MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet"

Transkript

1 [ nr ] MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet Ny simulator imponerer Sådan træner enheden Tema om nyt system til enhedsuddannelsen Indrettet til indsats Nye køretøjer kan det hele Nyt samarbejde Frivillig støtte til havforskningen

2 Leder Bægeret er fuldt Så fik vi et nyt forsvarsforlig. Umiddelbart er hjemmeværnet sluppet nådigt igennem skærsilden, og det tager jeg som et udtryk for, at der er bred politisk forståelse for værdien af det store og høje beredskab, de frivillige løfter. Imidlertid skal der løses flere og nye opgaver for det samme budget, der skal foretages effektivisering af distriktsstrukturen, og der skal gennemføres en budgetanalyse. Så realiteterne er også, at vi endnu ikke kender forligets slutresultat. Årets første nummer af Martha ser traditionelt tilbage på året der gik. År 2012 var præget af 60-års jubilæet, men også af at efterspørgslen på Marinehjemmeværnets kapaciteter aldrig har været større - og der er intet, der tyder på faldende efterspørgsel i de kommende år. Vi må erkende, at bægeret er fuldt, og at det er nødvendigt, at vi er meget kritiske overfor, hvilke opgaver vi påtager os. Som følge heraf har jeg iværksat en tilpasning af MHV opgavekompleks, så vi sikrer os, at der også i de kommende år er balance mellem MHV kapaciteter, opgavekompleks og tiden til uddannelse. Den balance er helt afgørende for, at vi kan bevare Et Marinehjemmeværn Med Mening Seks nye kommandokøretøjer Få alle detaljerne om de nye kommandokøretøjer og deres store udstyrspakke. Ny simulator: Koncentreret undervisning Mulighederne for træning og læring er næsten utallige med de otte nye simulatorer på Slipshavn. Unge kvinder vil gerne i MHV Kvinderne fylder meget i de unge generationer, og de er friske på opgaverne. 13 Enhedsuddannelse Stort tema: Læs om det nye system for enhedsuddannelsen til søs. 03 Status for Fuld kaptajn hentet 06 Voldsom skibsbrand 07 Hjælp til forgiftede søfolk MAGASINET MARTHA Nr. 3/2012 1/2013 Ansvarshavende redaktør Kommunikationsrådgiver Ninna Falck Telefon: Jens Walther Kommandør Chef for Marinehjemmeværnet Journalist Helle Kolding (DJ) Telefon: Redaktion Vest 22 Redaktion Øst Støtte til havforskning Danske havforskere kan nu få støtte fra marinehjemmeværnet. Læs hvordan. Oplag Adresse Layout Design & tryk Hjemmeværnskommandoen Magasinværkstedet Rosendahls - Schultz og Generalstok, Overgaden oven Kastellet Vandet 82 62B KLS Grafisk A/SHus A/S København Ø K 23 Årets flotille i Vest 24 S/S Martha vender tilbage Tryk Forside Rosendahls Simulator Schultz Grafisk Slipshavn, A/S. Nyborg. Foto: Ole Friis Forside SAREX Greenland Lynx i Kong Oscars Fjord Foto: Bjarne Toft Madsen 2 MARTHA Nr

3 Resultat 2012 Af Ninna Falck Et brag af et jubilæumsår FOTO: BT MADSEN Marinehjemmeværnets 60-års jubilæum blev fejret 26. maj i Nyborg, og der var en stor udstilling i havnen. FOTO: Ole Friis 2012 var året, hvor marinehjemmeværnet kunne fejre sit 60-års jubilæum. Det var også et år, hvor aktivitetsniveauet på alle kerneopgaver var usædvanligt højt. Godt frivillige timer blev lagt af marinehjemmeværnets medlemmer ved ind sættelser i Fem gange om dagen i gennemsnit var fartøjer eller grupper indsat til opgaver for Søværnet, politiet og Skat m.fl. Et yderst aktivt jubilæums år, hvor værnet også fik 219 medlemmer. Indsatser for liv og havmiljø 2012 var kun godt 11 timer gammelt, da den første eftersøgningsopgave tikkede ind. En tom jolle var fundet, og flotillen i Sønderborg måtte sende en besætning på havet. Det blev siden til 78 såkaldte SAR-opgaver (search and rescue) for hele året. Små og store eftersøgninger blev sat i værk, og mange lystsejlere blev hjulpet trygt i land efter problemer til søs. Årets sidste SAR blev løst 29. december, hvor en besætning fra flotillen på Bornholm var ude og eftersøge en kvinde, som var savnet på et russisk handelsskib. Ekspertisen på SAR-området gjorde også gavn uden for de danske farvande. Marinehjemmeværnets frivillige SAR-eksperter støttede historiens største redningsøvelse i Grønland, og de blev udsendt til Afrika sammen med Søværnet for at lære navigatører fra flere afrikanske lande om eftersøgning og redning til søs. Havmiljøet fik også hjælp af marinehjemmeværnet i gange blev fartøjer kaldt ud for at observere for olieforurening eller for at bekæmpe den. I Esbjerg havde flotillen i juni flydespærringerne ude for at holde styr på et udslip efter en ulykke i havnen, og ved Fyens Hoved var fartøjet fra Aabenraa heldigvis i nærheden med flydespærringer, da en sandsuger sank, og olie fra skibet sev ud i vandet i oktober. Stor støtte til samarbejdspartnere Politiet og Skat stod i 2012 mere til søs med marinehjemmeværnet, end de nogensinde har gjort før. Skat var på toldpatruljer 37 gange, og politiet brugte marinehjemmeværnets støtte hele 59 gange til deres kontrol af lystsejlere og havjægere og til en række andre opgaver. En ny markant opgave har været de hurtige indsættelser, hvor politiet er blevet transporteret ud til mistænkelige fragtskibe for at kontrollere kaptajn og navigatører for alkohol. Endelig har marinehjemmeværnet i 50 weekender været på søen med to fartøjer for at støtte Søværnet i farvandsovervågningen (kaldet SURVEX). En kæmpe opgave med forholdsvis lille opmærksomhed. MHV indsættelser SAR Havmiljø Politi Skat SURVEX MARTHA Nr

4 kort & godt Stoppet med en promille på 2,75 Kvindelig russisk kok savnet Den sidste indsættelse i 2012 blev en eftersøgning ud for Bornholm 29. december. Det russiske handelsskib, RUSICH-7, havde slået alarm. Deres 40-årige kvindelige kok var savnet, og efter selv at have ledt forgæves efter hende bad den russiske besætning om hjælp. Flotille 471 Bornholm blev alarmeret og samlede hurtigt en besætning. Inden en time var deres fartøj, MHV 903 HJORTØ, på vej mod positionen 10 sømil nord for Hammeren. Fire timer efter alarmen blev den storstilede eftersøgning med flere danske og svenske enheder indstillet. Det var desværre ikke realistisk, at kvinden længere var i live efter så lang tid i det kolde vand. En plakatfuld russisk kaptajn på vej til Kaliningrad var i januar efter en slingrekurs gennem Kattegat ved at styre den DWT store coaster, SUNNY MARIA, på grund ved Rågeleje. I sidste øjeblik lykkedes det Søværnet at få bragt skibet til standsning. Politiet skulle om bord, og Flotille 362 Helsingør blev kontaktet af Søværnet. Fartøjsfører, løjtnant Claus Salling, tog af sted med en besætning og to betjente fra Nordsjællands Politi. Om bord på SUNNY MARIA var kaptajnen så fuld, at han ikke kunne blæse i alkometeret, så han måtte med i land til blodprøver. Næste dag var der bud efter flotillen igen, da politiet nu havde behov for at hente yderligere besætningsmedlemmer i land som vidner. Den russiske kaptajn fik målt en promille på 2,75, og han fik en lyndom på 30 dages fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år. Det er godt at få dem stoppet. Og jeg vil hellere med ud og stoppe skibet og lade politiet gøre arbejdet, end at vi selv skal ud til en stor ulykke, hvor mennesker er kommet til skade, eller der er sket en olieforurening, understreger Claus Salling. AKOS Husk at godkende de aktiviteter, du er ansvarlig for. Så får dine kollegaer deres timer registreret. Det drejer sig i høj grad om de 24 timer. FOTO: Petter Venslev To betjente fra Nordsjællands Politi på vej om bord på SUNNY MARIA for at hente vidner blandt besætningen. 4 MARTHA Nr

5 Grej testet med Kystdirektoratet Det drejer sig i høj grad om arbejdet med kranen. Det var en af de vigtigste erfaringer, da Flotille 121 Hanstholm og Kystdirektoratet 19. december testede mulighederne for at tage bundprøver fra MHV-fartøj ved hjælp af en såkaldt Haps. Der blev manøvreret med en bestemt og forsigtig hånd på kranen. Hapsen i sin store ramme blev firet ned i havnen, hvor den skulle stødes hårdt mod bunden. Her tog Hapsen en prøve, og en klap lukkede for selve prøvecylinderen, og så blev det hele hejst op igen. Prøven blev nu vurderet om den var ok, eller om hele manøvren skulle gentages. Når den var i orden, blev prøven lagt i en forseglet plasticpose. Inden der kunne tages en ny prøve et andet sted, skulle alt spules af. Brandhanerne blev startet og spulede for fuld tryk med havvand, så grejet skinnede. Efter et par forsøg sad hele manøvren i skabet til alles store tilfredshed. Den opgave kan marinehjemmeværnet sagtens løse. Foto: Per Frederiksen En såkaldt Haps, som kan tage bundprøver, fires ned i vandet med en sikker hånd på kranen. Foto: Rigo H. Jørgensen Foto: Bjarne Olsen Havaristen fik et lift til Stubbekøbing. Generalmajor Finn Winkler på prædikestolen i Holmens Kirke. Talte om frivillighed Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler, holdt i år talen ved Marinehjemmeværnets Nytårsgudstjeneste i Holmens kirke. Generalen talte om frivillighed og den respekt, det kræver, at så mange er parate til at give deres fritid for at hjælpe. Det er noget, der glæder og imponerer, understregede han. I vanskeligheder ved Farøbroerne På en kold søndag i december fik Flotille 256 Storstrømmen et opkald fra Søværnet. En 17 fods motorbåd med to mand om bord var i problemer tæt ved Farøbroerne. Der var tale om en såkaldt fritidssejlerassistance kaldet FAS, og flotillen var klar til at rykke ud. Fartøjsfører Martin Lehman sejlede ud med en besætning på MHV 803 ARIES, og gummibåden blev sendt i forvejen. Havaristen havde motorstop og lå for anker på lavt vand for ikke at drive med strømmen. Gummibådsbesætningen fik lidt udfordringer, men endte til sidst med at trække motorbåden i den seks meter ankerkæde fri med håndkraft. Herefter kom havaristen på siden af ARIES, som gav de to forkomne mænd og deres båd et lift til Stubbekøbing. MARTHA Nr

6 kort & godt Kæmpede med skibsbrand i Kattegat Et 'mayday relay' på Lyngby Radio ændrede 20. december en fredelig aftensejlads om bord på MHV 905 ASKØ fra Flotille 361 Isefjorden til en dramatisk kamp mod elementerne. Fiskekutteren, Camilla C, var i brand ude ved Hesselø, og der var en mand om bord. Fartøjsfører Steen Lønborg og hans besætning på ASKØ satte straks kursen i retning mod havaristen. De var derfor allerede på vej, da Søværnet kontaktede dem for at sende dem mod Hesselø. Manden på kutteren blev i mellemtiden reddet om bord på et andet skib, så nu drejede det sig om brandslukning. Kutteren brændte voldsomt, da ASKØ nåede ud til den, og der blev iværksat slukning fra fordækket med ASKØ s brandslanger. Hele kutterens agterskib brændte, der var 1,3 meter bølger, og flammerne nåede til tider op i seks meters højde. Besætningen kæmpede i 30 minutter mod ilden og fik så meget bugt med flammerne, at de et øjeblik troede, at branden var bekæmpet. Men noget ulmede, og da søværnets skib, DIANA, kom til og overtog opgaven, brød ilden ud igen. Camilla C brændte ud og sank, og man ved stadig ikke, hvad der var årsag til, at branden brød ud, og at den blev så voldsom. Hele kutterens agterskib brændte, da ASKØ nåede frem. FOTO: Flemming Christensen Omkomne RAF-flyvere mindet efter 70 år Flotille 134 Fredericia sejlede søndag den 10. marts pårørende og kollegaer til syv omkomne RAF-flyvere fra 2. Verdenskrig ud til den positionen, hvor deres Lancaster gik ned i Lillebælt. Flyet, som stadig ligger på bunden af Lillebælt, blev skudt ned af tyskerne præcis 70 år tidligere: 10. marts MHV 909 SPEDITØREN transporterede det lille selskab, som kastede blomster ud og holdt en tale for de faldne. Senere på dagen blev der i Fredericia afsløret en mindesten for den faldne flybesætning. Stenen ligger næsten lige ud for den position, hvor flyet ramte vandet. Flotillen og det øvrige lokale hjemmeværn støttede og deltog i den højtidelige afsløring. Foto: Per Lynge NAVEX fortsætter Træningssejladserne for NAV-studerende er fortsat i Sejladser i Lillebælt og Øresund er allerede gennemført i år. Nåede du ikke med, så meld dig til fra Assens september eller fra Århus oktober. Det er i orden at deltage i NAVEX-sejladser uden for eget distrikt. Foto: Jess Abrahamsen Flotillechef, kaptajnløjtnant Jan Jensen, lægger en krans ved den nye mindesten. 6 MARTHA Nr

7 Kontrol af to grundstødere To gange i det nye år er Flotille 366 Vestegnen blevet indsat for at støtte politiets kontrol af erhvervsskibe, som er gået på grund ud for Avedøre. Begge gange er gummibåden fra flotillens skib, MHV 802 CARINA, blevet sendt ud med betjente fra Københavns Vestegns politi. 10. januar var det coasteren, KAIRIT, på 95 meter, der var sejlet på grund i sejlrenden, og 15. februar drejede det sig om det 115 meter lange fragtskib EMSSUN, som sejlede på grund lige ud for Avedøre Havn. I begge tilfælde blev besætning og skib kontrolleret grundigt. Ingen af kaptajnerne var alkoholpåvirkede, det var snarere navigationen, der svigtede. Helikopteren i luften for at hente de syge søfolk. Forgiftede søfolk hjulpet i land Foto: Briann Koust Enevoldsen Foto: Geert Magnussen. Coasteren KAIRIT i havn ved Avedøre, hvor den ventede på yderligere undersøgelser. Tre søfolk ombord på fragtskibet, ATALANTA, var 13. januar blevet alvorligt syge efter at have arbejdet med at laste et stort parti træflis i Århus Havn. Skibet var afgået og lå ude i Århus Bugt, da de kaldte på hjælp. MHV 908 BRIGADEN fra Flotille 124 Århus var netop på vej hjem fra week endens farvandsovervågning, da de blev alarmeret af Søværnet, som bad dem sejle hen til ATALANTA. Fordi BRIGADEN kom før redningshelikopteren, blev de bedt om at tage kontakt. På grund af ATALANTAS dårlige radiokontakt gik tre MHV-folk ombord og kunne fra deres håndholdte radioer styre kommunikationen. 10 minutter efter ankommer helikopteren. Deres læge bliver firet ned om bord, og hun er ikke i tvivl om, at de tre søfolk skal flyves med ind på land til behandling, siger fartøjsfører, løjtnant Briann Koust Enevoldsen. De tre MHV-folk hjalp med at hoiste de tre syge, og bagefter lå BRIGADEN stand by, indtil Søværnets skib, HAVFRUEN, nåede frem og kunne holde skibet tilbage til nærmere undersøgelser. De tre søfolk kom sikkert på hospitalet, og forgiftningen skyldtes tilsyneladende, at lasten var sprøjtet mod skadedyr. Danmarks Marineforening 100 år Danmarks største soldater- og orlogsforening runder 100 år, og foreningens 78 lokalafdelinger vil fejre jubilæet over hele året. Marineforeningen blev oprettet 30. april 1913 på Hotel Phønix i København og har siden arbejdet for at udbrede kendskabet til det maritime Danmark og for at styrke sammen holdet blandt sømænd. Ud over bogudgivelser og receptioner er jubilæets hovedaktivitet sendemandsmødet i København 27. april. Dagen starter med andagt i Holmens Kirke, hvorefter foreningen marcherer gennem det centrale København, inden mødet endelig afholdes på Børsen. Læs mere om jubilæet på marineforeningen.dk MARTHA Nr

8 simulator Ny simulator: Koncentreret undervisning Af Ninna Falck Foto: Ole Friis Den nye skibssimulator på Slipshavn er nu integreret i den navigatoriske undervisning. Simulatoren tilfører kursisterne medrivende og intensiv træning i mange mulige sejladsscenarier. Der er forbavsende stille i lokalet. Radarkurset er i fuld gang, og 13 kursister arbejder koncentreret ved syv simulatorer, som står op og ned ad hinanden i det gamle fritidsområde på Slipshavn. Billardbordet og de magelige sofagrupper er skiftet ud med store skærme, instrumenter og pulte. I lokalet ved siden af i det tidligere såkaldte lærerværelse står den ottende simulator. Det er dyrt materiel, og det skal sikres, så der er kommet gitter for vinduerne og metalrullegardiner for dørene. Der er liv i alle skærmene på de syv simulatorer i simulatorklassen, og en imponerende grafik viser en let genkendelig stævn fra et MHV-fartøj. I dag sejler alle i Øresund, og ud af simulatorernes tre vinduer kan man se både den danske og den svenske kyst, vindmølleparker og Øresundsbroen. En form for kvalitetssikring Det er nu anden gang, at der kørers et radarkursus på simulatoren. Navigatør Tine Ovens og de fem frivillige instruktører på radarkurset ser mange fordele i det nye værktøj til undervisningen. Man kan sige, at det giver en form for kvalitetssikring, fortæller Tine Ovens. Med simulatorerne kan vi ensrette undervisningen. Alle kursisterne får den samme undervisning med de samme scenarier, og de kommer igennem mange flere ting, end hvis de skulle sejle rigtigt, forklarer hun. Tiden bliver også brugt meget effektivt med simulatoren. Som instruktør kan man forberede sig bedre. Jeg kan lave alle øvelser og scenarier og forberede mine instruktører. Man kan ikke på samme måde forberede en sejlads, siger Tine Ovens. Der er også besparelser på brændstof og besætninger at hente. Tine Ovens fortæller, at et hold som radarkurset med 13 elever svarer til, at man skulle bruge tre til fire fartøjer. Mulighed for at nørde Premierløjtnant Kenneth Lautrup Kristensen, fartøjsfører og uddannelsesstøtteofficer ved Flotille 123 Randers er med som kursuslederføl på radarkurset, og han synes, at det er meget relevant at bruge simulatoren. På dette kursus, kan vi tillade os kun at have fokus på radaren og glemme alt om Nej, vi er ikke til søs. Marinehjemmeværnets nye simulator præsenterer en meget imponerende gengivelse af udsigten fra broen på et MHV-fartøj. 8 MARTHA Nr

9 Navigatør, Tine Ovens, har arbejdet længe med simulatorprojektet, og hun ser mange muligheder. ECDIS. Vi kan gentage øvelserne mange gange, og vi kan arbejde meget koncentreret og nørdet med de enkelte ting, fortæller han ud fra sine nyindhøstede erfaringer med simulatoren. Det er kun andet kursus, vi holder. Vi har lavet øvelser med simulatoren, men det er noget andet at have kurser. Det er meget spændende at arbejde med. Det er noget nyt, og jo mere vi arbejder med det, jo mere kan vi finde på nye ting, som vi kan bruge til undervisningen. Vi kan jo f.eks. også have simulatoren som en reserve for NAV II-kursister, hvis der skulle komme havari på et skolefartøj. Man kan jo lægge hele øvelsen ind, fortæller Tine Ovens om de mange muligheder, simulatoren giver til øvelser og undervisning. Sejlads eller simulator? Man får ikke hele virkeligheden, når man arbejder med en simulator, men det er tæt på, og man kan også godt blive søsyg. Folk står tit og svajer. Men der er dog stadig meget, en simulator ikke kan bruges til. Der sker en anden læring, når man er rigtigt til søs. Simulatoren kan ikke give den samme træning i broorganisationen eller samspillet med dæksgasterne. Man kan f.eks. heller ikke sætte gummibåden i simulatoren. Og på navigationskurser kan du heller ikke rigge brandgrej til eller gå ned i lukafet, fortæller Tine. Og endelig, så kan vi ikke stresse kursisterne på samme måde som ude i skibene. Her har en fejl ikke samme konsekvens som til søs", tilføjer Kenneth Kristensen, om en af de helt store forskelle. Uviklet til Marinehjemmeværnet Leverandøren af simulatoren er det norske firma, Kongsberg, som leverer mange højteknologiske løsninger til den maritime verden. Vi har prioriteret de funktionaliteter, som vi vil bruge, og vi har fået udformet simulatoren, så den ligner vores bro så meget som muligt. Radaren og ECPINS er placeret rigtigt, der er det rigtige tastatur osv, Forklarer Tine Ovens. Til grafikken har marinehjemmeværnet også specifikt bestilt særlige farvande. Derfor kan kursisterne sejle Fyn rundt, og de kan sejle til Bornholm, Esbjerg, Korsør, Århus og København. Kongsberg havde ikke lavet noget til danske farvande i det omfang før, så der var ikke meget i deres database. Derfor sejlede frivillige MHV-gaster de danske kyster rundt sammen med fotograf Violeta Babaleva, som var ansat af Kongsberg til at fotografere de danske farvende med sit gyrostabiliserede kamera. Efterfølgende er databaserne udviklet efter billedmaterialet. Meget realistisk og sjovt Menig Henriette Lønborg Hansen, radiogast og navigatørstuderende fra Flotille 361 Isefjorden, var kursist på radarkurset. Det er rigtig godt at arbejde med simulatoren, fordi det er meget realistisk. Og selvom du lever dig meget ind i det, så er der ikke det samme pres på dig som ude på skibet, hvis der sker noget, fortæller Henriette Lønborg Hansen, som ikke synes, at simulatoren er svær at arbejde med. Jeg har haft en time i simulatoren på navigationskurset. Det var godt at have med til at starte på her. Men ellers minder det jo også meget om skibet, siger hun. Det er godt, fordi du kan blive udsat for en masse situationer, som du ikke kan være sikker på at møde ude på vandet. Og så er det sjovt, fordi det minder om virkeligheden i forhold til kun at lave opgaverne i søkort. Grafikken er jo fantastisk og meget virkelighedstro. Tiden flyver simpelthen af sted, fordi man virkelig lever sig ind i det, fortæller Henriette Lønborg Hansen. Kursuslederføl, Kenneth Kristensen, har bemærket, at presset på kursisterne letter, når de ikke kan havarere. MARTHA Nr

10 simulator Overhead panel 2 Kikkert 3 Visuel - Vindue 4 ECPINS 5 Conning display med mulighed for at se ni forskellige instrumenter ad gangen. Kan også indstilles til andet antal af instrumenter, samt et stort. 6 Radar 7 ECPINS tastatur 8 Intercom 9 Multiflex panel til betjening af Alarm, View, Intercom og MIL VHF 10 General Alarm 11 VHF militær 12 VHF civil 13 Multiflex panel til betjening af VHF civil, AIS og Sound system 14 Radar tastatur 15 View joystick 16 Trackball til betjening af conning display 17 Thruster kontrol 18 Maskintelegraf 19 Aktivering af maskine 20 Multiflex panel til betjening af kompas, styring auto/manuelt 21 Rudder control 22 Heading control 23 Steering override 24 Rat 10 MARTHA Nr

11 En tur i rummet: Simulatorrummet Når man træder ind i lokalet med simulatorerne, kan man godt blive grebet af en helt futuristisk stemning blandt de mange flimrende skærme og manøvrepultene. Der er i alt indkøbt og installeret otte såkaldte kursiststationer til undervisning plus to instruktørstationer en stor og en lille. Der er plads til 16 kursister ad gangen fordelt med to pr. kursiststation (bro). Nuværende installation af simulatoren er ikke optimal, og det er skolens håb, at hver enkelt bro på et tidspunkt kan blive placeret afskærmet i hver sin såkaldte kubikel. Kursiststationer På hver af de otte broer er der tre lag af skærme at holde øje med. Øverst er der to små skærme. Den ene er kikkertens skærm. Her ser man gennem kikkerten, der kan drejes i alle retninger uafhængigt af det øvrige. Ved siden af kikkerten er en skærm, der kaldes overhead. Her vises status for log, ekkolod, GPS, vind, fart, retning og Rate Of Turn. I midten sidder de tre store 50 skærme, som jo sådan set er vinduerne i simulatoren, og de giver et 120 graders udsyn. Her ser man stævnen på et MHV fartøj i den flotte grafik, og man ser farvand, sømærker og anden skibstrafik, som man skal forholde sig til. Nederst sidder instrumenternes skærme. Her er det elektroniske søkort, ECDIS, der er radar og en skærm, som kan vise de forskellige instrumenter. Endelig kommer bordet manøvrepulten med tastatur, rat og maskinbetjening med diverse joystick, knapper og håndtag. Instruktørstation Sammen med de syv kursiststationer står også en instruktørstation. Her kan instruktørerne sætte alle de planlagte scenarier, og de kan overvåge det hele. Det er 'moderskibet', hvor alle indspil og hjælpen kommer fra, og der er intercom til at kalde kursisterne op. Der findes også en mini-instruktørstation. Fra den kan man køre en film op på et lærred f.eks. inde i Filmsalen, så alle kan sidde sammen til feed back og køre nogle af dagens kursistforløb igennem til fælles læring. Man lagrer alle sessioner ved alle kursiststationerne. Instruktørerne ved simulatoren er fortrinsvis frivillige. Fire af dem er udlært på et simulatorbrugerkursus med undervisning fra Kongsbergs egne instruktører. Mulighederne Simulatorerne giver kursisterne muligheder for at træne relevante scenarier til søs. Det kan være radar eller ECDIS. Navigatører kan også lave forskellige øvelsessejladser til at træne de fleste aspekter af sejlads, eftersøgning og redning, kommunikation osv. Systemet har AIS, GPS, Ekkolod, dagsignal og lys, og man kan ud over at sejle også ankre, sætte flag og meget mere. Instruktørerne har mulighed for at give et utal af udfordringer for kursisterne. De kan blandt andet spille ind med: Alle typer af skibstrafik Skibe, der havarerer Skibe, som er ved at synke Vraggods En Hercules, der flyver ind over Orange røg (nødsignal) Mennesker i vandet med og uden vest Forskelligt vejr Forskellig vind Forskellige strømforhold Bølger med forskellig bølgehøjde Farven på vandet Årstider Tid på døgnet dag/nat osv. Forskellige farvande og havne Scenarierne kan sættes i et utal af variationer. Instruktørerne har også mulighed for at sætte skibe ind, som de selv sejler. Kursister kan også sejle mod hinanden eller de kan alle sejle i samme områder, uden at se hinanden. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Lån simulatoren Alle flotiller kan bestille simulatorklassen til træning i f.eks. en weekend. Det kræver, at der ikke er andre kurser eller bestillinger i samme periode, og så skal der anvendes en godkendt instruktør. Bestillingen fremsendes via distriktet tre måneder før den ønskede weekend eller dag i ugen. Læs mere i Bestemmelse for brug af skibssimulator på Slipshavn. Instruktørstation.

12 Kvinder og MHV Af Ninna Falck Unge kvinder vil i hjemmeværnet, og de vil gerne stå til søs Natascha hoistes. Det har hun allerede prøvet to gange, og hun er vild med det. FOTO: Per Lynge Der sker noget nyt i marinehjemmeværnet. Hver fjerde i geleddet under 30 år er en kvinde. Mød Katrine og Natascha. De er friske på ud fordringer ne, og der er blevet taget godt imod dem. Geværer, uniformer og en traditionel mandeverden skræmmer ikke nutidens danske, unge kvinder. Det viser tallene fra hjemmeværnets rekruttering. 325 kvinder skrev i 2012 kontrakt med hjemmeværnet, og ud af dem er hele 232 under tredive år. I marinehjemmeværnet udgør kvinder 15% af hele styrken, men mere end hver fjerde under 30 år er nu en kvinde. Natascha er vild med gummibåden Natascha Krog på 23 år er nyt medlem i Flotille 368 Køge. Det mest spændende er at være på dækket og at komme ud med skibets gummibåd. Gummibåden er simpelthen det sjoveste, fortæller hun, og understreger desuden sammenholdet om bord og muligheden for at gøre en forskel. Natasha Krog er i gang med laborantstudiet, og hun er glad for det modspil til hverdagen, hun får i marinehjemmeværnet. Hun gennemførte for nylig dæksgastkurset (LPU2). Det var en rigtig fed oplevelse. Vi var jo sammen på skibet 24-7 i en uge, så man savner helt fællesskabet bagefter. Og så blev vi hoistet. Jeg er allerede blevet hoistet to gange. Det er utroligt fedt. Jeg har jo altid gerne ville flyve helikopter, og det får man lov til i marinehjemmeværnet. Og der er blevet taget godt imod mig. Når man f.eks. er på weekendsejlads er der stor respekt om, at man skal have lidt privatliv. Det var det samme på dæksgasten, hvor jeg var den eneste pige i besætningen. Jeg har ikke haft nogen problemer overhovedet med, at jeg er kvinde, fastslår Natascha Krog. Det militære interesserer Katrine Katrine Andersen er fra Nykøbing Falster. Hun er 20 år og økonomielev. Katrine Andersen blev medlem af hjemmeværnet i december 2012, og hun har meldt sig ved Maritime Force Protection Flotille 201. Jeg meldte mig på grund af min interesse for den militære organisation, og min store lyst til at hjælpe, hvor man hjælpe kan og forhåbentlig bidrage til at gøre en forskel. Interessen for det militære er opstået ved en gammel drøm om at blive jagerpilot, som udspringer af mine timer i et svævefly. Samtidig har jeg valgt marinehjemmeværnet, fordi jeg er vant til at sejle og derfor er dus med vandet. Det er mit element, fortæller hun. Katrine Andersen har ikke haft nogen problemer med at være kvinde i hjemmeværnet, tværtimod. Jeg vil sige, at der er blevet taget virkelig godt imod mig hele vejen igennem. Der bliver ikke forskelsbehandlet, og det synes jeg er kanongodt. Samtidig er lysten til at hjælpe hinanden høj, og derfor er man aldrig ladt i stikken heller ikke som ny, siger Katrine Andersen. Katrine på grunduddannelse (LPU1) i Skive. Det var en meget positiv oplevelse for hende. Især fælleskabet gjorde indtryk. Kvindernes andel i marinehjemmeværnet Medlemmer i alt (31.dec. 2012): Heraf kvinder: 770 Medlemmer under 30 år: 370 Heraf kvinder: MARTHA Nr

13 TEMA: Enhedsuddannelse TEMA Enhedsuddannelse TEMA: Enhedsuddannelse Foto: Per Lynge Tema Af Orlogskaptajn Peter Nielsen, rederkontoret Enhedsuddannelse er den uddannelses- og øvelsesaktivitet, der finder sted om bord på hjemmeværnets fartøjer. Den gennemføres for, at besætningen kan løse de pålagte opgaver og for, at kravene til sikkerheden om bord opfyldes. Enhedsuddannelsen på hjemmeværnets fartøjer sættes nu i system med et nyt direktiv (CH MHV DIR ) og et værktøj i form af et øvelseskatalog. Det skulle gerne betyde, at det bliver lettere for fartøjsføreren at finde ideer til de rutinemæssige øvelsessejladser, og at det bliver nemmere at planlægge dem med et bedre overblik. Læs i dette tema om hvad enhedsuddannelse egentlig vil sige og om baggrunden for, at der er blevet indført et nyt system. MARTHA Nr

14 TEMA: Enhedsuddannelse Enhedsuddannelsen: Alt det vi kan om bord I enhedsuddannelsen mødes de enkelte gasters uddannelser med den fælles løsning af op gaverne til søs og med kravene til sikker heden om bord. Enhedsuddannelsen er kompleks. Alle er forpligtede på den, og det er fartøjsførerens ansvar at deres besæt ninger kommer igennem år efter år. Grunduddannelse Det er naturligvis vigtigt, at man som gast om bord på et marinehjemmeværnsfartøj kan bestride den funktion, man er placeret i. Det skulle gerne være sikret gennem det uddannelsesforløb, den enkelte har gennemført i hjemmeværnet eventuelt suppleret med kompetencer erhvervet gennem civil uddannelse og job. Alle om bord har dermed i forbindelse med deres grundlæggende uddannelse gennemført et dæksgastkursus (LPU2), der netop tager sigte på, at man kan være gast om bord. Men skal man bestride nogle af de andre funktioner om bord, er det nødvendig at uddanne sig yderligere. På dæksgastkurset lærer man det grundlæggende sømandskab. Funktionsuddannelse Ønsker man f.eks. at være motorpasser, skal der gennemføres uddannelse til funktionen som motorpasser. Denne type uddannelse kalder vi i hjemmeværnet for funktionsuddannelse, og der er en nøje sammenhæng mellem uddannelse og funktion, samt hvilken militær grad man bliver tillagt. Besætningen om bord skulle derfor gerne være skruet sammen, så alle væsentlige funktioner bestrides af personel med de rette uddannelser. Enhedsuddannelse Det er samtidig lige så vigtigt, at alle om bord kan arbejde sammen, så besætningen som enhed kan løse de mange opgaver, der er pålagt marinehjemmeværnsfartøjet. Her tænkes ikke blot på, at man som menneske kan arbejde sammen med andre om en fælles opgave, men også på at man kan gøre det om bord på et marinehjemmeværnsfartøj og herunder bruge udstyret om bord. Her er et godt eksempel udlægningen af flydespærringerne om bord på marinehjemmeværnets fartøjer af 900-klassen. For at udlægningen kan foregå så sikkert som muligt, er det vigtigt, at man kan løse opgaven som et team. Operationen invol- TEMA Enhedsuddannelse FOTO: Ninna Falck FOTO: Per Lynge FOTO: Per Lynge Motorpasseren er funktionsuddannet. Udlægning af flydespærringer er en fælles opgave, hvor der skal samarbejdes. 14 MARTHA Nr

15 verer naturligvis fartøjsføreren, som den øverste ansvarlige om bord, og i teamet indgår desuden næstkommanderende, motor passeren og det øvrige personel på dækket. Mange af de opgaver, der skal kunne løses involverer altså i varierende omfang hele eller dele af besætningen. Det er imidlertid ikke nok, at man kan samarbejde som team for at løse opgaverne. For når man er på et skib, er der også en række sikkerhedsmæssige forhold, der skal tages højde for, og som er en forudsætning for, at man i det hele taget kan løse sine opgaver. Opstår der eksempelvis brand eller en anden nødsituation om bord, skal besætningen være trænet til at håndtere det. I marinehjemmeværnet bruger vi betegnelsen enhedsuddannelse om denne trænings- og øvelsesaktivitet om bord. Enhedsuddannelse er kendetegnet ved, at der oftest indgår flere funktioner om bord, og at fartøjets materiel indgår i aktiviteten. kan påstå, at enheden er klar til at løse alle pålagte opgaver. Behov for fælles system Dette har jo langt hen ad vejen fungeret, og erfaringen har da også vist, at marinehjemmeværnsfartøjerne løser deres opgaver tilfredsstillende. Men det har krævet urimeligt meget arbejde at skulle holde styr på, hvornår man sidst har udført de enkelte øvelser, og hvornår det er ved at være tid til at øve igen. Enkelte fartøjsførere har da også opbygget egne systemer til at holde regnskab med enhedsuddannelsen. Det har i praksis fungeret fint, men man har ikke haft et standardiseret system, der dækker alle besætninger i marinehjemmeværnet. Det har derfor vist sig, at der er en stor spredning i besætningernes kunnen, ligesom visse besætninger måske har fokuseret for ensidigt på visse opgavetyper på bekostning af andre. Ansvar for ubeskrevet opgave Fartøjsføreren er sig naturligvis sit ansvar bevidst i forhold til, at enheden skal kunne løse sine mange opgaver. Han har ud fra sin egen vurdering af besætningsmedlemmernes uddannelse og erfaring tilrettelagt den enkelte øvelsessejlads. Men han har hidtil ikke haft en samlet oversigt over hvilke øvelsesaktiviteter, der som minimum er nødvendige, for at han med god samvittighed Opstår der brand om bord, skal besætningen være trænet til at håndtere det. FOTO: Per Lynge Det nye system Gennem de sidste par år har det været overvejet, hvordan man kan opstille et system, der kan støtte fartøjsføreren i hans planlægning, og som samtidigt er enkelt at bruge. Overvejelserne har ført til, at marinehjemmeværnet nu har indført et samlet standardiseret system, der beskriver, hvordan enhedsuddannelse skal gennemføres. For hver øvelse er anført, med hvilket interval (årlig frekvens) øvelsen skal gennemføres, så et passende niveau under normale omstændigheder kan opbygges og vedligeholdes. Ved udarbejdelsen af marinehjemmeværnets nye system for enhedsuddannelsen har man også skelet til hvilke krav, der eksempelvis stilles til civile skibes afholdelse af tilsvarende øvelser, hvor månedlige brandog redningsøvelser f.eks. er et krav. 25 øvelser Det nye system består primært af et katalog med 25 forskellige øvelsesaktiviteter, der omfatter hele eller dele af besætningen. De 25 øvelser dækker alt lige fra eksempelvis brandøvelser, der tager sigte på, at enheden kan fungere i sig selv, over til mere komplicerede aktiviteter som eksempelvis søredningsøvelser, der sigter på, at enheden skal kunne løse sine opgaver. MARTHA Nr

16 TEMA: Enhedsuddannelse Overblik lokalt og centralt TEMA Enhedsuddannelse Det nye system er udformet, så det er nemt at indrapportere den gennemførte enhedsuddannelse. Det sker ved få klik med musen, når man alligevel skal udfylde en aktivitetsrapport efter sejladsen. De indtastede data fra alle besætninger vil blive opsamlet i en database. Herfra vil det være muligt at trække de relevante oplysninger, som så kan præsenteres hensigtsmæssigt. Fartøjsføreren vil hurtigt kunne få en status på sin egen besætnings niveau i forhold til kravene til enhedsuddannelse, og ved farvemarkeringer i oversigten vil det blive anført, om det er tid for en repetition. Denne præsentationsdel af systemet er under udarbejdelse og vil blive en del af de mange oplysninger, fartøjsføreren m.fl. kan finde på HJV.DK bag login. Systemet vil også blive et godt værktøj på ledelsesniveau, hvor man vil kunne danne sig et overblik og i nødvendigt omfang sætte ind med hjælp. Under opbygning Det nye system for enhedsuddannelsen er taget i brug, vel vidende at der for en række af de enkelte uddannelser mangler en mere præcis beskrivelse af, hvordan de skal gennemføres. Dette omfattede arbejde er igangsat, men forventes ikke færdiggjort lige med det første. Fartøjsføreren er dog ikke på bar bund. Systemet har henvisninger for en række øvelser, hvor der allerede eksisterer beskrevne procedurer, vejledninger m.m. Hvor der savnes en nærmere beskrivelse, kan fartøjsføreren anvende den praksis, som hidtil er blevet anvendt, når en tilsvarende øvelse er udført, og ellers i det hele taget anvende almindelig sund fornuft. Forbedres løbende Det er forventningen, at de sidste elementer i systemet vil blive færdige i løbet af året, samtidig med at der også indhøstes nogle erfaringer. Systemet vil så kunne finjusteres og suppleres med de manglende elementer, så det forhåbentligt er komplet i forbindelse med næste årsskifte. Indtil da er det bare med at komme i gang ude i besætningerne og glæde sig over, at det nu gerne skulle være blevet nemmere at planlægge relevante aktiviteter til de enkelte sejladser. 5 gode grunde til Foto: Bjarne Olsen Besætningen er ikke altid 100% samlet ved enhedsuddannelser. Det kan kræve gentagelser, så alle er med. Det nye skema til enhedsuddannelserne skal skabe overblik og struktur. Men det er sjældent, at virkeligheden passer 100% i et skema. Der kan være forhold i besætningen, som man må planlægge efter, eller der kan være andre forhold, der skal tages hensyn til. Altså må man til tider fravige skemaet. 1 Alle skal med En udfordring kan være, at deltagerne i de enkelte besætningers øvelsessejladser ikke altid er de samme. Der kan være afbud fra gaster, som er forhindrede, og der kan være deltagere, som ikke står i den pågældende besætning. Ved udarbejdelsen af det nye system har det ikke været muligt at tage højde for dette forhold. Den enkelte fartøjsfører må derfor tage det med i sin vurdering, om en given planlagt øvelse eventuelt skal gennemføres på et andet tidspunkt, hvor en større del af den faste besætning er samlet, eller om øvelsen skal gennemføres med en højere frekvens end anført i systemet. Et lignende forhold gør 16 MARTHA Nr

17 Udsætning og bjergning af gummibåd er en klassisk og vigtig enhedsuddannelse. Foto: Per Lynge Dataopsamling, bearbejdning og præsentation Afrapportering af gennemført enhedsuddannelse Besætningens status for enhedsuddannelse Gennemførelse af sejladsen Planlægning af sejladsen Planlægning af øvelsessejladser støttes af systemet. Her vises besætningens status, og hvilke enhedsuddannelser, der mangler. Efter sejladsen rapporteres hvilken enhedsuddannelse, der er gennemført. Dermed opdateres systemet med ny status, og grundlaget for planlægning af næste sejlads er nu på plads. at fravige skemaet sig naturligvis gældende, når der er tale om en relativ ny og ikke samtrænet besætning. Her bør fartøjsføreren i en periode intensivere enhedsuddannelsen. 2 Nyt materiel Det kan også være nødvendigt for fartøjsføreren at gennemføre enhedsuddannelsen med større intensitet end angivet i systemet, hvis besætningen eller fartøjet har modtaget nyt og ukendt materiel. Her kan det i en periode blive nødvendigt at målrette enhedsuddannelsen til brugen af materiellet, så der hurtigst muligt opnås færdigheder i anvendelsen. Et godt eksempel kunne være, hvis besætningen har fået tildelt en ny fartøjstype. Der vil her være behov for at målrette øvelsesaktiviteten, så fartøjet hurtigst muligt kan indgå i beredskabet. 3 Nye procedurer Ikke alene nyt materiel kan nødvendiggøre øget fokus på enhedsuddannelse, det kan nye procedurer også. Hvis der er udgivet ændrede procedurer for løsningen af en opgave om bord, vil det være nødvendigt at rette opmærksomheden mod dette, indtil den nye procedure 'sidder i skabet'. 4 Store øvelser Hvis fartøjsføreren er bekendt med, at enheden skal indgå i en aktivitet, hvor det som led i forberedelsen kan være hensigtsmæssigt at intensivere enhedsuddannelsen FOTO: John Strøbæk Deltagelse i store øvelser kan kræve ekstra enhedsuddannelse. Sejlads i ukendte farvande kan stille krav til ekstra forberedelse som enhedsuddannelse. på udvalgte områder, så kan fartøjsføreren i perioden op til øvelsen med fordel vælge at øve ekstra meget på dette område, så besætningen er 'knivskarp'. Det kunne f.eks. være, hvis man til sommer skal deltage i en stor international redningsøvelse. 5 Ukendte farvande Det samme forhold kan gøre sig gældende, hvis man skal besejle ukendte farvande. Her kan det være på sin plads at skærpe de navigatoriske kompetencer gennem intensiv enhedsuddannelse på området. FOTO: Jane Noesgaard MARTHA Nr

18 Nyt kommandokøretøj 6 nye kommandokøretøjer Spækket med udstyr og specialfunktioner og bygget specielt til marinehjemmeværnet. MHV s seks nye kommandokøretøjer er nu ude i flotillerne med gummibåde og trailere. Seks flotiller råder nu over hver sit sæt af kommandokøretøj med gummibåd på trailer. Fleksible kapaciteter som hurtigt kan rykke ud til fjorde, kyster, havne, vandløb og søer. Lørdag den 2. marts blev de længe ventede kommandokøretøjer udleveret til de fire Martime Force Protection-flotiller (HVF 116, 125, 200 og 201) og to sejlende flotiller (HVF 126 og 132). Bredt anvendelig pakkeløsning Kommandokøretøjet og gummibåden er beregnet til at operere som en pakkeløsning. Køretøjet skal både traile gummibåden, og så skal det fungere som kommandostation for gummibådens aktioner. Køretøj og gummibåd er udstyret med navigations- og kommunikationsmateriel, så de kan tale sammen, og så man fra køretøjet kan følge præcist, hvor gummibåden er henne. Køretøjer og gummibåde kan indsættes hurtigt og fleksibelt til opgaver for Søværnet, politiet, Skat og beredskabet med flere, og de kommer til at indgå i beredskabet til bl.a. eftersøgning & redning og havmiljø, Af Ninna Falck Foto: Ole Friis 18 MARTHA Nr

19 når de er fuldt operative. Maritime Force Protection-flotillerne vil være på to timers varsel med hver én gummibåd, og de to sejlende flotiller er på én times varsel. Varslet gælder fra alarm til køretøj med gummibåd forlader sin holdeplads. De seks gaster er minimumsbesætningen, men der er heller ikke plads til mange flere, for kommandokøretøjet kan udover egenvægt kun laste 580 kg personel og ekstra udstyr. Skal man flere eller hurtigere af sted, kan suppleres med transport i private biler eller tjenestekøretøjer hen til, hvor gummibåden skal sættes i vandet. Et rigtigt godt køretøj To besætninger Kommandokøretøj og gummibåd indsættes med to besætninger: en til gummibåden og en til kommandokøretøjet. Gummibådsbesætningen består af minimum 3 gaster: En operativ gummibådsfører (OGF), en forgast og en agtergast. De skal alle tre have speedbådscertifikat, og OGF skal have duelighedsbevis og uddannelse i det elektroniske søkort samt i kommunikation: VHF, SRC og SINE. Kommandokøretøjet bemandes af en besætning på mindst tre gaster. En kommandostationsleder, en plotter og en radiogast. Kommandostationslederen skal være uddannet OGF, plotteren har uddannelser i GPS, AIS og IxBlue føringssystem, og radiogasten er uddannet i kommunikation: VHF, SRC og SINE. Plotter og radiogast har begge trailerkørekort. Køretøj med gummibåd kræver som minimum et B/E kørekort. MHV kan nu noget mere Det nye trailerkoncept betyder, at der i marinehjemmeværnet nu bliver sejlet gummibåd på to måder: som sejlads fra kommandokøretøj eller som sejlads fra MHV-fartøj. Gummibåden, som kontrolleres fra kommandokøretøjet, vil kunne foretage dele af de operative opgaver, som et MHV-fartøj udfører, men under hensyntagen til den begrænsede størrelse, samt vindog vejrbegrænsninger, besætningsstørrelse, udholdenhed, rækkevidde m.m. Den vil til gengæld også kunne indsættes i farvandsområder, hvor MHV-fartøjer ikke eller kun vanskeligt kan operere; søer, større åløb, kanaler, snævre fjorde, mindre havne og lægtvandsområder mm. Desuden vil den trailerbaserede gummibåd ofte være hurtigt fremme i et operationsområde og kan søsættes fra langt de fleste havne med slæbested eller ved hjælp af kran. Da Martime Force Protectionbesætningerne alle er MFP-uddannede, vil deres gummibåde naturligvis også kunne indsættes til Force Protection (FP), herunder også med våben. Næstkommanderende ved Flotille 125 MFP Vest, premierløjtnant Jacob Ladegaard Ølholm, er meget tilfreds med det nye køertøj, flotillen nu råder over. Godt indrettet Det er et rigtigt godt køretøj, vi har fået her. Det er operativt godt med et køretøj, der er indrettet, så man kan arbejde i det, og det er rart med et køretøj med radioer, så vi kan tale med gummibåden og ikke kun med håndholdte radioer. Der er et rigtig godt navigationsanlæg i køretøjerne, og så er det rigtigt positivt at se, at man har tænkt på udsugning i bagagerummet til våddragterne, og at der er monteret bøjlestang til dragterne, så de ikke skal ligge på gulvet, fortæller Jacob Ølholm om de mange fordele. Det, vi nu især bliver styrket med i forhold til før, er, at vi har den til at stå ved os selv og kan rykke hurtigt ud, i stedet for at skulle ud og låne et køretøj. Vi har jo f.eks. rigtig mange opgaver for politiet og kan nu rykke hurtigere. Og vi skal jo op på et beredskab på to timer, siger han. Let at køre Jacob Ølholm har været med til at lave test på kommandokøretøjet og synes, at bilen er nem at gå til. Den er let at køre, og det er let at sætte en gummibåd i vandet og få den op igen med den. Især hvis vi sammenligner med, når vi har brugt en Vito, der nærmest ikke kan få gummibåden op af vandet. Men den er stor, den er jo noget større end en personbil, hvis det er det, man er vant til, understreger Jacob Ølholm, og fortsætter: Lige nu skal vi først have folk uddannet på IxBlue, som er navigationssystemet på køretøjets taktiske PC, og den uddannelse er jo på vej. Ellers skal vi jo ud og skabe os nogle erfaringer med køretøjerne. I vores enhed glæder vi os til at arbejde med det. MARTHA Nr

20 NYT KOMMANDOKØRETØJ Rundt om kommandokøretøjet Det er ikke en almindelig Mercedes Sprinter, marine hjemmeværnet nu råder over. Den er fyldt med specialudstyr til at lede operationer med gummibåden. Af orlogskaptajn Casper Max Larsen, Rederkontoret, og Ninna Falck. Foto: Ole Friis Arbejdslys, monteret udendørs bagerst på taget. Bagagerum: I venstre side er et net til opbevaring af gummibådshjelme. I loft er monteret en bøjlestang til våddragter samt lys og udsugning. I højre side er et ophæng til redningsveste, og på gulvet står en ammunitionskasse. Senere kommer også en kasse til våben. Teknikrum (i bagegerum) med; lithiumbatteri, router, inverter, GPS-modtager, AIS, hovedafbryder, styringspanel og sikringsboks. Stik til traileren, 13-polet. Udtag til ekstern strøm. 230 volt. 20 MARTHA Nr

21 Køretøjsfakta I venstre vognside over vinduet sidder civil (th.) og militær (tv.) VHF. Fuldt integreret multifuntionsrat til betjening af de væsentligste funktioner i instrumentbrættet. I instrumentbrættet findes et integreret command system. Her styres navigation, håndfri betjening af telefon, musikradio, klimaanlæg og oliefyr. Hill holder sidder ved nøglen og styrer det intelligente 4-hjulstræk. Køretøjet kan køre opad i en vinkel på 26 grader og nedad i en vinkel på 24 grader. Mercedes Sprinter 316 CDI 4x4 196 HK Command system (mobiltelefoni, GPS navigation, mv.) 6 trins automatgearkasse Hill holder GPS AIS VHF civil VHF militær 1 stk. administrativ PC 1 stk. taktisk PC med IxBlue Oliefyr Et yderligere tilbehørssæt er på vej med opbevaringskasse til seks håndvåben, surringsmateriel og forlængerkabel til strømforsyning, håndholdte SINEradioer mm. Terrænkøretøj Køretøjet er et terrænkøretøj med lav frihøjde og et højt tyngdepunkt. Det må føres ad fastbanet vej eller skovvej, men ikke uden for vej eller spor som f.eks. på strand eller andre ikke bærende overflader. Vægt og last Ud over egenvægt kan kommandokøretøjet kun laste yder ligere 580 kg personel og ekstra udstyr. Det giver en totalvægt på kg. Køretøjet må maksimalt trække kg med påløbsbremse. MHV gummibåd på trailer har en såkaldt nyttelast på samlet 975 kg og må maksimalt veje kg. Køretøjet leveres med en administrativ PC til afvikling af bl.a. hjv.dk og en taktisk PC (billedet) til isoleret betjening af IxBlue føringsprogram. Uden for billede bagerst i rummet er monteret et whiteboard. Ståhøjde i bilen er 180 cm. Køretøjets kommandocentral med plads til fire personer. Der er monteret rullegardin mod førersædet og for vinduer, så kommandocentralen kan mørklægges. I loftet er der LED-belysning til dag (hvid) og nat (rød). MARTHA Nr

22 Havforskning Et samarbejde om havforskningen Marinehjemmeværnet og Dansk Center for Hav forskning underskrev 21. januar en sam ar bejds aftale. Læs her om, hvordan samarbejdet i grove træk er tænkt i praksis. Af Ninna Falck Den nye samarbejdsaftale er resultatet af to års pilotprojekt med Dansk Center for havforskning (DCH). DCH er en institution under Forsknings og Innovationsstyrelsen, der formidler sejladser for havforskere ved de danske universiteter. Det kan MHV tilbyde Med aftalen har MHV og DCH nu afklaret mulighederne og rammerne for den støtte, der kan ydes til forskningen. MHV kan tilbyde sejladser fra sine 30 fartøjer, når de ikke skal ud på andre planlagte aktiviteter. Her kan forskerne komme til søs ved projekter inden for; udtagning af vand- og bundprøver, prøvefiskeri samt udlægning, optagning og vedligehold af måleudstyr. Når et projekt banker på Havforskere kan via DCH ansøge om sejladsstøtte til deres projekter. Bliver projektet godkendt i DCH, sendes en ansøgning videre til MHV. Her ser man først på, om det er et projekt, man kan påtage sig i forhold til samarbejdsaftalen, materiel, omfang, sikkerhed osv. Når projektet er accepteret i MHV, kan arbejdet med koordinationen omkring flotiller, materiel, besætninger og de givne forskere gå i gang. Og når sejladsen så er en realitet, stiller MHV med besætning og skib, og havforskerne møder op med deres udstyr. Forskerne følger naturligvis fartøjsførerens anvisninger til søs, og de indgår i øvrigt i udførelsen af diverse småopgaver om bord. Sådan organiseres opgaven i MHV I MHV er der for hvert distrikt udpeget en faglig koordinator (fartøjsfører). Denne koordinator er den frivillige point of contact, koordinator for de enkelte havforskerprojekter og fast fartøjsfører ved sejladserne. De enkelte flotiller stiller i muligt omfang resten af besætningen, og hvis der er ledige pladser, tilkaldes gaster fra en supplementsbesætning, som har meldt sig klar til at rykke ud. Dermed skulle det være muligt at tilbyde en ret fleksibel løsning for havforskerne. (Læs evt. detaljerne i CH MHV DIR ). Første opgave: Klimaforskning Et stort internationalt projekt gennemføres fra juni til august. Målet er at samle viden om, hvordan fremtidige klimaændringer vil påvirke Skandinavien. Fra et chartret boreskib skal tages prøver dybt nede i den danske havbund mellem Anholt og Læsø, i det sydlige Lillebælt og i Bornholms Bassinet. Opgaven for MHV vil være transport af meget værdifulde prøver fra boreskibet og i land. Prøvernes indhold af levende mikroorganismer skal analyseres ved laboratorier i flere lande, og transporten og tiden er afgørende faktorer. Foto: Per Frederiksen 22 MARTHA Nr

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

jemmeværnet - MHV klarer uddannelserne i sommerferien

jemmeværnet - MHV klarer uddannelserne i sommerferien jemmeværnet - MHV klarer uddannelserne i sommerferien af 9 21-08-2014 15:04 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > MHV klarer uddannelserne i sommerferien Marinehjemmeværnet

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Pressekit for journalister

Pressekit for journalister Pressekit for journalister Velkommen til Hjemmeværnets Landsøvelse 2016. I dette pressekit har vi samlet forskellige informationer til dig, som dækker Landsøvelsens begivenheder for et medie. I pressekittet

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

Vandet udfordrer Slipshavn og MHV i Hundested

Vandet udfordrer Slipshavn og MHV i Hundested 1 af 7 21-08-2014 14:42 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Vandet presser slipshavn og flere fartøjer Vandet udfordrer Slipshavn og MHV i Hundested Af Ninna Falck, 06

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN Udgivelse JAN 2015 1. FAG Havmiljøuddannelse MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1448 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten have kendskab til havmiljøorganisationen og Marinehjemmeværnets

Læs mere

Kære Menighed, kære marinere

Kære Menighed, kære marinere Kære Menighed, kære marinere Endnu en gang vidner Nytårsgudstjenesten i Holmens Kirke Søværnets og dermed også Marinehjemmeværnets, Marineforeningernes og hele Det Blå Danmarks kirke om, at julen er afløst

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE

VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE Kære øvelsesdeltager... Velkommen til årets udgave af øvelse BALTIC SAREX. Denne lille folder indeholder vigtig information til dig, der deltager i øvelsen, uanset

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af Planudvalget for brand og redning for at sikre, at

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,

Læs mere

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 1465 DeMars DIR D 03026487 DEC 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 1465 DeMars DIR D 03026487 DEC 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 1465 DeMars DIR D 03026487 DEC 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Militær Kommunikation Maritime Force Protection B. Kort navn MIL KOM MFP C. Formål Faget skal give

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved uheld på Ry Marina Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Indhold: 1. Formål 2. Alarmering 3. Brand 4. Drukneulykker 5. Personskader

Læs mere

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Denne sikkerhedspolitik beskriver hvorledes Strandby Sejlklub prioriterer sikkerhed såvel til lands og til

Læs mere

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet [ nr. 3 2012 ] MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet MHV på stor arktisk øvelse Guide i alarmering Sådan kommer du til søs inden for en time En succes fylder 20 år Frivillige bærer uddannelsesugen

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! Surf

HMI Sikkerhedsinstruks! Surf HMI Sikkerhedsinstruks! Surf Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge deres

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål!

Oftest stillede spørgsmål! Oftest stillede spørgsmål! På denne side finder du nogle af de spørgsmål som jeg oftest får stillet. Skulle du have problemer med et eller andet du ikke finder et svar på her, er du velkommen til at sende

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,

Læs mere

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet [ jubilæum 2012 ] MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet Stort jubilæumsnummer. Marinehjemmeværnet gennem 60 år: Ildsjæle til søs Havmiljø, redning og overvågning Tusindvis af frivillige timer

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB HMI Sikkerhedsinstruks! RIB Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge deres

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet [ NR. 2 2015 ] MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet Stor indsats af Marinehjemmeværnet: I centrum af F-16 begivenhederne Kloge af skader Frivillige er med, når havarier behandles Slaget

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads.

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads. Kølbådsejlads Sejladsområde (perioden fra søsætning sidst i marts til bådoptagning midt oktober). 1. Sejlads i synlig afstand fra havnen eller stranden ved HMI. 2. Sejlads efter aftale rundt om Hou Røn

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg.

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Dette dokument er vejledende og dækker derfor ikke med sikkerhed enhver situation som kan opstå i forbindelse med søsætning, optagning

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

UKLASIFICERET U-DIR 2400

UKLASIFICERET U-DIR 2400 UKLASIFICERET Fagplan Maritim Alment Befalingsmand Tjenestekendskab U-DIR 2400 Fagplan A. Titel lang Tjenestekendskab B. Titel kort TJEK C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists forudsætninger

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender

Læs mere

Storstrømmen Nr. 2 / APR 2014

Storstrømmen Nr. 2 / APR 2014 Storstrømmen Nr. 2 / APR 2014 Medlemsblad for Hjemmeværnsflotille 256 Storstrømmen Storstrømmen Nr. 2 2014 Indhold STORSTRØMMEN Nr. 2 APR 2014 Vintersejlads af: Svend Erik Winterfeldt Indhold Forside 1

Læs mere

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 < JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

MARTHA. Stort jubilæumsnummer. Marinehjemmeværnet gennem 60 år: Ildsjæle til søs

MARTHA. Stort jubilæumsnummer. Marinehjemmeværnet gennem 60 år: Ildsjæle til søs [ JUBILÆUM 2012 ] MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet Stort jubilæumsnummer. Marinehjemmeværnet gennem 60 år: Ildsjæle til søs Havmiljø, redning og overvågning Tusindvis af frivillige timer

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet [ NR. 2 2012 ] MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet Jubilæum for fuld skrue Nyhed i Maritime Force Protection Undervandsdronen fuldfører missionen under overfladen Den mørkeblå skole Få

Læs mere

Hjemmeværnsforeningerne

Hjemmeværnsforeningerne Hjemmeværnsforeningerne Tidslinje 1945-1949 Danmarks første marinehjemmeværnsflotille startede som en udløber af marineforeningen i Lyngby. Her stiftede en flok energiske marinere den 31. maj 1946 Marinekompagniet

Læs mere

Formandsberetning for 2014 og lidt 2015.

Formandsberetning for 2014 og lidt 2015. Formandsberetning for 2014 og lidt 2015. Denne beretning burde have været udsendt elektronisk inden dette møde. Dette har et flertal i den siddende bestyrelse ikke ønsket alligevel så derfor bliver fremlæggelsen

Læs mere

Velkommen ombord på Tunø Færgen

Velkommen ombord på Tunø Færgen Velkommen ombord på Tunø Færgen I Hou elsker vi synet af den lille, røde Trunte af en færge, når den pløjer sig gesvindt gennem bølgerne og forbinder Tunø med fastlandet et par gange om dagen. Men hvordan

Læs mere

K.A.S. sejlerskole Sikkerhedspolitik og sikkerhedsplan

K.A.S. sejlerskole Sikkerhedspolitik og sikkerhedsplan K.A.S. sejlerskole Sikkerhedspolitik og sikkerhedsplan Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kommunikation... 3 2. Skolesejlads og sikkerhed... 4 2.1. Bemandingskrav... 4 2.1.1. Krav til lærere...

Læs mere

Nyhedsbrev fra Olfert Fischer, Baltops 2008

Nyhedsbrev fra Olfert Fischer, Baltops 2008 Nyhedsbrev fra Olfert Fischer, Baltops 2008 Ny ombord Mærkelige ord, løsrevne engelske fagudtryk og mange mange forkortelser flyver gennem luften i en samtale mellem besætningsmedlemmer på Olfi. For en

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG., MHV, Lovpligtig uddannelse 2,1481 Udgivelse JUL 2015 2. FAGETS MÅL. Uddannelsen skal give kursisten en sådan viden og færdigheder, at kursisten er i stand til at foretage

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten kunne løse opgaver og anvende materiel, der vedrører dæksarbejde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Tjenestekendskab Maritimt Officerskursus B. Kort navn TJEK MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe. VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Referat fra regionsudvalgsmøde d. 21 januar 2016 ved 3F Servicekontor 3F Tønder

Referat fra regionsudvalgsmøde d. 21 januar 2016 ved 3F Servicekontor 3F Tønder Referat fra regionsudvalgsmøde d. 21 januar 2016 ved 3F Servicekontor 3F Tønder Kommune Navne Mødt / Afbud Sønderborg Kaj Rasmussen afbud Tønder Steen Hansen 3F Aabenraa Tønder Haderslev Hans Gehlert Kolding

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet [ NR. 2 2014 ] MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet MHV i Norge med Mary Stort øvelsesudbytte BALTIC SAREX gav Internationale erfaringer MHV: Nu under vandet SAIS-system med sonar til alle

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007 Frederikshavn Sportsdykker Klub Læsø, pinsen 2007 Det er fredag d. 25. maj 2007. Vi skal på dykkertur til Læsø. 11 parate dykkere, mad i lange baner og skulle vi snart finde ud af en blind passager: Murphy!

Læs mere

VUMB 2013. Så er der ikke længe til starten på VUMB 2013. Naturen i Nationalpark Mols Bjerge. Opdateret liste på denne og næste side.

VUMB 2013. Så er der ikke længe til starten på VUMB 2013. Naturen i Nationalpark Mols Bjerge. Opdateret liste på denne og næste side. 19. januar 2013, Ebeltoft VUMB LØBSLEDELSE Lasse Petersen. Thomas Kjerstein. TELEFON 6165 7365 E-POST vumb2013@gmail.com WEB www.vumb.dk VUMB 2013 Kære Deltagere Så er der ikke længe til starten på VUMB

Læs mere

Invitation. En saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv. Woman 2012. Torsdag d. 30. august 2012

Invitation. En saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv. Woman 2012. Torsdag d. 30. august 2012 Invitation Woman 2012 - kun fo r kvinde r Torsdag d. 30. august 2012 En saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv Vil du styrke dine evner inden for kommunikation, ledelse og samarbejde? Ønsker du at tilføre

Læs mere

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark.

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark. FENSMARK ANTENNEFORENING V/formand Henning Dueholm Tjørnevej 7, Fensmark, 4684 Holmegaard Tlf. 55 50 55 85 hverdage 8 00-16 00 Hjemmeside: http://www.fensmarknet.dk E-mail: fa@fensmarknet.dk Fensmark Antenneforenings

Læs mere

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Øverst fra venstre: Jacob, Lucas, Christian, Mads, Christian HD og Jonas (træner) Nederst fra venstre: Nikolai, Anton, Mikkel H., Mikkel L., Victor

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

MARTHA. Nr. 3 2010 Magasinet Martha udgivet af Marinehjemmeværnet. Flådens fest. MHV rost for indsatsen ved jubilæet

MARTHA. Nr. 3 2010 Magasinet Martha udgivet af Marinehjemmeværnet. Flådens fest. MHV rost for indsatsen ved jubilæet MARTHA Nr. 3 2010 Magasinet Martha udgivet af Marinehjemmeværnet Raketeventyr MHV på Bornholm hjalp med affyringen SABOTØREN Se, hvordan det går med forlængelsen Projekt: havmiljø Sådan vil MHV løse opgaverne

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2014 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere