Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv."

Transkript

1 Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i På dette tidspunkt kendte vi ikke, eller kun meget lidt til systemisk tankegang og terapi, så det teoretiske oplæg til behandlingskollektivet, som det blev realiseret, er altså hentet andre steder. Blandt andet var vi inspireret af dele af den psykodynamiske teori og metode, uden vi dog af den grund ville/vil betegne behandlingskollektivet som et psykodynamisk behandlingssted, men vi var på denne baggrund påvirket af psykodynamisk terminologi og dermed psykodynamiske tænkemåder. Jeg vil i denne artikel beskrive behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv, men indledningsvis vil jeg anføre nogle af de overordnede ændringer, der er sket for mig i forhold til de fordomme og forventninger, jeg havde til systemisk terapi, inden jeg startede på den et-årige basisuddannelse. Mit kendskab til systemisk terapi inden uddannelsen begrænsede sig til et par bøger, nogle artikler samt, og især nok bidragende til fordommene, hvad jeg havde hørt af systemiske kollegaer om deres arbejdsmetoder. Herudover havde vi i behandlingskollektivet haft 6 gange gruppesupervision ved Rasmus Jordan over en 4 måneders periode. Vedrørende supervisionen vil jeg anføre, at det var en særdeles behagelig og lærerig oplevelse, der til tider endog var meget humoristisk og især befriende lettende i forhold til de tunge problemer, vi stod med i forhold til klienterne. I dag ved jeg, at dette lettende er knyttet til den systemisk tilgang. Det forstod jeg ikke dengang idet, og her kommer mine fordomme, at jeg opfattede det systemiske mere som en bestemt metode, et sæt arbejdsredskaber, end som en måde at tænke og dermed være på i forhold til klienterne. Det jeg havde forstået var, at det at være systemisk var at arbejde med énvejsspejle med dertilhørende team, at anvende triadiske og cirkulære spørgsmål, at udarbejde avancerede paradoksale interventioner samt at arbejde med hele systemet (forstået som familien) hele tiden. Det var kort fortalt, hvad jeg opfattede som værende systemisk. Nu betragter jeg disse redskaber mere som muligheder i det systemiske arbejde end som noget, man skal. Set i tilbageblik mener jeg i dag, at jeg hele tiden også under etableringen af behandlingskollektivet har været systemisk dog uden at vide det, og jeg kan i dag se, hvordan den psykodynamiske tankegang på mange måder har været støj på vor egentlige systemiske

2 tankegang. Det har været og er en behagelig og befriende oplevelse at få sat en teori på de tanker og arbejdsmetoder, vi benytter i behandlingskollektivet, en teori som vi ikke føler, vi skal tilpasse os, men som passer os. Det er en befrielse at være sluppet af med støjen fra den psykodynamiske teori, som vi skulle tilpasse os, og jeg finder det særdeles befriende og spændende at skulle beskrive behandlingskollektivet på baggrund af systemisk tankegang. De fordomme og forventninger jeg havde til det at arbejde systemisk var mere knyttet til specifikke arbejdsmetoder end til holdningen til klienterne. Jeg havde ikke noget imod den systemiske metode, jeg havde blot svært ved at se, hvordan vi i kollektivet kunne gøre brug af dette værktøj, idet vi ikke har énvejsspejl og har ikke mulighed for at få det, og hvis vi havde, ville vi ikke altid have ressourcer til at afse personale til team, samt at vi har erfaring med, at vi ikke ville kunne formå familien til at møde til systemisk familiesamtale særligt ofte. Endvidere fandt/finder jeg det ikke konstruktivt for vor unge og vort forhold til dem, hvis vi i stor udstrækning møder dem med triadiske spørgsmål og/eller avancerede paradoksale interventioner. Det var på den anden side også det snærende i de psykodynamiske arbejdsmetoder, som vi har haft problemer med at "holde os inden for", der gjorde os interesserede i at vende blikket andre steder hen, og her fandt vi den systemiske metode interessant. Jeg kan i dag se og erkende, at den psykodynamiske teori og metode har været en spændetrøje for os, ikke så meget i forhold til det vi gjorde, vi gik/går jo netop ud over metoden, men i forhold til at forklare det vi gjorde. Her mener jeg, at den konstruktivistiske systemiske forståelses ramme er meget mere velegnet for os som teoretisk reference. Jeg kan ikke lade være med her at nævne, at det logo vi har anvendt, siden vi startede i 1986 for behandlingskollektivet netop er det billede af M.C. Escher, som er på omslaget til Paul Watzlawick s "How Real is Real?", en bog jeg først er blevet bekendt på uddannelsen, og som jeg glæder mig til at læse (Hvis pladsen tillod det, ville jeg gerne kvalificere vor anvendelse af netop dette logo). På denne baggrund kan jeg sige, at uddannelsen ikke har medført et paradigme skift, der revolutionerer behandlingskollektivets opbygning og arbejdsmetoder, men vi har fundet det paradigme, der passer til den måde vi arbejder på, og det vil evolutionelt medføre en ændring i retning af videreudvikling af systemisk tænkning og tilgang til de opgaver, vi fremover står over for. Når dette er sagt, vil jeg understrege, at den psykodynamiske forståelse også har været til stor gavn for os og nok fortsat vil influere på vor forståelse af klienterne, men det er en anden sag, som jeg ikke vil behandle her. Som eksempel på at uddannelsen på nu værende tidspunkt har medført ændringer i vor tilgang til de unge, kan nævnes det konkrete, at vi i nogle tilfælde og med held er begyndt at benytte os af Steve de Shazer s skalaspørgsmål i de individuelle samtaler. Det har haft den effekt, at de unge inden for afgrænsede områder i højere grad end tidligere er begyndt at tage ansvar for egne muligheder. Da målet med behandlingen her netop er, at de unge udvikler større ansvarlighed i forhold til egen livssituation (se bilag 1) har anvendelsen af netop skalaspørgsmålene således 2

3 været et nyttigt redskab, som vi umiddelbart har kunnet anvende. Dette er blot ét konkret eksempel, men hvad vi finder vigtigere er, at den generelle holdning til de unge dels er blevet mere kvalificerende over for det de udtrykker og i forlængelse heraf blevet mere løsningsfokuseret ved brug af "de små skridts metode". Behandlingskollektivet, en terapeutisk organisation. En måde at betragte behandlingskollektivet på er at se det som en terapeutisk organisation. En analyse og beskrivelse af behandlingskollektivet ud fra en sådan vinkel, mener vi kan bidrage til en forklaring og forståelse af den behandling, der foregår og tilbydes i behandlingskollektivet. Med udtrykket terapeutisk organisation vil vi forsøge at udtrykke det, som vi opfatter som en behandlende helhed. Organisationen kan siges at være den helhed, hvori behandlingen foregår. Men videre mener vi, at organisationen i sig selv er behandlende. Ud fra den antagelse at helheden er noget andet og mere end summen af de dele helheden består af, mener vi, at alle enkeltdele i behandlingen har betydning for behandlingen, men behandlings-helheden er andet og mere end summen af de enkelte behandlingstiltag. Dette kan udtrykkes mere enkelt på følgende måde; at behandlingen består i, at leve i behandlingskollektivet. Steve de Shazer betegner terapi som "forandringer der gør en forandring". Der sker naturligvis en forandring for den unge og dennes familie, når den unge flytter ind i behandlingskollektivet, men hvis det skal være en forandring, der gør en forandring, fordrer det naturligvis at visse indholdsmæssige betingelser kvalitativt er til stede. Det er nogle af disse indholdsmæssige betingelser, jeg her vil beskrive i et systemisk perspektiv. Det skal understreges, at den fragmentering af den behandlende organisation, der herved foretages, alene har det formål at beskrive den indholdsmæssigt. Det skal således ikke betragtes som en evt. prioritering af enkeltdelenes betydning for behandlingen. Når dette fremhæves, er det fordi vi ofte af anbringende sagsbehandlere bliver bedt om at redegøre for de "terapeutiske" elementer i behandlingen, hvor der så fra deres side vægtes den individuelle terapi, gruppeterapien og familieterapien. Vi mener, at disse elementer er vigtige, men ikke vigtigere eller mere terapeutiske end så mange andre former for samvær mellem unge og ansatte. Det behandlende består ikke i sitting for samværet, men i måden vi indholdsmæssigt forholder os på, og her kan relationen omkring madlavningen være ligeså terapeutisk som relationen i den individuelle terapi, om end indholdet vil være forskelligt i de to situationer. For at beskrive den terapeutiske organisation finder jeg det indledningsvis relevant at foretage en fragmentering og gruppering af samværsformerne. De to kategorier, jeg her vil beskæftige mig med, er kategorien: Ung/Ansat og kategorien Ansat/Ansat. Disse samværsformer vil jeg derefter søge at belyse ud fra den systemiske terapi s fire retningslinjer; hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet (Milanogruppen) og planlægning (Karl Tomm). 3

4 Samværsformer mellem unge og personale. De samværsformer vi tilbyder de unge er enten relateret til den enkelte, individuel samvær, eller relateret til gruppen eller dele af gruppen, gruppesamvær. På den anden side kan samværet være planlagt i den betydning, at den/de unge har været med til at planlægge samværet mht. tidspunkt, indhold og varighed, under hensyntagen til de givne muligheder. De planlagte samvær kan enten være faste, hvilket vil sige, at de gentages efter et fastlagt mønster, eller de kan være ad hoc. Hvad enten der er tale om faste eller ad hoc samvær, er disse forpligtigende for alle implicerede parter. Samværet kan også være tilfældigt i betydningen ikke planlagt. Det vil sige, at den/de unge ikke har været med i vor evt. planlægning vdr dette samvær, hvorfor det for den unge måske kan opfattes som tilfældigt, lige som vi ikke har været involveret i den/de unges evt. planlægning, hvorfor det af os måske ville kunne opfattes som tilfældigt. Dermed være ikke sagt at vor måde at forholde os på er tilfældig, ligesom indholdet ofte ikke er tilfældigt. Tilfældigt samvær er ikke på samme måde forpligtigende som planlagt samvær. Det er kun personalet, der er forpligtiget og forpligtigelsen går på at fastholde en status som værende personale (ansat) i forhold til den/de unge, og ikke i sit eget univers give efter for evt. pres fra den unges side i retning af at påtage sig venne- eller forældrerelationer. Dette skal ikke forstås sådan, at vi ikke kan have et venskabeligt samvær med de unge, men at vi overfor os selv og dermed de unge fastholder den reelle relation. Nogle planlagte samvær er mere målrettet end andre, hvor det så mere er det processuelle, der er fremtrædende og vigtigt. Det er imidlertid ikke sådan, at samværet enten er målrettet eller procesorienteret, idet begge positioner hele tiden er til stede, men der er forskel på i hvilken grad, den ene eller anden position gør sig gældende. I tilfældigt samvær er det primært den processuelle position, der er gældende. På figur 1, bilag 2, har jeg søgt at illustrere dette med nogle eksempler på samvær. Fra samvær til intervention. Vi mener, at hver af ovenstående samværsformer også kan betegnes som interventionsformer. Karl Tomm, beskæftiger sig i en artikelserie på tre artikler om "Interviewet som intervention" med måder at forholde sig på i forhold til klienterne og argumenterer her for vigtigheden af, at terapeuten er opmærksom på dette, da det er af stor betydning for, hvad terapeuten vælger at gøre i en given situation. "...alt, hvad terapeuten foretager sig under interviewet, betragtes som en intervention. Dette perspektiv tager det synspunkt alvorligt, at det er umuligt for en terapeut at indgå i et samspil med en klient uden at intervenere i klientens handlinger". (Tomm. Forum 2/92. p.4) Udgangspunktet for Karl Tomm er individuel- eller familie terapi, hvor samværet med klienterne dels er begrænset tidsmæssigt i forhold til vor situation i behandlingskollektivet, og dels nok ikke omfatter meget anden samvær, end det der foregår i de enkelte terapisessioner. Men hvis 4

5 ovenstående tages for pålydende, må det også have gyldighed i andre samværsrelationer end i de individuelle- og familieterapeutiske relationer. Hvis det er umuligt for en terapeut at indgå i et samspil med klienterne uden at intervenere i klienternes handlinger, vil al samvær med klienten være intervenerende. Hvis dette intervenerende samvær også skal være terapeutisk, stiller det nogle betingelser til samværet. Interviewet som intervention henviser således til en indstilling i følge hvilken alt, hvad intervieweren gør siger og ikke gør og ikke siger, opfattes som en intervention, der kan være terapeutisk, ikketerapeutisk eller antiterapeutisk. (Tomm. Forum 2/92. p. 4) Tomm henleder her opmærksomheden på, at interventionen/samværet i værste fald kan være antiterapeutisk. For at minimere de antiterapeutiske aspekter og maksimere det terapeutiske foreslår han, at terapeuten skærper sin opmærksomhed på hypoteseformulering og bestræber sig på at udvikle cirkulære og neutrale holdninger til klienterne. For at styrke og stabilisere disse bestræbelser introducer Tomm "Planlægning som en 4. retningslinie for terapeuten", og planlægningen defineres således: Planlægning kan defineres som terapeutens (eller teamets) erkendelsesaktivitet i vurderingen af tidligere handlinger, af nye planer for handling, af mulige konsekvenser af forskellige alternativer og beslutninger om, hvordan der skal fortsættes på ethvert tidspunkt for at få størst mulig terapeutisk udbytte. (Tomm. Forum 2/92. p.5) Hermed er jeg nået frem til beskrivelsen af den anden samværs kategori som er personalets faglige samvær. Personale samvær. Personalets faglige samvær uden unge kan på den ene side beskrives som værende både planlæggende og evaluerende, og på den anden side være enten planlagt eller tilfældigt i betydningen, at samværet ikke grunder sig i noget planlagt, men i noget muligt så fremt behovet opstår for eksempelvis intern supervision eller meddelelse om status i forhold til en given proces. (Se figur 2, bilag 2) Det faglige personalemæssige samvær er hovedsageligt koncentreret om det planlæggende og evaluerende aspekt i forhold til vor verbale som nonverbale tiltag i forhold til de unge. Det er her, vi via feedback modellen evaluerer tidligere planlagte interventioner med henblik på korrigering og planlægning af nye interventioner, feed-forward. Fra intervention til terapi. Personalesamværet kan siges at være det koordinerende led i forhold til de interventioner, der via det, vi siger og gør og ikke siger og ikke gør, indvirker på de unges handlinger. I personalesamværet, planlagt som tilfældigt, foregår der en løbende justering af hypoteseformuleringerne. Holdningen til de unges problemer vil vi betegne som værende anti patologiserende, idet vi hele tiden søger at forstå den unges problemer cirkulært relationelt i 5

6 forhold til sin familie og i forhold til sine omgivelser; primært os. Da den unge ikke lever sammen med sin familie men med os, og da vi er det behandlende system, kan vi sige, at kybernetik af første orden (den unge observeret i relation til dennes familie) udgør en ganske lille del af vor observationer, hvorimod observationer efter anden ordens kybernetikken udgør en væsentlig større del. Vi er stort set nødt til hele tiden at medtage vor egne handlinger i de observationer, vi gør i forhold til de unge. Det er derfor i særlig grad væsentligt, at vi dels er i kontakt med vor holdning, at skabe cirkulære og systemiske forklaringer til brug for vor hypoteser og dels via feedback/ evaluering udvikler hypoteser og dertilhørende interventioner, der er terapeutiske. Det meget nære personalesamarbejde er her en stor fordel i det daglige planlægningsarbejde, men nærheden indebærer også en fare for at blive blind for eventuelle egne personalemæssige kollektive antiterapeutiske handlinger. Derfor er den eksterne supervision central i vor løbende koordination af interventionen i forhold til de unge. Planlægningen er nu i korte træk beskrevet som værende et vigtigt og nødvendigt koordinerende led i relation til de interventionsformer, vi indgår i forhold til de unge. Jeg vil nu kortfattet give et bud på, hvordan de fire retningslinjer hypoteseformulering, cirkularitet, neutralitet og planlægning anvendes i samværskategorien ung/ansat. Samvær i et systemisk perspektiv. Det cirkulære relationelle aspekt er virksomt i alle interventions former som refleksioner for os selv til evt. justering af hypoteseudvikling. Derimod er der forskel på, hvordan disse holdninger kommer til udtryk over for de unge. I de interventionsformer hvor den processuelle position er meget fremtrædende, forholder vi os til de unge på en måde, der kunne forveksles med den måde, forældre almindeligvis forholder sig over for unge. Det kan ligne almindelig mellemmenneskelig kontakt, der udspiller sig mellem lige mennesker. Vor professionelle attitude er nedtonet, men ikke i en grad så vi glemmer, at vi er på arbejde. Der er i disse samværsformer et mere symmetrisk forhold mellem ung og ansat end i samvær, hvor den målrettede position er den fremtrædende. Betragter vi interventionsformerne i forhold til de fire retningslinjer; hypoteseformulering, cirkularitet, neutralitet og planlægning, mener vi at det forholder sig sådan, at jo mere fremtrædende den processuelle position er, jo mere nedtonet er disse retningslinjer i samværet. Dog er vor holdning som nævnt cirkulær- relationel og anti diagnosticerende, hvilket uvægerligt vil præge samværet på en måde, så det processuelle samvær til tider også vil være terapeutisk. Generelt vil det være sådan, at jo mere målrettet samværet er, jo mere fremtrædende bliver vor brug af de fire retningslinjer. Jeg vil her kortfattet beskrive hvordan retningslinjerne bl.a.. anvendes i det målrettede samvær. Hypoteser udvikles og afprøves, justeres og nye udvikles i takt med vor forståelse af den unge og i takt med dennes udvikling. 6

7 Neutraliteten er bl.a. med til at sikre, at de unge (og deres familie) ikke glemmer den reelle relation mellem os og evt. forveksler vor relation med venne- eller familierelationen. Cirkulariteten er som tidligere beskrevet hele tiden aktivt i baggrunden. I de målrettede samvær træder den cirkulære holdning frem fra baggrunden og er bl.a.. med til at sikre at hypoteseudviklingen bliver cirkulær frem for lineær. Planlægning er som beskrevet i afsnittet om personale samvær det koordinerende led til ung/ansat samværet. Der, hvor planlægning nok i størst udstrækning kommer til udtryk og anvendelse i ung/ansat relationen, er i interventionsformerne fællesmøde, familiesamtale, og gruppeterapi, da der her altid er min. to ansatte til stede. Ovenstående kunne uddybes yderligere ved bl.a. mere tilbundsgående at beskrive anvendelsen af retningslinierne og bl.a. ved at vurdere hver enkelt retningslinie i forhold til hver enkelt samværsform. Eksamensopgave til STOK 1994 Max 6 sider. Frank Falentin Sørensen 7

Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv.

Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Opgaven vil tage sit udgangspunkt i det Behandlingskollektiv for unge, som jeg har været

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Psykoterapi, supervision og undervisning Dansk indledning Af Jacob Mosgaard Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Følg de mennesker,

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Åben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode

Åben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode Åben Dialog Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode Baggrund Psykiatriudvalget har i deres rapport blandt andet fokus på Åben Dialog KL og Socialministeriet havde fokus på Åben Dialog 19

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Nedenfor er angivet et eksempel på en strategi for kompetenceudvikling for den enhed i en kommune, som har ansvaret for

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse - Modul 2 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen - Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 B Skuffen Redskaber til brug i udarbejdelse af handleplaner Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2 Redskab B 1.1 Samspilstemaer

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere