følge med udviklingen og være klar til at møde disse udfordringer. Der er mange måder at gribe udfordringerne an på, og i det næste stykke vil jeg prøve at fortælle den historie, som jeg har været heldig at være en del af. Det hele startede med et lidt nervøst projekt og endte med at blive noget af en solstrålehistorie. Elever med gang i Vi søgte på Erritsø Centralskole efter et nyt og mere tidssvarende tilbud til eleverne i udskolingen. Vi har fire spor på udskolingsårgangene og dermed nogle gode muligheder for forskellige tilbud. Det endte, efter et godt forarbejde, med tre linjer, som eleverne vælger sig på, inden de starter i syvende klasse. De tre linjer blev IT, international (med engelske lærere) og en innovationslinje. Der tegnede sig hurtigt et billede af, hvilke typer der valgte de forskellige linjer, og som forventet blev der på innovationslinjen tale om en stor gruppe af lidt skæve elever. Med skæve elever mener jeg elever med en ofte meget praktisk tilgang til læring og andre med mere

2 Et lidt nervøst projekt endte med at blive noget af en solstrålehistorie. Thomas Rose er innovationslærer på Erritsø Centralskole K Det kreative læringsrum IDÉER SKABES Det innovative I læringsrum IDÉ VIDERE- UDVIKLES TIL FÆRDIGT PRODUKT E Det entreprenante læringsrum IDÉ REALISERES OG SPREDES KIE-modellen kreative tanker og arbejdsgange. Der er her tale om en klar overvægt af drenge med ekstra gang i, og det har gjort arbejdet ekstra spændende, da innovation lige præcis fanger og fastholder denne gruppe unge. Hvad er innovation på Erritsø Centralskole? Det er et arbejds- og undervisningsredskab til projektarbejde, der tager udgangspunkt i en undervisningsmodel kaldet KIE modellen, der er udviklet af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann. Denne model er med til at styre arbejdsprocesserne og giver overblik for både elever og lærere. KIE står for Kreativ, Innovation og Entreprenant. Det er tre faser eller læringsrum, der skal gennemleves, for at et givet projekt kan løses fornuftigt. Der kommer senere et eksempel på gennemlevelse af faserne. Det er i mange tilfælde en meget god ide at bygge projekterne op om virkelighedsnære problemer, der tager udspring i en historie. På denne måde har eleverne nemmere ved at leve sig ind i projektet, og dermed levere det rette engagement. Et eksempel på et forløb kunne se sådan ud: Ebolavirus er fundet i det afrikanske land Gabon, og der er allerede tale om et stort antal døde. Det er på nuværende tidspunkt for farligt for læger at komme ind i området på grund af smittefare, så der er brug for bl.a. robotter, der 53

3 Det er de vilde tanker, der ofte giver de bedste ideer og sjove og unikke løsninger. 54 kan trænge ind og hente eller observere forskellige givne ting. Der er ikke råd til at købe mere end en god robot, så opgaven er nu kommet i udbud. Hvem kan løse opgaven bedst? Den kreative fase: Eleverne vil i klassen se filmen Outbreak og efterfølgende bearbejde filmen og de oplysninger de har fået fra den. Dette fungerer godt som appetizer til at sætte en stemning og giver eleverne billeder af problemet og af det område historien tager udgangspunkt i. De vil her læse en novelle fra området og vi har dermed allerede sikret et vist fagligt niveau. De skal nu i forskellige team løse opgaven med at finde konceptet bag en robot, der kan lave forskellige ting i et område. Til dette har vi fundet LEGO mindstorm som det bedste produkt på markedet til hurtig og effektiv problemløsning i praksis. Eleverne vil med dette redskab være i stand til at bygge og programmere virkelige funktionelle robotter, der i sig selv er fantastiske. Samtidig giver robotterne også en meget naturlig og inspirerende grobund for læring på forskellige niveauer. I denne kreative fase er det vigtigt, at eleverne i teamet ikke begrænser sig selv og andre i at tænke vildt, for det er de vilde tanker, der ofte giver de bedste ideer og sjove og unikke løsninger. Når de er kommet frem til konceptet, skal det meget nøje beskrives og godkendes sammen med en skitsetegning af produktet, de i dette tilfælde skal bygge. De kan derefter gå videre i arbejdsprocessen. Den innovative fase: Dette er fasen, hvor der skal bygges, afprøves, laves ændringer, finpudses og justeres, til robotten fungerer mere end tilfredsstillende. Det er også her, at eleverne bliver nødt til at læse op på og undersøge forskellige faglige problemstillinger, så de på en kvalificeret måde vil kunne forsvare deres produkt. De vil i dette projekt naturligt skulle beskrive området de kommer ind i, hvilket sagtens kunne gøres på engelsk, de skal geografisk beskrive de forhold, der er i landet mht. placering på kort, klima, befolkning, sprog mm, de skal finde ud af, hvad virus er og hvordan det spredes og virker på mennesker og andre primater, samt se på hvordan det evt. kan helbredes. Når eleverne er tilfredse med deres produkt, skal alt det, de har fundet ud af undervejs sammenfattes i en produktbeskrivelse. Denne produktbeskrivelse afleveres til gennemsyn hos lærerne og indgår som en del af den endelige vurdering. De kan dernæst gå videre til den sidste fase. Entreprenørfasen: Dette er fasen, hvor eleverne skal ud og sælge deres produkt. Der er ikke noget ved at have et godt produkt, hvis man ikke kan vise det eller bevise, at det er bedre end alle andres produkter. Dette gøres gennem en fremlæggelse, der tilrettelægges meget grundigt, så den rammer den målgruppe den skal. Her skal alle vigtige informationer og faglige argumenter komme frem på en måde, hvor det fanger interessen og kan forstås af tilhørerne. Der er her tale om videndeling på et rimelig højt plan, hvilket er en vigtig egenskab at besidde til alle tænkelige fremtidige uddannelser og jobs. Under hele projektet skal hvert team skrive en uddybende procesbeskrivelse/logbog der viser, hvorfor teamet har gjort som de har. Den beskriver, hvad der er gået godt og hvad der gik galt. Den skal vise, hvad de har ændret under forløbet og hvorfor dette var nødvendigt. De skal også prøve at beskrive de forskellige sider af samarbejdet i teamet. Dette bliver alt i alt et meget godt refleksionsnotat, der gennem processen er med til at sikre progression. Det er vigtigt i denne undervisning som i alt anden undervisning at have meget afvekslende projekter. Andre projekter kunne være at bygge

