Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.
|
|
- Morten Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i På dette tidspunkt kendte vi ikke, eller kun meget lidt til systemisk tankegang og terapi, så det teoretiske oplæg til behandlingskollektivet, som det blev realiseret, er altså hentet andre steder. Blandt andet var vi inspireret af dele af den psykodynamiske teori og metode, uden vi dog af den grund ville/vil betegne behandlingskollektivet som et psykodynamisk behandlingssted, men vi var på denne baggrund påvirket af psykodynamisk terminologi og dermed psykodynamiske tænkemåder. Jeg vil i denne artikel beskrive behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv, men indledningsvis vil jeg anføre nogle af de overordnede ændringer, der er sket for mig i forhold til de fordomme og forventninger, jeg havde til systemisk terapi, inden jeg startede på den et-årige basisuddannelse. Mit kendskab til systemisk terapi inden uddannelsen begrænsede sig til et par bøger, nogle artikler samt, og især nok bidragende til fordommene, hvad jeg havde hørt af systemiske kollegaer om deres arbejdsmetoder. Herudover havde vi i behandlingskollektivet haft 6 gange gruppesupervision ved Rasmus Jordan over en 4 måneders periode. Vedrørende supervisionen vil jeg anføre, at det var en særdeles behagelig og lærerig oplevelse, der til tider endog var meget humoristisk og især befriende lettende i forhold til de tunge problemer, vi stod med i forhold til klienterne. I dag ved jeg, at dette lettende er knyttet til den systemisk tilgang. Det forstod jeg ikke dengang idet, og her kommer mine fordomme, at jeg opfattede det systemiske mere som en bestemt metode, et sæt arbejdsredskaber, end som en måde at tænke og dermed være på i forhold til klienterne. Det jeg havde forstået var, at det at være systemisk var at arbejde med énvejsspejle med dertilhørende team, at anvende triadiske og cirkulære spørgsmål, at udarbejde avancerede paradoksale interventioner samt at arbejde med hele systemet (forstået som familien) hele tiden. Det var kort fortalt, hvad jeg opfattede som værende systemisk. Nu betragter jeg disse redskaber mere som muligheder i det systemiske arbejde end som noget, man skal. Set i tilbageblik mener jeg i dag, at jeg hele tiden også under etableringen af behandlingskollektivet har været systemisk dog uden at vide det, og jeg kan i dag se, hvordan den psykodynamiske tankegang på mange måder har været støj på vor egentlige systemiske
2 tankegang. Det har været og er en behagelig og befriende oplevelse at få sat en teori på de tanker og arbejdsmetoder, vi benytter i behandlingskollektivet, en teori som vi ikke føler, vi skal tilpasse os, men som passer os. Det er en befrielse at være sluppet af med støjen fra den psykodynamiske teori, som vi skulle tilpasse os, og jeg finder det særdeles befriende og spændende at skulle beskrive behandlingskollektivet på baggrund af systemisk tankegang. De fordomme og forventninger jeg havde til det at arbejde systemisk var mere knyttet til specifikke arbejdsmetoder end til holdningen til klienterne. Jeg havde ikke noget imod den systemiske metode, jeg havde blot svært ved at se, hvordan vi i kollektivet kunne gøre brug af dette værktøj, idet vi ikke har énvejsspejl og har ikke mulighed for at få det, og hvis vi havde, ville vi ikke altid have ressourcer til at afse personale til team, samt at vi har erfaring med, at vi ikke ville kunne formå familien til at møde til systemisk familiesamtale særligt ofte. Endvidere fandt/finder jeg det ikke konstruktivt for vor unge og vort forhold til dem, hvis vi i stor udstrækning møder dem med triadiske spørgsmål og/eller avancerede paradoksale interventioner. Det var på den anden side også det snærende i de psykodynamiske arbejdsmetoder, som vi har haft problemer med at "holde os inden for", der gjorde os interesserede i at vende blikket andre steder hen, og her fandt vi den systemiske metode interessant. Jeg kan i dag se og erkende, at den psykodynamiske teori og metode har været en spændetrøje for os, ikke så meget i forhold til det vi gjorde, vi gik/går jo netop ud over metoden, men i forhold til at forklare det vi gjorde. Her mener jeg, at den konstruktivistiske systemiske forståelses ramme er meget mere velegnet for os som teoretisk reference. Jeg kan ikke lade være med her at nævne, at det logo vi har anvendt, siden vi startede i 1986 for behandlingskollektivet netop er det billede af M.C. Escher, som er på omslaget til Paul Watzlawick s "How Real is Real?", en bog jeg først er blevet bekendt på uddannelsen, og som jeg glæder mig til at læse (Hvis pladsen tillod det, ville jeg gerne kvalificere vor anvendelse af netop dette logo). På denne baggrund kan jeg sige, at uddannelsen ikke har medført et paradigme skift, der revolutionerer behandlingskollektivets opbygning og arbejdsmetoder, men vi har fundet det paradigme, der passer til den måde vi arbejder på, og det vil evolutionelt medføre en ændring i retning af videreudvikling af systemisk tænkning og tilgang til de opgaver, vi fremover står over for. Når dette er sagt, vil jeg understrege, at den psykodynamiske forståelse også har været til stor gavn for os og nok fortsat vil influere på vor forståelse af klienterne, men det er en anden sag, som jeg ikke vil behandle her. Som eksempel på at uddannelsen på nu værende tidspunkt har medført ændringer i vor tilgang til de unge, kan nævnes det konkrete, at vi i nogle tilfælde og med held er begyndt at benytte os af Steve de Shazer s skalaspørgsmål i de individuelle samtaler. Det har haft den effekt, at de unge inden for afgrænsede områder i højere grad end tidligere er begyndt at tage ansvar for egne muligheder. Da målet med behandlingen her netop er, at de unge udvikler større ansvarlighed i forhold til egen livssituation (se bilag 1) har anvendelsen af netop skalaspørgsmålene således 2
3 været et nyttigt redskab, som vi umiddelbart har kunnet anvende. Dette er blot ét konkret eksempel, men hvad vi finder vigtigere er, at den generelle holdning til de unge dels er blevet mere kvalificerende over for det de udtrykker og i forlængelse heraf blevet mere løsningsfokuseret ved brug af "de små skridts metode". Behandlingskollektivet, en terapeutisk organisation. En måde at betragte behandlingskollektivet på er at se det som en terapeutisk organisation. En analyse og beskrivelse af behandlingskollektivet ud fra en sådan vinkel, mener vi kan bidrage til en forklaring og forståelse af den behandling, der foregår og tilbydes i behandlingskollektivet. Med udtrykket terapeutisk organisation vil vi forsøge at udtrykke det, som vi opfatter som en behandlende helhed. Organisationen kan siges at være den helhed, hvori behandlingen foregår. Men videre mener vi, at organisationen i sig selv er behandlende. Ud fra den antagelse at helheden er noget andet og mere end summen af de dele helheden består af, mener vi, at alle enkeltdele i behandlingen har betydning for behandlingen, men behandlings-helheden er andet og mere end summen af de enkelte behandlingstiltag. Dette kan udtrykkes mere enkelt på følgende måde; at behandlingen består i, at leve i behandlingskollektivet. Steve de Shazer betegner terapi som "forandringer der gør en forandring". Der sker naturligvis en forandring for den unge og dennes familie, når den unge flytter ind i behandlingskollektivet, men hvis det skal være en forandring, der gør en forandring, fordrer det naturligvis at visse indholdsmæssige betingelser kvalitativt er til stede. Det er nogle af disse indholdsmæssige betingelser, jeg her vil beskrive i et systemisk perspektiv. Det skal understreges, at den fragmentering af den behandlende organisation, der herved foretages, alene har det formål at beskrive den indholdsmæssigt. Det skal således ikke betragtes som en evt. prioritering af enkeltdelenes betydning for behandlingen. Når dette fremhæves, er det fordi vi ofte af anbringende sagsbehandlere bliver bedt om at redegøre for de "terapeutiske" elementer i behandlingen, hvor der så fra deres side vægtes den individuelle terapi, gruppeterapien og familieterapien. Vi mener, at disse elementer er vigtige, men ikke vigtigere eller mere terapeutiske end så mange andre former for samvær mellem unge og ansatte. Det behandlende består ikke i sitting for samværet, men i måden vi indholdsmæssigt forholder os på, og her kan relationen omkring madlavningen være ligeså terapeutisk som relationen i den individuelle terapi, om end indholdet vil være forskelligt i de to situationer. For at beskrive den terapeutiske organisation finder jeg det indledningsvis relevant at foretage en fragmentering og gruppering af samværsformerne. De to kategorier, jeg her vil beskæftige mig med, er kategorien: Ung/Ansat og kategorien Ansat/Ansat. Disse samværsformer vil jeg derefter søge at belyse ud fra den systemiske terapi s fire retningslinjer; hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet (Milanogruppen) og planlægning (Karl Tomm). 3
