Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien Statusnotat til Industriens Uddannelser.

Transkript

1 Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien Statusnotat til Industriens Uddannelser Oktober 2016

2 Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien Oktober 2016 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Letland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk

3 Indhold 1. Status på analysen Læsevejledning 1 2. Udviklingstendenser i plastindustrien Automatisering og digitalisering Dokumentation og kvalitet Avanceret materialelære Internationalisering 5 3. Betydning for medarbejdertyper og kompetencebehov Helhedsforståelse Analytiske kompetencer Proces- og kvalitetsstyring Sproglige og interkulturelle kompetencer Større materialekendskab 9 4. Uddannelsesbehov AMU-Indhold AMU-form Vidensbehov spørgeskemaundersøgelse Intromail Kortlægning af plastindustrien Udviklingstendenser Kompetencebehov Uddannelsesbehov 17

4 1. Status på analysen Udviklingsudvalget for plastindustrien har i regi af Industriens Uddannelser bedt Oxford Research om at afdække, om en række udviklingstendenser i branchen kan få betydning for kompetencebehovet i fremtiden for industriens AMU målgruppe. Det drejer sig bl.a. om en stigende teknisk kompleksitet for maskiner og udstyr, om nye fremstillingsprocesser og materialer, om nye roller og opgaver som følge af et øget produktivitetsfokus, større krav til projekt-/selvledelse mv. Analysen har dels til formål at undersøge, i hvor høj grad, de pågældende udviklingstendenser er slået igennem i branchen og om, der som følge heraf, er opstået nye kompetencebehov for målgruppen. Herudover vil analysen give input til, hvorledes udviklingsudvalget kan tilpasse sin AMU kursusportefølje til de identificerede kompetencebehov. Nærværende statusnotat indeholder de foreløbige konklusioner og pointer i analysen. Disse konklusioner er baseret på en foranalyse bestående af desk research af eksisterende undersøgelser og kortlægning af det aktuelle AMU udbud inden for det plastfaglige område. Som en del af foranalysen er der gennemført 12 eksplorative interviews med udvalgte eksperter/materialespecialister, interessenter fra branchen, uddannelses- og forskningsinstitutter og virksomheder. Foranalysen fungerede som et oplæg til en analyseworkshop den 4. oktober på LINAK med repræsentanter fra 12 virksomheder samt AMU Syd og Den Jyske Håndværkerskole. Med udgangspunkt i de foreløbige hovedfund, præsenteret af Oxford Research, blev workshopdeltagerne inddraget i plenum og breakout sessioner i forhold til at kommentere og drøfte de forhold, der kendetegner deres område. På baggrund af dette arbejde har Oxford Research udarbejdet nærværende statusnotat, som opsamler de konklusioner, der er fremkommet om udviklingstendenser og kompetencebehov samt konkrete bud på behovet for at udvikle eller revidere AMU mål og kursusstruktur inden for plastområdet. Analysens sidste fase består af en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at teste og vurdere omfanget af de foreløbige konklusioner og sikre validiteten af disse. Spørgeskemaet sendes til en større kreds af plastvirksomheder og faglærte plastmagere. Derefter vil en slutrapport samle konklusioner fra de forudgående faser og indeholde hovedkonklusioner og anbefalinger samt korte virksomhedsbeskrivelser baseret på de gennemførte interview og dialog med workshopdeltagere Læsevejledning I kapitel 2 defineres og kortlægges udviklingstendenserne i plastindustrien, i kapitel 3 undersøges om der som følge af de pågældende udviklingstendenser er opstået nye kompetencebehov for målgruppen blandt industriens AMU målgruppe, i kapitel 4 præsenteres de foreløbige input til, hvordan AMU kan tilpasses ift. de identificerede kompetencebehov, i Kapitel 5 præsenteres første udkast til indholdet i spørgeskemaundersøgelsen. 1

5 2. Udviklingstendenser i plastindustrien Baggrunden for analysen er som nævnt, at en række udviklingstendenser i branchen kan få betydning for kompetencebehovet i fremtiden for industriens AMU målgruppe. De pågældende udviklingstendenser er det foreløbige resultat af Oxford Researchs desk research samt interview og analyseworkshop med plastvirksomheder samt andre aktører og interessenter på plastområdet. 2.1 AUTOMATISERING OG DIGITALISERING Plastvirksomheder er i dag først og fremmest præget af mere avanceret teknologi end tidligere. Den foreløbige analyse peger på, at virksomhederne i stigende grad omstiller til avanceret produktion ved at anvende nye automatiserings- og digitaliseringsteknologier for at være konkurrencedygtige og beholde produktionen i Danmark. Det er på nuværende tidspunkt i analysen den mest fremtrædende udviklingstendens blandt de virksomheder, som har medvirket i analysen. Generelt kan det siges, at det er en udviklingstendens, der går på tværs af brancher, og ikke blot findes ift. plastindustriens specialer. Virksomheder inden for fremstillingsindustrien har således behov for mere effektive processer for at holde produktionen omkostningseffektiv og produkterne konkurrencedygtige. Derfor har robotløsninger, bl.a. inden for plastindustrien, længe været en central del af produktionen. Ofte forbindes automatisering med anvendelse af robotter. Robotter er imidlertid så fleksible, at de ikke behøver at indgå i en automatiseret produktion for at gøre nytte. Robotter kan også anvendes til modificeret håndoplægning i forbindelse med fremstilling af emner i hærdeplast, uden at produktionen som sådan er automatiseret. Den teknologiske udvikling betyder, at mere komplekse processer kan automatiseres. Der er imidlertid mange niveauer af automation i plastvirksomheder. Ofte starter automatiseringen med digitale systemer til styringen af produktionen, og her tegner der sig i dag en aktuel udviklingstendens, som flere plastvirksomheder er optaget af. For eksempel nævner nogle af de medvirkende virksomheder, at de arbejder med såkaldte MES- og ERP løsninger. Fælles for disse løsninger er, at de integrerer software i automatiseringen, som knytter arbejdsprocesserne sammen i en virksomhed for at give overblik over produktionen og tilvejebringe information om produktionsaktiviteterne. Et andet eksempel, som nævnes hos en af de medvirkende virksomheder er, hvordan ny visionsteknologi muliggør en mere kompleks automatisering. Visionteknologi gør at en robot kan gribe emner, der ligger kaotisk i en kasse og/eller kan scanne plastemnerne for fejlfinding i den løbende produktion. Disse teknologier gør robotceller mere autonome og robuste til at håndtere en større grad af produktionsprocessen, hvor en af konsekvenserne er, at plastmagerne får større afstand til materialerne. 2

6 Vi har et stort fokus på visionteknologi. Det er vigtigt for os at kunne kvalitetssikre de enkelte emner i produktionen. Særligt når automatiseringen fjerner den manuelle kontrol med emnerne er det vigtigt at sikre, at fx plaststøbningen har være vellykket (Virksomhed, sprøjtestøbning) Inden for plastområdet er 3D-print også en teknologi, der kombinerer automatisering med digitale løsninger. 3D printning har været under stor udvikling i de senere år. Enkelte af de medvirkende virksomheder beskriver også, at de i dag har mindre 3D printere, der gør det muligt at skabe 3D objekter i plastik. Men på nuværende tidspunkt understreger de fleste virksomheder imidlertid, at tendensen er mere forankret i deres R&D-afdeling frem for at være integreret i serieproduktionen. Der er dog flere af virksomhederne, der peger på, at 3D print kan få større betydning i fremtidens produktionsprocesser. Det skyldes primært at produkterne får en markant kortere produktcyklus i fremtiden, hvor det kan være mere rentabelt at 3D printe emner frem for at investere i nyt udstyr eller kalibrere serieproduktionen, så det nye produkt kan produceres. Vi bruger 3D printning mere i udviklingsøjemed, men i og med at produktionscyklussen bliver kortere kunne man sagtens forestille sig, at 3D print kommer til at fylde mere, da det i nogle situationer ikke kan betale sig at købe robotudstyr til at producere små serier (Virksomhed sprøjtestøbning) Der er som nævnt mange niveauer af automation/digitalisering i plastvirksomhederne. Forskellen kommer særligt til udtryk i forhold til virksomhedernes hovedfagområde/specialer (termoplast eller hærdeplast med forskellige profiler). Blandt virksomheder der arbejder med sprøjteplast indgår automatiseringen ofte direkte i produktionslinjen, mens produktionslinjen blandt virksomheder med speciale i hærdeplast typisk er mindre automatiserede. Her indgår robotteknologien primært i forbindelse med at skåne medarbejderne for tunge løft eller uhensigtsmæssige bevægelser. Generelt peger den foreløbige analyse på, at den stigende automatisering/digitalisering er den vigtigste og mest omfattende udviklingstendens, der påvirker virksomhederne, og stiller nye krav til de faglærte og ufaglærte medarbejdere. 2.2 DOKUMENTATION OG KVALITET Det er gennemgående for de medvirkende virksomheder, at kvalitetssikring og udarbejdelse af nødvendig dokumentation udgør et stadig større opmærksomhedspunkt i dag. Blandt de medvirkende virksomheder i analysen opleves det, at plastemnerne i dag stilles overfor højere krav om kvalitet og standardisering, fordi plastemnerne typisk anvendes i en industri, hvor detaljegraden og kvaliteten har større betydning. Dette kommer særligt til udtryk blandt de plastvirksomheder, der er underleverandører til andre virksomheder. 3

7 Vi tager, som kunder i et supermarked, ikke den karton mælk, der har en bule, selvom Indholdet er helt det samme. På samme måde oplever vi det med vores kunder. Vores plastemner skal være mere ens, fordi det skal ind i kundernes montagemaskiner. Så krav til kvalitet stiger vi er lige blevet certificeret efter det samme system som bilindustrien (Virksomhed - sprøjtestøbning) Selvom udarbejdelsen af den nødvendige dokumentation længe har været en central del af virksomhedernes foretagende, er der imidlertid tegn på, at test og dokumentation i dag foregår via mere avanceret analysemetoder og måleteknikker. Eksempelvis via geometriske måleinstrumenter. Alt skal måles og vejes, fx tegningsopgradering for et emne. Vi er i dag ved at omstille tegninger til GPS-målsætning. Det gør, at tingene skal måles og vejes på en ny måde og dokumenteres på en ny måde (Virksomhed - sprøjtestøbning) Inden for måleteknikken står GPS for Geometriske Produkt Specifikationer og bliver, ifølge nogle af de medvirkende virksomheder, i stadig større grad anvendt. Generelt kan det dog siges, uanset om virksomhederne bruger GPS-målsætninger eller ej, at toleranceniveauet for tekniske tegninger ift. støbeformer og andre plastemner udgør en central del af virksomhedernes kvalitetssikring. Fremstilling og kvalitetskontrol skal i højere grad kommunikeres i et standardsprog for at fejl og misforståelser begrænses. For andre virksomheder handler det ikke direkte om GPS-målsætninger, men nærmere om kravene til materialernes kvalitet, der har en større betydning i dag. Det et bl.a. også en følge af en stigende grad af internationalisering, hvor certificeringer i større omfang bliver et konkurrenceparameter, og dels gældende myndigheds- og miljøkrav. 2.3 AVANCERET MATERIALELÆRE En tendens som de fleste virksomheder i analysen genkender er, at der aktuelt udvikles nye råvarer til at fremstille plast. Det gælder både for termoplast og hærdeplast og de enkelte plastprofiler herunder. En tendens som aktuelt påvirker virksomhederne er særligt, at nye materialer åbner muligheden for at nytænke virksomhedernes produkter. Her handler det i høj grad om at kunne skabe et nyt produkt ved at kombinere gammelkendte materialeteknologi med de nye materialer. Et område som jeg vil pege på er materialeudvikling. Det er meget avanceret i dag og der skal specialviden til og stor forståelse for grundprocesserne (GTS-institut) 4

8 Det handler grundlæggende om, at der udvikles nye plastmaterialer, hvor kompleksiteten stiger. Det skyldes dels, at der konstant efterspørges bedre og mere kvalitetssikre produkter samtidig med, at bioanvendelse, bæredygtighed og miljørigtige produkter udgør en større del af kundernes bevidsthed. Miljørigtige produkter fylder også rigtig meget viden om materialernes egenskaber ift. genanvendelse og miljøbelastning (GTS-institut) 2.4 INTERNATIONALISERING Den sidste udviklingstendens som den foreløbige analyse peger på, at virksomhederne aktuelt er påvirket af, er internationalisering/globalisering. Der er her tale om en udvikling, hvor virksomheder i et større omfang orienterer sig mod udlandet (afsætning og forsyning) og betyder, at værdikæden splittes op, og der opstår et behov for øget internationalt samarbejde. Vi har mange aktiviteter i udlandet, og ca. 12 forskellige nationaliteter ansat i virksomheden. Vi skal i højere grad forpligte os til at omstille vores processer til engelsk (Virksomhed - hærdeplast) Det er dog langt fra alle virksomheder, som direkte påpeger internationalisering/globalisering som en central udviklingstendens. Der er stor forskel på virksomhedernes størrelse og marked og således også forskel på virksomhedernes relationer til internationale omgivelser. Internationaliseringen handler dog ikke udelukkende om virksomhedernes afsætning i markedet, da samspillet med udenlandske omgivelser sker indirekte via forsyning af produkter, materialer og maskiner. Den øgede automatisering/digitalisering hos plastvirksomhederne har i den henseende betydning for virksomhedernes udsyn mod nye markeder ift. indkøb og vedligeholdelse af maskiner. Som det er formålet med den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, er der behov for at undersøge hvorvidt, og i hvor stort omfang, internationalisering påvirker virksomhederne inden for plastindustrien. 5

9 3. Betydning for medarbejdertyper og kompetencebehov Kort oversigt over medarbejdertyper og kompetencer i plastindustrien: Den danske plastindustri udgøres i dag af omkring 511 små, mellemstore og store virksomheder og beskæftiger omkring personer (Primære plastindustri) Hovedparten af de beskæftigede i den primære plastindustri er faglærte (43 pct.), mens lidt over en tredjedel er ufaglærte (35 pct.) Det er hovedsageligt plastmagere, der er ansat i de virksomheder, der har medvirket i analysen, om end de fleste virksomheder har en bred vifte af uddannelsesprofiler, fx industriteknikere, værktøjsmagere, ingeniører, plastspecialister mv. Kilde: Plastindustrien 2016: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark, s. 4 og 14 Når virksomhederne i analysen fortæller om, hvilken betydning de pågældende udviklingstendenser har for de krav, der i dag stilles til medarbejderne, er den enkelte fortælling at der er sket en udvikling mod en mere avanceret plastfremstilling. Analysen peger således på, at faglærte og ufaglærte plastmagere i mindre omfang praktisere sit håndværk i direkte kontakt med plastfremstillingen. Den opsummerende konklusion er dermed, at virksomhederne i et større omfang efterspørger faglærte medarbejdere med kompetencer, der favner bredere end selve håndværket Denne udvikling betyder, at virksomhederne i et større omfang efterspørger medarbejdere med kompetencer, der favner bredere end et solidt kendskab til håndværket i plastfaget. Vi skal i højere grad have nogle af dem, der kan håndtere processer og forstå det, der ligger bagved. I dag er det blevet næsten ligeså vigtigt at kunne programmere og læse en tegning end at kunne det traditionelle håndværk (Virksomhed - termoplast) I det følgende uddybes det, hvad der kendetegner denne udvikling og hvilke kompetencer og medarbejdertyper, der i højere grad efterspørges som følge af udviklingen Helhedsforståelse I store træk oplever de medvirkende virksomheder, at der er kommet et større behov for at faglærte og ufaglærte forstår hele work-flowet og ikke bare en delprocesser. Den foreløbige analyse indikerer, at de faglærtes og ufaglærtes læring vokser i omfang og kompleksitet i takt med plastvirksomhedernes 6

10 omstilling til en øget automation og digitale produktionsprocesser samt nye krav til dokumentation og kvalitetssikring. Hos os skal plastmagere være tusindkunstnere. De skal forstå, hvordan maskinerne fungerer, og hvordan robotter og følgeudstyret fungerer. Han skal have en evne til at forstå processen, fejlfinding osv. Han skal ikke kunne lave det selv, men gennemskue hvor fejlen er. Derfor skal vores faglærte være mere selvkørende. Det handler i bund og grund om at have analysekompetencer (Virksomhed - sprøjteplast) Det kommer bl.a. til udtryk ved, at medarbejderne i et større omfang skal have indsigt i de samlede produktionsaktiviteter og hele arbejdsdelingen i virksomheden. For plastmagere i virksomheden betyder det, at de ud over plastfremstilling skal orientere sig mod virksomhedens indkøb, lagerstyring, udviklingsaktiviteter, kunder og fakturering. Det handler dels om et kompetencebehov i at kunne sætte sig ind i nye fagområder og dels at have blik for, hvor marginalerne kan hentes Analytiske kompetencer En generel tendens, vi har kunne identificere igennem hele den foreløbige analyse er, at der efterspørges medarbejdere hos virksomhederne med et kritisk mind-set, der er i stand til at kunne omsætte læring til praksis. I takt med at robotter og øvrigt periferiudstyr udgør en integreret del af virksomhedens aktiviteter betyder det, at analytiske kompetencer bliver en større del af det traditionelle plastmagre arbejde. Vi er gået fra at træne medarbejdere i at starte maskiner op, når de stopper, til at regne ud, hvorfor de stopper. Det handler om at forstå data og tal (Virksomhed - sprøjtestøbning) For virksomhederne medfører udviklingen således ikke kun et behov for at håndtere driften periferiudstyret. Det handler også om at være på forkant med teknologien, kunne omsætte data og tal fra maskinerne for at optimere og undgå stop i driften. Det kræver oftest en specialviden, hvor færdigheder i programmering eksempelvis er et kompetencebehov, der efterspørges. Af mere generelle kompetencer tyder det på, at virksomhederne efterspørger medarbejdere, der kan være problemknusere. Her er der tale om kompetencer, der ikke udelukkende kan henstilles til faglige kompetencer, fx programmering, men hvor der efterspørges medarbejdere med en refleksiv, analytisk og systematisk tilgang. 7

11 Vi har behov for, at medarbejderne får tingene til at virke bedre ikke bare at virke (Virksomhed - sprøjtestøbning) Den foreløbige analyse viser samtidig, at der kan være stor forskel på betydningen af dette kompetencebehov. I de tilfælde hvor periferiudstyr og robotter indgår direkte i produktionsaktiviteterne (typisk inden for sprøjteplast) har virksomhedernes naturligt større brug for medarbejdere, der kan agere som problemløsere. Hærdeplast er omvendt et hovedfagområde, hvor virksomhederne oftest ikke er ligeså automatiserede Proces- og kvalitetsstyring Som en del af samme udvikling, hvor virksomheder efterspørger et kompetencebehov, der favner bredere end det oprindelige håndværk, vurderer en række virksomheder, at medarbejdernes evne til at arbejde proces- og kvalitetsoptimerende har stor betydning nu og i fremtiden. For at bidrage til proces- og kvalitetsoptimering fremhæver nogle af virksomhederne i analysen, at det kræver en specialistviden om automatisk opsamling, sortering og analyse af produktionsdata osv. Det opleves dog at være en udfordring at imødekomme, idet et øget fokus på dokumentation og kvalitetskontrol kræver ressourcer til at opretholde en kvalitetsafdeling med de nødvendige kompetencer, herunder træning af personale i måleteknik, dokumentation og kvalitet. Vores produktion er så speciel, at den ikke skal flyttes udenlands, men for at holde udgifterne nede, så kræver det, at den enkelte medarbejder bidrager lidt længere. Er bedre til at kunne identificere forbedringer. Ikke bare udføre, men også tænker over, hvad de gør (Virksomhed - hærdeplast) Sproglige og interkulturelle kompetencer Et andet element som tillige nævnes i denne sammenhæng er, at både faglærte og ufaglærte i højere grad skal kunne udtrykke sig på skrift og aflæse beskeder for at kunne gennemføre den nødvendige dokumentation og kvalitetssikring i produktionen. Her giver flere virksomheder udtryk for, at denne opfølgning oftere sker på et engelsk end dansk, hvilket stiller nye sproglige krav til medarbejderne. At kunne aflæse beskeder og læse manualer på teknisk engelsk er således et aktuelt kompetencebehov ifølge flere af de medvirkende virksomheder i analysen. 8

12 Generelt kan vi se, at medarbejderne har behov for at sætte sig ind i nye ting, hvor engelsk sprog bliver et større krav for at forstå det der ligger ved (Virksomhed - sprøjtestøbning) Derudover nævner flere virksomheder, at engelsk som sprogkundskab ikke blot handler om det skriftlige og mundtlige kompetencer. Ligeledes handler det om den interkulturelle forståelse af de processer og aktiviteter, der sker uden for virksomheden. Grundet den stigende grad af internationalisering/globalisering, hvor værdikæderne i splittes op i virksomheden, tyder den foreløbige analyse altså på, at flere faglærte og ufaglærte skal kunne indgå i relationer og aktiviteter med enten kunder, underleverandører eller øvrige samarbejdsrelationer i udlandet Større materialekendskab Den foreløbige analyse viser, at virksomhederne har behov for faglærte og ufaglærte medarbejdere, der kan det oprindelige håndværk og en specifik materialelære om materialets opbygning, egenskaber herunder muligheder og begrænsninger. Vi har både behov for, at medarbejderne kan arbejde mere enkelt, men de skal også kende det oprindelige håndværk forhold som tykkelse, lag, tørringstid osv. Kan de ikke den proces, kan de ikke være med til at udvikle nye produkter (Virksomhed - hærdeplast) Herudover understreges det også, at virksomhederne også har behov for faglærte og ufaglærte, der har en bred plastforståelse og kendskab til eksisterende og ikke mindst nye materialer. Materialerne bliver stadig vigtigere. Vi har over 600 forskellige materialetyper hos os (Virksomhed - sprøjtestøbning) At have indgående viden om specifikke materialeegenskaber og have kendskab til en bred palet af forskellige plastprofiler og deres egenskaber stiller store krav til de faglærtes kompetencer. De fleste virksomheder i analysen har et plast hovedområde med fokus på få eller flere plastprofiler, fx HDPE eller PBT-plast. Men en tendens vi ser er, at virksomhederne har brug for medarbejdere, der skal kunne se muligheder og begrænsninger i nye plastprofiler og have blik for kombinationen med den eksisterende materialetype. Herudover nævner flere virksomheder også, at der er behov for viden om bæredygtighed og genanvendelsesmuligheder for materialer, idet nye miljøkrav fra myndigheder og miljøbevidsthed blandt kunder øger efterspørgslen efter bæredygtige plastprodukter. 9

13 4. Uddannelsesbehov Som en del af den foreløbige analyse har Oxford Research undersøgt, hvordan det nuværende uddannelsesudbud kan tilpasses, så det bedre lever op til plastvirksomhedernes behov. Der er på den ene side identificeret en række faglige behov, der peger tilbage på de nye kompetencebehov, der blev beskrevet i forrige kapitel. På den anden viser den foreløbige analyse, at der også en række ønsker til AMU-systemets form og struktur såfremt det skal imødekomme de danske plastvirksomheders uddannelsesbehov. 4.1 AMU-INDHOLD Som det kort fremgår af den blå boks til højre tilbyder det nuværende AMU-system allerede en række kurser inden for forskellige dele af det plastfaglige område. Alligevel vurderer en række af virksomhederne, at der er behov for et øget fokus på nye plastmaterialer herunder nye bæredygtige materialer. Det gælder både i AMU og EUD-systemet. Hastigheden i nye materialer og kompleksiteten i materialelære er stigende, og det vil i praksis være svært for AMU-systemet, at være på forkant med den allernyeste udvikling på området. På trods af det foreslår flere af virksomhederne, at der eksempelvis udbydes et AMU kursus, Kort oversigt over AMU-kursuspakker inden for plastindustrien der præsenterer de nyeste og vigtigste plastmaterialer. Kurset skal opdateres løbende eksempelvis en gang årligt eller hvert andet år, så de nyeste materialetendenser inddrages i kurset. Herudover ønsker virksomhederne, at der i AMU-systemet kommer et større fokus på de faglige kompetencekrav, der opstår som følge af automatiseringen. Plastmagerens arbejde foregår i stadigt stigende grad gennem periferiudstyr såsom robotteknologi, og det stiller større krav til de faglærtes IKT-kompetencer samt deres evner til at håndtere periferiudstyr. Derfor skal der i AMU såvel som EUD systemet sættes endnu større fokus på, hvordan man anvender, vedligeholder og fejlfinder på periferiudstyr. Det kræver bl.a. en øget operationel forståelse for udstyret, men også indsigt i grundlæggende programmering. AMU-kurser inden for området kan være henvendt faglærte generelt, og behøver ikke nødvendigvis at være målrettet plastmagere. I de gennemførte interviews samt på analyseworkshoppen var der også bred enighed om, at der i AMU-systemet mangler kurser i teknisk engelsk. Som følge af globaliseringen og samarbejde på tværs af nationaliteter, det øgede omfang af robotter og maskiner i produktionen og stigende dokumentationskrav er det blevet stadigt vigtigere for medarbejderne at kunne tale og skrive teknisk engelsk. Sprøjtestøbning (10 kursusforløb) Termoformning (4 kursusforløb) Ekstrudering (7 kursusforløb) Polyester (11 kursusforløb) Epoxy (14 kursusforløb) Kilde: 10

14 Vi mister meget når vores internationale ingeniører skal samarbejde med teknikerne, da der er rigtig meget, der går tabt når kommunikationen mangler. Teknisk engelsk mangler rigtig meget i uddannelsessystemet. (Virksomhed) Herudover nævner nogle af virksomhederne også, at det er en fejl at tegnings- og formforståelse er forsvundet fra plastmageruddannelsen. De interviewede virksomheder efterspørger endvidere, at der kommer et øget fokus på analyse, innovation og optimering af produktionsprocesser i uddannelsessystemet. På den ene side efterspørger nogle af virksomhederne konkrete AMU-kurser, der sætter fokus på området. Det kan eksempelvis være mere dybdegående kurser i LEAN, 5S og dokumentation. Omvendt blev det på analyseworkshoppen flere gange påpeget, at det sjældent er nok, at tage et adskilt kursus i den her type fagområder, hvis man skal opnå problemløsnings- og analytiske kompetencer. I stedet skal det i langt højere grad skal være et mindset og en tilgang, der gennemsyrer hele uddannelsessystemet AMU såvel som EUD. I forhold til behovet for at få helhedstænkende plastmagere med analytiske kompetencer og evner i procesoptimering og kvalitetsstyring viser det sig også, at nogle af virksomhederne faktisk vurderer, at der med den nuværende overbygning i plastspecialist allerede eksisterer et uddannelsestilbud, der sætter fokus på de påkrævede kompetencebehov. Når nogle virksomheder på den ene side vurderer, at uddannelsestilbuddet eksisterer, mens andre på den anden side efterspørger AMU-kurser, der sætter spot på de selvsamme kompetencer, tyder det dog på, at plastspecialisten med fordel kan tilbydes i en anden form end den eksisterende. Fx ved at udbyde dens indhold i AMU-regi eller ved at udbyde dens indhold i andre former end den nuværende. Endvidere tyder det også på, at det langt fra er alle virksomheder, der er opmærksomme på den nuværende plastspecialistuddannelse. På analyseworkshoppen blev det også nævnt, at der i erhvervsakademisystemet eksisterer uddannelser, hvor de faglærte kan opnå de fornødne analytiske og problemløsende kompetencer. Den perfekte plastmager er en plastmager, der har taget procesteknologuddannelsen oveni (Virksomhed - termoplast) Det forhold understreges i en analyse offentliggjort af Styrelsen for Videregående Uddannelser, hvor en række virksomheder ser muligheder for at øge innovationskapaciteten ved at løfte den faglærte til en slags ingeniør light 1. Der eksisterer dog en række barrierer for at få de faglærte til at tage en 1 Styrelsen for Videregående Uddannelser, Kortlægning af kompetencebehov og barrierer for videregående VEU for faglærte inden for det tekniske og produktionsrettede område,

15 videregående erhvervsakademiuddannelse, og derfor er det fortsat relevant at EUD og AMU systemet i højere grad inkorporerer analytisk og holistisk tænkning samt problemløsning. Som beskrevet har den nuværende plastspecialistoverbygning fokus på helhedstænkning, analyse og proces. Derfor efterspørger nogle af virksomhederne, at der parallelt udbydes en egentlig plastspecialist uddannelse, der har fokus på materialekendskab. Materialekendskab kan have stor betydning for medarbejdes evne til at procesoptimere og innovere på produkter. Eksempelvis ved at have indblik i, hvorvidt man kan erstatte et eksisterende plastmateriale med et nyt billigere eller mere bæredygtigt materiale. For både den proces- og materialeorienterede plastmageroverbygning er der dog behov for at undersøge, hvorvidt ønskerne kun gælder de hidtil interviewede virksomheder eller om det er en generel trend i plastbranchen. Det forhold vil blive yderligere belyst i den planlagte spørgeskemaundersøgelse. 4.2 AMU-FORM Oxford Researchs foreløbige analyse viser, at virksomhederne har en række ønsker til selve formen for AMU-kurserne. Det er en barriere for virksomhederne særligt de små og mellemstore hvis de skal undvære medarbejdere i længere sammenhængende tidsrum. Derfor ser virksomhederne gerne en større fleksibilitet og opsplitning af AMU-kurserne til voksenplastmager, så de ikke behøver at undvære deres medarbejdere i eksempelvis 6 uger i træk. Herudover efterspørger virksomhederne, at flere af AMUkurserne udbydes som garantikurser, da det er svært at planlægge uddannelsesaktiviteter, hvis kurserne i sidste ende aflyses. De gennemførte interview viser også, at der som følge af den øgede internationalisering, herunder de globale flygtningestrømme, er behov for flere AMU-kurser på engelsk. Det vurderer virksomhederne kan styrke mulighederne for at eksempelvis at opkvalificere flygtninge. Den foreløbige undersøgelse viser endvidere, at virksomhederne vurderer, at det er et problem at plastmageruddannelsen kun udbydes to steder i landet. Særligt for de sjællandske virksomheder eksisterer der en geografiske barriere, der vanskeliggør en fleksibel brug af AMU-systemets plastmagerkurser. Det er et stort problem, at man kun kan tage til Hadsten eller Ribe og tage plastmageruddannelsen Tage Sørensen (Virksomhed termoplast) 12

16 Derfor foreslår nogle af virksomhederne i de gennemførte interview, at AMU-kurserne i større omfang udbydes på Sjælland - eksempelvis via virksomhedsforlagt undervisning. På analyseworkshoppen var der dog flere af deltagerne, der var skeptiske over for virksomhedsforlagt undervisning, da det i mange tilfælde kan blive for snævert, hvis kurserne bliver for virksomhedsspecifikke. Et af formålene med AMU-kurserne er netop, at bringe medarbejderne ud af det sædvanlige arbejdsrum for at give dem nye perspektiver på arbejdsprocessen. Det element kan man miste ved virksomhedsforlagt undervisning. Det samme forhold gælder også ved leverandørkurser, hvor kurserne bliver meget specifikke på de enkelte maskiner. Vi synes ikke, at det er en fordel, at det bliver på LEGO måden, for så udfordrer medarbejderne os ikke på vores måde at gøre tingene på (Virksomhed sprøjtestøbning) En måde at komme udenom det specifikke virksomhedsfokus ved virksomhedsforlagt undervisning kan dog være, hvis kursusforløbene splittes op, så den virksomhedsforlagte undervisning foregår på flere forskellige virksomheder. En anden måde at imødekomme den geografiske barriere såvel som problemerne med at undvære medarbejdere i lange stræk kan ifølge nogle af de interviewede virksomheder være at anvende e-learning og lignende i forberedelsesfasen for at reducere antallet af kursusdage på skolerne. Flere af virksomhederne peger på interessante udviklingspotentialer på tværs af AMU-systemet, virksomheder og det samlede uddannelses- og innovationssystem. Det kan eksempelvis bidrage til, at AMU-systemet får adgang til den nyeste teknologi og maskiner på virksomhederne i modsætning til i dag, hvor AMU-systemet af naturlige årsager ikke altid har adgang til det nyeste udstyr. Endvidere kan et øget formaliseret samarbejde styrke mulighederne for at hente undervisere ind fra erhvervslivet, tekniske universiteter, GTS-institutter mm. Det kan også forbedre mulighederne for at underviserne kan komme i korte opkvalificerende praktikforløb hos virksomhederne. Flere af disse forhold kan dog være vanskelige at adressere i praksis bl.a. grundet kulturen for samarbejde mellem de forskellige aktører og det nuværende AMU rammevilkår. I forhold til ovenstående indsigter og mulighederne for at implementere nogle af virksomhedernes ønsker, er det vigtigt at nævne, at regeringen for øjeblikket har nedsat en ekspertgruppe, der skal kigge på det samlede voksen-, efter- og videreuddannelsessystem. Ekspertgruppens arbejde skal munde ud i løsningsforslag, der bl.a. skal medføre et mere fleksibelt, målrettet og bæredygtigt AMU-system, hvilket kan være en løftestang for at realisere en række af ovenstående forhold. 13

17 5. Vidensbehov spørgeskemaundersøgelse I det følgende er der udarbejdet et foreløbigt udkast til spørgeskema. Spørgeskemaerne vil bl.a. indeholde følgende tematikker med lukkede spørgsmål og tilhørende svarkategorier. Kortlægning af plastindustrien Udviklingstendenser Kompetencebehov Uddannelsesbehov Spørgeskemaet skal besvares af den person i virksomheden med viden og/eller ansvar for virksomhedens rekruttering og efteruddannelse. Det vil typisk være personer med ledelsesansvar eller HRmedarbejdere. Bruttolisten af virksomheder indeholder en kombination af medlemslisten for Plastindustrien i Danmark samt en liste over de virksomheder, der er godkendt til at uddanne plastmagre. 5.1 INTROMAIL Undersøgelsen præsenteres. 5.2 KORTLÆGNING AF PLASTINDUSTRIEN 1. Hvad er virksomhedens hovedfagområde/speciale? (et svar) a. Termoplast b. Hærdeplast c. Elastomerer 2. Hvor mange ansatte har virksomheden (antal årsværk)? a. Numerisk værdi 3. Hvor stor en andel af jeres ansatte er faglærte? a. Numerisk værdi 4. Hvor stor en andel af jeres ansatte er ufaglærte? a. Numerisk værdi 5. Hvilke type af faglærte arbejder direkte/indirekte med plast i virksomheden? (flere svar) a. Plastmagere b. Plastspecialister c. EUX-plastmagere d. Industriteknikere e. Værktøjsmagere 14

18 f. Procesoperatører g. Elektriker h. Andre (fritekst) 5.3 UDVIKLINGSTENDENSER Hvor stor betydning har følgende udviklingstendenser for virksomheden 1. Stigende grad af automatiserings- og digitalisering a. Stor betydning b. Nogen betydning c. Lille betydning d. Slet ikke 2. Øgede dokumentations- og kvalitetskrav a. Stor betydning b. Nogen betydning c. Lille betydning d. Slet ikke 3. Anvendelsen af nye og/eller mere avancerede materialer a. Stor betydning b. Nogen betydning c. Lille betydning d. Slet ikke 4. Øget internationalisering a. Stor betydning b. Nogen betydning c. Lille betydning d. Slet ikke 5. Andet (fritekst) (Der kan/skal eventuelt tilføjes et selvstændigt punkt om 3D-print) 5.4 KOMPETENCEBEHOV Hvor vigtige er følgende generelle kompetencer hos virksomhedens faglærte og ufaglærte i dag og i fremtiden? 1. Indsigt i de samlede produktionsaktiviteter i virksomheden (procesforståelse) 2. Analytiske kompetencer (systematisk, problemløsende arbejdstilgang) 15

19 3. Mundligt og skriftligt engelsk (fagligt/teknisk niveau) 4. Evne til at holde sig fagligt opdateret Hvor vigtige er følgende faglige kompetencer hos virksomhedens faglærte og ufaglærte i dag og i fremtiden? 1. Betjening af periferiudstyr 2. Vedligehold af periferiudstyr 3. Simpel programmering 4. Avanceret programmering 5. Grundlæggende materialekendskab (plastforståelse) 6. Avanceret materialekendskab (plastforståelse) 16

20 7. Tegnings- og formforståelse 8. Kompetencer i dokumentation af processor og metoder 9. Kendskab til gældende miljø- og sikkerhedskrav 5.5 UDDANNELSESBEHOV Hvorvidt vurderer du, at AMU-systemet i tilstrækkelig grad giver mulighed for at opnå kompetencer i følgende områder: 1. Procesforståelse 2. Analytiske kompetencer (systematisk, problemløsende arbejdstilgang) 3. Mundligt og skriftligt engelsk (fagligt/teknisk niveau) 4. Evne til at holde sig fagligt opdateret 5. Betjening af periferiudstyr 17

21 6. Vedligehold af periferiudstyr 7. Simpel programmering d. Avanceret programmering Ja e. Nej f. Ved ikke 8. Grundlæggende materialekendskab (plastforståelse) 9. Avanceret materialekendskab (plastforståelse) 10. Tegnings- og formforståelse 11. Kompetencer i dokumentation 12. Kendskab til gældende miljø- og sikkerhedskrav 13. Andet (uddyb) 1. Vurderer du, at der er behov for i højere grad at kunne opsplitte de nuværende AMU-kursuspakker på plastområdet i mindre moduler? 18

22 2. Vurderer du, at der er behov for at flere AMU-kurser på plastområdet udbydes som garantikurser? 3. Vurderer du, at der er behov for at flere AMU-kurser på plastområdet udbydes andre steder end de nuværende (Ribe og Hadsten)? 4. Vurderer du, at der er behov for at AMU-kurser på plastområdet i højere grad udbydes som virksomhedsforlagt undervisning? 5. Vurderer du, at der er behov for at AMU-kurser på plastområdet i højere grad inddrager E-læring som en del af kursisternes forberedelse? Hvor enig er du i følgende udsagn: 1. AMU-kurser på plastområdet bør i højere grad tilrettelægges i samarbejde med industriens leverandører a. Helt enig b. Enig c. Uenig d. Helt uenig 2. AMU-systemet bør i højere grad prioritere at samarbejde med industriens aktører (virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner, GTS-institutter fx Teknologisk Institut mm.) a. Helt enig b. Enig c. Uenig d. Helt uenig 19

23 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES LATVIJA Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Baltijas Konsultācijas, SIA Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR Vīlandes iela Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde LV-1010, Rīga, Latvija Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel.: (+371) Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) info@balticconsulting.com office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu