Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie"

Transkript

1 39 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen, og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Som i de fleste avancerede økonomier er de danske husholdningers nettoformue steget betydeligt over de seneste 5 år. I et internationalt perspektiv ligger husholdningernes nettoformue på et gennemsnitligt niveau. Udviklingen i nettoformuen dækker imidlertid over, at både bruttoformue og bruttogæld er steget kraftigt en såkaldt balanceopbygning og er noget større end i andre avancerede økonomier. I denne artikel analyseres det, i hvilket omfang husholdningernes balanceopbygning kan forklares af underliggende strukturelle faktorer, herunder institutionelle og økonomisk-politiske rammer. Endvidere analyseres, hvorvidt der er særlige konsekvenser af en sådan balanceopbygning i husholdningssektoren. Mulighed for at optage gæld grundelementet i finansiel udvikling er positivt. Det kanaliserer midler fra dem, der ønsker at spare op, fx til forbrug som pensionist, til dem, der ønsker at investere eller forbruge nu. Det muliggør således produktive investeringer og forbrugsudglatning ved varierende indkomster. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt for den enkelte husholdning at låne og investerer på samme tid. I dansk sammenhæng sparer den typiske husholdning op til pension, samtidig med at den har boliggæld. En vist niveau af bruttogæld vil derfor være forbundet med højere vækst og velfærd. Større bruttogæld er dog også forbundet med en vis risiko, navnlig hvis kreditgivningen ikke er styret godt. Selv om man har en nettoformue som følge af boliger og pensionsformuer, kan det i dårlige konjunkturer eller ved store rentestigninger være en udfordring at betale renter og afdrag på gæld. Det skyldes, at formuen er relativt illikvid og følsom over for kursjusteringer. Høj bruttogæld kan derfor i visse tilfælde udgøre en risiko for finansiel stabilitet og indebære større volatilitet i privatforbruget. Det er derfor vigtigt at vurdere mulige konsekvenser af husholdningernes finansielle balanceopbygning. Samtidig er det relevant at belyse,

2 40 i hvilket omfang udviklingen i husholdningernes opsparing, finansielle balance og bruttogæld kan forklares af underliggende strukturelle faktorer, herunder institutionelle og økonomisk-politiske rammer. Afsnit 2 indleder med en gennemgang af husholdningernes nettoformue og finansielle balancer på tværs af en række OECD-lande og beskriver den ovennævnte udvikling. I sammensætningen af nettoformuen er det værd at bemærke, at de danske husholdninger, sammen med især de hollandske og de britiske, har en stor pensionsformue, men tilsvarende et lavere niveau for anden finansiel nettoformue. For så vidt angår balanceopbygningen, skiller de danske husholdningers balance sig ud ved store aktiver og passiver. Det meget veludviklede danske realkredit- og pensionssystem har været med til at muliggøre et højere bruttogældsniveau. Set i et internationalt perspektiv betyder de danske institutionelle rammer, med et veludbygget finansielt system, især realkredit- og pensionssystemet, at husholdningerne kan tage relativt sofistikerede beslutninger med hensyn til opbygning og sammensætning af deres aktiver og passiver. Husholdningssektoren bør ikke ses isoleret fra resten af økonomien, da der vil være et samspil mellem opsparing, formuer og bruttogæld på tværs af sektorer. Hvis den offentlige sektor oparbejder gæld, vil husholdningerne i et vist omfang se det som tegn på højere fremtidige skatter (eller lavere offentlige ydelser) og derfor tilsvarende øge deres egen nettoformue ved at spare mere op. For at vurdere holdbarheden af de finansielle balancer hos husholdningerne på tværs af lande er det nødvendigt at se mere bredt i forhold til de andre sektorer i økonomien og økonomien som helhed. Vi ser derfor også i afsnit 2 på de andre sektorers finansielle balance og på udlandsgælden som helhed. I Danmark har den offentlige sektor en positiv nettoformue i modsætning til mange andre lande, der har en nettogæld. Dertil kommer, at den danske økonomi samlet set har nettofordringer på udlandet. Danmark har således internationalt set samlet en gunstig finansiel balanceposition, navnlig som følge af en indsats i de senere årtier med hensyn til at forbedre de offentlige finanser og vende de vedvarende betalingsbalanceunderskud til overskud. Husholdningernes nettoformue, forskellen mellem aktiver og passiver, er et resultat af akkumuleret opsparing og værdijusteringer. I afsnit 3 analyseres husholdningernes opsparing. I en international sammenhæng har de danske husholdninger et lavt opsparingsniveau. Tilsvarende gælder for de andre nordiske lande, om end i mindre grad. På baggrund af en økonometrisk analyse finder vi, at det lave opsparingsniveau i Danmark og de øvrige nordiske lande skal ses i sammenhæng med virksomhedernes høje opsparing samt kan forklares af en større offentlig sektor,

3 4 en bedre offentlig budgetsaldo samt et højere niveau for det skattemæssige fradrag for renteudgifter (sidstnævnte faktor lod til at spille en større rolle i 980'erne end i de senere årtier). Udviklingen i husholdningernes bruttogæld analyseres i afsnit 4 med baggrund i en økonometrisk analyse. Her vises det, at den kraftige stigning i de danske husholdningers bruttogæld i vid udstrækning modsvares af store stigninger i husholdningernes pensionsformuer. Eftersom udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner er en betydende faktor bag stigningen i pensionsformuerne, er det et tegn på, at de danske husholdninger ikke har ønsket at øge den samlede opsparing, i det omfang arbejdsmarkedspensionsordningerne lægger op til. Det skyldes bl.a., at flere ønsker at have bruttogæld i længere tid og i stedet for at afdrage på gælden sparer op i pensioner. Det har resulteret i en balanceopbygning med højere aktiver og passiver. Lavere realrente og strukturel arbejdsløshed har også bidraget til at øge husholdningernes bruttogæld som følge af bedre muligheder for at servicere og opnå en højere gæld. Konsekvenserne af høj bruttogæld analyseres i afsnit 5. En høj bruttogæld indebærer umiddelbart øget følsomhed for husholdningerne over for renteændringer og stød til økonomien. Vores resultater peger på, at der i lande med et højt bruttogældsniveau hos husholdningerne er større udsving i privatforbruget. De højere udsving i privatforbruget forstærker konjunkturudsvingene. Vi finder dog med baggrund i en økonometrisk analyse for en række EU-lande, at der ikke er en statistisk sammenhæng på tværs af lande mellem bruttogældsniveauet og husholdningernes restancer. De danske husholdningers restancer ligger meget lavt. Det lave niveau for husholdningernes restancer tyder imidlertid på, at husholdningernes gæld modsvares af aktiver i et omfang, så det ikke har medført større tab til den finansielle sektor på udlån direkte til husholdningerne. Det lave niveau for tab på husholdningerne skal dog ses i lyset af det aktuelt lave renteniveau. Den høje rentefølsomhed betyder, at husholdningerne vil være mere sårbare over for rentestigninger, særligt hvis rentestigningerne indtræffer på et tidspunkt med stor ledighed og svag vækst. Med den store balanceoppustning i husholdningerne er det derfor afgørende for robustheden af økonomien at sikre de nødvendige rammevilkår for lave renter, især robuste offentlige finanser og overskud på betalingsbalancen. En fyldestgørende analyse af sårbarheder med henblik på vurderingen af finansiel stabilitet vil kræve detaljerede data over fordelingen af formuer og bruttogæld på tværs af individer og enkelte finansielle institutioners eksponering. Sårbarheden afhænger således af, i hvilket omfang bruttogælden er fordelt på de samme husholdninger, som har aktiver.

4 42 Der er endnu ikke udviklet et tilstrækkeligt datasæt, der sammenstiller boligformue, finansielle aktiver og gæld samt pensionsopsparing på individniveau. Det er en opgave for kommende analyser. Arbejdsmarkedspensionerne vil blive udbygget yderligere i de kommende mange år, hvilket isoleret set vil trække i retning af, at husholdningernes bruttogældskvote vil fortsætte med at stige. En sådan balanceopbygning vil øge husholdningernes følsomhed over for renteændringer og konjunkturudsving, og dermed i sig selv forstærke konjunkturudsving. Omvendt vil den besluttede reduktion i den marginale værdi af rentefradraget ved høje renteudgifter til 25 pct. frem mod 209 øge omkostningerne ved at have gæld for en del af husholdningerne og dermed reducere tendensen til en fortsat balanceoppustning. Det kan ligeledes medvirke til en øget opsparingskvote hos husholdningerne. 2. HUSHOLDNINGERNES FORMUE OG GÆLD Husholdningerne har i de fleste OECD-lande øget både deres balance (formue/aktiver og gæld/passiver) og nettoformue (formue fratrukket gæld) i løbet af de sidste 5 år, jf. figur 2.. Danske husholdningers nettoformue er steget med ca. 250 procentpoint af disponibel indkomst fra 995 til 200, mens den i Sverige, Frankrig og Spanien er steget endnu mere. I nogle få lande er nettoformuen dog omtrent uændret, bl.a. i USA, Japan, Portugal og Irland. Udviklingen i bruttoformue, bruttogæld og nettoformue kan ikke betragtes isoleret fra hinanden. Husholdningernes formue består primært af HUSHOLDNINGERNES NETTOFORMUE (VENSTRE), BRUTTOGÆLD OG PENSIONSFORMUE (HØJRE) Figur 2. Pct. af disponibel indkomst NO FI US PT IE DE AT SE DK CA AU JP GR NL FR IT GB BE ES Pct. af disponibel indkomst, IT BE GR FR DE AT FI JP US ES PT CA GB SE AU NO IE NL DK Bruttogæld Pensionsformue Anm.: Data for 200 er delvis estimeret. I nogle lande skal der betales skat i forbindelse med udbetaling af pensionsopsparing, således at pensionsformuen efter skat er mindre. Data er her vist før skat, idet den nuværende skattesats ikke nødvendigvis vil være gældende på udbetalingstidspunktet. Endvidere kan husholdningernes formue ikke ses isoleret fra resten af økonomien, herunder statens nettoformue. Opgøres nettoformuerne efter skat reduceres danske husholdningers nettoformue med omkring 00 pct. af disponibel indkomst, således at niveauet bliver godt og vel niveauet i Portugal. Omvendt øges den offentlige sektors nettoformue tilsvarende. Kilde: OECD, nationale centralbanker og egne beregninger.

5 43 HUSHOLDNINGERNES FORMUE OG BRUTTOGÆLD Figur 2.2 Pct. af disponibel indkomst, NO FI US PT IE DE AT SE DK CA AU JP GR NL FR IT GB BE ES Boligformue Pensionsformue Anden finansiel formue Gæld Nettoformue Anm.: Se anmærkning til figur 2.. Kilde: OECD, nationale centralbanker og egne beregninger. boligformue, pensionsformue samt anden finansiel formue, jf. figur 2.2, mens bruttogælden opdeles i kortfristet og langfristet gæld, hvor langfristet lån med sikkerhed i boligen udgør størstedelen af den samlede bruttogæld. Ved sammenligning af husholdningernes gæld på tværs af lande er der en klar sammenhæng, således at lande med stor bruttogæld typisk også har store aktiver i form af pensionsopsparing, jf. figur 2. (højre side). Det er især stigende boligformuer, der har bidraget til udviklingen i nettoformuen siden 995, jf. figur 2.3. Sammenligninger af boligformuer på tværs af lande er imidlertid forbundet med en vis usikkerhed. Konstruktionen af data for boligformuen er beskrevet i boks 2.. Samtidig med stigende boligformue er der sket en forøgelse af husholdningernes bruttogæld, da omkostningerne ved at have gæld er faldet, og lånemulighederne er øget. Det skyldes bl.a. faldende renter og strukturel arbejdsløshed samt en betydelig finansiel udvikling og liberalisering i mange lande. Boligformuen og bruttogælden er således steget samtidigt, hvilket har bidraget til en balanceoppustning (stigning i både aktiver og passiver) for husholdningssektoren. Danmark adskiller sig i forhold til de fleste andre OECD-lande ved at have et meget fleksibelt, veludviklet og robust marked for boliglån. Fx I Spanien er boligformuen fordoblet fra ca. 400 pct. af disponibel indkomst i 995 til omkring 800 pct. i 200. Vi har ikke været i stand til at opdele boligformuen på indenlandske og udenlandske husholdninger. Dele af den meget store boligformue i Spanien er ejet af udenlandske husholdninger.

6 44 BOLIG- OG PENSIONSFORMUE Figur 2.3 Pct. af disponibel indkomst US JP PT CA SE DE FI Boligformue AT NL DK NO IE GB IT AU FR BE GR ES Pct. af disponibel indkomst Anm.: Venstre figur: Se boks 2.. Højre figur: DK* er pensionsformue efter skat. Kilde: OECD, nationale centralbanker og egne beregninger GR FI ES AT PT Pensionsformue IT NO DE BE FR US JP IE SE AU CA DK* GB DK NL er det nemt at optage lån i friværdien i Danmark. Et velfungerende marked for boligfinansiering giver således god mulighed for at lånefinansiere boligkøb, hvilket har bidraget til en balanceoppustning for husholdningssektoren. Der ses en tydelig sammenhæng mellem graden af finansiel udvikling og bruttogældskvoten, jf. figur 2.4 (venstre). I nogle lande, bl.a. Danmark og Holland, udgør pensionsopsparing en stor del af formuen. I Danmark skyldes det bl.a. udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, jf. boks 2.2. En stor pensionsformue mindsker behovet for at være gældfri inden pensionering. I det omfang husholdningerne beholder en høj bruttogæld igennem en længere del af livet, fx for at spare op i pension i stedet for at nedbringe boliggæld, vil gældskvoten for husholdningssektoren som helhed stige. For den enkelte husholdning vil toppunktet for gældsniveauet set over livsforløbet dog ikke OPGØRELSEN AF BOLIGFORMUEN Boks 2. Der er betydelige forskelle i størrelsen af boligformuen på tværs af lande, jf. figur 2.2. Boligformuen er opgjort ekskl. ubebyggede byggegrunde og landbrugsarealer. Erhvervsejendomme ejet af husholdningerne er inkluderet. Boliger ejet af udenlandske husholdninger indregnes i det land, hvor boligen står. Boligformuen i Spanien er derfor overvurderet (mange udlændinge bl.a. danskere ejer boliger i Spanien), mens boligformuen i Danmark er undervurderet, da det er vanskeligt for udenlandske statsborgere,som ikke er bosiddende i Danmark, at erhverve boliger i Danmark. Data er baseret på oplysninger fra nationale centralbanker og er i nogle tilfælde korrigeret, så boligformuerne så vidt muligt er sammenlignelige på tværs af lande. I tilfælde af huller i datasættet har vi konstrueret data ved at frem- og/eller tilbageskrive ved hjælp af en indeks baseret på akkumulerede reale bruttoinvesteringer fratrukket afskrivninger på 2,5 pct. om året ganget med et boligprisindeks. Boligformuen i Norge er forbundet med ekstra usikkerhed, idet vi kun har data for et enkelt år, nemlig Data for Irland i 995 er 2002-tal.

7 45 FINANSIEL UDVIKLING, PENSIONSFORMUE OG BRUTTOGÆLD Figur 2.4 Bruttogæld og graden af finansiel udvikling Bruttogæld og pensionsformue Gns. bruttogældskvote Gns. bruttogældskvote DK DK NO GB JP PT CA FR DE ES FI AT BE IT 200 NL R 2 = 0, NO AU SE JP SE US PT 00 ES DE AT FR FI IT BE 50 R 2 = 0,648 AU GB CA US NL 0 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9,0 Realkreditindeks Gns. pensionsformuekvote, Anm.: Data for 200 er delvis estimeret. Venstre figur: For en nærmere beskrivelse af realkreditindekset, se boks 4. nedenfor. Højre figur: Pensionsformuen er opgjort før skat. Se anmærkning til figur 2.2. Kilde: OECD, nationale centralbanker, IMF (2008) og egne beregninger. nødvendigvis stige. Endelig er pensionsopsparing typisk skattebegunstiget, mens renteudgifter kan trækkes fra i skat (i Danmark er skatteværdien af rentefradraget 33 pct., mens pensionsafkastet beskattes med 5 pct.). Det kan give nogle husholdninger incitamenter til at lånefinansiere pensionsopsparing. Hermed har opbygningen af store pensionsformuer bidraget til en balanceoppustning for husholdningssektoren, jf. figur 2.4 (højre). Stigende bolig- og pensionsformuer samt finansiel udvikling har således bidraget til en betydelig oppustning af husholdningernes balance. PENSIONSOPSPARING I DANMARK Boks 2.2 Udbredelsen af opsparingsbaserede pensionsordninger organiseret af arbejdsgivere (arbejdsmarkedspensioner) er i Danmark steget betydeligt de seneste 20 år. I 2005 indbetalte godt tre fjerdedele af befolkningen mellem 35 og 55 år til en pensionsordning. Samtidig er bidragssatserne for arbejdsmarkedspensioner steget. De Økonomiske Råd, DØR, skønner, at pensionsformuen, målt i procent af bruttonationalproduktet, BNP, vil være fordoblet i forhold til 2005-niveauet omkring Endvidere viser DØR's analyser, at mange lønmodtagere faktisk vil opnå dækningsgrader på over 00 pct., når anden formue såsom boligformuen medregnes. Bundne pensionsopsparingsordninger er skattebegunstigede, hvilket har bidraget til deres stigende popularitet. Skattefordelene består navnlig i, at kapitalafkast kun beskattes med 5 pct., mens værdien af rentefradraget er 33 pct. (i de fleste andre lande beskattes afkastet på pensionsopsparing slet ikke). Det skal yderligere ses i forhold til, at anden positiv kapitalindkomst beskattes med enten 37 eller 48 pct. Endvidere er indbetalingerne fradragsberettigede således, at der først betales indkomstskat i forbindelse med udbetaling. Er indkomstskattesatsen lavere på udbetalingstidspunktet end på indbetalingstidspunktet (fx hvis man som pensionist ikke betaler topskat), opnås der umiddelbart en yderligere skattefordel.

