Midtjysk Pigekor Prag 2005 Af organist Inger Budde Dusgård Foto: Flemming Lippert og Betina Thygesen

Transkript

1 Midtjysk Pigekor Prag 2005 Af organist Inger Budde Dusgård Foto: Flemming Lippert og Betina Thygesen 1 At rejse er at leve i dette HC.Andersen-år såvel som i så mange andre. For Midtjysk Pigekor er det at rejse og dermed at synge fremmede steder en del af korets formål. Jeg mener også som dirigent, at det er en forudsætning at have disse meget tætte forløb, hvor der synges intenst over nogle dage, for at bibeholde et højt niveau i koret. Pigerne bor til daglig spredt over hele midtjylland, men samles en gang om måneden til korprøve i Mariehøj Kirke, og synger så ellers koncerter. Og det foregår så i Mariehøj eller alle mulige andre danske kirker, muséer og hvor man ellers har lyst til at høre koret eller udenlands, i år i Prag. Jeg er dybt imponeret over de piger: Vi havde haft korprøve hele lørdagen i Mariehøj, ligeledes søndag 16-19, koncert i Mariehøj Kirke, hvor både de andre deltagere i turen og en masse andre lyttede. Hernæst hurtigt af med koncerttøjet og ud i bussen, der absolut ikke var en sovebus. Et par søde mennesker fra Mariehøj Menighedsråd havde smurt sandwiches til os vi havde jo ikke nået at få mad mellem eftermiddagens korprøve og koncerten i kirken. Omkring 130 mennesker hørte korets koncert i Mariehøj Kirke inden afgang til Prag Man sover ikke ret meget i sådan en bus. Altså nogle få gør, men ikke ret mange. Hvis man sover, gør man det oftest meget kort tid ad gangen, og ikke ret godt. Man må også sige, at der er en vis tendens til, at nogle kvinder over 14 år og mænd over 35 kan få hævede ankler, især når man skal sidde der i timer. Med to korte børste-tænder-pauser kørte vi nemlig så længe. Vi var i den nazistiske koncentrationslejr Theresienstadt ( på den Tjekkiske side af grænsen) kl. 11 næste formiddag og havde en times tid der med vores guide.

2 2 Hvor der havde været glad feststemning i bussen hele vejen, blev vi alle meget tavse ved at gå rundt i lejren. Selv om Theresienstadt ikke var en udryddelseslejr, er det forfærdeligt at opleve og vigtigt, at også de næste generationer kommer til at se dette. Og det forekom os ikke som på TV, hvor man meget let kommer til at distancere sig fra sultende børn det var meget let for os at opleve de små rum og de forfærdelige vilkår, som var det for os selv. Koncert mandag aften Prokovkirken Prag Kl var vi ved vores bestemmelsessted, byen Kralupy, der ligger ca. 20 km. udenfor Prag. Kufferterne hurtigt op på værelserne, spise, bad, hvile en time, koncerttøj på og noder med, bus til Prag. Den store Prokovkirke i Prag, hvor koret sang rejsens første koncert

3 3 Prokovkirken, hvor koncerten skulle finde sted, var kæmpestor og med en akustik, der var helt ustyrlig. På samme tid stor og rungende ingen kunne høre hinanden, og pigerne kunne ikke høre Oles guitar. Pigerne var trætte, og prøven inden koncerten var præget af at vi kæmpede dels for at synge rent, og jeg kæmpede for ikke at få pigerne til at miste modet for så ville det da gå helt galt. Men de er som en flok cirkusheste de unge piger i Midtjysk Pigekor, og jeg har set det før, uanset hvor trætte de er: Når koncerten går i gang, smiler de, koncentrerer sig og synger smukt! Den person, der nok gjorde størst indtryk på alle ved aftenens koncert var en dame sikkert sidst i 30erne, tror vi (bagfra højst 20 i hvidt konfirmandtøj, men forfra meget afbleget og meget ældre ). Hun fotograferede sig gennem koncerten, åd både Ole og præsten med øjnene, når de sagde noget/sang. Efter koncerten kastede hun sig over både Ole og mig for at få autografer, mens pigerne fnisede i baggrunden. Hun blev lykkelig for den plakat, jeg tilfældigvis havde i tasken. Jeg skulle jo skrive et eller andet venligt (hun kunne nu ikke et ord engelsk) og begyndte Thank you for a lovely kunne jo ikke takke hende for koncerten evening Hun nærmest hoppede af begejstring Én af pigerne sagde bagefter, at hun altid forestiller sig folks livshistorier og synger til dem. Denne dame havde ifølge dette en meget sørgelig historie bag sig. Jeg har aldrig før fået blomster ved kirkekoncerter i udlandet, men præsten holdt en laaang tale, hvor han smilede hele tiden vi forstod ikke et levende suk, bortset fra.harmonique.midtjysk Pigekor.Dusgaard og så fik jeg en meget brudebuket-lyserød-agtig blomst og et vaskeægte kys på hånden ikke noget, der lignede antydningskys her! Ved koncerten i Prokovkirken blev der lagt 4450 Corona i kirkebøssen, hvilket svarer til ca kroner. Præsten takkede koret mange gange for disse penge, der vil blive brugt til restaurering af kirkens orgel. Tirsdag byvandring i Prag og Koncert i Kralupy Om dagen havde koret fri og kunne deltage i de arrangementer, rejseselskabet i øvrigt havde. Vi var derfor med på byvandring i Prag. Vejret havde ikke adlydt vejrudsigterne, der ellers var blevet fulgt tæt i dagene inden rejser og havde sagt noget med grader. Det blev varmere og varmere over 30 grader denne dag, og sommertøjet kom frem i Danmark regnede det, fik vi at vide. Aftenens koncert skulle finde sted i kirken i den by udenfor Prag, hvor vores hotel lå. Byen er en typisk forstadsby, ikke smuk som sin hovedstad, men med en masse beboelsesblokke og grimme skorstene, der hverken er sat i stand eller revet ned. I øvrigt er byen venskabsby med Ikast. Pigerne og jeg gik hen til kirken i vores sorte koncerttøj Ole ville blive kørt af hotellets direktør senere med guitar og forstærker. Kirken lå på en slags torv og så meget forladt ud. Jo, der var låst. Da vi havde ventet over en time udenfor på en trappe i den varme blæst, var vi efterhånden ved at være noget urolige: Var vi glemt? Vi havde på forhånd fået at vide, at denne koncert ville blive optaget til TV, hvilket vi havde taget roligt og tænkt ja, lad os nu se, om det er landsdækkende eller en amatør. Men ligefrem at blive glemt? Der hang godt nok plakater med Birgittes smukke ansigt hele vejen rundt om kirken og i byen, ledsaget af noget med mange konsonanter, der virker helt ude af sammenhæng med det bløde sprog, der kommer ud af munden på folk. Men vejen rundt om kirken var bare støvet, tom og grim. Til sidst begyndte vi at varme stemmerne lidt op udenfor, og da dukkede endelig en smilende, meget rødhåret ældre dame i blåblomstret kjole op og låste en bagdør op for os. Hun bøjede sig for krusifixet på væggen i baggangen kosteskab var det vist også og vimsede så ind i kirken for at vise os til rette.

4 4 Koncert i Kralupy Kirke et dejligt rum at synge i, da vi endelig var kommet ind Det var en lys kirke med gule farver på træværket og så den sædvanlige blanding af kunst og de mest usmagelige ting, som f.eks. plasticdukken, klædt ud som Jesus som kongebaby. Akustikken var stor, men ikke ustyrlig som dagen før, og roen bredte sig blandt pigerne. Vi havde under ½ time til at varme stemmerne op og holde prøve i, men det her skulle nok gå. Det gjorde det også meget fint endda. Vores danske publikummer var kommet, og mange fik tårer i øjnene flere gange under koncerten hvilket er vores succeskriterium. Er der ingen, der tuder, har vi ikke gjort det godt nok! Samtidig var de lokale mennesker hver gang forbløffende begejstrede for pigernes sang, og jeg tænker, om den nordiske tone og de rene pigestemmer mon ikke passer dybt i den tjekkiske folkesjæl og de kollektive erfaringer, der ligger gemt i den? Onsdag aften koncert i Veltrusy Onsdagens koncert var igen en helt ny slags. Veltrusy viste sig at være en landsby omkring 30 km. fra Prag. Tjekkerne har jo omkring 35%, der bekender sig til kristendommen, det samme procenttal er ateister, og resten tilhører forskellige andre religioner. Derfor er kirkens økonomi ret elendig i forhold til, hvad vi er vant til. Og det kunne man bestemt også se i Veltrusy. Kirketjeneren så dog ud til at have indrettet sig praktisk: I kirkens baghave var der (formodentlig!) ikke kirkegård, men knæhøjt græs, der var hund, der var hønsegård og i hjørnet voksede der de fineste tomater! Selve kirken var mørk, snavset og trængte til istandsættelse. Der var dog hele tre altre i kirken. Koncerten var en morsom oplevelse. Vi fik at vide, at præsten ville komme til stede og byde os velkommen, men han var desværre forsinket, fordi han også arbejdede som dommer inde i Prag og denne dag havde en sag, der var trukket ud! Han kom dog til sidst og det gjorde den lokale befolkning også. Og igen var de, trods sprogforskellene, meget glade for pigernes sang. Under hele koncerten stod døren ud til vejen åben, og vi kunne høre hønsene, hundene og de legende børn, og hvert kvarter slog klokken en hel masse gange.

5 5 Koncert i Veltrusy kirke ude på landet med ringende klokker og gøende hunde Øjebliksbillede - Torsdag Sidst på dagen. Luft: 40 grader asfalt: 41 grader. Men vi sidder på en fin restaurant ved Moldau, lige neden for Karlsbroen. Vi er pigerne, mine sønner Christoffer og Henrik, samt Ole og jeg. Det, der specielt tiltalte os ved denne restaurant, var to ting: Indgangen, som er en trappe ned mellem to huse oppe på gadesiden, er så smal, at der er trafiklys til at regulere, om man nu må gå op eller ned! En anden ting vandets kølighed og ænderne. Prisen er i forhold til Prags priser rimelig høj her, men jeg har på fornemmelsen, at man får serveret så meget brød, at der også er til ænderne. Pigerne hygger sig og nyder at være sammen og at have fri i aften. Fire aftener i træk med koncerter er spændende, men også meget krævende. Nu nyder de at have fri og at de så disciplinerede piger i aften kan vælge deres sengetid uden hensyntagen til at stemmerne skal være i orden i morgen tja, det skal nok blive sent! Udsigt til Karlsbroen fra aftenens restaurant

6 6 Vi har dog sunget i dag, og selv om jeg på forhånd godt vidste, at alle optrædende på Karlsbroen nærmest er statsansatte, var fristelsen til at stille sig op på Karlsbroen ved siden af alle de andre kunstnere, for stor til ikke at falde for. Det kunne jo være, vi kunne synge os en formue til! Vi nåede cirka 1½ sang så hviskede min søn: Politiet kommer! og koret opløstes på stedet og blev til unge piger, der ligesom alle de andre turister spadserede på Karlsbroen mennesker i timen passerer dette sted! I ca. 3 minutter var vi Kunstnere på Karlsbroen desværre forstyrrede politiet os i vort forehavende Hjemtur Landet på vej mod grænsen sent om aftenen er præget af et fantastisk tordenvejr med væltede træer ind over vejen. Tyskland er regnfuldt. I Prag havde vi jo de sidste par dage næsten vænnet os til varmen, der sneg sig over 40 grader, og det nåede ikke at blive bare det mindste køligt om natten, fordi brostenene var varmet så meget op. Inden bussen skulle af sted, sad vi alle på det fantastiske rådhusplads i skumringen. Alle var trætte og fedtede af sved med udsigt til bad op imod et døgn senere efter 17 timers bustur! Der var lige tid til at et par af pigerne tog den sidste tur over Karlsbroen for at få de sidste tjekkiske Corona brugt. Hits ene blandt pigerne indkøb har været øreringe, krystal, tørklæder og så de sjove, farvestrålende emaljekrus. Vi har haft stor glæde af at have et par af Mariehøjs VIPS er, Else og Flemming Lippert, med på turen. Pigerne har hurtigt lært at sætte pris på Else og Flemmings store hjertelighed, og vi glæder os til at se nogle af de mange billeder, Flemming har taget på turen bl.a. ved koncerterne, hvor pigerne jo har været optaget af andre ting! Vi har alle været meget glade for vores tur og takker de sponsorer og hjælpere, der har gjort det muligt for os at få denne fantastiske oplevelse og vi håber ikke at have gjort hverken Silkeborg eller Danmark til skamme med vores sang tværtimod!

7 Som alle andre børn legede pigerne med vand, hvor det var muligt! 7

8 8