EMNEKATALOG F2013-E2013. BSc.oecon. bachelorprojekter

Transkript

1 EMNEKATALOG F2013-E2013 BSc.oecon. bachelorprojekter INDHOLDSFORTEGNELSE Finansiering (1)... side 2 Makroøkonomi og international økonomi (2)... side 7 Management science (3)... side 12 Mikroøkonomi (4)... side 18 Regnskab (5)... side 24 Økonometri (6)... side 27 Side 1 af 30

2 FINANSIERING Ved spørgsmål til emnerne kontakt Christian Riis Flor, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Bemærk: Der skal ved indlevering af emner angives mindst et emne, der ikke ligger inden for fagområdet finansiering, da det ikke kan garanteres, at der er vejlederkapacitet til alle studerende. Der opfordres til, at projekterne laves i grupper á to studerende; grupper angives ved ansøgning. 1.1 Emner i asset pricing Hvad bestemmer priserne på finansielle aktiver? En ligevægtsbetragtning vil give, at prisen på et aktiv er bestemt ved udbud og efterspørgsel. Med udgangspunkt i en specifik problemstilling vil et emne i asset pricing belyse hvilke faktorer, der påvirker prisdannelsen på de finansielle markeder. Et velkendt eksempel herpå er den klassiske CAPM, som giver at et aktivs forventede merafkast er bestemt ved aktivets systematiske risiko ift. markedsporteføljen. Idet CAPM ikke kan forklare alle empirisk observerede fænomener giver det anledning til at studere andre ligevægtsmodeller. 1.1a Den forbrugsbaserede CAPM (Capital Asset Pricing Model) Når individer og husholdninger investerer i finansielle aktiver er det primært for at flytte forbrugsmuligheder enten fra nogle tidspunkter til andre (f.eks. opsparing til pension) eller fra nogle økonomiske scenarier til andre (f.eks. ved at investere i aktiver, der giver høje afkast, netop i situationer hvor husholdningens lønindkomst er lav). Efterspørgslen efter finansielle aktiver hænger dermed sammen med husholdningernes forbrugsønsker, hvilket giver en sammenhæng mellem priserne på de finansielle aktiver og husholdningernes forbrug den såkaldte forbrugsbaserede CAPM. Der ønskes foretaget en udledning af den forbrugsbaserede CAPM, en diskussion af dens evne til at beskrive den faktiske udvikling i aktiepriser og aggregeret forbrug, samt en sammenligning mellem den forbrugsbaserede CAPM og den klassiske CAPM. Litteratur (forslag): Cochrane, J. (2005). Asset Pricing. Princeton University Press. Dele af kapitel 1 og 21. Munk, C. (2005). Asset pricing modeller. Kapitel 2 i bogen Udviklingslinier i finansiering redigeret af M. Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Munk, C. (20xx). Financial Asset Pricing Theory. Undervisningsnote. 1.1b Likviditet, risikostyring (hedging) og børskrak Den 19. oktober 1987 faldt det amerikanske Dow Jones index med $500 mia. Hvad kan forklare sådanne børskrak? Problemstillingen kan belyses i en ligevægtsmodel, hvor rationelle agenter har asymmetrisk information omkring udbuddet af finansielle aktiver. Gennotte, G. og H. Leland (1990). Market Liquidity, Hedging, and Crashes. The American Economic Review, vol. 80, no. 5, s Christensen, P.O. og G.A. Feltham (2003). Economics of Accounting, Volume 1, Kluwer. kap. 11. Side 2 af 30

3 1.1c Modelusikkerhed og markedsdeltagelse Hvorfor investerer alle ikke i finansielle aktiver? En mulig forklaring kunne være, at nogle individer fravælger risikable aktiver, fordi de ikke har kendskab til de modellerede aktivers sande parametre; f.eks. udbytternes forventede værdi og varians. Med andre ord er der to lag af usikkerhed: 1) usikkerhed omkring størrelsen af de fremtidige udbytter og 2) usikkerhed omkring fordelingen af de fremtidige udbytter. Hvordan påvirkes ligevægtsprisdannelsen af modelusikkerhed? Og hvilken betydning har reguleringen af de finansielle markeder i den sammenhæng? I den forbindelse kan det også være relevant at lave en diskussion af Ellsberg paradokset. Litteratur (forslag): Easley, D. og M. O Hara (2009). Ambiguity and Nonparticipation: The Role of Regulation, The Review of Financial Studies, vol. 22, no. 5, s Epstein, L. og M. Schneider (2008). Ambiguity, Information Quality, and Asset Pricing, The Journal of Finance, vol. 63, no. 1, s Ellsberg, D. (1961). Risk, Ambiguity and the Savage Axioms, Quarterly Journal of Economics, vol. 75, Emner i corporate finance Corporate finance handler om forståelse af en virksomheds finansielle problemstillinger. Det kan eksempelvis være at bestemme værdien af en real investering (f.eks. et medicinalprodukt), samt hvornår investeringen skal iværksættes. Man kan også se på, hvor megen gæld virksomheden skal have, hvad er markedsværdien af gælden, hvorledes signaleres produktionens kvalitet til markedet samt hvorledes ledelsen skal aflønnes. Enkelte af disse emner er berørt i grundkurset Finansiering, investering og virksomhedsstrategi, f.eks. konflikten mellem aktionærer og kreditorer, når virksomheden træffer et investeringsvalg, men der er også mulighed for at se på nye aspekter. 1.2a Værdifastsættelse af real investeringer, gældskontrakter og finansielle vanskeligheder Hvordan benyttes optionsteorien fra de finansielle markeder til vurdering af virksomhedens mulige realinvesteringers fordelagtighed, og hvad er metodens begrænsninger? Hvorledes påvirker produktionsfleksibilitet værdien? Man kan også se på agentkonflikter: Hvad er værdien af en virksomheds gæld, hvis aktionærerne (ledelsen) handler strategisk med henblik på at overføre værdi fra kreditorerne til dem selv? Hvordan kan en virksomheds finansielle vanskeligheder påvirke aktionærernes investeringsvalg og derved medføre efficienstab? Litteratur (forslag): Dixit, A.K. og R.S. Pindyck (1994). Investment under Uncertainty, Princeton University Press. Kapitel 1, 2, 5, 6. Schwartz, E. S. og C. Zozaya-Gorostiza (2003, January). Investment Under Uncertanty in Information Technology: Asquisition and Development Projects. Management Science 49 (1), Myers, S. (1977). Determinants of Corporate Borrowing, Journal of Financial Economics 9, Gertner R. og D. Scharfstein (1991). A Theory of Workouts and the Effects of Reorganization Law, Journal of Finance 46, Kahl, M. (2002). Economic Distress, Financial Distress, and Dynamic Liquidation. The Journal of Finance LVII (1), Anderson, R. og S. Sundaresan. (1996). Design and Valuation of Debt Contracts, Review of Financial Studies 9(1), Mella-Barral, P. og W. Perraudin (1997). Strategic Debt Service, Journal of Finance 52, Leland, H. (1998). Agency Costs, Risk Management, and Capital Structure, Journal of Finance 53, Fan H. og S. M. Sundaresan (2000). Debt Valuation, Renegotiation, and Optimal Dividend Policy, Review of Financial Studies, 13, 4, Side 3 af 30

4 1.2b Signalværdien af finansielle beslutninger Hvordan kan en virksomheds finansielle beslutninger afsløre dele af ledelsens insiderviden til aktiemarkedet? Belys f.eks. hvorledes en iværksætter kan signalere kvaliteten af iværksætterens projekt til det finansielle marked i forbindelse med finansiering af projektet. Alternativt kan studerende med interesse indenfor spilteori forsøge at knytte en sammenhæng mellem en af nedenstående modeller til signaleringsmodeller. Litteratur (forslag): Leland, H.E. og D.H. Pyle. (1977). Informational asymmetries, Financial Structure, and Financial Intermediation, Journal of Finance 32, Myers S.C. og N.S. Majluf. (1984). Corporate Financing and Investment Decisions when Firms have Information that Investors do not have, Journal of Financial Econonmics 13, Christensen, P.O. og G.A. Feltham (2003). Economics of Accounting, Volume 1, Kluwer. kap. 13. Koracjzyk, R., D. Lucas og R. McDonald (1992). Equity issues with time-varying asymmetric information, Journal of Financial and Quantitative Analysis 1992, vol. 27, no. 3, c Aktiebaseret aflønning, f.eks. medarbejderoptioner (executive stock options) værdiansættelse og incitamenter Hvorfor tildeler mange virksomheder deres topledere calloptioner på virksomhedens aktier? Hvordan skal sådanne optioner værdiansættes? Hvordan påvirker sådanne optioner de beslutninger, lederne tager i virksomheden? Der ønskes en diskussion af disse spørgsmål suppleret med relevante eksempler baseret på beregninger i binomialmodellen. Litteratur (forslag): Kulatilaka, N. og A. J. Marcus (1994). Valuing Employee Stock Options, Financial Analysts Journal, Nov-Dec, Flor, C. R. og C. Munk (2003). Værdiansættelse af optioner i aflønningskontrakter, finans/invest 4, Flor, C. R. og H. Frimor (2005). Incitamenter og aktiebaseret aflønning. Kapitel 11 i bogen Udviklingslinier i finansiering redigeret af M. Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Core, J.E., Guay, W. R., og D. F. Larcker (2003). Executive compensation and incentives: A survey, FRBNY Economic Policy Review, Lambert, R (1986). Executive Effort and the Selection of Risky Projects, RAND Journal of Economics, 17: Hall, B. J. og K. J. Murphy (2002). Stock Options for Undiversified Executives, Journal of Accounting and Economics 33, Hull, J. and A. White (2004, January/February). How to Value Employee Stock Options. Financial Analysts Journal 60 (1), Emner i afledte aktiver Afledte aktiver bruges i vidt omfang til at styre virksomheders finansielle risici. F.eks. kan en international virksomhed forsikre dens indtjening i et fremmed land mod en ugunstig udvikling i valutakursen vha. afledte aktiver. Et emne i afledte aktiver fokuserer på den teoretiske prisfastsættelse af sådanne produkter under forskellige forudsætninger. 1.3a Sammenhængen mellem binomial- og Black-Scholes-modellen Findes der en teoretisk sammenhæng mellem binomialmodellen og Black-Scholes-modellen? Hvor binomialmodellen modellerer det underliggende aktivs pris på et endeligt antal tidspunkter, så modellerer Black-Scholes-modellen det underliggende aktivs pris på ethvert tidspunkt. Kan man ved at øge antallet af perioder i binomialmodellen opnå samme resultater som i Black-Scholesmodellen? Sammenlign evt. forskellige varianter af binomialmodellen med henblik på konvergenshastighed. Litteratur (forslag): Cox, J.C., Ross, S.A. og Rubinstein, M. (1979). Option Pricing: A Simplified Approach. Journal of Financial Economics 7, Leisen, D. og Reimer, M (1996). Binomial Models for Option Valuation - Examining and Improving Convergence, Applied Mathematical Finance 3, Hull, J.C. (2009) Options, Futures, and other Derivatives, kapitlerne 11-13, 17. Side 4 af 30

5 1.3b Prisfastsættelse af optioner med transaktionsomkostninger I en binomialmodel udledes prisen på en option ved at konstruere en replikerende portefølje bestående af det underliggende aktiv og et risikofrit aktiv. Hvordan påvirkes denne værdiansættelse, såfremt det er omkostningsfyldt at handle det underliggende aktiv? Man kan også overveje, om der findes billigere handelsstrategier, som dominerer den perfekt replikerende strategi. Litteratur (forslag): Boyle, P.P. og T. Vorst (1992). Option replication in discrete time with transaction costs. The Journal of Finance, vol. 47, Bensaid, B, J.-P. Lesne, H. Pagès og J. Scheinkman (1992). Derivative Asset Pricing with Transactions Costs. Mathematical Finance, vol. 2, no. 2, s c Monte-Carlo-prisfastsættelse af optioner Den velkendte Black-Scholes prisformel bygger på en række forsimplende antagelser. Hvordan værdiansætter man optioner under mere realistiske forudsætninger? Ofte kan man ikke finde en pæn prisformel, og man må derfor ty til numeriske løsningsmetoder. Et eksempel på en numerisk løsningsmetode er Monte-Carlo simulation, hvor værdiansættelsen bygger på et antal simulationer af prisen på det underliggende aktiv. Denne metode kan f.eks. anvendes til at prisfastsætte optioner med stokastisk volatilitet, amerikanske optioner og mere eksotiske produkter. Litteratur (forslag): Glasserman, P. (2004). Monte Carlo Methods in Financial Engineering. Springer. Hull, J. (2012). Options, Futures, and other Derivatives. 8. udgave, Pearson. Hull, J. og A. White (1987). The Pricing of Options on Assets with Stochastic Volatilities. The Journal of Finance, vol. 42, no. 2, s Longstaff, F.A. og E.S. Schwartz (2001). Valuing American options by simulation: a simple least-squares approach. The Review of Financial Studies, vol. 14, no. 1, s Topics in empirical finance 1.4a Empirical test of the CAPM model The CAPM is one of the most important tools for pricing an individual security or a portfolio. The purpose of this project is to help you to understand how to use this model to describe the relationship between the risk and return. You will be asked to run the OLS regression and test the significance of the model parameters, i.e., the intercept (alpha) and the slope of the market premium (beta). The data can be any single stock price series that you are interested in. You can use any statistic packages for OLS regression (e.g., Excel, R/S, Eviews, Stata, SPSS, Matlab, etc.). Finally, you need to give some economic explanations of the model parameters. Literature (suggestions): Campbell, J. Y., Lo, A. W. and MacKinlay, A. C., 1997, The Econometrics of Financial Markets, Princeton University Press, Chapter 5. Sharpe, W., 1964, Capital Asset Prices: A Theory of Market Equilibrium under Conditions of Risk, Journal of Finance 19, b Market functioning test One important sign of the financial market functioning efficiently is whether the put and call parity hold. This project asks you to test if the put and call parity is held in the e.g., OMXC20 (omx Copenhagen 20) index market or any other index market you are interested in. You simply create a long hedge and a short hedge strategy and to test if you can obtain the large amount positive profit. Literature (forslag): Cavallo, K. & Mammola, P. (2000), Empirical Test of Efficiency of the Italian Index Option Market, Journal of Empirical Finance 7, Hull, J. C. Options, Futures, and Other Derivatives (Global, ed.). Pearson Education, Ltd. Side 5 af 30

6 1.4c Test the implied volatility and historical volatility The Black-Scholes model assumes constant volatility throughout the life of the option. Using this model, an investor uses a forward-looking volatility estimate, the implied volatility, whereas historical volatility is determined by looking back in time and using the historical standard deviation for the volatility forecasting. In this project, you examine and compare these two types of volatilities (implied volatility and the historical volatility) of the S&P500 index to see how different choices of volatility impact option pricing, which can be calculated from the Black Scholes model. Literature (forslag): Hull, J. C. Options, Futures, and Other Derivatives (Global, ed.). Pearson Education, Ltd. 1.5 Emner i porteføljevalg En af de vigtigste finansielle beslutninger, man som individ skal foretage, er, hvordan man skal investere sin formue til dækning af ens pension. Vi har i faget Finansiering, Investering og Virksomhedsstrategi studeret middelværdi-varians analysen af Markowitz. Der er dog visse kritiske antagelse i analysen, som den interesserede studerende kan undersøge nærmere. For eksempel bygger middelværdi-varians analysen på en én-periode model, hvilket ikke synes videre realistisk. Investorer lever i en dynamisk verden og tager derfor dynamiske beslutninger. Resultaterne i middelværdi-varians baseres på den antagelse, at man kender både den sande model og de sande parameterestimater. I virkeligheden kender vi ingen af disse. Vi kender en approksimation af modellen samt nogle parametre, der er estimeret med estimationsfejl. Hvordan kan man tage hensyn til denne usikkerhed i sin model? Den interesserede studerende kan også undersøge, hvor godt disse analytiske modeller klarer sig med finansielle data. 1.5a Langsigtede investeringer Hvor meget bør en privat investor spare op til sin pension? Hvordan skal opsparingen investeres i forskellige finansielle aktiver? Hvordan afhænger svarene på de foregående spørgsmål af investorens risikovillighed, alder, lønindkomst m.m.? Litteratur (forslag): Munk, C. og C. Sørensen (2001). Skal investorer med lang investeringshorisont have større aktieandel? Finans/invest 7, Grosen, A. og P.H. Nielsen (2006). Livsindkomsttankegangen vinder frem. Finans/invest 6, 2-3. Møller, M., C. Sørensen og J.P. Nielsen (2006). Er opsparing simplere end din investeringsrådgiver tror eller mere indviklet end lærebogen tilsiger? Finans/invest 8, 4-8. Grosen, A. og P.H. Nielsen (2007). Human kapital en overset post på den privatøkonomiske balance. Finans/invest 2, 2-3. Larsen, A.L. (2007). Lønindkomstens betydning for porteføljevalget Er du en aktie eller en obligation? Finans/invest 2, b Optimalt porteføljevalg under hensyn til parameter- og modelusikkerhed Standard teorier vedr. valg af et individs optimale portefølje antager, at såvel den sande model som de sande parameterværdier, der beskriver udviklingen i de finansielle aktivers pris, er kendte. I virkeligheden er ingen af disse dog kendte. Vi kender en approksimation af modellen samt nogle parameterestimater, der er estimeret med fejl. Det er derfor interessant at undersøge, hvorledes man kan udvide den traditionalle middelværdi-varians analyse til at tage hensyn til dette faktum. I den forbindelse kan det også være relevant at lave en diskussion af Ellsberg paradokset. Litteratur (forslag): Garlappi, L., R. Uppal og T. Wang (2007). Portfolio Selection with Parameter and Model Uncertainty: A Multi-Prior Approach, The Review of Financial Studies, vol. 20, no. 1, Ellsberg, D. (1961). Risk, Ambiguity and the Savage Axioms, Quarterly Journal of Economics, vol. 75, Flor, C.R. og L.S. Larsen (2012). Indledende Porteføljevalgsteori. Undervisningsnote, SDU. Side 6 af 30

7 MAKROØKONOMI OG INTERNATIONAL ØKONOMI Ved spørgsmål til emnerne kontakt Jørgen Drud Hansen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, International Økonomi 2.1a Mest Begunstigelsespricippet (Most favored Nation Principle) i GATT/WTO-systemet Et bærende princip for handelsliberalisering i WTO er mest begunstigelsespricippet, der forpliget medlemslande til at udstrække bilaterale toldnedsættelser til alle medlemslade af WTO. Derved undgås diskriminerende handelsliberalisering. Princippet kan gøres til genstand for flere interessante økonomiske analyser f. eks af princippets velfærdsteoretiske aspekter, free rider problemet for de lande, der uden modydelser kan eksportere til lavere toldsatser. På det adminitrative plan kan analyseres landes muligheder for manipulation med princippet gennem afgrænsningen af varebegrebet. Horn H., og P.C Mavroidis (2001), Economic and Legal Aspects of the Most-Favored Nation Clause, European Journal of Political Economy, 17, pp Schwartz W.F. og A.O. Sykes, (1996), Towards a Positive Theory of the Most Favored Nation Obligation and its Exceptions in the WTO/GATT system, International Review of Law and Economics, 16, pp b Handel med service Serviceaktiviteter udgør omkring 70 procent af værditilvæksten i udviklede økonomier. På den baggrund er det overraskende, at den økonomiske litteratur af international handel med service er forholdsvis sparsom. Der er derfor oplagte BA-projekter, der kan kaste lys over dette område. Projektet kan drejes i forskellige retninger, og den endelige titel på kan således tilpasses. Elementer i en analyse kunne være: Økonomisk teori for services Producer services og international arbejdsdeling Der er nyere litteratur om specielt betydningen af handel med producer services (Francois, Venables og andre). Service Direktivet i EU Fri mobilitet af services er en af de fire friheder i EU s Indre Marked. Det er imidlertid åbenbart at barrierne for handel med services har været langt størrre end for manufactures. Til fremme af mobiliteten af services har EU derfor for få år siden gennemført det såkaldte service direktiv. Det kunne godt fortjene en nøjere analyse - også ud fra en en law and economics synsvinkel. Deskriptiv analyse af handelen med service Analyse af udviklingen i samlet omfang af handel med services. Inter- versus intra-industri handel med services. Et nyere bidrag til den teoretiske literatur er J.F. Francois og B. Hoekman, 2009, Sevices, Trade and Policy, Working Paper Department of Economics, Johannes Keppler Univetsity, Linz, Austria. EU- Kommissionen har ligedes analyseret emnet i rapporter med hovedvægt på policy aspekter, specielt vedrørende service direktivet. Side 7 af 30

8 2.1c Nyprotektionismen- en trussel for verdensøkonomien GATT og senere WTO har haft stor succes med at reducere restriktioner for den frie handel. Denne liberalisering er sket i regi af handelspolitiske forhandlingsrunder, som mest iøjnefaldende har resulteret i multilaterale reduktioner af toldsatser. WTO giver imidlertid mulighed for under visse betingelser, at det enkelte land kan beskytte sin industri gennem anti-dumping measures, countervailing duties, eller safeguards. Disse protektionistiske instrumenterer i stigende grad blevet (mis-)brugt, hvorved den generelle liberalisering er blevet undermineret. I lyset af det aktuelle alvorlige tilbageslag i verdensøkonomien kan man frygte, at denne kattelem for protektionisme vil blive endnu mere udbredt. Synsvinkler af denne problemstilling kunne belyses i et kandidatspeciale. Elementer af indhold kunne være WTO-reglerne, empirisk analyse af brugen af de nyprotektionistiske handelsrestriktioner samt politisk økonomi som forståelsesramme for vælgernes efterspørgsel af protektionisme samt udbud af samme. World Trade Report, 2009, World Trade Organisation Rapporten indeholder en række analyser af problemstillingen og indeholder ligeledes en meget fyldig litteraturliste af relevante bidrag. 2.1d Paradokset: Ja til varehandel, men nej til migration Faktorudligningsteoremet i neoklassisk udenrigshandelsteori siger at varehandel udligner ikke blot varepriser men også faktorpriser. Ligeledes udligner faktorbevægelser ikke blot faktorpriser men også varepriser. Det er derforforbavsende, at varehandel ofte hilses velkommen i befolkningen, medens faktorbevægelser (migration) mødes med dyb modstand. Projektet tager udgangspunkt i at beskrive faktorudlingningsteoremet og sætter kritisk fokus på dets forudsætninger. Dernæst analyseres bredere mulige forklaringer på paradokset herunder sammenstød mellem migration, skat og velfærdsydelser i økonomier, hvor velfærdsstaten er stærkt udbygget. Wellish og Walz (1998), Why do Rich Countries Prefer Free Trade Over Free Migration, European Economic Review, 42 samt Razin og Sadka (1995), Resisting Migration: Wage Rigidity and Income Distribution, American Economic Review, Papers and Proceedings, e Anti-dumping foranstaltninger - told eller prisaftaler? Når der er konstateret dumping, kan et land under visse forudsætninger- reguleret af WTOiværksætte modforanstaltninger til beskyttelse af den hjemlige industri. Modforanstaltningerne kan enten være pålæg af en særtold af dumperens produkter eller indgåelse af en prisaftale med løfte om at dumping adfærden ophører. En række interessante spørgsmål rejser sig i den forbindelse: Hvilke betingelser skal være opfyldt for at anti-dumping foranstaltninger kan sættes i værk? Hvad er velfærdsvirkningerne af dumping? Hvad er virkningerne på prisdannelse og velfærd af de to typer af anti-dumping foranstaltninger? Hvilke af de to instrumenter bruges mest og hvorfor? Et udgangspunkt kunne være pioneer artiklen Reitzes, J. (1993), Antidumping Policy International Economic Review 34: samt oversigtartiklen Bloningen,B and T. Prusa (2001), Antidumping, NBERR Working Paper Side 8 af 30

9 2.1f Told og velfærd ved industrispecifikke shock og omkostninger ved reallokering af resourcer I den traditionelle analyse af told og handelsrestriktioner er told i almindelighed forbundet med et velfærdstab bortset fra eventuelle bytteforholdsgevinster for store økonomier, jævnfør teoruien om optimal told. Dette resultat beror dog på, at resourcerne kan reallokeres omkostningsfrit, ved shock. Hvis det ikke er tilfældet, kan told bidrage til afat afdæmpe virkningerne af shock med en positiv effekt velfærden sammenlignet med frihandel. BA-projektet kan fokusere denne problemstilling med støte i litteraturen på dette område. Et udgangspunkt kunne være pioneer artiklen Neary, P. (1978): Short-run Capital Specificity and Pure Theory of International Trade, Economic Journal, 88: g Flervareproduktion og international handelsteori Det er åbenlyst, at mange virksomheder producerer mere end en vare. På den baggrund er det forbavsende, at flervare-producerende virksomheder kun har en ringe plads i literaturen om internationale handelsteori. I de senere år er der dog kommet interessante bidrag med flervareproduktion og handel baseret på modeller med ojligopol eller monopolistisk konkurrence. En fremstilling og analyse af ene eller flere af dedisse modeller kunne være et velegnet tema for et BA projekt. Projektet kunne enten have hovedvægt på en teoretisk modellering eller alternativt på en empirisk analyse af graden af flervarefabrikation i en stadig mere globaliseret økonomi. En indgangsvinkel til literature kunne være artiklen Bernard, A.B., S., Redding and P. Schott (2010), Multiple-product Firms and Product Switching, American Economic Review, 100 (1), samt artiklen Eckel, C. And P.J. Neary (2010), Multi-product Firms and Flexible Manufacturing in the Global Economy, Review of Economic Studies 77, (1) h Perspektiver for udkants Danmark i lyset af teorien den ny økonomiske geografi Det skæve Danmark bliver skævere og skævere. Kan nyere økonomisk teori bidrage til forklaringen af den regionale udvikling i Danmark? Projektet kan sigte på at beskrive og søge at forklare den faktiske udvikling. I analysen af drivkræfterne for den regionale udviklingvil det være nærliggende at inddrage modelleringerne omkring den ny økonomiske geografi. Et udgangspunkt for den teoretiske analyse er lærebogen af Marrewijk (2007), International Economics: Theory, Application, and Policy, Chapter 13. Oxford 2.2 Makroøkonomi 2.2a Den store depression Den store depression i 1930 erne står som den vel nok mest centrale makroøkonomiske begivenhed i det 20 århundrede. Depression kan faktisk siges at have givet anledning til fremkomsten af makroøkonomi som en selvstændig disciplin. Desuden var læren fra depression helt afgørende for udformningen af krisepolitikker i forbindelse med krisen i 2008; direktøren for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke, var netop også ekspert på depressionen. De store spørgsmål som kan danne ramme for et BA projekt er følgende: Hvad forårsagede krisen, hvorfor blev den så dyb og langvarig, hvorfor spredte den sig globalt, og hvad afsluttede den? Romer, C., The Nation in Depression. Journal of Economic Perspectives, 7(3), Side 9 af 30

10 2.3a Årsagerne bag langsigtet økonomisk udvikling Forskellen i indkomster per indbygger på tværs af lande er et velkendt faktum. Men hvorfor der er disse forskelle er en kilde til debat mellem økonomer. Nogle økonomer har peget på institutioner som en afgørende forklaring bag disse forskelle, hvorimod andre peger på geografiske og kulturelle forskelle. Et projekt inden for dette emne kan fokusere på f.eks. institutioner eller geografis rolle. Acemoglu, D., Johnson, S., Robinson, J.A., The colonial origins of comparative develop-ment: an empirical investigation. American Economic Review 91, Weil, D., 2009 Economic growth. Pearson. 2.3b Demokrati og økonomisk udvikling Nogle lande har demokratiske politiske institutioner, hvorimod andre har diktatur. Hvilke kræfter skaber demokrati og kan de forklares ud fra en økonomisk oprindelse? Projekter inden for dette emne kan undersøge hvorledes specifikke faktorer som økonomisk udvikling eller øget handel fører til demokrati. Acemoglu, D., Robinson, J.A., Economic origins of dictatorship and democracy. Cambridge University Press, Cambridge, UK. Acemoglu, D., Johnson, S., Robinson, J.A., Yared, P., Income and democracy. American Economic Review 98(3), c Geography of artistic activity: Searching for determinants Artistic activity has seen remarkable geographic clustering throughout history. Little is however known on the determinants of these clustering patterns. Why was, for example, Paris so important for classical composers in the 19 th century, whereas Amsterdam, an equally wealthy, large city, played hardly a role within the field of music. For a sample of European cities, student s research should explore the extent and variety of: relevant cultural infrastructure (e.g. concert halls), related supply industries (e.g. sheet music producers), educational facitilites (e.g. music conservatories), etc. Literature: Birth Location, Migration and Clustering of Important Composers: Historical Patterns, joint with John O'Hagan, Historical Methods: A Journal of Quantitative and Interdisciplinary History, 2010, 43(2): Historical Patterns Based on Automatically Extracted Data: the Case of Classical Composers, joint with John O'Hagan (TCD), Historical Social Research (Section 'Cliometrics'), 2012, 37(2): d The role of taxation on the arts and cultural sector across European countries Recently, in several countries taxation of cultural goods and services has been increased. Little is however known on the possible consequences for the arts and cultural sector. In a cross-country research project, the student should analyse whether and to what extent: Higher direct public support of cultural production leads to higher indirect public support (i.e. VAT deduction). Higher public support of cultural production leads to higher private support. Tax incentives stimulate consumption of cultural goods and services. Tax incentives stimulate employment within the arts sector. Countries focus only on certain types of cultural products and provide support to those products/services at the cost of other products/services (specialisation hypothesis). Literature: O Hagan, J. (1998), The State and the Arts: An Analysis of Key Economic Policy Issues in Europe and the United States, Cheltenham: Edward Elgar. O Hagan, J (2011). Tax Expenditures in R Towse (editor), A Handbook of Cultural Economics (second edition). Cheltenham: Edward Elgar Publishing. Side 10 af 30

11 2.3e Agriculture, Development, and the Industrialization Process To look at the role of agriculture for development, and in particular the industrialization process. Agriculture s role here is usually considered to be to: 1) Increase productivity, so workers can move to the towns; 2) Provide capital for urban occupations through saving; 3) Earn foreign currency, so machines etc. can be bought from abroad; and 4) Provide a market for domestic manufactures. The project might for example examine those claims and look at examples of countries that have broken the mold by developing with agriculture leading the way. Denmark is of particular interest here. Literature: Broadberry, S. and K.H. O Rourke eds. (2010). The Cambridge Economic History of Modern Europe, Volume 1: Cambridge: Cambridge University Press, Chapter 6 Henriksen, I. (1993). The transformation of Danish agriculture in K.G. Persson (ed.). The Economic Development of Denmark and Norway since Aldershot: Edward Elgar Papers by Paul Sharp and others on Denmark s economic history, see: 2.3f Wine Economics The project might look at any of the topics within the emerging field of wine economics. The focus can be on the microeconomic level, for example regarding the organizations involved in producing and marketing wine, and what determines the price and consumption of wine. It is often the case that the price of a bottle of wine is determined by much more than its physical qualities. Often the reputation of a wine is just as important. Moreover, a consumer s utility from a glass of wine, as reflected by the ratings given by tasters, often depends very much on what information they have about the wine. On the macroeconomic level, it is possible to work on the international market for wine, for example. Much interesting work has been done recently on the economic history of wine markets. The modern day regulation of wine industries is another possible topic. Literature: See the Journal of Wine Economics. Duncan, A. & Greenaway, D. (2008). The Economics of Wine Introduction. Economic Journal 118:529, pp. F137- F260 (This special edition of the Economic Journal contains several other papers on wine economics.) Nye, J.V.C. (2007). War, Wine, and Taxes: The Political Economy of Anglo-French Trade, Princeton University Press Persson, K.G. & Sharp, P.R. (2007). The Cost of Ignorance: Reputational Rents in the Market for Tuscan Reds. Department of Economics Discussion Paper No Side 11 af 30

12 MANAGEMENT SCIENCE Ved spørgsmål til emnerne kontakt Ole B. Olesen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e- mail: 3.1 Supply Chain Management 3.1a Aggregeret Planlægning Når en virksomhed opstiller en aggregeret plan forsøger man bl.a. at få et overordnet overblik over den det fremtidige behov for arbejdskraft i de næste 4-12 måneder baseret på forecasts af en samlet efterspørgsel efter virksomhedens produkter. Planen specificerer endvidere sammenhængen mellem nødvendige lageropbygninger gennem perioden og omfanget af eventuel subcontracting. Der er muligheder for at forfølge forskellige strategier i udformningen af en optimal plan. Der knytter sig endvidere specielle problemer til hvordan man vælger at implemetere en aggregeret plan i en specifikation af egentlige produktions-planer (hvornår produceres hvad og i hvilke sekvenser). C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 12. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel b Aggregeret Planlægning for en mindre produktionsvirksomhed Der ønskes udarbejdet forskellige forslag til en aggregeret plan for de næste 12 måneder baseret på historiske data vedrørende efterspørgsel og tekniske forhold vedr. produktionen. Data foreligger disaggregeret på 27 varenumre, som skal aggregeres til et standard produkt (top-down analyse). Det gennemsnitlige arbejdskraftforbrug for hvert varenummer foreligger. Virksomhedens produkter er kendetegnet ved at have begrænset holdbarhed (fødevarer), så lageromkostningerne skal modelleres noget utraditionelt. Endvidere er virksomheden lokaliseret i et område, hvor det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, men virksom-heden råder p.t. over en veluddannet arbejdsstyrke af en vis størrelse. C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 12. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel c Optimal lagerstyring Emnet er relativt bredt og man kan bruge modeller og metoder fra produktion, planlægning og marketing. En mulighed er at arbejde med dynamiske, deterministiske lagerstyringsproblemer. En anden mulighed er at se på stokastiske, statiske lagerproblemer. En tredje mulighed er at se på varianter af EOQ formlen. Endelig kan man også vælge at se på, hvad en optimal lagerstyring er for hele eller dele af den supply chain, som virksomheden/organisationen er en del af. Det er også muligt at anvende software til disse analyser ved f.eks. at anvende Excel/VBA, Arena eller andet software. C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 13. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel 10. Side 12 af 30

13 3.1d Material Requirement Planning I MRP ser man på værktøjer, som en virksomhed kan anvende, til at planlægge produktionen, når produktionsprocessen er afhængig af leverancer fra Supply Chain partnere. Disse leverancer skal bestilles så de ankommer til netop det tidspunkt, hvor delen indgår i produktionsprocessen. C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel e Forecast Hver eneste dag beskæftiger virksomheder sig med at foretage beslutninger om fremtidige tiltag uden at de eksakt ved hvad fremtiden egentlig bringer. For eksempel, bestilles varer hjem til lageret uden at virksomheden præcist ved hvor stor den fremtidige efterspørgsel vil være. Ligeledes foretages investeringer uden virksomhederne præcist hvad den resulterende profit vil kunne blive. Der er mange måder at forecaste fremtiden på. Nogle firmaer anvender subjektive processer, som erfaringer og intuition, og andre anvender mere kvantitative forecast tilgange. Til disse metoder hører blandt andet glidende gennemsnitsmodeller, trend projections og regression for bare at nævne nogle få. Det er selvfølgelig muligt at anvende IT til at lave disse estimationer. C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 9. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel 7. John E. Hanke and D. W. Wichern Business Forecasting (2005) 3.1f Forecast af efterspørgslen efter produkter fra en mindre produktionsvirksomhed Der foreligger dag-til-dag efterspørgselsdata for 3 år disaggregeret på 27 varenumre. Der ønskes en forecast-analyse baseret på de første 2 år og valideret på data fra det 3. år. Efterspørgselstallene er influeret af sæsonvariationer og kampagnetilbud. Der ønskes både en forecastanalyse på de enkelte varenumre men også på aggregerede produkter. Der foreligger infomation om, hvilke varenumre der dækker over produkter med en høj grad af mulig substitution. Data stammer fra en merc-hovedopgave, så der er mulighed for at performance af den bedste forecast-model kan vurderes op mod den i hovedopgaven valgte forecast-model. Data ligger i form af et Excel ark, så der er mulighed for at anvende IT til disse estimationer. C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 9. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel 7. John E. Hanke and D. W. Wichern Business Forecasting (2005) 3.1g Projektplanlægning I mange virksomheder optager igangværende projekter hovedparten af virksomhedens ressourcer. Det er derfor vigtigt at virksomheden har kontrol med disse projekter, både hvad tid angår og med hensyn til de ressourcer som projekterne trækker på. Der er mange løsningsmetodikker til hvordan en virksomhed kan kontrollere sine projekter - nogle anvender matematiske formuleringer, og andre er mere algoritmeorienterede. C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 5. A. Shtub, J. F. Bard and S. Globerson: Project Managemetn: Processes, Methodologies and Economics. (2005) Side 13 af 30

14 3.1h Facility Layout Facility Layout drejer sig bl.a. om hvorledes indretningen af en butik eller produktionshal vil kunne optimeres. I mange varehuse er der f.eks. rift om de gode hyldepladser som kunderne ser. Ligeledes er det vigtigt for produktionsvirksomheden at få indrettet sin produktionshal således at f.eks. transporttiden imellem produktionsstederne er mindst mulig. I dette emne er der mulighed for at arbejde videre med Jensens Add-Inn er eller måske endda lave sine helt egne løsningsrutiner 3.1i Capacity Management Dette emne ser på de problemer, som en virksomhed står over for, når efterspørgslen efter dens produkt/ydelse er højere end forventet. Her beskæftiger man sig bl.a. om evaluering af kapacitetsalternativer, samt generelt at afdække hvilke tiltag, som vil kunne forøge virksomhedens såkaldte throughput. Der kan inddrages en diskussion af fordele og ulemper ved en klassiske infleksibel batch produktion med store mellemlagre versus et mere lean design med en fleksibel teknologi. Fisher, Marshall L What Is the Right Supply Chain for Your Product? Harvard Business Review. 75 (2/4), p j Supply chain management Emnet er bredt og der kan der bruges modeller og metoder fra planlægningsmetoder, produktion og lager samt marketing. Det kan være nyttigt at tage udgangspunkt i et specifikt problem. Eksempelvis kan man undersøge, hvordan information og beslutningstagen i en distributionskanal kan koordineres, så at de enkelte beslutningstagere handler på en optimal måde, set ud fra kædens synspunkt. 3.2 Lean Manufacturing / Value Stream Mapping 3.2a Pull versus Push hvad er Lean Manufacturing? Fordelene ved Lean Manufacturing fremhæves i mange sammenhænge, men der er ofte forskellige forklaringer på, hvad der nærmere karakteriserer Lean. I nogle sammenhænge fremstilles Lean som Make to Order, mens andre fremhæver pull-produktion som det afgørende karakteristika. Dette bachelorprojektemne lægger op til en diskussion og afklaring af, hvad der egentlig karakteriserer Lean. Projektet kan trækkes i flere forskellige retninger. Man kan f.eks. sætte fokus på pullproduktions-design som Kanban-systemet, oprindeligt anvendt i The Toyota Production Model eller det nyere begreb CONWIP-styring. Sammenhæng mellem throughput og variabilitet er et andet vigtigt område. Man kan også vælge at sætte fokus på den del af en Lean-implementering, som benævnes Value Stream Mapping, og som handler om at identificere ubalancer i et produktions-design (se f.eks. bogen Learning to See.. ). Endelig kan man vælge at lægge vægt på simulering, idet mange af aspekterne ved Lean lader sig afprøve i simple simulerings-modeller. Vi råder over et simuleringsværktøj ARENA, som er relativt let at anvende, idet modeller formuleres ved hjælp af opstilling af og sammenhæftning af grafiske moduler, præcis som i opstillingen af et flowchart. Fisher, Marshall L What Is the Right Supply Chain for Your Product? Harvard Business Review. 75 (2/4), p W. J. Hopp: Supply Chain Science (2003), free download W. J. Hopp and M-. L. Spearman: To Pull or Not to Pull: What is the Question. In Manufacturing and Service Operations Management Vol. 6, no , pp M. Rother and J. Shook: Learning to See: Value Stream Mapping to create value and eliminate muda. Side 14 af 30

15 3.2b Simulering af TWI s produktionsproces af traktor komponenter før og efter en Lean implementering. I bogen Learning to See: Value Stream Mapping to create value and eliminate muda gennemgåes og illustreres Value Stream Mapping, som er en vigtig del af en Lean implemetering. Specielt indeholder bogen en række oplysninger fra en case, der omhandler TWI s produktionsproces af traktor komponenter. Dette bachelorprojektemne lægger op til at der skal foretages en nærmere analyse af hvor hensigtsmæssigt denne produktion er organiseret (udnyttelsesgrad, throughput, cycle-tid, Work in Progress ophobninger etc.). Den beskrevne produktionsprocess skal endvidere analyseres ved hjælp af simulering, og effekten af forskellige ændringer i produktionsdesignet skal afprøves. Vi råder over et simuleringsværktøj ARENA, som er relativt let at anvende, idet modeller formuleres ved hjælp af opstilling af og sammenhæftning af grafiske moduler, præcis som i opstillingen af et flowchart. Forskellige forslag til en Lean-implentering skal diskuteres og analyseres ud fra hvordan produktionensprocessen opfører sig i simuleringer. Mere teoretiske aspekter af hvad der karakteriserer Lean kan tillige inddrages i projektet. Fisher, Marshall L What Is the Right Supply Chain for Your Product? Harvard Business Review. 75 (2/4), p W. J. Hopp: Supply Chain Science (2003), free download W. J. Hopp and M-. L. Spearman: To Pull or Not to Pull: What is the Question. In Manufacturing and Service Operations Management Vol. 6, no , pp M. Rother and J. Shook: Learning to See: Value Stream Mapping to create value and eliminate muda. 3.3 Ruteplanlægning / Lokalisering 3.3a Ruteplanlægningsmodeller Ruteplanlægningsproblemet består i, at et antal kunder skal betjenes fra et depot. Hver kunde har en kendt efterspørgsel. Denne efterspørgsel skal dækkes af en leverance fra depotet. Det sker ved, at der fra depotet sendes varer med køretøjer til kunderne. Hvert køretøj har en begrænset kapacitet. Problemet består nu i at betjene kunderne og samtidig minimere de samlede transportomkostninger. Dette problem kan formuleres og løses som et matematisk optimeringsproblem. Der ønskes udarbejdet en oversigt over og en sammenligning af modeller til løsning af et eller flere af denne type problemer. Modellerne kan implementeres i GAMS/VBA; men der er også mulighed for at lave et rent metodisk projekt inden for emneområdet. 3.3b Traveling Salesman Problemet En sælger står i sin hjemby og skal næste dag besøge en bestemt mængde af sine kunder. Sælgerens problem består i at tilrettelægge en sammenhængende rute af kortest mulig længde, så samtlige kunder besøges præcis en gang på ruten. Problemet er et klassisk kombinatorisk optimeringsproblem. Man kan f.eks. forestille sig, at 20 kunder skal besøges. Der er 20 muligheder for valg af den første kunde på ruten, 19 for den anden o.s.v. Det betyder, at den korteste rute blandt 20*19*...*1 skal identificeres. Det kan selvfølgelig ske ved at opregne længderne for samtlige mulige ture, men deres antal er meget stort. Alternativt kan problemet formuleres som et binært optimeringsproblem og løses v.h.a. f.eks. Branch & Bound. Opgaven består i at forklare et antal matematiske formuleringer af problemet og implementere en eller flere af disse. Der er mulighed for at arbejde på praktiske datasæt, f.eks. ved at lade kunderne bo i forskellige byer. Side 15 af 30

16 3.3c Metaheuristikker til løsning af kombinatoriske optimeringsproblemer En række logistiske problemer, f.eks. indenfor området rutelægning, kan løses ved matematisk modellering, typisk i form af bygning af en binær optimeringsmodel, som efterfølgende løses f.eks. ved brug af Branch & Bound algoritmen. Men der er udviklet nye metoder til løsning af disse problemer, som har vist sig meget effektive i praksis, f.eks. Simuleret Annealing og Tabu Search. Simuleret Annealing og Tabu Search resulterer ikke nødvendigvis i bestemmelse af en optimal løsning for det foreliggende problem, men typisk i en god løsning. Der ønskes givet en præsentation af en af disse metoder og dens anvendelse til løsning af f.eks. den nævnte type problemer. 3.3d Planlægning af postruter Posten i Odense uddeles hver dag af et antal postbude, der hver især dækker et fast distrikt. En postrute er en specifikation af, i hvilken rækkefølge de enkelte veje i distriktet betjenes. Det er muligt at fastlægge ruten, så den samlede vejlængde, som buddet tilbagelægger, bliver så kort som mulig. Dette kan formuleres som en matematisk optimeringsmodel. Der ønskes givet en oversigt over metoder og modeller til løsning af denne type problemer. Der er mulighed for at arbejde på et mindre datasæt, men også for at lave et rent teoretisk seminar indenfor emneområdet. 3.3e Lokalisering af en virksomhed En virksomhed producerer til en nogenlunde fast kundekreds. Virksomheden er p.t. placeret f. eks. i trekantsområdet, men man har konstateret, at man gennem de senere år har fået flere og flere kunder bosiddende på Sjælland. Det betyder, at en stadig større del af produktionen skal transporteres fra Jylland til Sjælland, hvilket indebærer ganske store transportomkostninger. Virksomheden overvejer derfor p.t., om den skal flytte til en anden placering. Problemer af den type kan løses ved brug af optimeringsmetoder. Projektet indebærer en præsentation af nogle af disse metoder og en implementering af en eller flere af disse i f.eks. Excel/VBA eller andet software. 3.4 Benchmarking / Produktivitetsanalyse 3.4a Produktivitetsmåling Et pengeinstitut overvejer en omfordeling af ressourcer, f.eks. bemanding mellem sine filialer. Derfor ønskes en indikation af, om en given filial p.t. er tildelt for mange eller for få ressourcer i forhold til indtjening og leveret mængde ydelser. Det spørgsmål kan besvares ved udarbejdelse af en produktivitetsanalyse. Der foreligger flere metoder til produktivitets-analyse. DEA-metoden er baseret på anvendelse af lineær programmering. Emnet sigter imod anvendelse af DEA til produktivitetsevaluering baseret på real-life datasæt. De praktiske anvendelser kan f.eks. baseres på datasæt fra bibliotekssektoren, politikredse, falckstationer, statsamter, men det er muligt for den enkelte selv at vælge sit analyseområde. 3.4b Benchmarking af danske folkeskoler Hvilke folkeskoler/privatskoler klarer sig bedst i den meget omdiskuterede OECD PISA undersøgelse af skoleelevers præstationer? I dette emne ønskes en analyse af dette problemfelt med udgangspunkt i de danske PISA-data. Et udgangspunkt for en sådan analyse kunne være en estimation af skolernes produktionsfunktion baseret på lineær programmering med ressourceforbrug som input og antal underviste elever og deres præstationer i diverse PISA-tests som output. Man kunne også formulere en statistisk model med fokus på sammenhængen mellem de forbrugte ressourcer og antal elever og deres præstationer. Datasæt dækkende den danske skolesektor er til rådighed og inkluderer diverse baggrundsdata for eleverne i form af data på forældrebaggrund. Side 16 af 30

17 3.4c Krevi s benchmarking af danske folkeskoler I juni 2011 offentliggjorde Krevi en rapport med titlen Effektivisering i folkeskolen, Muligheder og metoder. Rapporten fremlægger analyser af produktiviteten af danske folkeskoler baseret på dels DEA-metoden og dels statistiske analyser af forældre baggrund i form af socioøkonomiske karakteristika. Rapporten forsøger at svare på, hvor stor en betydning skolevalg har for indlæring. Vi har det meste af Krevi s data liggende, og disse data kan f.eks. anvendes i et bachelorprojekt, hvor man fokuserer på folkeskoler i udvalgte områder af Danmark, eller anvender andre DEAmodeller for at undersøge om resultaterne ændrer sig. Man kunne også se på betydningen af forældrebaggrund for performance fra skolernes side. Side 17 af 30

18 MIKROØKONOMI Ved spørgsmål til emnerne kontakt Mickael Bech, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e- mail: 4.1 Adfærdsøkonomi og eksperimentiel økonomi Forståelse af individers adfærd og viden om deres præferencer er yderst relevant i mange sammenhænge - som ved implementering af offentlige interventioner eller for virksomheder i salgsøjemed. Empiriske studier og eksperimenter af individers adfærd har ofte vist en uoverensstemmelse mellem hvordan individer rent faktisk handler og hvad vi vil forvente givet antagelserne fra neoklassiske økonomiske teori om den rationelle mand homo-economicus. Indenfor de seneste år har man med stigende interesse forsøgt at forklare disse irrationelle adfærdsmønstre via psykologiske teorier deraf navnet behavioural economics. Med afsæt i resultater fra økonomiske eksperimenter og værdisætningsundersøgelser forsøges individers adfærd forklaret gennem psykologiske teorier om menneskets adfærd, og herefter indarbejdet i den økonomiske model (og teori) apparat. Følgende emner kunne anvendes indenfor dette tema: 4.1a Heuristics og bias i hypotetiske værdisætningsmetoder Såfremt den studerende viser interesse for det vil der være mulighed for at få udleveret datasæt fra eksisterende spørgeskemaundersøgelser til egne analyser. 4.1b Regulering af adfærd Hvorfor og virker det? Fokus kunne være på livsstil og adfærd der påvirker vores sundhed. 4.1c Eksperimentel økonomi Med udgangspunkt i tidligere studier eller gennemførelse af eget eksperiment undersøges individers adfærd i en bestemt økonomisk sammenhæng. 4.2 Arbejdsmarkedsøkonomi/-politik Tilstandene på arbejdsmarkedet er af overordentlig stor betydning for den enkelte såvel som for samfundet som helhed. På mikroniveau kan den enkelte persons deltagelse eller udelukkelse fra markedet ses som en funktion af personernes og virksomhedernes adfærd under de restriktioner, som markedet er underkastet. Det gælder markedsformen og de økonomisk politiske virkemidler. På makroniveau er arbejdsmarkedets funktionsmåde af stor betydning for arbejdsløshedsniveauet og dermed for de produktionsressourcer, der er til rådighed for økonomien. Følgende emner kunne anvendes indenfor dette tema: 4.2a Labour standards / Employment protection legislation 4.2b Reducerer minimumslønninger beskæftigelsen? 4.2c Er der stadig hysteresis på de europæiske arbejdsmarkeder? Side 18 af 30

19 4.2d Insider-outsider teorier 4.2e Outsourcing og lønniveauer 4.2f Optimalt valg af uddannelse 4.2g Dagpenge og kontanthjælp 4.2h Aktiv arbejdsmarkedspolitik 4.3 Bolig- og byøkonomi Boligøkonomi handler om husholdningernes valg af optimal boligform under de begrænsninger, som boligmarkedet, de finansielle markeder og den økonomiske politik fastlægger. Fri konkurrence hersker på nogle områder, men for mange boligformer er der lovregulerede begrænsninger. Det gælder også for boligfinansieringen. Byøkonomi handler om byernes (og landets) struktur og udvikling, som en funktion af optimale valg for lokaliseringen af virksomheder og boliger. Også her kan regulering påvirke markedets funktionsmåde. Eksempler på emner under dette tema kunne være: 4.3a Bolig og velfærd siden Anden Verdenskrig 4.3b Sammenhængen mellem boligsektoren og konjunkturbevægelserne 4.3c Huslejeregulering og fordeling 4.3d Valg af optimal boligform 4.3e Finansielle restriktioner og boligform 4.3f Boligområder og kriminalitet 4.3g Teknisk insolvente boligejere 4.3h By- (og land)udvikling i Danmark 4.3i By- (og land)udvikling i Europa Side 19 af 30

20 4.4 Branche, markedsstruktur og konkurrencelovgivning I dette emneområde er ideen at beskrive og analysere en branches markedsstruktur med afsæt i økonomisk teori og herudfra f.eks. vurdere konkurrenceforholdene i branchen eller vurdere branchens udvikling i de kommende år. Man kan yderligere inddrage specielle økonomiske mekanismer i branchen og analysere virkningen heraf på konkurrencen. Et udgangspunkt kan også tages i den danske og/eller europæiske konkurrencelovgivning med henblik på at vurdere om denne (også de facto) overholdes. Eksempler kunne være: En analyse af det danske bryggerimarked hvor vi som bekendt har mange små aktører og enkelte store samt flere og flere udenlandske kombattanter. Hvordan vil dette marked udvikle sig? Et andet eksempel er luftfart. Vil discountselskaber vinde yderligere frem? Underminerer loyalitetsprogrammer konkurrencen i markedet og så videre? Mere konkret kan man også analysere en specifik virksomhed og dets marked: Kan B&O f.eks. overleve som luksusbrand i et kompetitivt globalt marked. Kan Mærsk- Møller containerfragt blive en vedvarende rentabel forretning. Har Dong Energy for megen magt i den danske energisektor, har Danske Bank ditto i banksektoren etc. etc. Mulighederne er mangfoldige i dette emne. 4.5 Energi- og miljøpolitik Energi- og miljøøkonomi udspringer teoretisk af eksternalitetsproblematikken og de hermed forbundne velfærdsmæssige tab. I praksis drejer det sig om emner vedrørende regulering af den forurenende virksomhed eller industri, og endvidere kan eksternaliteter betragtes mellem nationer, når fokus rettes mod global forurening, hvor bl.a. CO2-problematikken er aktuel. Det er centralt, hvorvidt den energi- og miljømæssige regulering skaber omkostningseffektivt nationalt og/eller globalt det vil sige, om en given politik skaber mest mulig velfærdsstigning for de afsatte ressourcer til regulering. I disse emner kan også den nyere informationsøkonomiske teori anvendes, da regulering ofte finder sted i en ramme af adverse selection eller moral hazard. Også problemstillinger vedrørende værdisætning af miljøgoder er oplagte inden for dette emne. 4.6 Lægemiddeløkonomi Lægemidler spiller en betydelig funktion i den behandling, som sundhedsvæsenet tilbyder og påvirker sundhedsvæsenets produktivitet. Desuden er mange mennesker afhængig af effektive lægemidler for at kontrollere kroniske sygdomme. Lægemiddelindustrien er derfor af vital betydning i samfundet. Udvikling og produktion af lægemidler varetages i dag af store virksomheder, der leverer til mange lande. Desuden er mange lægemidler beskyttet af patenter, hvilket giver producenterne af disse lægemidler monopol i en årrække. På den anden side er netop patenter, og dermed udsigten til at have eneret på et lægemiddel, en vigtig tilskyndelse for at udvikle nye lægemidler. Disse og en række andre forhold påvirker markedet for lægemidler, og dermed priserne på lægemidler. Det påvirker igen såvel forbrugernes (dvs. patienternes) udgifter som de offentlige udgifter til lægemidler. Eksempler på emner under dette tema kunne være: 4.6a Ændring af tilskud til lægemidler 4.6b Competition for off-patent medicines 4.6c Welfare effects of parallel import 4.6d Determinants of reimbursement status Side 20 af 30