Bilag F: Transskription af interview med kunde 5 Ole Gasseholm

Transkript

1 Bilag F: Transskription af interview med kunde 5 Ole Gasseholm Ole arbejder på campus ved Via University College i Viborg, hvor jeg også mødte ham. Han arbejder i en virksomhed, der hedder Mercantant, som er en konsulentvirksomhed. Interviewet blev afholdt den 18 marts. Telefonnummer: Spørgeguide/emneliste: Hvad er et godt kursuscenter? Camp Lynderup Konkurrenter Hvorfra kender du Camp Lynderup? Beslutningsprocesser Hvor mange gange har du besøgt stedet? Interviewets varighed: 31:18 minutter Anne-Sofie: Sådan der Må jeg bede om vandet? Ole: Ja Anne-Sofie: Tak skal du have. Jeg vil gerne starte med at snakke om, hvad du synes der betegner et godt kursuscenter? Ole: Jeg vil sige, at jeg har ikke sådan tænkt igennem, hvad jeg vil sige i dag, det tager vi sådan improviseret. lige nøjagtig. Ole: Et godt kursuscenter alt i alt så, det er jo, at man kan lave en varieret undervisning, og i det job jeg har der er undervisningen faktisk ofte procesorienteret. Ole: Så det vil sige det skal have en betydningsfuldhed på det personlige plan, på teamplan, gruppeplan eller på organisationsplan og det skulle gerne betyde, at de mennesker, der deltager de er involveret sådan, at der er noget at arbejde på typisk og efter 4-6 uger så mødes man igen og har en opfølgning på det. Ole: Så kan det være nogle teamværktøjer, nogle kommunikationsværktøjer, nogle ledelsesværktøjer som de så skal melde tilbage omkring. Anne-Sofie: Okay 1

2 Ole: Så de har fokus på det. Så jeg vil sige, at i det øjeblik, at et kursuscenter er godt, så er der mulighed for, at du kan have traditionel undervisning og du kan sætte bordene op enten i hestesko eller i borde med 4-6 personer ved hvert dobbeltbord for eksempel, at du kan indrette og designe situationen så den passer til den proces du gerne vil lave. Anne-Sofie: Okay Ole: Så det at mange ordinære kursuscentre de ligger jo i en by osv., der er nogle græsarealer og nogle gangarealer og sådan noget. Der laver jeg ofte sådan forskellige typer af øvelser og opgaver. Ole: Hvor der er noget man skal have hænderne i altså noget rent kinæstetisk, noget visuelt også sommetider, hvor der skal laves nogle opgaver omkring noget problemløsning og sådan noget. Og så er det så at nogen gange man kunne godt argumentere i forhold til, om folk de er uddannelsesvante eller ikke uddannelsesvante, men jeg kan bare tage det helt generelt, at i det øjeblik man vil optimere læringsprocesserne det procesmæssige, så er det godt at have mange valgmuligheder, der kommer for eksempel Lynderup så ind som en af de tilbud som vi kan give vores kunder. Ole: Når det er sådan, at kunden også forstår, at det her vil kræve noget ekstraordinært - specielt for de uddannelses-uvante - vil det være sådan, at oftest så vil selve skolesituationen på et almindeligt kursuscenter, dét at det ligner et kursuslokale eller et klasselokale, konsulenten ham tænker de på som læreren, der er en tavle, og at tingene vender den vej osv., det gør ofte at de bliver overrasket i hvor høj grad de selv skal involveres. Ole: Og i det øjeblik man så rykker ud af den rummæssige sammenhæng og for eksempel rykker på Lynderup eller et andet sted, så er der nogle andre læringsmuligheder at sætte i gang. Og det kan så være noget konkret noget, altså i forbindelse med ledelsesundervisning sådan noget typisk walk-and-talk, hvor man sender folk ud med nogle opgaver, så skal de være reflekterende to og to, så skal de måske mødes på et tidspunkt, hvor de er fire undervejs og har nogle kort med og så med alle de processer, der egentlig handler om, hvad og hvem og hvordan og de der hv-ting og hvis og hvis ikke de processer går i gang i deres egne systemer og i deres eget fællesskab, sådan at de egentlig ikke De skal ikke lære så meget at stå til regnskab for nogle teorier og værktøjer, men de skal lære at egentlig hvis de bruger hv-strukturen, det coachende i deres egne tilgang til verden så får de selv mange af svarene ved at udveksle., ja. Så du bruger meget det der med at sende folk ud? Ole: Ja altså så kan det typisk være sådan noget med at for eksempel i Altså vi har jo masser af undervisning, der foregår her på kursusstedet ikke? Og så har vi nogle gange noget, der foregår ude i nogle virksomheder, og så andre gange så rykker vi for eksempel til Lynderup eller noget lignende. 2

3 Ole: Normalt i Lynderup så kan det være noget med, at du holder måske en halv time/tre kvarter med noget oplæg og noget plenum, så sender du dem ud at gå og løse en opgave eller du laver nogle øvelser i hytterne, der ligger ved siden af, hvor der så ligesom er sådan nogen, hvad kan vi kalde det, gruppehytter., jo Ole: Hvor der kan være mennesker inde i hver. Så kommer de tilbage så laver man typisk en opfølgning i plenum, der skal man så også lige have fingeren på pulsen, hvis der er foregået nogle vigtige processer i det gruppe- det teamarbejde derude, så skal man passe på ikke at tage det hele ind og minutiøst ville kontrollere, hvad der er sket for så mister det ligesom værdi. Så den tilstand de er i når de har arbejdet med det, fordi de er blevet sat op til det, den skal man blive på den ikke bliver for langvarig når man så møder i plenum. Ole: Så alt det de har fortalt hinanden det ved alle grupper, det skal man så sidde og høre i fællesskab en mennesker, der skal man lige kende sin besøgstid og have den rette balance. Ellers kan man sige sådan noget som Lynderup også, at nogen gange så sker der også det, at man kan lave noget, der er helt utraditionelt altså, jeg kan ikke lige huske, om det har været i Lynderup eller om det har været et andet sted, men det betyder vel egentlig heller ikke så meget? Anne-Sofie: Nej nej Ole: Altså det kan være noget med måske, at så har du fire-fem hold og så laver du noget i løbet af to timer: en gruppe er ude at cykle, nogen de er ude at gå, nogen de bygger et eller andet i træ eller skal vise et eller andet så når der er gået minutter så gives der besked om at skifte, og så rykker grupperne fra den ene arbejdsopgave til den anden. Anne-Sofie: Okay, ja. Ole: Og så, den kan egentlig laves på to måder, enten en aha-oplevelse, hvor folk de bagefter får en helt masse spørgsmål som de også stiller selv til hinanden, altså hvor de evaluerer i, hvordan de gjorde det. Man kan også gøre det sådan, at nogen gange i stedet for at lade deres manglende kompetence komme frem så sætter man dem faktisk i en tilstand inden de laver arbejdet, så de ved at de skal være opmærksomme på, at udover de skal dét og dét rent fagligt så skal de være opmærksomme på nogle personlige roller eller noget kommunikativt og så videre. Ole: Så vil der så være nogle konsulenter, der siger jamen så har du ødelagt det hele, så kan du ikke få den rigtige tilbagemelding og der kan jeg så sige, at jamen nogle gange skal man lave den, hvor man bare sætter folk til det og så kan de få en aha-oplevelse fordi de ikke gjorde sådan og sådan, og andre gange så kan man sige okay, hvis vi nu går ind og bruger nogle forskellige læringsstile eller intelligenser så prøv lige at være opmærksom på det når I skal gøre sådan og sådan, så kan det være du får dem sat op til at få lavet et resultat, der er bedre end det de ellers ville have fået og så kan man diskutere det ud fra det der kan jeg godt lide at blande de to former. 3

4 , så det er vigtigt for dig, at der er nogle omgivelser man kan sende folk ud i? Ole: Ja, at der er nogle omgivelser, både så jeg selv kan lave øvelserne eller der er nogle andre konsulenter eller instruktører til stede, sådan at jeg har noget materielt at gå til, hvis jeg skal bruge noget materielt. og er det vigtigt for dig, at det er udendørsomgivelser eller kan det lige så godt være inde på en skole for eksempel? Ole: Nogle gange er det vigtigt, at det er udendørs for at få den helt brudt den der hedder sådan almindelig skoleundervisning. lige nøjagtig. Ole: Fordi det jeg laver er ikke almindelig skoleundervisning, men hvis nogle af kursisterne sætter det ind i sådan et kort over verden, der hedder nu går vi i skole, så kan jeg jo godt lave rigtig mange ting som smadrer deres kort over verden. Men nogen gange så er det bare effektivt også at tage dem med ud for så har du det smadret med det samme. Så det kan være nogle gange, hvis man har et længere forløb så får man folk til at købe et par dage ind, hvor man så tager ud på for eksempel kursuscenteret derude i golfhotellet. Ole: Så sover de der og så er de ude i Camp Lynderup området også ikke, ja., hvad med maden osv., er det vigtigt for dig, at der også er styr på det og service og? Eller det er ikke vigtigt? Ole: Det er vigtigt, hvis det er en del, der er købt ind, så skal der jo være styr på det. Ole: Og nogle gange så gør vi så sådan at madlavningen faktisk bliver en del af kursusindholdet. Anne-Sofie: Okay, så deltagerne selv hjælper med maden? Ole: Ja sådan at vi faktisk lader dem starte lidt kaotisk med her har du en hel trailer med alt det her på eller find selv ud af, hvad der er. Find ud af at fordele, hvem skal gøre hvad, nu laver vi en restaurant den skal være æstetisk og fagligt restaurantmæssigt klar til kl eller kl og nu har I halvanden time og I er så og så mange mennesker, nu må I fordele nogle opgaver. ja Ole: Altså det vil jo sådan typisk være på sådan nogle kurser omkring kommunikation eller ledelse, hvor de så måske begynder at lave nogle roller, hvem der gør hvad osv., i stedet for sådan den almindelige opfattelse af, at hvis vi alle sammen hjælper hinanden så går det jo nok rigtig godt. ja Hvad med faciliteterne ude på Camp Lynderup, er det noget du har benyttet dig af? Altså bålpladsen og beachvolley osv.? 4

5 Ole: Ja, ja det bruger du i pauserne eller til øvelser? Ole: Nej det er i det hele taget til øvelser. Og nogen af de typer øvelser kan jo laves på andre typer græsplæner osv. lige nøjagtig. Ole: Men nogen gange så er det altså rart nok som jeg siger, at du er rykket helt væk fra sammenhængen.. Og hvordan oplever de deltagere du har haft med derude? Har de været positive eller? Ole: Ja de, der kan godt være, hvis der er det med overnatning, så kan der godt være en enkelt eller tre på et hold som synes skulle det nu være nødvendigt? Ole: Men jeg vil sige % de er jo fuldstændig vilde med det.. Har du så mange af de samme folk med derude flere gange? Ole: Det er sket nogle få gange, også med nogle firmaer, så er der måske gået 12 måneder og så vil de gerne have et forløb igen ja, hvad med hvilke andre steder tager du hen? Har du nogen andre sådan faste? Ole: Jamen så har vi, vi har et sted, der har jeg så ikke været så meget, men det har kollegaerne, men vi har et sted under Mercantec som ligger helt ude i Ulfborg, hvor der sådan er skovområde og søer og bænke og sådan noget så man kan lave sådan noget forskellige fysiske aktiviteter. Altså vi er jo ikke ude i, hvad hedder det, vi er ikke ude i det der typiske misbillede af teambuilding som et eller andet med at slagte nogle kyllinger eller sådan noget. Anne-Sofie: Nej Ole: Så det er mere med orienteringsløb, hvor man besvarer nogle spørgsmål omkring, hvad er visionerne for dét og dét og målsætningerne for dét og dét, og hvad er deadlines for dét og dét, hvis der skal opnås sådan og sådan. Ole: Og så går folk jo egentlig rundt og er i fysisk aktivitet og snakker sammen og nogen gange har de måske nogle telefoner eller walkie-talkies, hvor de så skal give nogle meddelelser til hinanden., så de er meget sådan rundt for sig selv i området? Ole: Ikke meget synes jeg ikke, fordi det er lidt forskelligt. Der vil være nogle undervisere, der synes, at når man har teambuilding og den slags ting så skal man næsten være ude hele tiden, og det er det der flytter 5

6 noget. Altså der vil jeg personligt sige at mikset, hvor du har tid til at reflektere og kan lave det store fællesskab, og du også kan lave det i mindre grupper og individuelt, så du har alle tre facetter med. Anne-Sofie: Så det er en balancegang imellem? Ole: Ja ja. For ellers kan det komme til at se ud som om det er øvelser for øvelsens skyld. Altså vi tager sådan en, det er ganske let du tager bare et stort tov og det er måske, jeg ved ikke, hvad skal vi sige, det er måske sådan en stor cirkel på 40 kvadratmeter og så smider du 30 sådan frisbee-agtige plastikstykker derud med numre på dem fra nummer ét til tredve, og så er der en øvelse, der går ud på, at så står kursisterne/deltagerne sådan og sådan langs den og de kan ikke helt se, hvad det er, de må gå hen og prøve af alle de gange de vil for at se, hvad de skal. Når de er nede at kigge så finder de ud af, at det ser kaotisk ud, så går de tilbage igen og opgaven den er, at de skal berøre alle plastikdimserne, der har nummer ét til tredve i den rigtige rækkefølge. Anne-Sofie: Okay Ole: Og typisk så kan de jo starte med at sige, hvem er god til at løbe og så sender de vedkommende ind og så løber han rundt og Og så efter et stykke tid så kan det være de opdager, at det ser kaotisk ud, men at der er nogle mønstre, så det kan godt være, at her ligger nummer et, og to, og tre og det er sådan virkelig besværgeligt, men så kan det være det lige pludselig siger 9, 10, 11, 12. Så kan man løbe ind fra den ene side og ud i den anden, og sige ud og så kan den næste gå og sådan nogen ting. Men det er igen en metafor for at en del af de ting de oplever i deres liv, arbejdsliv det vil være kaotisk, men kun deres egen søgning efter at se mønstre i det kaos. Og hvis man ikke får lov til at, hvis man ikke tager sig tid til at lave den opfølgning i fællesskabet, hvor man virkelig prøver at finde ud af, jamen hvad er det for noget ude på din arbejdsplads, jeres arbejdsplads, hvor der er noget der ser kaotisk ud, hvor de nogen gange kan have en tendens til at give op fordi sådan og sådan eller Det kan se kaotisk ud, men så skaber jeg alligevel lidt overblik, lidt mønster i tingene osv. ikke? Og så kommer jeg til typisk at snakke om sådan noget med lagersystemer, administrative systemer, IT-systemer hvor mange medarbejdere og ledere nogle gange får opfattelsen af, at når man har fået sådan et gear så skal det jo virke. Og det skal det jo også, men det kan jo altså kun virke, hvis det er sådan, at der er nogen bagved som skaber de input, der skal til - nogen der sørger for, at hvis der er noget, der ligger forkert i en kasse så bliver der gjort noget ved det osv. Så man holder, ellers vil de der systemer ofte gøre, at det faktisk ender med at blive kaotisk, hvis man kommer til at forvente det er 100 % i orden og det er det jo sjældent. Anne-Sofie: Det er det jo sjældent, ja. Ole: Ja Anne-Sofie: Hvad med omkring hoteller og sådan, har du været meget ude på det? Ole: Ja ude på sådan nogen skråstreg kursuscentre, ja, vi har været for nylig på Sydsjælland. okay, er du rundt i hele landet? Ole: Ja sådan indenfor et år så er jeg nok rundt i hele landet., men du er mest? 6

7 Ole: Mest her på adressen, ja. Anne-Sofie: Okay, hvad med kender du andre kursuscentre, der har ligesom samme koncept som Camp Lynderup, hvor de jo i bund og grund meget egentlig bare sætter faciliteter og service til rådighed? Ole: Altså, der er jo flere forskellige af dem her i området, som jeg ikke kender, men jeg har hørt nogle navne, nu kan jeg ikke lige komme på dem, men Anne-Sofie: Men der har du ikke været ude så? Ole: Jo jeg har været ude, i mange år havde vi samarbejde ude i Fiskbæk, der er også sådan en km. her ude vestpå. Anne-Sofie: Okay ja. Ole: Og det er egentlig nogle af de samme slags ting som ude i Lynderup, men i Lynderup der har du hytterne, der gør, at selvom det er dårligt vejr så hvis du beder folk om at altså vi har også været derude med virksomheder og teams og afdelinger i november måned, skide koldt, men du har altså fuld varme på osv., du har en hytte, der er så stor, at der kan være mennesker derinde, hvis det skulle være og du har de små hytter og bålstedet osv.. Hvordan i forhold til sådan selve opsætningen derude, at der er det her indiansk-inspireret, er det noget du også vægter højt, at du kommer ud til et anderledes sted eller? Ole: Mmm, jo altså om det ser sådan afrikansk, indiansk eller om det bare er nogle små.. Eller et gammelt nedlagt landbrug et eller andet sted ude ved Fiskbæk, hvor man så har mulighed for at slå nogle telte op eller så sætter de en pæl op, så man kan kravle op og ringe med en klokke osv. Altså jeg vil sige når folk står ud af deres biler eller ud af bussen, så er de med det samme i sådan en, hvad skal vi kalde det, nysgerrigheds-mode, så det er sådan set mere det mål end det lige nøjagtig behøver at være indianer eller Afrika eller et eller andet. Anne-Sofie: Mere at det er lidt anderledes måske? Ole: Ja, jeg tror helt tilbage i 80 erne, der havde vi meget det der hed erfaringspædagogik og så kom Sieger og Stubbenhauge og sådan nogle tyske sociologer og sagde, jamen der er i virkeligheden to facetter. Du kan gøre noget med mennesker når det er, at du er meget tæt på dem og deres oplevelsesverden og deres erfaringsverden, men du kan også gøre det nogle gange, at du overrasker og bringer noget ind, der er fremmede. Ole: Fordi så får du også en åbenhed. Anne-Sofie: Og det er det man prøver på, hvis man tager ud til Camp Lynderup? Ole: Ja hvis man sådan skulle prøve at være sådan lidt højpandet pædagogisk omkring det, så kan man sige, at det er det man prøver på faktisk. 7

8 . Hvordan i forhold til, vælger du oftest at tage ud sådan nogle steder som Camp Lynderup, hvor der er meget sådan natur omkring eller vælger du måske hellere et hotel eller almindeligt konferencecenter? Ole: Ej altså jeg vil typisk arbejde sådan et sted som Lynderup. Ole: Altså konferencecentrene og almindelige kursuscentre de er jo fine til de ting som skal foregå der, men det er jo også meget sådan med steder, at når man kommer ind, så lægger stedet op til, at nu skal man se nogle overheads, nogle slides osv. Ole: Og der er så en del af den undervisning vi laver, hvor man i mindre grad ser det, men så har du langt mere dialog og der går meget mere sådan Sokrates i den at stille de rigtige spørgsmål til nogle mennesker og få gang i den. Så simpelthen bare det at få udvidet deres kort over verden inden du overhovedet kan begynde at snakke med dem om, hvad de kunne tænke sig at sætte op som målsætning. Kommer det også meget an på den type deltagere du har med derude hvor du vælger at tage den? Har det noget at sige? Eller er det meget dig, der egentlig vælger, hvor I tager hen? Ole: Det vil være typisk mig eller mine kollegaer, der vælger det. Altså der er nogle enkelte gange, hvor vi så bliver ringet op af nogen som kender os i forvejen og som siger jamen jeg var med derude engang, der kunne godt tænke mig. Jeg har ti mennesker, der har noget konflikt i en arbejdsgruppe, kunne du ikke tage dem med derud?. Og jo det kunne jeg godt, men det er jo lidt dyrere fordi sådan og sådan. Jamen det er jeg godt klar over siger de så, men det her det er så vigtigt for os. Ole: For når man tager ud i fx Camp Lynderup så kan man jo ikke være inde under tilskudsmulighederne fra staten og undervisningsministeriet og de der ting. Anne-Sofie: Nej, nej. Ole: Så er det indtægtsstik i virksomheden og det vil sige, at der ikke er nogen løngodtgørelse og sådan nogle ting på det. Anne-Sofie: Nej. Så det er oftest dig der vælger dig og dine kollegaer? Ole: Ja ja, og hvordan beslutter I jer? Er det, er pengene inde over spiller de en rolle? Det er jo så selvfølgelig virksomhederne, der selv skal betale, hvis de skal med ud til Camp Lynderup? Ole: Ja, det er det. Anne-Sofie: Men ellers spiller penge så en stor rolle tænker du? 8

9 Ole: Ja det gør de, specielt nu her hvor der også er økonomisk krise. Anne-Sofie: Krise, ja lige nøjagtig. Ole: Men altså selv her under krisen som der var én der sagde, jamen jeg har de her medarbejdere og hvis ikke det fungerer, og der bliver gjort noget ved det nu, så bliver det bare værre de næste to-tre år. Ole: Det kan godt være det koster sådan og sådan, men jeg tror på du kan dét og dét og i den og den sammenhæng. Og det er så typisk fordi vedkommende selv har oplevet noget, altså vedkommende har selv været på et ledelseskursus og havde været derude og lige prøvet det, så synes han altså, når man selv ved, hvor meget man får ud af det, ja ja. Ole: Men det var nu også kun en gruppe, jeg skulle kun have dem i timer, så med så kort tid og hvis det havde været i almindelige lokaler så ville du jo sidde og snakke med dem om deres konflikter. ja. Hvordan i forhold til finanskrisen, har der været mindre arbejde end sædvaneligt? Eller er det ikke noget I har bemærket? Ole: Så havde vi jo en periode, hvor vi arbejdede for Jobcenteret omkring nogle uddannelsesprojekter, altså med at sikre, at der blandt specielt de unge arbejdsløse mellem 20 og 30 der blev lavet nogle tiltag så de kommer i gang med at vælge en uddannelse. ja Ole: I stedet for at gå på kontanthjælp og A-kasse og sådan nogle ting. lige nøjagtig. Ole: Men det er så Længere fremme i krisen så skete der så det, at så synes kommunen også, at de selv kunne klare det. Så der havde vi et stort arbejde for dem i et års tid faktisk. Anne-Sofie: Okay Ole: Med 13 hold, en mennesker hver gang tror jeg.. Hvad med ellers fra virksomhedssiderne, har I så bemærket, at der har været faldende efterspørgsel på kurser og? Ole: Det er begyndt at gå bedre nu, ja. Anne-Sofie: Hvad med, hvornår hørte du om Camp Lynderup første gang? Kan du huske det? Ole: Uhh jamen jeg tror en 8-10 år siden. og hvornår var du derude første gang? Ole: 5 år siden vil jeg tro. 9

10 Anne-Sofie: Og har du været Hvor mange gange har du været derude siden? Har det været sådan rimeligt jævnligt eller kan der godt gå lang tid i mellem? Ole: Der kan godt gå lang tid, altså jeg vil tro på, at jeg har været derude.. Over de sidste 5-6 år så har jeg nok været derude gange.. Og er det ofte bare endags-kurser eller er det med overnatning? Ole: Ja, eller Det er sjældent det kun er endags-kurser, det var faktisk helt fordi det var Han ville bare have et kro-forløb, så vi skulle bare se om vi kunne gøre noget. Anne-Sofie: Jo Ole: Ellers har det været to og tre dages kurser. Anne-Sofie: Okay. Og så sover folk nede på golf-centeret? Ole: Ja ja Anne-Sofie: Har I nogensinde overnattet i hytterne deroppe? Ole: Nej Anne-Sofie: Nej, det bliver for primitivt måske? Ole: Ja det har jeg indtryk af, at de fleste mennesker de vil godt være ude i det primitive Anne-Sofie: I løbet af dagen? Ole: Men så når de når dertil altså Det kan godt være, hvis de var sammen med BS Christiansen og sådan noget så kunne han banke dem op i en tilstand, hvor de vil synes det var rigtig spændende, men det ser jeg ikke lige noget specielt formål med. Anne-Sofie: Nej Ole: Så nogen gange har det været sådan, at så har de hygget sig i hytten, i den store hytte, til kl. 8-halv 9-10 og så er de gået tilbage til kursuscenteret, og så har de hygget sig der et par timer, og så er de gået i seng. Anne-Sofie: Og det har virket fint har du oplevet? Ole: Ja. Altså jeg havde da også en overgang, jeg tror jeg havde 17 kurser for 5-6 år siden ude omkring kom jeg lige i tanke om omkring Stubbegård Sø Ole: Ude omkring Sevl og den vej, hvor vi simpelthen lejede en gammel primitiv spejderhytte Anne-Sofie: Okay som I sov i? 10

11 Ole: Som vi sov i og det var altså nærmest bunke-sove, men det var folk Der var så sådan, at folk skulle kun overnatte en nat det var der faktisk stor tilfredshed med. Ole: Men der er sådan nogle regler at omkring, hvornår kan du gøre sådan nogle ting på AMU-kurser og des lignende. Ole: At det er police-bestemt i nogle perioder og så er der næsten ingenting, der er muligt andet end at køre dem på selve skoleadressen, fordi ellers så mister du noget af tilskuddet. Ole: Og på andre tidspunkter har det været mere fleksibelt. okay Ole: Lige nu er der strammet op på det også. Anne-Sofie: Hvad med, er der sådan særlige sæsoner, der er bedre at køre kurser i? Ole: Af den slags der? Ole: Ja vi foretrækker jo nok mange af kollegaerne at det sådan er fra marts/april og frem til midt i oktober eller sådan noget, men nogen gange så sker der nogle fusioner og sådan noget, og så har vi en eller anden stor kunde, som bare siger jamen vi lader den køre., uanset hvad tid det er? Ole: Op til den første uge i december. Anne-Sofie: Og hvad med hen over sommeren? Jeg tænker, der er mange virksomheder, der holder lukket osv. ikke? Ole: Altså vi har en ekstern konsulent som sådan set laver noget for et firma også i Lynderup altså tror jeg faktisk inde i sommerferien.. Hvordan omkring markedsføring, har du nogensinde set noget markedsføring for Camp Lynderup? Ole: Ja, altså jeg har jo sådan jævnligt været inde og kigge på hjemmesiden. Anne-Sofie: På hjemmesiden, ja. Og bruger meget den? Ole: Og så tror jeg, at jeg har set nogle foldere og sådan noget når jeg har været derude. 11

12 . Hjemmesiden bruger du meget den til at vise dine deltagere, hvor de skal hen eller du tager dem simpelthen bare med? Ole: Øhm, jeg kan faktisk ikke helt huske, hvordan det har været. Anne-Sofie: Nej Ole: For det er sekretæren, der sender vores indbydelser/indkaldelser ud. Ole: Men jeg tror faktisk nok, at de vedlægger en kopi af forsiden på hjemmesiden for Lynderup de gange vi har været derude. så folk ved, hvad de skal hen til? Ole: Ja. Jo nogen gange har det også indgået i projekterne, at inden de overhovedet tager afsted kursisterne, så har jeg måske lavet en aftale med ledelsen om, at jeg tager ud og interviewer dem alle sammen. Ole: Det gjorde jeg også i det sidste projekt her, så ja der var jeg rundt og snakke med de her arbejdere rundt omkring i byen i en 7-8 timer, med de 10 mennesker bare. Ole: Så der snakkede jeg mere eller mindre med hver enkelt og nå, men kender du det der sted osv. Anne-Sofie: Så fortalte du dem lidt omkring det, ja. Ole: Bruger du computer, så skal du se her og sådan noget. Anne-Sofie: Yes Ole: Og så holdte jeg et fællesmøde med dem også inden vi skulle afsted. Anne-Sofie: Okay Ole: Der tror jeg lige vi smed dem på nettet og så lige sikrede os, at de vidste, hvor det var. Men det er ikke noget jeg har gjort sådan særlig, hvad skal man sige, det har været sådan lidt spontant. Ole: For ligesom at gøre det, for at skabe relationen også fordi alle de formelle ting får de at vide fra kursuscenteret eller fra vores sekretærer lige nøjagtig. Ja jamen øhm Og hvad med, planlægger du at tage tilbage til Camp Lynderup? Ole: Det vil jeg da gerne hurtigst muligt. 12

13 Ole: Så jeg vil sige, at lige så snart, der kommer en kunde som skal bruge det så.. Jeg kan godt lide at være derude.. Hvad med hele det der med, at det er sådan meget fleksibelt og man ligesom selv får lov at køre sin egen ting derude som konsulent. Er det også vigtigt for dig derude? Ole: Ja, altså der er ikke nogen, der fortæller mig, hvad jeg skal gøre og det kan jeg aftale fra gang til gang i forhold til den kundegruppe eller målgruppe jeg lige har på det tidspunkt. Anne-Sofie: Også i forhold til, at det heller ikke er decideret pakkeløsning du køber? Ole: Ja Anne-Sofie: Du kan meget selv strukturere din dag ikke? Ole: Ja og så har vi holdt et møde omkring det og så blev vi enige om okay sådan tre grundpakker omkring, hvad man køber til og sådan noget, ikke? Ole: Både indeholdende noget omkring aktiviteter, men også noget omkring mad. Og jeg er da også sikker på, at hvis man siger, at jeg har behov for at finde nogle instruktører til det og det, jamen så kan vi ud fra det netværk vi har sammen med dem finde de instruktører, hvis vi har brug for nogen til noget, jeg ved ikke klatring eller Anne-Sofie: Et eller andet, ja ja. Ja for Carl og Anne Marie de er der aldrig i løbet af dagen vel? Altså de står kun for maden og servicen ikke? Ole: Jo jo. De kommer op og siger dav og serverer nogle ting og henter nogle ting igen osv. så de er meget usynlige? Ole: Ja. Men jeg tror da nok, at hvis jeg sagde til Carl, at der er lige en halv dag her der har jeg brug for at have en medhjælp, der står eller kører rundt i en bil og holder øje med det og det, altså så tror jeg da rent fleksibilitetsmæssigt, at jeg kunne købe mig til den ydelse. ja, helt sikkert. Ole: Måske kunne jeg halvvejs charmere mig til den., det er lige før. Ole: Prøv lige at sige det til ham. det skal jeg gøre. Ellers er der noget andet du vil tilføje ude omkring Camp Lynderup? Nogen positive oplevelser eller 13

14 Ole: Jamen de to er jo nogle rigtig dejlige mennesker og de er også De kommunikerer hurtigt altså også med kursisterne. Ole: Når de bare sådan småsnakker, og folk de står og holder pauser og får en smøg. ja Ole: Så kommer de måske med noget mad eller henter et eller andet og så snakker de lige med nogen, for der er jo altid nogen, der siger jamen altså kan man leje det her til konfirmationer og det ene og det andet. lige nøjagtig. Ole: Der er de gode til at snakke med dem. tror du hele markedsføringen ude omkring det det også skal gå på det der word-of-mouth? At det er ligesom at man skal kende det før, at så vil man gerne komme igen? Tror du det ligesom er det der skal trække folk til? Ole: Ja, men jeg tror også det der med at opretholde og opdatere hjemmeside og sådan nogle ting, altså jeg tror det er sandsynligvis på begge fronter. Altså det er lidt ligesom den business vi er i her, at mange af de kunder det er så fordi man har haft dem en gang før, og de har været tilfreds med et eller andet og så har de fortalt det til nogle andre, så der har du den der word-of-mouth. jo Ole: Men den kan aldrig stå alene for du skal også hele tiden du mister altid nogen her og der. Ole: Der er altid nogen, der skal prøve noget andet, en anden skole eller et andet center ligesom ikke? Så skal de opleve noget nyt. Ole: Og nogle virksomheder har også politikker med, at de fordeler deres aktiviteter ud rundt omkring i mellem forskellige uddannelsescentre i de forskellige byer. Så jeg tror markedsføringsmæssigt skal de også holde den opdateret., alt det eksterne. Ole: Og gøre sig selv kendte ude omkring ved Erhvervsnet og Erhvervsrådet og alt sådan, så forskellige steder hvor deres kerne Anne-Sofie: Synes du de er kendte i netværket? Ole: Ja det har jeg indtryk af, ja. 14

15 der er mange, der kender til stedet, og ved hvem de er, ja? Ole: Ja jamen det var sådan set det jeg lige havde at snakke om. Ole: Du må hilse dem derude. men det skal jeg i hvert fald gøre mange gange. 15