Veje til et godt ungdomsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje til et godt ungdomsliv"

Transkript

1 Veje til et godt ungdomsliv Inspiration til dig der arbejder med etniske minoritetsunge udsat for social kontrol Kan du sige ja til: - Synes du alle har ret til et godt ungdomsliv? - Er du i tvivl om, hvordan du skal hjælpe unge der er udsat for social kontrol? - Vil du gerne hjælpe og finde muligheder? - Har du brug for praktiske råd? Så læs kataloget med inspiration fra andre lærere, klubmedarbejdere, integrations- og jobkonsulenter.

2 Borgmesterens forord Der er mange veje til det gode ungdomsliv. I Københavns Kommune er vi så heldige, at vi har en lang række kommunale og frivillige tilbud, såvel som aktører, der dagligt arbejder for at sikre, at de unge trives. Det gode ungdomsliv gælder desværre ikke for alle. Undersøgelser viser, at etniske minoritetsunge i højere grad end unge med majoritetsbaggrund udsættes for social kontrol, og på den måde bliver forhindret i at leve deres liv, som de selv ønsker, det skal formes. Dette gør sig især gældende inden for spørgsmål om fritid, seksualitet og køn. Som Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København mener jeg, at det er dybt bekymrende, at der er en gruppe af vores unge, som ikke føler, at de har samme vilkår og muligheder som alle andre. Vi må derfor i fællesskab tage hånd om vores unge og udfordre den sociale kontrol, som de oplever i deres hverdag. Det er en opgave, jeg tager alvorligt, og jeg er derfor glad for at kunne præsentere dette inspirationskatalog, der tager afsæt i, hvad københavnske ungearbejdere udfører dagligt, til inspiration for andre ungearbejdere. I kataloget får du inspiration til, hvordan du kan tage den svære dialog med unge og deres familier, og du kan læse gode erfaringer fra en lang række skolelærere, klubarbejdere, integrationsvejledere, mentorer og beskæftigelseskonsulenter, som hver dag gør deres bedste for at sikre de unges ve og vel. Kataloget beskæftiger sig med en lang række kendte, men svære situationer i skolen, klubben og på jobcenteret og giver dig eksempler på, hvordan andre af dine kolleger har løst problemstillingen på en konstruktiv måde, der gavner både den unge og deres forældre. Som borgmester er jeg bevidst om, at det ikke er en opgave, vi i kommunen kan løfte alene. Jeg er derfor glad for, at en lang række minoritetsforeninger i København støtter op om vores arbejde med at forebygge social kontrol ved selv at udbrede det gode ungdomsliv i deres egne foreninger. Dem vil jeg gerne takke. Problemstillingen må vi løfte i fællesskab, og med dette katalog har vi sammen taget det første skridt for at udbrede gode ideer og praksis. Anna Mee Allerslev Beskæftigelses-og Integrationsborgmester, Københavns Kommune 1

3 De unges forord Som unge i København har vi mange muligheder for at mødes med vores venner, hænge ud i klubben eller tage i byen for at nyde de forskellige sports- og udendørsaktiviteter. Vi mener at alle unge i byen skal kunne have det lige godt og trives i det daglige. Vi er mange foreninger, og vi laver vidt forskellige ting. Nogle af os har egne lokaler, mens andre af os holder til på nettet. Nogle af os laver online magasiner og sjove Facebook opdateringer, mens andre af os arrangerer konferencer og styrker de unges organisatoriske kompetencer. Men det vi alle har til fælles er, at vi hver især ønsker at udbrede det gode ungdomsliv blandt medlemmerne i vores foreninger. Det gør vi ved at tilbyde vores medlemmer nogle gode, stærke fællesskaber, hvor vi nedbryder tabuer, rådgiver i forhold til de unges problemer og udfordringer såvel som giver dem sparring til uddannelse og jobs. På den måde håber vi på at skabe nogle glade, ressourcestærke unge til morgendagens Danmark. Arbejdet for ligestilling og medbestemmelse over egne livsvalg er temaer vi finder utrolig vigtige i vores daglige arbejde. Sådan er det også med social kontrol, som er en udfordring, mange af vores medlemmer og frivillige har oplevet på egen krop. Det er samtidigt et tema, der i mange år har været tabubelagt blandt byens ungearbejdere. Der har derfor hersket meget mystik og berøringsangst om emnet, hvilket vi håber, der i de kommende år vil blive gjort op med, til gavn for de unge selv. Vi er derfor glade for at kunne indlede dette inspirationskatalog, som tager udgangspunkt i konkrete situationer ude på Københavns skoler, klubber og væresteder, og som indeholder løsningsforslag på, hvordan man har forsøgt at tackle udfordringerne. Som foreninger i København støtter vi op om kommunens indsats for at udbrede det gode ungdomsliv. Vi gør samtidig vores bedste for løbende at give kommunen inputs og bidrag til, hvordan de, eller rettere sagt vi, sammen kan løse udfordringerne og på den måde skabe bedre trivsel og glæde blandt vores unge. Vores største ønske er, at inspirationskataloget i fremtiden ikke længere vil være relevant for kommunens ungearbejdere, fordi udfordringerne om social kontrol til den tid ikke længere vil være til stede i byen. Men indtil da, håber vi, at du i kataloget finder inspiration og hjælp, til at løse de udfordringer du står med til daglig. O.N.E De5fs Ungvej DK Det Bar Ayib Sabaah Ethniqa Magazine 2

4 Indledning Hvad gør man, når Safia ikke må tage med på lejrskole for sine forældre? Hvad stiller man op, når Omar overvåger lillesøster i klubben? Og hvordan takler man unge, som presses til at tage en bestemt uddannelse? Det er nogle af de udfordringer lærere, klubmedarbejdere, jobcentermedarbejdere og andre møder i arbejdet med unge, der oplever social kontrol. Tal fra Social og Integrationsministeriets Integrationsbarometer viser, at 24 pct. af de adspurgte årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse oplever, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse med hensyn til valg af kæreste og ægtefælle. En undersøgelse af omfanget af social kontrol Ung 2011 viste, at social kontrol også er udbredt blandt drenge, således viste det sig at der var en lille overvægt af drenge der frygter familiens valg af ægtefælle. I nærværende katalog fokuserer mange af casene på piger, men det betyder ikke at der ikke er drenge der er udsat for social kontrol, og at de ikke skal have hjælp ligesom pigerne. Hvis du forestillede dig, at du kom til et fremmed land, ville du så ikke være mere på vagt? Man vil gerne give dem frihed, men man er angst. Sådan siger en mor med mellemøstlig baggrund. Social kontrol kan udspringe af omsorg og være en måde at passe på hinanden. Det kan være en helt naturlig ting, man som ung ikke stiller spørgsmål til. Men social kontrol er et gråzoneområde hvornår er det kærlig omsorg og hvornår går det for vidt? Hvis den unge mistrives og fx føler sig tvunget til at gå i mod sin vilje, føre dobbeltliv eller isolere sig, er det tid til at gribe ind. Du kan som fagperson gøre meget for at hjælpe med at mindske social kontrol både forebyggende og i tilspidsede situationer. I Københavns Kommune har alle offentligt ansatte en skærpet underretningspligt, som går forud for tavshedspligten. Måske er du den eneste voksne, den unge betror sig til. Og derfor kan netop du være den, der fik afgørende betydning for et ungt menneskes liv. Det handler om at se og reagere, når de unge viser tegn på mistrivsel. Men hvordan tager man den første snak? Og hvad kan man konkret gøre? Alle har ret til et godt ungdomsliv, og der findes masser af løsninger på udfordringerne. Helt konkret kan du finde juridiske retningslinjer i FNs Børnekonvention, der bl.a. fastslår at: Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv [...] (artikel 16). Få inspiration i dette katalog, hvor lærere, klubmedarbejdere, integrations- og jobkonsulenter giver deres bedste bud på, hvordan typiske udfordringer kan løses med respekt og dialog som ledestjerne. 3

5 Baggrund Dette katalog er udarbejdet af Navigent for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Kataloget er baseret på medarbejdernes egne erfaringer med at arbejde med unge og håndtere social kontrol. Erfaringerne er indsamlet via tre workshops med hhv. medarbejdere fra skole, klub og jobcenterområdet samt interviews med medarbejdere i pigeklubber, videnspersoner i LOKK og Center for Digital Pædagogik. En stor tak til alle som har bidraget til kataloget. 4

6 7 svar på social kontrol 1. Hvad er social kontrol? Kataloget beskæftiger sig med negativ social kontrol. Negativ social kontrol er en begrænsning af den unges frihed til selv at vælge venner, fritidsaktiviteter, kærlighed, religion og uddannelse. 2. Hvorfor opstår det? Ofte bunder social kontrol i, at forældrene er bekymrede for barnet og opretholdelsen af familiens ære. De allerfleste vil deres børn det bedste men er utrygge ved ungdomslivet i Danmark. 3. Hvornår bruges ordet? De unge bruger måske ikke selv begrebet. Ofte opleves det som et grundvilkår, du lever med som ung med minoritetsbaggrund. I stedet kan bruges ord som ligestilling eller æreskrænkelser. 4. Hvad er tegnene på, at en ung er udsat for social kontrol? Det kan være isolation, koncentrationsbesvær, stress, umodenhed, løgne, dobbeltliv, lavt selvværd, psykiske problemer og vold. 5. Hvorfor skal man blande sig? Som fagperson skal du reagere, hvis du ser tegn på mistrivsel. Vær ikke berøringsangst, men tag en snak med den unge ligesom du ville gøre med enhver anden. Måske kan problemet løses helt praktisk eller gennem dialog. 6. Hvordan hjælper man? Gennem en tryg dialog kan du realitetsteste den unges version af historien hvad er forestillinger og hvad er virkelighed? Du kan måske hjælpe den unge til at forhandle sig til mere frihed og eventuelt hjælpe den unge hen til relevante fagfolk. 7. Hvornår skal man blande sig? Du kan forebygge social kontrol ved fx at tage temaer som ligestilling, sladder, frie valg og godt ungdomsliv op med de unge. Det er også vigtigt, at du stiller dig til rådighed for en individuel samtale. I tilspidsede situationer kan det være godt at søge hjælp hos kolleger eller eksperter. Er den unge i risikozonen for vold eller udstødelse, skal du straks inddrage myndigheder. 5

7 Indhold: Hvis du arbejder på en skole Når unge ikke må deltage i svømning og idræt...s. 9 Når unge ikke må tage med på lejrskole...s. 11 Når unge overvåger hinanden i skoletiden...s. 13 Når forældre tjekker den unges mobil...s. 15 Når forældre ikke taler dansk...s. 17 Når unge mangler viden om sex...s. 19 Factsheet...s. 21 Hvis du arbejder i en klub eller på et værested Når unge ikke må komme i klub...s. 23 Når unge ikke må tage med på tur...s. 25 Når unge fastholdes i kønsroller...s. 27 Når de unge overvåger hinanden...s. 29 Når unge lever et dobbeltliv...s. 31 Factsheet...s. 33 Hvis du arbejder på et jobcenter Når unge er i et voldeligt ægteskab...s. 35 Når unge er socialt isolerede...s. 37 Når unge ikke selv vælger uddannelse...s. 39 Når unge ikke kan tale frit...s. 41 Factsheet...s. 43 Om online rådgivningstilbud...s. 44 Sådan bruger du kataloget Kataloget indeholder cases på typiske udfordringer, forslag til handling, nyttig viden og kontaktinfo. Du kan slå op på netop din udfordring og printe siden ud. Bagerst ligger generelle råd om online råd givningstilbud til de unge. 6

8 7

9 Inspiration fra skolelærere 8

10 Udfordring: Når unge ikke må deltage i svømning og idræt For etniske minoritetsunge kan idræts- og svømmeundervisningen være forbundet med en række bekymringer. Sommetider nedlægger familien forbud mod, at de deltager, af frygt for, at de skal vise deres krop overfor det modsatte køn. Case: Jeg havde en pige i min klasse som ikke måtte deltage, når vi havde svømme- og idrætsundervisning. Pigen gav udtryk for, at hun var ked af situationen, og jeg valgte at tage en snak med hendes forældre. I denne snak lagde jeg vægt på, at det er vigtigt for en ung pige at dyrke motion både i forhold til hendes helbred og for indlæringsevnen i skolen. Denne vinkel havde forældrene ikke tænkt på, og vi fandt i fællesskab frem til en løsning, som gjorde at pigen kunne deltage sammen med resten af klassen. (Skolelærer, Københavns Kommune) Nyttige links Har du tænkt over At det som på overfladen kan virke som praktiske banaliteter, kan handle om andre og mere grundlæggende problematikker? Spørg derfor altid ind til den unges familiesituation, kultur osv. Her kan du som fagperson få råd og vejledning om arbejdet med etniske minoritetsunge. Henvender sig direkte til de unge. Her kan de unge henvende sig anonymt og få rådgivning via telefon, personligt fremmøde eller brevkasse. 9 Skolelærere

11 Vidste du At social kontrol ofte handler om at regulere adfærden, så den unge ikke ender i situationer, hvor pigen eller drengen gør noget forkert med sin seksualitet? Lærernes erfaringer: Planlæg undervisningen med blik for dine elevers forskelligheder. Tænk fx over, om der er mulighed for at stille private omklædningsrum til rådighed. Tag en snak med den unge, og undersøg hvorfor han/hun ikke deltager i undervisningen. Find ud af, om det er mindre justeringer der skal til for, at han/hun kan føle sig tilpas, eller om forbuddet kommer hjemmefra, og du derfor må tage en snak med forældrene. Kontakt forældrene og forsøg at opnå indsigt i deres bekymring. Oplys forældrene om de praktiske omstændigheder i forbindelse med svømning og idræt. Måske ved de fx ikke, at piger og drenge har adskilte omklædningsrum. Motion er vigtigt for unge mennesker og har stor betydning for helbred og indlæringsevne. Sommetider kan det hjælpe at lægge vægt på faktuelle facts i din argumentation overfor forældrene. Hvis du starter med at gå ind ad en faktuel og neutral dør, kan du måske opbygge en relation til forældrene og senere tage fat på de sværere emner. Stop sladderen de unge imellem. Sommetider opstår der en holdning til, at man er en dårlig muslim, hvis man klæder om og bader sammen med andre. Tag en fælles snak med de unge og kom bekymringer og sladder til livs gennem dialog. Skolelærere 10

12 Udfordring: Når unge ikke må tage med på lejrskole Flere lærere og integrationsmedarbejdere oplever, at etniske minoritetsunge ikke må tage med på lejrskole. Forældrene er utrygge over, hvad der skal ske på turen, og de er bekymrede for pigernes kontakt til drengene. Case: Jeg havde en pige i klassen, som ikke måtte komme med på lejrskole. Jeg tog derfor et møde med forældrene, hvor vi talte om, hvilke bekymringer de havde i forbindelse med turen. Jeg forklarede dem, at lejrskolen også havde et fagligt indhold, og at det ville betyde meget for deres datters skolegang og tilknytning til klassen, at hun deltager. Dét, der gjorde udslaget var, at jeg forsikrede dem om, at jeg ville være til stede på hele turen. (Skolelærer og integrationsvejleder, Københavns Kommune) Vidste du... At ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i i Folkeskoleloven? Dvs. at det er obligatorisk at deltage i idræts- og svømmeundervisning samt lejrskole. Nyttige links På Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hjemmeside kan du finde inspiration i hæftet Kontrol over eget liv. En best practice indsamling med erfaringer om social kontrol i de nordiske lande. 11 Skolelærere

13 Lærernes erfaringer: Tænk over, at rammerne for turen tilgodeser alle. Sørg for at pigerne og drengene kan sove og bade adskilt, og at der deltager både kvindelige og mandlige lærere på turen. Orientér forældrene omkring lejrskolen, fx gennem et brev eller ved et forældremøde. Tænk over, at nogle forældre muligvis ikke kender til konceptet lejrskole og derfor ikke ved, hvad en sådan indeholder det kan både gælde forældre med etnisk dansk baggrund og forældre med anden etnisk baggrund. Tag en individuel snak med forældrene. Hvis den unge fortsat ikke må komme med på turen, kan det være en idé at være endnu mere konkret i din beskrivelse af lejrskolens indhold. Gør det tydeligt for forældrene, at turen både har et fagligt og et socialt indhold, og at begge dele er vigtigt i forhold til den unges faglige og sociale trivsel. Henvis til folkeskoleloven. Som en sidste løsning kan du henvise til lovgivningen og forklare, at lejrskolen er obligatorisk, da der vil foregå undervisning på turen. Vidste du. Har du tænkt over At 28% af unge piger med minoritetsbaggrund mener, at de i mindre grad eller slet ikke har samme frihed som jævnaldrende af modsatte køn? (Als Research, Ung i 2011) Om det kan lade sig gøre at inddrage forældrene mere i planlægningen af lejrskolen? Skolelærere 12

14 Udfordring: Når unge overvåger hinanden i skoletiden Unge med minoritetsbaggrund er ofte født ind i en kollektivistisk familiestruktur, hvor det er et vilkår, at man passer på hinanden. Storebrødre ser det derfor som en naturlig opgave at passe på deres søstre, når de er i skole. Sommetider kan dette dog ende med at blive for meget for både drengen og pigen, og her er det vigtigt, at man som fagperson griber ind. Case: En klasselærer kontaktede mig, fordi hun havde en pige i 7. klasse, som blev overvåget af sin storebror i 9. klasse. Pigen havde fortalt hende, at hun havde det svært med det og ønskede hjælp. Så kontaktede jeg moren. Det viste sig, at der ingen far var i familien, og drengen derfor havde fået en rolle som familiens overhoved. Jeg indkaldte hele familien til et møde, og fandt ud af, at moren ikke ønskede at hendes dreng skulle have denne rolle. Vi fandt i fællesskab frem til en løsning, så drengen ikke skulle bære det tunge ansvar på sine skuldre, og hans søster blev fri for overvågningen. (Integrationsvejleder, Københavns Kommune) Vidste du... At social kontrol kan medføre: Dobbeltliv med løgne og dækhistorier Sammenblanding af virkelighed og fantasi Umodenhed Lavt selvværd Psykiske problemer (Etnisk Konsulentteam) Vidste du... FNs børnekonvention fastslår at: Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv [ ] (artikel 16) 13 Skolelærere

15 Lærernes erfaringer: Tag en snak med de unge. Først hver for sig, og evt. ved et fælles møde derefter. Find ud af hvorfor overvågningen finder sted, fx ved at spørge ind til deres familiestruktur. Spørg ind til hvordan den unge selv oplever overvågningen og hvilken effekt den har på den unge. Gå i dialog med forældrene, eventuelt med hjælp fra en integrationsvejleder. Sommetider kan han/hun bedre tage en snak med familien, da de ofte har et større kendskab til familiens kultur. Overvågningen foregår også pigerne imellem. Tænk derfor over, hvordan du kan tale med pigerne om emner som seksualitet, kønsroller og mødom. Mange piger ved ikke nok om disse emner, hvilket giver anledning til mytedannelser og sladder. Nyttige links Her kan du finde undervisningsmateriale og inspiration til, hvordan du kan tale om seksualitet og mødom med de unge. Tilbyder sparring, rådgivning, undervisning etc. til personalegrupper fx i at håndtere overvågning og familiekonflikter. Her kan du som fagperson få råd og vejledning om arbejdet med etniske minoritetsunge. Er et chatforum for piger. Har du tænkt over At det er den unges trivsel og sikkerhed der er i fokus? Husk derfor altid at orientér dig grundigt i den unges familiesituation, inden du tager kontakt til forældre eller søskende. Skolelærere 14

16 Udfordring: Når forældre tjekker den unges mobil Når unge får tjekket deres mobil, taske og andre ejendele af forældrene, kan det være et tegn på, at de også kontrolleres på andre måder. Men grænserne er svære, for hvor går grænsen mellem sund interesse for sit barn og social kontrol? Case: Jeg havde en elev der på sin mobil skrev sammen med en god ven, og vennen kaldte hende skat i en sms. Da moren så det, blev hendes telefon konfiskeret. Pigen søgte hjælp hos mig, og vi valgte at indkalde forældre og pigen til en samtale, hvor vi mæglede mellem dem. Moren fik fortalt, hvorfor hun blev bekymret, og pigen fik et rum til at forklare sms ens betydning. Sammen lavede de nogle fælles regler for fremtiden. (Skolelærer, Københavns Kommune) Nyttige links Vidste du... At Kristina Aamand har skrevet bogen Mødom på mode? - seks beretninger om kultur og normer, kønsopfattelse og moral, skik og brug blandt tyrkiske, arabiske og pakistanske indvandrere i Danmark. På Social- og Integrationsministeriets hjemmeside kan du læse om dialogkorpset et korps bestående af unge mænd og kvinder som selv har haft social kontrol inde på livet. De tilbyder at komme ud på din skole og sætte gang i dialogen om ligestilling, køn, ære, familiekonflikter og meget andet. Spil spillet Ære på spil og bliv klogere på hvilke dilemmaer de etniske unge møder i deres hverdag. Præsentér evt. også spillet for de unge i klassen. Hjælper børn og unge i voldsramte familier. 15 Skolelærere

17 Har du tænkt over Vidste du... At minoritetsunge har præcis de samme symptomer, som etnisk danske unge der ikke trives? Isolation, undvigende blikke, spiseforstyrrelser, søvnmangel osv. Reagér derfor på symptomerne, som du ville gøre overfor en etnisk dansk ung. At 88% af unge piger med minoritetsbaggrund oplever, at det er vigtigt for deres forældre, at de venter med sex til efter ægteskabet? (Als Research, Ung i 2011) Lærernes erfaringer: Støt den unge i at kontrollen ikke er i orden. Tag en snak med den unge og spørg ind til, om han/hun også føler sig kontrolleret på andre områder i sit liv. Måske kan det være nødvendigt, at du indkalder forældrene til en samtale, men husk kun at gøre det med den unges accept. Realitetstjek historien. Sommetider er det svært for den unge selv at skelne mellem almindelig skæld ud og reelle trusler og kontrol. Hvis du kan fornemme, at konflikten ikke er alvorlig, fokusér da på at afdramatisere den unges fortælling og tal om, hvordan han/hun i fremtiden kan håndtere hverdagskonflikter med sine forældre. Gå i dialog med forældrene, hvis du fortsat er bekymret. Indkald forældrene til en samtale på skolen eller tag på hjemmebesøg, hvis du har opbygget en relation til dem. Skolelærere 16

18 Udfordring: Når forældrene ikke taler dansk Sproget er ofte en af de største udfordringer i samarbejdet mellem skolen og forældrene. Taler og forstår man ikke dansk, opstår der nemt misforståelser. Case: I min klasse oplevede jeg og mine kollegaer, at minoritetsforældrene havde svært ved at forstå det danske skolesystem, og der var ofte misforståelser mellem lærere og forældre. Vi besluttede derfor at afholde en temaaften med overskriften Hvad er et godt skoleliv?. Her lavede vi et teaterstykke, hvor vi konstruerede en række konflikter og bad undervejs forældrene om inputs til, hvordan de synes, man bedst tackler de forskellige situationer. Teaterstykket gav os et fælles udgangspunkt for dialog og åbnede op for rigtig mange gode snakke! (Skolelærer, Københavns Kommune) Har du tænkt over Om man kan være en engageret forældre, selvom man ikke kommer til forældremøder eller andre sociale arrangementer. Fx ved at støtte op om skolen derhjemme? Vidste du... At unge med forældre særligt mor udenfor beskæftigelse og med lav uddannelse er stærkere kontrolleret end unge, hvis forældre er i beskæftigelse og har højere uddannelse? (Als Research, Ung i 2011) 17 Skolelærere

19 Lærernes erfaringer: Tænk over hvordan du skaber en relation til forældrene på trods af sprogbarrieren fx ved at have en tolk tilstede ved forældremøder og skole-hjem-samtaler. Men husk at tjekke med forældrene om det er ok for dem, at tolken er til stede. Nogle tolke er muligvis en del af familiens netværk, og det kan derfor gøre forældrene utrygge at have vedkommende med til mødet. Benyt skolens integrationsvejleder i situationer hvor din kontakt til forældrene kan være svær. Ofte kan vejlederne fungere som tolke eller tage med på et hjemmebesøg hos forældrene. Daglig kontakt. Hvis barnet bliver fulgt i skole af sin mor eller far i de små klasser, grib da muligheden for at få nogle små uformelle snakke med forældrene i aflevering- og hentesituationerne. Vær tydelig i dine forventninger til forældrene. Ofte er det et helt andet skolesystem, de kender fra deres hjemland, og derfor er det vigtigt at være meget konkret i beskrivelsen af det danske skolesystem. Har du tænkt over... Om du ubevidst har en forestilling om, hvordan en ansvarlig og omsorgsfuld forældre ser ud? Nyttige links Er et forumteater som kan komme ud på din skole og sætte fokus på forskellige problemstillinger fx social kontrol, gennem teater og workshops. Her finder du publikationen Guide til bedre skolehjem-samarbejde med nydanske forældre. På Social- og Integrationsministeriets hjemmeside kan du læse om forældrekorpset et korps bestående af en gruppe forældre som kan komme ud til fx et forældremøde og sætte gang i dialog om social kontrol, ligestilling og forestillinger om ære og omdømme. Skolelærere 18

20 Udfordring: Når unge mangler viden om sex Meget overvågning og kontrol bunder i en bekymring for pigernes kontakt til drengene og risikoen for, at de mister deres mødom. Ud over kontrol fra forældrenes side, medfører uvidenheden ligeledes sladder og myteskabelser blandt de unge selv. Case: Jeg havde en oplevelse af, at de unge i min klasse manglede grundlæggende viden om seksualitet. Over en længere periode var sladderen taget til, særligt blandt pigerne. Derfor besluttede jeg mig for at tage nogle snakke med de unge. Vi talte om emner som kønsroller, mødom, sladder og seksualitet. Jeg oplevede, at mange af de ting jeg fortalte var en øjenåbner for de unge. Efterfølgende kunne jeg mærke på de unge, at de slappede mere af. (Skolelærer, Københavns Kommune) Vidste du... At seksualundervisning er en del af det obligatoriske emne: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen? Nyttige links Her kan eleverne prøve mødomsquizzen og få viden om mødom og de mange myter, der er forbundet hertil. Siden henvender sig ligeledes til fagfolk, som ønsker vejledning i arbejdet med minoritetsunge og seksualitet. Find inspiration og materiale til seksualundervisningen her. Fortællinger om homoseksualitet og kulturel mangfoldighed. Rådgivning om homoseksualitet. Sex og samfunds ungerådgivning. 19 Skolelærere

21 Har du tænkt over... Hvordan du som lærer kan integrere seksualundervisning i dine fag? Fx kan du i dansk arbejde med film om venskaber og kønsroller og i samfundsfag arbejde med forskellige partiers holdninger til emner som ligestilling, køn og rettigheder. Find mere inspiration på sexogsamfund.dk Lærernes erfaringer: Vidste du At mødommen og tanken om den i nogle tilfælde kan stresse den unge, og kan være med til at give symptomer på kontrol-issues, spiseforstyrrelser, stress, søvnmangel osv.? Tal om seksualitet og mødom med eleverne. Ved at tale åbent om disse emner, kan du komme misforståelser og myteskabelser til livs. Fortæl fx at det er helt normalt for en pige ikke at bløde ved første samleje, selv om hun er jomfru. Seksualundervisning kræver ikke forældrenes tilladelse. Selv om der er minoritetsunge i klassen, er det ikke nødvendigt at få specielle tilladelser til undervisningen. Alternativt risikerer du, at de unge med minoritetsbaggrund ikke får lov til at deltage. Sæt fokus på sladder og tal med de unge om, hvad sladder gør ved andre. Du kan fx konstruere en fortælling, som du læser højt for de unge. Fortællingen kan skabe et billede af, hvordan uskyldig sladder sommetider kan ende med at få store konsekvenser for det menneske, den handler om. Skolelærere 20

22 Fact - sheet Vi har unge, som ofte ikke må deltage i svømning og idræt. Hvad gør vi? Tænk over rammerne for undervisningen, og undersøg om I kan stille afskærmede bade- og omklædningsrum til rådighed. Tal med forældrene om sammhængen mellem motion og indlæringsevne. Hvordan planlægger vi lejrskolen, så de etniske minoritetspiger føler sig trygge ved at tage med? Orientér forældrene grundigt omkring turens indhold, og læg vægt på, at der vil være et fagligt indhold. Sørg for at der deltager kvindelige pædagoger, og at pigerne kan sove og bade adskilt fra drengene. Vi oplever, at brødre overvåger deres søstre i skoletiden. Hvordan håndterer vi det? Tal med pigen og drengen omkring det, og vurder situationens omfang. Hvis der er grund til bekymring, kontakt da forældrene og undersøg grunden til overvågningen. Unge får tjekket deres mobiler og andre ejendele af deres forældre. Hvordan kan vi hjælpe dem? Tag en snak med den unge og undersøg om han/hun også føler sig kontrolleret i andre dele af sit liv. Realitetstest deres historie, og gå evt. i dialog med forældrene, hvis du mener der er grund til bekymring. Vi har nogle forældre i klassen som ikke taler dansk. Hvordan får vi skabt en god relation til dem? Tænk over om der er mulighed for at have en tolk eller integrationsvejleder med til forældremøder og skole-hjem samtaler. Vær tydelig i dine forventninger til forældrene, og orientér dem grundigt om det danske skolesystem. Vi vil gerne aflive sladder omkring seksualitet og mødom blandt vores unge i klassen. Hvordan gør vi det? Tal åbent med eleverne, og forsøg at komme mytedannelser og sladder til livs gennem dialog og oplysning. Nyttige links Få mere viden om social kontrol og forebyggende metoder hos Københavns Kommunes enhed for rådgivning til ungearbejdere. En landsorganisation af kvindekrisecentre der blandt andet har en døgntelefon for etniske unge udsat for vold. Læs best practice indsamlingen Kontrol over eget liv med erfaringer om social kontrol i de nordiske lande. Læs om etniske minoritetsunges forhold til køn og seksualitet i rapporten Ung i Henvender sig til de unge. Her kan de unge chatte og blogge, samt henvende sig anonymt og få telefonisk rådgivning. Find inspiration og undervisningsmateriale til seksualundervisning. Spil spillet Ære på spil med dilemmaer fra unges hverdag. Vejledning i arbejdet med minoritetsunge og seksualitet. Er et chatforum for piger. Hjælper børn og unge i voldsramte familier. Rådgivning om homoseksualitet. Sex og samfunds ungerådgivning. Guide til bedre skole-hjem-samarbejde med nydanske forældre. 21 Skolelærere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? Hvad står jeg for? Hvem er jeg? Vil jeg giftes? Og med hvem? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012

Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012 Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012 Etnisk konsulentteam er forankret i, og er et bydækkende tilbud til ansatte i Københavns kommunes socialforvaltning. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør

Læs mere

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling Bernstorffsgade 17 1577 København V Telefon 4042 8306 E-mail BM62@bif.kk.dk EAN nummer 5798009710581 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 2015

ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 2015 ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 15 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2014

Etnisk Konsulentteams statistik 2014 Etnisk Konsulentteams statistik 214 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter.

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter. Vi vil også høres Indholdsfortegnelse Kort om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. Forord 5 Ære 6 Sociale

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Etnisk Konsulentteams statistik 2016 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Etnisk Konsulentteam statistik 2013

Etnisk Konsulentteam statistik 2013 Etnisk Konsulentteam statistik 2013 Indhold Personsager... 2 Henvendelsesårsager... 2 Fordeling på rekvirenter... 4 Fordeling på socialcentre... 4 Fordeling på alder... 5 Fordeling på køn... 5 Fordeling

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere