LANG HISTORIE s. VIII.

Transkript

1 PROBLEMFORMULERING s. I. FORORD: TERAPIREBET - SKITSE TIL EN KRITIK AF TERAPIBEHANDLINGEN S. II. INDHOLDSFORTEGNELSE S. III. INDLEDNING: KORT OM EN MEGET --- LANG HISTORIE s. VIII. KAPITEL 1: HVAD ER TERAPI? OPARBEJDNINGEN AF ET BEGREB OM GENSTANDEN FOR TERAPI S e~ qordisk knude s. 1; 1.l: Et vue udi terapi set som fænomen s fænomenbeskrivelse af terapi s. 6; - terapibestemmelser s. 7; - genstandsreference: d& som aktiviteten retter sig imod s. 11; - middelreference: det som anvendes til genstanden s. 16; - erkendelsesinteresse-reference: perspektivet med aktiviteten s : Om knomenet -- terapi som genstand for erkendelse:!,~ rapi som bestemt form for selvbevægelse s. 31., I I 1 '- - fra fænomenbeskrivelse til famomenbestemmelse s den gordiske knude og dens teoretiske ophævelse. Prak- si sform og forholdet til andre genstande: bearbejdnings- form fra individsiden og reproduktionsform fra samfunds- siden s. 57; - den samfundshistoriske udviklingssammen- hæng som overgribende medium for analysen af terapi s. 59. i 1.3: Etvueindi terapi: terapi som felt s ~. - terapi som form for social praksis: praksisform s. 37; - karakteristika for den teraperede dimension s. 38; - karakteristika for den sociale dimension s. 38; - om forholdet mel1 em den teraperede dimension og den sociale dimension s : - Terapi som historisk udviklet realitet s fra overbegreb til kategoriel oparbejdning s. 44; - om forholdet mellem det konkrete og det abstrakte; og om udvilingsforholdet mellem alment og enkelt s. 46; - et begreb om terapi: terapi som lidelsesbemestring s. 54. KAPITEL 2: KAPITALISMEN -- : STATSSAMFUNDSHISTORIE. OG FREPIMEDGJORT FORM FOR VERDENSHISTORIE - s : Marxismens identitet: videnskabelig socialisme. Og - et videnskabsfilosofisk begreb herfor: dialektisk - marxisme s bevidsthedsfilosofi? s. 65; - ikke-marxistiske marxismefortolkninger s. 68; - praksisfilosofi s. 71; - ekskurs om menneskebegrebet hos L. S-we s. 74; - ekskurs slut s. 76; - magtbegrebet hos Marx s. 77; - magtproblemet 1: fremmedg0relse s. 78; - magtproblemet 2: staten s. 84; - magtproblemet 3: fetich s. 92; - opsummering af Marx' magtbegreb og af den dermed forbundne samfundshi stori e- bestemmelse s te-

2 2.2: M a r x i s m i - Marx og datiden s. 104; - magtens perspektiviske ophævelse eller endnu en nydannelse i formen verdensstat s. 106; - videnskab og ideologi s. 111; - ideologi s. 114; - videnskabsbegrebet på ny s. 117; - metodologisk opsummering s KAPITEL 3: SAMFUNDSHISTORIEN -. SOM MENNESKELIG EKSISTENSOPRETHOLDELSE: KAPITEL 4: SAMFUNDSMÆSSIG SUBJEKTIVITET OG INDIVIDUEL SUBJEKTIVITET SOM SELVSAMPUNDSMÆSSIGG0RELSE s afgrænsning af ~roblemstil.ling s. 128; - kvalitative former for det psykisk e i organi sme-amverdens forholdets I historiske udvikling s. 129; 3.1: Antropogenesen: overgangen fra naturhistorie til samfundshistori e s udviklingen af manipulatiansevne med midler, og individuali ser et socialkontakt i de tropi ske regnskove ( f arste analyseskridt) s. 133; - udviklingsmodsigelser i steppebiotopen: tobenethed og aflastet brug af hænder; udviklingen af læreevnen (andet analyseskridt) s. 134; - mål-midd el -omvendingen gennem social værk t0jsfremstilling via dets inddragelse i funktionsdelte aktiviteter i den almengjorte forsorg (tredje analyseskridt) s. 137; - udviklingen af den sociale værkt0jsbrug til samfundsmssigt arbejde gennem dominansvekslen af ylogenesen til dominans af den samfundsmssigt-histori sk e udvikling (fjerde analyseskridt) s. 141; - metodisk mellembemrkning: kritik af Holzkamp I s. 142; - slut på metodisk mellembemrkning I s. 149; - teoretisk slutbemrkning : kritik af Holzkaw II s : Samfundsformen for menneskelig livsopretholdelse: kollektiv og personlig - selvbestemmelse s samfundspolen i individ-samfunds-forholdet s. 165; - individ-polen i individ-samfiinds-forholdet s. 169; - forholdet mellem individ og samfund - en slags opsummering; og dets perspektiviske reproduktionslogik s : Terapi- som kollektiv varetagelse af personlig lidelse: lidelsesbemestring s. 186; - terapis funktionelle placering i samfundsformen for livsopretholdelse s. 187; - modsigelsen mellem sundhed og sygdom biologisk set s. 188; - naturhistoriske forformer for lidelsesbemestring: sygdomsovervindelse og sygdomsbehandling s. 192; - samfundsn~ssig betingethd, kollektiv social belastning, individuel overbelastning og forbund om personlige symptomer: lidelsesbemestring som kollektiv varetagelse af personlig lidelse s SAMFUNDSHISTORISKE FORMER FOR TERAPI: TVANGSOVERVINDELSE OG AFMAGTSOVERVINDELSE S : Klassesamfundsformen for terapi : tvangsovervindel se s. 220.

3 I - terapi vinder nye træk: tvangsovervindeise som enkeitstående lidelsesbemestring gennem egn e klassebeting elser s. 226; - slavesamfundets oplosning s. 229; - feudalismens oplosning s. 232; 4.2: Kapital formen for terapi: afmagtsovervindelse s hidtidige begrænsninger i samfundshistorieanalysen s. 241 ; - afgrænsning af kommende genstandsfelt s. 242; - kapitalismens udvikling og reproduktion s. 243; - samfundsmssige instanser for individu el1e reproduktionsproblemer under kapitalismen s. 252; - individets eksistens i den politiske 0konomi s. 255; - terapi vinder nye træk: afmagtsovervindeise som offentlig bemestring af privat produceret lidelse s. 260; - afrunding s KAPITEL 5: TERAPIREBET SOM SÆRLIG KAPITALFORM FOR TERAPI: PSYKISK LIDEL- SESBEMESTRING s : Det psykisk es afgrænsning som selvstændig kapital form fra samfundsform til kapitalisme s. 272;,. - - samfundsform: muligheden for brudt fællesproces med konsekvensen af isolation, spaltning og ressou rcefattig restriktiv losning på den brudte fællesproces. Og psykisk lidelsesbemestring som ko11 ektiv og personlig i solation: samfundsmssig afmagt s. 272; - klassesamfundsform: kollektiv inderliggjort fremmedbestemthed. Og psykisk lidelsesbemstring som socialt og individuelt fjendskab: klassemssig afmagt s. 277; - kapital formen: fordoblet fremmedbestemt produktion af livsforholden e. Og psykisk lidelsesbemestring som samfundsmssig og individuel instrumentalisme: kollektiv afmagt s. 284; - logikken i psykisk lidelsesbemestring under kapitalismen: terapirebet som personliggjort afmagt og dets udvidede reproduktionsformer af kollektivt selvfjendskab og samfundsmssiggjort i solation s : Terapirebet som praksisform og som selvbestemmende ar- bejdsvirksomhed s. 294;,, 1 i - terapi rebet som praksisform: social varetagelse af afmagt gennem personliggjort afmagtsbemestring s. 294; - terapirebet som selvbestemmende arbejdsvirksomhed: selvneg ering som skridtvis generobring a f de samfundsmssig e livsbetingelser '(a f social som psykologisk art) s. 296; - om den videre vej md det konkrete: realiteten terapi fænomenet s KAPITEL 6: RESTRIKTIVE TERAPEUTISKE LOGIKKER: DEN SOCIAL-ORIENTEREDE, DEN PERSON-ORIENTEREDE OG DEN PRIVAT-EKSISTENTIELLE UDVIK- LINGSBEVÆGELSE s terapirebet og udviklingen af selvbestemmelse s. 301; - restriktive terapitendenser s. 304; 6.1: Den social-orienterede udviklingsbevægelse i psykiatrien: behandling som indespærringsst~tte, og som et nodvendigt livsrum i den samlede statslige livsopretholdel- sesproces s. 309;

4 - det psykiatriske sygehusvæsens historie op til idag, de afsindige som syge; anstaltpsykiatriens udvikling; og dennes begyndende integration i det somatiske sygehusvæsen på den ene side, og distriktspsykiatriske bestrtebelser på den anden side s. 309; - psykiatri som varetagelse af behandlingsbehovet for mennesker med psykiske lidelser: diagnostik og behandling s. 31 6; - psykiatrisk diagnostik s. 316; - psykiatrisk behandling. Og psykoterapi som en af flere påvirkningsmetoder s. 319; - forholdet mellem psykiatrisk diagnostik og behandling: et paradoks s. 320; - afsluttende om forholdet mellem bmrne-, ungdoms- og vok senpsykiatrien s. 326; - livsopretholdelse gennem terapi? s. 328; - terapi fænomenets terapibestemmelse på ny s : Den person-orienterede udviklingsbevægelse i Freuds psykoanalyse: terapi som forandringshjælp, og som et muligt livsrum i den kapitalistiske overlevelsespro- ces s. 336; - centrale bestemmelser i den psykoanalytiske teori s. 339; - begrebet om massepsyken: 1. fase s. 342; - 2. fase s. 345; - massepsykens historiske opl~sning og stadfæstelse s. 347; - opsummerende om psykoanalysens grundstruktur: psykoanalysen som ubegrebet tredje virk eligh edsinstans s. 349; - psykoanalysen som terapeutisk proces: person-orienteret udvikling gennem opgivelse af eget samfundsmssige perspektiv til fordel for sig selv under betingelserne s : Den privat-eksi stenti el1 e udviklingsbevægelse: behandling og t e r a p i behand- linqsterapeutisk blålys s. 357; - terapiin flation og in flation i terapi som livsbemestringsmetode s. 361; - de institutionelle rammer for terapi s. 361; - forvaltningen af den terapeutiske praksis s. 363; - karakteren af terapeutiske problemer s : Terapibevægelsen; terapi som rummet for menneskelig udvikling s terapi som sundhed inden for og på trods af et sygt samfund s. 369; - terapi som kollektiv styring s. 377; - terapi som teknik til at handle nutidigt i overensstemmelse med sig selv og situationen s : Behandl erbevægelsen: behandling som reetablering af "tabt" privatforms liv s : Privat-eksistenti el terapibehandling : indre-ydre herskabskontrollerende bwægelsesforandring af den teraperedes sociale livssituation s. 398.

5 KAPITEL 7: TERAPIREBET - SKITSE TIL EN KRITIK AF TERAPIBEHAND- LINGEN s terapibehandling som ideologi s. 407; - kritik af kritikken s. 408; - almengnrelsesduelige forhold i terapirebet s. 413; - A) praksisformsteori som kooperativt udviklingsgrundlag for specifik arbejdsvirksomhed s. 416; - B) fnrste modsigelse i terapirebet: forbund om situationen og forhandling om en bestemt påvirkning af den bernrte s. 419; - C) anden modsigelse i terapirebet: problem-oparbejdning gennem perspektivsætten på lnsning af situationens problem og kooperation om hinandens standpunkter s. 426; - D) tredje modsigelse i terapirebet: kooperativ problemudvikling gennem forbund om målsetningsprocessen og forhandling om overgang dertil s. 429; - perspektiver i teori om terapirebet s BILAG I - IV S ' LITTERATURLISTE S