Realkreditten i tal 2002
|
|
- Aage Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Realkreditten i tal 2002
2 ISSN X Realkreditten i tal 2002
3 Realkreditten i tal 2002 ISSN X
4 Realkreditrådet Realkreditrådet blev oprettet den 3. marts 1972 og er brancheorganisation for realkreditinstitutter i Danmark. Realkreditrådet overtog i 1972 branchesamarbejdet fra tre foreninger - Kreditforeningernes Stående Fællesudvalg, Hypotekforeningernes Stående Fællesudvalg og Fællessekretariatet for de Obligationsudstedende Fonde og Finansieringsinstitutter - hvoraf den ældste forening, Kreditforeningernes Stående Fællesudvalg, blev oprettet i Realkreditrådet ledes af en bestyrelse på indtil 10 medlemmer, som udpeges af Realkreditrådets medlemsinstitutter for en 2-årig periode, og som i et vist omfang afspejler medlemsinstitutternes størrelse. Følgende institutter har i år 2002 været medlem af Realkreditrådet: BRFkredit a/s DLR Kredit A/S FIH Realkredit A/S LR Realkredit A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Nykredit A/S Realkredit Danmark A/S Totalkredit A/S BRFkredit, der er organiseret inden for rammerne af en fond, koncentrerer sit udlån til ejerboliger, herunder fritidshuse, alment og privat boligbyggeri til udlejning, kontor- og forretningsejendomme samt visse industriejendomme. DLR Kredit yder lån til landbrugs-, gartneri- og skovbrugsejendomme mv. samt til private beboelsesejendomme til udlejning, private andelsboliger, alment boligbyggeri og kontor- og forretningsejendomme. LR Realkredit, er en fond med en række pengeinstitutter som garanter og yder i overvejende grad lån til større byggeprojekter, fortrinsvis offentligt støttet byggeri. Nordea Kredit, der henhører under Nordea Koncernen, yder lån til alle ejendomskategorier med undtagelse af visse former for offentligt støttet byggeri. Nykredit, der gennem årene er dannet via fusioner med andre institutter, baseret på foreninger af låntagere, yder lån til alle ejendomskategorier. Realkredit Danmark, der ligeledes er dannet via fusioner med andre institutter, er en del af Danske Bank Koncernen og yder lån til alle ejendomskategorier. Totalkredit, der oprindelig hed Provinsbankernes Reallånefond, yder lån til ejerboliger, herunder fritidshuse. Samtlige institutter yder lån i hele landet, og enkelte af institutterne har udnyttet muligheden for også at yde lån i udlandet. Lige siden Realkreditrådet blev oprettet i 1972 har medlemsantallet varieret i takt med ændringer i rammerne for institutternes virke og de markedsmæssige forhold. Samtlige institutter yder lån i hele landet, og enkelte institutter har udnyttet muligheden for at yde lån i udlandet. Realkreditloven henhører ressortmæssigt under økonomi- og erhvervsministeren. Finanstilsynet, der ressortmæssigt ligeledes henhører under økonomi- og erhvervsministeren, varetager tilsynet med alle institutter. FIH Realkredit, der er datterselskab af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, koncentrerer sin aktivitet inden for industri og håndværk mv. 3
5 Indhold Forord...5 Udlånsaktivitet...6 Ejendomsmarkedet...13 Obligationsmarkedet...16 Regnskaber...21 Statistik over udlånsvirksomhed mv Regnskaber mv...53 Ejendomsprisstatistik...59 Historisk oversigt...65 EU-oversigt...71 Bilag Definitioner...75 Signaturforklaring Nul... - Mindre end ½ af den anvendte enhed... 0,0 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.... Oplysninger foreligger ikke... Foreløbige eller anslåede tal... * Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. 4
6 Forord Realkreditrådet offentliggør hvert år i april måned i forbindelse med Rådets årsmøde en beretning om Rådets virke i det forgangne år. Herudover udgiver Rådet et særskilt hæfte Realkreditten i tal indeholdende statistisk materiale, der belyser medlemsinstitutternes virksomhed. Hæftet indeholder herudover afsnit om ejendomsmarkedet, udlånsaktivitet, regnskaber og obligationsmarkedet. De statistiske oplysninger omfatter som hovedregel de seneste 3 år vedrørende Realkreditrådets medlemmer. Endvidere indeholder hæftet oplysninger om realkreditinstitutternes udlån fordelt på obligationsrestgæld. Dette begreb belyser markedsandelene ud fra den samlede lånemasse. 5
7 Ejendomsmarkedet Aktiviteten på ejendomsmarkedet var moderat i 2002, og prisstigningstakten for ejerboliger var aftagende efter mange års stigninger. Det samlede påbegyndte nybyggeri var lavere end i 2001, og det påbegyndte byggeri af produktionsejendomme aftog mest. Ejendomsstatistik Realkreditrådets ejendomsprisstatistik offentliggøres kvartalsvis og er baseret på handler, hvor der udbetales ejerskiftelån, hvilket gælder for ca. 90 pct. af alle frie handler for parcel- og rækkehuse, og ca. 80 pct. for ejerlejligheder. I de resterende handler finansieres ejerskiftet ved overtagelse af eksisterende gæld eller ved kontant betaling. Statistikken kan hentes på i sit fulde omfang, og indeholder data opdelt på ejendomskategorier og en række geografiske niveauer; fra priser og omsætning på landsplan ned til de enkelte kommuner. Prisudviklingen for ejerboliger Realkreditrådets ejendomsprisstatistik viser at prisstigningstakten for parcel- og rækkehuse var aftagende i 2002, jf. figur 1. Priserne steg således gennemsnitligt med 2,4 pct., mod 6,7 pct. i For ejerlejligheder er priserne i 2002 steget med 8,3 pct. mod 13,4 pct. i Den gennemsnitlige prisudvikling dækker over betydelige geografiske variationer, hvor specielt hovedstadsområdet har oplevet stigningstakter højere end i resten af landet. Figur 1. Kvadratmeterpriser for ejerlejligheder og parcel- og rækkehuse Parcel- og rækkehuse Ejerlejligheder kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Realkreditrådet Opgørelsen af antal handler i Realkreditrådets ejendomsprisstatistik kan benyttes som en indikator for det totale antal handler på ejendomsmarkedet. Ifølge denne statistik er antal handler af parcelog rækkehuse i 2002 faldet med ca. 5 pct. i forhold til For ejerlejligheder steg omsætningen med ca. 3 pct. i forhold til
8 Ejendomsprisudviklingen regionalt Der er væsentlige geografiske forskelle i prisudviklingen for ejerboliger. Prisniveauet og prisstigningerne er således markant højere i hovedstadsområdet, og Frederiksborg og Roskilde amter. Som følge af den generelle opbremsning af udviklingen i ejendomspriserne er prisstigningstakten dog aftaget i alle områder af landet, og i nogle områder er priserne ligefrem faldet. Tabel 1. Gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse Kvadratmeterpriser Pct. ændring Hovedstadsområdet1) ,8 5,3 Frederiksborg Amt ,3 4,5 Roskilde Amt ,3 4,1 Vestsjællands Amt ,0 5,8 Storstrøms Amt ,0 4,3 Bornholms Amt ,3 3,4 Fyns Amt ,5 2,5 Sønderjyllands Amt ,1-2,1 Ribe Amt ,1-2,3 Vejle Amt ,6-0,3 Ringkøbing Amt ,1 1,8 Århus Amt ,3-0,5 Viborg Amt ,4 0,6 Nordjyllands Amt ,8-1,5 Hele landet ,1 2,4 Kilde: Realkreditrådet 1) Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt Byggeaktiviteten Byggeaktiviteten er en væsentlig faktor for udviklingen i realkreditudlånet. Byggeaktiviteten de senere år har været relativ stabil, jf. figur 2. Det samlede påbegyndte etageareal udgjorde i 2002 godt 8 mio. m 2 mod knap 9 mio. m 2 i Heraf er det påbegyndte byggeri af produktions- og administrationsbygninger faldet fra knap 5 mio. m 2 i 2001 til ca. 4,3 mio. m 2 i 2002, mens det begyndte byggeri af beboelsesbygninger og øvrige bygninger er stort set uændret i 2002 på henholdsvis 2,3 og 1,4 mio. m 2 7
9 Figur 2. Påbegyndt antal etagekvadratmeter 1000 kvm Produktion, administration mv Beboelsesbygninger Øvrige bygninger Kilde: Danmarks Statistik Boligbestand Tilgangen i boligbestanden ligger stadig på et lavt niveau, og i nogle områder er der fald i forhold til sidste år. Antallet af parcelog rækkehuse er således kun steget med knap i 2002 mod knap i 2001, svarende til en stigning i bestanden i 2002 på 0,6 pct. Ved en uændret byggeaktivitet vil det dermed tage op imod 150 år at udskifte hele boligmassen. Antallet af parcelog rækkehuse udgjorde ultimo Bestanden af ejerlejligheder er steget til i 2002 svarende til stigning på 1,4 pct. Siden 1994 er ejerboligbestanden i hele landet vokset med 6,4 pct., mens stigningen i hovedstadsområdet har været knap 3 pct. En del af forklaringen på de kraftige prisstigninger på ejerboliger i hovedstadsområdet kan givetvis findes i denne lave nettotilvækst af ejerboliger, da dette presser priserne på de eksisterende boliger. Den største procentvise stigning i boligbestanden er sket i Nordjyllands og Frederiksborg Amt, hvor bestanden af ejerboliger er steget med ca. 7 pct. fra 1994 til
10 Udlånsaktiviteten Realkreditinstitutterne oplevede igen i 2002 stor udlånsaktivitet, med mange konverteringer som følge af det historisk lave renteniveau. Bruttoudlånet udgjorde 332 mia. kr., nettoudlånet 85 mia. kr. og obligationsrestgælden ultimo mia. kr. Rentetilpasningslånene var fortsat populære og udgjorde 45 pct. af det samlede bruttoudlån. Det samlede udlån og obligationsrestgælden Obligationsrestgælden steg i 2002 med 7 pct. fra 1228 til 1317 mia. kr. Stigningen i obligationsrestgælden fortsætter dermed tendensen fra Stigningen i 2002 er sket for samtlige ejendomskategorier undtagen industri og håndværk. Den største stigning er forekommet for private udlejningsejendomme med godt 12 pct. Restgælden for ejerboliger og fritidshuse, der er realkreditinstitutternes største forretningsområde, er steget til 776 mia. kr. svarende til en tilvækst på knap 8 pct. Figur 3. Penge- og realkreditinstitutters indenlandske udestående lån 1400 Mia. kr Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Anm.: Udestående lån for realkreditinstitutterne er opgjort som bogført kontantsaldo, inkl. løbetidsopskrivning, og kan derfor ikke direkte sammenlignes med obligationsrestgældsopgørelsen Kilde: Danmarks Nationalbank Udlån Realkreditinstitutternes bruttoudlån udgjorde i mia., hvilket er en lille nedgang i forhold til 2001, hvor udlånet beløb sig til 335 mia. kr. Nettoudlånet, der er bruttoudlånet fratrukket overførelser og indfrielser, er i samme periode steget fra 74 mia. kr. til 85 mia. kr. I lighed med 2001 har der været en betydelig konverteringsaktivitet i Udlånsaktiviteten i 2002 varierede betragteligt over året. Således var der størst aktivitet i årets 2 sidste kvartaler, hvor bruttoudlånet udgjorde henholdsvis 99 og 90 mia. kr. mod 78 og 65 mia. kr. i årets første kvartaler. Den betydelige stigning i udlånsaktiviteten henover året skal ses i lyset af renteudviklingen, hvor såvel den lange som korte rente imod slutningen af året udviste betydelige fald. Rentefaldet åbnede mulighed for at låntagerne med fordel kunne konvertere til såvel fastforrentede lån som rentetilpasningslån og derved tilpasse rentebetalingen til de ændrede renteniveauer i markedet. 9
11 Tabel 2. Udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- udlån udlån udlån udlån udlån udlån Bolig støttet byggeri 16,8 0,6 14,3 0,9 8,7-0,8 privat udlejning 12,9 5,7 20,0 6,7 23,7 9,5 ejerboliger 110,5 34,5 215,4 48,5 219,4 54,8 Erhvervsejendomme Landbrug 24,0 5,8 46,3 9,0 44,0 13,8 industri og håndværk 5,0 0,4 10,0 1,7 7,6 0,1 kontor og forretning 12,4 1,8 23,6 5,0 24,4 6,9 Andre ejendomme 2,2 0,7 5,0 2,4 4,2 0,8 Bruttoudlån i alt 183,8 334,6 331,9 Overførsler 1) -48,2-138,1 122,6 Ekstraordinære indfrielser 2) -51,9-85,2 83,4 Nettonyudlån 83,7 111,3 125,8 Ordinære afdrag 3) -34,0-37,1 40,7 Nettoudlån 49,6 74,2 85,1 1) Overførsler omfatter lån, der indfries i forbindelse med udbetaling af et nyt lån i samme institut 2) Ekstraordinære indfrielser omfatter lån, der indfries uden, at der optages et nyt lån i samme institut 3) Ordinære afdrag omfatter de afdrag der i henhold til amortisationen af lånet skal betales Kilde: Realkreditrådet At konverteringsaktiviteten i 2002 lå på et relativt højt niveau illustreres af at overførsler og ekstraordinære indfrielser udgjorde 206 mia. kr. svarende til op imod 20 pct. af realkreditinstitutternes samlede udlånsmasse. Overførelser og indfrielser var lidt lavere i 2002 end i 2001, hvor de udgjorde 223 mia. kr. Dette skal dog ses i lyset af, at der i 4. kvartal 2001 blev registreret det højeste udlån fra danske realkreditinstitutter nogensinde. Der blev således alene i dette kvartal ydet 151 mia. kr. i bruttoudlån og overført og indfriet lån for godt 117 mia. kr. Nettoudlånet udgjorde i 2002 godt 85 mia. kr., og er det højeste nettoudlån realkreditinstitutterne har haft på et enkelt år. Nettoudlånet for 2001 udgjorde godt 74 mia. kr. Stigningen i nettoudlånet i forhold til 2001 er forekommet for samtlige ejendomskategorier undtaget industri og håndværksejendomme og støttet byggeri til beboelse. De største beløbsmæssige stigninger tegner ejerboliger, fritidshuse og landbrugsejendomme sig for. 10
12 Figur 4. Realkreditinstitutternes brutto- og nettoudlån Mia. kr Bruttoudlån Nettoudlån Kilde: Realkreditrådet Udlån fordelt geografisk Realkreditinstitutternes udlån fordelt geografisk viser, som forventet, at den største andel af udlånet bliver ydet i hovedstadsområdet (København og Frederiksberg kommuner og Københavns amt), efterfulgt af Århus amt og Frederiksborg amt. Således blev 21 pct. af udlånet ydet i hovedstadsområdet og 12 pct. i Århus amt i Dog er udlånet, relativt set, faldet i hovedstadsområdet, da andele af det samlede udlån udgjorde 22 pct. i Den relativt største stigning i udlånet er forekommet i Nordjyllands amt, hvor andelen er steget fra 9 pct. til 10 pct. af det samlede udlån. For nettoudlånet er der ligeledes sket markante fald for såvel Københavnsområdet som Århus området, mens der er sket en betydelig stigning for eksempelvis Fyn. Udviklingen i udlånet følger dermed ikke ejendomsprisudviklingen, jf. kapitel om ejendomsmarkedet. Således har de største procentvise stigning i ejendomspriserne fundet sted i hovedstadsområdet, hvor der samtidig er sket den største procentuelle tilbagegang i udlånet fra 2001 til
13 Tabel 3. Realkreditinstitutternes udlån opdelt på amter Mia. kr Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Nettoudlån udlån udlån udlån udlån udlån Færøerne og Grønland 0,1-0,2 0,1 0,0 0,2-0,2 Hovedstadsområdet 1) 40,8 12,1 75,9 20,2 70,7 19,9 Frederiksborg Amt 16,4 5,5 31,6 7,1 30,1 8,2 Roskilde Amt 9,7 2,5 18,2 4,0 18,6 4,6 Vestsjællands Amt 10,7 2,8 19,2 4,5 20,1 5,2 Storstrøms Amt 8,7 2,0 15,5 3,0 16,4 4,5 Bornholms Amt 1,1 0,1 1,9 0,3 2,0 0,4 Fyns Amt 14,5 3,8 22,3 4,6 25,6 6,2 Sønderjyllands Amt 7,1 1,6 12,5 2,8 13,5 3,5 Ribe Amt 6,7 1,4 13,2 2,7 13,2 2,9 Vejle Amt 12,7 3,8 22,8 4,8 21,5 5,4 Ringkøbing Amt 8,4 2,1 16,4 3,0 15,6 3,7 Århus Amt 22,1 5,7 40,3 7,8 38,7 9,1 Viborg Amt 7,7 2,1 14,8 3,0 13,6 3,5 Nordjyllands Amt 17,0 4,4 29,8 6,5 31,9 8,2 I alt 183,8 49,6 334,6 74,2 331,9 85,1 1) København og Frederiksberg kommuner og Københavns amt. Kilde: Realkreditrådet Landdistrikter På baggrund af en forespørgselsdebat i folketinget om at styrke landsbyer og landdistrikter er det blevet pålagt økonomiministeren at redegøre for kreditgivningen i landdistrikterne. Realkreditrådet har på denne baggrund i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet udformet principperne for en sådan redegørelse. Det er aftalt, at den afgives en gang årligt i forbindelse med Realkreditrådets årsberetning, omfattende realkreditinstitutternes brutto- og nettonyudlån fordelt på by og landdistrikter, samt på de ejendomskategorier der i øvrigt anvendes i Realkreditrådets offentliggjorte statistik. Det er ligeledes aftalt, at den anvendte afgrænsning følger retningslinier angivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Denne afgrænsning definerer gruppen af landkommuner, hvis største by pr. 1. januar 1994 havde mindre end 3000 indbyggere. Herved indgår 109 kommuner i gruppen af landkommuner. Af tabel 4 og 5 fremgår at der sket en svag stigning i udlånet til landområder fra 2001 til Således udgjorde udlånet til landområder 16,2 pct. af det samlede udlån i 2002 mod 15,4 pct. i såvel 2001 som
14 Tabel 4. Bruttoudlån fordelt på by- og landdistrikt samt ejendomskategorier Mio. kr By Land By Land By Land Bolig støttet byggeri privat udlejning ejerbolig og fritidshuse Erhvervsejendomme landbrug mv industri og håndværk mv kontor og forretning Andre ejendomme ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål m.fl ubebyggede grunde I alt Procentvis fordeling 84,6 15,4 84,6 15,4 83,8 16,2 Anm.: Fordelingen på by- og landdistrikt er foretaget i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets opdeling. Udlån til Grønland og Færøerne er ikke medtaget Kilde: Realkreditrådet For nettonyudlånet, der er bruttoudlånet fratrukket overførsler og indfrielser, er der ligeledes sket en svag stigning for andelen af udlånet der ydes til landområder. Således er 16,3 pct. af udlånet ydet til landkommuner mod 15,3 pct. i Tabel 5. Nettonyudlån fordelt på by- og landdistrikt og ejendomskategorier Mio. kr Bolig By Land By Land By Land støttet byggeri privat udlejning ejerbolig og fritidshuse Erhvervsejendomme landbrug mv industri og håndværk mv kontor og forretning Andre ejendomme ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål m.fl ubebyggede grunde I alt Procentvis fordeling 84,0 16,0 84,7 15,3 83,7 16,3 Anm.: Fordelingen på by- og landdistrikt er foretaget i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets opdeling Udlån til Grønland og Færøerne er ikke medtaget Kilde: Realkreditrådet 13
15 Rentetilpasningslån Rentetilpasningslånenes andel af det samlede udlån har været faldende fra 2001 til 2002 og andelen af udlånet er reduceret fra 167 mia. kr. i 2001 til 148 mia. kr. i 2002, jf. nedenstående tabel. Dette svarer til en nedgang i andelen af det samlede bruttoudlån fra ca. 50 pct. i 2001 til ca. 45 pct. i Overførelser af rentetilpasningslån er steget og dette skyldes givetvis at en større andel af udlånsmassen er rentetilpasningslån, hvorved der i forbindelse med ejerskifte o. lign i højere grad vil ske overførelser af lånetypen. Tabel 6. Realkreditinstitutternes udlån i form af rentetilpasningslån Mia. kr Bolig Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- udlån udlån udlån udlån udlån udlån støttet byggeri 11,7 11,5 11,3 10,5 6,1 4,4 privat udlejning 4,0 3,3 9,3 7,4 10,9 8,0 ejerboliger og fritidshuse 18,5 14,2 98,6 89,1 93,4 71,1 Landbrug mv. 7,1 5,8 25,9 22,0 20,7 14,5 Industri og håndvæ rk mv. 2,2 1,6 6,6 4,8 3,5 2,2 Kontor og forretning 3,7 2,6 12,4 10,6 12,8 9,7 Andre ejendomme 0,5 0,4 2,7 2,6 1,5 1,2 Bruttoudlån i alt 47,7 166,8 148,8 heraf euro 6,7 44,9 32,9 Indfrielser -6,8-16,3-30,3 Ordinære afdrag 1) -1,5-3,5-7,4 Nettoudlån 39,4 146,9 111,2 heraf euro 6,5 43,5 24,4 1) Ordinære afdrag omfatter de afdrag der i henhold til amortisationen af lånet skal betales Kilde: Realkreditrådet Reduktionen i udlånet ydet som rentetilpasningslån fordeler sig ikke jævnt mellem ejendomskategorier og der er således sket en tilbagegang for såvel landbrug som industri og håndværk, mens eksempelvis kontor og forretning og private udlejningsejendomme ligger på samme niveau som Tilbagegangen har været størst for rentetilpasningslån i euro, der i 2001 udgjorde godt 13 pct. af det samlede udlån, mens andelen i 2002 er reduceret til 10 pct.. Tilbagegangen for udlån ydet i euro er sket for samtlige ejendomskategorier. Baggrunden for reduktionen i andelen af udlånet ydet som rentetilpasningslån i euro skal formentlig søges i den relativt begrænsede renteforskel ved disse lån i forhold til lån optaget i kr. Således er rentespændet i forhold til euroområdet på et meget lavt niveau, jf. afsnit om renteudviklingen. 14
16 Tabel 7. Rentetilpasningslånenes andel af det samlede udlån på ejendomskategorier Andel af bruttoudlånet ydet Andel af bruttoudlånet ydet Bruttoudlån som rentetilpasningslån i pct. som rentetilpasningslån i pct. Mia. kr. Total DKK Euro Total DKK Euro Støttet byggeri til beboelse 14,3 8,7 78,8 78,8 0,0 70,4 70,2 0,2 Private udlejningsejendomme 20,0 23,7 46,3 33,4 13,0 46,3 34,7 11,6 Ejerboliger og fritidshuse 215,4 219,4 45,8 38,7 7,1 42,6 37,3 5,3 Landbrug 46,3 44,0 56,0 13,5 42,5 46,9 15,1 31,8 Industri og håndværk 10,0 7,6 65,9 45,3 20,5 45,9 31,9 14,0 Kontor og forretninger 23,6 24,4 52,5 36,7 15,8 52,5 39,7 12,8 Andre 5,0 4,2 54,3 24,0 30,3 35,0 24,8 10,1 I alt 334,6 331,9 49,8 36,4 13,4 44,8 34,9 9,9 Kilde: Realkreditrådet Hvis man betragter rentetilpasningslånenes andel af det samlede udlån opdelt på regioner ses en betydelig variation i hvorvidt rentetilpasningslånene har haft succes. Således blev godt 49 pct. af alle lån i Vejle Amt ydet som rentetilpasningslån, mens det tilsvarende tal for Sønderjyllands Amt kun var knap 37 pct., jf. tabel 8. Der er ligeledes betydelige forskelle i anvendelse i rentetilpasningslån i euro. Således blev 6 pct. af udlånet ydet som rentetilpasningslån i euro i Roskilde Amt, mens det tilsvarende tal for Viborg Amt var på knap 20 pct. En af årsagerne til det betydeligt højere udlån i Viborg amt i forhold til Roskilde Amt kan være, at en stor del af udlånet ydet som rentetilpasningslån i euro ydes til landbrugsområdet. Tabel 8. Rentetilpasningslåns andel af det samlede udlån fordelt geografisk Andel af bruttoudlånet ydet Andel af bruttoudlånet ydet Bruttoudlån som rentetilpasningslån i pct. som rentetilpasningslån i pct. Mia. kr. Total DKK Euro Total DKK Euro Færøerne og Grønland 0,1 0,2 4,4 4,4 0,0 0,8 0,8 0,0 Hovedstadsområdet 1) 75,9 70,7 52,6 42,8 9,8 48,5 40,9 7,6 Frederiksborg Amt 31,6 30,1 50,1 40,3 9,7 47,3 39,8 7,5 Roskilde Amt 18,2 18,6 44,6 37,2 7,4 45,8 39,8 6,0 Vestsjællands Amt 19,2 20,1 40,7 29,9 10,9 42,8 33,6 9,2 Storstrøms Amt 15,5 16,4 41,7 26,8 14,9 38,5 30,3 8,3 Bornholms Amt 1,9 2,0 41,9 27,9 14,0 48,0 39,0 9,0 Fyns Amt 22,3 25,6 48,3 33,9 14,4 45,5 33,7 11,8 Sønderjyllands Amt 12,5 13,5 48,3 29,9 18,4 36,7 24,2 12,5 Ribe Amt 13,2 13,2 50,5 34,8 15,7 47,7 35,1 12,6 Vejle Amt 22,8 21,5 54,4 38,6 15,8 49,1 38,7 10,5 Ringkøbing Amt 16,4 15,6 49,6 33,3 16,3 40,6 25,9 14,7 Århus Amt 40,3 38,7 51,8 39,5 12,3 45,6 36,9 8,7 Viborg Amt 14,8 13,6 56,3 29,3 27,0 45,9 26,1 19,8 Nordjyllands Amt 29,8 31,9 48,9 30,3 18,6 38,0 26,2 11,9 I alt 334,6 331,9 49,8 36,4 13,4 44,8 34,9 9,9 1) København og Frederiksberg kommuner og Københavns amt Kilde: Realkreditrådet 15
17 Udlån fordelt på realkreditinstitutter Realkreditrådet offentliggør kvartalsvis en pressemeddelelse om udlånsaktiviteten i realkreditsektoren. Foruden en opgørelse over den samlede, kvartalsvise aktivitet brutto- og nettoudlån fordelt på ejendomskategorier indeholder pressemeddelelsen også en opgørelse af udlånet fordelt på institutter. Denne opgørelse over markedsandele omfatter bruttoudlån og obligationsrestgæld. Bruttoudlånet belyser den aktuelle udvikling, mens obligationsrestgælden angiver fordelingen af den samlede udestående lånemasse. Realkreditinstitutternes markedsandele er angivet i tabel 9. Tabel 9 Markedsandele for realkreditinstitutter Procentvis andel BRFkredit DLR Kredit FIH LR Nordea Nykredit Realkredit Totalkredit Realkredit Realk redit Kredit Danmark Bruttoudlån Bolig støttet byggeri 21,1 16,9-0, ,3 10,2 0,1 0,4 37,9 35,2 35,6 37,2 - - privat udlejning 25,6 19,3-4,3 0,2 0, ,9 3,9 36,6 39,1 33,7 33,3 - - ejerboliger og fritidshuse 8,9 8,6 0,3 0, ,9 21,8 19, ,4 19,0 22,6 Landbrug mv. 0,2 0,3 24,4 29, ,5 47,8 43,9 15,5 15,3 - - Industri og håndværk mv. 2,3 0,9 0,2 0,3 3,8 2, ,2 47,9 59,9 42,9 28,2 - - Kontor og forretning 14,5 14,5 0,6 5,3 2,8 2, ,3 4,3 41,3 39,3 37,6 34,2 - - Bruttoudlån i alt 9,5 8,7 3,6 4,9 0,3 0,2 0,3 0,3 11,9 11,4 29,1 27,1 33,0 32,4 12,2 14,9 Obligationsrestgæld Bolig støttet byggeri 19,4 19, ,9 1,5-0,1 36,2 36,2 43,5 43,1 - - privat udlejning 17,5 18,4-1,1 0,1 0,1 0,5 0,4 3 3,2 43,5 42,5 35,3 34,3 - - ejerboliger og fritidshuse 9,6 9,2 0,2 0, ,7 12,4 24,7 23, ,9 14,8 17 Landbrug mv. 0,5 0,4 29,4 29, ,8 8,6 46,9 46,1 15,4 15,5 - - Industri og håndværk mv. 3,6 2,7 0,1 0,1 5,6 5, ,2 4,1 54,8 56,2 32,7 31,6 - - Kontor og forretning 14,7 14 0,3 1,7 3,3 3,1 0,1 0,1 2,9 3,2 40,9 40,5 37,8 37,5 - - Obligationsrestgæld ult. 10,6 10,2 3,4 3,7 0,4 0,4 0,2 0,3 8,1 8,8 32,2 31,1 36,5 35,6 8,5 9,9 Kilde: Realkreditrådet 16
18 Obligationsmarkedet Omsætningen af obligationer i 2002 udgjorde mia. kr., hvilket er en stigning på knap 7 pct. i forhold til 2001 og samtidig et brud på de senere års faldende tendens. Omsætningen af realkreditobligationer udgjorde mia. kr. i 2002 svarende til en stigning på godt 16 pct. i forhold til 2001 og er dermed fortsættelse af de senere års kraftigt stigende omsætning. Det internationale kreditvurderingsinstitut Moody s offentliggjorde i maj 2002 en meget positiv rapport om det danske realkreditsystem. I rapporten blev bl.a. fremhævet den høje grad af investorsikkerhed, der er forbundet med investering i danske realkreditobligationer. Investeringsbanken Lehman Brothers offentliggjorde i november 2002 etableringen af et selvstændigt internationalt indeks for danske realkreditobligationer. Obligationsomsætning Den nominelle omsætning af obligationer på Københavns Fondsbørs beløb sig i 2002 til mia. kr., svarende til en stigning på knap 7 pct. i forhold til Hermed er der tale om et brud på den faldende tendens, der er set de senere år. Den gennemsnitlige daglige omsætning målt på kursværdien udgjorde 23,5 mia. kr. i Omsætningen af realkreditobligationer beløb sig nominelt til mia. kr. i 2002, hvilket er en stigning på godt 16 pct. i forhold til Sammenholdt med stigningstakten på 21 pct. fra 2000 til 2001 fortsætter den kraftige stigning i omsætningen af realkreditobligationer. Den samlede aktivitet i obligationsmarkedet den almindelige obligationshandel tillagt den repobaserede handel udgjorde mia. kr. i 2002, hvilket er stort set uforandret i forhold til Obligationsudstedelse Fra 2001 til 2002 steg den samlede cirkulerende obligationsmængde med knap 7 pct., og udgjorde godt mia. kr. ved udgangen af 2002, jf. tabel 10. Realkreditobligationerne udviste en cirkulerende mængde på mia. kr. i 2002, hvilket er en stigning på 9 pct. i forhold til Realkreditobligationerne udgør i forhold til den samlede cirkulerende obligationsmængde en andel på 67 pct. Statsobligationerne udgjorde knap 28 pct. af den cirkulerende obligationsmængde i 2002, svarende til en værdi på 654 mia. kr. Der er tale om en uforandret andel i den cirkulerende mængde statsobligationer i forhold til
19 Tabel 10. Tilgang af obligationer og cirkulerende obligationsmasse Realkredit- Stats- Andre I alt Mia. kr. obligationer papirer obligationer 1) Cirkulerende mængde 2) Nettotilgang 3) 4) Anm.: Tabellen er baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik, hvor tabellen tidligere har været baseret på opgørelser fra Danmarks Nationalbank og Realkreditrådet. Der kan derfor forekomme afvigelser i tabellen i forhold til tidligere år 1) Der er ikke i den cirkulerende mængde taget højde for de obligationer, der udløber i januar i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån i december måned samt for de obligationer, der indfries i januar i forbindelse med konverteringer i 4. kvartal. Tages der højde herfor, vil den cirkulerende mængde være mia. kr. lavere i ) Omfatter obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond, KommuneKredit, mv. 3) Den cirkulerende mængde og nettotilgang er opgjort i nominel værdi, ultimo året 4) Nettotilgangen er defineret som bruttotilgang af obligationer fratrukket udtrækninger og anden afgang af obligationer Kilde: Danmarks Statistik Placering af obligationer Finansielle institutioner, forsikrings- og pensionsselskaber og den offentlige sektor ligger inde med den overvejende del af danske obligationer. Tilsammen udgør disse investorgruppers beholdninger 70 pct. af de danske obligationer ultimo 2002, jf. tabel 11. Disse grupper har i 2002 samlet øget deres andel med 3 procentpoint. Investorfordelingen for realkreditobligationer er karakteriseret af samme billede, idet alle tre investorgrupper sammenlagt har øget deres andele med 2 procentpoint, hvorefter de har en samlet beholdning på 73 pct. af realkreditobligationer. De finansielle institutioner har øget deres andele af realkreditobligationer, som er steget fra 39 pct. i 2001 til 42 pct. ultimo Udenlandske investorer havde ultimo 2002 en samlet beholdning af danske obligationer på 16 pct., hvilket er på samme niveau som året før. For realkreditobligationer udgjorde udlandets beholdning i pct., mens udlandets beholdning af statsobligationer udgjorde 32 pct. Udlandets andel af danske statsobligationer er dermed stadig markant større end andelen af realkreditobligationer. 18
20 Tabel 11. Placering af cirkulerende obligationsmasse - ultimo 2002 Cirkulerende obligations- Realkredit- Statspapirer Andre I alt masse obligationer obligationer 1) I mia. kr Fordeling i pct. Finansielle institutioner 2) Forsikring og pension Offentlige sektor 3) Andre erhverv Husholdningssektor Udland Uoplyst Anm.: Tabellen omfatter obligationer noteret på Københavns Fondsbørs og registreret i Værdipapircentralen. 1) Omfatter erhvervsobligationer og obligationer fra KommuneKredit, Danmarks Skibskreditfond mv. 2) Inkl. Danmarks Nationalbank 3) Inkl. den statslige og kommunale sektor samt ATP, LD, Den Sociale Pensionsfond mv. Kilde: Danmarks Statistik Likviditet Markedet for danske realkreditobligationer er kendetegnet af et kernemarked, hvor der er en omfattende handel i de store likvide obligationsserier, der siden 1993 generelt er set i forbindelse med den høje udlåns- og konverteringsaktivitet. Ser man på realkreditinstitutterne under ét, er obligationsserierne 6 pct. 2029, 6 pct. 2032, 7 pct. 2032, 6 pct. 2026, 6 pct Rating Det internationale kreditvurderingsinstitut Moody s offentliggjorde i maj 2002 en meget positiv rapport om det danske realkreditsystem. I rapporten blev fremhævet den høje grad af investorsikkerhed, der er forbundet med investering i danske realkreditobligationer. Moody s lagde i sin vurdering vægt på realkreditobligationernes markante betydning for det danske finansielle system, den samlede regulering herunder balanceprincippet samt den sikkerhed, som det med cirkulerende mængder på henholdsvis 152, 125, 66, 64 og 49 mia. kr. ultimo 2002, også i international sammenhæng meget store. Det gælder ligeledes den cirkulerende mængde af korte inkonverterbare stående obligationer i serien 4 pct. 2003, der er en af de obligationer der benyttes til finansiering af rentetilpasningslån. Her udgjorde den cirkulerende mængde ultimo mia. kr. danske realkreditsystem har udvist i mere end 200 år. Denne vurdering afspejles i danske realkreditobligationers generelt høje rating i niveauet AAA AA2. På et stadig mere internationalt kapitalmarked er rating blevet en væsentlig faktor, når investorer vurderer investeringsalternativer. I den forbindelse er det glædeligt at kunne konstatere, at udenlandske investorer set over en længere periode har øget deres ejerandel i danske realkreditobligationer. Investeringsbanken Lehman Brothers offentliggjorde i november 2002 etableringen 19
21 af et selvstændigt internationalt indeks for danske realkreditobligationer. Det forventes endvidere, at danske realkreditobligationer i løbet af 2003 også vil komme til at Renteudviklingen Den økonomiske afmatning i verdensøkonomien fortsatte i I et forsøg på at sætte gang i økonomien sænkede Den amerikanske Centralbank og Den europæiske Centralbank i flere omgange i 2002 sine officielle rentesatser. Den europæiske Centralbanks rentesænkninger blev i betydeligt omfang efterfulgt af Danmarks indgå i Lehman Brothers aggregerede indeks. Dette initiativ forventes at ville bidrage positivt til afsætningen af realkreditobligationer til udenlandske investorer Nationalbanks rentesænkninger. Dette medførte i marts 2003 den laveste danske diskonto siden 1933, og et historisk lavt rente-niveau. I lighed med 2001 har det faldende renteniveau i 2002 medført stor konverteringsaktivitet, da låntagere med fordel har kunnet omlægge til lavere forrentede traditionelle lån eller til rentetilpasningslån. Figur 5. Byggerenten renten på korte og lange realkreditobligationer pct Lang rente- samlet vægt Kort rente- samlet vægt Kilde: Realkreditrådet Anm.: De to effektive rentegennemsnit beregnes som en sammenvejning af de aktuelt anvendte obligationsserier for henholdsvis lange og korte realkreditobligationer. Sammenvejningen er baseret på nyudstedte realkreditobligationer og gennemsnittet af de effektive renter. Som obligationer benyttes henholdsvis 30-årige, fastforrentede, konverterbare obligationer (den lange rente) og 1- og 2-årige inkonverterbare, stående obligationer, der ligger bag ydelse af rentetilpasningslån (den korte rente). De to gennemsnitlige effektive renter findes ved, at den effektive rente på hver obligationsserie sammenvejes med forholdet mellem nyudstedelser i obligationsserien og den samlede nyudstedelse. Ved udgangen af 2002 udgjorde spændet mellem Stat 7 pct og Realkredit 6 pct ,1 procentpoint. At der ultimo 2002 stadig er tale om et relativt stor spænd kan forklares med det generelle rentefald, der er oplevet gennem Et udvidet spænd er således naturligt i en periode med generelt rentefald, idet den effektive rente på realkreditobligationer også indeholder prisen på konverteringsretten. Som følge af et rentefald stiger også den merrente, som investorerne kræver i kompensation for udstedernes konverteringsret. Det lange rentespænd til Tyskland målt på 10-årige statsobligationer var ved udgangen af ,27 procentpoint og befinder sig derved fortsat på et historisk lavt niveau. 20
22 Regnskaber Realkreditinstitutternes regnskaber udviste for 2002 et overskud på 4,9 mia. kr., hvilket er en lille nedgang i forhold til 2001, hvor overskuddet var på 5,0 mia. kr. Den gennemsnitlige solvensprocent udgjorde 11,7 pct. ultimo Dette svarer til en overdækning på mere end 25 mia. kr. i forhold til lovkravet på 8 pct. Institutternes regnskaber Realkreditinstitutternes regnskaber for 2002 udviste i lighed med de tidligere år et overskud. Overskuddet i 2002 blev på 4,9 mia. kr., hvilket er på samme niveau som de foregående år, hvor overskuddet var på henholdsvis 4,6 mia. kr. og 5,0 mia. kr. Nettorente- og gebyrindtægter er steget med 0,5 mia. kr. i 2002 sammenholdt med 2001, hvilket skal ses i sammenhæng med den fortsat høje konverteringsaktivitet i Kursreguleringer er steget, og der har en mindre nettoafgang fra posten tab og nedskrivninger på udlån. De lave tabsniveauer er en væsentlig årsag til de pæne overskud. Tabel 12. Uddrag af realkreditinstitutters regnskaber Mia. kr Nettorente og gebyrindtægter 9,2 10,4 10,9 Kursregulering 0,7 0,1 0,3 Resultat af finansielle poster 10,0 10,6 11,3 Administrationsudgifter mv. -3,9-3,9-4,3 Tab og nedskrivninger 0,4-0,1-0,1 Ordinært resultat 6,5 6,6 7,0 Skat -1,9-1,6-2,0 Resultat efter skat 4,6 5,0 4,9 Egenkapitalforrentning (pct.) 6,3 6,3 5,9 Kilde: Realkreditinstitutternes regnskaber Tab Realkreditinstitutternes tab og forskydninger i nedskrivninger til imødegåelse af forventede og sandsynlige tab udgjorde i 2002, i lighed med 2001, knap 0,1 mia. kr. I 2000 var der derimod tale om en nettotilbageførsel på 0,4 mia. kr. I tabel 13 er tab og forskydninger i nedskrivninger opgjort i forhold til obligationsrestgælden fordelt på ejendomskategorier. Som det fremgår af tabellen har tilbageførsler af nedskrivninger for landbrug og andre ejendomme været større end det realiserede tab. For øvrige ejendomskategorier har der været tale om nettotab. Samlet set udgjorde tabet 83,2 mio. kr. svarende til 0,01 pct. af obligationsrestgælden i
23 Tabel 13. Tab og nedskrivninger fordelt på ejendomskategorier Mio. kr. Procent af obligationsrestgæld Bolig udlejningsejendomme -12,3-65,7 12,3-0,01-0,03 0,00 ejerboliger -109,7 108,3 86,5-0,02 0,02 0,01 Erhvervsejendomme landbrug -25,6 11,5-21,7-0,02 0,01-0,01 industri- og håndværk -105,2-5,2 105,5-0,28-0,01 0,27 kontor- og forretning -26,9 5,3 16,8-0,03 0,01 0,02 Andre ejendomme -100,9 17,2-116,2-0,55 0,08-0,53 I alt -380,7 71,4 83,2-0,03 0,01 0,01 Anm: Minus angiver at der tale om en indtægt Kilde: Realkreditrådet Kapitaldækning Den ansvarlige kapital i et realkreditinstitut skal ifølge realkreditloven udgøre mindst 8 pct. af de risikovægtede aktiver. Ved udgangen af 2002 udgjorde solvensprocenten 11,7 pct., hvilket er på niveau med Solvensprocenten ligger fortsat betydeligt over de lovmæssigt påkrævede 8 pct. Overdækningen udgør således mere end 25 mia. kr. Tabel 14. Realkreditinstitutternes solvens Mia. kr. (ultimo) Ansvarlig kapital 79,7 80,3 86,9 Kernekapital efter fradrag 72,7 77,7 82,9 Supplerende kapital 8,3 3,7 5,0 Fradrag for kapitalandele 1) -1,2-1,0-0,9 Risikovægtede aktiver 639,3 696,3 743,2 Solvensprocent 2) 12,5 11,5 11,7 Anm: Med virkning fra 1. oktober 2000 trådte en ny kapitaldækningsbekendtgørelse i kraft. Ultimo 2000 var der mulighed for at opgøre solvensprocenten efter hidtil gældende regler eller efter nye regler. I den beregnede solvensprocent ultimo 2000 er anvendt det enkelte instituts opgørelse af solvensprocenten uanset, at instituttet har benyttet muligheden for at anvende forskellige regler for opgørelse. 1) Ejerandele over 10 pct. i andre kreditinstitutter. 2) Solvensprocenten angiver realkreditinstitutternes soliditet og beregnes som forholdet mellem den ansvarlige kapital og de risikovægtede aktiver. Kilde: Realkreditrådet Restanceprocent og overtagne ejendomme Realkreditinstitutternes restancer opgøres 3 måneder efter sidste rettidige betalingsdag for terminsydelsen, og giver dermed et billede af låntagernes evne til at betale rettidigt. Ultimo 2002 udgjorde restanceprocenten 0,25 svarende til at ydelser for ca. 35 mio. kr. ikke er blevet betalt til tiden. Niveauet for restanceprocenten har be- 22
24 fundet sig på samme lave niveau i en årrække, jf. figur 5, som følge af den sunde danske økonomi og en positiv udvikling på markedet for ejerboliger. Beholdningen af ejendomme overtaget af realkreditinstitutterne, dvs. ejendomme der ikke har været mulige at afhænde til anden side i forbindelse med manglende betaling, har været stabilt de sidste par år på lige under 200. Figur 6. Realkreditinstitutternes overtagne ejerboliger og restanceprocent ,0 Overtagne ejerboliger, antal Overtagne ejerboliger Restanceprocent 2,5 2,0 1,5 1,0 Restanceprocent , Kilde: Realkreditrådet 0,0 23
25 24
26 Statistik over udlånsvirksomhed mv. Udlån Fordelt efter ejendomsarter: Bruttoudlån...27 Overførsler...28 Ekstraordinære indfrielser...29 Ordinære afdrag...30 Nettoudlån...31 Bruttoudlån som rentetilpasningslån...32 Overførsler som rentetilpasningslån...33 Ekstraordinære indfrielser som rentetilpasningslån...34 Ordinære afdrag som rentetilpasningslån...35 Nettoudlån som rentetilpasningslån...36 Bruttoudlån som eurolån...37 Overførsler som eurolån...38 Ekstraordinære indfrielser som eurolån...39 Ordinære afdrag som eurolån...40 Nettoudlån som eurolån...41 Bruttoudlån som rentetilpasningslån i kr...42 Overførsler som rentetilpasningslån i kr...43 Ekstraordinære indfrielser som rentetilpasningslån i kr..44 Ordinære afdrag som rentetilpasningslån i kr...45 Nettoudlån som rentetilpasningslån i kr...46 Bruttoudlån opgjort månedsvis...47 Nettoudlån opgjort månedsvis...48 Fordelt efter låneformer og afdragstid: Bruttoudlån mio. kr...49 Bruttoudlån antal...50 Obligationer Tilgang og cirkulerende obligationsmasse
27 26
28
29 Realkreditinstitutternes overførsler fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt , , ,6 a. Udlejningsejendomme i alt , , ,4 Almennyttige lejligheder , ,5 988,1 Ungdomsboliger ,8 59,4 21,3 Ældreboliger ,1 31,4 58,3 Andelsboliger , , ,2 Andet udlejningsbyggeri , , ,5 b. Ejerboliger i alt , , ,3 Parcel- og rækkehuse , , ,3 Ejerlejligheder , , ,7 Fritidshuse , , ,3 II. Erhvervsejendomme i alt , , ,4 a. Landbrug , , ,6 b. Industri- og håndværksejendomme 1.113, , ,4 c. Kontor- og forretningsejendomme , , ,4 III. Andre ejendomme , , ,0 IV. I alt , , ,0 28
30 Realkreditinstitutternes ekstraordinære indfrielser fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt , , ,4 a. Udlejningsejendomme i alt , , ,8 Almennyttige lejligheder ,0 623,2 426,0 Ungdomsboliger. 3,8 2,1 65,1 Ældreboliger ,6 66,1 105,0 Andelsboliger ,1 343,5 453,4 Andet udlejningsbyggeri , , ,2 b. Ejerboliger i alt , , ,7 Parcel- og rækkehuse , , ,7 Ejerlejligheder , , ,9 Fritidshuse , , ,0 II. Erhvervsejendomme i alt , , ,6 a. Landbrug , , ,7 b. Industri- og håndværksejendomme , , ,4 c. Kontor- og forretningsejendomme 3.645, , ,5 III. Andre ejendomme ,6 588,3 830,9 IV. Indfrielser i alt , , ,9 29
31 Realkreditinstitutternes ordinære afdrag fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt , , ,0 a. Udlejningsejendomme i alt , , ,2 Almennyttige lejligheder , , ,5 Ungdomsboliger ,2 339,5 353,3 Ældreboliger ,1 540,1 581,4 Andelsboliger , , ,3 Andet udlejningsbyggeri , , ,5 b. Ejerboliger i alt , , ,8 Parcel- og rækkehuse , , ,4 Ejerlejligheder , , ,1 Fritidshuse ,5 984, ,3 II. Erhvervsejendomme i alt , , ,5 a. Landbrug , , ,9 b. Industri- og håndværksejendomme 1.995, , ,2 c. Kontor- og forretningsejendomme , , ,4 III. Andre ejendomme ,3 653,1 788,9 VI. Afdrag i alt , , ,3 30
32 Realkreditinstitutternes nettoudlån fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt , , ,2 a. Udlejningsejendomme i alt , , ,1 Almennyttige lejligheder -440,1 417, ,6 Ungdomsboliger ,3-99,9 17,1 Ældreboliger ,7 843,4 886,9 Andelsboliger , , ,5 Andet udlejningsbyggeri , , ,3 b. Ejerboliger i alt , , ,1 Parcel- og rækkehuse , , ,9 Ejerlejligheder , , ,1 Fritidshuse , , ,1 II. Erhvervsejendomme i alt , , ,3 a. Landbrug , , ,9 b. Industri- og håndværksejendomme.. 441, ,1 84,1 c. Kontor- og forretningsejendomme 1.802, , ,3 III. Andre ejendomme , ,0 842,1 VI. Samlet nettoudlån , , ,6 31
33
34 Realkreditinstitutternes overførsler som rentetilpasningslån fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt , , ,1 a. Udlejningsejendomme i alt ,2 898, ,0 Almennyttige lejligheder ,3 12,9 378,5 Ungdomsboliger... 0,0 0,6 0,2 Ældreboliger.... 0,0 31,4 47,4 Andelsboliger ,9 183,4 203,5 Andet udlejningsbyggeri ,0 670, ,3 b. Ejerboliger i alt , , ,1 Parcel- og rækkehuse , , ,0 Ejerlejligheder ,4 464, ,4 Fritidshuse ,5 71,4 253,8 II. Erhvervsejendomme i alt , , ,3 a. Landbrug , , ,0 b. Industri- og håndværksejendomme ,0 964,9 275,4 c. Kontor- og forretningsejendomme ,0 648, ,9 III. Andre ejendomme ,7 100,9 119,6 IV. I alt , , ,9 33
35 Realkreditinstitutternes ekstraordinære indfrielser som rentetilpasningslån fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt , , ,3 a. Udlejningsejendomme i alt ,2 943, ,2 Almennyttige lejligheder... 0,1 85,6 251,3 Ungdomsboliger. 0,0 0,1 43,4 Ældreboliger.... 0,5 19,4 79,3 Andelsboliger ,1 28,6 26,1 Andet udlejningsbyggeri ,5 809,9 958,1 b. Ejerboliger i alt , , ,1 Parcel- og rækkehuse , , ,3 Ejerlejligheder ,9 365, ,9 Fritidshuse ,7 87,2 252,9 II. Erhvervsejendomme i alt , , ,3 a. Landbrug , , ,5 b. Industri- og håndværksejendomme.. 106,6 298,2 365,8 c. Kontor- og forretningsejendomme ,9 703,7 881,0 III. Andre ejendomme ,7 10,8 37,7 VI. Indfrielser i alt , , ,3 34
36 Realkreditinstitutternes ordinære afdrag som rentetilpasningslån fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt , , ,0 a. Udlejningsejendomme i alt ,3 824, ,4 Almennyttige lejligheder ,0 581,0 785,6 Ungdomsboliger ,9 4,2 10,6 Ældreboliger ,1 29,0 61,4 Andelsboliger... 7,6 17,8 42,3 Andet udlejningsbyggeri ,8 192,1 316,6 b. Ejerboliger i alt , , ,6 Parcel- og rækkehuse , , ,2 Ejerlejligheder... 55,3 108,8 343,6 Fritidshuse ,1 53,8 147,8 II. Erhvervsejendomme i alt , , ,2 a. Landbrug ,9 463,6 931,6 b. Industri- og håndværksejendomme... 65,8 541,8 673,4 c. Kontor- og forretningsejendomme. 343,3 415,7 867,2 III. Andre ejendomme ,6 28,5 85,3 VI. Afdrag i alt , , ,5 35
37 Realkreditinstitutternes nettoudlån som rentetilpasningslån fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt , , ,1 a. Udlejningsejendomme i alt , , ,9 Almennyttige lejligheder , , ,4 Ungdomsboliger ,7 170,1 334,7 Ældreboliger , , ,2 Andelsboliger , , ,1 Andet udlejningsbyggeri , , ,5 b. Ejerboliger i alt , , ,2 Parcel- og rækkehuse , , ,1 Ejerlejligheder , , ,0 Fritidshuse , , ,1 II. Erhvervsejendomme i alt , , ,5 a. Landbrug , , ,3 b. Industri- og håndværksejendomme , , ,4 c. Kontor- og forretningsejendomme 2.617, , ,8 III. Andre ejendomme , , ,3 IV. Samlet nettoudlån , , ,9 36
38
39 Realkreditinstitutternes overførsler som eurolån fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt... 41,2 255, ,1 a. Udlejningsejendomme i alt ,1 117,5 600,8 Almennyttige lejligheder ,0 Ungdomsboliger ,0 Ældreboliger ,0 Andelsboliger ,1 28,0 Andet udlejningsbyggeri.. 11,1 104,3 572,8 b. Ejerboliger i alt ,1 138, ,3 Parcel- og rækkehuse.. 25,6 122,0 843,1 Ejerlejligheder ,3 13,1 160,4 Fritidshuse ,2 3,0 38,8 II. Erhvervsejendomme i alt... 65,8 565, ,5 a. Landbrug ,2 451, ,9 b. Industri- og håndværksejendomme. 2,4 17,7 100,6 c. Kontor- og forretningsejendomme... 7,1 95,8 341,0 III. Andre ejendomme ,3 0,4 IV. I alt ,0 820, ,0 38
40 Realkreditinstitutternes ekstraordinære indfrielser som eurolån fordelt efter ejendomsarter Mio. kr I. Ejendomme til beboelse i alt ,7 356, ,4 a. Udlejningsejendomme i alt ,1 154,3 239,1 Almennyttige lejligheder Ungdomsboliger Ældreboliger Andelsboliger... -2,6-0,0 Andet udlejningsbyggeri ,6 154,3 239,1 b. Ejerboliger i alt... 76,6 202, ,3 Parcel- og rækkehuse... 52,1 173,8 933,4 Ejerlejligheder ,7 17,8 179,6 Fritidshuse.... 2,8 10,7 56,3 II. Erhvervsejendomme i alt ,4 654, ,9 a. Landbrug ,1 445, ,6 b. Industri- og håndværksejendomme... 16,4 71,3 144,2 c. Kontor- og forretningsejendomme. 57,9 137,6 210,1 III. Andre ejendomme ,2 12,8 VI. Indfrielser i alt , , ,2 39
Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005
Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet
Læs mereBruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)
København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de
Læs mereFlere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft
København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere
Læs mereKraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet
21. januar 2008 Pressemeddelelse Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet Realkreditinstitutternes udlånsaktivitet i 2007 var på samme niveau som året før. Der har været et lavere udlån til private
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.
Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereRealkreditudlånet 3. kvartal 2012
23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereStatistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal
Læs mereRealkreditudlånet tilbage på sporet
P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne
Læs mereLåntagerne vælger fastforrentede realkreditlån
Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.
Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.
Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereRealkreditudlånet 4. kvartal 2013
23. januar 2014 Realkreditudlånet 4. kvartal 2013 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,1 mia. kr. i 4. kvartal 2013 og udgør nu 2.479,1 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereRealkreditudlånet 1. kvartal 2017
19. april 217 Realkreditudlånet 1. kvartal 217 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,8 mia. kr. i 1. kvartal 217 og udgør nu 2.617,8 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditudlånet 4. kvartal 2016
19. januar 217 Realkreditudlånet 4. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9 mia. kr. i 4. kvartal 216 og udgør nu 2.62 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde et
Læs mereRealkreditudlånet 3. kvartal 2014
27. oktober 2014 Realkreditudlånet 3. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 8,6 mia. kr. i 3. kvartal 2014 og udgør nu 2496 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditudlånet 2. kvartal 2015
3. juli 215 [Revideret ift. første offentliggørelse] Realkreditudlånet 2. kvartal 215 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 22,1 mia. kr. i 2. kvartal 215 og udgør nu 2.53,8
Læs mereRealkreditudlånet 3. kvartal 2016
27. Oktober 216 Realkreditudlånet 3. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 11,6 mia. kr. i 3. kvartal 216 og udgør nu 2.593 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.
Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereRealkreditudlånet 1. kvartal 2014
29. april 2014 Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 4,9 mia. kr. i 1. kvartal 2014 og udgør nu 2484,0 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereAfdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.
P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån
Læs mereFlere vælger fastforrentede lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års
Læs mereHøj udlånsaktivitet på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.
Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereNegativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1
Læs mereMia. kr. 2. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 2. kvt. 216 3. kvt. 216 4. kvt. 216 1. kvt. 217 2. kvt. 217 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 4. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 4. kvt. 216 1. kvt. 217 2. kvt. 217 3. kvt. 217 4. kvt. 217 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 3. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 3. kvt. 216 4. kvt. 216 1. kvt. 217 2. kvt. 217 3. kvt. 217 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 1. kvt kvt kvt kvt kvt. 2018
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 1. kvt. 217 2. kvt. 217 3. kvt. 217 4. kvt. 217 1. kvt. 218 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 4. kvt kvt kvt kvt kvt. 2018
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 4. kvt. 217 1. kvt. 218 2. kvt. 218 3. kvt. 218 4. kvt. 218 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 2. kvt kvt kvt kvt kvt. 2019
Tabel. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 2. kvt. 208 3. kvt. 208 4. kvt. 208. kvt. 209 2. kvt. 209 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 3. kvt kvt kvt kvt kvt. 2019
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 3. kvt. 218 4. kvt. 218 1. kvt. 219 2. kvt. 219 3. kvt. 219 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereFald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde
P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret
Læs mereKvartalsrapport kvartal 2002
Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2002 29. oktober 2002 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2002 Realkredit Danmark 1.-3. kvartal 2002 1/7 Realkredit Danmark koncernen BASISINDTJENING OG PERIODENS RESULTAT 1.-3. kvartal
Læs mereKvartalsrapport 1. kvartal 2004
Fondsbørsmeddelelse nr. 5 6. maj 2004 Kvartalsrapport 1. kvartal 2004 Realkredit Danmark 1. kvartal 2004 1/9 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG
Læs mereMarkedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave
Læs mereKvartalsrapport 1. kvartal 2003
Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG
Læs mereTotalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.
Læs mereRealkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.
København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med
Læs mereKvartalsrapport 1. kvartal 2001
Kvartalsrapport 1. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 5 i 2001 Realkredit Danmark Kvartalsrapport
Læs mereNordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:
København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag
Læs mereKvartalsrapport kvartal 2003
Fondsbørsmeddelelse nr. 12 28. oktober 2003 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1.-3. kvartal 2003 1/8 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1.-3. kvartal 1.-3. kvartal Indeks Året
Læs mereTOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for
Læs mereKvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001
Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 13 i 2001 Realkredit Danmark
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereNykredit koncernens halvårsregnskab 2001
Nykredit koncernens halvårsregnskab 2001 Koncernstruktur - 2001 Foreningen Nykredit Foreningen Nykredit Ejerandel 89,5% Industriens Realkreditfond Ejerandel 7,1% Foreningen Østifterne Ejerandel 3,4% Nykredit
Læs mereNordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:
København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereTotalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. august 2002 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1. halvår
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereMarkedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutternes resultat før skat er faldet i 2007. Mindre indtjeningsbidrag fra kursregulering af værdipapirbeholdninger. Nedskrivninger
Læs mereKonverteringer af 30-årige realkreditobligationer
59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med
Læs mereI 1. halvår 2004 steg udlånet med 10,6 mia. kr., og det samlede udlån udgjorde 149,8 mia. kr. pr. 30. juni 2004.
5HDONUHGLWDNWLHVHOVNDE &95QU +DOYnUVUHVXOWDWPLRNU 8GOnQVY NVWRYHUPLDNU 6DPOHWXGOnQPLDNU 9 NVWLPDUNHGVDQGHOSnDOOHRPUnGHU Nordea Kredit Realkreditaktieselskab opnåede i 1. halvår 2004 et resultat på 288
Læs mereHalvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)
Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,
Læs mereÅRSREGNSKABSMEDDELELSE LR Realkredit A/S cvr.-nr
ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2008 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Hovedtal Regnskabsoversigt for perioden 2004-2008 (mio. kr.) 2008 2007 2006 2005 2004 Nettorenteindtægter Udbytter Nettogebyrindtægter Driftsudgifter
Læs mereVejledning vedrørende. Markedsinformationer om danske realkreditobligationer
Vejledning vedrørende Markedsinformationer om danske realkreditobligationer December 2011 Markedsinformationer om danske realkreditobligationer Indledning Markedsinformationer om danske realkreditobligationer
Læs mere23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99
Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse
Læs mereFlexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.
Læs mereLandbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Læs mererealkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Finansiel lovgivning Kapitaldækning og regnskab Forbrugerforhold Værdipapirmarkedet
realkreditten 05 realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Ejerboligmarkedet 8 Realkreditinstitutternes udlån 12 Kundeundersøgelse 15 Obligationer 17 Regnskab og solvens 19 Finansiel lovgivning
Læs mereFastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten
P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat
Læs mereFondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11
Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003 Årsregnskabsmeddelelse 2002 Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 2002 2001 Indeks BASISINDTJENING OG ÅRETS
Læs mereBestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S
Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse
Læs mereMarts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.
Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat
Læs mereHalvårsrapport 1. halvår 2002
Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2002 22. august 2002 Halvårsrapport 1. halvår 2002 Realkredit Danmark 1. halvår 2002 1/13 Realkredit Danmark koncernen BASISINDTJENING OG PERIODENS RESULTAT 1. halvår 1. halvår
Læs mereJanuar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.
Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereSeptember Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.
September 2007 Flere boliger på nettet I september var godt 55.000 boliger til salg på internettet. Det er 1.100 flere end i august. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse har ligget nogenlunde stabilt
Læs mereTil Københavns Fondsbørs og pressen. 18. maj Kvartalsrapport Nykredit Realkredit koncernen (1. januar marts 2004)
Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. maj 2004 Kvartalsrapport (1. januar 2004 31. marts 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen Kommunikationsdirektør Nels Petersen Tlf. 33 42 14 70 eller 20
Læs mereTil Københavns Fondsbørs og pressen. 17. november KVARTALSRAPPORT 2005 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2005)
Til Københavns Fondsbørs og pressen 17. november KVARTALSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. september ) PERIODEN KORT FORTALT Bruttonyudlån 113 mia. kr. mod 59 mia. kr. i - en fremgang på 92% Nettonyudlån
Læs mereMarkedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter
Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom
Læs mereTil Københavns Fondsbørs og pressen. 18. august HALVÅRSRAPPORT 2005 Totalkredit A/S (1. januar 30. juni 2005)
Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august HALVÅRSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. juni ) PERIODEN KORT FORTALT Bruttonyudlån 78 mia. kr. mod 44 mia. kr. i en fremgang på 77% Nettonyudlån 34
Læs mereRekordvækst i realkreditudlån i euro
NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.
Læs mereJuni Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
Juni 2014 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af juni 2014 var der på landsplan 65.005 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 43.464 parcel- og rækkehuse, 8.047 ejerlejligheder
Læs mereJuli Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
Juli 2014 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af juli 2014 var der på landsplan 64.106 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 42.750 parcel- og rækkehuse, 8.031 ejerlejligheder
Læs mereAugust Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
August 2014 Lidt flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af august 2014 var der på landsplan 63.493 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 42.420 parcel- og rækkehuse, 7.993
Læs mereSide 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE
Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Generelt...2 2. Lånetyper...3 2.1. Obligationslån...3 2.2. Kontantlån...3 2.3. Rentetilpasningslån (Flelån)...3 2.4. Lån med renteloft...3 2.5.
Læs mereFebruar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.
Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder
Læs mereFebruar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
Februar 2014 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af februar 2014 var der på landsplan 58.075 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 39.413 parcel- og rækkehuse, 7.161 ejerlejligheder
Læs mereMaj Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
Maj 2014 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af maj 2014 var der på landsplan 64.073 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 42.748 parcel- og rækkehuse, 7.977 ejerlejligheder
Læs mereBoligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring
P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.
Læs mereTil Københavns Fondsbørs og pressen. 17. august HALVÅRSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. juni 2006)
Til Københavns Fondsbørs og pressen 17. august HALVÅRSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. juni ) PERIODEN KORT FORTALT Lavere men fortsat høj aktivitet på ejerboligområdet Resultat før skat på 319 mio.
Læs mereMarts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse.
Marts 2011 Stadig større boligudbud end sidste år 61.946 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af marts 2011. Udbuddet er fordelt på 41.666 parcel- og rækkehuse, 9.783 ejerlejligheder
Læs mereMarts Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
Marts 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af marts 2014 var der på landsplan 60.372 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.683 parcel- og rækkehuse, 7.476 ejerlejligheder
Læs mereOktober Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
Oktober 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af oktober 2014 var der på landsplan 59.896 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.793 parcel- og rækkehuse, 7.126 ejerlejligheder
Læs mereMaj Liggetiden er det antal dage, som de nedtagne boliger har været til salg på internettet.
Maj 2015 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af maj 2015 var der på landsplan 58.894 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 39.341 parcel- og rækkehuse, 6.704 ejerlejligheder
Læs mereFondsbørsmeddelelse nr. 4/ februar Årsregnskabsmeddelelse Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse /11
Fondsbørsmeddelelse nr. 4/2002 21. februar 2002 Årsregnskabsmeddelelse 2001 Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2001 1/11 Realkredit Danmark koncernen BASISINDTJENING OG ÅRETS RESULTAT Indeks (Mio.
Læs mereKvartalsrapport kvartal 2004
Fondsbørsmeddelelse nr. 7 26. oktober 2004 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2004 Realkredit Danmark 1.-3. kvartal 2004 1/9 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1.-3. kvartal 1.-3. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING
Læs mere06 N I 20 TE IT D E R K L A E R
REALKREDITTEN I 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE REALKREDITRÅDET... 03 BESTYRELSE OG SEKRETARIAT... 04 FORMANDENS UDTALELSE... 05 MARKEDSUDVIKLING... 07 EJERBOLIGMARKEDET... 08 REALKREDITINSTITUTTERNES UDLÅN...
Læs mereAugust Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.
August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til
Læs mereKreditinstitutter. Halvårsartikel 2018
Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereApril 2016 Flere boliger til salg end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser
April 2016 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af april 2016 var der på landsplan 58.008 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.017 parcel- og rækkehuse, 7.007 ejerlejligheder
Læs mereJuni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010.
Juni 2011 Større boligudbud 70.968 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juni 2011. Udbuddet er fordelt på 47.183 parcel- og rækkehuse, 11.295 ejerlejligheder og 12.490 fritidshuse.
Læs mereSeptember Fordelt på boligtyper blev der i september 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 821 fritidshuse.
September 2011 Boligudbud lavere end i august, men stadig større end samme tidspunkt sidste år 69.883 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af september 2011. Udbuddet er fordelt
Læs mereJuli Færre nedtagne boliger Der blev i juli 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 5,8 pct. færre end juli 2010.
Juli 2011 Større boligudbud 71.485 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juli 2011. Udbuddet er fordelt på 47.357 parcel- og rækkehuse, 11.532 ejerlejligheder og 12.596 fritidshuse.
Læs mereDecember 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.
December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og
Læs mereAugust Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år.
August 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.697 boliger var til salg på internettet ved udgangen af august 2008, hvilket var ca. 20 procent flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig
Læs mere