4 Samværsformer mellem unge og personale. De samværsformer vi tilbyder de unge er enten relateret til den enkelte, individuel samvær, eller relateret til gruppen eller dele af gruppen, gruppesamvær. På den anden side kan samværet være planlagt i den betydning, at den/de unge har været med til at planlægge samværet mht. tidspunkt, indhold og varighed, under hensyntagen til de givne muligheder. De planlagte samvær kan enten være faste, hvilket vil sige, at de gentages efter et fastlagt mønster, eller de kan være ad hoc. Hvad enten der er tale om faste eller ad hoc samvær, er disse forpligtigende for alle implicerede parter. Samværet kan også være tilfældigt i betydningen ikke planlagt. Det vil sige, at den/de unge ikke har været med i vor evt. planlægning vdr dette samvær, hvorfor det for den unge måske kan opfattes som tilfældigt, lige som vi ikke har været involveret i den/de unges evt. planlægning, hvorfor det af os måske ville kunne opfattes som tilfældigt. Dermed være ikke sagt at vor måde at forholde os på er tilfældig, ligesom indholdet ofte ikke er tilfældigt. Tilfældigt samvær er ikke på samme måde forpligtigende som planlagt samvær. Det er kun personalet, der er forpligtiget og forpligtigelsen går på at fastholde en status som værende personale (ansat) i forhold til den/de unge, og ikke i sit eget univers give efter for evt. pres fra den unges side i retning af at påtage sig venne- eller forældrerelationer. Dette skal ikke forstås sådan, at vi ikke kan have et venskabeligt samvær med de unge, men at vi overfor os selv og dermed de unge fastholder den reelle relation. Nogle planlagte samvær er mere målrettet end andre, hvor det så mere er det processuelle, der er fremtrædende og vigtigt. Det er imidlertid ikke sådan, at samværet enten er målrettet eller procesorienteret, idet begge positioner hele tiden er til stede, men der er forskel på i hvilken grad, den ene eller anden position gør sig gældende. I tilfældigt samvær er det primært den processuelle position, der er gældende. På figur 1, bilag 2, har jeg søgt at illustrere dette med nogle eksempler på samvær. Fra samvær til intervention. Vi mener, at hver af ovenstående samværsformer også kan betegnes som interventionsformer. Karl Tomm, beskæftiger sig i en artikelserie på tre artikler om "Interviewet som intervention" med måder at forholde sig på i forhold til klienterne og argumenterer her for vigtigheden af, at terapeuten er opmærksom på dette, da det er af stor betydning for, hvad terapeuten vælger at gøre i en given situation. "...alt, hvad terapeuten foretager sig under interviewet, betragtes som en intervention. Dette perspektiv tager det synspunkt alvorligt, at det er umuligt for en terapeut at indgå i et samspil med en klient uden at intervenere i klientens handlinger". (Tomm. Forum 2/92. p.4) Udgangspunktet for Karl Tomm er individuel- eller familie terapi, hvor samværet med klienterne dels er begrænset tidsmæssigt i forhold til vor situation i behandlingskollektivet, og dels nok ikke omfatter meget anden samvær, end det der foregår i de enkelte terapisessioner. Men hvis 4
5 ovenstående tages for pålydende, må det også have gyldighed i andre samværsrelationer end i de individuelle- og familieterapeutiske relationer. Hvis det er umuligt for en terapeut at indgå i et samspil med klienterne uden at intervenere i klienternes handlinger, vil al samvær med klienten være intervenerende. Hvis dette intervenerende samvær også skal være terapeutisk, stiller det nogle betingelser til samværet. Interviewet som intervention henviser således til en indstilling i følge hvilken alt, hvad intervieweren gør siger og ikke gør og ikke siger, opfattes som en intervention, der kan være terapeutisk, ikketerapeutisk eller antiterapeutisk. (Tomm. Forum 2/92. p. 4) Tomm henleder her opmærksomheden på, at interventionen/samværet i værste fald kan være antiterapeutisk. For at minimere de antiterapeutiske aspekter og maksimere det terapeutiske foreslår han, at terapeuten skærper sin opmærksomhed på hypoteseformulering og bestræber sig på at udvikle cirkulære og neutrale holdninger til klienterne. For at styrke og stabilisere disse bestræbelser introducer Tomm "Planlægning som en 4. retningslinie for terapeuten", og planlægningen defineres således: Planlægning kan defineres som terapeutens (eller teamets) erkendelsesaktivitet i vurderingen af tidligere handlinger, af nye planer for handling, af mulige konsekvenser af forskellige alternativer og beslutninger om, hvordan der skal fortsættes på ethvert tidspunkt for at få størst mulig terapeutisk udbytte. (Tomm. Forum 2/92. p.5) Hermed er jeg nået frem til beskrivelsen af den anden samværs kategori som er personalets faglige samvær. Personale samvær. Personalets faglige samvær uden unge kan på den ene side beskrives som værende både planlæggende og evaluerende, og på den anden side være enten planlagt eller tilfældigt i betydningen, at samværet ikke grunder sig i noget planlagt, men i noget muligt så fremt behovet opstår for eksempelvis intern supervision eller meddelelse om status i forhold til en given proces. (Se figur 2, bilag 2) Det faglige personalemæssige samvær er hovedsageligt koncentreret om det planlæggende og evaluerende aspekt i forhold til vor verbale som nonverbale tiltag i forhold til de unge. Det er her, vi via feedback modellen evaluerer tidligere planlagte interventioner med henblik på korrigering og planlægning af nye interventioner, feed-forward. Fra intervention til terapi. Personalesamværet kan siges at være det koordinerende led i forhold til de interventioner, der via det, vi siger og gør og ikke siger og ikke gør, indvirker på de unges handlinger. I personalesamværet, planlagt som tilfældigt, foregår der en løbende justering af hypoteseformuleringerne. Holdningen til de unges problemer vil vi betegne som værende anti patologiserende, idet vi hele tiden søger at forstå den unges problemer cirkulært relationelt i 5
6 forhold til sin familie og i forhold til sine omgivelser; primært os. Da den unge ikke lever sammen med sin familie men med os, og da vi er det behandlende system, kan vi sige, at kybernetik af første orden (den unge observeret i relation til dennes familie) udgør en ganske lille del af vor observationer, hvorimod observationer efter anden ordens kybernetikken udgør en væsentlig større del. Vi er stort set nødt til hele tiden at medtage vor egne handlinger i de observationer, vi gør i forhold til de unge. Det er derfor i særlig grad væsentligt, at vi dels er i kontakt med vor holdning, at skabe cirkulære og systemiske forklaringer til brug for vor hypoteser og dels via feedback/ evaluering udvikler hypoteser og dertilhørende interventioner, der er terapeutiske. Det meget nære personalesamarbejde er her en stor fordel i det daglige planlægningsarbejde, men nærheden indebærer også en fare for at blive blind for eventuelle egne personalemæssige kollektive antiterapeutiske handlinger. Derfor er den eksterne supervision central i vor løbende koordination af interventionen i forhold til de unge. Planlægningen er nu i korte træk beskrevet som værende et vigtigt og nødvendigt koordinerende led i relation til de interventionsformer, vi indgår i forhold til de unge. Jeg vil nu kortfattet give et bud på, hvordan de fire retningslinjer hypoteseformulering, cirkularitet, neutralitet og planlægning anvendes i samværskategorien ung/ansat. Samvær i et systemisk perspektiv. Det cirkulære relationelle aspekt er virksomt i alle interventions former som refleksioner for os selv til evt. justering af hypoteseudvikling. Derimod er der forskel på, hvordan disse holdninger kommer til udtryk over for de unge. I de interventionsformer hvor den processuelle position er meget fremtrædende, forholder vi os til de unge på en måde, der kunne forveksles med den måde, forældre almindeligvis forholder sig over for unge. Det kan ligne almindelig mellemmenneskelig kontakt, der udspiller sig mellem lige mennesker. Vor professionelle attitude er nedtonet, men ikke i en grad så vi glemmer, at vi er på arbejde. Der er i disse samværsformer et mere symmetrisk forhold mellem ung og ansat end i samvær, hvor den målrettede position er den fremtrædende. Betragter vi interventionsformerne i forhold til de fire retningslinjer; hypoteseformulering, cirkularitet, neutralitet og planlægning, mener vi at det forholder sig sådan, at jo mere fremtrædende den processuelle position er, jo mere nedtonet er disse retningslinjer i samværet. Dog er vor holdning som nævnt cirkulær- relationel og anti diagnosticerende, hvilket uvægerligt vil præge samværet på en måde, så det processuelle samvær til tider også vil være terapeutisk. Generelt vil det være sådan, at jo mere målrettet samværet er, jo mere fremtrædende bliver vor brug af de fire retningslinjer. Jeg vil her kortfattet beskrive hvordan retningslinjerne bl.a.. anvendes i det målrettede samvær. Hypoteser udvikles og afprøves, justeres og nye udvikles i takt med vor forståelse af den unge og i takt med dennes udvikling. 6
7 Neutraliteten er bl.a. med til at sikre, at de unge (og deres familie) ikke glemmer den reelle relation mellem os og evt. forveksler vor relation med venne- eller familierelationen. Cirkulariteten er som tidligere beskrevet hele tiden aktivt i baggrunden. I de målrettede samvær træder den cirkulære holdning frem fra baggrunden og er bl.a.. med til at sikre at hypoteseudviklingen bliver cirkulær frem for lineær. Planlægning er som beskrevet i afsnittet om personale samvær det koordinerende led til ung/ansat samværet. Der, hvor planlægning nok i størst udstrækning kommer til udtryk og anvendelse i ung/ansat relationen, er i interventionsformerne fællesmøde, familiesamtale, og gruppeterapi, da der her altid er min. to ansatte til stede. Ovenstående kunne uddybes yderligere ved bl.a. mere tilbundsgående at beskrive anvendelsen af retningslinierne og bl.a. ved at vurdere hver enkelt retningslinie i forhold til hver enkelt samværsform. Eksamensopgave til STOK 1994 Max 6 sider. Frank Falentin Sørensen 7
Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv.
Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Opgaven vil tage sit udgangspunkt i det Behandlingskollektiv for unge, som jeg har været
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereUddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision
Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDialog Forum Team Nurten,Laila og Janne
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereVi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier
Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereEn statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen
Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik
Læs mereRespondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt
Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereBasisuddannelse på Fyn
STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger
Læs mererolle og redskaber Psykologens
Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereÅben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode
Åben Dialog Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode Baggrund Psykiatriudvalget har i deres rapport blandt andet fokus på Åben Dialog KL og Socialministeriet havde fokus på Åben Dialog 19
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereAfrapportering om forebyggende selvmordsundervisning
Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,
Læs mereFra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012
Psykoterapi, supervision og undervisning Dansk indledning Af Jacob Mosgaard Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Følg de mennesker,
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereFusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner
Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereCoaching. Kinesisk ordsprog
Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Dine tanker bliver til dine ord, Dine ord
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereEvaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereCAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne
CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne Undersøgelser Vi løser alle opgaver, der har udsatte børn, unge og voksne i
Læs mereBrænd igennem med dit budskab
Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereOm Poppelgården Familiecenter. Terapeutisk undersøgelse - foreløbige erfaringer og overvejelser. Traditionel undersøgelsesmetodik
Om Poppelgården Familiecenter - foreløbige erfaringer og overvejelser STOK Workshop 9.11.12 Del af Børne og Familieafdelingen i 17 ansatte Systemisk & narrativt funderet praksis (undersøgelses)sager henvises
Læs mereEr du leder eller redder?
Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små
Læs merePernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation
Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene
Læs mereDrejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )
Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Baggrund og formål Som et nyt initiativ er det efter drøftelse med distriktsledergruppen besluttet, at det nuværende tilsynskoncept (pædagogisk
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereStrategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter
Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt
Læs mereLIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted
Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereMotivational interviewing.
Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.
Læs mere