Aftagerpanelmøde. Forum. Møde afholdt: 25. maj 2011 kl Sted: ØF 2A, Helle Andersen/Signe Bech. Referent:

Transkript

1 I N S T I T U T F O R P S Y K O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T M Ø D E R E F E R A T 27. MAJ 2011 Forum Aftagerpanelmøde INSTITUT FOR PSYKOLOGI Møde afholdt: 25. maj 2011 kl Sted: ØF 2A, STUDIEADMINISTRATIONEN ØSTER FARIMAGSGADE 2A 1353 KØBENHAVN K Referent: Helle Andersen/Signe Bech TLF Til stede: Jack Byman, Jens-Peter Poulsen, Torben Schjødt, Helle Andersen (næstformand), Jesper Mogensen (viceinstitutleder), Ole Elstrup, Sitia Damkjær Jørgensen (studenterrepræsentant). Afbud: Frank Humle (formand), Danielle Mikkelsen, Karen Schultz (ikke meddelt afbud), Tove Jensen (ikke meddelt afbud), Axel Larsen, Susanne Harder, Birgitte Sloth. Dagsorden: DIR FAX signe.bech@psy.ku.dk REF: SIB SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. 1. Godkendelse af dagsorden 2. Orientering: a. Den nye struktur på bacheloruddannelsen i psykologi b. Tiltag i Arbejds- og organisationspsykologi c. Internationalisering 3. Diskussion; Dimittendundersøgelse på IfP 4. Diskussion; Høj arbejdsløshed blandt nyuddannede psykologer

2 5. Evt., herunder næste møde, (forslag ) SIDE 2 AF 5 Ad 1) Dagsordnen blev godkendt med bemærkning om, at aftagerpanelet fremover gerne vil have et punkt på om hvad der pt. rører sig på universitetet. Dette blev straks fulgt op af, at Helle Andersen orienterede om, at Folketinget lige netop har vedtaget en revision af Universitetsloven, der giver mere ledelsesmagt til bestyrelsen og rektor. Det er f.eks. nu muligt at have andre organisationsformer end den nuværende med en tredelt organisation. Ad 2) a) Helle Andersen orienterede om den nye bachelorstudieordning, der skal træde i kraft pr. 1. september De væsentlige ændringer i forhold til den nugældende er: Fagene er nu samlet som ét-semesters forløb, hvilket gør det lettere at koordinere progressionen i uddannelsen. Metodesiden i alle grundfagene er styrket. Det er aftalt, hvilke metoder de enkelte grundfag skal undervise i, og hvis der skal ske ændringer i dette, skal der koordineres med de andre grundfag. Der laves rullende empiriske øvelser. Statistikundervisningen er fordoblet. De anvendte fag, Pædagogisk psykologi, Arbejds- og Organisationspsykologi og Klinisk psykologi er alle blevet understøttet med casebaseret holdundervisning ved instruktorer. Der er i det hele taget sket en skærpelse af kravene i den nye studieordning: Semesterrammen er blevet to uger længere. Der er indført obligatorisk undervisningsdeltagelse på holdundervisningen. Der er sikret en kontinuerlig arbejdsindsats fra de studerende i undervisningen, idet der skal udarbejdes øvelsesrapporter og up-loades responspapirer, der kan være med til at tvinge de studerende til at få læst pensum løbende frem for kun i ugerne umiddelbart inden eksamen. Der er indført undervisning i studieteknik i 1. og 2. semester. Aftagerpanelet udtrykker tilfredshed med de skærpede krav og den nye studieordning. b) Helle Andersen orienterede om de påtænkte tiltag indenfor Ar-

3 bejds- og Organisationspsykologi. Aftagerpanelet har tidligere drøftet, hvorvidt man kunne (og skulle) styrke konkurrenceevnen hos IfP s kandidater i Arbejdsog organisationspsykologi. Markedet er præget af stærk konkurrence fra (især) CBS s kandidater, og IfP s kandidater oplever at mangle gennemslagskraft. SIDE 3 AF 5 Som et skridt i retning af øget fokus og nye tiltag på området afholdt IfP i april et Gå-hjem-møde med oplæg og paneldebat for særlig interesserede studerende (og enkelte færdige kandidater, viste det sig). Panelet bestod af Jens-Peter Poulsen, PA (og Aftagerpanelet), Jan Grau Kristensen, Novo Nordisk, og Heidi Franke Olsen, Formand for Arbejds- og organisationspsykologisk selskab. Mødet var meget velbesøgt, og der var en god debat. Tilbagemeldingerne de følgende dage fra deltagerne viste, at de havde oplevet det som meget interessant og givende med input fra kloge og erfarne folk udefra. I forlængelse af mødet drøftede Jens-Peter Poulsen og Helle Andersen muligheden for at iværksætte kortere kurser/temadage for særlig interesserede kandidatstuderende inden for feltet med henblik på, at de kan samle en uddannelsesportfolio med dokumentation for konkrete kvalifikationer, de har erhvervet sig. Det kan f.eks dreje sig om kurser i, hvordan man foretager en behovsanalyse i en organisation eller lignende praksisrettede kvalifikationer. Aftagerpanelet bakkede op om tiltaget, idet nyuddannede ikke står først i køen, når der skal ansættes. De mangler ofte praktisk erfaring. Karaktererne betyder mindre i forhold til den praktiske erfaring. c) Helle Andersen orienterede om ændringer i Internationaliseringspolitikken. Der er kommet udmelding fra ministeriet (VTU) om, at der kræves øjeblikkelig fokus på balancen i udveksling i Europa (Erasmus/Sokrates-programmer) og Norden (Nordplus/Nordlys). Ministeriets problem er, at der er flere udenlandske studerende, der tager eksaminer på de danske universiteter, end danske studerende, der tager eksaminer udenlands. Eksaminerne udløser taxameter, hvorfor ministeriet har større udgif-

4 ter på baggrund af eksaminer fra de udenlandske studerende, end de sparer på danske udrejsende. Balancen udregnes på nuværende tidspunkt på, hvor mange studerende, der rejser ind og ud. Ministeriet har krævet øjeblikkelig indgriben og at der bliver skåret med 15 % i ubalancen med det samme, hvilket gøres i en reducering i antallet af indkomne studerende. SIDE 4 AF 5 Sanering af Erasmus-aftalerne: Der har ikke tidligere været nogen fælles kriterier for at indgå Erasmus-aftaler overordnet har det handlet om at sikre stigende internationalisering bl.a. på baggrund af mange udvekslingsaftaler, hvor der ikke har været skævet til, hvorvidt der var balance på de enkelte aftaler. Nu ønsker Det International Kontor på KU bl.a. på baggrund af den ovennævnte, stigende kontrol af balance fra ministeriets side - at få ryddet op heri og skabe gennemsigtighed i aftalerne. Der iværksættes derfor en Erasmus-sanering, som på sigt er tænkt som en måde at kvalitetssikre aftaler og administrationen heraf. Aftagerpanelet giver udtryk for, at det nok er svært at forvente, at der kan være en ligelig trafik frem og tilbage. De studerende er også interesseret i den geografiske placering af uddannelsesstedet og her er København attraktiv. Ad 3) Institut for Psykologi planlægger at gennemføre en dimittendundersøgelse i efteråret Formålet med undersøgelsen er at få indblik i bl.a.: - Beskæftigelsesforhold - Jobindhold - Mobilitet - Uddannelseskvalifikationer der er/har været behov for - Uddannelseskvalifikationer der er/har været savnet Ønsket om en dimittendundersøgelse er dels begrundet i, at der vil blive spurgt hertil i en kommende akkreditering (2014), men dels og især er det begrundet i behovet for at få input til en eventuel revision af kandidatstudieordningen. Datagrundlag: Et sample af færdige kandidater i psykologi uddannet på IfP fra Kandidater i alt ca Aftagerpanelet ønskede præciseret, hvad undersøgelse skal bruges til, og spørger til, om der er krav eller standarder fra uni-

5 versitetets side. Helle Andersen gør rede for, at undersøgelsen også skal tilrettelægges med henblik på en eventuel ændring af kandidatuddannelsen og henviser til undersøgelserne fra Sociologi og Antropologi. SIDE 5 AF 5 Endvidere finder aftagerpanelet, at det kunne være relevant at spørge dimittendernes arbejdsgivere, samt tilrettelægge undersøgelsen således, at der er en spredning indenfor de forskellige hovedarbejdsfelter for psykologer. Her vil det været nødvendigt at medtage kandidater, der er uddannet for 4-5 år siden, idet der ikke er ansat ret mange nyuddannede i psykiatrien. Ad 4) Arbejdsløsheden blandt psykologer er stor, især blandt de nyuddannede. Uddannelsen vil derfor gerne høre aftagerpanelet, om de kan pege på tiltag fra IfP s/uddannelsens side, der kan bidrage til at få de studerende hurtigere i job? Kvalifikationer der kan styrkes? Nicher der kan opdyrkes? Konkrete tiltag: Uopfordrede ansøgninger? Netværk? Aftagerpanelets eksterne medlemmer kommer med eksempler på, at der er manglende mobilitet indenfor psykiatrien. Endvidere har der været afskedigelser indenfor kommunerne både på PPR-området og socialforvaltningerne. Kommunerne trækker børn og unge hjem og finder alternative løsninger for disse grupper. Derfor er det mange psykologer, der har mistet deres stilling. Psykologerne må derfor kigge efter nye områder. Der findes en lang række stillinger indenfor det offentlige, som vil være egnet for psykologer. Kandidaterne skal være mere opmærksomme på, at de kan søge andre stillinger end psykolog-psykolog stillinger. Det er ikke muligt at påvirke antallet af rene psykologstillinger, men kandidaterne må afdække andre erhvervsmuligheder og forstå, at der er psykolog-kerne faglige områder i andre jobs også. Kandidaterne kan også blive ansat på akademiske kvalifikationer Ad 5) Ny mødedato: 23. november 2011 kl