Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole"

Transkript

1 Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT Om Robert Schumanns lied Mondnacht PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

2 PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Orla Vinther At tolke et digt Om Robert Schumanns lied Mondnacht PubliMus nr Esbjerg, februar 2012 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Kirkegade Esbjerg Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen Margrethe Langer Bro Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3

4 - 3 - Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT Om Robert Schumanns lied Mondnacht Indledning Med sproget kan vi beskrive fænomener, stille spørgsmål og svare, sige ja og nej. Musikken lever sit eget liv som dynamiske lydmønstre uden et betydningsindhold, der er fastlagt på forhånd. Derfor rummer 1800-tallets lied et fascinerende paradoks: to udsagn forenes, et tekstligt og et musikalsk og et tredje opstår, lieden, som er mere end summen af de to første. Et umage par, tekst og musik, smelter sammen, og en ny fuldværdig organisme opstår, et nyt kunstnerisk udsagn. Digtet giver komponisten en oplevelse, som stimulerer og frigør hans fantasi. Tonerne begynder at danse i sindet, musikken begynder at synge i ham. Tonerne knytter sig til ordene, ligesom melodilinjen er inspireret af tekstens deklamatoriske udformning. Melodikurven udvikler sig som helhed i overensstemmelse med digtets grundstemning eller stemningskontraster med dets emotionelle eller dramatiske accenter og højdepunkter. Menneskestemmen er musikkens mest nuancerige og udtryksfulde medium. Den udtryksfylde, som sangeren lægger i ordenes deklamation, gennemsyrer hver fase af melodien. Tonerne farves af sproglyden i et stadigt varieret spektrum af klanglige nuancer. Derfor kommunikerer lieden et rigt og mangedimensionalt følelses- og betydningsunivers. I lykkelige øjeblikke bliver vi resonante for det budskab, lieden formidler. I sindet opstår en dyb genklang.

5 - 4 - Men uanset hvor spontant og intuitivt komponisten arbejder med sit stof, er liedens følelses- og betydningsdimensioner uløseligt knyttet til værkets strukturer i teknisk-musikalsk forstand. For analytikeren er det derfor en udfordring at finde, beskrive og tolke de strukturer, i hvilke den musikalske oplevelse er forankret. Robert Schumanns Mondnacht med tekst af Joseph von Eichendorff er sang nr. 5 i samlingen Liederkreis op. 39 fra Udgangspunktet for den følgende analyse er en livslang fascination af den klangverden af lysende, magisk skønhed, Schumann udfolder i sin lied, og en fascination af de forfinede harmoniske og melodiske midler, hvormed Schumann føjer en personlig tolkningsdimension til Eichendorffs digt. Det er analysens hensigt at vise, hvorledes samspillet mellem musikalsk oplevelse og metodisk eftertanke kan åbne værket og gøre det mere rummeligt for vor forestilling, mere omfangsrigt for vor erkendelse og dybere for vor oplevelse. Her bør vi lytte til Erik Christensen: Den relevante og rigtige rækkefølge må altid være: Først musikken, derefter analyse. Og så må man igen glemme analysen og opleve musikken i en anden umiddelbarhed og den vil vise sig at indeholde en klarere, stærkere, dybere og mere sammenhængende oplevelse. Og Den abstrakte nodeanalyse uden klangerindring er indsnævrende og dræbende. Men i relation til den klingende musik bliver analysen livgivende og åbnende. (Christensen 1992: 27-28)

6 - 5 - Joseph Karl Benedikt von Eichendorff ( ) Mondnacht fra samlingen Geistliche Gedichte (1841) Teksten Med sin besjælede naturlyrik var Eichendorff ved siden af Heine og Goethe den digter, der oftest blev tonesat i den tysk-romantiske liedtradition, foruden af Schumann også af Mendelssohn, Hugo Wolf, Richard Strauss og mange andre. Alene i 1800-tallet findes 41 forskellige musikalske udsættelser af digtet Mondnacht. Eichendorffs Mondnacht består af tre strofer med hver fire linjer. De tre strofer er ensdannede, for så vidt som alle strofer har parvise rim i mønstret abab (f.eks. 2. strofe: Felder-sacht, Wälder-Nacht ). Der er tre betoninger i hver linje med jamben som gennemgående versefod (ubetonet-betonet). I hver strofe har 1. og 3. linje syv stavelser; slutter derfor tryksvagt ved bortfald af sidste betonede stavelse. 2. og 4. linje har seks stavelser; slutter derfor trykstærkt. Den vigtigste betoningsafvigelse er i 3. strofe, hvor 2. og 3. linje

7 - 6 - begynder med betonet stavelse ( Weit og Flog ) i modsætning til de øvrige linjers tryksvage eller optaktiske begyndelse. Første strofe sætter i datid det fine erindringsbillede: det var, som bøjede himlen sig ned og kyssede jorden, der nu måtte drømme derom i månens skær: det månelys, som får blomsternes farver til at lyse ( Blütenschimmer er digtets eneste sammensatte navneord og i øvrigt en sproglig nydannelse). Konjunktiverne hätt og müsst antyder det uvirkelige. Vi er i nattens og drømmenes rige. Anden strofe, derimod, hører virkeligheden til. I første strofe udtrykkes erindringsbilledet i to sætninger på hver to linjer adskilt ved komma. I anden strofe er hver linje en hovedsætning, der udtrykker en naturbetragtning. Her tales direkte om brisen og de bølgende aks. Skovens susen føjer en lydlig dimension til billedet. I sidste linje kommer så den smukke udklang: So sternklar war die Nacht. Derved skaber Eichendorff en overgang til tredje strofes fantasiverden, hvor drømmen igen hersker. For første gang møder vi det lyriske jeg, hvis bevingede sjæl stille flyver over landene mod det hjem, som jeg opfatter som en metafor for himlen. Igen forstærker konjunktiven flöge det uvirkelige. Også i tredje strofe sammenfattes linjerne to og to Læg mærke til bevægelsen i digtet: I første strofe nedadgående: himlen bøjer sig mod jorden; i anden strofe er den lyriske skildring og bevægelsesimpulserne i ging, wogten og rauschten horisontale. I tredje strofe flyver sjælen mod hjemmet, opad mod himlen, Som helhed udfoldes digtet derfor i en A-B-A 1 -form såvel indholdsmæssigt som formalt (se s. 5): De to yderstrofer i drømmens verden indrammer anden strofe i realiteternes verden understreget ved de to yderstrofers konjunktiv over for midterstrofens indikativ. Bestemmende er også digtets fine energistrømme, dets bevægelsesretninger ned-hen-op, og sætningernes længde: to + to linjer i første og tredje strofe i modsætning til midterstrofen, hvis fire linjer hver er en hovedsætning med et sluttet udsagn.

8 - 7 - Tekst og musik i form og betoningsforhold Ligesom digtet er lieden tredelt (der henvises til partitur på siderne 17-20). 1. del t (forspil t. 1-6, første strofe t. 7-22) 2. del t (mellemspil t , anden strofe t ) 3. del t (tredje strofe t , efterspil t ) Også i henseende til digtets betoningsforhold arbejder Schumann synkront: Som i digtet har musikken til tredje strofes 2. og 3. linje betonet begyndelse (t. 49 weit, t. 53 flog ) medens alle øvrige linjebegyndelser som i digtet er optaktiske. En finhed: Ordet dass i sætningsbegyndelsen dass sie im Blütenschimmer burde ifølge det herskende jambiske betoningsmønster være placeret ubetonet og optaktisk som tredje ottendedel t. 14, men er forskudt en ottendedel til den fuldtaktige og betonede første ottendedel t. 15. Den kunstneriske begrundelse: I talenær deklamation er dass i sætningsbegyndelsen dass sie im Blütenschimmer relativt betonet; og klaverets gentagne sekstendedele i forbindelse med grundlagsakkorden C# 7 på tertsen eis, der klinger over to takter, bidrager til at relativere det betonede etslag. Som helhed virker t nemlig som én lang optakt til t. 16 en tolkning, der støttes af skiftet fra den bidominantiske (optaktiske) C# 7 t til udløsningsakkorden F#-m t. 16. Eksempel 1 Medens digtets form er A-B-A 1, disponerer Schumann anderledes i sin tredeling (se eksempel 1): Sangstemmen i første strofe i oversigten A falder i to ensdannede melodiske perioder på hver otte takters længde (tt og 15-22), i oversigten a og a. De to melodiske perioder gentages i anden strofe t og 37-44, der derfor også angives ved a og a. Klaversatsen i første strofe gentages

9 - 8 - i anden, men klangligt beriget (derom senere). Derfor betegnes formleddet A 1. Musikken til tredje strofe t er væsentligt ændret i såvel sangstemme som i akkompagnement. Sangstemmens ottetaktsperiode i t er ny, betegnes derfor b, medens sangstemmen t er en variant af melodien t. 7-14, derfor betegnet a 1. Storformen bliver derfor A-A 1 -B, en barform. Vi har nu gennemført den beskrivelse, som er en nødvendig forudsætning for analysen. Vi kender digtets indhold og form (A-B-A 1 ), vi har noteret os, hvorledes Schumann har disponeret sin lied i forhold til digtets form og hæftet os ved, at lieden ligesom digtet er tredelt, men disponeret, så der er en stor lighed mellem første og anden strofe, medens tredje strofe har sin egen melodiske profil, altså en A-A 1 -B form. Schumann foreskriver, at foredraget skal være zart und heimlich ( sart og hemmelighedsfuldt ), og klaversatsen skaber da også et bedårende og poetisk klangligt rum for de seks melodiske perioder. Klaversatsens gentagne sekstendedele er gennemgående og enhedsskabende. Men klaversatsen indeholder også andre enhedsskabende elementer. Forspillet t. 1-6 gentages som mellemspil t , ligesom harmoniseringen af anden strofe som sagt er identisk med første, blot klangligt beriget. Efterspillet t resumerer og neddæmper klaveroverstemmens faldende sekstendedelslinjer. Den tonepoetiske tolkning i gentagelse, variation og kontrast Lad os nu gøre os tanker om, hvad der har motiveret Schumann til at komponere barformen A-A 1 -B, hvor den afsluttende strofe udvikler sig til et i visse henseender kontrasterende formled med som det vil vise sig konkluderende karakter. De to første strofer beskriver i tekst og musik en smuk erindring ( Es war als ) om et roligt, dæmrende, månebelyst landskab, hvor himlen bøjer sig mod jorden i et kys, og hvor en mild brise forårsager den eneste bevægelse i et