4 Eleverne bliver nødt til at læse op på og undersøge forskellige faglige problemstillinger. en bro, der tilgodeser nogle opsatte kriterier, eller at teamene skal konstruere er apparat, der enten kan give lys eller varme vha. vedvarende energikilder. Til de sidstnævnte projekter skal man dog regne med at bruge væsentlig mere tid end ved brug af LEGO mindstorm, da alt arbejde i et værksted tager ekstra tid. Men tiden er efter mine erfaringer givet godt ud, da værktøj og fysisk arbejde appellerer godt til aktive og kreative børn og unge. De vil dermed gennem motivation også præstere bedre. Samarbejde og teori Vi lægger meget vægt på, at det er teamopgaver der laves, så alle har del i sejre og nederlag. Det er derfor vigtigt, at de sammen får gennemlevet alle tre faser, og at de samtidig også prøver at bidrage med noget på hver deres niveau, så de alle kan sige, at de har gjort, hvad de kunne. Man skal hele tiden have for øje at man ikke kan innovere uden foregående teoretisk tilegnelse, da der skal værktøjer til at løse et problem. Det er her innovationen kan gøre en forskel. Det er pludselig nødvendigt at læse op på nogle ting, og det er dermed også helt legitimt at dygtiggøre sig, for pludselig er det som Hans Henrik Knoop siger det: god læring er leg. For det er et langt stykke hen ad vejen blevet en leg eller en konkurrence for eleverne og det tjener dermed et højere formål at dygtiggøre sig. Det er pludselig ikke meget anderledes end et computerspil, der kræver læsning for at kunne gennemføres. Der er mange elever i klassen, og da vi kører med højest fire elever i hvert team, skal der bruges en del plads i form af enerum eller stille kroge på skolen. Dette er samtidig med til at afskære en del forstyrrende elementer, så det enkelte team kan arbejde mere koncentreret om opgaven. Hvad kan vi umiddelbart se efter bare et år med denne arbejdsform? De mest iøjnefaldende ting vil være, at eleverne er gået fra at være meget selvcentrerede til at være holdspillere. De er blevet meget bedre til at se løsninger i stedet for problemer, og de er dermed blevet bedre til at tænke ud af boksen og finde nye kreative løsninger. De er blevet meget gode til at promovere sine produkter/projekter og dermed gode til at finde salgsargumenter og salgsstrategier. Så har de som enhver dansklærer vil glæde sig over forbedret deres skriveprocesser og er blevet mere præcise i deres sprog, hvilket også gælder den mundtlige del. Motivation og faglig sikring: Da vi har med en stor gruppe meget aktive drenge at gøre, fandt vi hurtigt frem til et gennem mange år forbudt middel. Det består af konkurrence og evaluering. Uden konkurrence og evaluering er det svært at holde motivationen oppe og fortsætte med at forbedre et ellers godt produkt. Vi kan med glæde konstatere at specielt drengene virkelig har taget konkurrenceelementet til sig, og det er blevet en fantastisk motivationsfaktor. Det er blevet sådan, at selv elever der ellers altid var ude ad døren så snart den sidste time var slut, nu op til deadline bliver efter skoletid og finpudser og perfektionerer både produkter, beskrivelser og fremlæggelser. Denne kampgejst har givet en fantastisk fællesskabsfølelse omkring projekterne, hvilket smitter af i mange andre sammenhænge. Det at have jublet, fejlet, hoveret og smagt nederlag sammen, giver et meget stærkt sammenhold. En anden vigtig faktor er skiftende holddannelse. Dette giver mere dynamik og dermed flere nye ideer. Er man for meget sammen med de samme, begynder man at tænke ens, og så stopper kreativiteten og innovationen. Det gør også, at de alle kender hinandens stærke og svage sider, der så kan bruges konstruktivt i arbejdet. Ser man på arbejdsformen med mere fagfaglige briller, kan jeg sige, at den giver mulighed for en meget naturlig undervisningsdifferentiering 55

5 Der er ikke noget ved at have et godt produkt, hvis man ikke kan bevise, at det er bedre end alle andres produkter. og forskellige læringsstile. Eleverne bliver altså også motiverede gennem faglige udfordringer på det rette niveau og på den rette måde. Vi har dermed opnået det Mihaly Csikszentmihalyi kalder et flow, hvor alt arbejde og læring bare glider og føles som en leg. Eleverne er dermed meget motiverede for et skabe det bedst mulige projekt, og kommer naturligt omkring mange fagfaglige områder. Der er også en mindst lige så stor gevinst ved arbejdsformen, nemlig at eleverne opnår en god projektejerskabsfølelse, der giver et højnet selvværd og større selvtillid. 56 Lærerrollen i forandring: Når nu ungdomskulturen og dermed også en del af samfundet har forandret sig, er det naturligt at undervisningsformerne også følger med. Det er hermed klart en nødvendighed at lærerrollen også ændrer sig. Men hvordan vil lærerrollen være i en innovativ klasse? Jeg ser mig selv mere og mere som en vejleder, der giver vejledning i øjenhøjde, og ikke som den gamle lærermester, som prøver at fylde viden på tomme kar. I denne vejledning ser jeg det som helt essentielt, at man som lærer tør blotte sig og vise både styrker og også gerne sine svagheder. Det gælder om at vise sig som menneske med følelser og engagement. For der er ikke tvivl om, at vi i denne vejledning har at gøre med de såkaldte spejlneuroner, der gør at vi helt automatisk afkoder og bliver smittet af hinandens engagement og personligheder. Man har hermed en naturlig gensidig respekt og forståelse. Det er vigtigt som lærer og vejleder at give udtryk for begejstring og skuffelse, for er man autentisk, vil eleverne helt sikkert præstere mere og bedre, da de naturligvis helst vil rammes af begejstring og skulderklap. Det er vigtigt at man som lærer er holddanner med øje for både faglige og sociale kompetencer, og at man har overblikket over processerne, så man sikrer faglig styring med sikkerhed for faglig udvikling. Man skal være en provokatør, Som Albert Einstein har sagt det: Problemer kan ikke blive løst af det samme niveau af bevidsthed som skabte dem Med så kloge ord i tankerne er det bare at begynde at tænke nye veje og tænke nye metoder. Vi har vel ikke råd til at lade være. der skaber de brud i teamenes tankegang, der, hvis teamene er gået lidt i stå, måske kan få dem til at undres eller tænke nye og måske bedre løsninger. Dette skal dog ske med en vis balance, da teamenes processer og evt. flow ikke må ødelægges. Det er også vigtigt at man som lærer eller projektleder styrer projekterne i nogle rammer med deadlines, da mange projekter ellers kan fortsætte i en uendelighed. For at samle lidt op på det hele, vil jeg slutte af med at sige, at det vigtigste, når man taler om undervisning i innovation er, at turde springe ud i hvad der fra starten kan ligne kaos, men samtidig prøve at få overblik og dermed at kunne

6 Det er et langt stykke hen ad vejen blevet en leg eller en konkurrence for eleverne. navigere gennem det. En måde til dette er at benytte KIE-modellen, så man både sikrer struktur, faglighed og deadlines. Du skal som lærer turde vise din personlighed med følelser, faglighed og engagement, for så dannes der helt naturligt en stærk forbindelse til eleverne, der samtidig føler tryghed i din klarhed. Og til sidst vil jeg opfor- dre til at benytte konkurrenceelementet som et stærkt undervurderet værktøj til engagement og teamspirit. Vi har altså en undervisningsform, der klæder eleverne godt på til fremtiden, og samtidig er med til at fremme deres sammenhold, selvværd og faglige kunnen. 57