8 46 FORTSAT Boks 2.2 Det er dog usikkert, hvor store muligheder der er for at spekulere i skatteasymmetrier mellem ind- og udbetaling, idet den effektive marginalskat på udbetalingstidspunktet ofte er ganske høj som følge af modregning af bl.a. folkepensionstillæg. Dertil kommer, at skattefordelen for yngre fordeles over mange år. Forskellen mellem højeste og laveste marginalskat er i dag omkring 5 pct. Spredt ud over fx 5 år svarer skattebesparelsen derfor simplificeret betragtet omtrent til et merafkast på pct. pr. år. Når der tages højde for, at administrationsomkostningerne til pensionsselskabet reducerer afkastet, mens bidragssatser til realkreditinstituttet øger låneomkostningerne, vil det således i dag for mange ikke være særlig fordelagtigt at lånefinansiere pensionsopsparing, fx ved at vælge afdragsfrie lån og placere den ekstra likviditet i en pensionsopsparing. Incitamentet til låntagning med henblik på indskud på pensioner har tidligere været større, da skatteværdien af rentefradraget var højere, og forskellen mellem højeste og laveste marginalskattesats var større, hvilket kan have bidraget til oppustningen af danske husholdningers balance. Pensionssystemerne og reformer heraf kan imidlertid påvirke husholdningernes samlede opsparingsniveau. DØR estimerer, at fortrængningseffekten af arbejdsmarkedspensionerne i Danmark kun er omkring 5-30 pct. Det vil sige, at kr. ekstra opsparing i en arbejdsmarkedspension forøger nettoformuen med øre. DØR påpeger dog selv, at estimaterne er forbundet med stor usikkerhed, samt at fortrængningseffekten i fremtiden muligvis vil stige som følge af større formuer. Idet husholdningernes opsparingskvote i Danmark ikke er steget igennem de sidste 20 år, synes DØR's estimat for fortrængningseffekten meget lav. Kombinationen af en kraftig udvidelse af arbejdsmarkedspensioner og en relativt konstant opsparingskvote tyder i stedet på, at husholdningerne har øget deres balance, hvilket bekræftes af den modsvarende udvikling i bruttoformuer og bruttogæld. Dækningsgraderne angiver indkomsten det første år som pensionist relativt til indkomsten det sidste år som erhvervsaktiv renset for pensionsindbetalinger. Bruttogælden er steget kraftigt i de sidste 5 år, med en fordobling af bruttogældskvoterne i mange lande, om end i mindre grad end formuerne. Bruttogældskvoten er særligt høj i Danmark, Holland og Norge, mens Italien, Frankrig og Tyskland ligger i den lave ende, jf. figur 2.5. Japan og Tyskland er de eneste lande, hvor husholdningerne ikke har øget deres bruttogældskvote i løbet af de sidste 5 år. Husholdningernes nettoformue og resten af økonomien Husholdningernes nettoformue kan ikke ses isoleret fra den resterende del af økonomien. Har den offentlige sektor fx betydelig nettogæld, må husholdningerne forvente øgede skatter og/eller dårligere offentlig service i fremtiden, mens stor gæld i virksomhederne vil betyde, at husholdningerne må forvente lavere udbyttebetalinger i fremtiden. Begge dele trækker i retning af, at husholdningerne opbygger en større nettoformue gennem opsparing.

