Titel Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn: B04, Personligheds- og socialpsykologi, inkl. forskningsmetode

Transkript

1 Titel Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn: B04, Personligheds- og socialpsykologi, inkl. forskningsmetode (a) Redaktør Rikke Holm Bramsen Nr. 1.0 Dato 16/ Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide Om modulet... 2 Forudsætning... 2 Formål... 2 Skema... 2 Underviserne... 3 Undervisningssekretær... 3 Modulbestyrer... 3 Undervisningslokaler... 3 Modulets varighed... 3 Anbefalet Pensum: Modulets indhold (genstandsområder) Studieordningens mål for modulet... 5 Fagspecifikke målbeskrivelser:... 5 Generelle målbeskrivelser: Evaluering af modulet Undervisningsform Ugeplaner for forelæsninger... 7 Modul uge 1 (uge 14)... 7 Modul uge 2 (uge 15)... 8 Modul uge 3 (uge 16)... 9 Modul uge 4 (uge 17) Modul uge 5 (uge 18) Modul uge 6 (uge 19) Modul uge 7 (uge 20) Modul uge 8 (uge 21) Eksamen Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb... 16

2 1. Om studieguiden Formålet med denne studieguide Studie-guiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives 1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet mm. 2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om der er ekstra materiale på e-learn. 3. Litteratur til undervisning 4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter 2. Om modulet Forudsætning Ingen. Formål Modulet har til formål at give studerende viden om og forståelse for grundlæggende ideer, teorier og forskning inden for personligheds- og socialpsykologi, så at den studerende efter afslutning af modulet kan opnå de tilknyttede modulspecifikke og generelle målbeskrivelser. Faget handler overordnet om at introducere og vurdere forskellige teoretiske forklaringer på personlighed og social adfærd samt individuelle forskelle heri, og belyser samspillet imellem individ, gruppe og samfund. Skema Generelt: Du finder dit skema her i Studieguiden og på SDU s hjemmeside. Du må ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper. Er undervisningslokalet overfyldt, kan underviser bede om at ikke-holdsatte, forlader lokalet. 2

3 Underviserne I dette modul vil du møde følgende undervisere: Rikke Holm Bramsen (RHB underviser og modulbestyrer), post. doc., cand. psych., ph.d., Institut for Psykologi. Jill Byrnit (JB underviser), ekstern lektor, cand. psych., ph.d., Institut for Psykologi. Torben Bæk Klein (TBK underviser), ekstern lektor, cand. psych., Odense Universitets Hospital. Sabina Palic (SP underviser), ph.d.-studerende, cand. psych., Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi. Mathias Lasgaard (ML underviser), adjunkt, cand. psych., ph.d., Institut for Psykologi. Gæsteforelæser: Claus Werchmeister Undervisningssekretær NN, Institut for Psykologi Campus. Telefon: NN; NN Åbningstid: NN Modulbestyrer Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi Campus. Telefon: ; rhbramsen@health.sdu.dk Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus finder du Undervisningen gives som 20 forelæsninger (F) - alle studerende Modulets varighed Modul 4. begynder i uge 14 og slutter i uge 21. Eksamen er i uge 23. Eksamensdatoer; Se under punkt 9. Eksamen. 3

4 Anbefalet Pensum: Anbefalede Grundbøger: Coolican, H. (2009). Research methods and statistics in psychology. London, UK: Hodder Education. ISBN: (p ; ; i alt 177 sider) [NB: Bogen er tidligere anvendt på Modul 2. og 3.] Funder, D. C. (2010). The personality puzzle. New York: W. W. Norton & Company. ISBN: (p. 3-12; 21-58; 63-90; ; ; ; ; ; ; ; - i alt 501 sider) Hogg, M. A. & Vaughan, G. M. (2011). Social psychology. Harlow, England: Pearson Education Limited. ISBN: (p. 4-34; 42-47; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; - i alt 352 sider) Anbefalede artikler og bogkapitler: Asch, S. E. (1955). Opinions and social pressure. Scientific American, 193, (i alt 8 sider). Byrnit, J. (2007). Mennesket det hypersociale dyr. Dansk Psykologisk forlag. ISBN: (p ; ; ; i alt 167 sider) Jørgensen, C. R. & Simonsen, E. (2010). Personlighedsforstyrrelser. I E. Simonsen & B. Møhl (red.) Grundbog i Psykiatri (kap. 29, p ). Hans Reitzels Forlag. (i alt 38 sider). Millon, T. & Davis, R. D. (1996). Personality theories: historical, modern, and contemporary. I T. Millon & R. D. Davis (Eds.), Disorders of Personality DSM-IV and Beyond (p ). New York: John Wiley & Sons. (i alt 46 sider) Forslag til supplerende litteratur: Dahl, A. (2009). Personlighedsforstyrrelser og seksuelle afvigelser. I J. Parnas, O. Mors, P. Kragh-Sørensen & A. Dahl (red.), Klinisk Psykiatri (kap. 11., p ). Munksgaard, Danmark. Jacobsen, B. (2007). Humanistisk psykologi. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (kap. 5., p ). Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, B. (2007). Eksistentiel psykologi og terapi. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (kap. 6., p ). Hans Reitzels Forlag. Verheugt-Pleiter, A., & Deben-Mager, M. (2006). Transference-focused psychotherapy and metallization: Brother and Sister? Psychoanalytic Psychotherapy, 20 (4),

5 Ward, C. (1988). The attitudes toward rape victims scale: Construction, validation, and cross-cultural applicability. Psychology of Women Quarterly, 12, Modulets indhold (genstandsområder) Personlighed, personlighedsteori, træktilgang, temperament, individforskelle, adfærd, personlighedstest, personlighedens byggesten. Freud, psykoanalysen og dens efterkommere. Humanistisk psykologi. Social indlæring og behaviorisme. Selv og identitet. Holdninger og holdningsændring. Grupper og social kognition. Personlighedsforstyrrelser. Kulturens indflydelse. Social indflydelse. Prosocial adfærd. Sprog og kommunikation. Generel introduktion til forskningsmetode, datatype, datakvalitet, dataindsamling, testredskaber og skalaer, kvantitativ og kvalitativ metode, forskningsdesign, etik. Personligheds- og socialpsykologiens historie og udvikling. Grundlæggende teorier, begreber og empiri inden for personligheds- og socialpsykologi. Nutidige tilgange og problemstillinger inden for personligheds- og socialpsykologi. Læsning, forståelse og evaluering af videnskabelig litteratur inden for personlighedsog socialpsykologi. Anvendelse af videnskabsteoretiske metoder til løsning af problemstillinger inden for personligheds- og socialpsykologi. Etiske problemstillinger knyttet til personligheds- og socialpsykologi 4. Studieordningens mål for modulet Denne studie-guide beskriver hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Fagspecifikke målbeskrivelser: Ved modulets afslutning kan den studerende: MS1 tilegne sig og anvende viden om forskellige perspektiver på psykologiske problemstillinger inden for personligheds- og socialpsykologi og anerkende, at personligheds- og socialpsykologi indeholder en række teorier, forskningsmetoder, evidens, metoder og anvendelsesmuligheder. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet) MS2 MS3 identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger inden for personligheds- og socialpsykologi. (Kompetencer samarbejde og ansvar, læring) forstå og formidle ideer og undersøgelser af forskellige perspektiver inden for personligheds- og socialpsykologi og anerkende specifikke psykologiske tilgange til relevante problemstillinger. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning, formidling) 5

6 MS4 MS5 MS8 MS9 forstå og vurdere mønstre i personlighed og sociale faktorers indflydelse på adfærd og psykologisk funktion, samt evidens herom. (Færdigheder vurdering og beslutning). generere hypoteser, forskningsspørgsmål og designe en mindre undersøgelse, alene og i samarbejde med andre, inden for personligheds- og socialpsykologi, som under vejledning vil kunne afprøves. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning. Kompetencer samarbejde og ansvar) vurdere og formidle undersøgelsesresultater samt forholde sig reflekterende til den nye viden inden for personligheds- og socialpsykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) reflektere over teoretiske og etiske problemstillinger, der associeres med brugen af forskellige paradigmer, metoder, redskaber, eller analyse- og løsningsmodeller i personligheds- og socialpsykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) Generelle målbeskrivelser: Modulet bidrager til at de studerende kan opnå de generelle målbeskrivelser 1-10: G1 G2 G3 G4 G5 G6 G7 G8 kommunikere hensigtsmæssigt og professionelt. Dette involverer at formidle problemstillinger og løsningsmodeller (der støttes af evidens), på en måde, der er sensitiv overfor modtagerens behov og forventninger. Dette opnås igennem opgaveskrivning, udarbejdelse af videnskabelige rapporter, oplæg og posterpræsentation til grupper. (Færdigheder formidling) forstå og anvende forskellige data. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning) anvende relevante digitale værktøjer til at understøtte læringsprocessen. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning) finde og organisere information. Dette omfatter indsamling og organisering af lagret information fra bøger, og tidsskrifter, databaser og andre elektroniske kilder. (Viden og forståelse vidensfeltet. Færdigheder typen af færdigheder. Kompetencer - læring) tilegne sig viden om og forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis taget fra primærkilder inden for flere fagområder. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet) udføre bedømmelser og vurderinger. Dette involverer behovet for at anlægge forskellige perspektiver på problemstillinger (baseret på teori og praksis), og at vurdere dem for at komme frem til og formidle en konklusion. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) anvende videnskabsteori til at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning). kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, i studie- eller arbejdssammenhænge på en saglig, ansvarlig og etisk holdbar måde. (Kompetencer handlerummet; samarbejde og ansvar) 6

7 G9 G10 modtage og anvende vejledning og supervision effektivt i studie- eller arbejdssammenhæng. (Kompetencer handlerummet; samarbejde og ansvar; læring). identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortre læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger i forskellige læringsmiljøer. (Kompetencer samarbejde og ansvar, læring). 5. Evaluering af modulet Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret på baggrund af evalueringer blandt andet. 6. Undervisningsform Undervisningen kører som forelæsninger og holdundervisning. Ved forelæsningerne gennemgås centrale metoder, begreber og teoridannelser inden for personligheds- og socialpsykologi, samt forskningsmetode. 7. Ugeplaner for forelæsninger Modul uge 1 (uge 14) MANDAG D. 4. APRIL, 2011 KL (LOKALE U37) Introduktion til Modul 4, inklusiv forskningsmetode (RHB) Ved denne forelæsning introduceres Modul 4: Personligheds- og socialpsykologi inkl. forskningsmetode (a). Personligheds- og socialpsykologiens genstandsområder fremstilles og afgrænses. Herunder introduceres modulets struktur, og de overordnede temaer ved forelæsningsrækken gennemgås. Yderligere præsenteres de enkelte forelæsere og modulets anbefalede pensum kommenteres. Afslutningsvist beskrives eksamensformen. Efterfølgende gives en introduktion til forskningsmetode. Forelæsningen har til hensigt at opsummere centrale begreber og metoder, der således danner udgangspunkt for det videre undervisningsforløb. Funder (2010) (p. 3 12; 21-58; 63-90) Hogg & Vaughan (2011) (p. 4 34) 7

8 ONSDAG D. 6. APRIL, 2011 KL (LOKALE U55) Forskningsmetode (I) (RHB) Forelæsningen introducerer en række centrale begreber og tilgange indenfor psykologisk forskningsmetodik; herunder diverse observationsmetoder, psykologiske tests og skalaer, samt præsentation og diskussion af kvantitativ og kvalitativ metode. Anbefalet pensum Coolican (2009) (p ; ) TORSDAG D. 7. APRIL, 2011 KL (LOKALE U140) Mennesket som artsvæsen og de individuelle forskelle, inklusiv forskningsmetode (JB) Mennesket tilhører sammen med over 180 andre arter den biologiske orden aberne. I lighed med alle andre organismer på jorden er vi resultatet af en udviklingshistorisk udvælgelsesproces, der har favoriseret de individer, der har været bedst til at skaffe sig føde og mager, reproducere sig og tage sig af sit afkom. Men hvorfra kommer disse individuelle forskelle, som har kunnet favorisere visse individer frem for andre og hvordan går det til, at visse individer klarer sig bedre end andre i de samme givne omstændigheder? I denne og næste forelæsning ser vi på, hvad mennesket er for et artsvæsen: hvordan ligner og adskiller mennesket sig fra andre dyr og hvilke forskelle eksisterer fra fødslen mellem mennesker, de såkaldte temperamentsforskelle. Byrnit, J. (2007). Mennesket det hypersociale dyr (p ). Funder (2010) (p ). Modul uge 2 (uge 15) MANDAG D. 11. APRIL, 2011 KL (LOKALE U37) Sigmund Freuds psykoanalyse (TBK) Freud har om nogen været banebrydende i forståelsen af, at mennesket ikke kun er rationelt tænkende, men også indeholder irrationelle tanker og impulser. Forelæsningen giver et indblik nogle af Freuds mange teorier om menneskets psykiske funktion og dynamiske indre. Der vil blive fokuseret på personlighedsmodeller og forsvarsmekanismer. Psykens dynamik forklares med fokus på begreber som psykisk determinisme, libido, gentagelsestvang, konflikt, symptomdannelse, fiksering og regression. Med afsæt i Freuds forståelse af den psykoseksuelle udvikling berøres hans forståelse af karaktertræk. Endelig berøres det metodiske i Freuds psykoterapi, psykoanalysen, og der rettes et blik mod psykoanalysen som klinisk psykologisk disciplin. Funder (2010) (p ). ONSDAG D. 13. APRIL, 2011 KL (LOKALE U55) Freuds efterkommere (TBK) Der gives en bred introduktion til centrale teoretikere efter Freud: Jung, Adler, Erikson. Ligheder og forskelle til Freuds teorier fremdrages. Yderligere lægges der et hovedfokus på objektrelations teorier, Klein og Winnicott, samt tilknytningsteori, som Bowlby har udformet, men som har fået en renæssance i nyere psykoanalytisk forskning og teori. 8

9 Funder (2010) (p ) Supplerende pensum: Verheugt-Pleiter, A. & Deben-Mager, M. (2006). Transference-focused psychotherapy and metallization: Brother and Sister? Psychoanalytic Psychotherapy, 20 (4), TORSDAG D. 14. APRIL, 2011 KL (LOKALE U140) Forskningsmetode (II) (RHB) Forelæsningen præsenterer og diskuterer forskellige forskningsdesigns; herunder tværsnits-, longitudinelle- og tværkulturelle studier. Yderligere introduceres etiske overvejelser i forbindelse med psykologisk forskning. Coolican (2009) (p ; ) Modul uge 3 (uge 16) MANDAG D. 18. APRIL, 2011 KL (LOKALE U37) Temperament- og personlighedsforskelle, inklusiv forskningsmetode (JB) Individer er forskellige fra hinanden. Skønt alle mennesker på tværs af kulturer deler en række fælles handletilbøjeligheder, ønsker og behov, ses fra fødslen også mærkbare forskelle individer imellem. Med alderen bliver disse forskelle tydeligere, som individet vælger venner, interesser, partner og jobs. Men eksisterer disse forskelle virkeligt eller lader vi os forføre af en række forstyrrende variabler, når vi oplever hinanden og os selv? I denne forelæsning præsenteres en række af de test-redskaber, der bruges til at indkredse og belyse personlighedsforskelle og vi ser nærmere på de personlighedsdimensioner, man har fundet hos mennesker. Vi vil også introducere diskursen om arv og miljø i personlighedens byggesten. Funder (2010) (p ) TIRSDAG D. 19. APRIL, 2011 KL (LOKALE U37) Inddelt holdundervisning (RHB) (JB) De studerende bliver inddelt i mindre grupper. Hver gruppe får 2 timers holdundervisning, hvor de bliver instrueret i hvorledes de skal designe et studie, indsamle data og afrapportere efterfølgende. De studerende skal i den næste måned lave en miniundersøgelse, som de skal fremlægge for deres medstuderende d. 25. maj, Nærmere information omkring holdinddeling samt tidsplan følger. Coolican (2009) (p ) 9

10 Modul uge 4 (uge 17) ONSDAG D. 27. APRIL, 2011 KL (LOKALE U55) Humanistisk psykologi, inklusiv forskningsmetode (RHB) Den humanistiske psykologi fremhæver menneskets oplevelser, bevidsthed, værdier, meningssøgen og spørgsmål omkring autonomi og fri vilje. Retningen tager således afstand fra den opfattelse, at mennesket er et udelukkende biologisk og socialt bestemt væsen. Disse særlige menneske-specifikke egenskaber forstås og udforskes endvidere via kvalitativ forskningsmetodik. Den sidste time benyttes til diskussion af samt afklaring og feedback i forhold til proces omkring udarbejdelse af mini-undersøgelsen. Funder (2010) (p ) Supplerende pensum: Jacobsen, B. (2007). Humanistisk psykologi. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (kap. 5., p ). Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, B. (2007). Eksistentiel psykologi og terapi. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (kap. 6., p ). Hans Reitzels Forlag. TORSDAG D. 28. APRIL, 2011 KL (LOKALE U140) Arv og miljø i personlighedens byggesten, inklusiv forskningsmetode (JB) I sidste forelæsning blev vi bekendt med de temperament- og personlighedsforskelle, der eksisterer mennesker imellem. I denne forelæsning ser vi nærmere på, hvordan disse forskelle formodes at opstå og diskuterer den relative indflydelse fra de genetiske forudsætninger, vi hver især fødes med, og det sociokulturelle miljø, vi vokser op i. Funder (2010) (p ) Modul uge 5 (uge 18) MANDAG D. 2. MAJ, 2011 KL (LOKALE U37) Social indlæring og behaviorisme, inklusiv forskningsmetode (JB) I vores kultur opfattes personlighed ofte som et dybdepsykologisk fænomen, og mange kræfter bruges videnskabeligt og terapeutisk på at lodde, udforske eller finde ind til den indre kerne af symbolske, ubevidste kræfter, der formodes at ligge bag vores handlinger og livsførelse. Men hvad hvis der ikke eksisterer en sådan indre kerne? Hvad hvis vores handlinger dybest set fremkommer på baggrunden af en kompleks indlæringshistorie, hvor vi er blevet belønnet for visse typer adfærd og straffet for andre, hvorfor vi tilrettelægger vores liv på måder, der svarer til denne indlæringshistorie? I denne forelæsning vil vi diskutere grundprincipperne i behaviorisme og se nærmere på den form for social indlæring, der finder sted mellem mennesker. Funder (2010) (p ). Byrnit, J. (2007). Mennesket det hypersociale dyr (p ). 10

11 ONSDAG D. 4 MAJ, 2011 KL (U55) Selv og identitet i personligheds- og socialpsykologisk belysning (TBK) Selv og identitet er centrale begreber i såvel personlighedspsykologi som socialpsykologi. Der findes mange teorier, empiri, begreber og begrebsforvirring. I forelæsningen fremdrages forskellige definitioner af selv og identitet, og det diskuteres teoretisk og empirisk hvordan personlighedspsykologiske og socialpsykologiske dimensioner kan samvirke. Forelæsningen vil fx belyse: Selv, Identitet, personlig identitet, socialidentitet. Selvet som bevidst markeret ydre realitet (the declarative self) sammenholdes med selvet som indre bevidst og ubevidst proces (the procedural self). Self-esteem diskuteres i forhold til selvoplevelse og social påvirkning. Funder (2010) (p ) Hogg & Vaughan (2011) (p ) TORSDAG D. 5. MAJ, 2011 KL (LOKALE U140) Holdninger og holdningsændring, inklusiv forskningsmetode (RHB) Holdninger er et af de mest velstuderede begreber indenfor socialpsykologien. Forelæsningen vil således belyse centrale holdningsteorier og tilgange, herunder forholdet imellem holdning og handling, samt overvejelser omkring holdningsændring. Yderligere introduceres og diskuteres holdningsbaseret undersøgelsesdesign. Hogg & Vaughan (2011) (p ; ) Supplerende pensum: Ward, C. (1988). The attitudes toward rape victims scale: Construction, validation, and cross-cultural applicability. Psychology of Women Quarterly, 12, Modul uge 6 (uge 19) MANDAG D. 9. MAJ, 2011 KL (LOKALE U37) Grupper og social kognition, inklusiv forskningsmetode (JB) Mennesket er et flokdyr og er skabt til at reagere kraftigt på stimuli fra gruppefæller. I denne forelæsning ser vi nærmere på, hvad der gør menneskets gruppeliv specielt og hvad det er for socio-kognitive evner, mennesket lader til at besidde, der gør kultur mulig og samværet mellem mennesket uhyre avanceret i sin kompleksitet. Hogg & Vaughan (2011) (p ; ; ; ; ; ) 11

12 ONSDAG D. 11. MAJ, 2011 KL (LOKALE U55) Personlighedsforstyrrelser (TBK) Når en persons psykiske reaktioner bliver til gene for personen selv eller andre, fx hvor evnen til at indgå i interpersonelle relationer på en konstruktiv harmonisk måde er fraværende, så kan der være tale om en personlighedsforstyrrelse, en ikkepsykotisk lidelse. Personlighedsforstyrrelser og teoretisk forståelse og behandling af afledte psykiske problemer befinder sig i grænselandet mellem psykiatri og psykologi. I forelæsningen gennemgås diagnoser/forskellige kliniske billeder af arter af personlighedsforstyrrelser og det europæiske- (ICD-10) og amerikanske diagnose-system (DSM-IV) omtales. Der ses på personlighedspsykologiske forklaringer på forskellige personlighedsforstyrrelser og psykoterapeutiske behandlingsmuligheder omtales. Jørgensen, C. R. & Simonsen, E. (2010). Personlighedsforstyrrelser. I E. Simonsen & B. Møhl (red.) Grundbog i Psykiatri (kap. 29; p ). Hans Reitzels Forlag. TORSDAG D. 12. MAJ, 2011 KL (LOKALE U140) Millons integrative personlighedsteori og MCMI-III forsøg på at lave en storteori, der kobler viden om personlighedsudvikling og personlighedspatologi til klinisk praksis (SP) Theodore Millon satte sig for at udvikle en personlighedsvidenskab a new personology. Denne storteori skulle omfatte en moderne, integreret, personlighedsteori, som bygger på tidligere teorier og nyere empiriske fund vdr. personlighedsudvikling. Teorien skulle have en tilhørende personlighedstaksonomi, testredskaber og kliniske strategier til behandling. Millon har i høj grad formet den moderne opfattelse af personlighedspatologi i det amerikanske diagnosesystem DSM, og testredskabet MCMI-III er i dag et af de mest brugte redskaber til undersøgelse af personlighedsforstyrrelse både i og uden for USA. Forelæsningen vil beskæftige sig med hovedbegreberne i Millons personlighedsteori, samt samspillet mellem teori, forskning og klinisk praksis, eksemplificeret gennem denne storteori. Millon, T. & Davis, R. D. (1996). Personality theories: historical, modern, and contemporary. I T. Millon & R. D. Davis (Eds.), Disorders of Personality DSM-IV and Beyond (p ). Modul uge 7 (uge 20) MANDAG D. 16. MAJ, 2011 KL (LOKALE U37) Menneskelig kultur og dens indflydelse på personligheden, inklusiv forskningsmetode (JB) Mennesket er det eneste dyr, hvor en meget stor del af hjerneudviklingen foregår i et kulturelt felt, den såkaldte sociale livmoder. Således bliver arv/miljø-diskussionen, som vi tidligere drøftede, ikke et spørgsmål om enten-eller, men både-og: Et menneske er ikke et menneske i psykosocial forstand, hvis man kunne forestille sig, at det voksede op fritaget for kulturel påvirkning. Dette er kernen i betragtningen om, hvad der gør et menneske til et menneske, og vi vil i denne forelæsning drøfte, hvordan mennesket skaber kultur og kulturen skaber mennesket ved at være massivt vævet ind i dannelsen af personligheden. 12

13 Hogg & Vaughan (2011) (p ) Byrnit, J. (2007). Mennesket det hypersociale dyr (p ; ). ONSDAG D. 18. MAJ, 2011 KL (U55) Konformitet og lydighed (ML) (RHB) De fleste mennesker vil nok sige, at de ikke ønsker at være på tværs af alt og alle, men samtidig at de er en selvstændig person, som har egne meninger om og opfattelser af de ting, der sker. De fleste mennesker har imidlertid også prøvet at handle imod deres egen overbevisning eller moral. Denne forelæsning belyser med udgangspunkt i Aschs og Milgrims klassiske eksperimenter menneskets tendens til konformitet og lydighed. Den sidste time benyttes til diskussion af samt afklaring og feedback i forhold til proces omkring udarbejdelse af mini-undersøgelsen. Asch, S. E. (1955). Opinions and social pressure. Scientific American, 193, Hogg & Vaughan (2011) (p ) (NB: dele af dette kapitel har været på pensum ved tidligere forelæsning d. 9. maj, 2011). TORSDAG D. 19. MAJ, 2011 KL (LOKALE U140) Gæsteforelæsning: Den svære personlighedsforstyrrelse den retspsykiatriske patient (v. Claus Werchmeister) Der gives en introduktion til den retspsykiatriske patients generelle karakteristika, med fokus på et udviklingspsykologisk perspektiv på begyndende psykopatologi hos denne patientgruppe. Derudover introduceres svære personlighedsforstyrrelser og behandlingsarbejdet med retspsykiatriske patienter generelt. Supplerende pensum: Dahl, A. (2009). Personlighedsforstyrrelser og seksuelle afvigelser. I J. Parnas, O. Mors, P. Kragh-Sørensen & A. Dahl (red.), Klinisk Psykiatri (kap. 11., p ). Munksgaard, Danmark. Modul uge 8 (uge 21) MANDAG D. 23. MAJ, 2011 KL (LOKALE U37) Prosocial adfærd, inklusiv forskningsmetode (RHB) Hvordan kan vi forklare, at nogen mennesker vælger at ofre sig for andre? I denne forelæsning behandles og diskuteres begreber som altruisme og empati. Derudover introduceres centrale teorier, herunder social indlæringsteori og retfærdig verden hypotesen. Hogg & Vaughan (2011) (p ). 13

14 ONSDAG D. 25. MAJ, 2011 KL (LOKALE U55) Projektfremlæggelse (RHB) (JB) De studerende skal fremlægge deres mini-undersøgelse for deres medstuderende. Projekterne vil blive kommenteret af RHB og JB. Nærmere information følger. TORSDAG D. 26. MAJ, 2011 KL (LOKALE U140) Sprog og kommunikation, inklusiv forskningsmetode (RHB) Kommunikation er mere en blot det talte ord. Således menes kommunikation at være selve essensen af social interaktion, og inkluderer blandt andet sprog, ansigtsudtryk, tegn, gestikulation og berøring. Yderligere bygger kommunikation på fælles forståelse, - men er samtidig kulturspecifikt. Afslutningsvist er der mulighed for at runde forelæsningsrækken af, og stille spørgsmål omkring eksamen Hogg & Vaughan (2011) (p ) 8. Eksamen På nedenstående link findes information om eksamensdatoer mm. achelor/eksamen.aspx PRØVEFORM: Der foretages to skriftlige eksamener (Delprøve 1 og 2). Delprøve 1 (svarende til 1/3 del af samlet karakter) og Delprøve 2 (svarende til 2/3 del af samlet karakter). Begge eksamener skal hver for sig bestås med mindste karakteren 02. Samlet karakter for eksamen beregnes som et vægtet gennemsnit af de to karakterer, givet i de to delprøver. Delprøve 1: Skriftlig multiple-choice prøve uden hjælpemidler. Varighed: 1 time. Bedømmelse: 7- trinsskala, ekstern prøve med censur. Delprøve 2: Skriftlig essay prøve uden hjælpemidler. Varighed: 4 timer. Bedømmelse: 7-trinsskala, ekstern prøve med censur. Personligheds- og socialpsykologi (B04) udgør 2/3 af eksamen ved Delprøve 1 og 2. Forskningsmetode (a) udgør 1/3 af eksamen ved Delprøve 1 og 2. FØR EKSAMEN Du skal medbringe studiekort til eksamen. 14

15 Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr skal afleveres inden eksamen. Du skal møde op udenfor eksamenslokalet minimum 15 min. før eksamensstart med mindre andet er angivet. BEDØMMELSE Fra 1. september 2007 bedømmes eksamen efter 7-trinsskalaen: Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: 1. Studerende skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog stk. 3 og 4: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Bedømmelsen»Bestået/Ikke bestået«kan anvendes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen eller bekendtgørelsen om uddannelsen. Stk. 4. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen»bestået/ikke bestået«finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen»godkendt/ikke godkendt«. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. 15

16 Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i: Studenterboghandelen Campusvej 55 Campustorvet (ved hovedindgangen) 5230 Odense M Tlf.: Fax: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl