UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

2 1 MEDVIRKENDE Anders Bergmann Lior Foighel Joel Foighel Sascha Dimsits Sally El-Hallak Hannah Azoulay Omar Kamara Reem El-Awwad Jonas Bier Fouad Ghazali Mazlum Berk Stephanie Dedieu Instruktør: Madeleine Røn Juul Forestillingsleder og medudvikler: Claudio Morales Workshop leder i musik/sang: Donna Cadogan Producer, tekstforfatter og musik: Thor Finland og Donna Cadogan Dramaturgiskassistent: Tine Futtrup Lund Produktionsassistent: Tine Als Schrøder Undervisningsmateriale: Anders Thrue Djurslev, Erik Harvig og Mirjam Dyrgaard Hansen C:NTACTs FASTE PERSONALE: Direktør: Henrik Hartmann Daglig leder: Helle Haagen Projektleder: Najat El Ouargui C:NTACT/uddannelse Mirjam Dyrgaard Hansen C:NTACT/medie Ilan Scheftelowitz Scenemester: Steen Reither Lys: Christian Alkjær Lyd: Christian Jensen Elev: Alexander Reither Kolding og Birk Kollecker Regnskab: Kirstine Marholt C:NTACT er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe teaterproduktioner baseret på deres egne historier. Læs mere om C:NTACT på Forestillinger: Mandag 29/11 kl og Tirsdag 30/11 kl Onsdag 01/12 kl og Torsdag 02/12 kl Fredag 03/12 kl og Mandag 06/12 kl og Tirsdag 07/12 kl og Torsdag 09/12 kl og Fredag 10/12 kl og Søndag 12/12 kl Kære underviser! Hvad betyder tro for unge danskere? Er Gud i konflikt med facebook? Kan man være troende og stadig have en hanekam? HVA SÅ, GUD? er en forestilling, hvor 12 unge med vidt forskellige baggrunde i samarbejde med landets bedste kræfter inden for teater fortæller om deres forhold til tro og spiritualitet. Undervisningsmaterialet henvender sig til folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og kan bruges i fagene dansk, samfundsfag, historie, religion og kristendomskundskab. Temaer og tekster varierer i sværhedsgrad. Materialet sætter fokus på tro og eleverne skal diskutere den danske folkekirke, bønner, tørklæder, radikalisering og meget mere. Materialet indeholder også interviews med alle de medvirkende, så deres svar kan bruges i undervisningen. Alle forestillinger er udsolgt, men der arbejdes på en genopsætning i januar BILLETBESTILLING billet@contact.dk // INDHOLD Fuck din fordom s.2 Thi kendes for ret s. 3 Sagt om tro s. 5 Den danske folkekirke - hot eller not s. 6 Hvor er Gud? s. 10 Hit med din bøn s nye religioner s. 13 Religions-battle s. 16 Religionsfrihed? s. 17 Instant Karma s. 19 Tørklædedebatten s år og 63 kilo s. 25 Israel- Palæstina konflikten s. 26 Radikalisering, marginalisering og»the single narrative«s. 28 Forestillingsanalyse af»hva så, Gud?«s. 30 Mød de medvirkende s. 31 Fonden c/o Betty Nansen Teatret, Asgårdsvej Frederiksberg C. Tlf: LAYOUT: GITTE THRANE

3 2 FUCK DIN FORDOM Sangtekst fra forestillingen»hva så, Gud?«, skrevet af Hannah, Sally, Reem og Sasha Hvad handler teksten om? Hvordan er sangens form? (vers, omkvæd, stilart, genre, ordtyper osv.) Hvad tror du sangens forfattere vil sige med den? DISKUTÉR I GRUPPER: Hvilke fordomme, du selv har? Og hvorfor har du mon disse fordomme? Hvilke fordomme tror du, at folk har om dig? Jeg skal giftes med min fætter Lagenet skal ha pletter Kender kun muslimske piger TV non stop - Al Jazeera Har et blåt øje fra i går Tørklædet gled bort fra mit hår TA OG FUCK DIN FORDOM ER SAT I BÅS TA OG FUCK DIN FORDOM SMÆK DØREN OG LÅS TA OG FUCK DIN FORDOM HVAD ER DIT MÅL? TA OG FUCK DIN FORDOM BENZIN PÅ ET BÅL Jeg er en yiddish-mama Gemmer penge på mit kammer Skjuler håret bag parykken Hele dagen i mit køkken Rører ingen anden end min mand Der er intet andet hjem end Israels land TA OG FUCK DIN FORDOM ER SAT I BÅS TA OG FUCK DIN FORDOM SMÆK DØREN OG LÅS TA OG FUCK DIN FORDOM HVAD ER DIT MÅL TA OG FUCK DIN FORDOM BENZIN PÅ ET BÅL FÆLLES FOR OS VI MÅ IKKE VISE HUD TA OG FUCK DIN FORDOM ER SAT I BÅS TA OG FUCK DIN FORDOM SMÆK DØREN OG LÅS TA OG FUCK DIN FORDOM HVAD ER DIT MÅL TA OG FUCK DIN FORDOM BENZIN PÅ ET BÅL Har du oplevet situationer, hvor dine fordomme er blevet bekræftet? Og afkræftet? Hvad kan man gøre for at komme af med sine fordomme? HJEMMEOPGAVE - Prøv at hold øje med medierne de næste par dage (nyhederne, dokumentarprogrammer, forskellige tv-kanaler, blade, aviser). Hvor oplever du, at der spilles på fordomme? Skriv ned når du møder eksemplerne og tal om dem fælles i klassen.

4 3 Thi kendes for ret I Danmark har vi forskellige love og paragraffer, der blandt andet beskytter den enkelte borger mod krænkelser og overtrædelser i det offentlige rum. Her kan du læse et udsnit fra nogen af disse love og møde nogle menneske som er for og imod afskaffelse af loven RACISMEPARAGRAFFEN (Straffelovens 266b) BLASFEMIPARAGRAFFEN Blasfemiparagraffen er det populære navn for 140 i den danske straffelov. Der står følgende i paragraffen: 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«paragraffen har kun en gang ført til en domsfældelse. Det var i 1938 i en sag om forhånelse af den jødiske religion. Grundlovens 77 sikrer ytringsfriheden i Danmark, dog under ansvar for domstolene. Straffelovens 266b - også kaldt racismeparagraffen - benyttes af domstolene som lovgrundlag vedrørende retssager om racistiske udtalelser. Hvornår en udtalelse er i strid med indholdet i staffelovens 266b give denne side et indblik i. Siden kan bruges som et oplæg til videre diskussion i klassen om ytringsfrihed og grænser for ytringsfrihed. Grundlovens Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Straffeloven 266b 266b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

5 4»Racismeparagraffen er nødvendig for at beskytte mindretal samt for at værne om den sociale fred.«juraprofessor Henning Koch»Vi mener, at blasfemiparagraffen ikke er relevant i et sekulært samfund. Og vi mener, at racismeparagraffen ikke er medvirkende til at fjerne et onde som racisme, men blot begrænser ytringsfriheden.«trykkefrihedsselskabet og Fri Debat har i samarbejde lavet initiativet»underskriftsindsamlingen Støt Ytringsfriheden«. Initiativet har til formål at påvirke folketinget til at afskaffe blasfemi- og racismeparagrafferne. Ytringsfriheden er selve fundamentet under det liberale demokrati. Alligevel kriminaliserer straffelovens 140 og 266b hhv. såkaldte blasfemiske og racistiske ytringer. Støt Ytringsfriheden ønsker en ophævelse af begge paragraffer for at styrke friheden til at ytre sig. Vi mener, at blasfemiparagraffen ikke er relevant i et sekulært samfund. Og vi mener, at racismeparagraffen ikke er medvirkende til at fjerne et onde som racisme, men blot begrænser ytringsfriheden. Racisme skal bekæmpes i en åben debat og ikke ved hjælp af forbud. Støt Ytringsfriheden er et tværpolitisk projekt. Vi mener, at alle vil have gavn af en udstrakt ytringsfrihed. Og vi mener, at henholdsvis blasfemi- og racismeparagrafferne udgør unødvendige begrænsninger af vores allesammens ytringsfrihed. Derfor vil vi også, når underskriftsindsamlingen er overstået, overrække listen til justitsministeren. Det er derfor vores håb, at så mange som muligt har lyst til at skrive under. OPGAVEBOKS: Diskutér i grupper: Hvilke holdninger til racisme og blasfemiparagraffen kommer til udtryk i teksterne og citaterne. Er du enig/uenig?

6 5»Nyåndeligt menneskesyn og etik går ud på at perfektionere sig, at udfolde sine egne åndelige kompetencer og erfaringer, at acceptere al slags religiøsitet som lige godt og sandt og i det hele taget at være sig selv nærmest. Og det menneskesyn står stærkere end nogensinde. Ligeså synes folk stadig mere ukritiske over for den linde strøm af okkult underholdning og pseudovidenskabelighed, som TV 2 fodrer os med for vore egne licenspenge. Stadig flere danskere tror mere på sig selv - og på tv - end på noget andet og vil derfor ikke binde sig til noget, hverken til folkekirkens menighedsfællesskab eller til medlem- skaber af organisationer«tom Thygesen Frederiksen, Cand.theol. Sagt om tro...»den kristne forudsætning om, at verden er frastødende og ussel, har gjort verden frastødende og ussel.«- Friedrich Wilhelm Nietzsche ( )»Der findes ingen ateister i en skyttegrav.«winston Churchill»Hvis Gud nogensinde blev dømt til at leve det liv, han har dømt menneskene til, ville han tage livet af sig.«alexandre Dumas»Det faktum, at en troende er lykkeligere end en skeptiker, er ikke anderledes end det faktum, at en fuld mand er lykkeligere end en, der er ædru. Godtroenhedens salighed er en tarvelig og farlig egenskab.«- George Bernard Shaw»Hvis tilstrækkeligt mange tror, bliver alting til virkelighed.«- Refaat El-Sayed Da missionærerne kom til Afrika, havde de Biblen med. Vi havde jorden. De sagde: Lad os bede, og vi slog vores øjne ned. Da vi kiggede op, var det os, der havde Biblen, og dem, som havde jorden.«- Desmond Tutu»Poesi er Illusion før Forstanden, Religieusitet Illusion efter Forstanden. Imellem Poesi og Religieusitet opfører den verdslige Leve-Viisdom sin Vaudeville. Ethvert Individ, der ikke lever enten poetisk eller religieust, er dum. Hvorledes dum; disse kloge og erfarne Mennesker, der veed ud og ind, og Raad for Alting, og Raad for hvermand, ere de dumme? Og hvori ligger deres Dumhed? Deri at de efter at have tabt den poetiske Illusion ikke have Phantasie og Phantasie-Lidenskab nok til at gjemmentrænge Sandsynlighedens Blændværk og en endelig Teleologis Tilforladelighed, hvilket Alt brister saasnart Uendeligheden skal røre paa sig.«søren Kierkegaard»Religion er kun god og aldrig dårlig. Falskhed og hykleri er kun udtryk for menneskelige svagheder.«hare Krishna-medlem Leif Asmark Jensen»Bønner ændrer ikke virkeligheden. Nej, bønner ændrer mennesker, og mennesker ændrer virkeligheden.«- Kinesisk ordsprog»teologien er filosofiens datter, som forsøger at slå sin mor ihjel.«- Giovanni Battista Niccolini»Gud findes ikke, og mennesket er hans profet.«- J.P. Jakobsen fra Niels Lyhne»Jeg er stadigvæk ateist, Gud ske tak og lov.«- Luis Buñuel»Det er ikke de dele af Biblen, jeg ikke forstår, som bekymrer mig, det er de dele, jeg forstår.«- Mark Twain OPGAVEBOKS: Hvilket forhold til tro og religion kommer til udtryk i citaterne?

7 6 Den Danske Folkekirke hot eller not? Danmarks statsreligion er kristendommen, men i disse år diskuteres Den Danske Folkekirke heftigt alle vegne. Har vi brug for Folkekirken? Hvilken berettigelse har den i et samfund, som er præget af ateisme og mange andre trosretninger? Skal kristendommen stadig være en statsreligion i Danmark eller hører religion til i privatsfæren? KORT OM DEN DANSKE FOLKEKIRKE Den Evangelisk-lutherske Kirke, der som medlemmer har størstedelen af befolkningen i det danske rigsfællesskab, har folketinget som øverste lovgivningsinstans og biskopperne som øverste myndighed i indre læremæssige og gudstjenestelige anliggender. Ved demokratiets og religionsfrihedens indførelse med grundloven af 1849 blev det fastslået, at ét religionssamfund i Danmark, Den Evangelisk-lutherske Kirke, har en særstatus (grundlovens 3), der indebærer, at folkekirken modtager statsstøtte, at regenten skal være medlem af folkekirken, og at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Medlemsforholdet etableres ved dåb og kan bringes til ophør enten ved en skriftlig udmeldelse eller ved tilslutning til et andet trossamfund. Folkekirkens gudstjeneste afvikles i almindelighed i overensstemmelse med højmesseritualet (som står aftrykt i Den Danske Salmebogs tekstdel), hvilket indebærer, at gudstjenesten foruden prædiken, salmesang, tekstlæsning og bønner også omfatter altergang og evt. dåb. Der er ikke udarbejdet alment anerkendte eller autoriserede alternative ritualforskrifter for gudstjenesten, men i de enkelte sogne kan der med biskoppens tilladelse eksperimenteres med nye ritualformer.

8 7 Den danske folkekirke er en utålelig farce af Isabella Balkert Hvis vi går helt tilbage til de jødisk arabiske syndebuk-ritualer og blodsofre som en form for renselse og afpletning af alle mulige synder og indbildte synder mod dogmer - så gik kristendommen og især katolicismen og lutheranerne endnu længere. Den kristne kirke påstod simpelthen, at Gud gav den søn - han havde fået med en kvinde på jorden - som blodsoffer for alle synder til alle tider og forlods for ever after. At der er folk der i 2010 tror på det burde være uforståeligt. Den kristne kirke tillod sig simpelthen at indkorporere korsfæstelsen som et blodsoffer og Jesus som syndebukken for alle kristne - så alle kristne, som en direkte konsekvens af korsfæstelsen - ville følge Jesus i hans opstigning til himlen - i stedet for at vandre i Limbo eller ende i helvedes flammer. Den idé tog jeg allerede kraftigt afstand fra, fra jeg var 7 år og især lige før jeg blev tvangskonfirmeret for at tilfredsstille familien, der ikke tillod mig at skille mig ud fra de andre får i familien, der allerede var blevet konfirmeret uden protest. (...) Jeg blev konfirmeret sammen med de andre konfirmander der heller ikke fandt det ret rimeligt at de skulle konfirmeres ind i noget der ret beset virkede både gammeldags og temmelig utroværdigt, men man fulgte flok, for forældrenes skyld, fordi det var så åbenbart, at det var vigtigt for forældrene at se deres poder konfirmeret, hvad enten det var en oprindelig konfirmation af den kristne tro eller ej Og her stod man så, som 14 årig - ansigt til ansigt med religiøst hykleri. Som 18 årig meldte jeg mig sejrstolt ud af det, jeg oplevede som den tåbelige danske folkekirke, og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg finder, at det er på tide, at vi overhovedet ikke har en statsreligion i Danmark - når jeg tænker på alle de skattekroner biskopper, præster og menighedsråd svirer og æder for, til mere end 1200 kr. kuverten og 8 retter mad, på folkets regning og også på min regning selvom jeg har meldt mig ud af folkekirken og reelt ikke burde betale til folkekirken over min skat - så bliver jeg rasende. Stop fråset og lad folk betale for deres egen tro, deres egne æde og drikkegilder og deres egne gudehuse. Det er på tide. De gudehuse de troende ikke har råd til, må de afvikle, og der er god brug for dem til Herberger for de boligløse, som den danske og ubarmhjertige folkekirke ikke skænker en tanke i deres elfenbenstårn af gratis boliger og overdådige løn for at tale ned til folk om søndagen. Den danske folkekirke og dens ansatte opfører sig som en form for adelskab der i kraft af deres tro og påstanden om at de står særlig nær gud kan tolke ham for det dumme folk. Den tanke er latterlig i samme grad som den lattervækkende beklædning præster og biskopper fører sig frem med - Netop fordi den også er et forældet levn fra middelalderens adels beklædning med pibekrave. Kør præsterne ud af præstegårde og kirker på røv og albuer, hvis de ikke kan finde en menighed, der vil betale for deres, og deres menighedsråds, fråseri - Det er udemokratisk så det pifter, og det har ikke en dyt med religionsfrihed at gøre, når man forgylder den danske folkekirke og kalder alle andre trosformer for overtro. Man bør i samme åndedræt selvfølgelig lukke det teosofiske studium på Universitetet og overføre kristendomsstudiet til studiet for sammenlignende religioner, hvor man allerede taler om religionerne som overtro. Og så kan man lade de blinde kristne føre de blinde kristne, så længe de selv vil betale for det, lige gyldig hvilken religion de bekender sig til.

9 8 Den satans folkekirke Uddrag fra Lars Christiansen og Lars Sandbecks Gudløse hjerner et opgør med de nye ateister Den nuværende folkekirkeordning med det snævre bånd mellem stat og kirke er værd at bevare, fordi staten dermed kan holde styr på de hellige, for ellers er fanden løs, som Stauning udtrykte det. Hvis ateisterne ønsker at begrænse religionens indflydelse på samfund og politik, bør de med andre ord bakke op om den nuværende stat-kirke ordning. Det skyldes to ting. For det første og som nævnt sikrer den nuværende ordning, at folketinget kan øve kontrol over folkekirken og derfor gribe ind, hvis eller når kirkens repræsentanter misbruger kirken til at udbrede særlige politiske holdninger. At staten så at sige ejer kirken, fungerer som et værn mod politiseringen af religionen. I Sverige, hvor kirke og stat formelt blev adskilt i 2000, er kirken allerede begyndt at blande sig i landets politik; således er det nu en del af Svenska kyrkans evangelisk-lutherske lære, at den går ind for dobbeltskrogede tankskibe i Østersøen. I USA har der altid hersket en klar adskillelse af stat og kirke, men ikke af politik og religion. F.eks. er det umuligt at blive præsident i USA uden i fuld offentlighed at erklære sig som kristen, og samtidig er det religiøse højre en betydningsfuld politisk faktor. I Danmark hænger stat og kirke sammen, og blandt andet derfor bliver kirken ikke politisk. Det eneste eksempel på direkte politisk indblanding fra folkekirken i nyere tid er biskoppernes hyrdebrev mod jødeforfølgerne under besættelsen. For det andet må folkekirken, forstået som en folkelig kirke, afspejle befolkningens holdningsmæssige bredde og sammensathed. Kirkens budskab, dens forkyndelse, bliver med andre ord nødvendigvis decentreret og diffus. I folkekirken er der højre- og venstrefløje, en stor grødet midte, troende og tvivlere, nogle, der kommer regelmæssigt, andre, der kun kommer til dåb og begravelser. Der er modstandere og tilhængere af homovielser, fri abort og kvindelige præster. Og så er der selvfølgelig også præsternes permanente kritiske refleksion over og nyfortolkning af traditionen, der sikrer, at folkekirken holdes levende og dynamisk. Det er sådanne indre spændinger og uoverensstemmelser, der er medvirkende til at gøre kirken beundrings- og eftertragtelsesværdigt vag. I modsætning til frikirkerne, hvor man typisk finder en langt højere grad af ensretning og konformitet, stritter folkekirken i alle mulige retninger. I folkekirkeligt regi er der ikke kun én sandhed, men mange indbyrdes vidt forskellige sandheder, der kritisk (og frugtbart) holder hinanden i skak. I modsætning til så mange andre trossamfund er folkekirken også en offentlig og dermed gennemsigtig institution. Offentligheden kan diskutere kirken og har indflydelse på den udformning og praksis. Her er intet fejet ind under gulvtæppet.

10 9 Nedlæg Den Danske Servicekirke af Jakob Bo Andersen Danskerne bruger folkekirken til at sætte ekstra krydderi på en god dag, når familien samles til bryllup eller barnedåb. Men til hverdag er de ligeglade med, hvad der sker i folkekirken, mener én af forfatterne bag debatbogen Nedlæg folkekirken - det oppegående dødsleje - Det store flertal af danskerne kommer kun i kirken juleaften, eller når de er inviteret til bryllup, begravelse eller barnedåb. De ser på gudstjenesten som en hyggelig start på familiefesten, hvor det handler om at have en god dag med familie og venner. Det siger Palle H. Steffensen, pensioneret sognepræst medfor fatter til bogen Nedlæg folkekirken. I bogen argumenterer Palle H. Steffensen og Svend Bjerg, som er lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet, for at nedlægge Den Danske Folkekirke. De mener, at kirken har mistet energien og har accepteret, at mange danskere ikke bruger kirken af religiøse årsager. De kalder den en servicekirke, der blot tilbyder ritualer til medlemmerne uden at stille krav. Kirken er blevet tandløs, mener de. - Danskerne ser positivt på folkekirken, så længe den ikke er politiserende eller stiller krav. Men til hverdag er de ligeglade med, hvad der sker i folkekirken, siger Palle H. Steffensen. I stedet ville det skabe vitalitet og aktivitet, hvis folk pludselig bliver nødt til aktivt at melde sig ind i en menighed og aktivt tage stilling til deres religiøsitet. Som tingene er i dag, føler danskerne ikke nogen tilskyndelse til at gå i kirke. - En betingelse for at høre evangeliet er, at folk kommer i kirken, og det sker altså ikke i dag, siger Palle H. Steffensen. Folkekirken summer af energi Flemming Pless, der er sognepræst i Christianskirken i København, mener ikke, at man alene skal kigge på antallet af deltagere i søndagens højmesser for at vurdere danskernes tilknytning til kirken. - Hvornår begynder folk at komme nok i kirke? Det kan ikke måles på den måde. Der kommer masser af mennesker i forbindelse med dåb, bryllup og begravelse, ligesom der er mange der kommer ind i hverdagene. De skal også tælles med. At fortælle om evangeliet foregår ikke kun om søndagen, påpeger Flemming Pless. Han mener, at Den Danske Folkekirke summer af energi. - Der er masser af aktivitet i folkekirken, men én ting er gudstjenesterne og de faste arrangementer. Et andet meget vigtigt element er, at vi som kirke er parate til at være parat. Et menneske kan banke på din dør midt om natten, og her stiller man sig til rådighed og hjælper. Mange præster gør et kæmpe arbejde i forbindelse med for eksempel sjælesorg og i forhold til svage grupper, der ikke kan klare alle ting selv. Det er et kald at være præst, og det kan ikke klares på hverdage mellem 9 og 17, siger Flemming Pless. Flere og flere kirker og menighedsråd afholder en bred vifte af arrangementer, lige fra foredragsaftener til sangcafé. Senest er de såkaldte spaghetti-gudstjenester blevet populære. OPGAVEBOKS: Besøg et religiøst sted hvor der foregår et religiøst ritual Skriv om oplevelsen i et essay. Hvad skete der? Hvad oplevede du? Hvad følte du? Hvad tænkte du? Hvad var kvaliteterne ved oplevelsen? Hvorfor tror du, at mennesker har brug for religion? En kongelig dåb gør ingen forskel Ifølge Palle H. Steffensen ændrer den nyligt overstået kongelige dåb ikke på danskernes syn på folkekirken. Den understreger blot billedet af, at folkekirken er en ritualkirke, hvor det religiøse budskab kommer i 2. række. - Selv om to millioner danskere fulgte med, er der nok ikke mange, der kan huske, hvad biskoppen sagde i sin tale, selvom det var en god evangelisk tale. Derimod kan alle huske farven på Dronning Margrethes kjole eller snittet på justitsministerens, siger Palle H. Steffensen. OPGAVEBOKS: Diskutér i grupper. Derefter i plenum. Hvad er forfatternes hovedsynspunkter? På hvilke punkter er forfatterne uenige? Hvad mener du? Er du enig/uenig med forfatterne?

11 10 HVOR ER GUD? skrevet Raptekst fra forestillingen»hva så, Gud?«, af Jonas og Anders FINDES GUD? FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE HAM/ HVOR ER GUD? DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL STILLE HAM/ HVOR ER GUD? JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG FANDT IKKE NOGEN, HVOR ER GUD? SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION. For hvad er definitionen egentlig af religion? Bare at holde sig til Gud og aldrig miste troen Jeg er ved at miste roen Fordi min vision aldrig harset Gud som fiktion Måske var kaos hans? Jeg er forvirret ved ikke om Gud ser At jeg er bange for at han ikke eksister Og uanset hvor meget jeg ber, er der ingenting, der sker Det hele virker rodet, alle de dårlige svar man får smidt i hovedet Hvorfor dør der mennesker? Hvorfor er Gud så pissehård? Hvorfor levede min gode ven kun i 19 år? Livet går op og ned ligesom et sjippetov og lykkelige mennesker ender på en kirkegård OPGAVEBOX FINDES GUD? FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE HAM/ HVOR ER GUD? DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL STILLE HAM/ HVOR ER GUD? JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG FANDT IKKE NOGEN, HVOR ER GUD? SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION. Skal Gud ik gi tryghed? Gi os noget kærlighed? Fjerne krig, skabe fred, men gud er ligeglad Kom nu Jesus, vis nu hvad du kan Du kan lave vand til vin, hvorfor ikke vin til vand? Ser min mor med papvin på bordet Tænker Fuck Gud - føler mig jordet. Tar morgenstunden, prøver at starte fra bunden Men kan jeg det, når jeg ved, hun har flasken Hendes misbrug gør jeg ender lidt hos psykolog Har talt og talt i en endeløs monolog I to timer, det lige før jeg besvimer. Tanken kommer: Gud må være en kæmpe nar Hvis du er her, burde du så ikke hjælpe mig? Jeg ligger stadig bange og utryg i min seng Hvorfor skulle du hjælpe nu når du ikke gjorde det, da jeg var dreng? FINDES GUD? FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE HAM/ HVOR ER GUD? DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL STILLE HAM/ HVOR ER GUD? JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG FANDT IKKE NOGEN, HVOR ER GUD? SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION. Så kære Gud, der er nogen spørgsmål, jeg vil stille dig Er du kun skabt til folk, som skal binde sig? Jeg søger tegn, men jeg finder ingen vej For når jeg spørger dig, leger du stilleleg Jeg vil ikke tro på noget, som ikke holder i længden For Gud kunne ligeså godt være et monster under sengen Jeg har brug for bekræftelse eller noget der beviser at livet er værd at leve på Vorherres præmisser. Hvad handler teksten om? Hvordan er sangens form? (vers, omkvæd, stilart, genre, ordtyper osv.) Hvad tror du sangens forfattere vil sige med den? OPGAVEBOX Skriv en tekst om tvivl Skriv et digt eller en sang/raptekst med udgangspunkt i temaet tvivl fra Jonas og Anders raptekst. Hvornår tvivler du på, at der er en Gud, ligegyldigt om du er troende eller ateist? Hvilke oplevelser og begivenheder fra dit eget liv gør, at du tvivler? Læs jeres tekster højt for hinanden. (følg evt. rådene til at skrive en sang på s 19)

12 11 Hit med din bøn En ny kæreste, et sundt liv eller fred på jorden. Der er mange ting at bede om, og bønner hører til de fleste religioner. Nu vil C:NTACT gerne høre din bøn. I forbindelse med forestillingen»hva så, Gud?«udlodder C:NTACT en oplevelse til dem, der skriver den bedste, mest opfindsomme eller sjoveste bøn. Muslimernes Kald til bøn (adhân) Kilde: islamstudie.dk Vi har travlt med dagens mange gøremål og er tilbøjelige til at glemme det vigtigste: bøn, lovprisning og taksigelse. Derfor kalder en mu adhdhin de troende til bøn ved at råbe ud over land og by - i vore dage ofte suppleret af højttaleranlæg for at overdøve storbyernes larm: Gud er større. (4 gange) Jeg bevidner, der er ingen anden gud end Gud. (2 gange) Jeg bevidner, Muhammad er Guds profet. (2 gange) Kom til bøn. (2 gange) Kom til frelse (el. fremgang). (2 gange) Gud er større. (2 gange) Der er ingen anden gud end Gud. (1 gang) Ved kald til morgenbøn tilføjes: Bøn er bedre end søvn. Ca. 40% af verdens muslimer er bosat i områder, hvor der enten er langt mellem moskeerne, eller hvor det (som her i Danmark) er forbudt at kalde til bøn i offentligt rum. Derfor er det blevet almindeligt med specielle ure, der kan indstilles til at kalde til bøn på de ønskede tidspunkter. Urene er ofte udformet som en moske med minareter. Fadervor Matthæusevangeliet, kap.6, vers 9-13 Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Bøn fra en player Af Jokeren fra Alpha Han (2003) Fader Vor Du som styrer i himlen Respekten er din Jeg er nede med dit rige Ske din vilje i mit kvarter, som den sker i alle andre kvarterer Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med Jeg ved du altid har min ryg, selv når jeg fucker up, og på samme måde vil jeg altid have mine homies ryg, når de er på skideren, og endda tilgive dem, der kopierer mine cd er Fristelserne lurer overalt i min del af byen, men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle dem til inspiration i stedet Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig For Evigt, der Amen.

13 12 OPGAVEBOKS: 1 Synger I på din skole nogensinde salmer eller beder Fadervor til morgensamling? 2 Diskutér religionens plads i det offentlige rum i klassen. Hvad mener du om sagen om fadervor i folkeskolerne? Inddrag artiklen om sagen samt Christiansen og Sandbecks reaktion. Væk med fadervor Af Anders Faurholt På Houlkjærskolen i Viborg beder de mindste børn fadervor sammen. Det er imod FNs børnekonvention, mener Humanistisk Selskab. Foreningen Humanistisk Samfund lægger politisk pres på fælles morgenbøn i folkeskolen. Sagen er rejst, fordi de mindste børn på Houlkjærskolen i Viborg sammen beder fadervor efter den daglige fælles morgensang. Det er i strid med FN`s børnekonvention, og derfor skal det stoppes, mener foreningen, der har modtaget en klage fra en forælder. Det fortæller Erik Bartram Jensen, der er formand for Humanistisk Selskab i Viborg. Derfor rejser han nu spørgsmålet om, hvorvidt fælles fadervor i folkeskolen er lovligt politisk. Hertil har undervisningsminister Bertel Haarder ifølge Ritzau, i første omgang svaret, at det er op til en lokal afgørelse på skolen, hvordan den indretter sig med morgenbøn. Skoleinspektør Ole Birch fra Houlkjærskolen siger i dag til TV/Midt- Vest, at der også vil blive fælles morgenbøn, på mandag, og så vil han ellers drøfte spørgsmålet med lærere og skolebestyrelse. Houlkjærskolen har 126 elever med en anden etnisk baggrund. OPGAVEBOKS: Din private bøn En ny kæreste, et sundt liv eller fred på jorden. Der er mange ting at bede om. Nu vil C:NTACT gerne høre din bøn. I forbindelse med forestillingen udlodder C:NTACT en oplevelse til dem, der skriver den bedste, mest opfindsomme eller sjoveste bøn. Det er fuldstændig frit, hvad bønnen skal handle om, og hvordan den ser ud. Eneste krav er, at bønnen er rettet mod den, du tror på, og at den kan mailes til billet@contact.dk. Skriv bøn i emnefeltet. Du kan også deltage ved at skrive bønnen direkte ind på C:NTACTs facebookside.c:ntact sørger for, at bønnerne bliver hængt op i foyeren på Betty Nansen Teatrets anneksscene, Edison, hvor de kan ses i hele Hva så, Gud? spilleperiode. Den bedste bøn bliver belønnet med teaterbilletter til Betty Nansen Teatrets indeværende sæson. Hvis en klasse bliver kåret, bliver der selvfølgelig givet billetter til hele holdet. Vinderne bliver kåret den 15. december og får direkte besked. Fadervor og Vorherre bevares Uddrag fra Gudløse hjerner Et opgør med de nye ateister, af Lars Christiansen og Lars Sandbeck Sagen om fadervor i folkeskolerne er et tydeligt eksempel på, hvordan de nye ateister ligesom religiøse fanatikere har et kronisk forhøjet krænkelsesberedskab, der bliver aktiveret ved selv den mindste anledning. Deres skærpede og infantile overfølsomhed over for religion minder ikke kun om visse muslimers evne til at blive spontant fornærmede over alt lige fra karikaturtegninger til Naser Khader, men vækker også mindelser om det lille forkælede barn, der hyler og skriger, fordi der bliver serveret spinat og rosenkål til aftensmad. Skikken med det at bede fadervor og synge en salme med morgensamlinger er i absolut værste fald harmløs og har i øvrigt lige så lidt med forkyndelse at gøre som nationalsangen ved fodboldkampe. Sagen om fadervor vidner om, at ateisterne har indledt en religiøs udrensningskampagne. Deres krænkede følelser vejer tungere end de demokratiske principper, og derfor skal morgensamlingen fuldstændig renses for religiøse referencer, også selvom flertallet af forældre, elever og lærere opfatter det som en harmløs tradition med et rent kulturpædagogisk formål. Men hvis vi accepterer, at krænkede følelser på den måde ophøjes til maksime for, hvad man i det offentlige rum ikke behøver at finde sig i, kan landet jo ende med at blive ramt af en sand epidemi af forurettethed, hvor nudister kan føle sig krænket over folk med tøj, farveblinde føle sig krænket over lyssignaler og alle andre bare føle sig krænket blot for en sikkerheds skyld.

14 13 5 nye religioner Læs her om fem nye religioner, som er skudt op i det mangfoldige, religiøse landskab. Et tilbagevendende problem i studiet af religioner er, at der er uenighed blandt såvel religionsforskere som religiøse om, hvad der udgør en religion. Et andet problem er, at der hele tiden opstår nye religioner - ofte udbrydere af etablerede religioner, centreret om en karismatisk leder. Der føres således ikke statistisk over nye religioner, da mange simpelthen opstår og bukker under, inden de overhovedet når at gøre sig bemærket. Religion.dk har forgæves forsøgt at få en religionsforsker til at udpege fem af de nyeste religioner i verden, men som religionsforsker Liselotte Frisk fra Sverige kendetegnende udtalte:»jag måste säga, att frågan är mycket svår. Det ligger i sakens natur, att religioner i vardande är mycket små och kan vara små länge Så, nej, frågan går nog inte att svara på.«denne artikel handler således om fem nyere religioner, ikke de nyeste. JEDIISME - Må kraften være med dig! En ny religion, som har fået meget medieopmærksomhed de seneste år, er Jedi-religionen, jediismen. Jediismen startede som en spøg i New Zealand i 2001, hvor en anonym cirkulerede rundt og opfordrede alle Star Wars-fan til at skrive Jedi i den nationale censusoptælling under religiøst tilhørsforhold. Ca. 5 % skrev Jedi i optællingen, og dermed var Jediisme et anerkendt trossamfund i Australien. En lignende historie fandt sted i Storbritannien samme år. Jedi-samfundene er løst organiseret og varierer indbyrdes. Ifølge Jedi-templet ( the Temple of the Jedi Force ) er der fire trin en indviet skal gennemgå for at nå den højeste rang af Jedi-mester. Disse trin involverer et stadig stigende kendskab til Jedi-kodekset og et engagement i det virtuelle net-fællesskab. Medlemmerne anerkender, at filmene er rent fiktion, men hævder, at flere af udsagnene, navnlig dem, der er knyttet til Jedi og kraften, er udtryk for nogle absolutte sandheder. I et interviewmed den amerikanske journalist Bill Moyers har Stars Wars instruktøren, George Lucas, erklæret, at hans mål med at indsætte kraften ( the force ) i filmene var at: vække en form for spiritualitet i unge mennesker. Og man må sige, at hans mission er lykkedes. Kritikere afviser religionen som et populært, døgnfluefænomen, der hurtigt vil dø ud igen. Kun tiden vil vise, om de får ret.

15 14 FORN SIÐR Asa- og vanetrosamfundet i Danmark Forn Siðr opstod i 1997 og blev i 2003 et godkendt trossamfund i Danmark. De er de eneste asatroende i Danmark, der må forrette juridisk bindende vielser. Forn Siðr er en paraplyorganisation, der indbefatter en række løst organiserede asatrossamfund. Religionen er en såkaldt neo-pagan ( nyhedensk ) bevægelse, hvilket vil sige, at de dyrker guderne, som de mener, det foregik i før-kristen tid. Det tætteste Forn Siðr kommer på en hellig skrift, er den ældre Edda, en islandsk digtsamling nedskrevet i 1200-tallet, der beretter om de nordiske guder. Men i modsætning til for eksempel kristendommen er der intet præsteskab, så det er op til den enkelte selv at fortolke teksten. Dog er der særlige kyndige - goder, hvis det er en mænd, og gydjer, hvis det er en kvinder - der forretter de centrale ritualer, blótene. Internt i asa-samfundene er der store variationer i trosforestillingerne. Forn Siðr udtrykker det således: Det handler ikke om at tro på eller ikke, det handler om at hylde de kræfter der er der. At være tro mod mere end at tro på. I en undersøgelse foretaget af religionssociolog Morten Warmind i 2005 anslog han, at der var et sted mellem asatroende i Danmark. TORONTO- VELSIGNELSEN - Den hellige latter Torontovelsignelsen er en canadisk vækkelses-bevægelse fra Stifteren, præsten John Arnott, hævder, at han oplevede en regulær vækkelse i sin kirke i Toronto-lufthavnen, hvor Helligånden pludselig kom over ham. En leder, der allerede er velsignet af Helligånden, kaldet en salvet (ligesom Jesus i Bibelen), kan videreføre sin gave til andre. Når dette sker, kommer tilhørerne i ekstase og begynder at grine uhæmmet, tale i tunger og smide sig rundt på gulvet, nogle gange i flere timer. Bevægelsen er netop blevet kendt på grund af sin opsigtsvækkende hellige latter. Mange medlemmer mener, at Torontovelsignelsen er skabt af Gud som en ny superkirke, der skal forberede folket på de sidste tider. Og de, som går imod, vil være skyldige i blasfemi mod Helligånden og forfærdelige ting vil ske mod dem. På den anden side står de ortodokse kristne. De hævder, at bevægelsen er udtryk for en dødbringende vranglære, og at medlemmerne vil ryge lige lukt i helvede. Ifølge professor i religionshistorie, Peter Clarke, har religionen mistet noget af sit momentum de seneste år. Men fungerer stadig som et spirituelt alternativ til de mere etablerede religioner.

16 15 FALUN GONG - Moderne martyrer Falun Gong (også kaldet Falun Dafa) er en kinesisk religion, der blev stiftet af Li Hongzhi i Religionen hævder at benytte teknikker, som er flere tusinde år gamle. Falun Gong blander elementer fra daoisme, buddhisme, konfuzianisme og vestlig nyreligiøsitet. Indtil for nyligt fremstillede Falun Gong deres teknikker som rent sekulære og ikkereligiøse for at undgå restriktioner fra det kommunistiske styre i Kina. Ikke desto mindre forbød Kinas præsident Jiang Zemin bevægelsen i 1999, fordi han mente, det var en»farlig kult«. Og siden da har den kinesiske regering slået særdeles hårdt ned på Falun Gong-udøvere. Ifølge Falun Gong er medlemmer i Kina blevet tortureret til døde, illegalt fængslet, blevet tvangsindlagt på sindssygehospitaler, sendt til hjernevask og i arbejdslejre på ubestemt tid. Falun Gong har medlemmer og afdelinger over hele verden, også i Danmark Alene i Kina anslås det, at bevægelsen har mere end 100 millioner medlemmer. AUM SHINRIKYO Terror i Tokyos undergrund En af de få meget ekstremistiske dommedagsbevægelser, der har set dagens lys i nyere tid, er Aum Shinrikyo. Aum Shinrikyo opstod i Japan i Religionen opstod omkrig den karismatiske leder Shoko Asahara. Asahara er en selvbestaltet profet, der først forudså, at Japan ville styrte i havet i Da dette som bekendt ikke skete, forudså han - ligesom mange andre dommedagsprædikanter - at jorden ville gå under omkring årtusindeskiftet. For at fremskynde dommedag aktiverede bevægelsen en række giftgas angreb i Tokyos undergrundsbane i men nesker døde og over 50 blev hårdt sårede. Asahara blev anholdt og sigtet for terrorisme, og det viste sig, at bevægelsen yderligere stod bag en række mord og kidnapninger. Selv efter Asaharas dødsdom lever bevægelsen videre - nu under navnet Aleph - og de troende mener stadig, at Asahara er deres frelser og det fuldendte væsen. Den japanske højesteret afviste mandag den 15 september 2010 en appel fra en af Asaharas døtre om en ny retssag. I dag er der et sted mellem 1500 og medlemmer i religionen. Af Jacob Vrist Nielsen OPGAVEBOKS: Søg og find selv flere eksempler på nye religioner og fællesskaber. Del jer op i grupper og fremlæg for klassen (religionens idé, holdepunkter, værdier, begreber, ritualer,bønner, remser etc.) Hvorfor tror du, at der opstår disse nye religiøse fællesskaber? Og hvilke samfundstendenser tror du, der kan ligge til grund for dette? OPGAVEBOKS: Opfind jeres egen religion Gå sammen i grupper og opfind jeres egen religion. Tag stilling til og beskriv religionens idé, holdepunkter, værdier, begreber, ritualer, bønner, remser etc. Lav en kreativ fremlæggelse for klassen, hvor I bl.a. bruger rollespil, drama, lyd og billeder.

17 16 Religions-battle FAKTABOKS Verdens religioner i tal Det er umuligt, at komme med et nøjagtigt tal for hvor mange, der tilhører de forskellige religioner. Følgende tal er imidlertid ikke helt forkerte: Kristendom: 2.1 milliarder Islam: 1.5 milliard Ikke-religiøse: 1.1 milliard Hinduisme: 900 millioner Traditionel, kinesisk religion: 394 mio Buddhisme: 376 millioner Sikhisme: 23 millioner Jødedom: 14 millioner Baha i: 7 millioner Jainisme: 4.2 millioner Shinto: 4 millioner Cao Dai: 4 millioner Zoroastrianisme: 2.6 millioner Neo-Paganisme: 1 million Scientology: 500 tusinde Kilde: Kristen: Jeg er kristen Muslim: Jeg er muslim Jøde: Jeg er jøde Rap-tekst fra forestillingen»hva så, Gud?«, skrevet af Lior Kristen: Her er en person som jeg synes I skal møde Muslim: Hvem er det, er han større end vores profet? Jøde: Er det Moses? Ham har vi set! Kristen: Næ, Jesus den sejeste profet iblandt os Muslim: Ja ja, det sir du, men ham kender vi os Muslim: Mohammed han er bedre og nu skal jeg fortælle Jøde: Moses han var bedst så ta og tal for dig selv Han fik det røde hav til at dele sig blandt andet Kristen: Men Jesus han var iskold og gik på vandet Muslim: Mohammed var budbringer for selveste Gud Ham der delte alle de vise ord ud Kristen: Jamen Jesus han var Guds søn Jøde: Jesus han var jøde Kristen & Jøde: Men rimelig cool, at han stod op fra de døde Jøde: Og pænt sejt, vi er den ældste religion Muslim: Men det meget federe at der faktisk er no en der hedder Mohammed i dag efter ham Den Store Kristen: ikke mange hedder Jesus, men vi bruger disse ord Kristen: I faderen, sønnens og helligåndens navn Jøde: Imens tar vi kalotten på og retter lidt på kraven Vi ber på en lørdag det r lige sagen Kristen & Muslim: Jamen vi ber faktisk om fredagen/ søndagen Kristen: Skal jeg lige blære mig mer Muslim: Ja, kom igen Jøde: Nu kommer den med vin og vand Kristen: Præcis min ven Muslim: Hey Jødefætter, der noget jeg deler med dig; Ingen af os spiser svinekoteletter Jøde: Halal og Kosher er bedre end det snavs Kristen: Til gengæld mangler I en del af diller-tjavs Kristen: Vi har alle noget tilfælles mer end man tror Muslim: Ja forskellen der er ikke så stor Muslim: Vi tror alle på En Gud Jøde: Og på de ti bud Kristen, Muslim og Jøde: Ingen af os ved hvordan han ser ud Muslim: Vi tror alle på En Gud Jøde: Og på de ti bud Kristen, Muslim og Jøde: Ingen af os ved hvordan han ser ud

18 17 Religionsfrihed? Alle mennesker i Danmark har ret til at have sit eget religiøse tilhørsforhold. På denne side kan du læse mere om, hvad det præcist indebærer og møde en person, der mener at religionsfrihed skal afskaffes Betegnelse for det enkelte menneskes ret til at bekende sig til og praktisere en religion eller trosretning efter eget valg, herunder retten til at konvertere fra én religion til en anden, samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion. Religionsog trosfrihed indgår i FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 (artikel 18). Et af de vigtigste formål med udviklingen af religionsfriheden i FNs menneskerettighedserklæring var ønsket om at beskytte religiøse minoriteter imod diskrimination og forfølgelse fra majoritetsreligion eller statsmagt. I Danmark er der religionsfrihed, således at enhver selv kan vælge religiøst tilhørsforhold. Religionsfriheden er betingelsesløs hvad angår tro, forestillinger, overbevisninger og holdninger. Med hensyn til pligter og handling er friheden dog begrænset af bl.a. straffeloven. Grundlovens 67 sikrer borgerne ret til at danne trossamfund, og disse trossamfund har bl.a. ret til at ansætte religiøst personale og drive skoler og begravelsespladser. Præster i ikke-anerkendte trossamfund kan efter ansøgning til Kirkeministeriet få tilladelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. De eneste personer i Danmark, der ikke har religionsfrihed, er medlemmer af kongehuset (regenten), idet Grundloven fastsætter, at regenten skal tilhøre folkekirken. Religionsfrihed er religionstvang og bør afskaffes Af Otto Lassen Religionsfrihed er et fænomen, som tilsyneladende alle respekterer. Demokratiske staters konstitutioner, bl.a. den danske, bekræfter alle princippet om religionsfrihed. FNs Universelle erklæring af menneskerettigheder fra 1948 gør det samme. Her er princippet formuleret således (på engelsk og dansk): ARTIKEL 18. Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Menneskerettigheder gælder fundamentale forhold i et menneskes liv: ret til liv, frihed til at tænke og ytre sig, til arbejde, uddannelse, til at deltage i statens styre mv.

19 18 Når samme rettigheder også rummer et princip om religionsfrihed, må forfatterne have opfattet religion som lige så fundamentalt som det andet. Men er religion det? Det er da sikkert rigtigt, at de fleste samfund i menneskehedens historie har haft og har en form for religion og oftest kun én religion. Men da ikke alle tilfredsstilles af samme religion, viser historien mange eksempler på religiøse stridigheder. Løsningen på dem er indførelse af religionsfrihed. Tvang i religion opfattes som dybt krænkende. PROBLEMER MED RELIGIONSFRIHED Med et stigende dannelsesniveau tilfredsstiller de gamle, færdiglavede religioner ikke behovet for verdensforståelse. Mennesket kan faktisk danne lige så gode forståelser i form af filosofiske, politiske og videnskabelige livsanskuelser. I takt med denne udvikling af livsanskuelsernes mangfoldighed på bekostning af religionernes monopoler opstår diskussioner mellem livsanskuelserne. I denne situation er religionsfrihed et for snævert begreb. Det kan ikke kun være religiøse, der skal sikres frihed til at vælge deres religion. Friheden skal også sikres for tilhængere af andre livsanskuelser. FN s Menneskerettighedskomité erkendte problemet ved i 1993 at fortolke religionsfriheden således: Article 18 protects theistic, nontheistic and atheistic beliefs, as well as the right not to profess any religion or belief. The terms belief and religion are to be broadly construed. Article 18 is not limited in its application to traditional religions or to religions and beliefs with institutional characteristics or practices analogous to those of traditional religions. If a set of beliefs is treated as official ideology in constitutions, statutes, proclamations of ruling parties, etc., or in actual practice, this shall not result in any impairment of the freedoms under article 18 or any other rights recognized under the Covenant nor in any discrimination against persons who do not accept the official ideology or who oppose it. De centrale ord er religion og belief. De skal begge bruges i bred betydning. Ordet religion skal altså også tolkes som ateisme. Under belief hører også ideologier som demokrati, liberalisme, kommu-nisme. Komitéen er altså på vej til at forstå, at menneskerettighederne skal beskytte samtlige livsanskuelser, og at religioner ikke er overordnede de andre. AFSKAFFELSE AF RELIGIONSFRIHEDEN Menneskerettighedskomitéen ved altså, at den normale betydning af ordet religion er for snæver som menneskerettighed. Komitéen burde derfor have foreslået et mere passende ord, f.eks. livsanskuelse. Men det gør den ikke og fortsætter med at beskrive friheden i religiøse termer som gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Dens opfordring til at opfatte ordet i bred betydning vil ikke have nogen virkning, da den ikke kan ændre folks måde at bruge ordet på. Den mener åbenbart ligesom forfatterne til menneskerettighederne, at religion er noget alle har eller bør have. Bemærk også, at der i paragraffen står frihed til at skifte religion, ikke frihed til at fravælge religion. Bag religionsfriheden ligger altså hvad man kunne kalde religionstvang. Menneskerettighederne gælder fundamentale forhold for alle, hvad religion ikke er. 15% af verdens befolkning ( 1 milliard mennesker) har ikke en religion (FN-tal 1997). Der er også mange i verden, der aktivt eller passivt dyrker sport. Hvis religion er en fundamental rettighed, er sport det også, og der bør være sportsfrihed og frihed til så meget andet, hvilket klart er absurd. Argumenterne for at afskaffe religionsfriheden bliver derfor: 1. den overordner religion over andre livsanskuelser; 2. den indoktrinerer til religion; 3. den misbruges af religionerne, fordi den brede betydning ikke praktiseres. I paragraffen med religionsfrihed sikres også tankefrihed. Det er sikkert, at mennesker også i fremtiden vil tænke og stille krav om tankefrihed, som derfor i modsætning til religion er en fundamental rettighed. Enten erstattes religionsfrihed med livsanskuelsesfrihed, eller den slettes, og tankefrihed opfattes som dækkende. Under alle omstændigheder skal alle ord, der associerer til religion, fjernes fra menneskerettighederne. OPGAVEBOX Diskutér i grupper. Derefter i plenum. Hvad er forfatterens hovedsynspunkter? Er du enig/uenig?

20 19 INSTANT KARMA OPGAVEBOX Skriv din egen sang: - Lyt til nogle forskellige sange. Snak om hvordan de er bygget op (vers, omkvæd, b-stykke, stilart, genre, volume, niveau osv.). Få inspiration - Tænk over hvordan du kunne tænke dig din egen sang. - Skriv løs, vær ikke bange for at være personlig - Kill your darlings - skær ned på din tekst. - Sørg for at arbejde med pulsfornemmelse. Det er vigtigt altid at markere, hvor pulsen er i en sang. - Lav variationer prøv at bryde formen, så vers og omkvæd ikke ligner hinanden for meget. Sangtekst fra forestillingen Hva så, Gud?, skrevet af Lior, Joel og Hannah Går ned af Strøget Den sidste smøg er røget Humøret er i top Og dagen den er fløjet En halvberuset stodder Han råber efter mig Jeg lukker bare ørene Og går min egen vej Natten falder på Mørket det er koldt Humøret er i bund Stemningen er ond Fyre der vil slås Råber efter os Kommer op at toppes Som ulve der flokkes GIV ET SMIL SMIL TIL MIG MIN VEN VIS RESPEKT SÅ FÅR DU DEN IGEN DET ER INSTANT KARMA HØSTER HVAD DU SÅR DET ER INSTANT KARMA DET DU GIR ER DET DU FÅR DET ER INSTANT KARMA GØR LIVET TIL EN FEST DET ER INSTANT KARMA VIL DU MED SOM GÆST? Solen den står op En ny dag begynder Går på Kastellet Fuglene de synger Smiler og er glad Tænker på i nat Knækkede mig i taxaen Men jeg fik rabat Timer fyldt med liv Drak en masse rom Blev måske lidt stiv Pludselig faldt jeg om Kommer til mig selv I dørmandens favn Mødes af et smil JEG ELSKER KØBENHAVN GIV ET SMIL SMIL TIL MIG MIN VEN VIS RESPEKT SÅ FÅR DU DEN IGEN DET ER INSTANT KARMA HØSTER HVAD DU SÅR DET ER INSTANT KARMA DET DU GIR ER DET DU FÅR DET ER INSTANT KARMA GØR LIVET TIL EN FEST DET ER INSTANT KARMA VIL DU MED SOM GÆST? SÆT PRIS PÅ DET DU HAR OG DET DU FÅR DER ER TING JEG GERNE VIL HA I FORSTÅR EN GRUNDREGEL SOM I MIT HOVED ER INDGRAVERET ER - RESPEKTERER DU ANDRE, BLIVER DU OGSÅ RESPEKTERET DET ER EN STOR VERDEN HVOR VI ALLE SKAL VÆRE VI HAR IKKE BRUG FOR BOMBER, KRIG OG TERROR JEG TROR PÅ TOLERANCE OG INSTANT KARMA PÅ LIGHED OG RETFÆRDIGHED LIGESOM DALAI LAMA DET ER INSTANT KARMA HØSTER HVAD DU SÅR DET ER INSTANT KARMA DET DU GIR ER DET DU FÅR DET ER INSTANT KARMA GØR LIVET TIL EN FEST DET ER INSTANT KARMA VIL DU MED SOM GÆST?