9 47 HUSHOLDNINGERNES BRUTTOGÆLD Figur 2.5 Pct. af disponibel indkomst Italien Belgien Grækenland Frankrig Tyskland Østrig Finland Japan USA Spanien Portugal Canada Storbritannien Sverige Australien Norge Irland Holland Danmark Anm.: For Tyskland 200: data er for For Norge 980: data er for 987. Kilde: OECD, Cecchetti mfl. (20) og nationale centralbanker. Nettoformuen for alle sektorerne under ét er lig med et lands nettofordringer på udlandet, også kaldet udlandsgælden. Et land vil opbygge en gæld til udlandet, hvis det har vedvarende betalingsbalanceunderskud som følge af et samfundsøkonomisk opsparingsunderskud (investeringerne har oversteget den nationale opsparing). 2 Blandt OECD-landene har bl.a. Norge, Belgien, Japan og Tyskland en meget stor nettoformue over for udlandet, mens bl.a. Portugal, Irland, Grækenland og Spanien har en betydelig udlandsgæld. Danmark er gået fra at have en betydelig udlandsgæld i 980'erne til at have en nettoformue i forhold til udlandet på omtrent 0 pct. af BNP i 200, jf. figur 2.6 og tabel 2.. Det afspejler en lang periode med vedvarende betalingsbalanceoverskud. Den offentlige sektor har i de fleste lande en nettogæld, mens den private sektor har en nettoformue. De nordiske lande skiller sig ud ved, at det er den offentlige sektor, som har en finansiel nettoformue. I Danmark har den offentlige sektor en lille positiv finansiel nettoformue, når der medregnes beholdninger i diverse fonde. Tages der højde for, at en del af husholdningernes pensionsopsparing er udskudt skat, som tilfalder Bemærk, at udlandsgælden er en nettostørrelse. Når der derimod tales om husholdningernes gæld, tænkes der normalt på bruttogælden. 2 En høj udlandsgæld kan indebære en risiko for, at udenlandske långivere pludselig mister tilliden. En stor udlandsgæld er især et problem, i det omfang udlandsgælden hovedsageligt består af lån. Såfremt udlandsgælden primært består af fx indadgående direkte investeringer, vurderes sårbarheden normalt at være langt mindre.

10 48 UDLANDSGÆLD OG FINANSIELLE NETTOAKTIVER PÅ SEKTORNIVEAU (200) Figur 2.6 Pct. af BNP PT IR GR ES IT US GB CA AT FR SE FI DK DK* NL DE JP BE NO Privat sektor, finansielle nettoaktiver (residual) Nettofordringer på udlandet Offentlig sektor, finansielle nettoaktiver Anm: På grund af manglende data er tal for Italien, Frankrig, Tyskland, Japan og Irland fra DK* angiver sektorbalancer for Danmark korrigeret for udskudt skat på husholdningernes pensioner. Kilde: IMF, Eurostat, OECD. den offentlige sektor ved udbetaling af pension, har den offentlige sektor imidlertid en betydeligt større nettoformue, jf. tabel 2.. De ikke-finansielle virksomheder har i alle lande negative finansielle nettoaktiver. Det er naturligt, da virksomhederne skal investere i reale aktiver, bygninger, maskiner mv. For virksomhederne er udviklingen i den finansielle nettoformue dog vanskelig at fortolke, ligesom det er vanskeligt at sammenligne niveauerne på tværs af lande. Har en virksomhed fx et stort overskud, der ikke udbetales, vil virksomhedens finansielle nettoformue ikke blive forøget. Det skyldes, at virksomhedens finansielle aktiver øges, hvis overskuddet placeres på en bankkonto, men samtidig øges virksomhedens egenkapital og dermed passivsiden. Hermed forbliver den finansielle nettoformue uændret. 2 Endvidere vil ikke-finansielle virksomheder normalt ikke have store beholdninger af aktier, således at aktivsiden kun i mindre grad påvirkes af aktieprisudsving. Passivsiden indeholder derimod en stor mængde aktier (virksomhedens udstedte aktier) og vil derfor svinge langt mere. Et kraftigt fald i virksomhedernes nettoaktiver kan således skyldes en kraftig kursstigning på indenlandske aktier. I Holland har den offentlige sektor også en nettoformue, når der tages højde for udskudt skat på husholdningernes pensionsformuer. 2 Benyttes et overskud i stedet til at finansiere en ny maskine, vil de finansielle nettoaktiver faktisk falde, idet de finansielle aktiver forbliver uændrede, mens de finansielle passiver stiger som følge af tilbageholdt overskud.

11 49 FINANSIELLE AKTIVER OG PASSIVER PÅ SEKTORNIVEAU OG NETTOFORDRINGER PÅ UDLANDET I 200 Tabel 2. Pct. af BNP Danmark Sverige Holland Tyskland Storbritannien Spanien Husholdninger Finansielle aktiver ,5 202,9 298,4 87,3 298,3 69,2 Udskudt skat på pension (passiv) 52,4 22,8 53,6 20,4 25,6 4, Passiver... 53,2 87, 32,7 62, 06,2 9,7 Finansielle nettoaktiver... 97,3 5,8 65,7 25,2 92, 77,5 Nettoaktiver ekskl. udskudt skat 44,9 93,0 2,2 04,8 66,5 73,5 Finansielle virksomheder Finansielle nettoaktiver 2...,5 3,6 0,8 0,5-25,5 3,4 Ikke-finansielle virksomheder Finansielle aktiver... 90,6 286,4 20,7 29,5 53,5 206,4 Passiver... 28, 455,3 257,5 89,5 277, 342,6 Finansielle nettoaktiver ,5-69,0-55,9-60,0-23,6-36,2 Offentlig sektor Finansielle aktiver... 66,0 78,7 43,7 37,6 33,3 36,4 Passiver... 64,7 52,6 78, 88,2 89,3 76,6 Finansielle nettoaktiver...,3 26, -34,4-50,6-56, -40,3 Nettoaktiver inkl. udskudt skat. 53,7 48,9 9,2-30,2-30,5-36,2 Samlede økonomi Finansielle nettoaktiver... 9,6-3,5 76,3 25, -3,0-85,6 Nettofordringer på udlandet ,4-6,7 28,0 42,5-3,0-88,0 Kilde: OECD, Eurostat. Der korrigeres for udskudt skat på pensionsindbetalinger ved hjælp af gennemsnitlige pensionsskattesatser fra OECD (20). 2 Der vises kun de finansielle nettoaktiver for den finansielle sektor, eftersom de finansielle aktiver og passiver i denne sektor er meget høje og i høj grad udgør mellemværender inden for sektoren. 3 Der kan være forskel mellem de finansielle nettoaktiver for den samlede økonomi og nettofordringerne på udlandet. De finansielle nettoaktiver opgøres fra de finansielle konti, mens nettofordringerne på udlandet opgøres i betalingsbalancestatistikken. Disse statistikker er ikke altid afstemt, hvorved der kan være betydelige forskelle. Den finansielle sektor har i de fleste lande ikke særligt store, men positive, finansielle nettoaktiver. De videre analyser Husholdningerne har som nævnt ovenfor øget nettoformuen og deres balance kraftigt igennem de seneste 5 år. Figur 2.7 viser en stiliseret sammenhæng mellem husholdningernes nettoformue, balance, opsparing og kursændringer. Udviklingen i nettoformuen bestemmes af kursændringer og husholdningernes opsparing. Nettoformuen er blot udtryk for forskellen mellem værdien af husholdningernes aktiver (inkl. bolig) og passiver. Aktiverne og passiverne er imidlertid større end nettoformuen, idet husholdningerne har optaget lån, som er placeret i forskellige aktiver. En sådan balanceoppustning afspejler en række forhold såsom skat, finansiel udvikling, økonomisk politik mv. Centralbanken indgår som en del af den finansielle sektor vist i tabel 2..

12 50 NETTOFORMUE, BALANCEOPPUSTNING OG OPSPARING Figur 2.7 Nettoformue 2009 Opsparing Nettoformue 200 Kursændringer 200 Husholdningernes balance 200 Faktorer der påvirker opsparing og balanceoppustning: Skat Pensionssystem Finansiel udvikling Økonomisk politik Andre institutionelle og politiskøkonomiske faktorer Aktiver Boligformue Pensionsformue Anden finansiel formue Passiver Nettoformue Boliglån Anden gæld Størrelsen af husholdningernes opsparing vil ligeledes afhænge af en række faktorer, herunder formuen, konjunkturerne, skattesystemet og andre økonomisk-politiske og institutionelle faktorer. Hvis husholdningerne får store kursgevinster, falder husholdningernes opsparingsbehov. Tilsvarende vil øget opsparing hos virksomhederne medføre en implicit forøget opsparing hos husholdningerne, da de i sidste ende ejer de private virksomheder, og opsparingsbehovet for husholdningerne vil derfor falde. Omvendt vil et stort underskud på de offentlige finanser derimod kunne indebære højere fremtidige skatter og dermed et behov for at spare op. Derudover eksisterer der en lang række andre faktorer, der muligvis kan påvirke husholdningernes opsparing. I afsnit 3 analyserer vi husholdningernes opsparing nærmere på baggrund af bl.a. en økonometrisk analyse af nettoopsparingskvoten. Nettoformue påvirkes isoleret set ikke af balanceoppustningen som følge af fx låntagning til investeringer i boligkøb eller i finansielle aktiver, såsom private pensionsordninger. Store aktiv-/passivbalancer indebærer dog potentielt set mere betydende kursjusteringer, bl.a. som følge af renteændringer. Incitamenterne til låntagning og balanceoppustning påvirkes ligeledes af skattesystemet, pensionssystemet og det fi-

13 5 nansielle system. Rentefradragsret kombineret med skattebegunstigelse af opsparing i ejerboliger eller pensioner indebærer alt andet lige et incitament til at optage gæld med henblik på at erhverve ejerbolig eller indbetale ekstra på pensionsordninger. Tilsvarende giver et mere veludviklet finansielt system mulighed for at have en mere sofistikeret sammensætning af balancen, med en bedre fordeling af formue på flere aktiver, frem for opsparing i blot et aktiv, fx ejerbolig. Dertil kommer påvirkning fra andre økonomiske faktorer, fx rente- og inflationsniveauet, som alt andet lige også vil påvirke husholdningernes mulighed for at optage gæld. I afsnit 4 vil husholdningernes bruttogæld og balanceoppustning blive analyseret nærmere ud fra de ovennævnte faktorer. 3. ANALYSE AF HUSHOLDNINGERNES OPSPARING Husholdningernes opsparing er som beskrevet i foregående afsnit en af de faktorer, der påvirker husholdningernes balance. Vi ser på husholdningernes opsparingskvote, dvs. opsparingen sat i forhold til deres disponible indkomst. Husholdningernes bruttoopsparing opgøres i nationalregnskabet (ESA 95) som indkomsten (inkl. pensionsbidrag) efter skat fratrukket privatforbruget. Bruttoopsparingskvoten er således bruttoopsparingen i forhold til indkomsten (inkl. pensionsbidrag) efter skat. Opsparingen kan også opgøres som nettoopsparingen, der er bruttoopsparingen fratrukket afskrivningerne (værdiforringelser som følge af slitage) på kapitalapparatet (hovedsageligt boligmassen). I den økonometriske analyse senere i afsnittet anvender vi nettoopsparingskvoten af datamæssige årsager, da bruttoopsparingskvoten ikke er tilgængelig for alle lande. Bruttoopsparingskvoten er dog tættere relateret til husholdningernes likviditetsstilling, da afskrivninger ikke påvirker likviditeten, men derimod værdien af aktiverne. Udviklingen i brutto- og nettoopsparingen er dog nogenlunde ens over tid, jf. figur 3., idet størrelsen af kapitalapparatet og dermed afskrivningerne ændrer sig langsomt over tid. Bruttoopsparingskvoten er i langt de fleste lande enten reduceret eller forblevet uændret siden 980, jf. tabel 3.. I Danmark har bruttoopsparingskvoten generelt været meget lav i sammenligning med de andre OECD-lande. De andre nordiske lande og de angelsaksiske lande ligger også i den lave ende med hensyn til bruttoopsparingskvoten hos husholdningerne. I nationalregnskabet (ESA 95) er husholdningernes disponible indkomst defineret som indkomsten, ekskl. pensionsbidrag, efter skat. Den disponible indkomst minus privatforbruget er således ikke lig med opsparingen.

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 39 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen, og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 51 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling Det private forbrug udgør en betydelig del af den indenlandske

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel

2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel 2. Nyt kapitel 2.1 Indledning Svagt privatforbrug og lave investeringer er centrale medvirkende årsager til, at konjunkturtilbageslaget har været dybere og den efterfølgende genopretning langsommere i

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

KAPITEL II OPSPARING

KAPITEL II OPSPARING Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL II OPSPARING II.1 Indledning Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge.

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Udvikling i og afkast af

Udvikling i og afkast af Udvikling i og afkast af udlandsformuer Paul Lassenius Kramp og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling, og Lasse Nørgård Vogelius, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Danskerne er i løbet

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Tilpasning af gæld og forbrug

Tilpasning af gæld og forbrug Tilpasning af gæld og forbrug En række institutionelle og strukturelle forhold herunder en betydelig pensionsopsparing og et veludviklet realkreditsystem gør det generelt muligt for danske husholdninger

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere