Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser"

Transkript

1 Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

2 Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud på, hvordan vi får bedre kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser. FA s medlemsvirksomheder omfatter penge- og realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, finans/it-virksomheder m.fl. De har lige som det øvrige videntunge erhvervsliv brug for kvalificeret arbejdskraft. Medarbejderne skal være veluddannede, omstillingsparate og have evnen til hurtigt at lære nyt. Kompetencebehovene i virksomhederne stiger, efterhånden som kunderne forventer mere, øget digitalisering ændrer arbejdsgangene og produkterne, og ny lovgivning strammer kravene. To ud af fem medarbejdere i finanssektoren har en uddannelse på videregående niveau, og andelen stiger, efterhånden som de ældre generationer går på pension og nye kræfter træder til. Nogle medarbejdere er uddannet inden for det finansielle område, mens andre har videregående uddannelser inden for fx jura, kommunikation eller it. Desuden har mange medarbejdere gennemført private videregående uddannelsesforløb, som ikke er fuldt ud anerkendt i det offentlige uddannelsessystem og derfor ikke inkluderet i opgørelser fra Danmarks Statistik. Udvikling i uddannelsesniveau for finansmedarbejdere % 90% 80% 70% 60% Lang videregående/forsker Mellemlang videregående Bachelorer 50% 40% 30% 20% 10% Kort videregående Erhvervsuddannelse Gymnasialt niveau Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 2 0% Grundskole Kilde: : Danmarks Statistik (RASU2), 2012: FA strukturstatistik suppleret med uddannelseskoder fra Danmarks Statistik. Anm: Tabellen oplyser færdiggjorte offentlige uddannelser. Igangværende uddannelse og privat uddannelse er ikke inkluderet. Medarbejdere med uoplyst uddannelse indgår ikke i figuren.

3 Det er afgørende for finanssektoren, at kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser er i top. FA har seks konkrete anbefalinger til forbedringer, som kan bidrage væsentligt til at nå dette mål: Uddannelser der matcher arbejdsmarkedets behov Øget fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet Øget samspil mellem offentlige og private uddannelser Erhvervsrettede universitetsbachelorer til arbejdsmarkedet Kandidatgrad på deltid i sammenhæng med jobbet To slags specialer: Et til erhvervsfolket og et til forskerspirerne. Disse anbefalinger er nærmere uddybet på de følgende sider. Derudover bakker FA op om en række af Produktivitetskommissionens anbefalinger i Uddannelse og Innovation. Analyserapport 4 fra december Disse anbefalinger er nævnt bagerst i denne pjece. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 3 Foto: Finanssektorens Uddannelsescenter

4 Uddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov Udbuddet af uddannelser skal matche behovet på arbejdsmarkedet både i kvantitet og kvalitet. Det kvantitative match sker, når antallet af uddannelser og optaget på de enkelte uddannelser opfylder en efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Det kvalitative match opnås, når indholdet af uddannelserne har et fagligt niveau og en relevans, der hurtigt kan omsættes til værdi på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for både den enkelte, erhvervslivet og samfundet som helhed, at studerende ikke uddannes til arbejdsløshed som følge af et overudbud af dimittender, eller fordi deres faglige niveau ikke er højt nok. En af de vigtigste pointer i Produktivitetskommissionens rapport om uddannelse er netop, at det danske videregående uddannelsessystem ikke lever op til disse krav. FA peger på flere konkrete tiltag, som kan fremme et bedre match mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet: Tættere dialog mellem udbydere og aftagere Universiteternes aftagerpaneler bør styrkes og inddrages mere i planlægningen og udviklingen af uddannelserne. De skal sammensættes strategisk og repræsentativt for de relevante arbejdsmarkeder, og de skal behandle reelle og relevante temaer i forhold til uddannelsernes kvalitet og relevans. På tilsvarende vis bør uddannelsesudvalg og bestyrelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler sikre bedre sammenhæng mellem aftagende sektorer og de udbydende uddannelsesinstitutioner. Øget udveksling af medarbejdere mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet Flere eksterne lektorer fra det relevante arbejdsmarked kan bruges i undervisningen og som censorer. Forskere og undervisere kan også i højere grad komme ud på det relevante arbejdsmarked, fx via korte eller længere praktikophold i virksomheder. Arbejdsmarkedsrelevante studieprojekter Uddannelserne bør i højere grad præges af studieprojekter baseret på helt konkrete problemstillinger i fx en virksomhed eller organisation, der er relevant for den pågældende uddannelse. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 4 Praksisnær specialisering Uddannelserne bør i større omfang give mulighed for valgfag og praktikophold uden for uddannelsesinstitutionen, så de studerende får bedre muligheder for at specialisere sig praksisnært og mod efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

5 Øget fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet Øget fleksibilitet og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem vil bidrage til et højere uddannelsesniveau og en mere kvalificeret og mobil arbejdsstyrke. Fleksibilitet og sammenhæng opnås ved, at enhver uddannelse giver adgang til næste uddannelsesniveau og ved at der gives mest muligt merit ved skift af uddannelse eller uddannelsesinstitution. Dermed vil de studerende og personer i arbejdsstyrken opleve færre blindgyder eller gentagelser af fag og eksaminer, uanset hvilken indgang i uddannelsessystemet de i sin tid har valgt. De studerende vil i højere grad kunne udnytte allerede tilegnede kompetencer og mere omkostningseffektivt kunne gennemføre nye uddannelser. Og arbejdsstyrken vil bedre kunne omstille sig til nye udfordringer og jobmuligheder. Foto: EA Lillebælt Øget fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet må ikke sænke det faglige niveau i uddannelserne. Det er vigtigt, at der fortsat stilles høje faglige krav til de studerende. Selvom der bør være flere indgange til en uddannelse, skal de studerendes indgangsniveau altid holdes højt og kun studerende, der har et reelt potentiale til at gennemføre uddannelsen, skal optages. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 5

6 Finanssektoren har gennem mange år arbejdet for et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem inden for det finansielle område. Det er sket via en tæt dialog med uddannelsesudbyderne og ved at tænke adgange, overgange og merit ind i uddannelserne, når de bliver udviklet eller revideret. Mange af disse erfaringer kan bruges i det øvrige uddannelsessystem. Det sammenhængende uddannelsessystem på det finansielle område Eksempler på sammenhænge Fuldtidsuddannelser Vekseluddannelser Det finansielle arbejdsmarked EQF 8 Ph.D. 7 Cand.merc., cand.act. o.l. Master i finans 6 5 HA o.l. Finansøkonom Finansbachelor HD 2.del (FR)/(F)*** AU (FR)**/ HD 1. del Private uddannelser på det finansielle område 4 Finansassistent AMU/ GFU* 3 HHX * Grundlæggende Finansuddannelse ** Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning *** HD 2. del i finansiel rådgivning (FR) eller finansiering (F) Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 6 Selvom der nu er flere sammenhænge mellem uddannelserne end tidligere, er der stadig plads til forbedringer, særligt på det videregående område. For finanssektorens vedkommende er der især brug for bedre sammenhænge mellem private og offentlige uddannelser samt mellem finansielle og ikke-finansielle uddannelser, så studerende kan veksle mellem dem uden at skulle starte forfra eller gå større omveje for at videreuddanne sig.

7 Øget samspil mellem offentlige og private uddannelser Mange virksomheder benytter private uddannelsestilbud, når de skal efter- og videreuddanne deres medarbejdere. I den finansielle sektor er dette en udbredt tendens. Det skyldes bl.a., at uddannelserne i det offentlige system ikke er erhvervsrettede nok og ikke kan tilpasses hurtigt nok, når virksomhedernes behov for kompetencer ændrer sig som følge ny lovgivning, digitalisering mv. Bedre anerkendelse af private uddannelser i det offentlige uddannelsessystem er et godt sted at starte, hvis vi skal have mere uddannelse for pengene. Det er spild af ressourcer, hvis man skal lære det samme to gange. Bedre anerkendelse og merit vil også give et mere fleksibelt uddannelsessystem, som kan reagere hurtigt på skiftende kompetencebehov. Manglende anerkendelse af kompetencer virker demotiverende for den enkeltes incitament til at læse videre, få formel anerkendelse af sit reelle kompetenceniveau og søge nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Det holder uddannelsesniveauet i Danmark unødigt nede og danske virksomheder går glip af en mere velkvalificeret og omstillingsparat arbejdsstyrke. Potentialet i at anerkende private uddannelser, og dermed videreuddanne personer fra det kompetenceniveau, de allerede har, kan udfoldes mere. FA har følgende forslag til, hvordan det kan ske: Kvalifikationsrammen udvides Brancherettede private uddannelser skal have mulighed for at blive indplaceret i kvalifikationsrammen. En indplacering kan bidrage til sammenhæng, fleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse i uddannelsessystemet. Det er imidlertid vigtigt, at en indplacering af private uddannelser i kvalifikationsrammen sker efter klare og troværdige kriterier og metoder. Sådanne kriterier kan fx være: Dokumenteret arbejdsmarkedsrelevans og anerkendelse i branchen Baseret på dialog med og efterspørgsel fra branchen Solid kvalitetssikring af uddannelsen Anvendelse af 7-trins skalaen og ECTS Læringsudbytte beskrevet i forhold til viden, færdigheder og kompetencer At uddannelsen fører til et bevis med klare kriterier for udstedelse Eksternt censorkorps På de områder, hvor der er udviklet en kvalifikationsramme på sektorniveau Sectoral Qualification Framework (SQF) kan denne bruges til at indplacere private uddannelser i kvalifikationsrammen og fungere som et oversættelses- og vurderingsredskab. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 7

8 Akkreditering af private udbydere Mulighed for akkreditering af private udbydere kan medvirke til en mere effektiv og ensartet anerkendelse af private uddannelser. Akkrediteringsreformen åbnede ikke op for muligheden for akkreditering af private udbydere, men der kan alternativt etableres et parallelt akkrediteringssystem, som kan håndtere private udbydere. Bedre realkompetencevurdering og meritgivning Mulighederne for realkompetencevurderinger (RKV) og meritgivning skal udnyttes bedre. I dag er det den enkelte uddannelsesinstitution, der vurderer, hvilke realkompetencer der kan anerkendes og give adgang til uddannelser eller til at få godskrevet dele af uddannelser. Men traditioner og økonomisk incitamentsstruktur skaber barrierer for, at flere uddannelsesinstitutioner anerkender alle de relevante kompetencer, som en ansøger kommer med. Derfor kan vurderings- og anerkendelsesarbejdet med fordel samles et centralt og økonomisk uafhængigt sted, fx i en styrelse eller en akkrediteringsinstitution, hvor der i forvejen er stor viden om uddannelser. Det kan sikre: Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 8 Uafhængighed af økonomiske interesser Garanti for kvalitet, legitimitet og gennemsigtighed Ensartethed i vurderinger på tværs af uddannelsesinstitutioner Erfaringsindsamling, udvikling af standarder og effektivisering. Foto: Forsikringsakademiet

9 Erhvervsrettede universitetsbachelorer til arbejdsmarkedet For at sikre en tilstrækkelig stor, velkvalificeret og differentieret arbejdsstyrke i fremtiden er der behov for at udvikle mere erhvervsrettede bacheloruddannelser på universiteterne. Det skal gøre det attraktivt for virksomheder at ansætte dimittender, der er færdige allerede efter tre år på universitetet. Uddannelsen af erhvervsrettede bachelorer må ikke ske på bekostning af de lange videregående uddannelser. Der skal stadig uddannes kandidater med en femårig universitetsuddannelse, men derudover skal der uddannes bachelorer, som er klar til arbejdsmarkedet. Bachelorerne skal dække virksomhedernes behov for akademisk arbejdskraft, der ikke er nået toppunktet for specialisering endnu. I takt med at flere og flere unge tager en videregående uddannelse, vil der være et større antal, som påbegynder et universitetsstudie uden ambitioner om at studere i fem år. Disse unge skal have et alternativ, som er akademisk, men alligevel så erhvervsrettet, at det vil være en attraktiv baggrund for ansættelse i det private erhvervsliv. Den akademiske tilgang vil differentiere de erhvervsrettede universitetsbachelorer fra professionsbachelorer og dermed give dem andre jobmuligheder. Samtidig skal det være muligt for bacheloren at videreuddanne sig efter at have opnået erhvervserfaring. Derfor bør det retskrav, som sikrer nyuddannede bachelorer en fortrinsret til at blive optaget på kandidatuddannelsen, tages op til overvejelse. Retskravet må ikke udelukke andre bachelorer fra at komme ind på kandidatuddannelsen. En erhvervsrettet bacheloruddannelse skal altid give direkte adgang til kandidatuddannelser med relevans for den enkeltes karriere. Det skal ske uden at overliggeren sænkes, for kandidatuddannelserne skal naturligvis bevare deres høje niveau. Erhvervsretningen af universiteternes bacheloruddannelser skal udvikles i tæt samspil mellem universiteterne og aftagerne. Aftagerne involveres i indholdet af uddannelserne, og der kan fx indgås kontrakter mellem virksomheder og universiteter/studerende om praktikophold, opgaveskrivning hos virksomhederne o.l. Dette er også en model, som Produktivitetskommissionen anbefaler at overveje nærmere. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 9

10 Kandidatgrad på deltid i sammenhæng med jobbet Udbuddet af kandidatuddannelser bør så vidt muligt, og i det omfang det er relevant, tilrettelægges, så både fuldtidsstuderende på SU og deltidsstuderende kan tage uddannelserne. Det vil skabe en større sammenhæng mellem kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Det betyder i praksis, at uddannelserne skal organiseres, så det vil være let tilgængeligt for en person at tage en kandidatuddannelse ved siden af sit arbejde. På den måde vil en pause fra arbejdslivet ikke være en forudsætning for videreuddannelse til kandidatniveau. Deltidsmuligheden åbner op for, at bachelorer, som går direkte ud på arbejdsmarkedet, let kan vende tilbage til uddannelsessystemet og få kandidatgraden med. Deltidsmuligheden skal gælde for personer, der er i fuldtidsbeskæftigelse og ikke modtager SU. Et sted at starte kunne være at forbedre optagelsesmulighederne på enkeltfag. Tompladsordningen må ikke være en stopklods for kvalificerede personer, der søger ind på arbejdsmarkedsrelevante fag. For den studerende er det en fordel at kunne prøve kræfter med arbejdsmarkedet, inden man går i gang med kandidatdelen, hvor man typisk specialiserer sig. Med relevant erhvervserfaring har den studerende en bedre fornemmelse af, hvilke kompetencer der er behov for i det nuværende eller måske fremtidige ønskejob. For arbejdspladsen er der den fordel, at medarbejderen indhenter ny viden og udvikler kompetencer, som er direkte relevante for jobbet. Muligheden for kandidatuddannelse på deltid kan også motivere nogle studerende til at blive hurtigere færdige med bacheloruddannelsen og begynde i job. I dag er der mange studerende, der bliver forsinkede i deres studier, fordi de arbejder ved siden af, og det er ikke nødvendigvis i studierelevante job. For disse studerende kan det være bedre at komme hurtigere ud i et relevant job og så læse videre sideløbende med jobbet. Dette er også en model, som Produktivitetskommissionen anbefaler at overveje nærmere. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 10

11 To slags specialer: Et til erhvervsfolket og et til forskerspirerne Kandidaterne fra universiteterne skal være bedre forberedt på arbejdsmarkedets krav. Derfor skal der på flere uddannelser indføres et alternativ til det traditionelle speciale som afslutning på uddannelsen. Formen på det traditionelle speciale er ikke tidssvarende i forhold til mange af de funktioner, som akademikere i dag varetager på arbejdsmarkedet. Universitetsuddannelserne er ikke længere kun uddannelser for eliten. Samtidig er specialet nogle gange det, der forsinker studietiden. Derfor er det oplagt at se på en modernisering af specialet, så det medvirker til den fleksibilitet, som efterspørges i uddannelsessystemet, og de forventninger der er på arbejdsmarkedet. På de fleste studier er specialet primært en forberedelse til en forskerkarriere frem for en målrettet vej til erhvervslivet. Derfor skal de mange kandidater, der vil finde job uden for forskningsverdenen, have mulighed for at skifte specialet ud med en mere tidssvarende og målrettet afslutning i form af et erhvervsspeciale : Et erhvervsrettet valgfag kombineret med et projekt med inddragelse af en virksomhed. Den studerende vil få større incitament til at færdiggøre sit speciale til tiden, når der er en mere direkte sammenhæng mellem specialet og det arbejdsmarked, der venter forude. Samtidig får den studerende en bedre fornemmelse af forventningerne på en arbejdsplads, og det kan komme den studerende til gode i forbindelse med jobsøgning. Det vil med andre ord styrke den studerendes arbejdsmarkedsparathed. Der skal ikke være tale om en sænkning af niveauet, men om en modernisering af formen, så den matcher erhvervslivets behov. Erhvervsspecialet skal have en studiebelastning på 30 ECTS, ligesom det traditionelle speciale har i dag. De studerende, der stiler efter en karriere inden for forskning, skal fortsat kunne afslutte uddannelsen med det traditionelle speciale. En lignende model kendes også fra det amerikanske uddannelsessystem, hvor man kan afslutte med master by course eller master by thesis. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 11

12 Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 12 Foto: Campus Aarhus. Fotograf: Lars Kruse / AU Kommunikation

13 Produktivitetskommissionens anbefalinger FA har noteret sig Produktivitetskommissionens analyserapport 4 fra december 2013 med titlen Uddannelse og Innovation. Mange af anbefalingerne i denne rapport sigter direkte mod at styrke kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, og det kan FA bakke op om. FA støtter følgende anbefalinger: Uddannelsessøgende bør have et mere systematisk oplyst grundlag at træffe deres valg af uddannelse på. Studiesøgende bør gives væsentlig stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode muligheder for beskæftigelse og høj løn samt til at gennemføre studierne hurtigt. Optaget på uddannelser, hvorfra dimittender systematisk klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet, bør styres mere direkte fra statsligt hold. Uddannelsespolitikken bør fokusere på målsætninger for uddannelsernes kvalitet og for deres anvendelighed på arbejdsmarkedet. Styrings- og finansieringsmodellerne for de videregående uddannelser bør ændres radikalt, så uddannelsesinstitutionerne får klare mål for og tilskyndelser til at udbyde og levere kvalitet fremfor kvantitet, herunder fuldtidsstudier, lavt frafald samt høj beskæftigelse og gode indtjeningsmuligheder for dimittenderne. Kvalitetsvurderinger og evalueringer af uddannelser på baggrund af kvantitative nøgletal, herunder dimittenders beskæftigelsessituation og indkomst, bør foretages løbende og åbne op for sanktionsmuligheder. Det bør undersøges, om antallet af forskellige uddannelsesretninger med fordel kan beskæres, herunder hvad de mange uddannelser betyder for gennemsigtigheden, kvaliteten og omkostningerne i det danske uddannelsessystem samt for dimittendernes indkomst på arbejdsmarkedet. Giv os uddannelser, vi kan bruge,. Side 13 Foto: CBS/ Bjarke MacCarthy.

14 Forsidefoto: Københavns Universitet/ Heine Pedersen Finanssektorens Arbejdsgiverforening Amaliegade København K Tlf.: Februar 2014

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

NR. 2. Fremtidens finansansatte 5. Samspil giver merværdi 3. Uddannelsessystemet - 9 et overblik. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse

NR. 2. Fremtidens finansansatte 5. Samspil giver merværdi 3. Uddannelsessystemet - 9 et overblik. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse Samspil giver merværdi 3 Interview med to erhvervsakademirektorer om samspil med erhvervslivet. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse Inside ITU s aftagerpanel Fremtidens finansansatte 5 Forventningerne til

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

FA og uddannelsespolitikken. Uddannelse giver vækst. Videreuddannelse. Certificering. Gode bud til regeringens. vækstforum s. 4

FA og uddannelsespolitikken. Uddannelse giver vækst. Videreuddannelse. Certificering. Gode bud til regeringens. vækstforum s. 4 FA og uddannelsespolitikken Fra folkeskole til arbejdsmarked s. 2 Uddannelse giver vækst Gode bud til regeringens vækstforum s. 4 Videreuddannelse Finansuddannelser hænger sammen s. 6 Certificering Regeringen

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Finansøkonomerne i den finansielle sektor

Finansøkonomerne i den finansielle sektor Finansøkonomerne i den finansielle sektor INDHOLD INDLEDNING 3 Rapportens væsentligste konklusioner 4 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR 5 Den demografiske udfordring: Flere ældre

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

AUG 2014. N R. 2. I S S N 2 24 6-7378 TEMANUMMER. Uddannelse

AUG 2014. N R. 2. I S S N 2 24 6-7378 TEMANUMMER. Uddannelse NU AUG 2014. N R. 2. I S S N 2 24 6-7378 TEMANUMMER Uddannelse Mariane Dissing, adm. dir. FA Rundt om uddannelse i finans Der er opstået et underligt paradoks på det danske arbejdsmarked. Til trods for

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE. VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE. VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Voksen VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILVOKSEN MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE LYNGVEJ 19 4600 KØGE

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Student GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILSTUDENT MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter Flere dimittender til den private sektor Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter 2 Denne publikation er udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Akademikerne

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0127 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Europa opruster. Plads til de unge. Markante skift i uddannelsesmønstret. De starter ikke alle som elever. Der skal både uddannes medarbejdere

Europa opruster. Plads til de unge. Markante skift i uddannelsesmønstret. De starter ikke alle som elever. Der skal både uddannes medarbejdere Plads til de unge Der skal både uddannes medarbejdere og ansattes unge s. 2 De starter ikke alle som elever Der arbejder både automekanikere og Europa opruster En rapport siger, at kravene til uddannelse

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL Tag en akademiuddannelse Uddannelsen tager udgangspunkt i din virkelighed, og undervisningen giver dig mulighed for aktivt at bruge din erhvervserfaring

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov

Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Møde i Vækstforum den 21. januar

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere