Strategi for SBi
|
|
- Lucas Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for SBi SBi s styregruppe har vedtaget denne strategi den 9. december Forud er gået mere end et års arbejde med udarbejdelse af strategien, hvor Styregruppen, medarbejderne og ledelsen har bidraget gennem drøftelser på medarbejdermøder, høringer i SBi s formelle organer og seminarer for ledelsesgruppen. Strategien er således et produkt af en fælles proces, som både medarbejdere og ledelse har deltaget aktivt i. Strategien handler om, hvordan SBi kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer i byggeriet og det byggede miljø. SBi vil være et nyskabende og udadvendt institut, der fokuserer på de mest centrale af disse udfordringer og bidrager til at løse dem. Forskning, myndighedsbetjening, vidensformidling og uddannelse, samt et tæt samarbejde af høj kvalitet med praktikere og beslutningstagere, er en forudsætning for at lykkes med disse ambitioner. SBi er kendetegnet ved et højt forskningsniveau, en stærk tilknytning til de centrale aktører inden for byggeriet og det byggede miljø, et tæt samarbejde med myndigheder og et internationalt udsyn. Basis er ambitiøse og engagerede medarbejdere, der ønsker at forbedre byggeriet og det byggede miljø gennem forskningsbaseret viden og formidling. Disse kendetegn er enestående, dem vil vi bevare, og de skal bruges som afsæt for forandringer, der gør, at SBi står endnu stærkere i Thorkild Ærø Direktør 1
2 Fem indsatsområder SBi s strategi for indeholder fem indsatsområder, som skal bidrage til at indfri SBi s ambitioner. Indsatsområderne angår: 1. De store udfordringer i byggeriet og det byggede miljø 2. Kommunikation 3. Forskningsbaseret myndighedsbetjening 4. Uddannelse 5. Teamarbejde, projektledelse og kvalitetsstyring på SBi De store udfordringer i byggeriet og det byggede miljø SBi vil i strategiperioden fokusere på de store udfordringer i byggeriet og det byggede miljø og pege på problemstillinger, hvor forskning kan bidrage til en positiv udvikling. SBi vil udvælge og prioritere de samfundsmæssigt påtrængende problemer, hvor instituttet kan bidrage til en kvalificeret debat og til nye løsninger. SBi vil arbejde for at få disse udfordringer indskrevet i nationale og europæiske forskningsprogrammer med henblik på finansiering af forskningsindsatsen. Vi opholder os 90 pct. af livet i bygninger. Over 40 pct. af det samlede danske energiforbrug bliver anvendt på opvarmning, ventilation og belysning i bygninger. Over en tredjedel af en typisk families indkomst går til at betale for boligen. Den eksisterende bygningsmasse repræsenterer en samlet værdi på knap mia. kroner, mens det ville koste det tredobbelte, hvis den skulle opføres på ny. Vi har således bundet meget store værdier til byggeriet og det byggede miljø, som danner rammen om vores liv og samtidig er udsat for en række påtrængende udfordringer: Befolkningen koncentrerer sig i byerne, hvor der opstår boligmangel, mens overskuddet af boliger på landet vokser. Det byggede miljø ældes, og behovet for fornyelse stiger. En stigende andel af de eksisterende bygninger lever ikke op til de tekniske og brugsmæssige krav, som vi stiller i dag med hensyn til energiforbrug, indeklima og tilgængelighed. Og endelig sker der i disse år en voldsom internationalisering af byggeriet, hvor udenlandske virksomheder, bygningsarbejdere og produkter vinder hastigt frem på det danske marked. SBi vil fokusere på tre centrale udfordringer i strategiperioden. 2 Urbanisering: Tilpasning og udvikling af byer og landdistrikter Urbaniseringen er accelereret i Danmark i de sidste årtier og er nu en bredt anerkendt udfordring, både på landsplan, regionalt og helt lokalt. Her mangler politikere, planlæggere, erhvervsliv og befolkning viden om de bagvedliggende sammenhænge, de mulige konsekvenser og de realistiske handlemuligheder. De demografiske forskydninger indebærer en stigning af andelen af ældre i landdistrikter og mindre bysamfund, mens storbyerne præges af et voksende antal unge. Både i landdistrikterne og byerne stiller det ændrede krav til boliger, institutioner og bymiljøet, som kan betyde omfattende og kostbare tilpasninger. Udfordringerne er markante i landdistrikterne og regioner uden vækst, hvor manglende efterspørgsel og vedligeholdelse af bolig- og bygningsmassen alle-
3 rede er en udfordring for enkeltpersoner og lokalsamfund. Med der er bestemt også udfordringer i vækstområderne, afledt af et stort pres på boligmassen med stigende huslejeniveau og efterfølgende voksende segregation og tab af sammenhængskraft til følge. Det byggede miljøs omstilling til en anderledes regionalgeografi har ressourcemæssige implikationer, bl.a. i relation til behovet for genanvendelse af byggematerialer fra nedrevne bygninger. Det byggede miljøs aldring: Omdannelse og tilpasning af den eksisterende bygningsmasse Nybyggeriets andel af den samlede bygningsmasse er beskedent, og den eksisterende bygningsmasse vil være i brug mange årtier fremover. Erhvervsmæssig omstilling og ændrede bolig- og institutionsbehov vil i sig selv kræve tilpasning af bygningsmassen. Hertil kommer den tekniske forældelse; når nye metoder og materialer udvikles, vil eksisterende, funktionsdygtige bygninger forældes. En vigtig problemstilling bliver brugernes, dvs. befolkningens, anvendelse af det byggede miljø, samt den negative effekt renovering kan have i form af højere huslejeniveau. Voksende fokus på bæredygtige, sunde og energieffektive bygninger vil få stigende betydning. Hertil kommer, at håndteringen af affald fra byggeriet forudsættes at foregå på miljømæssigt forsvarlig måde. En sikring af bygningsmassens løbende modernisering på bæredygtigt grundlag vil forudsætte udvikling og implementering af totaløkonomiske værktøjer, der samtidig kan medvirke til øget produktivitet i byggeriet. Internationalisering og regulering Der knytter sig store muligheder til globaliseringen på bygge- og boligområdet, men også en række udfordringer. Den danske bygge- og boligsektor rummer et betydeligt eksportpotentiale, som langt fra er udnyttet. Det handler ikke kun om eksport af byggematerialer, men også af systemer og serviceydelser. Samtidig påvirker globaliseringen hjemmemarkedet, med fremkomsten af nye, prisbillige produkter, og den stigende anvendelse af udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft på danske byggepladser. Der er behov for forskningsbaseret viden om, hvordan vi udnytter mulighederne i globaliseringen, og hvordan vi bedst håndterer de udfordringer, som globaliseringen medfører, f.eks. med hensyn til offentlig regulering. For nuværende er bygge- og boligområdet reguleret af nationale og internationale regler, men en stigende integration på det globale marked betyder, at nye byggevarer forventes at få øget betydning for byggeriet. Det gælder både de der er, og de der ikke er omfattet af reguleringen. Tværnationale godkendelses- og mærkningsordninger spiller her en rolle. Der er samlet set behov for større viden om både regulering, implementering og efterlevelse af national såvel som international regulering. Endelig er arbejdskraftens frie bevægelighed en central del af EU's indre marked, og andelen af udenlandsk arbejdskraft må antages at stige i de kommende år. Det stiller krav til efteruddannelse hos de udførende i byggeriet. Kommunikation SBi vil gøre en særlig indsats for, at der i samfundet kommer større opmærksomhed på betydningen af det byggede miljø. Vi vil selv være med til at sætte dagsordenen ved at tage initiativ til debatter om samfundsmæssigt påtrængende problemstillinger. Og vi vil deltage aktivt i den offentlige debat med forskningsbaseret viden om de store udfordringer på bygge- og boligområdet. For at kunne føre denne dialog med det omgivende samfund må SBi også styrke den interne dialog på tværs af instituttets enheder og andre dele af Aalborg Universitet. Derigennem vil vi tidligt identificere nye problemstillinger, bear- 3
4 bejde dem helhedsorienteret under anvendelse af de relevante faglige kompetencer og yde kvalificerede bidrag til debatten. Det byggede miljøs samfundsmæssige betydning er undervurderet. Dette manifesterer sig på en række områder i samfundslivet, kulturelt, økonomisk og politisk. Fx er det tankevækkende, at der anvendes så få midler på forskning og innovation i denne sektor, uanset at den har afgørende betydning for vores sundhed og trivsel, og uanset at den opbyder store videnmæssige lakuner, som er egnet til forskningsmæssig bearbejdning. SBi har pligt til som offentligt finansieret forskningsinstitution at gøre opmærksom på betydningen af det byggede miljø, at kvalificere debatten og at pege på aktuelle og kommende problematikker på bygge- og boligområdet. Derudover har SBi en interesse i at forbedre rammebetingelserne for forskning i det byggede miljø og en interesse i at være mere synlig på området. Når SBi vil øge den samfundsmæssige opmærksomhed på betydningen af det byggede miljø, forudsætter det aktiv medvirken fra SBi s forskere. Derfor skal tiltagene til at realisere dette strategiske mål særligt rettes mod de indre linjer. Der udvikles sammenhængende og langsigtede planer for kommunikationsindsatsen på de tre faglige indsatsområder (urbanisering, aldring og internationalisering). Det tilstræbes, at SBi s kommunikationsarbejde prioriteres i retning af så vidt muligt at understøtte profileringen på disse indsatsområder. Der iværksættes et program til fremme af forskernes deltagelse i den offentlige debat. Dette omfatter bl.a. træning og støtte fra Kommunikationsafdelingen vedr. kronikker, debatindlæg, interview til pressen og brug af sociale medier til faglige debatter m.v. SBi s netværk af samarbejdspartnere og medier styrkes med henblik på deltagelsen i den offentlige debat. Debatarrangementer og andre fremstød bør ske i samarbejde med eksterne parter i de tilfælde, hvor det tjener sagen. Den forskningsbaserede myndighedsrådgivning SBi vil videreudvikle den forskningsbaserede myndighedsbetjening og derved sikre kvaliteten af leverancerne til myndighederne, styrke synergien mellem myndighedsbetjening og forskning samt forbedre rekruttering af kvalificerede medarbejdere til myndighedsbetjeningen. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø er en særlig opgave for SBi med stor betydning for samfundet. Men funktionen og de kvalifikationer den kræver for succes, er ikke tilstrækkeligt anerkendt, og derfor skal der større fokus på de særlige kompetencer, det kræver at løse disse opgaver. I tillæg til god forskning kræver opgaverne kompetencer inden for forvaltning, lovgivning og politikudvikling. Myndighedsrådgivningen kan virke som en isoleret aktivitet, der ikke er tilstrækkeligt integreret med forskningen, og det skal der ændres på. På SBi skal alle medarbejdere kende myndighedsbetjeningens særlige karakter og de konditioner, der knytter sig til den. Det gælder relationen til myndighederne og forståelsen for deres arbejde og for det politiske system. Det øvrige AAU skal også kende SBi's profil i relation til den særlige opgave. 4
5 Der skal ske en bedre udnyttelse af det øvrige AAU i relation til løsning af opgaver inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening, herunder brug af kompetente medarbejdere fra andre institutter. SBi ønsker også at opnå en bedre synergi mellem myndighedsrådgivning og forskning på SBi og på AAU i almindelighed. Her skal det sikres, at ingen arbejder så meget på myndighedsprojekter, at det hindrer muligheden for at videreudvikle en forskerkarriere. Det er et mål at sikre mulighed for, at man kan levere myndighedsprojekter, som er eksternt fagfællebedømte, så der opnås en stærkere meritering for de, der udfører opgaverne. Generelt skal der ske en øget anerkendelse af de medarbejdere, der leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening. Uddannelser SBi vil bidrage til udvikling og drift af uddannelser på baggrund af instituttets særlige kompetencer. Det betyder fortsat fokus på kandidat-, master- og forskeruddannelse samt styrkelse af SBi s brancheorienterede efteruddannelseskurser. I de kommende år skal SBi s uddannelser drives og fortsat udvikles, uden at kvalitet eller engagement svækkes. Det er vigtigt at sikre uddannelsernes faglige højde gennem den tætte kobling til forskningen, såvel som den pædagogiske kvalitet via løbende efteruddannelse af instituttets undervisningsaktive medarbejdere. Der vil fortsat være mulighed for udvikling af nye uddannelsestilbud, og der skal ses nærmere på uddannelsesaktiviteter på bachelorniveau, som kan bidrage til at styrke grundlaget for optagelse på de kandidatuddannelser, som SBi bidrager til. Men det forventes, at udviklingen især sker gennem tilpasning af eksisterende uddannelser. Ansvaret for uddannelsernes kvalitet, indhold og markedsføring påhviler studienævn og skoler, mens undervisningen leveres og udøves i praksis gennem et tæt samarbejde med institutterne. SBi har siden 2010 taget initiativ til opbygningen af foreløbig to kandidatuddannelser og to masteruddannelser. Uddannelsesaktiviteterne skal efter den krævende, initiale fase konsolideres og sikres faglig og økonomisk bæredygtighed, idet samspillet mellem de korte efteruddannelseskurser og de kompetencegivende masteruddannelser fortsat skal udvikles. Uddannelser er en ny type aktivitet på SBi, der fortsat skal indarbejdes i instituttets rutiner og sikres den nødvendige kvalitet gennem løbende efteruddannelse af underviserne, kritisk gennemgang af undervisningsevalueringer og regelmæssig drøftelse med de eksterne aftagerpaneler. SBi s uddannelser tager afsæt i instituttets praksisnære forskning, men inddrager også viden fra andre dele af AAU. Alle SBi-ansatte med undervisningsopgaver skal have kendskab til AAU s grundlæggende pædagogiske principper (PBL). Desuden skal der i forlængelse af AAU s strategi ske en løbende opgradering af undervisernes pædagogiske kompetencer. SBi vil gennem sit brede kendskab til byggeriets interessenter have en løbende drøftelse med sektoren om behovet for nye uddannelser og justeringer af eksisterende uddannelser. Endvidere søges institutterne på det øvrige AAU inddraget, hvor det er relevant. Undervisningsopgaver og -kompetencer samt planer for pædagogisk efteruddannelse drøftes med den enkelte medarbejder, bl.a. med udgangspunkt i den enkelte undervisers uddannelsesbidrag i den årlige MUS. Studiesekretæren inddrages i den løbende dialog om tilrettelæggelse, afvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. 5
6 Teamarbejde, projektledelse og kvalitetsstyring God projektledelse, præcis kvalitetsstyring og klar afstemning i forholdet mellem de ydelser, SBi leverer og de forventninger, modtagerne af vores leverancer har, er en forudsætning for gensidig tilfredshed, balanceret projektøkonomi og arbejdsglæde. SBi vil med fokus på teamarbejde i forskergrupper, projektledelse og kvalitetsstyring opnå en mere præcis forventningsafstemning og præcise leverancer. SBi vil synliggøre og styrke det gode teamarbejde og de understøttende aktiviteter. Det skal bidrage til trivsel og mindre stress. Medarbejdere på SBi arbejder meget alene. Bedre projekthåndtering i teamwork skal øge kvaliteten af det, vi laver. God projektledelse kan føre til indfrielse af forventninger, og den forventede kvalitet i processer og leverancer er afgørende for SBi, både for vores aftagere, samarbejdspartnere og for medarbejderne. Med god projektledelse kan der skabes en kvalitetskultur, der bygger på en kollektiv bevidsthed om de fravalg, tilvalg og prioriteringer, der sker i projektet. Kvalitet skabes i måden, opgaver gribes an, gennemføres og afsluttes på. Niveau for kvalitet planlægges og styres undervejs. SBi har traditioner og forventninger til processer og resultater, som i vid udstrækning er indlejret i organisation og kun i beskedent omfang er udtrykt i skrift eller systemer. Kvaliteten af SBi s projekthåndtering kan forbedres. Kvaliteten af de produkter, som vi leverer, skal være den aftalte hverken mere eller mindre så vi kan stå fagligt inde for indholdet. Både bevillingsgivere, samarbejdspartnere, aftagere og ikke mindst vi selv har brug for at aftale helt præcist, hvad der skal leveres og hvordan. Der sættes fokus på teamarbejde og projektledelse med vægt på processer og leverancer. Der skal fokuseres på, hvorledes ting gøres med henblik på at indfri aftalte forventninger. Kontrol og dokumentation er i den forbindelse midler, men ikke mål. Systemet baseres på klarhed om ledelse (organisation, budget/regnskab, kommunikation, videndeling, markedsføring, årshjul), forskning (ansøgning, projektledelse, oprettelse, gennemførelse, rapportering/publicering, afslutning) og uddannelsesbidrag (markedsføring, studieledelse, gennemførelse/pbl, vejledning, eksamen/afslutning). Projektgruppers funktion præciseres med hensyn til initiativer, opgaver og koordinering Der indføres sparringsordninger på alle projekter og mentorordninger for nye medarbejdere Der arbejdes ledelsesmæssigt med kulturen omkring projektledelse og kvalitetsstyring. 6
Invitation til samarbejde
Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereNy, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi
Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereInvitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk
Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereVirksomheden Realdania
Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereen vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI
en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereMaster i Bygningsfysik
Master i Bygningsfysik 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk København Danmark mangler bygningsfysikere Over en tredjedel af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Det forbrug skal
Læs mereOrganisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016
Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereUddannelsesstrategi for SBi. Thorkild Ærø
Uddannelsesstrategi for SBi Thorkild Ærø SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013 2 Uddannelsesstrategi for SBi Formål Denne uddannelsesstrategi har til formål at bringe præcision
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereEt bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling
Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereKvalitetssikring af myndighedsprojekter
NOTAT Kvalitetssikring af myndighedsprojekter Dette notat beskriver kvalitetssikringen af myndighedsprojekter, der gennemføres i samarbejde mellem Energistyrelsen og SBi i regi af aftalen mellem Energistyrelsen
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereOVERSKUD MED OMTANKE
EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereNBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.
NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereMOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016
MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereJob- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune
Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet
Læs mereMASTER I BYGNINGS- FYSIK
MASTER I BYGNINGS- FYSIK TO ÅRS VIDEREUDDANNELSE WWW.EVU.AAU.DK 2 MASTER I BYGNINGSFYSIK WWW.EVU.AAU.DK/MASTER/BYGNINGSFYSIK TO ÅRS HALVTIDSSTUDIUM DANMARK MANGLER BYGNINGSFYSIKERE Over en tredjedel af
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereHandlingsplan Bestyrelsen
Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereGLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE
Workshop IV VÆRDISKABELSE I SAMARBEJDET MED EKSTERNE INTERESSENTER OG SAMARBEJDSPARTNERE GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Claus Homann Aarhus Vand bidrager til samfund,
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereMere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune
Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt
Læs mereI BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereAarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereINNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse
Innovationschef innovationschef. Juni 2016 - uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationsilkeborg Indledning og baggrund Initiativet med at etablere innovationsilkeborg udspringer både af den velfærdsudfordring
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mere