Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse
|
|
- Pernille Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Århus Kommune Miljøhandlingsplan for Århus Kommune Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1 Formål 2 2 Forslag til temaer 3 3 Fremgangsmåde Start Status for Miljøhandlingsplan Opstilling af prioriteringsrum Sammenligningsgrundlag, andre byer Målsætninger, mål og indikatorer Udarbejdelse af Handlingsplan Formidling af arbejdet 8 4 Organisering og Tidsplan Organisering Tidsplan Ressourceforbrug 12 5 Kritiske punkter 12 6 Direktørgruppens godkendelse 12 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Temaforslag Bilag 2 Bæredygtighedsmålsætninger Bilag 3 Integreret miljøledelsesmodel Bilag 4 Miljøvurderinger Bilag 5 Referenceliste Udgivelsesdato Den 10. dec Udarbejdet CLN, LH, HPD Godkendt Direktørgruppen den 10. dec. 2003
2 2 / 19 Projektbeskrivelsen bygger på følgende grundlæggende idéer og antagelser: Den nuværende situation kan karakteriseres ved, at der er mange mål ("Målmylder"), og at målene er sidestillet, således at det er svært at skelne "stort fra småt". Den nuværende handlingsplan prioriterer et stort antal indsatsområder omfang, forankring og den manglende fokusering er barrierer for indsatsen. Der er kun i lille omfang allokeret ressourcer til indsatsområderne. Der er en begrænset ledelsesmæssig bevågenhed om Miljøhandlingsplanen. Målsætninger og mål er uklare. Der savnes prioritering. Der er behov for en grundlæggende opbygning af et miljøledelsessystem. Der skal være fokus på ledelse, helhed og små skridt. Miljøledelsessystemet skal rumme både miljøpolitik, mål, ansvar, konkrete handlinger, grønt regnskab og miljøvurdering. De politiske ønsker på miljøområdet er store. Det er vanskeligt at råde og navigere på den nuværende administrationsplatform. Målsætninger 1 Formål Miljøhandlingsplanlægningen skal udvikles, så Byrådets målsætninger på miljøområdet så effektivt som muligt omsættes til handlinger, jf. Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. århundrede Dette søges opnået via afklaring og udvikling inden tre indsatsområder: 1. Klarere prioritering af indsatsen. Om muligt udpegning af områder, hvor det er specielt vigtigt, at Århus Kommune gør en indsats. 2. Revurdering og videreudvikling af operationelle delmål for Århus Kommunes miljøpolitik med henblik på forankring af disse i Århus Kommunes organisation og procedurer. 3. Udvikling af indikatorer, der er sammenlignelige med indikatorer anvendt i andre danske og europæiske byer. Baggrund Overordnet formål I forbindelse med Miljøhandlingsplan blev det vedtaget, at midtvejsstatus og initiativer i handlingsplanen skulle forelægges Byrådet primo 2002, og at handlingsplanen skulle revideres til forelæggelse for Byrådet primo Projektets primære formål er at skabe en model for Miljøhandlingsplanen, der har direkte fokus på synlighed og konkret handling i planperioden. Der udpe-
3 3 / 19 ges en (begrænset) række temaer, som foreslås som fokusområder for de kommende fire års arbejde. Konkrete mål For at udforme en miljøhandlingsplan, der kan opfylde dette, opstilles der følgende konkrete mål for projektet: At evaluere Miljøhandlingsplan ved at udarbejde en status, og oversigt over effekten af igangsatte initiativer. At komme med forslag til prioritering af miljøindsatsen i Århus for perioden som virksomhed og som kommune. At udvikle målsætninger, delmål og indikatorer indenfor en ramme som giver perspektiv og effektive handlinger. At klarlægge, hvor Århus Kommunes indsats med at reducere miljøbelastningen og ressourceforbruget er en følge af dels specifikke lovgivningsmæssige pålæg dels selvvalgte lokale tiltag. Der udarbejdes en oversigt over prioriteringsrummet for Århus Kommune. At udvikle indikatorer som grundlag for en sammenligning af indsatsen i Århus Kommune med sammenlignelige byer/bytyper både indenlands og udenlands. Indikatorer, der synliggør hvordan Århus relativt forbedrer sig på miljøområdet indenfor ressourceforbrug, miljøpåvirkning, miljøkvalitet samt indsats og resultater på miljøområdet. Sideløbende mål For at understøtte implementeringen af Miljøhandlingsplanen samt udviklingen af Århus Kommunes miljøarbejde har projektet yderligere to målsætninger, som vi foreslår indgår som fokusområder for de næste fire års arbejde: At inspirere afdelingerne til at udføre en indledende miljøvurdering på de planlagte initiativer i perioden På længere sigt bør der udvikles og implementeres en ny struktureret ledelsesmodel for miljøarbejdet, som sikrer en forankring af indsatsen i magistratsafdelingerne, og som sikrer den ønskede fremdrift. 2 Forslag til temaer I bilag 1 er oplistet mulige temaer for en indsats i planperioden. Det er styregruppen, der endeligt beslutter hvilke 2 4 temaer, der skal prioriteres. Vi foreslår, at opbygningen af et miljøledelsessystem samt miljøvurderinger bliver fokusområder for de næste fire år sammen med 2 til 4 temaer. Vi henviser til Bilag 3 og Bilag 4 for en nærmere gennemgang af de to områder. 3 Fremgangsmåde Projektet vil blive opdelt i 6 hovedaktiviteter:
4 4 / 19 1 Status for Miljøhandlingsplan Opstilling af prioriteringsrum 3 Målsætninger, mål og indikatorer 4 Udarbejdelse af sammenligningsgrundlag 5 Handlingsplan 6 Formidling Nedenstående figur viser en oversigt over de forskellige aktiviteter, resultater og sammenhængen mellem dem.
5 Opstartsfasen Resultat: Styregruppe udpeget Ressourcepersoner fra magistratsafdelingerne udpeget Forankring af projektet i magistratsafdelingerne Fælles forståelse for projektet blandt de involverede parter Status Prioriteringsrum Sammenligningsgrundlag Resultat: Notat der beskriver status, resultater og effekter ved udgangen af 2003 Resultat: Notat med oversigter over internationale, nationale, regionale mål og mål fastlagt af byrådet. Oversigt over eksisterende væsentlige målsætninger, mål og indikatorer Resultat: Oversigt over sammenlignelige byer Mål og Indikatorer Resultat: En prioritering mellem alternative miljømålsætninger inden for de valgte temaer. Indikatorer til at måle målopfyldelsen Miljøhandlingsplanen Resultat: Handlingsorienterede beskrivelser af de udvalgte temaer, og de konkrete målsætninger inden for disse temaer. Formidling Resultat: En Miljøhandlingsplan, som er tilpasset målgruppen, hvor der er fokus på formidling, og hvor formidling via Internettet er indtænkt. ndt til styregruppen.doc
6 Formål 3.1 Start Projektet indledes med en startfase, hvis formål det er at sikre, at projektet kommer godt fra start. Som det første udpeges der en Styregruppe for projektet, som består af en chef fra hver magistratsafdeling. Styregruppen udpeger ressourcepersoner fra de respektive magistratsafdelinger, og projektbeskrivelsen opdateres med disse personer. Ressourcepersonerne skal være indstillede på at inddrage andre personer fra deres afdeling, hvis de udvalgte temaer tilsiger dette. Det er vigtigt, at der helt fra start er et fælles billede af projektet mellem de involverede parter. Derfor indgår der en workshop med de involverede i starten af projektet. Resultat Resultat af projektet er for det første at projektets organisering kommer endelig på plads. For det andet skabes der en fælles forståelse for projektet og endelig sikres forankring i magistratsafdelingerne. Formål Resultat 3.2 Status for Miljøhandlingsplan Primo 2002 blev Århus Kommunes miljøhandlingsplanen status for aktiviteter udarbejdet. Der skal foretages en opsamling på de gennemførte initiativer og udarbejdes et notat, der beskriver status, resultater og effekter ved udgangen af Resultatet bliver et notat, som vil indgå som bilag til Miljøhandlingsplanen Formål 3.3 Opstilling af prioriteringsrum En miljøhandlingsplan, der prioriterer et stort antal indsatsområder uden at allokere øgede ressourcer til områderne, risikerer let at ende som business as usual. En bevist øget indsats må derfor opnås ved at tydeliggøre, hvor indsatsen skal øges i forhold til det allerede vedtagne/opnåede og ved at allokere ressourcer til de valgte indsatsområder. For at kunne lave en sådan prioritering kan der være behov for at vide, hvilke lovgivningsmæssige minimumskrav der findes på området. Resultat Der udarbejdes et notat med oversigter over internationale mål, nationale mål, regionale mål og mål fastlagt af byrådet. I notatet skal der derudover være en oversigt over eksisterende væsentlige målsætninger, mål og indikatorer. Notatet vil blive anvendt som baggrundsmateriale for det videre arbejde.
7 7 / 19 Formål Resultat 3.4 Sammenligningsgrundlag, andre byer Århus Kommune signalerer med sin Miljøpolitik, at den vil sammenligne sig med andre tilsvarende byer. En tydeliggørelse af Århus Kommunes prioritering kan derfor bestå i, at man udpeger et antal byer, som Århus Kommune kan måle sin indsats i forhold til. Der udarbejdes en oversigt over sammenlignelige byer med indplacering af Århus Kommune. Byerne kunne f.eks. være Odense, København, Aalborg samt 2 4 relevante storbyer i Europa. Fastlæggelsen af sammenligningsgrundlaget vil både have indflydelse på valget af indikatorer og på længere sigt vil det have indflydelse på opfølgningen omkring Miljøhandlingsplanen. Formål 3.5 Målsætninger, mål og indikatorer På baggrund af de tre foregående aktiviteter: Status, Prioriteringsrum og Sammenligningsgrundlag, skal der opstilles målsætninger, mål og indikatorer. Formålet er at udvikle planlægningen på miljøområdet, så Byrådets målsætninger på miljøområdet så effektivt som muligt omsættes til handlinger. Dette søges opnået via afklaring og udvikling indenfor tre indsatsområder: Klarere prioritering af indsatsen. Om muligt udpegning af områder, hvor det er specielt vigtigt, at Århus Kommune gør en indsats. Revurdering og videreudvikling af operationelle delmål for Århus Kommunes miljøpolitik med henblik på forankring af disse i Århus Kommunes organisation og procedurer. Udvikling af indikatorer, der er sammenlignelige med indikatorer anvendt i andre danske og europæiske storbyer. Målmylder Den nuværende situation kan karakteriseres ved, at der er mange mål, og at målene er sidestillet, således at det er svært at skelne "stort fra småt". Den kommende miljøhandlingsplan skal tydeliggøre, hvilken indsats der skal gøres i planperioden. Aktiviteter, der ikke er realistiske at gennemføre/igangsætte i planperioden, nedtones. Det er en forudsætning, at der er sammenhæng mellem målsætningerne i kommunen. Derfor er det nødvendigt, at der opnås enighed om prioriteringerne på tværs af magistratsafdelingerne. Projektets styregruppe godkender den endelige prioritering af målsætningerne. Resultat Resultatet af denne aktivitet vil være en prioritering mellem alternative miljømålsætninger, samt en række indikatorer til at måle målopfyldelsen. Dette vil være et væsentligt bidrag til Miljøhandlingsplanen. Formål 3.6 Udarbejdelse af Handlingsplan På baggrund af de udvalgte temaer, de prioriterede målsætninger samt indikatorerne skal Miljøhandlingsplanen for udformes.
8 8 / 19 Der udpeges en person, som er ansvarlig for beskrivelsen af de enkelte temaer i Miljøhandlingsplanen. Beskrivelserne skal udarbejdes efter en fælles skabelon, og fokus skal være på handlingsorienterede tiltag. Beskrivelserne af de enkelte temaer fremlægges for projektledelsen, og rettes derefter til. Resultat Resultatet vil være handlingsorienterede beskrivelser af de udvalgte temaer. Rapportering 3.7 Formidling af arbejdet Modtagergruppen fastlægges sammen med målsætningen for anvendelsen. Der fastlægges et grafisk snit på rapporten og principperne for anvendelsen på Internettet. 4 Organisering og Tidsplan Dette afsnit skal opfattes som et foreløbigt bud på en organisering. Der kan ikke udarbejdes en detaljeret arbejdsplan for projektet før de projektansvarlige samt ressourcepersonerne er fundet. 4.1 Organisering Styregruppe Projektledelsen PA0* PA1 PA2 PA3 PA4 PA5 PA6 * PA = Projektansvarlig Ressourcepersoner fra Magistratsafdelingerne Styregruppe Miljøkontoret ved Miljøchef Claus Nickelsen har ansvaret for revisionen af Miljøhandlingsplanen. Som projektejer foreslås nedsat en styregruppe med deltagelse af en chef fra hver af magistratsafdelingerne samt fra Borgmesterens afdeling. Det er hensigtsmæssigt, at deltagerne alle er på ledelses niveau, for at sikre en solid forankring af projektet i afdelingen. Styregruppen mødes som udgangspunkt 4 gange i projektforløbet. Styregruppens opgave vil for det første være at udpege ressourcepersoner fra de forskellige magistratsafdelinger. For det andet skal styregruppen træffe det endelige valg omkring hvilke mål, der skal prioriteres i miljøhandlingsplanen. Styregruppen har ansvar for forankringen af projektet i deres respektive magistratsafdelinger og for den samlede implementering.
9 9 / 19 Projektledelsen Projektet foreslås organiseret med en projektledelse bestående af Claus Nickelsen som projektleder og Lars Stenvang Hansen samt Hanne Søndergård Pedersen, COWI som assisterende projektledere. Projektledelsens opgaver vil være at sikre projektets fremdrift og bistå og give sparring til ressourcepersoner. Projektledelsen refererer til styregruppen. Projektgrupper Til hver af hovedaktiviteterne udpeges en projektansvarlig og en projektgruppe på 2-4 ressourcepersoner. De har ansvar for gennemførelsen af aktiviteten i de respektive deltagende afdelinger. Den projektansvarlige refererer til Projektledelsen. Projektgrupperne udpeges af styregruppen. I nedenstående tabel er vist et foreløbigt forslag til projektansvarlige. Hovedaktivitet Projektansvarlig Projektgruppe Produkt 0. Miljøhandlingsplan Lars Stenvang Hansen Rapport 1. Miljøhandlingsplan Uffe Rasmussen Notat 2. Prioriteringsrum Uffe Rasmussen Notat 3. Målsætninger, mål og indikatorer Lars Stenvang Hansen COWI Notat Notat 5. Miljøvurdering Kim H. Meilstrup Proces, koncept 6. Formidling Stadsarkitekten Rapport 4. Sammenligningsgrundlag Hjemmeside Der tilknyttes desuden en sekretær til projektet.
10 4.2 Tidsplan Projektet skal sættes i gang primo december 2003 og afsluttes ultimo juni Nedenfor følger tidsplanen og en tentativ beskrivelse af projektets milepæle. Opstart Prioriteringsrum Sammenligningsgrundlag Status Mål og indikatorer Handlingsplan Formidling Workshop Styregruppemøder Måned December Januar Februar Marts April Maj Juni Uge \
11 Hvad Hvem Hvornår Godkendelse af projektoplæg Direktørgruppen Uge 49 Udpegning af Styregruppe Direktørgruppen Uge 49 Fastlægge temaer for handlingsplanen Styregruppen Uge 49 Udpegning af ressourcepersoner Styregruppen Uge 49 Projektledelsen modtager liste med ressourcepersoner for udarbejdelse af hhv. 1. Prioriteringsrum 2. Status for Miljøhandlingsplan Målsætninger, mål og indikatorer 4. Sammenligningsgrundlag Samtlige afdelinger involveret i Miljøhandlingsplan samt nye handlingsplan Uge 50 Skabelon for Prioriteringsrum Miljøkontoret Uge 50 Skabelon for Status COWI Uge 50 Skabelon for Målsætninger, mål og indikatorer COWI Uge 50 Workshop Alle Uge 51 Deadline Prioriteringsrum PA+ressourcepersoner Uge 4 Deadline Status PA+ressourcepersoner Uge 6 Deadline Sammenligningsgrundlag PA+ressourcepersoner Uge 6 Deadline forslag til mål og indikatorer PA+ressourcepersoner Uge 6 Godkendelse af målsætningerne Styregruppen Uge 8 Deadline for beskrivelse af Målsætninger, mål og indikatorer PA+ressourcepersoner Uge 11 Deadline færdiggørelse af materialet Projektledelse+PA+ressourcepersoner Uge 14 Statusmøde Styregruppen Uge 18 Deadline Miljøhandlingsplanen Projektledelse Uge 23 Godkendelse af miljøhandlingsplanen Styregruppen Uge 24 Afsluttende workshop Alle Uge 25 Høring i magistratsafdelingerne Styregruppen Uge 26 Deadline formidlingen Projektledelse Uge 26 Byrådets godkendelse Efter juli 2004
12 12 / Ressourceforbrug Projektets økonomiske ramme er fastsat til sammenlagt kr ,- til ekstern konsulent. Omkostningerne til ekstern konsulent afholdes af Miljøkontoret. Miljøkontoret bidrager med 4,5 måneder. De øvrige magistratsafdelinger bidrager med 3 måneder hver. Det endelige ressourceforbrug kan ikke fastlægges inden Temaerne for miljøhandlingsplanen er udvalgt og en detaljeret arbejdsplan er udarbejdet. 5 Kritiske punkter Der er en række kritiske punkter i projekt: For det første er det vigtigt, at magistratsafdelingerne stiller de relevante ressourcepersoner til rådighed for projektet. Det bliver medlemmerne af styregruppen, som bliver ansvarlige for at identificere de rette personer til projektet i deres respektive afdelinger. For det andet er det vigtigt, at der opnås enighed om hvilke målsætninger der skal prioriteres mellem de forskellige magistratsafdelinger. Dette er ikke nødvendigvis enkelt, da afdelingerne kan have forskellige interesse. For at sikre, at der opnås enighed udarbejdes listen over prioriterede mål i tæt samarbejde med ressourcepersonerne fra de enkelte magistratsafdelinger. Det er styregruppen, der skal give endelig godkendelse af prioriteringerne. For det tredje er det vigtigt, at der bliver commitment til projektet ude i afdelingerne. For det fjerde har projektet en meget stram tidsplan. Skal den overholdes kræves det, at afdelingerne prioriterer projektet højt. Commitment søges opnået gennem forankringen på ledelsesniveau i styregruppen, og gennem inddragelsen af relevante ressourcepersoner, der skal føle ejerskab for projektet. For det femte er det kritisk, om der findes sammenligningsgrundlag og indikatorer i forbindelse med de udvalgte miljømålsætninger. Viden herom kan være væsentlig for valg af temaer. For det sjette er den ønskede forankring i organisationen ikke på plads på tidspunktet for udarbejdelse af ex. Prioriteringsrummet. 6 Direktørgruppens godkendelse Nærværende dokument forventes behandlet i direktørgruppen i december Direktørgruppen anmodes om : At godkende projektbeskrivelsen.
13 13 / 19 At udpege en ledelsesrepræsentant fra hver Magistratsafdeling til styregruppen. Af referatet fra direktørgruppens møde den 10. december 2003 fremgår det: "Pkt. 9. Projekt vedr. udarbejdelse af Miljøhandlingsplan. Bilag vedlagt. Tiltrådt med bemærkning om, at der ikke hermed lægges op til en mere ambitiøs model for miljøvurdering end den, der allerede er vedtaget af Byrådet. Der er tale om at skitsere en model, som kan anvendes af den enkelte afdeling. Der lægges med beslutningen ikke op til, at der skal udarbejdes et miljøbudget, men derimod skabes en tættere sammenhæng mellem Grønt Regnskab og Miljøhanldingsplan".
14 14 / 19 Bilag 1 Temaforslag Styrkelse af miljøpolitikken (eksisterende indsatsområde) Viden holdninger og adfærd (eksisterende indsatsområde) Energi og CO2 (eksisterende indsatsområde) Trafik og transport (eksisterende indsatsområde) Affald (eksisterende indsatsområde) Grund- og drikkevand (eksisterende indsatsområde) Vandmiljø (eksisterende indsatsområde) Naturen (eksisterende indsatsområde) Byøkologi (eksisterende indsatsområde) Det visuelle Miljø (eksisterende indsatsområde) Grøn indkøbspolitik (eksisterende indsatsområde) Kemikalier (forslag til nyt tema) Ressourcer (forslag til nyt tema) Opbygning af integreret miljøledelsessystem (forslag til nyt tema) Miljøvurderinger (forslag til nyt tema)
15 15 / 19 Bilag 2 Bæredygtighedsmålsætninger I det følgende opridses en række nationale og internationale målsætninger på miljøområdet. Nationalt Regeringen offentliggjorde i 2000 Danmarks strategi for bæredygtig udvikling som et oplæg til Rio + 10 konferencen i Johannesburg i 2002 om bæredygtig udvikling. En central målsætninger i strategien er, at Danmark skal være blandt de industrialiserede lande, der er bedst til at nedbringe forureningen. Det gøres ved: At afkoble sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastningen. At bidrage væsentligt til at imødegå de globale klimaændringer. At ressourcerne bruges mere effektivt. At miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. At bæredygtig udvikling er en international udfordring, der skal løses i fællesskab. EU Også EU har fokus på miljøområdet og har i 2001 vedtaget EU's 6. Miljøhandlingsprogram. Miljø 2010 vores fremtid vores ansvar prioriterer 4 indsatsområder: Forebygge humanbetingede klimaændringer. Natur og biodiversitet beskyttelse af en unik ressource. Miljø og sundhed. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og håndtering af affald. EU har - ligeledes i 2001 vedtaget den reviderede miljøstyringsordning EMAS II. Med EMAS ordningen anbefales virksomheder og organisationer en miljøproces, der i fastlagte trin og intervaller afklarer, om den af ledelsen fastlagte miljøpolitik er gennemført. Hovedelementerne er, at man: 1. Skal fastlægge en miljøpolitik. 2. Denne miljøpolitik skal nedbrydes i gerne talbestemte målsætninger på længere sigt. 3. Målsætningerne nedbrydes derefter i gerne talbestemte mål på kortere sigt.
16 16 / Disse mål skal derefter indfries gennem opstilling af konkrete handlinger/projekter/initiativer på området. Efter et passende tidsrum skal indsatsen evalueres og resultaterne opgøres, hvorefter ledelsen kan afgøre, om miljøpolitikken og de tilhørende mål skal skærpes, svækkes eller på anden måde justeres, så der er en overensstemmelse mellem målene og indsatsen. I denne sammenhæng kan nævnes, at miljøledelse er indført på nogle af de kommunale skoler i Århus Kommune.
17 17 / 19 Hvorfor? Bilag 3 Integreret miljøledelsesmodel Overordnede mål, der primært har signalværdi og ikke revideres ofte, kan være formuleret meget elastiske. Hvis ikke sådanne overordnede mål konkretiseres med hensyn til ambitionsniveau og tidshorisonter, vil der være usikkerhed om, hvor højt målene skal prioriteres i de daglige aktiviteter. Hvor målene ikke åbenlyst hører til en bestemt organisatorisk enhed, vil faren for, at målene ikke får praktisk effekt være endnu større. Udviklingen af miljøpolitikken og gennemførelse af målene skal derfor i højere grad integreres i kommunens almindelige ledelsessystemer og procedurer. Internationalt har man via ISO14000 regler om miljøstyring og EU's EMASforordning søgt at beskrive, strukturere og stille krav til effektive miljøledelsesordninger. Århus Kommune vil sandsynligvis med fordel kunne implementere vedtagen miljøpolitik gennem et ledelsessystem opbygget efter sådanne principper. KISS-modellen Koordinering, Integration, Strategi og System forkortet KISS anvendes som grundlag for ledelsessystemet. Udgangspunktet for KISS er en strategisk miljøledelsescirkel. Samspillet mellem de miljøpolitiske instrumenter inden for rammerne af den strategiske cirkel illustreres nedenfor: Udgangspunktet er klare mål. Det er opfyldelse af disse mål, som er kernen i arbejdet med miljøet. Mål og indikatorer fastlægges simultant. Der kan opstilles eksterne og interne mål; dvs. mål for Århus som by og mål for Århus Kommune som virksomhed.
18 18 / 19 Formål Bilag 4 Miljøvurderinger Miljøvurderinger knytter sig til indstillinger til de politiske beslutningstagere, og indeholder en beskrivelse og en vurdering af en beslutnings miljøkonsekvenser. Miljøvurderinger kan også anvendes i forbindelse med beslutninger, der tages internt i forvaltningerne. Miljøvurderinger kan bidrage til at skabe opmærksomhed omkring, hvilke miljøkonsekvenser en beslutning vil have. Kobles miljøvurderingerne op på kommunens målsætninger og indikatorer, kan de således betyde, at politikerne eksplicit kan tage stilling til, om det er acceptabelt at træffe en beslutning, som måske har negative miljøkonsekvenser. Det vil det være i nogle tilfælde, da der er andet end miljø, der har betydning i kommunen, men miljøvurderingerne kan bidrage med at gøre afvigelser eksplicitte. Miljøvurderingerne er således et instrument, der medvirker til planlægningen af, hvordan kommunens målsætninger kan nås. Miljøvurderinger i praksis I det følgende skitseres et eksempel på, hvordan formen på miljøvurderinger kan se ud. Det er vigtigt at understrege, at det er de relevante målsætninger for den konkrete beslutning, der skal inddrages. Miljøkontoret foreslår, at der i Århus Kommune anvendes et simpelt målesystem med flere ambitionsniveauer. Ambitionsniveauet gøres afhængig af opgavetypen og miljøpåvirkningen. Et simpelt eksempel er vist nedenfor. Mag2 har startet udviklingen af et system, som pr. 1. januar 2004 anvendes af alle fagkontorer. I målesystemet foretages løbende opsamling på igangværende initiativer i samtlige involverede afdelinger. Målsætning Indikatorer Vurdering Indikator 1 Målsætning 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 1 Indikator 2 Målsætning 2 Indikator 3 Indikator 4 Indikator 5 Målsætning 3 Indikator 1 Indikator 2
19 19 / 19 Bilag 5 Referenceliste /1/ Miljøhandlingsplan Århus Kommune. Miljøkontoret, oktober /2/ Århus Kommune miljøhandlingsplan status for aktiviteterne. Internt notat, Miljøkontoret, /3/ Miljømål i Århus Kommune. Internt notat januar Uffe Rasmussen /4/ Indikatorer for Århus Kommune. Internt notat oktober Henning I. Hansen og Uffe Rasmussen. /5/ KISS- modellen, COWI notat. /6/ Grønt regnskab, 2001, /7/ Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. århundrede.
Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen
Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs mereByrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling
Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter
Læs mereIMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereFigur 1: Miljøledelsescirklen
Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereIndstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 12. juni 2007 Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse Århus Kommune Personaleafdelingen 1. Resume Direktørgruppen har
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereTil: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune
Til: Magistraten til drøftelse 13. januar 2014 Side 1 af 9 Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces i 2014 Byrådet skal i 2014 drøfte og fastsætte målene for Aarhus og herunder
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereAgenda 21 Fokus miljø og klima
Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18-11-2003 via Magistraten Tlf. nr.: 89402185 Jour. nr.: Ref.: LD Forslag om
Læs mereMILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015
MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen for Vridsløselille Andelsboligforening indeholder projektbeskrivelser for de tiltag, som bestyrelsen i VA ønsker gennemført for
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mere"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereNotat om nyt styringskoncept for Region Sjælland
Dato: 23. oktober 2017 Brevid: 3401507 Notat om nyt styringskoncept for Region Sjælland Region Sjællands styringskoncept mhp. formulering af mål og opfølgning på målopfyldelsen driftsaftalekonceptet har
Læs mereEFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring
EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store
Læs mereInformationssikkerhedspolitik
Holbæk Kommunes Informationssikkerhedspolitik 2013 Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Holdning og principper 4 4. Omfang 4 5. Informationssikkerhedsniveau 5 6. Organisering
Læs mereBorger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.
Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen
Læs mereNotat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB
Notat Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB HMU D. 11. marts 2011 Århus Kommune Indledning En gang årligt skal ledelsen udarbejde en evaluering
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mereDenne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereMiljøstyring og transport erfaringer og redskaber
Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har
Læs mereKommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund
Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven
Læs mereVi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.
BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne
Læs mereBilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 10 Samarbejdsorganisation Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette
Læs mereBeskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg
VIBORG STORKOMMUNE PROJEKTSEKRETARIATET Beskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg A. Overordnet beskrivelse af processen i plansystemet 16. august /HK Grundidéen i plansystemet er, at
Læs mereIde-beskrivelse for forundersøgelse af: ESDH
Ide-beskrivelse for forundersøgelse af: ESDH Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.5 20. november Udkast Første bud på struktur og indhold 0.9 24/11-15 Udkast Til kommentar/høring
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs merePixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere
Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER En drejebog for praktikere Milepæle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Forarbejdsfasen Udviklingsfasen Etableringsfasen INDLEDNING Almene Boligorganisationer
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereStyrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune
Styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune Ringsted Kommunes styrings- og politikkoncept skal grundlæggende bruges til at sikre, at der er en rød tråd fra kommunens vision til den service, som borgere,
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mereOpgavebeskrivelse. Professionalisering af flextrafikken
Opgavebeskrivelse Professionalisering af flextrafikken En gap-analyse af flextrafik-branchen i Nordjylland Udarbejdelse af strategiske handlingsplaner til fremtidige indsatser Opgavebeskrivelsen omfatter:
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereMiljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
Læs mereArbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi
Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser
Læs mereProjektbeskrivelse. Projektbeskrivelse. Dato
Titel Grøn Plan Projektbeskrivelse Dato 11-08-2017 SBSYS sagsnummer Projektejer Projektleder Baggrund og idé 01.00.00-P20-1-17 Sigurd Gansted Frederikssund Kommune ønsker at udarbejde en visionær og anvendelig
Læs mereStyrket samspil på det samlede børneområde
Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET
Læs mereIndstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.
Indstilling Til Magistraten Fra Direktørgruppen Dato 18. august 2016 Afrapportering af flygtningehandleplan Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereKommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune
Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereKommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps
Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive
Læs mereREFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014
DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg
Læs mereGodkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020
Punkt 2. Godkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020 2019-024287 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender som foreløbigt plangrundlag Status på Aalborg uden Affald Forslag til
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereRedskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereKommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).
Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereDesign af organisationer
Design af organisationer Overordnet køreplan for arbejde med organisering Motivation og principbeslutninger Ny organisationsstruktur Detaljering og planlægning Implementering Overordnede designkriteri
Læs mereProjektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger
Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereRammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne
AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...
Læs mereBæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen
Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation
Læs mereStatus på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.
1 20.02.15 Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet Jammerbugt kommune har et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Helt overordnet skal
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereIF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde
IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mere6. BESLUTNINGSSAG: HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL I REGION HOVEDSTADEN - METODE TIL VURDERING AF POTENTIELLE FREMADRETTEDE INDSATSER.
6. BESLUTNINGSSAG: HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL I REGION HOVEDSTADEN - METODE TIL VURDERING AF POTENTIELLE FREMADRETTEDE INDSATSER. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Miljø- og klimaudvalget godkendte
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereIndstilling. Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet. Magistraten. Dato 22. juni 2015
Indstilling Til Magistraten Dato 22. juni 2015 Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet 1. Resume I henhold til indstillingen Evaluering af Fælles Service 2015, vedtaget af Magistraten den 9.
Læs mereIndstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets
Læs mereAnalyserapport. inden sommerferien
1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereGovernance for Program for Kvalitetsudvikling i almen praksis
NOTAT Revideret pr. 11. januar 2018 Governance for Program for Kvalitetsudvikling i almen praksis Formål Med baggrund i overenskomstaftale af 14. september 2017 mellem PLO og RLTN skal der etableres et
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelstrategi
Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Nordiske Cykelbyer. Procesplanen er udarbejdet i samarbejde med de 11 deltagende
Læs mereProcesplan for cykelhandlingsplan
Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,
Læs mereIndstilling. Status på den sundhedspolitiske indsats og anbefalinger til ny sundhedspolitik Resume
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 29. september 2010 Status på den sundhedspolitiske indsats 2008-09 og anbefalinger til ny sundhedspolitik -2014 Århus Kommune Sundhedsstaben
Læs mereBedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget
Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.
Læs mereOPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mereAFTALE OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Dato 19.12.2018 AFTALE OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE mellem Gate 21 og Brøndby Kommune Albertslund Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Køge Kommune Hvidovre Kommune Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 1. JUNI 2018 Vedr. Prioritering af strategi 2023-projekter og det samlede arbejde
Læs mereBæredygtighedsudvalgets kommissorium
Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Side 1 af 6 Indledning Bæredygtighedsudvalget er nedsat af Aarhus Byråd den 24. januar 2018. Byrådet har fastlagt følgende overordnede rammer for udvalgets arbejde:
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12
Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereIndstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013
Læs mereINDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning.
INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. 3. Indkøbspolitik. 3.1. Generelt. 3.2. e-handel. 3.3. Indkøbsaftaler. 3.4. Miljø. 3.5. Leverandørpolitik. 4. Information. 5.
Læs mereLæring i projekter skaber bedre bundlinje. Hvordan arbejder vi bedre i projekter
Læring i projekter skaber bedre bundlinje Hvordan arbejder vi bedre i projekter Præsentation af Henrik Steffensen Uddannelse: Projektleder uddannelse EASV MBA fra SDU-Odense HDA fra SDU-Kolding Baggrund:
Læs mereKommissorium for styregruppe Struktur for arbejde med studiemiljøundersøgelse på SDU
Kommissorium for styregruppe Struktur for arbejde med studiemiljøundersøgelse på SDU Syddansk Universitet HR-service, Arbejdsmiljøkontoret, revideret november på baggrund af beslutning i styregruppen oktober
Læs mere