Indkomstudvikling for de sociale klasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomstudvikling for de sociale klasser"

Transkript

1 Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 Analysens hovedkonklusioner Overklassen har de største disponible indkomster på i gennemsnit knap kr. Den højere middelklasse har i gennemsnit godt kr. efter skat, mens middelklassen og arbejderklassen har omkring kr. Underklassen har de laveste indkomster på kr. I 1985 havde overklassen en disponibel indkomst, der var 1,66 gange større end arbejderklassen. I 2009 var dette forhold vokset til en faktor 2,67. Overklassen har en samlet indkomst før skat på knap 1,2 mio. kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som den højere middelklasse og næsten tre gange så meget som arbejderklassen. Overklassen har også en markant større formueindkomst end resten af de sociale klasser. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Sociale klasser udvikling i indkomster I denne analyse er udviklingen i indkomster vist for de. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. Udvikling i den disponible indkomst I tabel 1 er den disponible indkomst for de fem socialklasser vist. I den disponible indkomst indgår al indkomst (markedsindkomst, formueindkomst inkl. lejeværdi af egen bolig, overførsler mv.) og renteudgifter, og skatten er trukket fra. Det er altså den indkomst, man har til rådighed efter skat. Af tabellen ses det, at overklassen har haft langt den største fremgang i disponibel indkomst i perioden. Fra en disponibel indkomst på kr. i 1985, målt i dagens priser, til en disponibel indkomst på kr. i Det er en real stigning på over kr. svarende til en fremgang på 133 pct. Til sammenligning har arbejderklassen haft en real stigning på 45 pct., mens underklassen har haft den mindste fremgang på 36 pct. Det er vist i tabel 1. 2

3 Tabel 1. Disponibel indkomst for de, 2012-niveau Disponibel indkomst 1985 Disponibel indkomst 2009 Vækst Relativ vækst kr. Pct. Overklasse 250,7 583,5 332,8 132,7 Højere middel 179,6 302,5 122,9 68,4 Middel 139,5 233,4 94,0 67,4 Arbejder 151,1 218,8 67,7 44,8 Underklasse 106,1 144,3 38,2 36,0 Gennemsnit 147,9 231,0 83,1 56,2 Anm: Indkomster fra 1985 er fremskrevet til 2009 med prisudviklingen og er angivet i 2012-lønniveau. I tabel 2 er udviklingen i den disponible indkomst vist som et indeks målt relativt til arbejderklassen. Af tabellen ses det, at overklassen i 1985 havde en disponibel indkomst, der var 1,66 gange større end arbejderklassen i I 2009 var dette forhold vokset til en faktor 2,67. Tabel 2. Udvikling i disponibel indkomst i forhold til arbejderklassen, indeks Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Anm.: Som tabel 1. I tabel 3 er klasserne yderligere opdelt på undergrupper. Af tabellen ses det bl.a., at de selvstændige i overklassen har haft suverænt den største fremgang i indkomsten på kr. svarende til en vækst på næsten 180 pct. Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på over kr. er de også den undergruppe, der har den største disponible indkomst. 3

4 Tabel 3. Disponibel indkomst for de, 2012-niveau Til tabel Disponibel indkomst 1985 Disponibel indkomst 2009 Vækst Relativ vækst kr. Pct. Overklasse - Selvstændige 240,9 670,9 430,0 178,5 Overklasse - Topleder 286,6 553,9 267,3 93,3 Overklasse - Uddannelse 251,7 520,1 268,5 106,7 Højere middel - Selvstændige 156,4 342,1 185,7 118,7 Højere middel - Topleder 179,7 350,4 170,7 95,0 Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomstgrænse 197,7 361,2 163,5 82,7 Højere middel - LVU under indkomstgrænse 174,1 272,3 98,2 56,4 Middel - Selvstændige 109,3 177,6 68,3 62,5 Middel - Topleder 146,1 261,8 115,7 79,2 Middel - KVU og MVU 163,4 247,9 84,5 51,7 Arbejder - Faglært 155,6 226,5 70,8 45,5 Arbejder - Gymnasie 148,9 212,8 63,9 42,9 Arbejder - Ufaglært 144,5 198,2 53,8 37,2 Underklasse 106,1 144,3 38,2 36,0 Gennemsnit 147,9 231,0 83,1 56,2 Anm.: Som tabel 1. I tabel 4 er udviklingen i den disponible indkomst vist som et indeks, hvor en faglært arbejder er indeks 100. Af tabellen ses det bl.a., at de selvstændige i overklassen er gået fra at have en disponibel indkomst, der var 1,55 gange så stor som en faglært arbejders i 1985, til nu at have en indtægt, der er tre gange så stor som en faglært arbejders. 4

5 Tabel 4. Udvikling i disponibelindkomst i forhold til faglært arbejder, indeks Overklasse - Selvstændige Overklasse - Topleder Overklasse - Uddannelse Højere middel - Selvstændige Højere middel - Topleder Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomstgr Højere middel - LVU under indkomstgr Middel Selvstændige Middel Topleder Middel - KVU og MVU Arbejder - Faglært Arbejder - Gymnasie Arbejder - Ufaglært Underklasse Anm.: Som tabel 1. Stor indkomstforskel når man kun ser på hovedpersoner Ovenstående indkomstudviklinger dækker over udviklingen i den gennemsnitlige indkomst inden for familierne. Ser man udelukkende på hovedpersonerne i hver familie, dvs. den person med den højeste sociale klasse inden for hver familie, så er der endnu større indkomstforskelle. Når man kun ser på hovedpersonen inden for familierne, så har overklassen en disponibel indkomst, der er næsten fire gange så stor som arbejderklassen. I 1985 var overklassens indkomst 2,4 gange så stor som arbejderklassens. Det er vist i tabel 5. Tabel 5. Udvikling i disponibel indkomst i forhold til arbejderklassen, indeks, kun hovedpersoner Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Anm.: Som tabel 1. I tabel 6 er hovedpersonerne yderligere opdelt i underkategorierne, og indkomsten er målt i forhold til faglært arbejder. 5

6 Tabel 6. Udvikling i disponibel indkomst i forhold til faglært arbejder, indeks, kun hovedpersoner Overklasse - Selvstændige Overklasse - Topleder Overklasse - Uddannelse Højere middel - Selvstændige Højere middel - Topleder Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomstgr Højere middel - LVU under indkomstgr Middel Selvstændige Middel Topleder Middel - KVU og MVU Arbejder Faglært Arbejder Gymnasie Arbejder Ufaglært Underklasse Anm.: Som tabel 1. Opdeler man yderligere hovedpersonerne på brancher, har alle haft pæne indkomstfremgange blandt overklassen. Dog gælder det særligt vidensservice (bl.a. virksomhedsrådgivning, finansielle hovedsæder, rådgivende ingeniører, reklamevirksomhed, juridisk bistand mm.), ejendomshandel og udlejning, der har haft de største indkomstfremgange inden for overklassen. Dekomponering af disponibel indkomst I tabel 7 er den disponible indkomst dekomponeret i samlet indkomst, renteudgifter og skattebetalinger. Af tabellen ses det bl.a., at overklassen har en samlet indkomst på 1,2 mio. kr. Fra disse trækkes renteudgifter mv. på knap kr. og skat på kr. Dette efterlader kr. i disponibel indkomst. Tabel 7. Dekomponering af disponibel indkomst 2009, 2012-niveau Samlet indkomst Renteudgifter mv. Skat Disp indk kr. Overklasse 1.174,3-186,7-404,1 583,5 Højere middel 545,2-58,3-184,4 302,5 Middel 396,6-45,4-117,8 233,4 Arbejder 357,9-31,6-107,5 218,8 Underklasse 201,4-12,0-45,1 144,3 Gennemsnit 388,4-39,6-117,8 231,0 Anm: Renteudgifter mv. dækker over fradragsberettigede renteudgifter, fradragsberettiget betalt underholdningsbidrag samt tilbagebetalt kontanthjælp. 6

7 I tabel 8 er ændringen i hver indkomstkomponent vist. Her skal man være opmærksom på tolkningen af fortegnene. Eksempelvis er overklassens samlede indkomst steget med kr. Renteudgifterne er blevet næsten kr. mindre, hvilket bidrager positivt til ændringen i den disponible indkomst. Omvendt er skattebetalingen blevet kr. større, hvilket bidrager negativt til ændringen i disponibel indkomst. Dette har givet en samlet vækst i den disponible indkomst på knap kr. for overklassen. Tabel 8. Vækst i indkomstkomponenter til disponibel indkomst, , 2012-niveau Samlet indkomst Renteudgifter mv. Skat Disp indk Ændring i kr. Overklasse 402,4 68,8-138,3 332,8 Højere middel 136,1 38,1-51,3 122,9 Middel 117,3 14,7-38,0 94,0 Arbejder 85,4 5,7-23,4 67,7 Underklasse 60,1-3,0-19,0 38,2 Gennemsnit 107,5 8,9-33,3 83,1 Anm: Som tabel 6. Samlet indkomst I dette afsnit er udviklingen i den samlede indkomst før skat beskrevet. I tabel 9 er den samlede indkomst opdelt i forskellige indkomstkomponenter. Af tabellen ses det bl.a., at: Overklassen har en samlet indkomst på knap 1,2 mio. kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som den højere middelklasse og næsten 3 gange så meget som arbejderklassen. Overklassen har en markant større formueindkomst end resten af de. Underklassen får i gennemsnit over kr. i indkomstoverførsler. Tabel 9. Dekomponering af samlet indkomst, 2009, 2012-niveau Markedsindkomst Formueindkomst Overførselsindkomst kr. Andet Samlet indkomst Overklasse 942,8 201,5 16,9 13, ,3 Højmiddel 469,6 52,6 18,8 4,3 545,2 Middel 336,4 35,9 21,7 2,5 396,6 Arbejder 300,7 27,1 28,1 2,0 357,9 Underklasse 34,3 11,2 151,1 4,8 201,4 Gennemsnit 309,6 34,4 41,4 3,0 388,4 Anm: Markedsindkomst indeholder primært løn og overskud af egen virksomhed. Formueindkomst er indkomster fra renter og aktieudbytter samt imputeret afkast af ejerbolig. Overførselsindkomster er primært overførsler fra det offentlige, men indeholder dog også evt. private pensionsudbetalinger. Andet er bl.a. legater, honorarer fra arbejde udført i udlandet, uddelinger fra fonde mv. I tabel 10 er væksten i den samlede indkomst dekomponeret i de fire indkomstkomponenter. Af tabellen ses det bl.a., at: 7

8 Den samlede indkomst er steget med over kr. for overklassen, mens den er steget med godt kr. for arbejderklassen. Den største del af stigningen i indkomsten kommer fra markedsindkomsten, mens også formueindkomsten er steget betragteligt for overklassen Tabel 10. Dekomponering af væksten i samlet indkomst, , 2012-niveau Markedsindkomst Formueindkomst Overførselsindkomst Ændring i kr. Andet Samlet indkomst Overklasse 332,1 111,5 12,0-53,2 402,4 Højmiddel 109,5 23,8 8,1-5,3 136,1 Middel 93,4 19,0 6,6-1,7 117,3 Arbejder 70,8 12,1 3,3-0,9 85,4 Underklasse 9,8 3,7 52,3-5,7 60,1 Gennemsnit 80,0 17,2 13,0-2,7 107,5 Anm: Markedsindkomst indeholder primært løn og overskud af egen virksomhed. Formueindkomst er indkomster fra renter og aktieudbytter samt imputeret afkast af ejerbolig. Overførselsindkomster er primært overførsler fra det offentlige, men indeholder dog også evt. private pensionsudbetalinger. Andet er bl.a. legater, honorarer fra arbejde udført i udlandet, uddelinger fra fonde mv. I tabel 11 er udviklingen i den samlede indkomst vist som indeks i forhold til arbejderklassen. Af tabellen ses det bl.a., at overklassen i 1985 havde en indkomst, der var 2,8 gange så høj som arbejderklassen. I 2009 er det steget til 3,3. Underklassen har en indkomst, der er godt halvt så stor som arbejderklassen. Tabel 11. Samlet indkomst i forhold til arbejderklassen, indeks Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse I tabel 12 er indkomstudviklingen underopdelt på de mindre klasser. Her ses der på indkomsten i forhold til en faglært arbejder. 8

9 Tabel 12. Samlet indkomst i forhold til faglært arbejder Overklasse - Selvstændige Overklasse - Topleder Overklasse - Uddannelse Højere middel - Selvstændige Højere middel - Topleder Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomstgr Højere middel - LVU under indkomstgr Middel Selvstændige Middel Topleder Middel - KVU og MVU Arbejder Faglært Arbejder Gymnasie Arbejder Ufaglært Underklasse Udvikling i markedsindkomst I tabel 13 er udviklingen i markedsindkomsten vist. Det er hovedsageligt lønindkomst, men også overskud af selvstændig virksomhed, der indgår. Kapitalindkomst indgår ikke i markedsindkomsten. Af tabellen ses det, at overklassen havde en markedsindkomst, der var 2,66 gange så stor som arbejderklassens i 1985, hvilket er vokset til 3,13 i Tabel 13. Udvikling i erhvervsindkomst i forhold til arbejderklassen, indeks Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse

10 I tabel 14 er udviklingen yderligere opdelt på de forskellige underkategorier. Tabel 14. Udvikling i erhvervsindkomst i forhold til faglært arbejder, indeks Overklasse - Selvstændige Overklasse - Topleder Overklasse - Uddannelse Højere middel - Selvstændige Højere middel - Topleder Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomstgr Højmiddel - LVU under indkomstgr Middel Selvstændige Middel Topleder Middel - KVU og MVU Arbejder Faglært Arbejder Gymnasie Arbejder Ufaglært Underklasse Udvikling i formueindkomst I tabel 15 er udviklingen i formueindkomsten vist. I dette indkomstbegreb indgår fx renteindtægter og aktieudbytte. Derudover indgår lejeværdi af egen bolig også. Af tabellen ses det, at overklassen har et markant højere niveau for formueindkomst end de andre klasser. I forhold til arbejderklassen har overklassen en gennemsnitlig formueindkomst, der er 7,44 gange så stor. Man skal dog være opmærksom på, at spredningen i formueindkomsten er relativt stor også inden for hver af klasserne. Det fremgår ikke af tabellen, men i 2007 var formueindkomsten over 10 gange så stor for overklassen som for arbejderklassen, hvilket dog er faldet til 7,44 i Tabel 15. Udvikling i formueindkomst i forhold til arbejderklassen, indeks Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse

11 I tabel 16 er formueindkomsten opdelt på de forskellige underkategorier. Tabel 16. Udvikling i formueindkomst i forhold til faglært arbejder, indeks Overklasse - Selvstændige Overklasse - Topleder Overklasse - Uddannelse Højere middel - Selvstændige Højere middel - Topleder Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomstgr Højere middel - LVU under indkomstgr Middel Selvstændige Middel Topleder Middel - KVU og MVU Arbejder Faglært Arbejder Gymnasie Arbejder Ufaglært Underklasse Udvikling i formuer I tabel 17 ses udviklingen i nettoformuerne fra Overklassen har i gennemsnit nettoformuer, der er væsentligt større end de andre. Med en gennemsnitlig nettoformue på over 1,5 mio. kr. er overklassens formue 4 gange så stor som gennemsnittet for den højere middelklasse, og næsten 14 gange så stor som den gennemsnitlige nettoformue for arbejderklassen. Man skal dog være opmærksom på, at spredningen på nettoformuerne inden for hver socialklasse er forholdsvis høj. Tabel 17. Udvikling i nettoformuer, faste priser Vækst Relativ vækst kr. Pct. Overklasse 1264,4 1524,9 260,6 20,6 Højere middel 323,2 364,9 41,7 12,9 Middel 179,5 243,3 63,8 35,5 Arbejder 118,1 110,4-7,7-6,5 Underklasse 83,5 54,4-29,1-34,8 Udviklingen i nettoformuerne er sammensat af en meget kraftig stigning specielt fra , hvorefter nettoformuerne er faldet kraftigt i 2008 og 2009 i takt med, at boligpriserne er faldet. Det er vist i figur 1. 11

12 Figur 1. Udvikling i formuer, faste priser kr kr Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse 12

13 Arv for de I tabel 18 er der vist den gennemsnitlige nettoformue for enlige afdøde. Denne nettoformue er koblet på de afdødes børn, og de børn er opdelt i de. Tabellen giver altså en indikation af den gennemsnitlige modtagne arv fordelt på de. Af tabel 1 fremgår det, at de personer i overklassen, hvis forældre døde, i gennemsnit står til at modtage ca. 2 mio. kr. i arv. Der er dog en stor spredning på dette, hvilket ses ved, at medianen er på godt ½ mio. kr. for overklassen. De personer i underklassen, hvis forældre døde, står til i gennemsnit at arve kr. Her er der også stor spredning, og medianen i underklassen er på kr. Det skal bemærkes, at det er et overslag på den modtagne arv. For det første er der begrænsninger på opgørelsen af nettoformuen, hvilket er beskrevet i boks 1. For det andet er det ikke sikkert, at børnene rent faktisk modtager hele arven, da en del af arven kan være testamenteret bort. For at minimere usikkerheden på opgørelsen er der brugt et gennemsnit over tre år. Det ses af tabellen, at for overklassen indgår der i gennemsnit ca. 800 personer i hvert af årene, og det er særligt i denne klasse, der er usikkerhed på størrelsen af arven, hvis man kun benytter et enkelt år. Tabel 18. Gennemsnitlig modtaget arv fordelt på, gennemsnit 2007:2009, priser Antal personer Gennemsnitlig arv Median arv personer kr. Overklasse 0, ,7 519,6 Højere middel 3, ,0 478,9 Middel 8,8 764,7 193,1 Arbejder 13,8 476,6 57,9 Underklasse 4,2 507,6 23,6 Anm: Tabellen viser gennemsnittet af nettoformuen i 2007, 2008 og 2009 for enlige afdøde i hhv. 2008, 2009 og 2010, koblet med deres efterladte børn, som er opdelt på deres sociale klasse. Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af nettoformuen er beskrevet nærmere i boks 1. Boks 1. Metode Analysen tager udgangspunkt i nettoformuen i 2007, 2008 og 2009 for enlige personer afdøde i hhv. 2008, 2009 og Nettoformuen er opgjort som ejendomsaktiver, indestående i pengeinstitutter samt kursværdi af værdipapirer. Fra disse aktiver fratrækkes gæld til realkredit og pengeinstitutter samt pantebrevsgæld. Eventuelle pensionsformuer indgår ikke i nettoformuen, ligesom værdien af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke indgår. Nettoformuen for de enlige afdøde er koblet på deres eventuelle børn i 2007, 2008 eller 2009, og det er denne kobling, der er illustreret i tabellen. Det er ikke sikkert, at børnene modtager hele arven, da arven kan være testamenteret bort. 13

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

De unge er blevet fattigere siden krisen

De unge er blevet fattigere siden krisen De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig

Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig Der er en stigende geografisk indkomstforskel i København. Udviklingen er tydelig efter krisen: De rigeste områder oplever stor indkomstfremgang,

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus

Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Flyttemønstre i København polariserer hovedstaden

Flyttemønstre i København polariserer hovedstaden Flyttemønstre i København polariserer hovedstaden De rigeste tilflyttere i hovedstadsområdet er flyttet til Klampenborg, hvor markedsindkomsten for tilflyttere i gennemsnit er 923.000 kr. Den laveste indkomst

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift 9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere