Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser"

Transkript

1 Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

2 Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud på, hvordan vi får bedre kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser. FA s medlemsvirksomheder omfatter penge- og realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, finans/it-virksomheder m.fl. De har lige som det øvrige videntunge erhvervsliv brug for kvalificeret arbejdskraft. Medarbejderne skal være veluddannede, omstillingsparate og have evnen til hurtigt at lære nyt. Kompetencebehovene i virksomhederne stiger, efterhånden som kunderne forventer mere, øget digitalisering ændrer arbejdsgangene og produkterne, og ny lovgivning strammer kravene. To ud af fem medarbejdere i finanssektoren har en uddannelse på videregående niveau, og andelen stiger, efterhånden som de ældre generationer går på pension og nye kræfter træder til. Nogle medarbejdere er uddannet inden for det finansielle område, mens andre har videregående uddannelser inden for fx jura, kommunikation eller it. Desuden har mange medarbejdere gennemført private videregående uddannelsesforløb, som ikke er fuldt ud anerkendt i det offentlige uddannelsessystem og derfor ikke inkluderet i opgørelser fra Danmarks Statistik. Udvikling i uddannelsesniveau for finansmedarbejdere % 90% 80% 70% 60% Lang videregående/forsker Mellemlang videregående Bachelorer 50% 40% 30% 20% 10% Kort videregående Erhvervsuddannelse Gymnasialt niveau Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 2 0% Grundskole Kilde: : Danmarks Statistik (RASU2), 2012: FA strukturstatistik suppleret med uddannelseskoder fra Danmarks Statistik. Anm: Tabellen oplyser færdiggjorte offentlige uddannelser. Igangværende uddannelse og privat uddannelse er ikke inkluderet. Medarbejdere med uoplyst uddannelse indgår ikke i figuren.

3 Det er afgørende for finanssektoren, at kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser er i top. FA har seks konkrete anbefalinger til forbedringer, som kan bidrage væsentligt til at nå dette mål: Uddannelser der matcher arbejdsmarkedets behov Øget fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet Øget samspil mellem offentlige og private uddannelser Erhvervsrettede universitetsbachelorer til arbejdsmarkedet Kandidatgrad på deltid i sammenhæng med jobbet To slags specialer: Et til erhvervsfolket og et til forskerspirerne. Disse anbefalinger er nærmere uddybet på de følgende sider. Derudover bakker FA op om en række af Produktivitetskommissionens anbefalinger i Uddannelse og Innovation. Analyserapport 4 fra december Disse anbefalinger er nævnt bagerst i denne pjece. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 3 Foto: Finanssektorens Uddannelsescenter

4 Uddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov Udbuddet af uddannelser skal matche behovet på arbejdsmarkedet både i kvantitet og kvalitet. Det kvantitative match sker, når antallet af uddannelser og optaget på de enkelte uddannelser opfylder en efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Det kvalitative match opnås, når indholdet af uddannelserne har et fagligt niveau og en relevans, der hurtigt kan omsættes til værdi på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for både den enkelte, erhvervslivet og samfundet som helhed, at studerende ikke uddannes til arbejdsløshed som følge af et overudbud af dimittender, eller fordi deres faglige niveau ikke er højt nok. En af de vigtigste pointer i Produktivitetskommissionens rapport om uddannelse er netop, at det danske videregående uddannelsessystem ikke lever op til disse krav. FA peger på flere konkrete tiltag, som kan fremme et bedre match mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet: Tættere dialog mellem udbydere og aftagere Universiteternes aftagerpaneler bør styrkes og inddrages mere i planlægningen og udviklingen af uddannelserne. De skal sammensættes strategisk og repræsentativt for de relevante arbejdsmarkeder, og de skal behandle reelle og relevante temaer i forhold til uddannelsernes kvalitet og relevans. På tilsvarende vis bør uddannelsesudvalg og bestyrelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler sikre bedre sammenhæng mellem aftagende sektorer og de udbydende uddannelsesinstitutioner. Øget udveksling af medarbejdere mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet Flere eksterne lektorer fra det relevante arbejdsmarked kan bruges i undervisningen og som censorer. Forskere og undervisere kan også i højere grad komme ud på det relevante arbejdsmarked, fx via korte eller længere praktikophold i virksomheder. Arbejdsmarkedsrelevante studieprojekter Uddannelserne bør i højere grad præges af studieprojekter baseret på helt konkrete problemstillinger i fx en virksomhed eller organisation, der er relevant for den pågældende uddannelse. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 4 Praksisnær specialisering Uddannelserne bør i større omfang give mulighed for valgfag og praktikophold uden for uddannelsesinstitutionen, så de studerende får bedre muligheder for at specialisere sig praksisnært og mod efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

5 Øget fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet Øget fleksibilitet og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem vil bidrage til et højere uddannelsesniveau og en mere kvalificeret og mobil arbejdsstyrke. Fleksibilitet og sammenhæng opnås ved, at enhver uddannelse giver adgang til næste uddannelsesniveau og ved at der gives mest muligt merit ved skift af uddannelse eller uddannelsesinstitution. Dermed vil de studerende og personer i arbejdsstyrken opleve færre blindgyder eller gentagelser af fag og eksaminer, uanset hvilken indgang i uddannelsessystemet de i sin tid har valgt. De studerende vil i højere grad kunne udnytte allerede tilegnede kompetencer og mere omkostningseffektivt kunne gennemføre nye uddannelser. Og arbejdsstyrken vil bedre kunne omstille sig til nye udfordringer og jobmuligheder. Foto: EA Lillebælt Øget fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet må ikke sænke det faglige niveau i uddannelserne. Det er vigtigt, at der fortsat stilles høje faglige krav til de studerende. Selvom der bør være flere indgange til en uddannelse, skal de studerendes indgangsniveau altid holdes højt og kun studerende, der har et reelt potentiale til at gennemføre uddannelsen, skal optages. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 5

6 Finanssektoren har gennem mange år arbejdet for et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem inden for det finansielle område. Det er sket via en tæt dialog med uddannelsesudbyderne og ved at tænke adgange, overgange og merit ind i uddannelserne, når de bliver udviklet eller revideret. Mange af disse erfaringer kan bruges i det øvrige uddannelsessystem. Det sammenhængende uddannelsessystem på det finansielle område Eksempler på sammenhænge Fuldtidsuddannelser Vekseluddannelser Det finansielle arbejdsmarked EQF 8 Ph.D. 7 Cand.merc., cand.act. o.l. Master i finans 6 5 HA o.l. Finansøkonom Finansbachelor HD 2.del (FR)/(F)*** AU (FR)**/ HD 1. del Private uddannelser på det finansielle område 4 Finansassistent AMU/ GFU* 3 HHX * Grundlæggende Finansuddannelse ** Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning *** HD 2. del i finansiel rådgivning (FR) eller finansiering (F) Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 6 Selvom der nu er flere sammenhænge mellem uddannelserne end tidligere, er der stadig plads til forbedringer, særligt på det videregående område. For finanssektorens vedkommende er der især brug for bedre sammenhænge mellem private og offentlige uddannelser samt mellem finansielle og ikke-finansielle uddannelser, så studerende kan veksle mellem dem uden at skulle starte forfra eller gå større omveje for at videreuddanne sig.

