Delrapport 1 Risikoidentifikation

Transkript

1 Vestsjællands Brandvæsen Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Risikoidentifikation Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø December 2015

2 Indholdsfortegnelse Bilag: 1 Formål med risikoidentifikationen 2 1 Forløb for arbejdet med risikoidentifikation 2 2 Strukturering og identifikation af risici Indsamling af information om risici og inddragelse af relevante personer Strukturering af risici 3 3 Udarbejdelse af udrykningsanalyse Udrykningsstatistik for Vestsjællands Brandvæsens område Overordnet fordeling af udrykning i Vestsjælland Fordeling på opgave type Fordeling på meldingsgrupper Fordeling på måneder Fordeling på ugedage Fordeling på tid på døgnet Jul og nytår Samtidige hændelser Tilkaldte assistancer Udførte assistancer Kort over udrykninger 11 4 Resultater fra risikoidentifikationen 13 Bilag: Bilag 1.1: Identificerede risici Bilag 1.2: Udrykningsstatistik Side 1

3 Formål med risikoidentifikationen Risikoidentifikationen har til formål at afdække, dokumentere og skabe overblik over risici i Vestsjællands Brandvæsens område. Risikoidentifikationen sigter mod at kortlægge så mange risici som muligt, hvorimod den næste fase, risikoanalysen, indeholder en prioritering af disse risici og evt. frasortering af visse risici. 1 Forløb for arbejdet med risikoidentifikation Risikoidentifikationsfasen er blevet gennemført i tre hovedaktiviteter henover efteråret 2015: 1. Strukturering og identifikation af risici, hvor kommunens risici er blevet grupperet i hoved- og underkategorier og der er indsamlet information om risici, der er kommet til kommunen, siden risikoidentifikationen sidst blev gennemført. 2. Udarbejdelse af udrykningsanalyse bestående af udrykningsstatistik og GIS-kortanalyser. 3. Dokumentation af fasen, hvor arbejdets forløb og resultaterne heraf løbende er blevet beskrevet og dokumenteret i form af denne delrapport 1. I det følgende beskrives 1. Strukturering og identifikation af risici og 2. Udarbejdelse af udrykningsanalyse. Punkt 3. Dokumentation af fasen udgøres af denne delrapport med tilhørende bilag. Side 2

4 2 Strukturering og identifikation af risici Risikoidentifikation 2.1 Indsamling af information om risici og inddragelse af relevante personer Identifikation af risici er foregået via følgende informationskilder: 1. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Holbæk Kommune. 2. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Kalundborg Kommune 3. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Lejre Kommune 4. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Odsherred Kommune 5. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Slagelse Kommune 6. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Sorø Kommune I forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte kommuners risikobaserede dimensioneringer af beredskaberne som er gældende i 2015 har der været anvendt en række andre informationskilder. 2.2 Strukturering af risici Risici er blevet kategoriseret efter nedenstående struktur bestående af 12 hovedkategorier med mellem en række underkategorier hver især: Hovedkategori Underkategori 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger 2. Steder med mange personer i dag- og aftentimer 3. Steder med mange personer med nat-ophold 3. Villaer og rækkehuse 4. Kolonihavehuse 5. Sommerhuse 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug 1. Børnehaver og vuggestuer 2. Fritidsklubber og SFO'ere 3. Skole- og uddannelsesinstitutioner 4. Sports- og svømmehaller 5. Indkøbscentre og butikker 6. Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer 7. Teatre og biografer 1. Bemandede plejeinstitutioner så som plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler, fængsler 2. Hoteller, vandrehjem, kroer og pensionater 4. Kontorbygninger 1. Kontorafsnit 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarlige virksomheder og oplag 2. Kemikalievirksomhed og oplag 3. Radioaktive kilder 4. Fyrværkerioplag 5. Højlagre 6. Oplag af trykflasker 7. Benzinstationer og autoværksteder 8. Genbrugsplads 6. Trafikinfrastruktur 1. Passagertog 2. Bil- og bustrafik 3. Farlig gods 4. Flytrafik Side 3

5 5. Passagerbåde (færger) 6. Skibstrafik 7. P-anlæg 7. Kulturværdier 1. Bevaringsværdige og frede bygninger, herunder kirker 2. Museer 8. Naturområder 1. Naturparker, skove og parker 2. Kystområder 9. Steder med mange dyr 1. Rideskoler 2. Virksomheder med forsøgsdyr, kenneler 3. Landbrug med dyrehold 10. Særlige arrangementer 1. Udendørs arrangementer 11. Forsyning 1. Elforsyning 2. Gasforsyning 12. Vejrlig 1. Store mængder sne og regn 2. Oversvømmelse 13. Særligt store brandfarlige virksomheder 14. Militære anlæg og installationer 3. Storm 1. Særligt store brandfarlige virksomheder 1. Tankdepoter (underjordiske) 2. Kaserne 3. Flådestation 4. Ammunitionsdepoter 5. Andre depoter 6. Pipeline 15. Sæson prægede områder 1. Campingområder 2. Haveforeninger 3. Vinterkvarter for cirkus 16. Andre 1. Høje skorstene 2. El-, tele- og radiomaster Figur 1: Kategorioversigt 3. Forbrændingsanlæg 4. Broer 5. Vindmøller 6. Kraftværker 7. Rensningsanlæg 8. Pyloner 9. Storebæltsforbindelsen Kategorierne har dannet udgangspunkt for identifikationen af risici igennem hele fasen, således at risiciene blev puttet ind i den relevante kategori efterhånden, som de blev identificeret. Se oversigt over identificerede risici i bilag 1.1. Side 4

6 3 Udarbejdelse af udrykningsanalyse Udrykningsanalysen bestående af udrykningsstatistik samt udrykningskort er blevet brugt til at få overblik over, hvilke hændelser der sket i Vestsjællands Brandvæsens område, hvor hyppigt de forekommer, hvornår og hvor de sker. Bilag 1.2 indeholder beskrivelse af fremgangsmåde til udarbejdelse af udrykningsanalysen, beskrivelse af datagrundlaget samt statistikkerne og kortene i sin helhed. De vigtigste iagttagelser om Vestsjællands risikoprofil ud fra udrykningsstatistikken og -kortene er opsummeret i de følgende afsnit. 3.1 Udrykningsstatistik for Vestsjællands Brandvæsens område Der er lavet udrykningsstatistik på grundlag af udrykningsdata for perioden , i alt fem år. Datagrundlaget består af registreringer foretaget i ODIN af beredskaberne i Vestsjælland, som så er trukket ud fra ODIN.dk og Beredskabsstyrelsens Statistikbank Overordnet fordeling af udrykning i Vestsjælland Der er i snit 2271 udrykninger pr. år i Vestsjællands Brandvæsens område svarende til 6,2 udrykninger pr. døgn. Det svarer til 0,0080 alarmer pr. indbygger pr. år svarende til en alarm for hver 125. indbygger pr. år, hvilket er lidt under niveauet for landsgennemsnittet på en alarm pr. år for hver 140. indbygger Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Slagelse Sorø I alt År Alarmtype Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal % 2010 I alt Reelle Blinde Falske I alt Reelle Blinde Falske I alt Reelle Blinde Falske I alt Reelle Blinde Falske I alt Reelle Blinde Falske Figur 2: Opgørelse over udrykning i perioden , kilde ODIN. Udrykningerne i Vestsjællands Brandvæsens område fordeler sig i : Side 5

7 Område Reelle alarmer % Blinde/falske alarmer % Vestsjælland 64,5 35,5 Region Sjælland 64,9 35,1 Hele landet 60,2 39,8 Figur 3: Procentvis opgørelse over reelle og blinde alarmer. Tallene for Vestsjælland adskiller sig en del fra landsgennemsnittet for samme periode, hvorimod tallene for Vestsjælland og resten af Region Sjælland er stort set ens. Antallet af udrykninger og alarmtypen ligger nogenlunde stabilt i perioden 2010 til Det højeste antal udrykninger på et år er (2013), mens det laveste antal udrykninger er (2012) Fordeling på opgave type I udarbejdelsen af udrykningsstatistik er der lagt vægt på reelle alarmer, da det er denne type af alarmer, der fortæller om, hvilke hændelser der sker i Vestsjællands Brandvæsens område og således er med til at give et billede af risikoprofilen i Vestsjællands Brandvæsens område. De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Alarmtype I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal % Brand ,4 Redning ,1 Miljø ,2 Andet ,3 Reelle i alt Figur 4: Opgørelse over alarmtyper i perioden , kilde ODIN. Det svarer til, at der er en brandopgave 137,1 gange om måneden, en miljøopgave 17,4 gange om måneden og en redningsopgave 15,4 gange om måneden og andre opgaver 19,6 gange om måneden Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer indenfor Vestsjællands Brandvæsens område er: - ABA-alarmer: 35 %. - Bygningsbrand: 15 %. - Indsatsledereftersyn: 9 % - Mindre forurening: 8 % som primært er mindre spild - Brand i transportmiddel: 7 %. - Naturbrand: 7 %. Side 6

8 - Færdselsuheld: 5 %. - Brand i container/affald: 4 %. - Skorstensbrand: 3 %, hvor de fleste er med hårdt tag - Redning drukneulykke: 2 % Fordeling på måneder Udrykningerne lå nogenlunde ligeligt fordelt over månederne dog lidt højere omkring sommerferieperioden. Figur 5: Antal udrykninger fordelt over månederne i 2014, kilde ODIN Fordeling på ugedage Udrykningerne lå nogenlunde ligeligt fordelt på ugen, dog med en mindre forhøjelse midt på uge. Figur 6: Antal udrykninger i 2014 fordelt over ugedagene, kilde ODIN Side 7

9 3.1.6 Fordeling på tid på døgnet Udrykningerne indenfor Vestsjællands Brandvæsens område toppede i hverdagene i tidsrummet fra kl og var lavest i tidsrummet fra kl Det gennemsnitlige antal udrykninger pr. time over hele døgnet mandag til fredag var ca. 70 udrykninger for hele Figur 7: Antal udrykninger i gennemsnit pr. time mandag til fredag i de enkelte tidsintervaller i 2014, kilde ODIN Samme billede tegnede sig i weekenderne, hvor udrykningerne var markant højere i tidsrummet fra kl end i tidsrummet fra kl Figur 8: Antal udrykninger i gennemsnit pr. time lørdag til søndag i de enkelte tidsintervaller i 2014, kilde ODIN Jul og nytår Gennemsnitligt var der i Vestsjællands Brandvæsens område 6,3 udrykninger i døgnet i I julen 2014 var der i gennemsnit 5,5 udrykninger pr. døgn, hvilket således ligger lidt under niveauet for et gennemsnitsdøgn. I nytårsdøgnet 2014 var der 28 udrykninger i alt, hvilket var 4,4 gange så højt som niveauet for et gennemsnitsdøgn. Side 8

10 Figur 9: Antal udrykninger i julen 2014 (perioden fra 23/ kl. 18 til 27/ kl. 18) og nytår 2014(tidsrummet 31/ kl. 12 til 1/ kl. 12). Side 9

11 3.1.8 Samtidige hændelser Der var i alt 390 gange i 2014, hvor der har været samtidige hændelser indenfor Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde. Det typiske sammenfald i hændelser forekommer, hvor en af de store stationer kaldes ud til to samtidige hændelser, eller hvor en stor station kaldes ud til en hændelse samtidig med, at en mindre station kaldes ud til en hændelse. Samtidige hændelser udgør et problem for udrykningstiden i de tilfælde, hvor en af de mindre stationer med en udrykningsenhed bliver kaldt ud til to eller flere samtidige hændelser. Figur 10: Samtidighedsoversigt. Blå tal er antallet af samtidige udrykninger i kommunen, mens grønne tal er samtidige udrykninger mellem to kommuner Tilkaldte assistancer Der har i 2014 været i alt ca. 32 hændelser, hvortil der er i Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde er kaldt assistance fra andre redningsberedskaber herunder de seks, som indgår i Vestsjællands Brandvæsen. Assistancerne har været i forbindelse med 25 brande, 4 redningsopgaver, 1 miljøopgave, 1 blind alarm og 1 andre opgaver (uspecificeret opgave i Lejre Kommune). Endvidere modtog de seks kommuner assistancer fra Beredskabsstyrelsen Sjælland 26 gange og fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene 13 gange i Assistancen fordelte sig som følger: - Holbæk: 7 - Kalundborg: 9 - Lejre: 10 - Odsherred: 4 - Slagelse: 7 - Sorø: 2 Side 10

12 Udførte assistancer I 2014 har de seks kommunale redningsberedskaber i Vestsjællands Brandvæsen udført i alt 26 assistancer internt til hinanden, mens der er udført 16 assistancer eksternt til kommuner, der ligger udenfor Vestsjællands Brandvæsen. De interne assistancer fordelte sig på følgende opgavetyper; 20 brand, 5 redning og 1 miljø. De eksterne assistancer omfattede; 8 brand, 6 redning og 2 blinde alarmer. 3.2 Kort over udrykninger Der er tidligere udarbejdet et kort for 2013 som er medtaget, i stedet for Forskellen mellem 2013 og 2014 er under 10 % og der er ikke den store forskel i fordelingen af udrykningerne i Vestsjælland. Figur 11: Geografisk placering af udrykninger i 2013, antal Tallene stammer fra ODIN.dk. Side 11

13 De væsentligste iagttagelser om risikoprofilen for Vestsjælland ud fra kortene er opsummeret i det følgende. Det fremgår af GIS-kortene, at: 1. Koncentration af udrykninger: a. Den største klynge af udrykninger er koncentreret omkring de større byer, Holbæk Slagelse, Kalundborg, Korsør og Sorø. b. Der er mindre klynger omkring de mellemstore byer, som Jyderup, Skælskør og Nykøbing Sj. 2. Brandopgaver forekommer i det meste af Vestsjællands Brandvæsens område, men har klart størst koncentration omkring de store byer. 3. Miljøopgaver forekommer mest i de store byer. Derudover forekommer der en del miljøopgaver langs de større veje i området. 4. Redningsopgaver forekommer primært langs de større veje (motorveje) i området. 5. Blinde alarmer kommer hovedsageligt fra objekter i de større byer, samt omkring de store virksomheder med meget udbyggede automatiske brandalarmanlæg.. 6. Udrykningstidszoner: Ud fra de nuværende stationers placering i Vestsjællands Brandvæsens område kan de store og mellemstore byer og omegn nås inden for 10 minutter (grøn zone), mens det meste af området kan nås inden for 15 minutter (gul zone) og hele området kan nås inden for 20 minutter (rød zone), se kort 2. Udrykningstider: Grøn 10 min udrykningstid Gul 15 min udrykningstid Rød 20 min udrykningstid Fremkommelighed: 80 %. Afgangstid alle stationer: 5 min. Side 12

14 4 Resultater fra risikoidentifikationen Oversigten over risici, udrykningsstatistikken samt kortanalyserne og er de vigtigste resultater af risikoidentifikationen og danner grundlaget for udvælgelsen af scenarier i næste fase, risikoanalysen. Side 13