Klagerens ansøgning af 13. januar 1995 til Finanstilsynet har bl.a. følgende indhold:

Transkript

1 Kendelse af 25. marts Udlevering af fortrolige oplysninger til et universitet godkendt på vilkår. Betydningen af økonomiske og ressourcemæssige hensyn for udleveringen henvist til Erhvervsministeriet. Bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 1. (Merete Cordes, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen) Ved skrivelse af 2. juni 1995 har K klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse senest af 23. maj 1995 (j.nr ) har afslået en anmodning om udlevering af visse oplysninger om danske pengeinstitutter til brug for et forskningsprojekt. Klagerens ansøgning af 13. januar 1995 til Finanstilsynet har bl.a. følgende indhold: "Jeg skal hermed ansøge Finanstilsynet om adgang til følgende oplysninger: (1) Opdelingen i udlån til det offentlige, udlån til erhverv og udlån til private, identificeret ved pengeinstituttets registreringsnummer. Oplysningerne ønskes for 1991 og 1993, idet 1992 tidligere er leveret. (2) Antal afdelinger excl. hovedsædet samt antal ansatte omregnet til heltidsbeskæftigede for årene samt 1993, idet oplysningerne for tidligere er leveret. Det er vores hensigt dels at foretage en tidsserieanalyse for perioden 1985 til 1993 og dels at foretage en opsplitning af udlån i privat og erhverv for perioden 1991 til Vi offentliggør ikke resultater eller data, der muliggør identifikation af oplysninger, som er fortrolige." I skrivelsen af 23. maj 1995 fastholdt Finanstilsynet et tidligere den 10. maj 1995 meddelt afslag, idet tilsynet af ressourcemæssige årsager samt fortrolighedshensyn ikke så sig i stand til at efterkomme anmodningen. Af klagen af 2. juni 1995 til Erhvervsankenævnet fremgår bl.a. følgende: " Igennem en årrække har jeg samarbejdet med en gruppe internationalt anerkendte forskere fra Norden vedrørende analyser af den nordiske pengeinstitutsektors struktur, herunder måling af pengeinstitutternes effektivitet. Vi finder, at forskningsprojektet er af stor samfundsmæssig interesse ikke blot i Danmark og i de øvrige nordiske lande, men også på internationalt niveau. Som led i projektet har der været behov for visse oplysninger, som vi har fået fra blandt andre Finanstilsynet, og som for visse oplysningers vedkommende har været fortrolige. Finanstilsynet har hidtil være meget behjælpelig med at fremskaffe disse oplysninger, men vedrørende nogle andre år end dem, jeg nu har anmodet om.

2 Samarbejdet med Finanstilsynet om fremskaffelse af oplysninger startede medio betingelserne for anvendelse af oplysningerne i forskningsprojektet har især været fortrolig behandling af oplysningerne Disse betingelser er naturligvis blevet overholdt Til brug for Erhvervsankenævnets behandling af sagen finder jeg anledning til at anføre følgende: 1) Jeg formoder, at situationen er omfattet af Forvaltningslovens 28, stk. 3, da der er tale om udlevering af andre fortrolige oplysninger end rent private fra én myndighed til en anden. Derfor finder 31 anvendelse, og Finanstilsynet forpligtes til at udlevere oplysningerne såfremt videregivelsen ikke påfører dem et merarbejde, der væsentligt overstiger min interesse i at få oplysningerne. 3) På baggrund af de nordiske banksektorers alvorlige kriser, den fortsatte integration af bankmarkeder i de forskellige lande, den øgede konkurrence i banksektoren samt det i Danmark vigende indtjeningsgrundlag i pengeinstitutsektoren finder vi, at forskningsprojektet er af stor samfundsmæssig og offentlig interesse. Det samme synspunkt deles af Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, samt af Nordiska Ekonomiska Forskningsrådet (dvs. Nordisk Ministerråd), som har støttet forskningsprojektet økonomisk. 5) Forskergruppen består udover mig selv af A (professor ved Universitetet i Oslo, medlem af Det Økonomiske Råd i ), B (Forskningschef i Norges Bank), C (professor ved Handelshøjskolen i Göteborg) samt D (forsker ved Finlands Bank). De implicerede forskere har alle stor erfaring med håndtering af fortrolige oplysninger, og vi er indstillet på at efterkomme eventuelle specielle forholdsregler, som Finanstilsynet måtte kræve. De fortrolige data har kun været placeret på min egen edb-maskine. 7) Det er helt afgørende for projektet, at danske data indgår i samme omfang som data fra de øvrige nordiske lande, da projektet netop vedrører en sammenligning mellem landene. " I den af Erhvervsankenævnet indhentede redegørelse fra Finanstilsynet af 5. oktober 1995 hedder det bl.a.: "Sagsforløb:

3 K, Aarhus Universitet, har ved flere lejligheder henvendt sig til Finanstilsynet for levering af regnskabsoplysninger vedrørende pengeinstitutter, på EDB-medie. K har således fået leveret tilsynets årsberetninger fra 1989, 1990 og 1991 på diskette. Årsberetningerne udarbejdes på EDB-medie i tilsynet, hvorefter den sendes til et trykkeri for udgivelse i bogform. Det har således ikke krævet større tekniske ressourcer i tilsynet at levere disse oplysninger, og der har ikke været tale om fortrolige oplysninger. Ved skrivelse af 27. marts 1993 anmodede K om levering af fortrolige oplysninger vedrørende fordelingen af pengeinstitutternes udlån til erhverv og til private. Efter tilsynets telefoniske henvendelse præciseredes, at oplysningerne ønskedes for hvert enkelt pengeinstitut ultimo 1992, specificeret også på udlån til det offentlige, og leveret på diskette. Ved tilsynets skrivelse af 3. juni 1993, leveredes de oplysninger K havde anmodet om, idet der udtrykkeligt blev gjort opmærksom på, at oplysningerne var fortrolige. Efter en telefonisk henvendelse fra K leverede tilsynet, ved skrivelse af 2. december 1993, yderligere regnskabsoplysninger til K. Oplysningerne vedrørte antallet af afdelinger samt antallet af medarbejdere opgjort for hvert enkelt institut for årene 1990 til Oplysningerne vedrørende antallet af afdelinger er ikke offentliggjorte, mens oplysningerne vedrørende antallet af medarbejdere oplyses i pengeinstitutternes årsregnskaber. Oplysningerne leveredes efter samme retningslinjer, som i tilsynets skrivelse af 3. juni Ved skrivelse af 13. januar 1995 anmodede K om yderligere oplysninger vedrørende fordelingen af pengeinstitutternes udlån til det offentlige, erhverv og private. Oplysningerne ønskedes for 1991 og 1993 og specificeret på hvert enkelt institut. Endvidere ønskedes oplysninger vedrørende antal afdelinger samt antal medarbejdere, for årene 1985 til 1989 samt for 1993, specificeret på hvert enkelt institut. Kun oplysningerne vedrørende antal medarbejdere oplyses i pengeinstitutternes årsregnskaber. Ved skrivelse af 10. maj 1995 afslog tilsynet, at efterkomme K's anmodning af 13. januar 1995 om levering af regnskabsoplysninger. Ved skrivelse af 23. maj 1995 fastholdt tilsynet sin afgørelse af 10. maj Ved skrivelse af 8. juni 1995 gjorde K opmærksom på, at sagen var indbragt for Erhvervsankenævnet. K tilbød at trække sagen tilbage, såfremt tilsynet leverede oplysningerne vedrørende antal medarbejdere og antal afdelinger. Baggrunden for levering af oplysninger:

4 Finanstilsynet udleverer som hovedregel ikke regnskabsoplysninger af nogen art vedrørende pengeinstitutter, heller ikke til pengeinstitutsektoren, idet den offentlige adgang til regnskabsoplysningerne er i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. bank- og sparekasselovens 36, stk. 3. Undtagelser fra denne regel er tilsynets beretning, pressemeddelelser og lignende. Endvidere har Finanstilsynet generelt ikke ressourcer til besvarelse af henvendelser, der ikke kommer fra pengeinstitutsektoren eller har sektoren som part. K anmodede ved skrivelse af 27. marts 1993 om levering af visse fortrolige oplysninger, til brug for et forskningsprojekt om produktiviteten i den nordiske pengeinstitutsektor. Tilsynet fandt, at forskningsprojektet kunne have tilsynsmæssig interesse. Endvidere fandtes projektet at være seriøst og omfanget af oplysningerne at være begrænsede- Derfor besluttede tilsynet at gøre en enkeltstående undtagelse fra ovenstående hovedregel og leverede oplysningerne ved skrivelse af 3. juni Ved K's efterfølgende telefoniske henvendelse om levering af yderligere oplysninger, fik tilsynet det indtryk, at oplysningerne skulle anvendes i forbindelse med de oplysninger som blev leveret 3. juni 1993 og var nødvendige for færdiggørelsen af dette arbejde. Omfanget af oplysningerne var dog noget større end ved leveringen af 3. juni Oplysningerne blev leveret ved skrivelse af 2. december Tilsynet har i første halvår af 1994 fået tilsendt et eksemplar af det skrift, der var resultatet af arbejdet med ovenstående oplysninger. K anmodede ved skrivelse af 13. januar 1995 om yderligere oplysninger. Omfanget af oplysninger var noget større end tidligere, da de omfattede en længere periode. Således kan tilsynet ikke levere oplysninger for 1985, idet disse ikke findes på EDBmedie i tilsynet. Tilsynet havde endvidere håbet, at forskningsprojektet kunne have tilsynsmæssig interesse, men dette viste sig, med modtagelsen af skriftet i 1994, ikke at være tilfældet. Tilsynet afslog derfor med skrivelse af 10. maj 1995 K's anmodning om levering af yderligere regnskabsoplysninger, da tilsynet ikke ønskede at levere fortrolige oplysninger til et forskningsprojekt uden tilsynsmæssig interesse, og da tilsynet af ressourcemæssige årsager ikke ønskede at levere fortrolige oplysninger til et forskningsprojekt uden tilsynsmæssig interesse, og da tilsynet af ressourcemæssige årsager ikke ønskede at levere fortsatte og stadigt større mængder regnskabsoplysninger. Regnskabsoplysninger offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og såfremt der ønskes yderligere oplysninger, må disse frembringes direkte fra pengeinstitutterne eller fra Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening eller lignende.

5 K's anmodning af 27. marts 1993 og efterfølgende telefoniske samtaler gav ikke tilsynet anledning til at tro andet end, at projektet kun havde behov for de i denne skrivelse nævnte regnskabsoplysninger - i hvert fald fra tilsynet - og projektet derfor var tids- og omfangsmæssigt begrænset. Ved K's efterfølgende telefoniske henvendelse om levering af yderligere oplysninger, blev tilsynet bibragt den opfattelse, at der var tale om nødvendige oplysninger til færdiggørelse af det begrænsede projekt. Det blev endvidere oplyst K telefonisk, at han ikke nødvendigvis kunne forvente fremtidige leverancer. Klageren anfører i skrivelsen af 2. juni 1995, at anmodningen om udlevering af fortrolige oplysninger er omfattet af forvaltningslovens 28, stk. 3. Denne bestemmelse vedrører udlevering af fortrolige oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder. Det er Finanstilsynets opfattelse, at Afdeling for Virksomhedsledelse under Aarhus Universitet, ved sin varetagelse af forskningsopgaver ikke kan karakteriseres som en forvaltningsmyndighed. Forvaltningslovens 28, stk. 3 indeholder således ikke hjemmel til videregivelse i den foreliggende situation. De af klageren ønskede oplysninger er kommet i Finanstilsynets besiddelse som led i tilsynsvirksomheden. Oplysningerne er således omfattet af 50b i lov om banker og sparekasser m.v. og som følge deraf undtaget fra retten til aktindsigt jf. offentlighedslovens 14. Endelig skal tilsynet anføre, at forvaltningslovens 27 alene vedrører tavshedspligt, og bestemmelsen ses ikke at indeholde hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger. Finanstilsynet skal på baggrund af det ovenfor anførte om ressource- og fortrolighedshensyn meddele, at man fastholder afgørelserne af 10. og 23. maj " Efter at være gjort bekendt med Finanstilsynets redegørelse har klager suppleret klagen ved skrivelse af 25. oktober Ankenævnet udtaler: De oplysninger, som klageren ønsker udleveret er omfattet af den særlige tavshedspligt efter 50 b i bank- og sparekasseloven. Klageren tilhører ikke den personkreds, til hvem fortrolige oplysninger efter stk. 2, nr kan videregives.

6 Men det følger af 50 b, stk. 1, 2. punktum, at Finanstilsynet kan videregive oplysningerne i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte pengeinstitut eller dets kunder kan identificeres. Det må antages, at de oplysninger, som Finanstilsynet har tilladt videregivet til klageren ved skrivelse bl.a. af 3. juni 1993 med tilkendegivelse om, at oplysningerne var fortrolige, er givet med hjemmel i denne bestemmelse. Da klagerens nu fremsatte anmodning vedrører tilsvarende oplysninger omend fra andre år, og da der ikke foreligger oplysninger om, at klageren ikke har overholdt vilkårene for de tidligere meddelte oplysninger, er der ikke nu i bestemmelsen om tavshedspligt i 50 b, grundlag for at afslå anmodningen. Det bemærkes, at spørgsmålet om hvorvidt anmodningen bør eller kan imødekommes ud fra økonomiske og ressourcemæssige årsager ikke henhører under ankenævnets kompetence. Dette spørgsmål afgøres endeligt af Erhvervsministeriet.