7 Øget samspil mellem offentlige og private uddannelser Mange virksomheder benytter private uddannelsestilbud, når de skal efter- og videreuddanne deres medarbejdere. I den finansielle sektor er dette en udbredt tendens. Det skyldes bl.a., at uddannelserne i det offentlige system ikke er erhvervsrettede nok og ikke kan tilpasses hurtigt nok, når virksomhedernes behov for kompetencer ændrer sig som følge ny lovgivning, digitalisering mv. Bedre anerkendelse af private uddannelser i det offentlige uddannelsessystem er et godt sted at starte, hvis vi skal have mere uddannelse for pengene. Det er spild af ressourcer, hvis man skal lære det samme to gange. Bedre anerkendelse og merit vil også give et mere fleksibelt uddannelsessystem, som kan reagere hurtigt på skiftende kompetencebehov. Manglende anerkendelse af kompetencer virker demotiverende for den enkeltes incitament til at læse videre, få formel anerkendelse af sit reelle kompetenceniveau og søge nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Det holder uddannelsesniveauet i Danmark unødigt nede og danske virksomheder går glip af en mere velkvalificeret og omstillingsparat arbejdsstyrke. Potentialet i at anerkende private uddannelser, og dermed videreuddanne personer fra det kompetenceniveau, de allerede har, kan udfoldes mere. FA har følgende forslag til, hvordan det kan ske: Kvalifikationsrammen udvides Brancherettede private uddannelser skal have mulighed for at blive indplaceret i kvalifikationsrammen. En indplacering kan bidrage til sammenhæng, fleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse i uddannelsessystemet. Det er imidlertid vigtigt, at en indplacering af private uddannelser i kvalifikationsrammen sker efter klare og troværdige kriterier og metoder. Sådanne kriterier kan fx være: Dokumenteret arbejdsmarkedsrelevans og anerkendelse i branchen Baseret på dialog med og efterspørgsel fra branchen Solid kvalitetssikring af uddannelsen Anvendelse af 7-trins skalaen og ECTS Læringsudbytte beskrevet i forhold til viden, færdigheder og kompetencer At uddannelsen fører til et bevis med klare kriterier for udstedelse Eksternt censorkorps På de områder, hvor der er udviklet en kvalifikationsramme på sektorniveau Sectoral Qualification Framework (SQF) kan denne bruges til at indplacere private uddannelser i kvalifikationsrammen og fungere som et oversættelses- og vurderingsredskab. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 7

8 Akkreditering af private udbydere Mulighed for akkreditering af private udbydere kan medvirke til en mere effektiv og ensartet anerkendelse af private uddannelser. Akkrediteringsreformen åbnede ikke op for muligheden for akkreditering af private udbydere, men der kan alternativt etableres et parallelt akkrediteringssystem, som kan håndtere private udbydere. Bedre realkompetencevurdering og meritgivning Mulighederne for realkompetencevurderinger (RKV) og meritgivning skal udnyttes bedre. I dag er det den enkelte uddannelsesinstitution, der vurderer, hvilke realkompetencer der kan anerkendes og give adgang til uddannelser eller til at få godskrevet dele af uddannelser. Men traditioner og økonomisk incitamentsstruktur skaber barrierer for, at flere uddannelsesinstitutioner anerkender alle de relevante kompetencer, som en ansøger kommer med. Derfor kan vurderings- og anerkendelsesarbejdet med fordel samles et centralt og økonomisk uafhængigt sted, fx i en styrelse eller en akkrediteringsinstitution, hvor der i forvejen er stor viden om uddannelser. Det kan sikre: Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 8 Uafhængighed af økonomiske interesser Garanti for kvalitet, legitimitet og gennemsigtighed Ensartethed i vurderinger på tværs af uddannelsesinstitutioner Erfaringsindsamling, udvikling af standarder og effektivisering. Foto: Forsikringsakademiet

9 Erhvervsrettede universitetsbachelorer til arbejdsmarkedet For at sikre en tilstrækkelig stor, velkvalificeret og differentieret arbejdsstyrke i fremtiden er der behov for at udvikle mere erhvervsrettede bacheloruddannelser på universiteterne. Det skal gøre det attraktivt for virksomheder at ansætte dimittender, der er færdige allerede efter tre år på universitetet. Uddannelsen af erhvervsrettede bachelorer må ikke ske på bekostning af de lange videregående uddannelser. Der skal stadig uddannes kandidater med en femårig universitetsuddannelse, men derudover skal der uddannes bachelorer, som er klar til arbejdsmarkedet. Bachelorerne skal dække virksomhedernes behov for akademisk arbejdskraft, der ikke er nået toppunktet for specialisering endnu. I takt med at flere og flere unge tager en videregående uddannelse, vil der være et større antal, som påbegynder et universitetsstudie uden ambitioner om at studere i fem år. Disse unge skal have et alternativ, som er akademisk, men alligevel så erhvervsrettet, at det vil være en attraktiv baggrund for ansættelse i det private erhvervsliv. Den akademiske tilgang vil differentiere de erhvervsrettede universitetsbachelorer fra professionsbachelorer og dermed give dem andre jobmuligheder. Samtidig skal det være muligt for bacheloren at videreuddanne sig efter at have opnået erhvervserfaring. Derfor bør det retskrav, som sikrer nyuddannede bachelorer en fortrinsret til at blive optaget på kandidatuddannelsen, tages op til overvejelse. Retskravet må ikke udelukke andre bachelorer fra at komme ind på kandidatuddannelsen. En erhvervsrettet bacheloruddannelse skal altid give direkte adgang til kandidatuddannelser med relevans for den enkeltes karriere. Det skal ske uden at overliggeren sænkes, for kandidatuddannelserne skal naturligvis bevare deres høje niveau. Erhvervsretningen af universiteternes bacheloruddannelser skal udvikles i tæt samspil mellem universiteterne og aftagerne. Aftagerne involveres i indholdet af uddannelserne, og der kan fx indgås kontrakter mellem virksomheder og universiteter/studerende om praktikophold, opgaveskrivning hos virksomhederne o.l. Dette er også en model, som Produktivitetskommissionen anbefaler at overveje nærmere. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 9

10 Kandidatgrad på deltid i sammenhæng med jobbet Udbuddet af kandidatuddannelser bør så vidt muligt, og i det omfang det er relevant, tilrettelægges, så både fuldtidsstuderende på SU og deltidsstuderende kan tage uddannelserne. Det vil skabe en større sammenhæng mellem kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Det betyder i praksis, at uddannelserne skal organiseres, så det vil være let tilgængeligt for en person at tage en kandidatuddannelse ved siden af sit arbejde. På den måde vil en pause fra arbejdslivet ikke være en forudsætning for videreuddannelse til kandidatniveau. Deltidsmuligheden åbner op for, at bachelorer, som går direkte ud på arbejdsmarkedet, let kan vende tilbage til uddannelsessystemet og få kandidatgraden med. Deltidsmuligheden skal gælde for personer, der er i fuldtidsbeskæftigelse og ikke modtager SU. Et sted at starte kunne være at forbedre optagelsesmulighederne på enkeltfag. Tompladsordningen må ikke være en stopklods for kvalificerede personer, der søger ind på arbejdsmarkedsrelevante fag. For den studerende er det en fordel at kunne prøve kræfter med arbejdsmarkedet, inden man går i gang med kandidatdelen, hvor man typisk specialiserer sig. Med relevant erhvervserfaring har den studerende en bedre fornemmelse af, hvilke kompetencer der er behov for i det nuværende eller måske fremtidige ønskejob. For arbejdspladsen er der den fordel, at medarbejderen indhenter ny viden og udvikler kompetencer, som er direkte relevante for jobbet. Muligheden for kandidatuddannelse på deltid kan også motivere nogle studerende til at blive hurtigere færdige med bacheloruddannelsen og begynde i job. I dag er der mange studerende, der bliver forsinkede i deres studier, fordi de arbejder ved siden af, og det er ikke nødvendigvis i studierelevante job. For disse studerende kan det være bedre at komme hurtigere ud i et relevant job og så læse videre sideløbende med jobbet. Dette er også en model, som Produktivitetskommissionen anbefaler at overveje nærmere. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 10

11 To slags specialer: Et til erhvervsfolket og et til forskerspirerne Kandidaterne fra universiteterne skal være bedre forberedt på arbejdsmarkedets krav. Derfor skal der på flere uddannelser indføres et alternativ til det traditionelle speciale som afslutning på uddannelsen. Formen på det traditionelle speciale er ikke tidssvarende i forhold til mange af de funktioner, som akademikere i dag varetager på arbejdsmarkedet. Universitetsuddannelserne er ikke længere kun uddannelser for eliten. Samtidig er specialet nogle gange det, der forsinker studietiden. Derfor er det oplagt at se på en modernisering af specialet, så det medvirker til den fleksibilitet, som efterspørges i uddannelsessystemet, og de forventninger der er på arbejdsmarkedet. På de fleste studier er specialet primært en forberedelse til en forskerkarriere frem for en målrettet vej til erhvervslivet. Derfor skal de mange kandidater, der vil finde job uden for forskningsverdenen, have mulighed for at skifte specialet ud med en mere tidssvarende og målrettet afslutning i form af et erhvervsspeciale : Et erhvervsrettet valgfag kombineret med et projekt med inddragelse af en virksomhed. Den studerende vil få større incitament til at færdiggøre sit speciale til tiden, når der er en mere direkte sammenhæng mellem specialet og det arbejdsmarked, der venter forude. Samtidig får den studerende en bedre fornemmelse af forventningerne på en arbejdsplads, og det kan komme den studerende til gode i forbindelse med jobsøgning. Det vil med andre ord styrke den studerendes arbejdsmarkedsparathed. Der skal ikke være tale om en sænkning af niveauet, men om en modernisering af formen, så den matcher erhvervslivets behov. Erhvervsspecialet skal have en studiebelastning på 30 ECTS, ligesom det traditionelle speciale har i dag. De studerende, der stiler efter en karriere inden for forskning, skal fortsat kunne afslutte uddannelsen med det traditionelle speciale. En lignende model kendes også fra det amerikanske uddannelsessystem, hvor man kan afslutte med master by course eller master by thesis. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 11

12 Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 12 Foto: Campus Aarhus. Fotograf: Lars Kruse / AU Kommunikation

13 Produktivitetskommissionens anbefalinger FA har noteret sig Produktivitetskommissionens analyserapport 4 fra december 2013 med titlen Uddannelse og Innovation. Mange af anbefalingerne i denne rapport sigter direkte mod at styrke kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, og det kan FA bakke op om. FA støtter følgende anbefalinger: Uddannelsessøgende bør have et mere systematisk oplyst grundlag at træffe deres valg af uddannelse på. Studiesøgende bør gives væsentlig stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode muligheder for beskæftigelse og høj løn samt til at gennemføre studierne hurtigt. Optaget på uddannelser, hvorfra dimittender systematisk klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet, bør styres mere direkte fra statsligt hold. Uddannelsespolitikken bør fokusere på målsætninger for uddannelsernes kvalitet og for deres anvendelighed på arbejdsmarkedet. Styrings- og finansieringsmodellerne for de videregående uddannelser bør ændres radikalt, så uddannelsesinstitutionerne får klare mål for og tilskyndelser til at udbyde og levere kvalitet fremfor kvantitet, herunder fuldtidsstudier, lavt frafald samt høj beskæftigelse og gode indtjeningsmuligheder for dimittenderne. Kvalitetsvurderinger og evalueringer af uddannelser på baggrund af kvantitative nøgletal, herunder dimittenders beskæftigelsessituation og indkomst, bør foretages løbende og åbne op for sanktionsmuligheder. Det bør undersøges, om antallet af forskellige uddannelsesretninger med fordel kan beskæres, herunder hvad de mange uddannelser betyder for gennemsigtigheden, kvaliteten og omkostningerne i det danske uddannelsessystem samt for dimittendernes indkomst på arbejdsmarkedet. Giv os uddannelser, vi kan bruge,. Side 13 Foto: CBS/ Bjarke MacCarthy.

14 Forsidefoto: Københavns Universitet/ Heine Pedersen Finanssektorens Arbejdsgiverforening Amaliegade København K Tlf.: Februar 2014

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

NR. 2. Fremtidens finansansatte 5. Samspil giver merværdi 3. Uddannelsessystemet - 9 et overblik. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse

NR. 2. Fremtidens finansansatte 5. Samspil giver merværdi 3. Uddannelsessystemet - 9 et overblik. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse Samspil giver merværdi 3 Interview med to erhvervsakademirektorer om samspil med erhvervslivet. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse Inside ITU s aftagerpanel Fremtidens finansansatte 5 Forventningerne til

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning om godkendelse

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

E F T E R U D D A N N E L S E

E F T E R U D D A N N E L S E 2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i Finans

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0086/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i vurdering

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2011

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2011 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 211 1 Beskæftigelsesundersøgelse 211 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge og realkreditsektoren bliver fortsat mindre 4 Status quo hos forsikrings-

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer?

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer? TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer? KOMPETENCEUDVIKLING ER EN NATURLIG DEL AF VORES FORTSATTE SUCCES Nordjyske Bank har i de seneste år været igennem en større omstillingsproces,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 Anette Barnhøj Uddannelseschef Mobil 4013 4675 E-mail anje@tietgen.dk www.tietgen.dk/tkc www.tietgen.dk/tkc 2 Hvad

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 8 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL Tag en akademiuddannelse Uddannelsen tager udgangspunkt i din virkelighed, og undervisningen giver dig mulighed for aktivt at bruge din erhvervserfaring

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere