Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv."

Transkript

1 Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i På dette tidspunkt kendte vi ikke, eller kun meget lidt til systemisk tankegang og terapi, så det teoretiske oplæg til behandlingskollektivet, som det blev realiseret, er altså hentet andre steder. Blandt andet var vi inspireret af dele af den psykodynamiske teori og metode, uden vi dog af den grund ville/vil betegne behandlingskollektivet som et psykodynamisk behandlingssted, men vi var på denne baggrund påvirket af psykodynamisk terminologi og dermed psykodynamiske tænkemåder. Jeg vil i denne artikel beskrive behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv, men indledningsvis vil jeg anføre nogle af de overordnede ændringer, der er sket for mig i forhold til de fordomme og forventninger, jeg havde til systemisk terapi, inden jeg startede på den et-årige basisuddannelse. Mit kendskab til systemisk terapi inden uddannelsen begrænsede sig til et par bøger, nogle artikler samt, og især nok bidragende til fordommene, hvad jeg havde hørt af systemiske kollegaer om deres arbejdsmetoder. Herudover havde vi i behandlingskollektivet haft 6 gange gruppesupervision ved Rasmus Jordan over en 4 måneders periode. Vedrørende supervisionen vil jeg anføre, at det var en særdeles behagelig og lærerig oplevelse, der til tider endog var meget humoristisk og især befriende lettende i forhold til de tunge problemer, vi stod med i forhold til klienterne. I dag ved jeg, at dette lettende er knyttet til den systemisk tilgang. Det forstod jeg ikke dengang idet, og her kommer mine fordomme, at jeg opfattede det systemiske mere som en bestemt metode, et sæt arbejdsredskaber, end som en måde at tænke og dermed være på i forhold til klienterne. Det jeg havde forstået var, at det at være systemisk var at arbejde med énvejsspejle med dertilhørende team, at anvende triadiske og cirkulære spørgsmål, at udarbejde avancerede paradoksale interventioner samt at arbejde med hele systemet (forstået som familien) hele tiden. Det var kort fortalt, hvad jeg opfattede som værende systemisk. Nu betragter jeg disse redskaber mere som muligheder i det systemiske arbejde end som noget, man skal. Set i tilbageblik mener jeg i dag, at jeg hele tiden også under etableringen af behandlingskollektivet har været systemisk dog uden at vide det, og jeg kan i dag se, hvordan den psykodynamiske tankegang på mange måder har været støj på vor egentlige systemiske

2 tankegang. Det har været og er en behagelig og befriende oplevelse at få sat en teori på de tanker og arbejdsmetoder, vi benytter i behandlingskollektivet, en teori som vi ikke føler, vi skal tilpasse os, men som passer os. Det er en befrielse at være sluppet af med støjen fra den psykodynamiske teori, som vi skulle tilpasse os, og jeg finder det særdeles befriende og spændende at skulle beskrive behandlingskollektivet på baggrund af systemisk tankegang. De fordomme og forventninger jeg havde til det at arbejde systemisk var mere knyttet til specifikke arbejdsmetoder end til holdningen til klienterne. Jeg havde ikke noget imod den systemiske metode, jeg havde blot svært ved at se, hvordan vi i kollektivet kunne gøre brug af dette værktøj, idet vi ikke har énvejsspejl og har ikke mulighed for at få det, og hvis vi havde, ville vi ikke altid have ressourcer til at afse personale til team, samt at vi har erfaring med, at vi ikke ville kunne formå familien til at møde til systemisk familiesamtale særligt ofte. Endvidere fandt/finder jeg det ikke konstruktivt for vor unge og vort forhold til dem, hvis vi i stor udstrækning møder dem med triadiske spørgsmål og/eller avancerede paradoksale interventioner. Det var på den anden side også det snærende i de psykodynamiske arbejdsmetoder, som vi har haft problemer med at "holde os inden for", der gjorde os interesserede i at vende blikket andre steder hen, og her fandt vi den systemiske metode interessant. Jeg kan i dag se og erkende, at den psykodynamiske teori og metode har været en spændetrøje for os, ikke så meget i forhold til det vi gjorde, vi gik/går jo netop ud over metoden, men i forhold til at forklare det vi gjorde. Her mener jeg, at den konstruktivistiske systemiske forståelses ramme er meget mere velegnet for os som teoretisk reference. Jeg kan ikke lade være med her at nævne, at det logo vi har anvendt, siden vi startede i 1986 for behandlingskollektivet netop er det billede af M.C. Escher, som er på omslaget til Paul Watzlawick s "How Real is Real?", en bog jeg først er blevet bekendt på uddannelsen, og som jeg glæder mig til at læse (Hvis pladsen tillod det, ville jeg gerne kvalificere vor anvendelse af netop dette logo). På denne baggrund kan jeg sige, at uddannelsen ikke har medført et paradigme skift, der revolutionerer behandlingskollektivets opbygning og arbejdsmetoder, men vi har fundet det paradigme, der passer til den måde vi arbejder på, og det vil evolutionelt medføre en ændring i retning af videreudvikling af systemisk tænkning og tilgang til de opgaver, vi fremover står over for. Når dette er sagt, vil jeg understrege, at den psykodynamiske forståelse også har været til stor gavn for os og nok fortsat vil influere på vor forståelse af klienterne, men det er en anden sag, som jeg ikke vil behandle her. Som eksempel på at uddannelsen på nu værende tidspunkt har medført ændringer i vor tilgang til de unge, kan nævnes det konkrete, at vi i nogle tilfælde og med held er begyndt at benytte os af Steve de Shazer s skalaspørgsmål i de individuelle samtaler. Det har haft den effekt, at de unge inden for afgrænsede områder i højere grad end tidligere er begyndt at tage ansvar for egne muligheder. Da målet med behandlingen her netop er, at de unge udvikler større ansvarlighed i forhold til egen livssituation (se bilag 1) har anvendelsen af netop skalaspørgsmålene således 2

3 været et nyttigt redskab, som vi umiddelbart har kunnet anvende. Dette er blot ét konkret eksempel, men hvad vi finder vigtigere er, at den generelle holdning til de unge dels er blevet mere kvalificerende over for det de udtrykker og i forlængelse heraf blevet mere løsningsfokuseret ved brug af "de små skridts metode". Behandlingskollektivet, en terapeutisk organisation. En måde at betragte behandlingskollektivet på er at se det som en terapeutisk organisation. En analyse og beskrivelse af behandlingskollektivet ud fra en sådan vinkel, mener vi kan bidrage til en forklaring og forståelse af den behandling, der foregår og tilbydes i behandlingskollektivet. Med udtrykket terapeutisk organisation vil vi forsøge at udtrykke det, som vi opfatter som en behandlende helhed. Organisationen kan siges at være den helhed, hvori behandlingen foregår. Men videre mener vi, at organisationen i sig selv er behandlende. Ud fra den antagelse at helheden er noget andet og mere end summen af de dele helheden består af, mener vi, at alle enkeltdele i behandlingen har betydning for behandlingen, men behandlings-helheden er andet og mere end summen af de enkelte behandlingstiltag. Dette kan udtrykkes mere enkelt på følgende måde; at behandlingen består i, at leve i behandlingskollektivet. Steve de Shazer betegner terapi som "forandringer der gør en forandring". Der sker naturligvis en forandring for den unge og dennes familie, når den unge flytter ind i behandlingskollektivet, men hvis det skal være en forandring, der gør en forandring, fordrer det naturligvis at visse indholdsmæssige betingelser kvalitativt er til stede. Det er nogle af disse indholdsmæssige betingelser, jeg her vil beskrive i et systemisk perspektiv. Det skal understreges, at den fragmentering af den behandlende organisation, der herved foretages, alene har det formål at beskrive den indholdsmæssigt. Det skal således ikke betragtes som en evt. prioritering af enkeltdelenes betydning for behandlingen. Når dette fremhæves, er det fordi vi ofte af anbringende sagsbehandlere bliver bedt om at redegøre for de "terapeutiske" elementer i behandlingen, hvor der så fra deres side vægtes den individuelle terapi, gruppeterapien og familieterapien. Vi mener, at disse elementer er vigtige, men ikke vigtigere eller mere terapeutiske end så mange andre former for samvær mellem unge og ansatte. Det behandlende består ikke i sitting for samværet, men i måden vi indholdsmæssigt forholder os på, og her kan relationen omkring madlavningen være ligeså terapeutisk som relationen i den individuelle terapi, om end indholdet vil være forskelligt i de to situationer. For at beskrive den terapeutiske organisation finder jeg det indledningsvis relevant at foretage en fragmentering og gruppering af samværsformerne. De to kategorier, jeg her vil beskæftige mig med, er kategorien: Ung/Ansat og kategorien Ansat/Ansat. Disse samværsformer vil jeg derefter søge at belyse ud fra den systemiske terapi s fire retningslinjer; hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet (Milanogruppen) og planlægning (Karl Tomm). 3

4 Samværsformer mellem unge og personale. De samværsformer vi tilbyder de unge er enten relateret til den enkelte, individuel samvær, eller relateret til gruppen eller dele af gruppen, gruppesamvær. På den anden side kan samværet være planlagt i den betydning, at den/de unge har været med til at planlægge samværet mht. tidspunkt, indhold og varighed, under hensyntagen til de givne muligheder. De planlagte samvær kan enten være faste, hvilket vil sige, at de gentages efter et fastlagt mønster, eller de kan være ad hoc. Hvad enten der er tale om faste eller ad hoc samvær, er disse forpligtigende for alle implicerede parter. Samværet kan også være tilfældigt i betydningen ikke planlagt. Det vil sige, at den/de unge ikke har været med i vor evt. planlægning vdr dette samvær, hvorfor det for den unge måske kan opfattes som tilfældigt, lige som vi ikke har været involveret i den/de unges evt. planlægning, hvorfor det af os måske ville kunne opfattes som tilfældigt. Dermed være ikke sagt at vor måde at forholde os på er tilfældig, ligesom indholdet ofte ikke er tilfældigt. Tilfældigt samvær er ikke på samme måde forpligtigende som planlagt samvær. Det er kun personalet, der er forpligtiget og forpligtigelsen går på at fastholde en status som værende personale (ansat) i forhold til den/de unge, og ikke i sit eget univers give efter for evt. pres fra den unges side i retning af at påtage sig venne- eller forældrerelationer. Dette skal ikke forstås sådan, at vi ikke kan have et venskabeligt samvær med de unge, men at vi overfor os selv og dermed de unge fastholder den reelle relation. Nogle planlagte samvær er mere målrettet end andre, hvor det så mere er det processuelle, der er fremtrædende og vigtigt. Det er imidlertid ikke sådan, at samværet enten er målrettet eller procesorienteret, idet begge positioner hele tiden er til stede, men der er forskel på i hvilken grad, den ene eller anden position gør sig gældende. I tilfældigt samvær er det primært den processuelle position, der er gældende. På figur 1, bilag 2, har jeg søgt at illustrere dette med nogle eksempler på samvær. Fra samvær til intervention. Vi mener, at hver af ovenstående samværsformer også kan betegnes som interventionsformer. Karl Tomm, beskæftiger sig i en artikelserie på tre artikler om "Interviewet som intervention" med måder at forholde sig på i forhold til klienterne og argumenterer her for vigtigheden af, at terapeuten er opmærksom på dette, da det er af stor betydning for, hvad terapeuten vælger at gøre i en given situation. "...alt, hvad terapeuten foretager sig under interviewet, betragtes som en intervention. Dette perspektiv tager det synspunkt alvorligt, at det er umuligt for en terapeut at indgå i et samspil med en klient uden at intervenere i klientens handlinger". (Tomm. Forum 2/92. p.4) Udgangspunktet for Karl Tomm er individuel- eller familie terapi, hvor samværet med klienterne dels er begrænset tidsmæssigt i forhold til vor situation i behandlingskollektivet, og dels nok ikke omfatter meget anden samvær, end det der foregår i de enkelte terapisessioner. Men hvis 4

5 ovenstående tages for pålydende, må det også have gyldighed i andre samværsrelationer end i de individuelle- og familieterapeutiske relationer. Hvis det er umuligt for en terapeut at indgå i et samspil med klienterne uden at intervenere i klienternes handlinger, vil al samvær med klienten være intervenerende. Hvis dette intervenerende samvær også skal være terapeutisk, stiller det nogle betingelser til samværet. Interviewet som intervention henviser således til en indstilling i følge hvilken alt, hvad intervieweren gør siger og ikke gør og ikke siger, opfattes som en intervention, der kan være terapeutisk, ikketerapeutisk eller antiterapeutisk. (Tomm. Forum 2/92. p. 4) Tomm henleder her opmærksomheden på, at interventionen/samværet i værste fald kan være antiterapeutisk. For at minimere de antiterapeutiske aspekter og maksimere det terapeutiske foreslår han, at terapeuten skærper sin opmærksomhed på hypoteseformulering og bestræber sig på at udvikle cirkulære og neutrale holdninger til klienterne. For at styrke og stabilisere disse bestræbelser introducer Tomm "Planlægning som en 4. retningslinie for terapeuten", og planlægningen defineres således: Planlægning kan defineres som terapeutens (eller teamets) erkendelsesaktivitet i vurderingen af tidligere handlinger, af nye planer for handling, af mulige konsekvenser af forskellige alternativer og beslutninger om, hvordan der skal fortsættes på ethvert tidspunkt for at få størst mulig terapeutisk udbytte. (Tomm. Forum 2/92. p.5) Hermed er jeg nået frem til beskrivelsen af den anden samværs kategori som er personalets faglige samvær. Personale samvær. Personalets faglige samvær uden unge kan på den ene side beskrives som værende både planlæggende og evaluerende, og på den anden side være enten planlagt eller tilfældigt i betydningen, at samværet ikke grunder sig i noget planlagt, men i noget muligt så fremt behovet opstår for eksempelvis intern supervision eller meddelelse om status i forhold til en given proces. (Se figur 2, bilag 2) Det faglige personalemæssige samvær er hovedsageligt koncentreret om det planlæggende og evaluerende aspekt i forhold til vor verbale som nonverbale tiltag i forhold til de unge. Det er her, vi via feedback modellen evaluerer tidligere planlagte interventioner med henblik på korrigering og planlægning af nye interventioner, feed-forward. Fra intervention til terapi. Personalesamværet kan siges at være det koordinerende led i forhold til de interventioner, der via det, vi siger og gør og ikke siger og ikke gør, indvirker på de unges handlinger. I personalesamværet, planlagt som tilfældigt, foregår der en løbende justering af hypoteseformuleringerne. Holdningen til de unges problemer vil vi betegne som værende anti patologiserende, idet vi hele tiden søger at forstå den unges problemer cirkulært relationelt i 5

6 forhold til sin familie og i forhold til sine omgivelser; primært os. Da den unge ikke lever sammen med sin familie men med os, og da vi er det behandlende system, kan vi sige, at kybernetik af første orden (den unge observeret i relation til dennes familie) udgør en ganske lille del af vor observationer, hvorimod observationer efter anden ordens kybernetikken udgør en væsentlig større del. Vi er stort set nødt til hele tiden at medtage vor egne handlinger i de observationer, vi gør i forhold til de unge. Det er derfor i særlig grad væsentligt, at vi dels er i kontakt med vor holdning, at skabe cirkulære og systemiske forklaringer til brug for vor hypoteser og dels via feedback/ evaluering udvikler hypoteser og dertilhørende interventioner, der er terapeutiske. Det meget nære personalesamarbejde er her en stor fordel i det daglige planlægningsarbejde, men nærheden indebærer også en fare for at blive blind for eventuelle egne personalemæssige kollektive antiterapeutiske handlinger. Derfor er den eksterne supervision central i vor løbende koordination af interventionen i forhold til de unge. Planlægningen er nu i korte træk beskrevet som værende et vigtigt og nødvendigt koordinerende led i relation til de interventionsformer, vi indgår i forhold til de unge. Jeg vil nu kortfattet give et bud på, hvordan de fire retningslinjer hypoteseformulering, cirkularitet, neutralitet og planlægning anvendes i samværskategorien ung/ansat. Samvær i et systemisk perspektiv. Det cirkulære relationelle aspekt er virksomt i alle interventions former som refleksioner for os selv til evt. justering af hypoteseudvikling. Derimod er der forskel på, hvordan disse holdninger kommer til udtryk over for de unge. I de interventionsformer hvor den processuelle position er meget fremtrædende, forholder vi os til de unge på en måde, der kunne forveksles med den måde, forældre almindeligvis forholder sig over for unge. Det kan ligne almindelig mellemmenneskelig kontakt, der udspiller sig mellem lige mennesker. Vor professionelle attitude er nedtonet, men ikke i en grad så vi glemmer, at vi er på arbejde. Der er i disse samværsformer et mere symmetrisk forhold mellem ung og ansat end i samvær, hvor den målrettede position er den fremtrædende. Betragter vi interventionsformerne i forhold til de fire retningslinjer; hypoteseformulering, cirkularitet, neutralitet og planlægning, mener vi at det forholder sig sådan, at jo mere fremtrædende den processuelle position er, jo mere nedtonet er disse retningslinjer i samværet. Dog er vor holdning som nævnt cirkulær- relationel og anti diagnosticerende, hvilket uvægerligt vil præge samværet på en måde, så det processuelle samvær til tider også vil være terapeutisk. Generelt vil det være sådan, at jo mere målrettet samværet er, jo mere fremtrædende bliver vor brug af de fire retningslinjer. Jeg vil her kortfattet beskrive hvordan retningslinjerne bl.a.. anvendes i det målrettede samvær. Hypoteser udvikles og afprøves, justeres og nye udvikles i takt med vor forståelse af den unge og i takt med dennes udvikling. 6

7 Neutraliteten er bl.a. med til at sikre, at de unge (og deres familie) ikke glemmer den reelle relation mellem os og evt. forveksler vor relation med venne- eller familierelationen. Cirkulariteten er som tidligere beskrevet hele tiden aktivt i baggrunden. I de målrettede samvær træder den cirkulære holdning frem fra baggrunden og er bl.a.. med til at sikre at hypoteseudviklingen bliver cirkulær frem for lineær. Planlægning er som beskrevet i afsnittet om personale samvær det koordinerende led til ung/ansat samværet. Der, hvor planlægning nok i størst udstrækning kommer til udtryk og anvendelse i ung/ansat relationen, er i interventionsformerne fællesmøde, familiesamtale, og gruppeterapi, da der her altid er min. to ansatte til stede. Ovenstående kunne uddybes yderligere ved bl.a. mere tilbundsgående at beskrive anvendelsen af retningslinierne og bl.a. ved at vurdere hver enkelt retningslinie i forhold til hver enkelt samværsform. Eksamensopgave til STOK 1994 Max 6 sider. Frank Falentin Sørensen 7

Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv.

Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Opgaven vil tage sit udgangspunkt i det Behandlingskollektiv for unge, som jeg har været

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Systemisk proces med Firkløverskolen

Systemisk proces med Firkløverskolen Systemisk proces med Firkløverskolen I 2005 blev et samarbejde mellem konsulentfirmaet MacMann Berg og specialskolen Firkløverskolen påbegyndt. Samarbejdet førte til et procesforløb på halvandet år, hvor

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

KONSULTATION OG SYSTEMISK TÆNKNING

KONSULTATION OG SYSTEMISK TÆNKNING KONSULTATION OG SYSTEMISK TÆNKNING Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 1998 En kedelig lufthavn og en spændende bog Den dag, jeg strandede i Bruxelles, skulle blive en skelsættende begivenhed

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

SYSTEMISK PROCESLEDELSE

SYSTEMISK PROCESLEDELSE SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER PRÆCISION LEDELSE UDVIKLING INNOVATION human REALIZING YOUR POTENTIAL SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER Det er en kendt sag, at vi mennesker kun

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Systemisk-narrativ inspireret supervision af læger og sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter. af psykolog Marianne Kruse

Systemisk-narrativ inspireret supervision af læger og sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter. af psykolog Marianne Kruse Systemisk-narrativ inspireret supervision af læger og sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter af psykolog Marianne Kruse FORORD Supervisionen er udviklet på Rigshospitalet som et led i projektet:

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Den systemiske terapeut Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Indholdsfortegnelse 1) Indledning og problemformulering... 2 2) Afgrænsning af den systemiske konstruktionisme... 3 2.1) Den første fase...

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Spørgsmålstyper genfortolket

Spørgsmålstyper genfortolket Spørgsmålstyper genfortolket Artiklen indeholder et bud på hvordan Karl Tomm's arbejde med at opdele og definere forskellige spørgsmålstyper, 1 kan anvendes i en organisatorisk kontekst. Forfatterne tilføjer

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Fra min faglighed - til din forretning

Fra min faglighed - til din forretning Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi Modul 1: Grundkursus i Klinisk Hypnose. Formål: at deltagerne tilegner sig

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Kursusprogram (Hold 5)

Kursusprogram (Hold 5) Kursusprogram (Hold 5) Familieorienteret Alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb på ni moduler á to dage fra 17. marts til 2. december 2015 1. Modul 17. og 18. marts 2015 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Reaktioner fra omgivelserne

Reaktioner fra omgivelserne Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

GRUNDSYN PÅ MENNESKER OG TERAPI

GRUNDSYN PÅ MENNESKER OG TERAPI Af Ruth Hansen Cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision, MPF Direktør og partner, Dansk Familieterapeutisk Institut Når vi arbejder med familie- og psykoterapi, forholder vi os til, hvordan

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Kollegial refleksion. - At få et konstruktivt forhold til egne begrænsninger. Udfordringer og forudsætninger

Kollegial refleksion. - At få et konstruktivt forhold til egne begrænsninger. Udfordringer og forudsætninger Kollegial refleksion Begrebet og den beskrevne arbejdsmåde er primært udviklet af aut. cand. psych. Peter Mortensen, direktør og partner i Dansk Familieterapeutisk Institut. Udviklingen er sket i samarbejde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Mentorens værktøjskasse

Mentorens værktøjskasse Mentorens værktøjskasse Den vigtigste forudsætning for at kunne fungere som en god mentor i DJ mentor, er et oprigtigt ønske om at stille sin erfaring og opmærksomhed til rådighed for et mindre erfarent

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere