Værdi af palpering af lunger og lever hos slagtesvin

Transkript

1 KØDKONTROL Modernisering af kødkontrol Værdi af palpering af lunger og lever hos slagtesvin I dag palperer man lungerne rutinemæssigt. Ligeledes palperes leverens bagkant. Men hvorfor gør man det, og er det nødvendigt? En risikovurdering har belyst emnet AMANDA BRINCH KRUSE 1 goncalo pacheco 2 JeSper valentin petersen 2 lis alban 2 1 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET 2 LANDBRUG & FØDEVARER EU Kommissionen ønsker at ændre reglerne for kødkontrol og gøre kødkontrollen mere risikobaseret. Kødkontrollen skal afspejle de risici, der er aktuelle for dyr og mennesker. Ligeledes foreslår EFSA (2011), at lunger og lever skal kontrolleres visuelt ved den rutinemæssige kødkontrol af slagtesvin for at undgå krydskontaminering med humanpatogene bakterier. Men der er i EFSA-rapporten ikke taget højde for, hvilke læsioner der i så fald overses. Denne ændring vil medføre, at ikke alle overflader kan besigtiges, hvilket er et krav i den nuværende forordning. Det er vigtigt, at ændringer i kødkontrollen ikke får negative konsekvenser for hverken fødevaresikkerhed, dyresundhed eller dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer har derfor i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Københavns Universitet foretaget en risikovurdering med det formål at vurdere konsekvensen af at overgå til visuel kontrol af lunger og lever hos slagtesvin fra integrerede besætninger. Herved forstås indendørs besætninger med høj grad af smittebeskyttelse. Ifølge EFSA (2011) er det primære formål med kødkontrollen at forebygge overførsel af zoonotiske infektioner. Før i tiden var det vigtigt at finde dyr med kvægtuberkulose og brucellose for at undgå overførsel af smitte til mennesker. I dag er det i højere grad forekomsten af Salmonella og Yersinia, som man ønsker at mindske, da de er årsag til human sygdom overført fra svinekød. Disse agenser resulterer kun sjældent i makroskopisk synlige læsioner i de smittede dyr og kan derfor ikke detekteres i forbindelse med traditionel kødkontrol. Derfor er det nødvendigt at evaluere de enkelte elementer af kødkontrollen og identificere, hvilke der ikke længere er behov for, og hvor der i stedet bør fokuseres. På grund af en løbende modernisering af kødkontrol i Danmark er der ikke længere krav om rutinemæssig åbning af hjerte og palpering af de store kæbelymfeknuder hos slagtesvin fra integrerede besætninger. Derudover overvejes det at stoppe den rutinemæssige palpering af tarmlymfeknuder hos denne gruppe svin. Disse ændringer er indført efter, at en risikovurdering har vist, at det ikke vil være forbundet med nogen risiko for hverken dyr eller mennesker (Alban et al., 2008; Alban et al., 2010). Landbrug & Fødevarer har senest i et samarbejde med Fødevarestyrelsen og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet undersøgt, hvilken risiko et ophør med rutinemæssig palpering af lunger, lever og de tilhørende lymfeknuder vil udgøre for dyr og mennesker. DTU Fødevareinstituttet har efterfølgende gennemgået risikovurderingen og har netop meddelt Fødevarestyrelsen, at denne vurdering er godkendt. Formål med risikovurdering Palpering af lunger, lever og tilhørende lymfeknuder øger risikoen for krydskontaminering med humanpatogene bakterier. Men hvilken negativ effekt kan et ophør med rutinemæssig palpering have? For at belyse dette, er der foretaget en risikovurdering, hvor følgende spørgsmål er blevet besvaret: 18 DVT

2 Hvilke læsioner kan blive overset, hvis ikke der længere foretages rutinemæssig palpering af lunger og lever og deres lymfeknuder? Hvor ofte vil disse læsioner blive oversete? Hvilke agenser er associeret med de potentielt oversete læsioner? Hvad er konsekvensen for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og dyresundhed ved et ophør? Forringes evnen til at identificere anmeldepligtige sygdomme? For at se nærmere på dette blev der i 2012 iværksat et projekt, der skulle resultere i en risikovurdering. Hvis denne viste, at der ikke var nogen risiko forbundet med ophør af den rutinemæssige palpering, så ville man kunne anbefale en implementering af dette ophør. Risiko blev i projektet fortolket som risiko for fødevaresikkerhed, dyresundhed- og velfærd. Vurderingen omfattede slagtesvin fra integrerede besætninger. I denne artikel ser vi nærmere på fødevaresikkerhed. De øvrige emner er behandlet i risikovurderingen, der kan findes på følgende link: på L&Fs hjemmeside Materiale og metoder Der har været tale om et tværinstitutionelt samarbejde mellem fagpersoner fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer samt Fødevarestyrelsen. I løbet af oktober 2012 blev der på Danish Crown i Rønne foretaget både visuel og traditionel kontrol af plucks. Formålet var at få afdækket, hvorvidt man vil overse vigtige fund, hvis lunger og lever kun vurderes visuelt. Denne undersøgelse lægger sig op af et lignende studium fra 1993, hvor man på Danish Crown i Horsens indsamlede data fra mere end slagtesvin (Mousing et al., 1997). Et indledende litteraturstudium havde vist, at embolisk pneumoni og leverbylder er de to læsioner, som man kan forvente at overse ved visuel inspektion. Derfor blev der foretaget en vurdering af embolisk pneumoni og leverbylder fundet i kødkontrollen. Formålet var blandt andet at vurdere, hvor stor en andel af læsionerne, der var visuelt detekterbare. De indsamlede prøver blev herefter underkastet en laboratoriemæssig undersøgelse for at få afklaret, hvilke bakterier der var til stede i prøverne. Her blev Fødevarestyrelsens Metodesamling for Bakteriologisk Undersøgelse af Slagtedyr benyttet (Fødevarestyrelsen, 2005). De internationale guidelines for risikovurdering, udarbejdet af den internationale dyresundhedsorganisation OIE (2010), blev anvendt i arbejdet. For at kunne estimere risikoen, skal der ifølge disse guidelines først foretages en såkaldt hazard identifikation. Her blev det gennemgået, hvilke læsioner, og dermed hvilke smitstoffer, der kan overses, hvis der ikke foretages rutinemæssig palpering af lunger, lever og tilhørende lymfeknuder. Dernæst blev en»release«vurdering udarbejdet, hvor det blev vurderet, hvor ofte man finder de pågældende agenser i lunger og lever. Dette blev efterfulgt af en vurdering af eksponering hvor hyppigt møder mennesker disse bakterier i det svinekød, de spiser? Til sidst blev der set på, hvilke konsekvenser der er forbundet med eksponering for disse bakterier - vil der opstå sygdom? - Og hvis ja, hvad er konsekvensen af denne sygdom? Hazard identifikation Ved visuel kontrol af lunge og lever vil man kun have adgang til at se en mindre del af organets samlede overflade. Dette gælder særligt den side, der vender bort fra inspektøren. I lungerne vil læsioner så som bylder dybt inde i vævet muligvis blive overset ved visuel kontrol. Det blev vurderet, at embolisk pneumoni og kronisk leverbetændelse i visse tilfælde vil kunne overses ved en ren visuel bedømmelse af lunger og lever. Embolisk pneumoni forventes at kunne blive overset i de tilfælde, hvor bylderne i lungerne er få og små eller lokaliseret til bagsiden. Det blev forventet, at kronisk leverbetændelse kan overses i de tilfælde, hvor bylder findes på den side af leveren, som vender bort fra observatøren. I løbet af oktober 2012 blev der på tre danske svineslagterier indsamlet 104 lunger med embolisk pneumoni. Alle lunger blev sendt til mikrobiologisk dyrkning på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Lunge med byld. FOTOS AMANDA BRINCH KRUSE > DVT

3 KØDKONTROL Ét af de to tilfælde af leverbylder, der blev fundet i studiet. Visuelt detekterbar og med adhæsion til bugvæggen. Blodagar med Staph. aureus i renkultur. I de to levere blev der fundet Staph. aureus i renkultur og i lungerne fandtes primært Staph. aureus og E.coli.»Release«vurdering Resultater fra sammenligningsstudiet viste generelt lav overensstemmelse mellem den visuelle og traditionelle kontrol. Der blev gjort flere fund i den visuelle kontrol sammenlignet med den traditionelle kontrol. Dette kan forklares ved, at den visuelle observatør reagerede på alle de læsioner, der var visuelt observerbare. Den traditionelle kontrol reagerede derimod på de læsioner, der kræver en handling i inspektionen i overensstemmelse med gældende lovgivning. I forbindelse med sammenligningsstudiet blev der ikke fundet leverbylder, hverken ved den visuelle eller den traditionelle bedømmelse. Der blev i alt fundet tre tilfælde af embolisk pneumoni i den traditionelle kontrol, og to af disse tilfælde blev også registreret i den visuelle bedømmelse. Igen fandt den visuelle kontrol flere suspekte tilfælde i alt ni, hvoraf den efterfølgende traditionelle kontrol viste, at kun to var egentlige emboliske pneumonier. På Danish Crown i Rønne, Danish Crown i Ringsted og Tican i Thisted blev der i efterkontrollen indsamlet 104 lungesæt med embolisk pneumoni. I samme periode blev der kun fundet to tilfælde af leverbylder, der dermed kunne indgå i undersøgelsen. Af tabel 1 fremgår det, at cirka to tredjedele af lungelæsionerne blev vurderet visuelt identificerbare, mens en femtedel ikke kunne detekteres visuelt. Det er tilsyneladende muligt at detektere leverbylder visuelt, men denne konklusion er kun baseret på de to fund, der blev gjort i perioden. Forekomsten af leverbylder og andre leverlæsioner var meget lav. Ekspertudtalelser fra flere danske svineslagterier har efterfølgende bekræftet, at det også er den generelle tendens. I tabel 2 ses fordelingen af agenser identificeret i de indsamlede prøver. I de to levere med bylder blev der fundet Staphylococcus aureus i renkultur. I lungerne fandtes primært Staphylococcus aureus og E. coli. Derudover fandtes mindre hyppigt Pasteurella multocida og Proteus spp. Disse agenser var på listen over de bakterier, som forventedes til stede i embolisk pneumoni og leverbylder. Udover de forventede agenser blev der også identificeret Pseudomonas spp. og Bacillus cereus fra nogle af prøverne. Eftersom det er bakterier, der er til stede i miljøet, er der formodentlig tale om kontaminering eller vækst efter slagtetidspunktet. For nogle af prøverne gik der et par dage fra slagtning til udtagelse af materiale til bakteriologisk analyse. Vurdering af eksponering I vurderingen af eksponering er der taget udgangspunkt i, at lunger ikke går til human konsum. Lunger bruges derimod til dyrefoder efter varmebehandling på DAKA Proteins i Løsning, hvorved alle smitstoffer elimineres. Levere går først og fremmest til dyrefoder, hvor de forinden er blevet udsat for samme behandling som beskrevet for lunger. En del levere går til produktion af leverpostej eller direkte til human konsum. Her vil en manuel håndtering af leveren finde sted, hvorved mulige tilfælde af leverbylder forventes at blive fundet. I forhold til fødevaresikkerhed og eksponering er det især interessant at se på fordelingen af agenser i slagtekroppen, og specielt i musklerne. Embolisk pneumoni er en del af et pyæmisk kompleks, hvor en systemisk infektion har fundet sted. Spørgsmålet er derfor, om der kan findes samme agens i musklerne som i lungerne, og hvis ja, i hvilke koncentrationer? Der er begrænset litteratur, der beskriver denne problemstilling. Det må forventes, at man ind i mellem kan finde de samme bakterier i muskulaturen som i lungerne. Men antal- Tabel 1. Fordeling af 104 lunger fra slagtesvin med embolisk pneumoni ud fra, om det var muligt at detektere tilstanden visuelt eller ej. Læsion visuelt detekterbar? Ja Måske Nej Antal Procent Antal Procent Antal Percent 65 62, , ,2 20 DVT

4 Tabel 2. Fordeling af agenser i 104 emboliske pneumonier og 98 tilhørende lymfeknuder sorteret efter forekomst i lunger. Agenser/Vækst Lunge Lymfeknuder Antal Procent* Antal Procent* Staphylococus aureus 82 78, ,4 Escherichia coli 61 58, ,8 Bacillus cereus 20 19, ,2 Proteus spp. 6 5,8 1 1 Pseudomonas spp. 6 5,8 7 7,1 Pasteurella multocida 4 3,8 4 4,1 Vækst 96 92, ,6 Ingen vækst 8 7, ,4 Total *Mere end ét agens kan findes i prøven. Derfor summerer procentsatserne ikke til 100. let af bakterier forventes at være lavt i de tilfælde, hvor man ser spredning af bakterierne til resten af slagtekroppen (Kyrval et al., 1995a, 1995b). Det er vigtigt at være opmærksom på, at pyæmi er en risikofaktor for bylder andre steder i slagtekroppen. Dog er det kun en mindre procentdel af alle fundne bylder, der findes på slagtekroppe og plucks med pyæmi. En undersøgelse af tre måneders data fra Danish Crown Horsens viste eksempelvis, at det kun gjaldt 0,26 % af alle fundne bylder. På baggrund af ovenstående vurderes eksponeringen at være lav. Vurdering af konsekvenser De fundne agenser ses kun sjældent i humane, zoonotiske sygdomstilfælde. Staphylococcus aureus kan både være årsag til hudinfektioner og forårsage fødevarerelaterede sygdomsudbrud. Hvis Staphylococcus aureus trænger ind i kroppen, kan den bl.a. medføre bylder, lungebetændelse og blodforgiftning. Staphylococcus aureus vil kun resultere i fødevarebårne sygdomsudbrud, når bakterien producerer toksiner i en fødevare. Konsekvenserne ved indtagelse af toksiner vil være forgiftningssymptomer såsom kvalme og opkast. I sjældne tilfælde ses toksisk shocksyndrom (Sutherland & Varnam, 2002). Bakterien producerer kun toksiner, når den er til stede i et betydeligt antal og ved høje temperaturer. Produktionen af toksiner vil altså kun kunne ske ved utilstrækkelig nedkøling af slagtekroppen eller kødproduktet, forudsat at bakterien er til stede i et højt antal, hvilket ikke er sandsynligt. I 2010 var der blandt 14 lande i EU kun rapporteret 274 fødevarebårne udbrud som følge af Staphylococcus spp. ud af i alt udbrud totalt (EFSA, 2012). Bacillus cereus producerer ligeledes toksiner. Afhængigt af toksintypen kan Bacillus cereus-toksiner medføre kvalme, opkast og diarré. I de fleste tilfælde varer symptomerne i en kortere periode og går over af sig selv. Bacillus cereus er kun årsag til et mindre antal indberettede sygdomstilfælde i EU. Blandt de 9 EU lande, der indberettede til EU i 2010, var der kun rapporteret 99 udbrud som følge af Bacillus cereus-toksiner (EFSA, 2012). Disse fødevarebårne udbrud hvor kød ikke er den primære kilde skyldes oftest, at fødevaren har været udsat for utilstrækkelig varmebehandling, hvorved sporer kan overleve og bakterierne efterfølgende producerer toksiner (Kotiranta et al., 2000). E. coli findes som en del af den naturlige tarmflora hos både dyr og mennesker, og de fleste stammer er harmløse. Verocytotoksin-producerende E. coli (VTEC) ses oftest i forbindelse med fødevarebårne udbrud. Oksekød opfattes som den væsentligste kilde til disse udbrud hos mennesker. For kød er der primært tale om overfladeforureninger opstået i forbindelse med slagteprocessen og ikke en hæmatogen spredning i slagtekroppen. Seks lande i EU har fundet VTEC i prøver af svinekød, men kun i et meget lavt til lavt antal (EFSA, 2012). Infektion med Pasteurella multocida ses kun som følge af rifter eller bid fra hunde eller katte, og vurderes derfor ikke som kødbåren. Proteus er en del af menneskets naturlige tarmflora og ses kun i forbindelse med urinvejsinfektioner, og den vurderes derfor ikke som kødbåren. Pseudomonas er skyld i 10 % af infektioner som følge af hospitalsindlæggelser, men ses ikke i forbindelse med fødevarebåren sygdom. Blandt de fundne agenser er det således kun Staphylococcus aureus og Bacillus cereus, som kan føre til fødevarebårne infektioner. For svinekød er det især Salmonella og Yersinia, der ses som årsag til human infektion i Danmark og EU generelt. Svinekød var den mest hyppige kilde til salmonellose i Danmark, hvor der i alt var humane tilfælde (Anon., 2012). Yersinia enterocolitica er hyppigst skyld i humane tilfælde af Yersinia infektion i EU og Yersinia spp. findes oftest i svinekød og svinekødsprodukter. Ud fra de agenser, som blev fundet i forbindelse med hhv. leverbylder og embolisk pneumoni, blev det vurderet, at en ændring i kødkontrollen fra traditionel til visuel vil have begrænsede konsekvenser for fødevaresikkerheden. Både fordi eksponeringen forventes at være lav, og fordi man ikke ser de fundne agenser i statistikkerne over bakterier, som er skyld i humane zoonotiske sygdomstilfælde. Risikoestimat Hazard identifikation viste, at leverbylder og embolisk pneumoni udgjorde de læsioner, man ville kunne overse, hvis lever og lunger ikke længere palperes i forbindelse med den rutinemæssige kødkontrol. Ud fra resultaterne blev det estimeret, at embolisk pneumoni muligvis vil blive overset i mellem en femtedel og en tredjedel af tilfældene, hvis kontrollen foretages visuelt. Dette vil svare til mellem og tilfælde pr. år i Danmark. De få forekommende leverbylder overses formentlig ikke i forbindelse med visuel kødkontrol. Eksponering er vurderet til at være lav. > DVT

5 KØDKONTROL Lunger går til dyrefoder efter varmebehandling, mens leverbylder og bylder andre steder i slagtekroppen, vil blive fundet under opskæring og kasseret inden salg. Hvis der har været spredning af bakterier til muskler som følge af en lungeinfektion, vil de samme bakterier formentligt kun være til stede i et lavt antal. De agenser, der blev fundet i forbindelse med embolisk pneumoni og leverbylder, har ikke nogen signifikant zoonotisk betydning og ses ikke i statistikken over humane zoonotiske sygdomstilfælde. Det forventes derfor ikke, at ændringerne vil have en betydning for fødevaresikkerhed. Af æstetiske grunde vil det dog stadig være nødvendigt og ønskelig, at slagterierne gør, hvad der er praktisk muligt for at finde slagtesvin med bylder uanset om de er del af et pyæmisk kompleks eller ej. Der er således kun en ubetydelig risiko forbundet med et ophør af rutinemæssig palpering af lunger og lever. Diskussion Risikovurderingen har vist, at de agenser, som er blevet identificeret i forbindelse med leverbylder og embolisk pneumoni, har en mindre betydning for fødevaresikkerheden. Ifølge EFSA (2011) er det andre hazards fra svin, som har en betydning for fødevaresikkerheden, nemlig Salmonella, Yersinia, Toxoplasma og trikiner. Med hensyn til Salmonella er der i Danmark et overvågningsprogram på plads, som sikrer en lav forekomst af Salmonella i svinekødet. Forekomsten af Yersinia styres gennem hygiejne på slagteriet. Blandt indendørsopdrættede slagtesvin er forekomsten af Toxoplasma i Danmark lav, mens Danmark har EU-status af land med ubetydelig forekomst af trikiner. Blandt de fire hazards, er det derfor i høj grad Salmonella og Yersinia, som det giver mening at forsøge at reducere, når fokus er på svinekød. Denne reduktion kan ske gennem en ændring af den måde slagteprocessen og kødkontrollen udføres på. EFSA mener som tidligere nævnt at man bør gøre kødkontrollen visuel for at undgå krydskontaminering. En visuel bedømmelse af lunger vil føre til, at man i nogle tilfælde overser embolisk pneumoni og dybtliggende bylder. Det blev vurderet, at 1/5 til 1/3 af alle tilfælde vil blive overset. Dette tal er nok lavere i virkeligheden, fordi data blev indsamlet under mindre optimale betingelser, idet slagtekæden ikke var sat op på en sådan måde, at den faciliterede en nem, visuel inspektion. Leverbylder er sjældne og som regel så store, at de kan ses. Det foreslås, at rutinemæssig palpering ophører, men at det stadig skal være muligt at palpere lunger og lever i de tilfælde, hvor det vurderes at være nødvendigt for bedømmelsen. Dette kan enten ske gennem en palpering på båndet eller at mistænkte kroppe og plucks sendes i efterkontrol. Dette kunne mindske antallet af læsioner, der ellers vil blive overset ved en ren visuel bedømmelse. Herved vil eksponeringen blive yderligere reduceret. Anmeldepligtige sygdomme er også relevante at se på. Her viste risikovurderingen, at et ophør med rutinemæssig palpering af lunger og lever ingen betydning har. Dette skyldes enten, at sygdommen 1) aldrig er forekommet i vores del af verden, 2) resulterer i kliniske ændringer, der kan ses i besætningen eller i forbindelse med ante mortem inspektion, 3) eller medfører læsioner i andre organer end lunger og lever. For yderligere detaljer henvises til selve risikovurderingen. Konklusion Denne risikovurdering har vist, at et ophør med rutinemæssig palpering af lungerne og lever i forbindelse med kødkontrol af slagtesvin fra integrerede besætninger ikke vil have nogen negativ betydning for fødevaresikkerheden eller dyresundheden. Dertil kommer, at krydskontaminering med fødevarebårne agenser såsom Salmonella formentlig mindskes. Embolisk pneumoni kan i nogle tilfælde overses, hvis rutinemæssig palpering undlades. Forekomsten er lav og agens har mindre betydning for fødevaresikkerheden. Leverbylder på bagsiden af leveren overses formentlig ikke. Forekomsten af leverbylder er meget lav og ses i forbindelse med navleinfektion. Ydermere vil levere med bylder også blive opdaget og kasseret i forbindelse med håndteringen, inden de går til leverpostejproduktion eller direkte i detailhandlen. Agens, der kan være i leverbylder har ligeledes en mindre betydning for fødevaresikkerhed. Hvis de samme agenser er til stede i muskulaturen, som i lungerne eller leveren, forventes de at være i et lavt antal, som ikke vil have betydning for fødevaresikkerheden. Bylder som følge af pyæmi vil blive fundet i forbindelse med opskæringen, hvis ikke før. Det vurderes derfor, at det ikke er nødvendigt med rutinemæssig palpering af lunger og lever, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne fra EFSA. Forekomsten af læsioner er lav, men kan dog variere, hvorfor kødkontrollen bør være risikobaseret. Derfor bør palpering af lunger og lever kun udføres i de tilfælde, hvor man er i tvivl. Epilog En revision af kødkontrolforordning 854/2004 er netop vedtaget af Standing Committe for the Food Chain and Animal Health (SCoFCAH) i maj Dette betyder, at kødkontrollen for svin som hovedregel skal være visuel. Dette vil gælde - ikke kun for svin fra integrerede besætninger men for alle slagtesvin, søer og orner. Palpering og indsnit er kun påkrævet på kroppe og plucks, der fremviser anormaliteter, eller hvor epidemiologiske data, såsom fødevarekædeoplysninger, indikerer et behov. Dermed har EU overhalet arbejdet i forbindelse med denne risikovurdering. Det er i skrivende stund uklart, om vi i Danmark vil arbejde for, at visuel kødkontrol også skal gælde søer, orner og svin fra ikke-integrerede besætninger. Hensyn til vigtige eksportmarkeder vil spille ind i en sådan beslutning. Og netop hensynet til eksportmarkeder er en af grundende til, at Landbrug & Fødevarer prioriterer, at der udarbejdes detaljerede risikovurderinger, der tydeligt viser fordele og ulemper ved de tiltag, der tænkes implementeret, hvorved risiko for uønskede begivenheder kan mindskes. Taksigelse De ansatte i kødkontrollen på DC Rønne, 22 DVT

6 DC Ringsted og Tican i Thisted takkes for hjælp i forbindelse med indsamling af data og materiale. Ydermere takkes laboratorieansatte ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Tak til Tom Jessen, Fødevarestyrelsen, samt Vibeke Møgelmose og Jens Munk Ebbesen, Landbrug & Fødevarer, for input til manuskriptet. Referenceliste Alban, L., Vilstrup, C., Steenberg, B., Jensen, H.E., Aalbæk, B., Thune-Stephensen, Jensen, S., Assessment of the risk for humans associated with Supply Chain Meat Inspection The Danish way. Danish Veterinary and Food Administration /DMA dk/dma%20forside/nyhedsbrevet%20 Danish%20Meat/2008/23%2008/Modernisation%20of%20Meat%20Inspection_DK.ashx 54 pp. Alban, L., Steenberg, B., Petersen, J.V., Jensen, S., Is palpation of the intestinal lymph nodes a necessary part of meat inspection of finisher pigs? Landbrug og Fødevarer Svinekod/UKRisikovurdering%20 kroeslymfeknuder%20koedkontrol.ashx 27pp. Anonym, Annual Report on Zoonoses in Denmark 2011, National Food Institute, Technical University of Denmark. Se link: Publikationer/F%C3%B8devaresikkerhed/ Annual_report_on_zoonosis.aspx EFSA, 2011: Scientific Opinion on the public health hazards to be covered by inspection of meat (swine). EFSA Journal 2011;9(10):2351. [198 pp.] doi: /j. efsa Available online: doc/2351.pdf EFSA 2012: The European Union Summary Report on Trends and Sources of Zoonoses, Zoonotic Agents and Food-borne Outbreak in 2010; EFSA Journal; 10(3):2597. [442pp.] doi: /j.efsa Available online: eu/en/efsajournal/doc/2597.pdf Fødevarestyrelsen, Fødevarestyrelsens kemiske og mikrobiologiske metodesamling. Version 5, J.Nr.: /02. Available online: dk/pdf-filer/metodesamling_ver5_2005. pdf Kotiranta, A., Lounatmaa, K., Haapasalo, M., Epidemiology and pathogenesis of Bacillus cereus infections. Microbes and Infection. Vol.2:2, Kyrval, J., Buttenschøn, J., Svensmark, B., 1995a. Bacteriologic investigation of lungs, organs and meat samples from clinical healthy finisher pigs in Danish (Bakteriologisk undersøgelse af lungesæt og organ- og kødprøver fra klinisk raske slagtesvin). Dansk Veterinær Tidsskrift, 78: Kyrval, J. Buttenschøn, J., Svensmark, B., Mousing, J., 1995b. The bacterial flora in abscesses in finisher pigs in Danish (Den bakterielle flora i bylder hos slagtesvin). Dansk Veterinær Tidsskrift, 78: Mousing, J., Kyrval, J., Jensen, T.K., Aalbaek, B., Buttenschon, J., Svensmark, B., Meat safety consequences of implementing visual postmortem meat inspection procedures in Danish slaughter pigs. Veterinary Record; 140: 18, OIE, Handbook on Import Risk Analysis for Animals and Animal Products. Vol. 1, second edition. OIE, Paris, France. Sutherland, J., Varnam, A., Enterotoxin-producing Staphylococcus, Shigella, Yersinia, Vibrio, Aeromonas and Pleisiomonas. In: C. de W. Blackburn and P.J., McClure (Eds.), Foodborne pathogens Hazards, risk analysis and control. Woodhead Publishing Limited. Cambridge, England Debat, stillingsannoncer og fagligt nyt hver 3. uge næste gang 15. august Mail eller ring til redaktionen: dvt@ddd.dk DVT