10 - 9 - hvilende landskab, som bringer den romantiske billedkunstner Caspar David Friedrich i erindring. Riesengebirgslandschaft Caspar David Friedrich ( ) I modsætning hertil mobiliserer tredje strofe ny energi, som først fører os indad, dernæst ud og op i den stjerneklare nat. Det poetiske jeg giver sig til kende, sjælen får vinger, flyver gennem de stille lande som om den ville flyve hjem. Dette er, tror jeg, hvad der har motiveret Schumann og inspireret ham til at ændre tredje strofe og give det musikalske en ny retning. Det næste spørgsmål, der nu rejser sig, er følgende: Ved hvilke midler undgår Schumann oplevelsen af monotoni og stilstand i sin lancering af fem melodiske ottetaktsperioder, hvoraf de fire er identiske (første og anden strofe) og den femte i tredje strofe (t ) er en variant?

11 Jeg tror, en del af svaret ligger i den tonepoetiske tolkning af digtets bevægelsesenergier (i første strofe himlen, der bøjer sig mod jorden, i anden strofe den sagte brise, der bringer aksene og træernes blade i bevægelse, i tredje strofe sjælen, der stille flyver mod hjemmet). Disse bevægelser tolkes på tre planer: For det første derved, at de harmoniske bevægelser i første og anden strofe konsekvent undgår at definere Tonika E-dur som en hvilende hovedfunktion. I stedet er de harmoniske bevægelser orienteret mod Dominanten H-dur i såvel forspillet som i harmoniseringen af de to første strofer. Forspillets fem takter er én lang udkomponering af Dominantfunktionen begyndende med H-dur med stor none cis. I t indgår Tonika E-dur som første led i en halvslutningskadence til Dominanten. For det andet er klaversatsen præget af nedadgående kromatiske bevægelser, der i forbindelse med synkopedissonanser i sekstendedele forstærker indtrykket af blidt strømmende fremdrift. Det gælder forspillets t. 2 og 4, der gentages t. 24 og 26 og varieret i t. 48. For det tredje skaber Schumann i første og anden strofe et funktionstonalt flow - og dermed illusionen om blidt strømmende bevægelse - ved en gennemgående trinvis faldende kvintsekvens over fire takter (se t med harmonisk analyse). I E-dur beskrives bevægelsen C# 7 - F#m, H 7 -E, altså funktionsmæssigt (D 7 )-Sp, D 7 -T. Sekvensen når Tonika E-dur som sin endestation, men denne Tonikafunktion videreføres som sagt til halvslutning på Dominanten H-dur. Vi hører sekvensen første gang t. 7-10, og den gentages i t I anden strofe klinger sekvensen t og t I t er såvel det klanglige som det fremdriftsprægede intensiveret ved noneforudhold for Sp og T (se t med harmonisk analyse). Den tonepoetiske tolkning i melodi og harmoni Vi har nu præciseret, ved hvilke midler Schumann skaber fremdrift og oplevelsen af kontinuerlig bevægelse i sin musik, der modsvarer de bevægelser, der kommer til udtryk i digtets første og anden strofe (om tredje strofe senere).

12 Lad os nu se nærmere på, hvorledes Schumann tolker andre sider af tekstens indhold. Jeg opfatter klaverets forspil som en tonepoetisk tolkning af det fine erindringsbillede i første digtstrofe: De to første toner åbner et klangrum over mere end fire oktaver, fra kontra-h til trestreget cis ( H til cis ). Derefter bøjer de to yderstemmer sig mod hinanden, de konvergerer og mødes på tertsen a -cis på sidste ottendedel t. 1, hvorefter de sammen bevæger sig nedad i kromatisk glidende synkoper en tonepoetisk tolkning af den maskuline der Himmel eller måske af månens stråler, der sænker sig for kysse den feminine die Erde, der nu må drømme om sin elskede i månebelyste blomsters skær. En klanglig detalje af helt usædvanlig intensitet og prægnans finder vi i t. 8. Her klinger samtidigt i sangstemmen tonen eis som opadgående ledetone til fis og i klaverets understemme tonen e som nedadgående ledetone til dis. Intervallet e-eis er en forstørret prim, klinger som lille sekund og her oktavforlagt. Denne skærpelse af det klanglige gentages i takt 16 og i anden strofe med forstærket virkning: I t. 30 foregribes nemlig dissonansen eis-e på tredje og sidste ottendedel af endnu en skarpt klingende dissonans på taktens første ottendedel, hvor klaverunderstemmens forslag gis (for fis på anden ottendedel) dissonerer som uforberedt lille sekund mod a i klaverets højre hånd. I t. 38 klinger igen to skarpe dissonanser, men dennegang samtidigt. Til dissonansen eis-e føjes nu dissonansen eis-fis (sangstemmen mod klaverets overstemme). Den måde, hvorpå de skarpt klingende, uforberedte dissonanser indtræder (i tt. 8, 16, 30 og 38), viser, med hvilken omhu og konsekvens Schumann disponerer for at skabe indtrykket af klanglig intensivering i 2. strofe. En sidste iagttagelse t : Med forslaget gis for fis i t. 30 spiller klaverunderstemmen nu en (ny) trinvis nedadgående bevægelse i ottendedele: gis-fis-e-dis. Denne melodi føjer en fin bevægelsesimpuls til tekstens ging durch die Felder. Udformningen af sangstemmens gennemgående ottetaktsperiode er bemærkelsesværdig. Vi ser nu på forløbet fra sidste ottendedel t Sangstemmens Es war, als hätt der Himmel, forsætningen, begynder med rolige gentagelser af cis fra sidste ottendedel t. 6 efterfulgt af den trinvist stigende melodi til højtonen fis t. 8-9 med afsluttende kvintfald til

13 Dominantens grundtone h. Denne forsætning ledsages af en harmonisk fremdriftspræget og dynamisk kvintsekvens i klaverets mellemregister og i tæt beliggenhed. Klaverunderstemmens dybeste tone er dis t. 9. Eftersætningen, die Erde still geküsst t , synges på en roligt nedadgående brydning af E-durs treklang med et afsluttende opadgående kvintspring til en åben slutning på Dominantens grundtone h t. 13. Akkompagnementet udgår fra tonen e t. 10. Derfra åbner klaveret i nedadgående retning et dybt klangligt rum på 2 ½ oktav: fra e til,h. I to oktavers afstand fordobler klaverets understemme sangstemmen i t. 10 og 11 og foregriber på sidste ottendedel t. 12 sangstemmens afsluttende h i den følgende takt. Det harmoniske bremses op, bliver statisk: E-dur over tre takter t , halvslutning til Dominanten H-dur t. 13. For Schumann (og for Schubert) rummer durtreklangen et element af natur, af oprindelig harmoni. Overensstemmelsen bestyrkes af det lydfysiske faktum, at durtreklangen repræsenterer overtonespektrets 4., 5. og 6. deltone. Schumann forbinder drømmen og det inderlige og fredfyldte erindringsbillede ( die Erde still geküsst ) med den rolige, nedadgående brydning af E-durs treklang. Udviklingen fra klanglig snæver, fremdriftspræget harmonisering i forsætningen t til neddæmpning af den harmoniske energi i eftersætningen t med markant udvidelse af det klanglige rum, kendetegner tonesætningen af de parvise linjer i første og anden strofe. Denne fint varierede udformning i forbindelse med den klangligt berigede anden strofe er sikkert grunden til, at vi oplever et nuanceret udtryk på trods af fire noderette gentagelser af sangstemmens første ottetaktsperiode. I tredje strofe er meget ændret. Gennem tonesætningen af første og anden strofe var de harmoniske energier rettet mod Dominanten H-dur. Ikke én eneste gang kom Subdominanten på tale. Nu træder for første gang Subdominanten A-dur i karakter som mål for den tonale udvikling. Melodien til de to første linjer af tredje strofe, ottetaktsperioden (b) t Und meine Seele spannte weit ihre Flügel aus er ny. Melodien er harmoniseret som én lang bidominantisk

14 stræben mod Subdominanten. Først E: D 7 t , derefter fire takters (D 7 ) til S, der indtræder med fuld vægt t. 51 på aus (se harmonisk analyse af t ). Her er tekst og musik udtryksmæssigt synkrone. I begge medier er forandringen i fokus: Sjælen udbreder sine vinger, musikken finder en ny vej gennem tonearterne. Den sidste melodiske ottetaksperiode i tredje strofe t (a 1 ) er en varieret genkomst af forløbet t Den væsentligste ændring finder vi i melodiens afsluttende takter. For det første rytmiseres den nedadgående akkordbrydning til tekstens als flöge sie nach (Haus) t med en hemioldannelse: To 3/8-takter rytmiseres som én stor ¾ -takt. En rytmisk decelleration af største finhed: sjælens flugt neddæmpes blidt. For det andet kadencerer sangstemmen i t. 59 for første gang på Tonikas grundtone e i stedet for på Dominantens grundtone h. Men harmoniseringen? Schumann harmoniserer ikke denne afsluttende tone med E-durs grundakkord som hvilende Tonika, som klanglig tolkning af målet for sjælens flugt, hjemmet, das Haus. Slutakkorden på første fjerdedel t. 59 er E-durs septimakkord med tertsen gis i den oktavfordoblede klaverbas. E-dur animeres, tilføjes harmonisk energi, ændrer sin harmoniske funktion fra Tonika til bi-dominant til Subdominanten, der med kvartforudhold indtræder t. 60. Først t. 61 indtræder E-dur som afsluttende Tonika-grundakkord, men resigneret, afdæmpet i sin virkning, som led i satsens eneste plagalkadence Subdominant-Tonika (se harmonisk analyse af t ). Også i andre henseender skiller tredje strofe sig fra de foregående. De gentagne sekstendedele bæres nu af fir- og femstemmige akkorder. Inden for pianonuancen udvikles liedens tre strofer i et klangligt og volumenmæssigt crescendo, der altså kulminerer i tredje strofe. Til tredje strofes mere bevægede karakter tjener også de dynamiske intensiveringer (ved crescendokiler), der retter sig mod spannte t. 47 (harmoniseret med kvartforudhold for E 7, (D 7 ) S ) og mod flog t. 53 (harmoniseret med F#m, Sp, som en accentuering af tredje strofes drift mod subdominantregionen, se harmonisk analyse af t ). Også klangrummet udspændes! På tekstens spannte t. 47 når klaverets over-

15 stemme satsens absolutte højtone fis, dvs. stor none i E-dur: en reference klanglig og melodisk intensiveret til forspillets t. 1. Dermed føjer Schumann en tolkningsdimension til digtet. Eichendorff skriver i konjunktiv om målet for sjælens flugt: Als flöge sie nach Haus. Konjunktiven udtrykker, at menneskets sande hjem ikke findes på jorden, selv i den mest fortryllende, månebelyste nat. Mennesket er en vandrer, livet er en rejse. Men digtet problematiserer ikke, at et Zuhause, et hjem er målet for sjælens flugt om så det sande hjem først findes efter døden i det himmelske. Schumann gør konjunktiven til afslutningens fokus. I modsætning til Eichendorff taler Schumanns musik snarere om den jordiske tilværelses vilkår og den lange vej mod hjemmet. På liedens klanglige kulminationspunkt, hvor sangstemmen i t. 59 når hjem på E-durs grundtone, rammer Schumanns harmonisering forbi. Med E 7 på tertsen søger musikken videre, mod Subdominanten, og først efter to takter når musikken sit mål, Tonika E-dur som grundakkord t. 61 via en resigneret plagalkadence (se harmonisk analyse af t ). Schumanns efterspil bekræfter stilfærdigt hjemkomsten: Med drømmeagtige fragmenter fra forspillet klinger i klaverets mellemste og dybe leje tre gange Tonika E-dur, (tt. 63, 65 og 67) med tre takters afsluttende tæt imitation af forspillets første fire toner som foldede sjælen sine vinger sammen og faldt til ro.

16 Lille epilog Som typisk romantisk kunstner blandede Schumann litterærere inspirationer og private oplevelser i sin musik, idet livet og kunsten for ham gennemstrømmes og tolkes af den samme poetiske ånd. I 1835 forlovede den 25-årige Robert Schumann sig med den 16-årige Clara Wieck. Faderen, den ansete klaverpædagog Friedrich Wieck, havde opdraget sin datter som klavervirtuos, ville ikke slippe hendes karriere og modsatte sig derfor parrets giftermål. Først efter en opslidende retssag kunne parret gifte sig i Det er fristende at bringe Schumanns livssituation i erindring. Da han komponerede Mondnacht, var retssagen endnu ikke afsluttet; den 21-årige Clara var på koncertturné i Nordtyskland, og Schumann længtes af hele sit hjerte efter at skabe et hjem sammen med hende. Derfor er det tankevækkende, at den første af de 12 digte i samlingen Liederkreis op. 39 handler om at være hjemløs (In der Fremde), og at samlingens mest berømte lied, Mondnacht, iscenesætter en poetisk vision om sjælens flugt nach Hause. Schumann udviklede lieden til en stadig mere forfinet, sammensat og eksklusiv udtryksform. Bestemmende for Schumannliedernes karakter er ikke mindst klaverpartiernes voksende selvstændighed og de udstrakte for- og efterspil, som ofte indvarsler, sammenfatter og fortætter tekstens stemningsindhold. Schumann betragtede Liederkreis op. 39 som sit mest romantiske værk, og sikkert er det, at denne sangkreds danner et kunstnerisk højplateau i 1800-tallets liedkunst.

17 Litteratur Christensen, Erik (1992) Analyse, indsigt og oplevelse. I: Vinther (ed.) 1992, pp Drud-Nielsen, Per (2003) til månen. Om seks månesange i den tysksprogede liedkultur (Aalborg Universitets Forlag) Vinther, Orla (1992) Tre sange fra Schuberts Winterreise. I: Vinther, Otte essays om oplevelse og eftertanke, pp (Edition Egtved) (1995) Fire tyske lieder. I: Vinther, Musikken i 1800-tallet, pp (Systime) (2002) Tre udsættelser af Goethes Erlkönig. I: Vinther, Musikpædagogiske refleksioner. Festskrift til Frede V. Nielsen, pp (Danmarks Pædagogiske Institut) (2002) Frühlingstraum og Der Leiermann fra Schuberts Winterreise I: Vinther, Musikhistorien bind 6. Romantik, pp (Folkeskolens Musikforlag) Indspilninger Der findes talrige indspilninger af Schumanns Mondnacht. Hør en af dem på hvor Peter Schreier synger akkompagneret af Norman Shetler (fra CD: Schumann, Lieder Songs Vol. 2, Berlin Classics 1993) Om forfatteren: Orla Vinther er født i Aalborg Uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg og Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus med hovedfagene klaver, musikteori og musikhistorie Rektor for Nordjysk Musikkonservatorium Indtil 1997 docent i musikteoretiske fag ved Det Jyske Musikkonservatorium. Har siden 1997 arbejdet freelance som forfatter, gæstelærer, foredragsholder, censor ved konservatorierne og som musikfaglig konsulent for bl.a. Den Store Danske Encyklopædi, Kulturministeriet, Statens Musikråd og Thy Kammermusikfestival.

18 Robert Schumann, Mondnacht

19 - 18 -

20

21 - 20 -

22 PubliMus Skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på skriftlig og elektronisk publikation. Alle numre af skriftserien kan afhentes eller rekvireres gratis på fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, så længe oplaget rækker. Elektroniske udgaver af PUFF/PubliMus kan hentes på adressen: Indtil februar 2010 blev PubliMus udgivet af Vestjysk Musikkonservatorium under navnet PUFF. PubliMus støttes af Firmaet Juhl-Sørensen tlf

23 I øjeblikket kan følgende skrifter i skriftserien PUFF/PubliMus rekvireres: Mogens Christensen: Ugler i musen Musikkonservatorierne er skabt ind i en anden tid end vor og har et langt stykke vej fået lov til at leve med kraften fra denne undfangelse. I det nye årtusinde er vor tilgang til musik og til uddannelse dog ændret så meget, at konservatorieverdenen bør formulere et bud på, hvilke værdier den vil satse på, og hvorledes disse ideer kan levendegøres i de krav og behov, der i dag er til kunst, uddannelse og forskning. Ugler i musen tager sig for at kridte nogle tanker op og henvise til, hvordan man kan formulere nogle muligheder for formidling af, om og med musik, der forener kunstnerisk praksis med videnskabelig teoretisering Fredrik Søegaard: Lyden af Viking Lyden af Viking er en kompositionsproces, hvor virksomhedens medarbejdere komponerer musik, som skal afspejle deres oplevelser af deres virksomhed Carl Erik Kühl: Lytning og Begreb Artiklen præsenterer en række begreber til brug ved beskrivelsen af, hvorledes et musikalsk forløb er bygget op. Begreberne er på en gang så enkle, at de kan benyttes af enhver med eller uden musikalsk skoling og så almene, at de kan benyttes på al slags musik Hans Sydow: Tonespace mere end musik. Tonespace er navnet på Vestjysk Musikkonservatoriums elektroniske projektuddannelse. Computeren er hovedinstrumentet, som bruges til at skabe, spille og formidle elektronisk musik og lydkunst. Tonespace er også navnet på et hus, som endnu ikke er bygget - et musikalsk eksperimentarium, hvor man skal kunne lege sig til erfaringer med lyd og musik Charles Morrow: Lydkunst i det offentlige rum Inden for de seneste årtier er interessen for lydkunst (sound art) stadig vokset, både hvad angår publikum, museer, samlere, gallerier og offentlige kunstbestillinger. Mængden af lydkunstinstallationer i det offentlige rum vokser i takt med, at vi bliver mere opmærksomme på vores auditive milljøer. Denne artikel beskæftiger sig med historien bag samt praksis omkring lydkunsten og fremsætter aktuelle strategier for nye projekter i det offentlige rum Elisabeth Meyer-Topsøe: Støtte gi r glød, støtte gi r brød! Sopranen Birgit Nilsson ( ) sang de mest krævende partier hos Wagner, Strauss og Puccini, på verdens største operascener, til hun var langt op i 60erne. Læs her om nogle af hendes vigtigste sangtekniske principper om en bæredygtig sangteknik.

24 Niels la Cour: Om Bachpolyfoniens rødder i Palestrinastilen Kvalificeret indsigt i barokkens fugakunst kan næppe opnås uden et studium af dens indlysende stilistiske hovedforudsætning: Renæssancens vokalpolyfoni. Med artiklen har det været hensigten ud fra en række korrektionseksempler fra teoriundervisningen i Bachfuga at vise, hvorledes de foretagne rettelser bedst forstås gennem et kendskab til de bagved liggende og indirekte benyttede Palestrinaregler. Afslutningsvis bringes en række almene betragtninger omkring Palestrinas musikhistoriske betydning Orla Vinther: At skabe en interesse fra et liv i musikformidlingens tjeneste I artiklen beskæftiger forfatteren sig med de motiver, der ligger bag mange års virksomhed som musikteoretiker og musikformidler. Udgangspunktet er en fascination af den kunstneriske oplevelse og en optagethed af at finde og beskrive de formelle mønstre, hvori den kunstneriske oplevelse er forankret. En anden drivkraft har været interessen for værket som tidsdokument. Dette belyses ved en sammenlignende analyse af Franz Liszts symfoniske digt Les Préludes og Gustav Mahlers symfoniske lied Wo die schönen Trompeten blasen Eva Fock: Du store verden! Artiklen præsenterer historien om et konkret pædagogisk udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet: Tværsnit i Musikken, men historien rummer andet og mere end blot erfaringerne fra et konkret case study fra gymnasieverdenen. Gennem overvejelserne omkring projektet præsenteres og diskuteres forskellige tilgange til musikalsk mangfoldighed, multikulturel pædagogik og musikundervisning i det flerkulturelle samfund tilgange, som er relevante langt ud over gymnasieverdenen og som rækker langt ud over det flerkulturelle felt Leif Ludwig Albertsen: Brahms og Magelone Musikgenren Liederabend udvikler sig på basis af Schuberts Die schöne Müllerin og Winterreise i løbet af 1800-tallet fra sublim privatkunst til en seriøs offentlig koncertgenre med skiftende hensyn til en eventuel handling i tekstforlægget. Schumann-eleven Brahms var selv usikker over for, om man skulle lade rækken af sange afspejle nogen sammenhængende fortælling. I artiklen redegøres for bogen om Magelone siden middelalderen og der tages afstand fra gentagne forsøg på at se Ludwig Tiecks roman med indlagte sange og tekst som et stort, romantisk eventyr Palle Jespersen: Zoltán Kodály. Komponisten, folkemusikforskeren og musikpædagogen Zoltán Kodály fyldte for nylig 125 år. Hans liv og værk præsenteres hér af formanden for Dansk Kodály Selskab, Palle Jespersen Peer Birch: De tre hjørnevokaler. De tre så kaldte "hjørnevokaler" er hjørnesten i klassisk sangteknik. I artiklen forklares dette med henvisning til resultater inden for nyere stemmeforskning, og i en række enkle øvelser vises det, hvordan man i sanguddannelsen drager praktisk nytte deraf Carl Humphries: Teaching Improvisation Artiklen diskuterer begrebet improvisation, dets betydning i musikhistorien, og hvorledes improvisation på ny kan inddrages i klassisk musikundervisning.

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen MUSIK I TV PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Peter Wang LILLE LISE. Et bidrag til musikkens fænomenologi. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Peter Wang LILLE LISE. Et bidrag til musikkens fænomenologi. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Peter Wang LILLE LISE Et bidrag til musikkens fænomenologi PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA. Multikunstner forud for sin tid. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA. Multikunstner forud for sin tid. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA Multikunstner forud for sin tid PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 1 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GK Books GK Live www.guttermann-kultur.dk Skriv til os på: guttermannkultur@gmail.com Eller ring på: mobil +45 23 72 31 22, mobil +45 40 59 22 83 eller fastnet +45 33 24 02

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Musik på Tværs 15.11.15 21.11.15 ASKOV HØJSKOLE

Musik på Tværs 15.11.15 21.11.15 ASKOV HØJSKOLE Musik på Tværs 15.11.15 21.11.15 ASKOV HØJSKOLE Søndag d. 15. november 15.00 17.00 Ankomst og indkvartering. Kaffe og boller i spisesalen 17.00 Rundvisning ved højskolelærer Ulla Henningsen du hører lidt

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

BlOK 1 Jette Rymer Kontakt Virksomhedsledelse og ledelsesudvikling. Musik som kunstart 12.-13.-14. juni 2013 Sted lisbet Kolmos BlOK 2 Torben Olesen

BlOK 1 Jette Rymer Kontakt Virksomhedsledelse og ledelsesudvikling. Musik som kunstart 12.-13.-14. juni 2013 Sted lisbet Kolmos BlOK 2 Torben Olesen LEDELSES -KUNST marjatta LEDELSE De nyeste tanker inden for virksomhedsledelse og samarbejde passer godt til Rudolf Steiners tanker på det sociale område. Basis for ledelsen er ikke autoritet og magt;

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

SØREN KIERKEGAARD KULTURPRODUKTION SK Books SK Live www.kierkegaard-kultur.dk

SØREN KIERKEGAARD KULTURPRODUKTION SK Books SK Live www.kierkegaard-kultur.dk SØREN KIERKEGAARD KULTURPRODUKTION SK Books SK Live www.kierkegaard-kultur.dk Skriv til os på: kierkegaardkultur@gmail.com Ring på: mobil +45 23 72 31 22, mobil +45 40 59 22 83 KIERKEGAARD LIVE Musik-ledsagede

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang 1 plus50.nu v/, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang www.plus50.nu Højskoleforedrag. Højskolemusik. Højskolestemning. Faglighed. Fordybelse.

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Indledningsvis ønskes en kort redegørelse for bandet Rammstein karriere.

Indledningsvis ønskes en kort redegørelse for bandet Rammstein karriere. Fag: Musik A og Tysk A Opgaveformulering: Indledningsvis ønskes en kort redegørelse for bandet Rammstein karriere. På baggrund af en litterær analyse og fortolkning af Goethes Erlkönig og Heidenröslein,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Talentet i Folkeskolen

Talentet i Folkeskolen Talentet i Folkeskolen Udfordringer og potentialer for arbejdet med unge talenter i folkeskolen En konference arrangeret af Videncenter for Unge Stemmer Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Mandag den

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Workshop 1: Kompetencer

Workshop 1: Kompetencer Workshop 1: Kompetencer Om læreruddannelsen, konservatoriernes rolle, samspil med professionshøjskolerne mv. Paneldeltagere: Professor Frede V. Nielsen (DPU) Direktør Søren Bojer Nielsen (Tænketank for

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Carl Nielsen-fejring 2015

Carl Nielsen-fejring 2015 Carl Nielsen-fejring 2015 I anledning af 150-året for komponistens fødsel Kirkerne i Slagelse og omegn I 2015 er det 150 år siden komponisten Carl Nielsen (1865-1931) blev født, og det markeres ved en

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Bendt Viinholt Nielsen. Omkring Rued Langgaards første symfoni. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

Bendt Viinholt Nielsen. Omkring Rued Langgaards første symfoni. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Bendt Viinholt Nielsen Omkring Rued Langgaards første symfoni PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 1 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling,

Læs mere

PUFF. Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 2 - - 1 -

PUFF. Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 2 - - 1 - - 1 - - 2 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Bendt Viinholt Nielsen Omkring Rued Langgaards første symfoni PUFF nr. 16-10 Esbjerg, januar 2010 VMK

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Nykredit er eksklusiv sponsor for Opera i det fri

Nykredit er eksklusiv sponsor for Opera i det fri Fredag 8. august kl. 18 Tranekær - Tranekær Slot Lørdag 9. august kl. 18 Sønderborg - Sønderborg Slot Søndag 10. august kl. 18 Horsens - Lunden Fredag 15. august kl. 18 Løgstør - Vitskøl Kloster Lørdag

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

STØTTE GI R GLØD - STØTTE GI R BRØD! Elisabeth Meyer-Topsøe. Om operadivaen Birgit Nilssons sangteknik

STØTTE GI R GLØD - STØTTE GI R BRØD! Elisabeth Meyer-Topsøe. Om operadivaen Birgit Nilssons sangteknik Elisabeth Meyer-Topsøe STØTTE GI R GLØD - STØTTE GI R BRØD! Om operadivaen Birgit Nilssons sangteknik PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. PUFF Skriftserie fra Vestjysk

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev.

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev. NYHEDSBREV NR. 21, 19. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Iværksætteruge med fuld musik side 2 Iværksætterpris 2012 til Cre8tek Denmark side 4 Ingen udsigt til at Hjørring

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE 1-årig etterutdannelse THE ARTIST FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST HANDLER OM DIG SOM KUNSTNER.

Læs mere

TONESPACE mere end musik. Hans Sydow. Et musikalsk eksperimentarium på Vestjysk Musikkonservatorium

TONESPACE mere end musik. Hans Sydow. Et musikalsk eksperimentarium på Vestjysk Musikkonservatorium Hans Sydow TONESPACE mere end musik Et musikalsk eksperimentarium på Vestjysk Musikkonservatorium PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. PUFF Skriftserie fra Vestjysk Musikkonservatorium

Læs mere