Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie"

Transkript

1 39 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen, og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Som i de fleste avancerede økonomier er de danske husholdningers nettoformue steget betydeligt over de seneste 5 år. I et internationalt perspektiv ligger husholdningernes nettoformue på et gennemsnitligt niveau. Udviklingen i nettoformuen dækker imidlertid over, at både bruttoformue og bruttogæld er steget kraftigt en såkaldt balanceopbygning og er noget større end i andre avancerede økonomier. I denne artikel analyseres det, i hvilket omfang husholdningernes balanceopbygning kan forklares af underliggende strukturelle faktorer, herunder institutionelle og økonomisk-politiske rammer. Endvidere analyseres, hvorvidt der er særlige konsekvenser af en sådan balanceopbygning i husholdningssektoren. Mulighed for at optage gæld grundelementet i finansiel udvikling er positivt. Det kanaliserer midler fra dem, der ønsker at spare op, fx til forbrug som pensionist, til dem, der ønsker at investere eller forbruge nu. Det muliggør således produktive investeringer og forbrugsudglatning ved varierende indkomster. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt for den enkelte husholdning at låne og investerer på samme tid. I dansk sammenhæng sparer den typiske husholdning op til pension, samtidig med at den har boliggæld. En vist niveau af bruttogæld vil derfor være forbundet med højere vækst og velfærd. Større bruttogæld er dog også forbundet med en vis risiko, navnlig hvis kreditgivningen ikke er styret godt. Selv om man har en nettoformue som følge af boliger og pensionsformuer, kan det i dårlige konjunkturer eller ved store rentestigninger være en udfordring at betale renter og afdrag på gæld. Det skyldes, at formuen er relativt illikvid og følsom over for kursjusteringer. Høj bruttogæld kan derfor i visse tilfælde udgøre en risiko for finansiel stabilitet og indebære større volatilitet i privatforbruget. Det er derfor vigtigt at vurdere mulige konsekvenser af husholdningernes finansielle balanceopbygning. Samtidig er det relevant at belyse,

2 40 i hvilket omfang udviklingen i husholdningernes opsparing, finansielle balance og bruttogæld kan forklares af underliggende strukturelle faktorer, herunder institutionelle og økonomisk-politiske rammer. Afsnit 2 indleder med en gennemgang af husholdningernes nettoformue og finansielle balancer på tværs af en række OECD-lande og beskriver den ovennævnte udvikling. I sammensætningen af nettoformuen er det værd at bemærke, at de danske husholdninger, sammen med især de hollandske og de britiske, har en stor pensionsformue, men tilsvarende et lavere niveau for anden finansiel nettoformue. For så vidt angår balanceopbygningen, skiller de danske husholdningers balance sig ud ved store aktiver og passiver. Det meget veludviklede danske realkredit- og pensionssystem har været med til at muliggøre et højere bruttogældsniveau. Set i et internationalt perspektiv betyder de danske institutionelle rammer, med et veludbygget finansielt system, især realkredit- og pensionssystemet, at husholdningerne kan tage relativt sofistikerede beslutninger med hensyn til opbygning og sammensætning af deres aktiver og passiver. Husholdningssektoren bør ikke ses isoleret fra resten af økonomien, da der vil være et samspil mellem opsparing, formuer og bruttogæld på tværs af sektorer. Hvis den offentlige sektor oparbejder gæld, vil husholdningerne i et vist omfang se det som tegn på højere fremtidige skatter (eller lavere offentlige ydelser) og derfor tilsvarende øge deres egen nettoformue ved at spare mere op. For at vurdere holdbarheden af de finansielle balancer hos husholdningerne på tværs af lande er det nødvendigt at se mere bredt i forhold til de andre sektorer i økonomien og økonomien som helhed. Vi ser derfor også i afsnit 2 på de andre sektorers finansielle balance og på udlandsgælden som helhed. I Danmark har den offentlige sektor en positiv nettoformue i modsætning til mange andre lande, der har en nettogæld. Dertil kommer, at den danske økonomi samlet set har nettofordringer på udlandet. Danmark har således internationalt set samlet en gunstig finansiel balanceposition, navnlig som følge af en indsats i de senere årtier med hensyn til at forbedre de offentlige finanser og vende de vedvarende betalingsbalanceunderskud til overskud. Husholdningernes nettoformue, forskellen mellem aktiver og passiver, er et resultat af akkumuleret opsparing og værdijusteringer. I afsnit 3 analyseres husholdningernes opsparing. I en international sammenhæng har de danske husholdninger et lavt opsparingsniveau. Tilsvarende gælder for de andre nordiske lande, om end i mindre grad. På baggrund af en økonometrisk analyse finder vi, at det lave opsparingsniveau i Danmark og de øvrige nordiske lande skal ses i sammenhæng med virksomhedernes høje opsparing samt kan forklares af en større offentlig sektor,

3 4 en bedre offentlig budgetsaldo samt et højere niveau for det skattemæssige fradrag for renteudgifter (sidstnævnte faktor lod til at spille en større rolle i 980'erne end i de senere årtier). Udviklingen i husholdningernes bruttogæld analyseres i afsnit 4 med baggrund i en økonometrisk analyse. Her vises det, at den kraftige stigning i de danske husholdningers bruttogæld i vid udstrækning modsvares af store stigninger i husholdningernes pensionsformuer. Eftersom udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner er en betydende faktor bag stigningen i pensionsformuerne, er det et tegn på, at de danske husholdninger ikke har ønsket at øge den samlede opsparing, i det omfang arbejdsmarkedspensionsordningerne lægger op til. Det skyldes bl.a., at flere ønsker at have bruttogæld i længere tid og i stedet for at afdrage på gælden sparer op i pensioner. Det har resulteret i en balanceopbygning med højere aktiver og passiver. Lavere realrente og strukturel arbejdsløshed har også bidraget til at øge husholdningernes bruttogæld som følge af bedre muligheder for at servicere og opnå en højere gæld. Konsekvenserne af høj bruttogæld analyseres i afsnit 5. En høj bruttogæld indebærer umiddelbart øget følsomhed for husholdningerne over for renteændringer og stød til økonomien. Vores resultater peger på, at der i lande med et højt bruttogældsniveau hos husholdningerne er større udsving i privatforbruget. De højere udsving i privatforbruget forstærker konjunkturudsvingene. Vi finder dog med baggrund i en økonometrisk analyse for en række EU-lande, at der ikke er en statistisk sammenhæng på tværs af lande mellem bruttogældsniveauet og husholdningernes restancer. De danske husholdningers restancer ligger meget lavt. Det lave niveau for husholdningernes restancer tyder imidlertid på, at husholdningernes gæld modsvares af aktiver i et omfang, så det ikke har medført større tab til den finansielle sektor på udlån direkte til husholdningerne. Det lave niveau for tab på husholdningerne skal dog ses i lyset af det aktuelt lave renteniveau. Den høje rentefølsomhed betyder, at husholdningerne vil være mere sårbare over for rentestigninger, særligt hvis rentestigningerne indtræffer på et tidspunkt med stor ledighed og svag vækst. Med den store balanceoppustning i husholdningerne er det derfor afgørende for robustheden af økonomien at sikre de nødvendige rammevilkår for lave renter, især robuste offentlige finanser og overskud på betalingsbalancen. En fyldestgørende analyse af sårbarheder med henblik på vurderingen af finansiel stabilitet vil kræve detaljerede data over fordelingen af formuer og bruttogæld på tværs af individer og enkelte finansielle institutioners eksponering. Sårbarheden afhænger således af, i hvilket omfang bruttogælden er fordelt på de samme husholdninger, som har aktiver.

4 42 Der er endnu ikke udviklet et tilstrækkeligt datasæt, der sammenstiller boligformue, finansielle aktiver og gæld samt pensionsopsparing på individniveau. Det er en opgave for kommende analyser. Arbejdsmarkedspensionerne vil blive udbygget yderligere i de kommende mange år, hvilket isoleret set vil trække i retning af, at husholdningernes bruttogældskvote vil fortsætte med at stige. En sådan balanceopbygning vil øge husholdningernes følsomhed over for renteændringer og konjunkturudsving, og dermed i sig selv forstærke konjunkturudsving. Omvendt vil den besluttede reduktion i den marginale værdi af rentefradraget ved høje renteudgifter til 25 pct. frem mod 209 øge omkostningerne ved at have gæld for en del af husholdningerne og dermed reducere tendensen til en fortsat balanceoppustning. Det kan ligeledes medvirke til en øget opsparingskvote hos husholdningerne. 2. HUSHOLDNINGERNES FORMUE OG GÆLD Husholdningerne har i de fleste OECD-lande øget både deres balance (formue/aktiver og gæld/passiver) og nettoformue (formue fratrukket gæld) i løbet af de sidste 5 år, jf. figur 2.. Danske husholdningers nettoformue er steget med ca. 250 procentpoint af disponibel indkomst fra 995 til 200, mens den i Sverige, Frankrig og Spanien er steget endnu mere. I nogle få lande er nettoformuen dog omtrent uændret, bl.a. i USA, Japan, Portugal og Irland. Udviklingen i bruttoformue, bruttogæld og nettoformue kan ikke betragtes isoleret fra hinanden. Husholdningernes formue består primært af HUSHOLDNINGERNES NETTOFORMUE (VENSTRE), BRUTTOGÆLD OG PENSIONSFORMUE (HØJRE) Figur 2. Pct. af disponibel indkomst NO FI US PT IE DE AT SE DK CA AU JP GR NL FR IT GB BE ES Pct. af disponibel indkomst, IT BE GR FR DE AT FI JP US ES PT CA GB SE AU NO IE NL DK Bruttogæld Pensionsformue Anm.: Data for 200 er delvis estimeret. I nogle lande skal der betales skat i forbindelse med udbetaling af pensionsopsparing, således at pensionsformuen efter skat er mindre. Data er her vist før skat, idet den nuværende skattesats ikke nødvendigvis vil være gældende på udbetalingstidspunktet. Endvidere kan husholdningernes formue ikke ses isoleret fra resten af økonomien, herunder statens nettoformue. Opgøres nettoformuerne efter skat reduceres danske husholdningers nettoformue med omkring 00 pct. af disponibel indkomst, således at niveauet bliver godt og vel niveauet i Portugal. Omvendt øges den offentlige sektors nettoformue tilsvarende. Kilde: OECD, nationale centralbanker og egne beregninger.

5 43 HUSHOLDNINGERNES FORMUE OG BRUTTOGÆLD Figur 2.2 Pct. af disponibel indkomst, NO FI US PT IE DE AT SE DK CA AU JP GR NL FR IT GB BE ES Boligformue Pensionsformue Anden finansiel formue Gæld Nettoformue Anm.: Se anmærkning til figur 2.. Kilde: OECD, nationale centralbanker og egne beregninger. boligformue, pensionsformue samt anden finansiel formue, jf. figur 2.2, mens bruttogælden opdeles i kortfristet og langfristet gæld, hvor langfristet lån med sikkerhed i boligen udgør størstedelen af den samlede bruttogæld. Ved sammenligning af husholdningernes gæld på tværs af lande er der en klar sammenhæng, således at lande med stor bruttogæld typisk også har store aktiver i form af pensionsopsparing, jf. figur 2. (højre side). Det er især stigende boligformuer, der har bidraget til udviklingen i nettoformuen siden 995, jf. figur 2.3. Sammenligninger af boligformuer på tværs af lande er imidlertid forbundet med en vis usikkerhed. Konstruktionen af data for boligformuen er beskrevet i boks 2.. Samtidig med stigende boligformue er der sket en forøgelse af husholdningernes bruttogæld, da omkostningerne ved at have gæld er faldet, og lånemulighederne er øget. Det skyldes bl.a. faldende renter og strukturel arbejdsløshed samt en betydelig finansiel udvikling og liberalisering i mange lande. Boligformuen og bruttogælden er således steget samtidigt, hvilket har bidraget til en balanceoppustning (stigning i både aktiver og passiver) for husholdningssektoren. Danmark adskiller sig i forhold til de fleste andre OECD-lande ved at have et meget fleksibelt, veludviklet og robust marked for boliglån. Fx I Spanien er boligformuen fordoblet fra ca. 400 pct. af disponibel indkomst i 995 til omkring 800 pct. i 200. Vi har ikke været i stand til at opdele boligformuen på indenlandske og udenlandske husholdninger. Dele af den meget store boligformue i Spanien er ejet af udenlandske husholdninger.

6 44 BOLIG- OG PENSIONSFORMUE Figur 2.3 Pct. af disponibel indkomst US JP PT CA SE DE FI Boligformue AT NL DK NO IE GB IT AU FR BE GR ES Pct. af disponibel indkomst Anm.: Venstre figur: Se boks 2.. Højre figur: DK* er pensionsformue efter skat. Kilde: OECD, nationale centralbanker og egne beregninger GR FI ES AT PT Pensionsformue IT NO DE BE FR US JP IE SE AU CA DK* GB DK NL er det nemt at optage lån i friværdien i Danmark. Et velfungerende marked for boligfinansiering giver således god mulighed for at lånefinansiere boligkøb, hvilket har bidraget til en balanceoppustning for husholdningssektoren. Der ses en tydelig sammenhæng mellem graden af finansiel udvikling og bruttogældskvoten, jf. figur 2.4 (venstre). I nogle lande, bl.a. Danmark og Holland, udgør pensionsopsparing en stor del af formuen. I Danmark skyldes det bl.a. udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, jf. boks 2.2. En stor pensionsformue mindsker behovet for at være gældfri inden pensionering. I det omfang husholdningerne beholder en høj bruttogæld igennem en længere del af livet, fx for at spare op i pension i stedet for at nedbringe boliggæld, vil gældskvoten for husholdningssektoren som helhed stige. For den enkelte husholdning vil toppunktet for gældsniveauet set over livsforløbet dog ikke OPGØRELSEN AF BOLIGFORMUEN Boks 2. Der er betydelige forskelle i størrelsen af boligformuen på tværs af lande, jf. figur 2.2. Boligformuen er opgjort ekskl. ubebyggede byggegrunde og landbrugsarealer. Erhvervsejendomme ejet af husholdningerne er inkluderet. Boliger ejet af udenlandske husholdninger indregnes i det land, hvor boligen står. Boligformuen i Spanien er derfor overvurderet (mange udlændinge bl.a. danskere ejer boliger i Spanien), mens boligformuen i Danmark er undervurderet, da det er vanskeligt for udenlandske statsborgere,som ikke er bosiddende i Danmark, at erhverve boliger i Danmark. Data er baseret på oplysninger fra nationale centralbanker og er i nogle tilfælde korrigeret, så boligformuerne så vidt muligt er sammenlignelige på tværs af lande. I tilfælde af huller i datasættet har vi konstrueret data ved at frem- og/eller tilbageskrive ved hjælp af en indeks baseret på akkumulerede reale bruttoinvesteringer fratrukket afskrivninger på 2,5 pct. om året ganget med et boligprisindeks. Boligformuen i Norge er forbundet med ekstra usikkerhed, idet vi kun har data for et enkelt år, nemlig Data for Irland i 995 er 2002-tal.

7 45 FINANSIEL UDVIKLING, PENSIONSFORMUE OG BRUTTOGÆLD Figur 2.4 Bruttogæld og graden af finansiel udvikling Bruttogæld og pensionsformue Gns. bruttogældskvote Gns. bruttogældskvote DK DK NO GB JP PT CA FR DE ES FI AT BE IT 200 NL R 2 = 0, NO AU SE JP SE US PT 00 ES DE AT FR FI IT BE 50 R 2 = 0,648 AU GB CA US NL 0 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9,0 Realkreditindeks Gns. pensionsformuekvote, Anm.: Data for 200 er delvis estimeret. Venstre figur: For en nærmere beskrivelse af realkreditindekset, se boks 4. nedenfor. Højre figur: Pensionsformuen er opgjort før skat. Se anmærkning til figur 2.2. Kilde: OECD, nationale centralbanker, IMF (2008) og egne beregninger. nødvendigvis stige. Endelig er pensionsopsparing typisk skattebegunstiget, mens renteudgifter kan trækkes fra i skat (i Danmark er skatteværdien af rentefradraget 33 pct., mens pensionsafkastet beskattes med 5 pct.). Det kan give nogle husholdninger incitamenter til at lånefinansiere pensionsopsparing. Hermed har opbygningen af store pensionsformuer bidraget til en balanceoppustning for husholdningssektoren, jf. figur 2.4 (højre). Stigende bolig- og pensionsformuer samt finansiel udvikling har således bidraget til en betydelig oppustning af husholdningernes balance. PENSIONSOPSPARING I DANMARK Boks 2.2 Udbredelsen af opsparingsbaserede pensionsordninger organiseret af arbejdsgivere (arbejdsmarkedspensioner) er i Danmark steget betydeligt de seneste 20 år. I 2005 indbetalte godt tre fjerdedele af befolkningen mellem 35 og 55 år til en pensionsordning. Samtidig er bidragssatserne for arbejdsmarkedspensioner steget. De Økonomiske Råd, DØR, skønner, at pensionsformuen, målt i procent af bruttonationalproduktet, BNP, vil være fordoblet i forhold til 2005-niveauet omkring Endvidere viser DØR's analyser, at mange lønmodtagere faktisk vil opnå dækningsgrader på over 00 pct., når anden formue såsom boligformuen medregnes. Bundne pensionsopsparingsordninger er skattebegunstigede, hvilket har bidraget til deres stigende popularitet. Skattefordelene består navnlig i, at kapitalafkast kun beskattes med 5 pct., mens værdien af rentefradraget er 33 pct. (i de fleste andre lande beskattes afkastet på pensionsopsparing slet ikke). Det skal yderligere ses i forhold til, at anden positiv kapitalindkomst beskattes med enten 37 eller 48 pct. Endvidere er indbetalingerne fradragsberettigede således, at der først betales indkomstskat i forbindelse med udbetaling. Er indkomstskattesatsen lavere på udbetalingstidspunktet end på indbetalingstidspunktet (fx hvis man som pensionist ikke betaler topskat), opnås der umiddelbart en yderligere skattefordel.

8 46 FORTSAT Boks 2.2 Det er dog usikkert, hvor store muligheder der er for at spekulere i skatteasymmetrier mellem ind- og udbetaling, idet den effektive marginalskat på udbetalingstidspunktet ofte er ganske høj som følge af modregning af bl.a. folkepensionstillæg. Dertil kommer, at skattefordelen for yngre fordeles over mange år. Forskellen mellem højeste og laveste marginalskat er i dag omkring 5 pct. Spredt ud over fx 5 år svarer skattebesparelsen derfor simplificeret betragtet omtrent til et merafkast på pct. pr. år. Når der tages højde for, at administrationsomkostningerne til pensionsselskabet reducerer afkastet, mens bidragssatser til realkreditinstituttet øger låneomkostningerne, vil det således i dag for mange ikke være særlig fordelagtigt at lånefinansiere pensionsopsparing, fx ved at vælge afdragsfrie lån og placere den ekstra likviditet i en pensionsopsparing. Incitamentet til låntagning med henblik på indskud på pensioner har tidligere været større, da skatteværdien af rentefradraget var højere, og forskellen mellem højeste og laveste marginalskattesats var større, hvilket kan have bidraget til oppustningen af danske husholdningers balance. Pensionssystemerne og reformer heraf kan imidlertid påvirke husholdningernes samlede opsparingsniveau. DØR estimerer, at fortrængningseffekten af arbejdsmarkedspensionerne i Danmark kun er omkring 5-30 pct. Det vil sige, at kr. ekstra opsparing i en arbejdsmarkedspension forøger nettoformuen med øre. DØR påpeger dog selv, at estimaterne er forbundet med stor usikkerhed, samt at fortrængningseffekten i fremtiden muligvis vil stige som følge af større formuer. Idet husholdningernes opsparingskvote i Danmark ikke er steget igennem de sidste 20 år, synes DØR's estimat for fortrængningseffekten meget lav. Kombinationen af en kraftig udvidelse af arbejdsmarkedspensioner og en relativt konstant opsparingskvote tyder i stedet på, at husholdningerne har øget deres balance, hvilket bekræftes af den modsvarende udvikling i bruttoformuer og bruttogæld. Dækningsgraderne angiver indkomsten det første år som pensionist relativt til indkomsten det sidste år som erhvervsaktiv renset for pensionsindbetalinger. Bruttogælden er steget kraftigt i de sidste 5 år, med en fordobling af bruttogældskvoterne i mange lande, om end i mindre grad end formuerne. Bruttogældskvoten er særligt høj i Danmark, Holland og Norge, mens Italien, Frankrig og Tyskland ligger i den lave ende, jf. figur 2.5. Japan og Tyskland er de eneste lande, hvor husholdningerne ikke har øget deres bruttogældskvote i løbet af de sidste 5 år. Husholdningernes nettoformue og resten af økonomien Husholdningernes nettoformue kan ikke ses isoleret fra den resterende del af økonomien. Har den offentlige sektor fx betydelig nettogæld, må husholdningerne forvente øgede skatter og/eller dårligere offentlig service i fremtiden, mens stor gæld i virksomhederne vil betyde, at husholdningerne må forvente lavere udbyttebetalinger i fremtiden. Begge dele trækker i retning af, at husholdningerne opbygger en større nettoformue gennem opsparing.

9 47 HUSHOLDNINGERNES BRUTTOGÆLD Figur 2.5 Pct. af disponibel indkomst Italien Belgien Grækenland Frankrig Tyskland Østrig Finland Japan USA Spanien Portugal Canada Storbritannien Sverige Australien Norge Irland Holland Danmark Anm.: For Tyskland 200: data er for For Norge 980: data er for 987. Kilde: OECD, Cecchetti mfl. (20) og nationale centralbanker. Nettoformuen for alle sektorerne under ét er lig med et lands nettofordringer på udlandet, også kaldet udlandsgælden. Et land vil opbygge en gæld til udlandet, hvis det har vedvarende betalingsbalanceunderskud som følge af et samfundsøkonomisk opsparingsunderskud (investeringerne har oversteget den nationale opsparing). 2 Blandt OECD-landene har bl.a. Norge, Belgien, Japan og Tyskland en meget stor nettoformue over for udlandet, mens bl.a. Portugal, Irland, Grækenland og Spanien har en betydelig udlandsgæld. Danmark er gået fra at have en betydelig udlandsgæld i 980'erne til at have en nettoformue i forhold til udlandet på omtrent 0 pct. af BNP i 200, jf. figur 2.6 og tabel 2.. Det afspejler en lang periode med vedvarende betalingsbalanceoverskud. Den offentlige sektor har i de fleste lande en nettogæld, mens den private sektor har en nettoformue. De nordiske lande skiller sig ud ved, at det er den offentlige sektor, som har en finansiel nettoformue. I Danmark har den offentlige sektor en lille positiv finansiel nettoformue, når der medregnes beholdninger i diverse fonde. Tages der højde for, at en del af husholdningernes pensionsopsparing er udskudt skat, som tilfalder Bemærk, at udlandsgælden er en nettostørrelse. Når der derimod tales om husholdningernes gæld, tænkes der normalt på bruttogælden. 2 En høj udlandsgæld kan indebære en risiko for, at udenlandske långivere pludselig mister tilliden. En stor udlandsgæld er især et problem, i det omfang udlandsgælden hovedsageligt består af lån. Såfremt udlandsgælden primært består af fx indadgående direkte investeringer, vurderes sårbarheden normalt at være langt mindre.

10 48 UDLANDSGÆLD OG FINANSIELLE NETTOAKTIVER PÅ SEKTORNIVEAU (200) Figur 2.6 Pct. af BNP PT IR GR ES IT US GB CA AT FR SE FI DK DK* NL DE JP BE NO Privat sektor, finansielle nettoaktiver (residual) Nettofordringer på udlandet Offentlig sektor, finansielle nettoaktiver Anm: På grund af manglende data er tal for Italien, Frankrig, Tyskland, Japan og Irland fra DK* angiver sektorbalancer for Danmark korrigeret for udskudt skat på husholdningernes pensioner. Kilde: IMF, Eurostat, OECD. den offentlige sektor ved udbetaling af pension, har den offentlige sektor imidlertid en betydeligt større nettoformue, jf. tabel 2.. De ikke-finansielle virksomheder har i alle lande negative finansielle nettoaktiver. Det er naturligt, da virksomhederne skal investere i reale aktiver, bygninger, maskiner mv. For virksomhederne er udviklingen i den finansielle nettoformue dog vanskelig at fortolke, ligesom det er vanskeligt at sammenligne niveauerne på tværs af lande. Har en virksomhed fx et stort overskud, der ikke udbetales, vil virksomhedens finansielle nettoformue ikke blive forøget. Det skyldes, at virksomhedens finansielle aktiver øges, hvis overskuddet placeres på en bankkonto, men samtidig øges virksomhedens egenkapital og dermed passivsiden. Hermed forbliver den finansielle nettoformue uændret. 2 Endvidere vil ikke-finansielle virksomheder normalt ikke have store beholdninger af aktier, således at aktivsiden kun i mindre grad påvirkes af aktieprisudsving. Passivsiden indeholder derimod en stor mængde aktier (virksomhedens udstedte aktier) og vil derfor svinge langt mere. Et kraftigt fald i virksomhedernes nettoaktiver kan således skyldes en kraftig kursstigning på indenlandske aktier. I Holland har den offentlige sektor også en nettoformue, når der tages højde for udskudt skat på husholdningernes pensionsformuer. 2 Benyttes et overskud i stedet til at finansiere en ny maskine, vil de finansielle nettoaktiver faktisk falde, idet de finansielle aktiver forbliver uændrede, mens de finansielle passiver stiger som følge af tilbageholdt overskud.

11 49 FINANSIELLE AKTIVER OG PASSIVER PÅ SEKTORNIVEAU OG NETTOFORDRINGER PÅ UDLANDET I 200 Tabel 2. Pct. af BNP Danmark Sverige Holland Tyskland Storbritannien Spanien Husholdninger Finansielle aktiver ,5 202,9 298,4 87,3 298,3 69,2 Udskudt skat på pension (passiv) 52,4 22,8 53,6 20,4 25,6 4, Passiver... 53,2 87, 32,7 62, 06,2 9,7 Finansielle nettoaktiver... 97,3 5,8 65,7 25,2 92, 77,5 Nettoaktiver ekskl. udskudt skat 44,9 93,0 2,2 04,8 66,5 73,5 Finansielle virksomheder Finansielle nettoaktiver 2...,5 3,6 0,8 0,5-25,5 3,4 Ikke-finansielle virksomheder Finansielle aktiver... 90,6 286,4 20,7 29,5 53,5 206,4 Passiver... 28, 455,3 257,5 89,5 277, 342,6 Finansielle nettoaktiver ,5-69,0-55,9-60,0-23,6-36,2 Offentlig sektor Finansielle aktiver... 66,0 78,7 43,7 37,6 33,3 36,4 Passiver... 64,7 52,6 78, 88,2 89,3 76,6 Finansielle nettoaktiver...,3 26, -34,4-50,6-56, -40,3 Nettoaktiver inkl. udskudt skat. 53,7 48,9 9,2-30,2-30,5-36,2 Samlede økonomi Finansielle nettoaktiver... 9,6-3,5 76,3 25, -3,0-85,6 Nettofordringer på udlandet ,4-6,7 28,0 42,5-3,0-88,0 Kilde: OECD, Eurostat. Der korrigeres for udskudt skat på pensionsindbetalinger ved hjælp af gennemsnitlige pensionsskattesatser fra OECD (20). 2 Der vises kun de finansielle nettoaktiver for den finansielle sektor, eftersom de finansielle aktiver og passiver i denne sektor er meget høje og i høj grad udgør mellemværender inden for sektoren. 3 Der kan være forskel mellem de finansielle nettoaktiver for den samlede økonomi og nettofordringerne på udlandet. De finansielle nettoaktiver opgøres fra de finansielle konti, mens nettofordringerne på udlandet opgøres i betalingsbalancestatistikken. Disse statistikker er ikke altid afstemt, hvorved der kan være betydelige forskelle. Den finansielle sektor har i de fleste lande ikke særligt store, men positive, finansielle nettoaktiver. De videre analyser Husholdningerne har som nævnt ovenfor øget nettoformuen og deres balance kraftigt igennem de seneste 5 år. Figur 2.7 viser en stiliseret sammenhæng mellem husholdningernes nettoformue, balance, opsparing og kursændringer. Udviklingen i nettoformuen bestemmes af kursændringer og husholdningernes opsparing. Nettoformuen er blot udtryk for forskellen mellem værdien af husholdningernes aktiver (inkl. bolig) og passiver. Aktiverne og passiverne er imidlertid større end nettoformuen, idet husholdningerne har optaget lån, som er placeret i forskellige aktiver. En sådan balanceoppustning afspejler en række forhold såsom skat, finansiel udvikling, økonomisk politik mv. Centralbanken indgår som en del af den finansielle sektor vist i tabel 2..

12 50 NETTOFORMUE, BALANCEOPPUSTNING OG OPSPARING Figur 2.7 Nettoformue 2009 Opsparing Nettoformue 200 Kursændringer 200 Husholdningernes balance 200 Faktorer der påvirker opsparing og balanceoppustning: Skat Pensionssystem Finansiel udvikling Økonomisk politik Andre institutionelle og politiskøkonomiske faktorer Aktiver Boligformue Pensionsformue Anden finansiel formue Passiver Nettoformue Boliglån Anden gæld Størrelsen af husholdningernes opsparing vil ligeledes afhænge af en række faktorer, herunder formuen, konjunkturerne, skattesystemet og andre økonomisk-politiske og institutionelle faktorer. Hvis husholdningerne får store kursgevinster, falder husholdningernes opsparingsbehov. Tilsvarende vil øget opsparing hos virksomhederne medføre en implicit forøget opsparing hos husholdningerne, da de i sidste ende ejer de private virksomheder, og opsparingsbehovet for husholdningerne vil derfor falde. Omvendt vil et stort underskud på de offentlige finanser derimod kunne indebære højere fremtidige skatter og dermed et behov for at spare op. Derudover eksisterer der en lang række andre faktorer, der muligvis kan påvirke husholdningernes opsparing. I afsnit 3 analyserer vi husholdningernes opsparing nærmere på baggrund af bl.a. en økonometrisk analyse af nettoopsparingskvoten. Nettoformue påvirkes isoleret set ikke af balanceoppustningen som følge af fx låntagning til investeringer i boligkøb eller i finansielle aktiver, såsom private pensionsordninger. Store aktiv-/passivbalancer indebærer dog potentielt set mere betydende kursjusteringer, bl.a. som følge af renteændringer. Incitamenterne til låntagning og balanceoppustning påvirkes ligeledes af skattesystemet, pensionssystemet og det fi-

13 5 nansielle system. Rentefradragsret kombineret med skattebegunstigelse af opsparing i ejerboliger eller pensioner indebærer alt andet lige et incitament til at optage gæld med henblik på at erhverve ejerbolig eller indbetale ekstra på pensionsordninger. Tilsvarende giver et mere veludviklet finansielt system mulighed for at have en mere sofistikeret sammensætning af balancen, med en bedre fordeling af formue på flere aktiver, frem for opsparing i blot et aktiv, fx ejerbolig. Dertil kommer påvirkning fra andre økonomiske faktorer, fx rente- og inflationsniveauet, som alt andet lige også vil påvirke husholdningernes mulighed for at optage gæld. I afsnit 4 vil husholdningernes bruttogæld og balanceoppustning blive analyseret nærmere ud fra de ovennævnte faktorer. 3. ANALYSE AF HUSHOLDNINGERNES OPSPARING Husholdningernes opsparing er som beskrevet i foregående afsnit en af de faktorer, der påvirker husholdningernes balance. Vi ser på husholdningernes opsparingskvote, dvs. opsparingen sat i forhold til deres disponible indkomst. Husholdningernes bruttoopsparing opgøres i nationalregnskabet (ESA 95) som indkomsten (inkl. pensionsbidrag) efter skat fratrukket privatforbruget. Bruttoopsparingskvoten er således bruttoopsparingen i forhold til indkomsten (inkl. pensionsbidrag) efter skat. Opsparingen kan også opgøres som nettoopsparingen, der er bruttoopsparingen fratrukket afskrivningerne (værdiforringelser som følge af slitage) på kapitalapparatet (hovedsageligt boligmassen). I den økonometriske analyse senere i afsnittet anvender vi nettoopsparingskvoten af datamæssige årsager, da bruttoopsparingskvoten ikke er tilgængelig for alle lande. Bruttoopsparingskvoten er dog tættere relateret til husholdningernes likviditetsstilling, da afskrivninger ikke påvirker likviditeten, men derimod værdien af aktiverne. Udviklingen i brutto- og nettoopsparingen er dog nogenlunde ens over tid, jf. figur 3., idet størrelsen af kapitalapparatet og dermed afskrivningerne ændrer sig langsomt over tid. Bruttoopsparingskvoten er i langt de fleste lande enten reduceret eller forblevet uændret siden 980, jf. tabel 3.. I Danmark har bruttoopsparingskvoten generelt været meget lav i sammenligning med de andre OECD-lande. De andre nordiske lande og de angelsaksiske lande ligger også i den lave ende med hensyn til bruttoopsparingskvoten hos husholdningerne. I nationalregnskabet (ESA 95) er husholdningernes disponible indkomst defineret som indkomsten, ekskl. pensionsbidrag, efter skat. Den disponible indkomst minus privatforbruget er således ikke lig med opsparingen.

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke

Læs mere

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 39 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen, og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 51 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling Det private forbrug udgør en betydelig del af den indenlandske

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1

Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 99 Pensionsopsparing Paul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling, Jane Lee Lohff, Handelsafdelingen og Jens Pagh Maltbæk, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere