Turismens økonomiske betydning for Sydvestjylland 2008

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning for Sydvestjylland Esbjerg, Tønder, Fanø, Varde og Vejen kommune Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken, DK- Middelfart Tlf.: + - Fax: +

2 Turismens økonomiske betydning for Sydvestjylland Udarbejdet af: Syddansk Turisme: Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen. udgave: Juli

3 Indholdsfortegnelse. Tabeller og figurer.... Forord.... Sammenfatning.... Indledning.... Metode.... Turismeforbrug.... Beskæftigelse.... Bruttoværditilvækst.... Skatter og afgifter.... Litteraturliste... Appendiks A: Turismeforbrug... Appendiks B: Afledte effekter...

4 . Tabeller og figurer Tabel : Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme i Sydvestjylland Kilde: Opsummering af tabel - Tabel : Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper. Sydvestjylland. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr marked i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr overnatningsform Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr produktgruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner Kilde: VDK (b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan, KBH S Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens totalt afledte BVT pr. kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens totalt afledte effekter på provenu pr. kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Figur : Turisme-effektflow Kilde: VDK (a): Turismens økonomiske betydning I Danmark, VisitDenmark, KBH S Figur : Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper. Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Figur : Turistomsætning (pct) på de vigtigste markeder Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Figur : Forhold mellem INTRA og INTER-effekter på beskæftigelse, pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel

5 . Forord Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst både globalt, nationalt og regionalt. I følge EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder. De syddanske turister omsætter for, milliarder kroner og er med til at skabe mere end. arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser, værditilvækst og skatteprovenu. Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor hovedstadsområdet, som skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de turismespecifikke erhverv. Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m. Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse, internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi. Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud, efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum. God læselyst! Syddansk Turisme

6 . Sammenfatning Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk aktivitet for Sydvestjylland. I den forbindelse er det vigtigt for offentlige såvel som private beslutningstagere at have det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer: Det samlede turismeforbrug i Sydvestjylland er på hele, milliarder kroner, hvilket er % af det samlede turismeforbrug i den syddanske region. Det tyske marked er langt det vigtigste udenlandske marked for Sydvestjylland, med hele % af den samlede turismeomsætning i Sydvestjylland og, % af omsætningen fra udenlandske gæster. % af den samlede omsætning generes af danske gæster. Der bliver skabt. årsværk som følge af turismeforbruget i Sydvestjylland. De skabte årsværks andel af den samlede beskæftigelse i området er på højde med landsgennemsnittet. Hele % af den beskæftigelse turismesektoren skaber, oprettes andre steder end i de turismekarakteristiske erhverv. Der skabes en bruttoværditilvækst på hele. millioner i Sydvestjylland. Hele % af den værditilvækst der skabes som følge af turisme, tilfalder erhverv udenfor de turismekarakteristiske erhverv. De offentlige instanser inkasserer over, milliard kroner om året i skatteprovenu som følge af turismen i Sydvestjylland, herunder millioner i kommuneskatter, millioner i regionskommuneskatter og millioner i statsskatter.

7 De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turisme i Sydvestjylland vises i tabel. Tabel : Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme i Sydvestjylland Turismeforbrug i området. mio. Kr. Andel af områdets samlede udbud,% De største markeder Danmark Tyskland Norge. mio. Kr.. mio. Kr. mio. Kr. Turismeskabt bruttoværditilvækst*. mio. Kr Andel af områdets samlede bruttoværditilvækst,% Turismeskabt skatteprovenu i området*. mio. Kr. Turismeskabt beskæftigelse. årsværk Andel af Sydvestjyllands samlede beskæftigede,% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel

8 . Indledning Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som private beslutningstagere på alle niveauer. Når turismerelaterede beslutninger om nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget helt fjerde, skal tages, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag at placere sine vurderinger på. Til et sådant grundlag hører også informationer om, hvorledes turismen via sit omfang og sammensætning på forskellige grupper kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst, beskæftigelse, skatter m.m. Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Sydvestjylland, der i denne konstellation, udgøres af kommunerne Esbjerg, Tønder, Fanø, Varde og Vejen Rapporten indeholder følgende grunddele: Turismeforbrug Hvad er forbruget på turisme i området og hvordan er fordelingen på brancher? Beskæftigelse Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i området? Værditilvækst Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning, og hvad får vi ud af turisme? Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen den regionale økonomi? Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året. Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet. Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der bruges i denne rapport. På trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen beregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det mest aktuelle bud på den effekt, turismen har på omsætning, beskæftigelse og skatteprovenu i Sydvestjylland. Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK a for en dybdegående forklaring.

9 . Metode I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher, herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten forbruges ofte også af lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af lokalbefolkningen. Indeværende rapport er en efterspørgselsgeneret økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet. Metoden kaldes et satellitregnskab og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder f.eks. at forbrug på hoteller, ikke kan overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet. Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet. I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i modellen i Figur. Figur : Turisme-effektflow Note: Udland er tonet ned for at illustrere at der her går effektstrømme ud af landet Kilde: VDK a s

10 Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med, at turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er orienteret mod turister som f.eks. overnatningssteder, mens andre brancher såsom tekstilindustrien kun har en mindre del af deres omsætning fra turister. De virksomheder turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte affekt af turismen. Disse har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også mærker den turistdrevne omsætning, dette kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne, der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet og skaber herved en induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning der skabes af turismen i regionen, forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet. Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret. Definitionerne er et udtryk for den forståelse, der ligger til grund for indsamling af data til de senere afsnit: Definitioner: Turisme: Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med ferie, forretning eller andet formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog ikke at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til dansk endagsturisme medregnes ture, som udgår fra og slutter i eget hjem, som omfatter forbrug til såkaldt kultur", har en afstand på min. km fra hjemmet og tager mindst tre timer. Udenlandsk endagsturisme er turister, som krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af samme dag. Turismeomsætning: Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode, dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks nationalregnskab. Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende. Afledte effekter: Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på

11 beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem, som optræder i første led i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte effekter optræder i andet led, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc. Intra- og intereffekter: De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra og inter effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter der spilder over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner, end der hvor turisten serviceres. Turismeovernatninger og endagsrejser: De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål, svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på afstemning i turismesatellitregnskabet.

12 . Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug i Sydvestjylland er på i alt, milliarder kroner, og udgør % af det samlede turismeforbrug i den syddanske region og, % af det samlede danske forbrug på turisme. De, milliarder kroner stammer fra turister, der overnatter på de kommercielle overnatningsformer, mens, milliarder kroner stammer fra turister på ikke kommercielle overnatningsformer, samt endagsturisme. Figur : Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper. Sydvestjylland Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Målt i absolut turismeforbrug er Varde den største turistkommune i Sydvestjylland. Som det også illustreres i figur, får Varde omkring % af omsætningen fra overnatninger i kommercielle overnatningsformer og % fra endagsturisme og ikke-kommercielle overnatninger, hvilket betyder at Varde kommune er den kommune, der har den højeste andel af omsætning fra kommercielle overnatningsformer i området. Vejen har det laveste turismeforbrug af de fem kommuner, mens Fanø, Esbjerg og Tønder ligger imellem. En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede omsætning er placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del af omsætningen i en anden kommune, indgår denne omsætning i overnatningskommunen.

13 Tabel nedenfor viser turismeforbruget for Danmark, region Syddanmark og Sydvestjylland som helhed, samt for de enkelte kommuner. Tabel : Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeandel. Kommercielle overnatningsform er Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme I alt Samlet udbud mio. Kr. Turismeandel af samlet udbud pct. Danmark i alt....., Region Syddanmark....., Sydvestjylland...., Vejen., Esbjerg., Tønder., Varde..., Fanø., Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrehjem, feriecentre, festivaller, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel er sorteret efter hvor stor en andel af udbuddet, der genereres af turisme set i forhold til den samlede omsætning i kommunen/region Syddanmark/Danmark. Udbuddet er lig omsætningen inklusiv moms og afgifter og giver derfor et bedre sammenligningsgrundlag med turismeforbruget, da denne også er inklusiv skatter og afgifter. Andelen af omsætning fra kommercielle overnatninger ligger over gennemsnittet for den syddanske region. Således genereres % af omsætningen i Sydvestjylland af kommercielle overnatninger, mens den tilsvarende andel er % for regionen og % for Danmark i alt. Sydvestjylland står for % af det forbrug, der skabes med baggrund i kommercielle overnatninger i den syddanske region, og for % af forbruget skabt på baggrund af de ikkekommercielle overnatninger og endagsturismen. Fanø er den kommune, der er mest afhængig af den omsætning, der skabes af turisme Hvorimod både Vejen og Esbjerg ligger under gennemsnittet for både regionen og Danmark. Sydvestjylland har en turismeandel af det samlede udbud på, %, hvilket er lidt under andelen for både den syddanske region og landsgennemsnittet. Som det fremgår i Tabel, dækker dette dog over store interne forskelle. Udbuddet består af dansk produktion plus importen og repræsentere dermed det i Danmark, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Skal ikke forveksles med BNP, der er dansk produktion minus forbrug i produktionen og dermed et mindre beløb. Turismeforbrugets andel af BNP er større.

14 Af den samlede omsætning stammer de. millioner af forbruget fra danske gæster, mens. millioner kroner genereres af udenlandske turister. Det svarer således til at % af forbruget er fra udenlandske turister mens % af omsætningen stammer fra danske gæster. Andelen af udenlandsk forbrug er derved højere end gennemsnittet for den syddanske region, der i gennemsnit (inkl. Sydvestjylland) finder % af forbruget hos udenlandske gæster. I tider med faldende udenlandske overnatninger betyder dette, at Sydvestjylland i højere grad påvirkes end det øvrige Syddanmark. Figur : Turistomsætning (pct) på de vigtigste markeder for Sydvestjylland Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr marked i Sydvestjylland Sydvestjylland I alt. Danmark. Tyskland. Norge Sverige Holland Storbritannien USA Frankrig Italien Schweiz Polen Belgien og Luxemborg Finland Spanien Canada Østrig Japan Øvrige Europa Øvrige lande Øvrige Amerika Øvrige Østeurope Øvrige Asien Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel De udenlandske gæster er væsentlige i et nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i Danmark er at sidestille med eksport til udlandet, det vil sige at eksportindtægten er, milliarder kroner Som figur viser, er Tyskland langt det vigtigste udenlandske markeder. Tyskland står for % af den samlede turismeomsætning i området og for hele, % af omsætningen fra udenlandske gæster. De norske, hollandske og svenske gæster genererer henholdsvis, %,, % og, % af den samlede omsætning i Sydvestjylland og henholdsvis, %,, % og, % af omsætningen af turismeforbruget fra udenlandske gæster i området. Det samme gælder dog den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at des flere danskere vi kan beholde i Danmark, des mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turisteksporten.

15 Nedenstående tabel, viser hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på regionalt og nationalt plan er desuden medtaget som sammenligningsgrundlag. Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr overnatningsform for Sydvestjylland I alt. Sydvestjylland Region Syddanmark Danmark mio. kr. Pct. Pct. Pct. Kommercielle i alt:. % % % Hotel ferierelateret % % % Hotel forretningsrelateret % % % Camping % % % Vandrerhjem % % % Lejet feriehus. % % % Feriecentre % % % Festival % % % Lystbåde % % % Bondegårde % % % Krydstogt % % % Ikke-kommercielle i alt:. % % % Eget feriehus % % % Lånt feriehus % % % Familie/venner % % % Endagsturister - ferie % % % Endagsturister - forretning % % % Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel % % Som det fremgår ovenfor er det især andelen af omsætning fra lejede feriehuse, der resulterer i den høje andel af omsætning fra kommercielle overnatningsformer. Denne ligger betydeligt over andelen for både den syddanske region og landet som helhed. Forretningsrelaterede hotelovernatninger ligger derimod lavt, ligesom andelen af overnatninger på feriecentre ligger betydeligt under det nationale niveau, men over det regionale niveau.

16 Blandt de ikke-kommercielle overnatningsformer er det især endagsturister, der trækker ned i forhold til landsgennemsnittet. Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper. Nedenfor viser tabel, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter, turismeforbundene produkter og ikke turismespecifikke produkter. Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr produktgruppe, Sydvestjylland samt region Syddanmark Sydvestjylland Syddanmark (mio. kr.) (pct) (mio. kr.) (pct) I alt.. Turismekarakteristiske produkter. %. % Heraf: Overnatningssteder %. % Restaurant %. % Transport %. % Rejseservice %. % Forlystelsesparker, museer % % Turismeforbundne brancher %. % Heraf: Fødevare,drikkevarer og tobak %. % Benzin og brændstof % % Anden detailhandel % % Ikke-turismespecifikke produkter %. % Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter er lavere end gennemsnittet for regionen, hvilket kan aflæses i den lavere andel af forbruget til overnatning og transport. Samtidigt er det interessant at % af turismeomsætningen således placeres direkte i turismesektoren, er der samtidigt %, der lægges i andre sektorer, som ikke traditionelt ser sig som turismevirksomheder. Afrunding kan resultere i sum over %.

17 . Beskæftigelse Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter såsom overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun fordi turisten køber en vare, også de indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser. De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv skal købe deres produkter et sted hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter opstår, når de der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse får løn og derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder at den er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme der i udpræget grad er kendetegnet ved udsving hen over året. Tabel : Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner Turismeskabte Andel af landets turismeskabte årsværk årsværk Turismeandel af samlet beskæftigelse årsværk pct. pct. Hele landet, Syddanmark, Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland, Nordjylland, Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (b) Som det fremgår ovenfor i tabel, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt flest årsværk med baggrund i turisme, uden for hovedstadsområdet. Samtidigt er beskæftigelse som følge af turisme, procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj grad beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning er mere beskæftigelsesskabende end andre typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.

18 Tabel viser beskæftigelseseffekten af turisme, for de enkelte kommuner, i Sydvestjylland, samt for Sydvestjylland, Region Syddanmark og Danmark som helhed. Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune Turismeskabte årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) (a) (b) (a/b) Danmark i alt..., Region Syddanmark.., Sydvestjylland.., Vejen., Esbjerg., Tønder., Varde.., Fanø., Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel I alt skaber turismen i Sydvestjylland hele. årsværk. Varde er den kommune i det sønderjyske område, der bidrager med det højeste antal årsværk, hele. årsværk. Set i forhold til Varde kommunes samlede antal beskæftigede, er der tale om, %. Fanø er dog uden sammenligning den kommune, hvor andelen a turismeskabte årsværk udgør den største del af det samlede antal beskæftigede i kommunen - hele, %. Vejen kommune har den laveste andel turismeskabe årsværk i området, og er samtidigt den kommune, der bidrager med det laveste antal årsværk i absolutte termer. Set i forhold til hele regionen og landsgennemsnittet, er Sydvestjylland med, % på linje med resten af regionen og Danmark som helhed, målt i beskæftigede, skabt på baggrund af turismeomsætning, som andel af den samlede beskæftigelse.

19 De samlede beskæftigelseseffekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra og inter effekter. Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det samme område, som turisten har sit direkte forbrug. Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der spilder over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner, end der hvor turisten serviceres. Det er derfor interessant at beskæftige sig med, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt, der forbliver i egen kommune, og hvor stor en del der spilder over i andre kommuner og områder. Nedenfor er intra effekten vist for den enkelte kommune. Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse Intra effekt pr kommune Intra effekt: Andel af beskæftigelse fra egen turismeomsætning Intra skabte årsværk pct Danmark i alt. Vejen Esbjerg Tønder Varde. Fanø Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Når vi ser på hele Danmark, er alle. skabte årsværk per definition INTRA skabte årsværk. Dette skyldes, at satellitregnskabet agerer inden for en nationaløkonomisk ramme og derfor kun medtager effekter inden for landets grænser. Set ud fra et kommunalt synspunkt er det et relevant parameter, om den indsats, der gøres, også bærer frugt i det område, den direkte omsætning er placeret.

20 Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i modellen, at turisters direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger usikkerheden, des mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer. Alligevel viser ovenstående nogle mønstre, der er gengivet i figur nedenfor. Figur : Forhold mellem INTRA og INTER-effekter på beskæftigelse, pr kommune Kilde: Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Som det fremgår ovenfor, er Varde den kommune der har den største andel af beskæftigelse, der stammer fra egen turismeomsætning. Varde kommune er dermed den kommune, der har mest gavn af egen turisme, dog tæt efterfulgt af Tønder. Esbjerg kommune har derimod den laveste andel af beskæftigelsen, der stammer fra egen turismeomsætning.

21 Tabel nedenfor viser hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de forskellige branchegrupper. Tabel : Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Sydvestjylland Region Syddanmark (årsværk) (pct) (årsværk) (pct) I alt.. Turismekarakteristiske branchegrupper. %. % Heraf: Overnatningssteder. %. % Restauranter og værtshuse %. % Transportvirksomheder %. % Rejseservice %. % Forlystelsesparker, museer, mv. % % Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) %. % Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher). %. % Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel, afrundingsforskel kan forekomme Som det fremgår ovenfor er cirka halvdelen af de turismeskabte årsværk placeret i de turismekarakteristiske branchegrupper, hvilket er procentpoint under gennemsnittet for den syddanske region. Det er især hos overnatningsstederne, der skabes beskæftigelse målt i absolutte årsværk. Kun andelen af afledte årsværk til rejseservice ligger over gennemsnittet for regionen. De brancheforbundne branchegrupper såsom detailhandlen modtager % af beskæftigelseseffekten, mens hele % af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden for de turismekarakteristiske og turismeforbundne brancher. Det er således cirka halvdelen af de turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher der ikke umiddelbart har et tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen i regionen, har konsekvenser der rækker langt udover de brancher der direkte har turister som primære kunder.

22 . Bruttoværditilvækst Hvis man vil forsøge at vise hvor stor en værdi turisme har for et område, er bruttoværditilvæksten et godt sted at starte. Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor meget værdi, der skabes, når man fratrækker de omkostninger der er forbundet med at producere den pågældende vare. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i en kommune, der stammer fra egen turismeomsætning. Tabel : Turismens totalt afledte BVT pr. kommune Turismeskabt bruttoværditilv ækst (mio. kr.) (a) Samlet bruttoværditilvækst i kommunen (mio. kr.) (b) Turismeandel af samlet bruttoværditilvækst INTRA effekt: Andel af BVT (a.) fra egen turismeomsætning (pct) INTRA skabt BVT (mio. kr.) (a/b) Danmark i alt...,%. Region Syddanmark..,% Sydvestjylland..,% Vejen., Esbjerg., Tønder., Varde., Fanø, Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Af det samlede turismeforbrug på i alt, milliarder kroner er der, milliard kroner tilbage i ren bruttoværditilvækst i Sydvestjylland, hvilket svarer til,% af den samlede værditilvækst i området. Som ovenstående tabel viser, er Varde den kommune der bidrager mest til den samlede bruttoværditilvækst i absolutte værdier, mens Fanø skiller sig ud ved at have den markant højeste andel af turismeskabt værditilvækst af den samlede værditilvækst i kommunen. I Tønder og Esbjerg stammer henholdsvis, % og, % af bruttoværditilvæksten fra turisme, mens andelen for Vejen kun er, %. Fanø er samtidigt den kommune, hvor den største andel af BVT stammer fra egen turismeomsætning med hele %, efterfulgt af Esbjerg med %. Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning der er fastlagt i turismesatellitregnskabet Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser) Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre regioner, og der er således ikke et - forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.

23 Tabel opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er lidt under halvdelen af BVT ( %) afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. % på de turismeforbundne grupper, mens hele % af BVT er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper. Tabel : Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Sydvestjylland Region Syddanmark I alt.. Turismekarakteristiske branchegrupper. Heraf: Overnatningssteder. Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder. Rejseservice. Forlystelsesparker, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.). Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher). Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) % % Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel % af al værdi skabt af turisme, tilfalder således branchegrupper uden for de turismekarakteristiske erhverv, og disse erhverv vil således også opleve gevinster ved en øget turisme i området. I forhold til opgørelsen af afledte effekter på beskæftigelse, er det interessant at bruttoværditilvæksten for overnatningssteder kun udgør % af BVT mens overnatningssteder udgør % af beskæftigelseseffekten. Omvendt er hele % af BVT afledt af transportvirksomheder, mens disse kun udgør % af beskæftigelseseffekten.

24 . Skatter og afgifter Turismen i den syddanske region skaber offentlige indtægter på milliarder kroner, hvoraf over, milliard genereres i Sydvestjylland. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør størstedelen af provenuet. Tabel : Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Sydvestjylland I alt skatter og afgifter. Personskatter i alt Heraf: Kommuneskatter* Kirkeskatter Amts-/Regionskommuneskatter Statsskatter Vare- og selskabsskatter Heraf: Vareskatter/Punktafgifter/Selskabsskatter Moms/Merværdiafgift Selskabsskatter * Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Den overvejende del af skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største skatteprovenu skabes af moms-afgiften, der indbringer et over dobbelt så højt provenu som kommuneskatten. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen med nærmarkederne, hvor sammensætningen af moms og selskabsskatter er markant anderledes (Horesta, s ).

25 Tabel nedenfor, viser intra-effekterne på tværs af de enkelte kommuner. Tabel : Turismens totalt afledte effekter på provenu pr. kommune Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen (pct) (pct) Region Syddanmark Vejen, Esbjerg, Tønder, Varde, Fanø, Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE Esbjerg er med % den kommune, der har den største andel af de kommunale turismeskabte provenuer, som stammer fra 'egen' turisme (INTRA effekt vs total effekt på kommuneprovenuet). Resten er dermed effekter fra andre kommuners turisme (INTER effekt), hvor personer med bopæl og skattepligt i én kommune således er beskæftiget i kraft af turismeforbruget i en anden kommune. I Vejen og Tønder kommune er det således % af de turismeafledte kommuneskatter der stammer fra Intra-effekter, mens den tilsvarende andel for Varde er %, og kun % for Fanø. Omvendt er Fanø den kommune i Sydvestjylland, der har den største andel turismeskabt provenu, som andel af de samlede provenuer skabt i kommunen, mens turismeskabte provenuer kun udgør en meget lille del, af det samlede provenu i Esbjerg og Vejen kommune.

26 . Litteraturliste Horesta (): Normstalsanalysen /, Horesta VDK (a): Turismens økonomiske betydning I Danmark, VisitDenmark, KBH S VDK (b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan, KBH S

27 Appendiks A: Turismeforbrug Ikkekommercielle Turismeomsætning (mio. kr.) pr kommune Kommercielle overnatningsfor mer overnatningsfor mer og endagsrejsende I alt Samlet udbud i land/region/kommm uner Turismeandel af samlet udbud i land/region/kom mune mio. Kr. pct. Danmark i alt....., Region Syddanmark....., Varde..., Odense.., Vejle.., Kolding.., Sønderborg.., Tønder., Fredericia., Esbjerg., Middelfart., Svendborg., Haderslev., Aabenraa., Nyborg., Assens., Billund., Langeland., Faaborg-Midtfyn., Fanø., Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø pr.. januar., Kilde: Visitdenmark RTSA

28 Turismens økonomiske betydning Sydvestjylland Turismeom sætning (mio. kr.) pr marked Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Danmark... Tyskland. Norge Sverige Holland Storbritannien USA Frankrig Italien Schweiz Polen Belgien og Luxemborg Finland Spanien Canada Østrig Japan Øvrige Europa Øvrige lande

29 Turismens økonomiske betydning Sydvestjylland Øvrige Amerika Øvrige Østeurope Øvrige Asien Kilde: Visitdenmark RTSA Turismeomsæt ning (mio. kr.) pr overnatningsfo rm Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Kommercielle i alt:.. Hotel ferierelateret Hotel forretningsrelateret. Camping. Vandrerhjem Lejet feriehus. Feriecentre Festival Lystbåde Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle i alt:. Eget feriehus Lånt sommerhus

30 Turismens økonomiske betydning Sydvestjylland Familie/venner. Endagsturister - ferie. Endagsturister - forretning. Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA Turismeomsæt ning (mio. kr.) pr produktgruppe Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Turismekarakteristiske produkter... Heraf: Overnatningssteder. Restaurant. Transport. Rejseservice. Forlystelsesparker, museer Turismeforbundne brancher. Heraf: Fødevare,drikkevarer og tobak. Benzin og brændstof

31 . Turismens økonomiske betydning Sydvestjylland Anden detailhandel Ikke-turismespecifikke produkter Andel turismekarakteriske produkter i direkte turismeomsætning (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA

32 Appendiks B: Afledte effekter Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune a. Turismeskabte årsværk b. Samlet antal beskæftigede i kommunen a./b. Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) INTRA effekt: Andel af beskæftigelse (a.) fra egen turismeomsætning (pct.) INTRA skabte årsværk Danmark i alt...,. Region Syddanmark.., n.a. n.a. Odense..,. Vejle..,. Varde..,. Kolding.., Sønderborg.., Fredericia.., Middelfart.., Svendborg., Tønder., Esbjerg., Nyborg., Billund., Aabenraa., Haderslev., Assens., Langeland., Faaborg-Midtfyn., Fanø., Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø pr.. januar., Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

33 Turismens økonomiske betydning Sydvestjylland Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Turismekarakteristiske branchegrupper.... Heraf: Overnatningssteder. Restauranter og værtshuse. Transport virksomheder Rejseservice. - - Forlystelsesparker, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.). Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher). Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

34 Ærø Aabenraa pr.. januar Vejle Vejen Varde Tønder Sønderborg Svendborg Odense Nyborg Nordfyns Middelfart Langeland Kolding Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Fredericia Fanø Esbjerg Billund Assens Region Syddanmark.... Turismens økonomiske betydning Sydvestjylland Turismens totalt afledte BVT pr. kommune a. Turismeskabt værditilvækst b. Samlet værditilvækst i kommunen a./b. Turismeandel af samlet værditilvækst INTRA effekt: Andel af BVT (a.) fra egen turismeomsætning (pct.) INTRA skabt BVT Danmark i alt...,. Region Syddanmark.., n.a. n.a. Varde., Odense., Vejle., Kolding., Sønderborg., Tønder., Fredericia., Svendborg., Middelfart., Aabenraa., Esbjerg., Nyborg., Billund., Haderslev., Langeland., Assens., Faaborg-Midtfyn., Fanø, Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø pr.. januar., Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe I alt Turismekarakteristi ske branchegrupper Heraf: Overnatningssted er Restauranter og værtshuse Transport virksomheder

35 ... Turismens økonomiske betydning Sydvestjylland Rejseservice Forlystelsesparke r, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) Ikketurismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Andel turismekarakterisk e brancher i afledt BVT (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

36 Aabenraa Vejle Vejen Varde Tønder Sønderborg Svendborg Odense Nyborg Nordfyns Middelfart Langeland Kolding Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Fredericia Fanø Esbjerg Billund Assens Region Syddanmark n.a. Turismens økonomiske betydning Sydvestjylland Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type I alt skatter og afgifter Personskatter i alt Heraf: Kommuneskatter* Kirkeskatter Amts-/Regionskommuneskatter Statsskatter Vare- og selskabsskatter Heraf: Vareskatter/Punktafgifter Moms/Merværdiafgift Selskabsskatter Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter (pct.) Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen (pct.) * Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. selskabsskatter Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE