Performance planning indikatorer for transport og miljø i USA og Canada

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Performance planning indikatorer for transport og miljø i USA og Canada"

Transkript

1 Performance planning indikatorer for transport og miljø i USA og Canada Indlæg ved Trafikdage på Aalborg Universitet 2001 Henrik Gudmundsson, ph.d Danmarks Miljøundersøgelser 1. Introduktion Der arbejdes i ind- og udland på at opstille mål og indikatorer som kan belyse om transportudviklingen er bæredygtig og om den gennemførte politik fører i den ønskede retning. Hertil anvendes forskellige mål- og indikatorsystemer. I USA og Canada er indført formaliseret mål- og indikatorstyring performance planning. Transport og miljø er blandt de emner som indgår i denne styring. I oktober november 2000 gennemførtes en studierejse til USA og Canada med støtte fra The German Marshall Fund 1. Sigtet var at undersøge hvordan der arbejdes med indikatorer for transport og miljø i de to lande. Specifikt var målet at undersøge hvordan performance planning fungerer indenfor transport- og miljøområdet, og i hvilket omfang performance indikatorer fungerer som mekanismer til at integrere miljø- og bæredygtighedshensyn. Under rejsen blev der gennemført møder og interviews med omkring 30 instanser og eksperter i de to nordamerikanske lande. Herunder trafikmyndigheder, miljømyndigheder og uafhængige revisionsmyndigheder på føderalt, delstatsligt og by/regionalt niveau, samt en række tværgående rådgivningsorganer og uafhængige eksperter. All interviews er udskrevet som summerede referater, som har været forelagt de besøgte instanser til kommentering med efterfølgende revision. Dette har dannet baggrund for en sammenfatningsrapport, som også har været sendt til kommentering (Gudmundsson 2001). Indlægget rapporterer udvalgte resultater fra studierejsen. Eksempler på indikatoranvendelse illustreres, og der uddrages nogle mulige perspektiver for danske og EU aktiviteter på området. Mere udførlig behandling, flere eksempler og links mv. findes i rapporten. 2. Generelt om indikatorer - og anvendelsen heraf Indikatorer kan ses som kondenseret information som kan understøtte overvågning, planlægning og formidling indenfor forskellige politikområder. Miljøområdet er et af de områder som i vid udstrækning benytter indikatorer. 1 Forfatteren vil gerne takke the German Marshall Fund for støtte til at planlægge og gennemføre rejsen. Desuden takkes Transportrådet og Miljøstyrelsen for støtte til forskningsprojekter på området. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Gallopin (1997) definerer generelt indikatorer som variable, der igen forstås som en operationel repræsentation af en attribut fra et givent system. Det afgørende er den sammenhæng indikatorer udvælges og anvendes i. Indikatorer indgår således typisk i styringsprocesser eller overvågningsprogrammer, som definerer den sammenhæng de udvalgte indikatorer anvendes og fortolkes indenfor (Christensen & Møller 2001). Det er den konkrete sammenhæng der kan gøre det muligt at anvende indikatorer til at belyse en bredere sammenhæng end den specifikke attribut der måles. Indikatorer er dermed ideelt set variable der er udvalgt og konstrueret til at belyse emner der anses for relevante for visse målgrupper. Der lægges i disse år stigende vægt på opbygning af indikator- og rapporteringssystemer indenfor en lang række policyområder. Her skal nævnes to væsentlige tendenser. Dels er der som nævnt miljøforvaltningernes øgede anvendelse af indikatorsystemer til at måle og rapportere om udviklingen i det ydre miljø og dettes sammenhæng med samfundsmæssige belastninger. Indikatorer anvendes her til fx at formidle målinger af udviklingen i miljøets tilstand, de belastninger det udsættes for i form af forurening, ressourceforbrug, mv., og de bagvedliggende samfundsmæssige drivkræfter. Dertil kommer indikatorer der skal illustrere den politiske respons på miljøproblemerne (Christensen & Møller 2001). Dels er der mere generelle bestræbelser på at opbygge interne resultatorienterede forvaltningssystemer i den offentlige forvaltning i en række lande, baseret på principper om eksplicit målstyring under øget ansvar. Dette kan ses som element i fremvæksten af såkaldt New Public Management, hvor den offentlige forvaltning underlægges principper der til dels har sit udspring indenfor markeds- og virksomhedsteorier (Christensen & Lægreid 1999). Indikatorer der måler fremdrift i forhold til opstillede mål er et centralt element her. Dermed er der også et vist overlap mellem de to ovennævnte tendenser. Dette afspejles til dels i indikatorsystemer som er under opbygning i disse år. Et eksempel er det Europæiske indikatorsystem TERM (= Transport and Environment Reporting Mechanism), som søger at måle integrationen af miljøhensyn i transportpolitikken (EEA 2000). I betragtningen af indikatorsystemer kan det være nyttigt at skelne mellem nogle forskellige dimensioner der måles i forhold til. Dette kan give fingerpeg om hvordan indikatorer kan anvendes, og hvad der egentlig er formålet med respektive indikatorsystemer. I den ene dimension kan man (ideelt set) skelne mellem indikatorer som informationsmekanisme versus som styrings- eller kontrolmekanisme. Som informationsmekanisme tjener indikatorer til at oplyse og informere. Et eksempel er Miljø- og Energiministeriets årlige miljøindikatorrapport Natur og miljø, der udendes gatis til skoler og biblioteker. I styringsmekanismen tjener indikatorer derimod til at regulere et eller andet. Det styringssignal som indikatorerne afgiver skal opfanges af relevante aktører som har et ansvar for at opfylde bestemte mål eller udføre visse handlinger. Et eksempel er indikatorer opstillet til miljøstyring indenfor ISO standarden. I den anden dimension kan man tale om indikatorer for et system henholdsvis for en strategi. indikatorer vedrører et teknisk eller et samfundsmæssigt system, fx transportsystemet. Indikatorerne beskriver tilstanden i dette system, fx om det er mere eller mindre miljøvenligt, effektivt, bæredygtigt, el lign.. Policyindikatorer vedrører derimod en politik eller strategi som er 4 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 formuleret. Indikatorerne knytter sig til mål og initiativer i denne. Indikatorerne måler fx. om der sker fremskridt i strategien. Information 1) opmærksomhed 2) ansvarlighed Policy 4) allokering 3) implementering Kontrol Imellem dimensionerne kan man opstille nogle funktioner, som de forskellige typer indikatorsystemer typisk kan opfylde. 1) Indikatorer der giver informationer om systemtilstande kan fx skabe opmærksomhed om tendenser og problemer, men fører ikke nødvendigvis til konkrete handlinger. 2) Information om fremskridt i policy kan medvirke til at holde beslutningstagere fast på vedtagne mål og initiativer. I den anden ende har vi styringsindikatorerne, knyttet til konkret indsats. 3) Det kan være signaler om justeringer i forbindelse med implementering af strategier. 4) Eller det kan være signaler om at allokere ressourcer til bestemte systemformål. I nogle tilfælde opbygges indikatorsystemer der eksplicit retter sig mod et enkelt af disse formål. I andre tilfælde søges det at kombinere flere formål i samme system. Disse distinktioner (som her er fremstillet simplificeret) vil blive inddraget i den følgende beskrivelse. 3. Nogle eksempler fra USA og Canada I USA og Canada arbejdes med indikatorer for transport og miljø indenfor en bred vifte af sammenhænge og formål. Indikatorsystemer er opstillet af både trafikmyndigheder, miljømyndigheder og tværgående organer, på både lokalt, delstatsligt og føderalt niveau. Nogle indikatorer sigter mod information af offentligheden mens andre har et mere styrende sigte. erne er ikke altid integreret med hinanden. Tabel 1 viser en oversigt over udvalgte nationale indikatorrapporter der dækker transport & miljø eller bæredygtig transport. Et område hvor indikatorer anvendes i flere funktioner er såkaldt Results-based Management eller Government performance planning, som jeg her vil gå lidt mere i dybden med. USA Canada Danmark US DOT 2000 a US DOT 2000b US EPA 1999 TC 2001 EC 1998 (STPI 2000) MEM 2000 VEJDIR 1999 Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Tema Trafik Trafik Trafik og miljø Hovedtype Policy info & styring info info Bæred. transport Policy info & styring Miljø info Bæred. transport info Miljø info Trafik og miljø Antal (81) indikatorer i alt (ca) Antal T&M (81) indik. (ca) Udgivelses- Årlig Måned - (Årlig) var. - Årlig - frekvens Trafik og Miljøtemaer Energi * * ** * * * * Klima * * ** * * * * Luft * * ** * * * * Areal/ Natur * ** * * Jord/Vand * * ** * * Støj * ** * * Ulykker/risici * ** * Farlige stoffer * ** Affald/genanv * ** * * Materialer Visuelt miljø Policy/respons Indikatorer * ** info Tabel 1. Oversigt over udvalgte nationale indikatorrapporter for transport/miljø i USA og Canada. Til sammenligning er medtaget to danske indikatorrapporter. Sammenligning skal foretages med stor varsomhed. Antal indikatorer kan fx dække over store variationer, idet indikatortabeller/figurer kan indeholde mange enkeltdata. Skellet mellem generelle transportindikatorer og trafik- og miljøindikatorer er heller ikke skarpt.** indikerer stort antal indikatorer pr tema. (STIP er et udviklingsprojekt ej operationelt, derfor i parentes) Kilder: se referenceliste. 4. Government Performance planning i USA Performance planning handler om opstilling af mål, rapportering af fremskridt og justering af indsats. På det føderale niveau i USA er performance planning lovfæstet med den såkaldte Government Performance and Results Act (GPRA) fra Dermed er brugen af indikatorer blevet formaliseret for de alle centrale ministerieområder. Sigtet er blandt andet at man skal kunne redegøre overfor befolkningen, hvad man opnår gennem indsatsen, og hvad borgerne dermed får for deres skattekroner. Dette skal blandt andet opnås ved at ministerierne planlægger for og måler konkrete resultater i den virkelige verden outcomes frem for blot at redegøre for deres egne aktiviteter - outputs. Dette antyder et vist planlægningsmæssigt ambitionsniveau. Det særligt interessante er derudover at GPRA sammenkæder performanceindikatorer med udformning af budgettet, dvs. finansloven. Sigtet er altså at budgetallokeringen skal ske under samordning med forventede og faktiske resultater i form af konkrete outcome-mål. GPRA loven foreskriver at ministerierne udarbejder 3 rekursive programdokumenter: Hvert ministerium definerer sin mission og opstiller langsigtede mål i en strategisk plan med 5-års perspektiv. 6 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 Hvert år skal der udarbejdes en performance plan med konkrete kvantitative mål (performance goals) indenfor hvert af de indsatsområder, der er udpeget i den strategiske plan. Dette knyttes til budgetposter i den årlige finanslovsanmodning fra det pågældende ministerium (budget requests). Der skal altså være eksplicit kobling mellem resultatplaner og planlagt ressourceforbrug. Året efter skal der rapporteres om resultaterne blev opnået og hvorfor man evt. ikke nåede målene, i den såkaldte performance report. Hertil benyttes performance measures eller performance indicators, dvs. indikatorer på målopfyldelsen. Disse dokumenter tilgår den amerikanske kongres. Kongressen formodes at benytte informationen i forbindelse med forhandlinger om finansloven. I princippet kan ministerier der ikke er gode til at dokumentere resultater altså få vanskeligt ved at retfærdiggøre deres budgetanmodninger. Der kan også være tale om at manglende målopfyldelse får konsekvenser for hvordan midler allokeres mellem forskellige budgetposter. På den måde har mål- og indikatorstyringen nogen vægt bag sig. Det hele underbygges yderligere ved at rigsrevisionen (General Accounting Office, GAO) foretager uafhængig vurdering af de plandokumenter og målemetoder. GAO stiller spørgsmål som: hvorvidt målene er gennemskuelige og konkrete hvorvidt de udvalgte indikatorer er relevante for de opstillede mål hvorvidt datagrundlaget er pålideligt Dette er det formelle setup. Et andet spørgsmål er hvordan det fungerer i praksis. I denne sammenhæng er det specielt relevant at se på hvorvidt instrumentet opfanger temaer som bæredygtighed og miljøintegration i transportpolitikken, jf. det følgende. 5. US DOTs performance planlægning Til at illustrere dette omtales her performance planning på miljøområdet i Department of Transportation (DOT). 2 Miljø er et af satsningsområderne i DOTs strategiske plan som har 5 strategiske målområder: Trafiksikkerhed; Mobilitet; Økonomisk vækst og handel; Miljø (natur og mennesker); samt Nationale Sikkerhedsinteresser. Indenfor hvert område er der opstillet konkrete mål. Der er p.t. 66 mål i alt, heraf 11 for miljø. Tabel 1 viser målene for miljøområdet i 1999, sammenholdt med data for 1998 og Som det fremgår indgår indikatorer for klassiske forureningstemaer som trafikkens emissioner (incl. CO2), flystøj og olieudslip til søs. 3 Der indgår også naturrelatede mål om at erstate beskadigede vådområder som følge af nye trafikanlæg. Dertil indgår mere socialt orienterede mål om at sikre en rimelig lokal kollektiv trafikforsyning, og mål om færre klager over miljømæssig ulighed (= at miljøeffekter af transportanlæg som rammer socialt skævt). 2 Materialet er fra Clinton-adminstrationens tid, men det kan bemærkes at der indtil videre ikke er sket noget kursskifte i transportpolitikken på disse områder. Den nye administrations første performance plan ændrer ikke væsentligt herved. 3 Der er dog ikke noget konkret CO2 mål, idet også Clinton-adminsitrationen var underlagt kongresflertallets modstand mod at ratificere Kyoto-aftalen.Indikatoren står blank i DoTs plandokumenter. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Miljømål Status Status Mål Mål nået? Emissioner 63,7 N/A 64,9? Vejtrafik emissioner (Mio. ton) Vådområder 2,2 2,3 1,5 Ja Erstatningsfaktor for beskadigede vådområder Kollektiv service 11,21 11,24 11,56 Nej Procent bybefolkning med min 15 minutters service 1 mile fra bolig Flystøj Ja Personer (1000) udsat for signifikant flystøj Oliespild 2,63 2,38 5,04 Ja Gallon olie spildt per mio. gal. olie transporteret (marine kilder) Fiskeriressourcer N/A Ja Grad af overholdelse af fiskerilovgivning Farlige stoffer 0,0119 0,0223 0,0171 Nej Tons farlige stoffer spildt per mio. tonmiles transporteret (pipelines) Farlige stoffer Nej Gallons farlige stoffer spildt per uheld (nonpipeline) per år Forurenede grunde Ja Procent af DOTs ejendomme kategoriseret som ikke akut farlige Miljø-lighed Nej Antal uløste klagesager efter et år Tabel 2. Mål og målopnåelse for 10 miljøtemaer i US DOTs performance report for 1999 (kilde: 1999 Performance Report 2001 Performance Plan. U.S. Department of Transportation). Oversættelse HG. Alt i alt er der tale om en bred vifte af mål for miljømæssig performance, der indgår på linie med et lignende antal mål for de 5 andre områder. Det peger på et vist niveau af sektorintegration, selvom det dog ikke umiddelbart er muligt at vurdere hvor ambitiøse målene er. Men hvad med betydningen af den faktiske målopfyldelse? Som det fremgår af tabellen viser DOTs egen performance report for 1999, at kun 6 ud af de opstillede 10 miljømål blev opfyldt. 4 4 mål blev ikke opfyldt. For at vurdere effekten af målstyringen er det derfor interessant at se på konsekvenserne af den manglende målopfyldelse. Generelt kan man forestille sig flere mulige reaktioner. En mulighed kan være at beskære programmer som udviser dårlige resultater. En anden mulighed er at tilføre yderligere ressourcer til områder med svigtende målopfyldelse. En tredje mulighed er at revidere målene, så de kommer bedre i overensstemmelse med hvad der forventes opnået eller afsættes ressourcer til. Det er her vigtigt at være opmærksom på at reaktionerne bestemmes politisk fra gang til gang. Der er for eksempel ikke nogen mekanisme, som automatisk straffer eller belønner et ministerium for manglende eller vellykket målopfyldelse. Det er i hvert enkelt tilfælde op til hhv. administrationen selv og kongressen. De generelle erfaringer er at GPRA resultater indtil videre har haft begrænset betydning for de konkrete budgetbeslutninger på transportområdet. Blandt begrundelserne herfor peges på: GPRA loven er stadig ikke fuldt integreret med finanslovsproceduren; der er fx en vis adskillelse i kongressen mellem de performance vurderende komiteer og de budgetforhandlende ditto 4 For regulerede emissioner var data for året endnu ikke tilgængelige på tidspunktet for rapportens udsendelse. Målet var dog allerede nået året før og forventedes derfor opfyldt også for Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 Transportpolitiske beslutninger styres ofte mere af forhandlinger med interessenter mv. end af ministerielle resultatmål Der er en vis frygt for at en stærkt styringsorienteret anvendelse af performance informationer vil føre til øget udvanding af mål, manipulation med data og metoder, mv. Tendensen går dog i retning af at performance information anvendes i stigende grad. Mange forventer er at dette vil forstærkes efterhånden. For dette taler GPRA lovens stærke institutionalisering. Ser vi igen på DOTs konkrete miljømål, så er DOT selv nødt til at forholde sig til svigt i målopfyldelsen, som led i den beskrevne planlægninsgprocedure. I DOTs kombinerede 1999 Performance Report/2001 Performance plan, hvor de ovennævnte resultater indgår, behandles den manglende målopfyldelse da også ret udførligt. For hver enkelt mål beskrives: udefrakommende faktorer som har trukket i den modsatte retning; mulige modstrategier hvilke konkrete initiativer DOT har i gang for at opfylde målet de konkrete budgetposter som skal støtte dette I ingen af disse tilfælde foreslog DOT at svække målene som reaktion på manglende opfyldelse. Derimod er der anmodet om øgede budgetter på en række områder. I alt foreslog DOT at øge de direkte miljøbevillinger med 7 procent fra budget 2000 til budget Hvad angår den efterfølgende politiske behandling i kongresssen er der ikke foretaget analyser som viser hvordan DOTs specifikke resultater på miljøområdet rent faktisk har influeret på de endelige budgetallokeringer. Man kan altså ikke uden videre identificere konkrete effekter af manglende opfyldelse af miljømål, med mindre man foretager en nærmere kulegravning. Det kan dog bemærkes at opfyldelse af miljøhensyn ikke hidtil synes at have været prioriteret specielt højt i den politiske behandling. Én målestok på dette er de årlige evaluering af DOTs rapporter som foretages af General Accounting Office. I denne evaluering har kongressen udpeget 4 faste nøgleområder som grundlag for at vurdere målopfyldelsen generelt. Her er der fokus på emnerne trafiksikkerhed, trængsel, flyforsinkelser, og narkotikasmugling (!) Miljø er ikke blandt de topprioriterede emner og kan på den måde få status som uofficielle 2. rangs mål. Summa summarum ses det at miljømål i et vist omfang er integreret via lovgivning om performance planning på transportområdet. Den udgør en ramme indenfor hvilken (også) miljøhensyn konkretiseres, systematiseres og forankres institutionelt. Dette er vel at mærke ikke noget krav som følger af selve denne lovgivning. Det er en politisk prioritering, hvor stærkt miljø vægtes i forhold til andre mål. Hverken den tidligere eller den nuværende administration har (indtil videre) generelt gjort miljø eller bæredygtighed til en overordnet prioritering, det være sig generelt eller specifikt på transportområdet. 6. Transport Canada s bæredygtighedsstrategi Situationen er på det punkt anderledes i Canada. Her bæredygtig udvikling netop gjort til et centralt tema i den statslige performance planlægning. Også i Canada er der således etableret procedurer for Trafikdage på Aalborg Universitet

8 statslig performance planlægning som i USA, selvom de ikke er lovfæstet på samme måde. Alle ministerier skal opstille performance mål og indikatorer i forbindelse med deres budgetanmodninger. Et særligt træk i Canada er en lov der pålægger alle ministerier hvert 3. år at udarbejde en bæredygtighedstrategi, og at rapportere om strategiens fremskridt i forbindelse med de ordinære performance rapporter (TRBS 1999). Den første runde strategier blev fremlagt i 1997 og den anden runde er netop præsenteret i vinteren Der er også oprettet en særlig uafhængig kommissær for miljø og bæredygtig udvikling. Kommissæren er placeret under den Canadiske pendant til rigsrevisionen, Auditor Generals Office (AU). Bæredygtighedskommissæren har til opgave at sørge for at regeringen fremmer bæredygtig udvikling, og herunder specielt at vurdere og evaluere ministerierens bæredygtighedsstrategier. Kommissæren arbejder ikke ud fra bestemte bæredygtighedsindikatorer. Der stilles mere revisionsmæssige spørgsmål, fx om: ministerierne selv har opstillet konkrete mål, der er opstillet konkrete metoder til vurdering af målopfyldelse, de anvendte data fremstår pålidelige, de relevante parter har været inddraget, ansvar for implementering og opfølgning er klart defineret Vi skal kort se på hvordan denne bæredygtighedsplanlægning udmøntes af det canadiske trafikministerium Transport Canada (TC). TCs bæredygtighedsstrategi er opbygget omkring 7 såkaldte Challenges, udfordringer. For hver Challenge er opstillet et sæt commitments, d.v.s. forpligtelser, som TC påtager sig at arbejde for, jf. tabel 3.For hver af de 29 forpligtelser er der igen opstillet et antal mål og indikatorer til at rapportere fremskridt i forhold til de afgivne løfter. Nogle mål knytter sig til resultater på systemniveau mens de fleste mål er specifikke programindikatorer, der skal angive om fx konkrete initiativer rent faktisk er gennemført som lovet og med held eller ej. Som det fremgår dominerer miljøhensyn TCs opfattelse af bæredygtig udvikling. Det er kun den 7. udfordring (effektivitet), der inddrager økonomiske aspekter, nemlig effektivitetsmål. Forklaringen er ifølge TC strategien netop skal medvirke til at fremme og integrere miljøhensyn som ellers ofte negligeres til fordel for konventionelle økonomiske mål. For det andet ses at miljømål og indikatorer er noget anderledes konciperet end det amerikanske DOTs miljømål. Hvor DOT alene måler sin miljømæssige performance på konkrete miljømæssige resultater (indikatorer for outcome på systemniveau), er TCs strategi i højere grad rettet mod at måle miljøintegration i forvaltningspraksis, gennem anvendelse af både system- og policyindikatorer, jf. afsnit 2 i dette paper. Der er dermed ikke helt samme entydige fokusering på outcomes, som i USA. 10 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

9 Udfordringer 1. Forbedre oplysning og fremme opmærksomhed om bæredygtig transport 2. Udvikle værktøjer til bedre beslutninger 3. Fremme bæredygtig transport teknologi 4. Forbedre miljøstyring or TCs egne operationer og arealer 5. Reducere emissioner til luft 6. Reducere forurening af havet 7. Fremme effektiv transport Udfordring 5: Reducere emissioner til luft TC Forpligtelser Mål Performance indikatorer Generelt: Totale emissioner (herunder CO2) fordelt på transportgrene Specifikke programindikatorer: (5.1) Implementere TCs del af klimaplan, herunder: Etablering og implementering af frivillig aftale om mål for bilers energieffektivitet (5.2). (5.3). (5.4). Igangsætte en proces med bilindustrien og USA om at opstille et frivilligt mål for markant forbedring af nye bilers energieffektivitet, gældende for 2010 (5.2). (5.3). (5.4). Fremskridt inden 2003 retning af en aftale, målt ved klarheden og omfanget af det foreslåede mål samt industriens grad af accept af målet (5.2). (5.3). (5.4). Tabel 3. Eksempel på Udfordringer, forpligtelser, mål og indikatorer for klimagasemisisoner i Transport Canadas bæredygtighedsstrategi (Transport Canada 2001). Oversættelse HG. TC er imidlertid gang med at udvikle et mere omfattende indikatorsystem for bæredygtig udvikling der skal rumme 3 niveauer. et skal afspejle erkendelsen af at TC som ministerium ganske har ansvar for at fremme en bæredygtig udvikling af det canadiske transportsystem (=outcomes), men samtidig kun har begrænsede muligheder for rent faktisk at realisere dette outcome. Indikatorerne skal repræsentere tre såkaldte spheres of influence, der illustrerer forskellige kontrolmuligheder (Transport Canada 2000). 1. Det første niveau omfatter operationelle indikatorer for TCs egne programaktiviteter. Her måles fx aktiviteter, indkøb og forbrug i TCs egne institutioner. TC has direkte kontrol på dette niveau. (svarer til mange af programindikatorerene i den nuværende strategi) 2. Det andet niveau er adfærdsindikatorer der beskriver aktiviteter og handlinger i TCs målgruppe, dvs. sektorens aktører. TC har direkte indflydelse på dette niveau gennem sine mandater i lovgivning, udmeldte politikker mv. (indgår også i aktuel strategi) Trafikdage på Aalborg Universitet

10 3. Det tredje niveau er tilstandsindikatorer (eller systemindikatorer), der beskriver selve transportsystemets tilstand i bæredygtighedstermer. tilstanden er ikke indenfor TCs direkte indflydelsessfære; man har kun indirekte indflydelse (her er der færre indikatorer med). Ideen er at de tre niveauer hver især er væsentlige, men at man ikke bør blande dem sammen. Måler man fx udelukkende på systemtilstandsindikatorer (outcome i den amerikanske sammenhæng) kan man fremme en illusion om at politiske styring rent faktisk kan kontrollere systemet og gennemtvinge bæredygtighed. Dette kan give bagslag når det viser sig ikke at være tilfældet, eller det kan føre til udvanding af bæredygtighedsmålet. Det tredelte system kan i princippet modvirke dette. Fx kan adfærdsindikatorerne på mellemniveauet medvirke til at belyse om de operationelle tiltag har været for svage til at påvirke målgruppen, eller om de planlagte adfærdsændringer i målgruppen er utilstrækkelige til at ændre selve systemtilstanden. Dette system er imidlertid ikke færdigudviklet endnu, og de mål og indikatorer som er opstillet i den nuværende strategi mangler stadig konkrete mål på systemets bæredygtighed. Der er ikke lykkedes at skaffe oplysninger om hvorvidt TCs strategi og indikatorer rent faktisk har haft effekter på konkrete transportpolitiske beslutninger eller sektoraktørernes adfærd. Det skal bl.a. ses i lyset af at interessen for performance planlægning indtil videre har været behersket blandt de canadiske parlamentarikere, som systemet ellers retter sig mod. En medvirkende forklaring på dette er igen at parlamentet i Canada ikke har samme muligheder for at forhandle om finanslovens enkelte poster sådan som i USA. Dette mindsker styrken i performance planlægning generelt og herunder også gennemslaget af performance mål for bæredygtig udvikling.. En anden medforklaring er at det føderale niveau kun har beskeden andel i transportinvesteringerne, til forskel fra USA. 7. Sammenfattende diskussion af begrænsninger om perspektiver Resultaterne af studierejsen peger på at man er længere fremme i USA og Canada end herhjemme med at etablere mål- og indikatorstyring som led i planlægningen på transport- og miljøområdet. I USA medfører GPRA-loven fx at der på et føderale niveau sker er formaliseret opstilling og opfølgning af konkrete outcome mål på systemniveau. I det omfang miljøhensyn tages op som strategisk tema i transportpolitikken underkastes de en systematisk behandling i denne sammenhæng. Det indebærer dels en uafhængig, systematisk granskning af planlægningsgrundlaget ved den amerikanske rigsrevision, og dels at graden af målopfyldelse kan indgå i den årlige finanslovsproces. I Canada er proceduren mindre formaliseret og udbygget. Til gengæld er der krav om at indarbejde bæredygtighedsstrategier i hvert enkelt ministeriums performance planning. En uafhængig kommissær for bæredygtig udvikling har desuden til opgave at vurdere om de enkelte ministerier tager bæredygtighedshensyn alvorligt og opstiller klare og gennemskuelige procedurer for at fremme disse. Derigennem sikres automatisk en vis grad af miljømæssig sektorintegration. På trods af dette kan man sige at den praktiske sektorintegration alligevel er begrænset i begge lande. 12 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

11 For det første er de konkrete miljømål som faktisk opstilles ikke nødvendigvis udtryk for en stærk miljøprioritering, endsige bæredygtighed. I USA savnes fx mål for CO2 emissioner, og miljømålene prioriteres måske generelt lavere politiske end nogle af de andre strategiske mål. I Canada er der endnu ikke udviklet særlig konkrete mål for transportsystemernes miljømæssige performance. For det andet begrænses mulighederne af at dele af selve den politiske beslutningsproces foregår delvis afkoblet fra de formaliserede strategiske mål- og planlægnings-processer. Fx er følger beslutninger om større infrastrukturpuljer ofte en særlig politisk logik hvor lokale hensyn bl.a. spiller en stor rolle, således som det også kendes fra andre lande. For det tredje begrænses sektorintegrationen af at systemerne i begge lande er opbygget omkring de enkelte ministerier, som derfor i samarbejde med de parallelle politiske beslutningscentre - har tendens til at fremme planlægning og performance indenfor kerneområder. Miljøhensyn er i vedholdende fare for at blive udgrænset i forhold til mere konventionelle sektorpolitiske mål. Manglen på styringsmekanismer på tværs af ministerier begrænser mulighederne for integration. På trods af dette er der dog efter min opfattelse megen relevant inspiration at hente i de to nordamerikanske lande, som kunne indgå i arbejdet med udvikling af indikatorsystemer herhjemme. Herunder fx i opfølgning af transportdelen af den danske nationale strategi for bæredygtig udvikling og i videreudviklingen af den europæiske trafik- og miljørapporteringsmekanisme TERM. Dette gælder for det første hvad angår identifikation af relevante indikatorer for transport og miljø, hvor der er en række konkrete eksempler at trække på i det nordamerikanske materiale. Herunder hører både outcome indikatorer på systemniveau og ikke mindst policyindikatorer der refererer til fremskridt i opfyldelse konkrete forpligtelser og implemeneringsansvar for de relevante instanser. I den forbindelse kunne den niveaudelte canadiske tilgang eventuelt være af interesse med sammenkædning af indikatorer for både systemtilstand, aktørniveauet og forvaltningens egne handlinger. For det andet gælder det den organisatoriske side med etablering af procedurer for systematisk målopfølgning, kontrol af konsistens og målbarhed ved uafhængige revisionsinstanser samt ikke mindst koblingen af indikatorinformation med centrale beslutningsprocesser. I det omfang man generelt ønsker at fremme tværgående mål som sektorintegration og bæredygtighed kan udvikling af indikatorsystemer under inddragelse af de ovennævnte elementer formentlig medvirke til at styrke sådanne mål, og de kunne under alle omstændigheder medvirke til at øge gennemskueligheden og ansvarligheden i forbindelse med opfølgningen af strategier på disse områder. Referencer Christensen, Niels & Møller, Flemming (2001). Nationale og internationale miljøindikatorsystemer. Metodeovervejelser. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde. 163 s. Christensen, Tom & Lægreid, Per (1999). New Public management the trade-off between political governance and administrative autonomy. LOS-senter Notat 9911, Norsk senter for forskning i ledelse, oraganisasjon og styring, Bergen Trafikdage på Aalborg Universitet

12 EEA (2000). Are we moving in the right direction? Indicators on transport and environment integration in the EU. TERM Environmental issues series No 12. European Environment Agency, Copenhagen. 136 p. EC (1998). National Environmental Indicator Series. Canadian Passenger Transportation. Spring SOE Bulletin 98-5 Environment Canada. Gallopin, Gilberto Carlos (1997). Indicators and Their Use: Information for Decision Making. pp in: Moldan, B & Billharz, S. : Sustainability Indicators. Report on the project on Indicators of Sustainable Development. Wiley, Chichester Gudmundsson, Henrik (2001). Indicators and performance measures for transportation, environment and sustainability in North America. Report from a German Marshall Fund Fellowship individual study tour October National Environmental Research Institute, Denmark. Tilgængelig på URL: MEM DK (2000). Natur og Miljø 1999, Udvalgte indikatorer. Miljø- og Energiminsiteriet, København. VD (1999). Reiff, Karen & Reiff, Lone: Miljøindikatorer for vejsektoren Rapport nr. 185, Vejdirektoratet, København. 46 p. STPI (2000). Gilbert, Richard & Tanguay, Helene: Sustainable transportation performance indicators project. Brief review of some worldwide activity and development of an initial long list of indicators. The Centre for Sustainable Transportation, Toronto, June 2000 Transport Canada (2001). Sustainable Development Strategy Minister of Public Works and Government Services Canada, Ottawa, 2001 TRBS (1999): Government-wide reporting on sustainable development programs. An Analysis of Results and Performance Information. Results Measurement and Accountability Directorate, Treasury Board of Canada Secretariat, Ottawa. September US DOT (2000a) Performance Report 2001 Performance Plan. U.S. Department of Transportation URL: US DOT (2000b). Transportation Indicators. September U.S Department of Transportation. Bureau of Transportation Statistics. URL: US EPA (1999): Indicators of the Environmental Impacts of Transportation. Updated Second Edition. United States Environmental Protection Agency, Washington DC, 14 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Miljøtilstandsrapporter, såkaldte State of the Environment (SoE) reports udarbejdes i mange lande og også på EU-niveau (EEA 1998b).

Miljøtilstandsrapporter, såkaldte State of the Environment (SoE) reports udarbejdes i mange lande og også på EU-niveau (EEA 1998b). Indlæg ved Trafikdage 98 Henrik Gudmundsson Danmarks Miljøundersøgelser PO Box 358, DK-4000 Roskilde tel.: 46 30 12 00; fax.: 46 30 12 12 email: hgu@dmu.dk; internet: www.dmu.dk Miljøindikatorer kan ses

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum.

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. november 2012 Vejforum 2012 Jan Holm/Lene Torrild lett@vd.dk 7244 3058 MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983. Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt. Til medlemmerne af IT- Universitetets bestyrelse Direktionen Direkte tlf.: 7218 5074 E-mail: johanne@itu.dk Journalnr.: - 14. april 2009 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Målstyret transportpolitik kan Danmark lære af Sverige og Norge?

Målstyret transportpolitik kan Danmark lære af Sverige og Norge? kan Danmark lære af Sverige og Norge? Trafikdage på Aalborg Universitet 23.-24. august 2010 Special session: Beslutninger om infrastruktur Claus Hedegaard Sørensen og Henrik Gudmundsson Nye tendenser i

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C.

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. April 2012 /cn PROJEKTBESKRIVELSE The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. Det amerikanske forsvar, verdens største enkeltforbruger af energi, ønsker

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER ET SAMARBEJDE MED HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS OG SAS INSTITUTE A/S, DANMARK STEEN NIELSEN, PALL RIKHARDSSON

Læs mere

Lokal brug af publiceringsindikatoren

Lokal brug af publiceringsindikatoren Lokal brug af publiceringsindikatoren Seminar den 28. januar, Oslo CFA Centre for Studies in Research and Research Policy Department of Political Science and Government School of Business and Social Sciences

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie

Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie Inspirationsnotat nr. 4 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4.11.2007 Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie Anbefalinger o Bemærk at der er forskel på en retningslinie og en stresspolitik. o Retningslinien

Læs mere