Temamøde om ydelsesbeskrivelserne 24. november 2009

Transkript

1 Temamøde om ydelsesbeskrivelserne 24. november 2009 På temamødet satte Bygherreforeningen spot på hullerne i ydelsesbeskrivelserne. Der var lagt op til en diskussion af, hvor de største huller er, hvad de betyder for samarbejdet i bygge-sektoren, og hvad der kan gøres ved dem. Byggeriets metoder og processer udvikler sig til stadighed. Derfor vil de specifikationer af rådgivernes ydelser, som findes i ydelsesbeskrivelserne næsten uvægerligt halte bagefter udviklingen. Nærværende notat er en kort opsamling på temamødet. Det er ikke tænkt som et referat, men som et supplement til indlægsholdernes præsentationer, der kan hentes på Program 15:00 Velkomst og introduktion Henrik L. Bang, direktør for Bygherreforeningen 15:10 Planer for revision af ydelsesbeskrivelserne Niels Christian Toppenberg, Bascon, leder af arbejdsgruppen, Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører 15:30 Bygherrernes syn på ydelsesbeskrivelserne Finn Bloch, Greve Kommune, formand for Bygherreforeningens Kvalitets- og Procesudvalg 15:50 Eksempler på huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser Tina Saaby, partner i WITRAZ IKT og digitalisering UllaBritt Lissner, teknisk designer i Gentofte Ejendomme Facadeteknik Rasmus Ingomar Petersen, chefkonsulent hos Rambøll Konstruktioner Arbejdsmiljøkoordinatorrollen Jan Q. Rasmussen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, formand for Bygherreforeningens Arbejdsmiljøudvalg 16:40 Debat 17:00 Vin, sandwich og netværk

2 Introduktion I den seneste tid har flere påpeget at der er huller i ydelsesbeskrivelserne, som trænger til at blive fornyet så de matcher de opgaver som rådgiverne leverer. Henrik L. Bang indledte med at ridse op at mødets formål var at synliggøre nogle af de huller, der findes i ydelsesbeskrivelserne og samtidig give inspiration til den aktuelle ajourføring af ydelsesbeskrivelserne (YB) som Danske Arkitektvirksomheder (DAV) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er i gang med. Samtidig også en opfordring til at komme med indspil til de muligheder der ligger, når YB skal gennemgå en mere grundig revision i Revision af ydelsesbeskrivelserne Niels Christian Toppenberg (Bascon/FRI) står i spidsen for den gruppe, der for FRI og DAV er i gang med at ajourføre ydelsesbeskrivelserne. Målet er at tydeliggøre arbejdsdeling og roller og få et dokument, der er dækker, hvilke forventninger man kan have til rådgivningsydelser. YB skal således være en fælles platform for både offentlige og privat byggeri. YB refererer kun til alment gældende lovgivning og ikke specifikke områder (som eksempelvis plejeboliger). Ydelsesbeskrivelserne er et centralt dokument i byggeprocessen og er blevet ajourført flere gange siden de blev etableret i 1970 erne. Den aktuelle ajourføring er præget af en god dialog med mange input fra byggeriets øvrige parter. I skal der ske en større revision af YB hvor forhold om bl.a. samprojektering/ leverandørprojektering afklares. Bygherrerne er inviteret til at være med i dette arbejde. Herudover revideres YB om bygherrerådgivning, mens YB på anlægsområdet indtil videre afventer det øvrige arbejde. Kommentarer og input til det aktuelle og kommende revisionsarbejde kan rettes til nct@bascon.dk, og kommentarer fra bygherrer må også gerne sendes til Bygherreforeningen info@bygherreforeningen.dk. Se Niels Christians slides her Bygherrernes syn på ydelsesbeskrivelserne Finn Bloch (Greve Kommune/Bygherreforeningens Kvalitets- og Procesudvalg), lagde vægt på at ydelsesbeskrivelserne set fra bygherrernes side på mange områder er meget lidt konkrete. Det er derfor en udfordring at gennemskue, hvad der er standardydelser og om ydelserne ender i et færdigprojekteret projekt. Mange formuleringer er endvidere så løse, at der er mange muligheder for uenighed, hvis det går galt. side 2 af 5

3 Resultatet er, at alle parter tillægger tilbuddene store risikotillæg, hvilket i sidste ende betyder at bygherren skal betale for meget. En konsekvens er, at hver bygherre producerer sine egne standarder og tilføjelser til ydelsesbeskrivelserne. Se Finns slides her 4 eksempler på huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser Tina Saaby, partner i WITRAZ Witraz er et eksempel på en tegnestue med fokus på processen i projektets tidlige faser, herunder brugerinvolvering interessentanalyser mm. Mange af disse ydelser findes ikke i ydelsesbeskrivelserne og derfor er tegnestuen meget opmærksomme på at specificere et konkret forløb i samarbejde med bygherren. Tina Saabys budskab var at ydelsesbeskrivelserne i fremtiden bør afspejle de ydelser som reelt tilbydes og efterspørges i byggeprojekterne. Der kunne med fordel arbejdes i retning af en form, hvor ydelserne er beskrevet i en grundlæggende ramme, men suppleret med et inspirationskatalog med konkrete ydelser, som kan tilvælges af bygherren. Niels Christian Toppenbergs kommentar var at idefasen er udefineret og derfor ikke kan fastlægges i konkrete rammer. Ydelsesbeskrivelserne afspejler dette forhold ved hjælp af ordet kan i mange af ydelserne. I projekteringsydelserne ændres dette til skal. Se Tinas slides her IKT og digitalisering UllaBritt Lissner, teknisk designer i Gentofte Ejendomme I Gentofte Kommune efterspørger man nu projekter i 3D-modeller og er som følge heraf stødt på en række uhenstigtsmæssigheder i ydelsesbeskrivelsernepå det digitale område. Ydelsesbeskrivelserne er præget af inkonsistens med både forældede eller manglende specifikationer, eller gentagelser fra IKT aftalerne. Der er i fremtiden behov for en klarere linje, såvel som en kraftig opdatering. Ulla-Britt foreslog at der i revisionen tages stilling til om ydelsesbeskrivelserne i højere grad kan henvise til IKTspcifikationer eller om specifikationerne kan indeholdes direkte i ydelsesbeskrivelserne. Området rummer problemstillinger, herunder hvordan bygherrer både med og uden IKT-aftaler skal benytte ydelsesbeskrivelserne, eller hvordan man undgår at skulle referere til for mange bilag for at supplere ydelsesbeskrivelserne. Niels Christian Toppenberg anerkendte, at der er problemer med at følge med udviklingen på IT-området, men forudså også at det kan blive vanskeligt at ramme både IKT-brugere og ikke-ikt-brugere side 3 af 5

4 med en generel ydelsesbeksrivelse. Se UllaBritts slides her Facadeteknik Rasmus Ingomar Petersen, chefkonsulent hos Rambøll Konstruktioner Rasmus Ingomar Petersen fortalte om potentialet i rådgivning indenfor facadeteknik, hvor en kvalificeret ydelse tidligt i forløbet kan gå på tværs af forskellige udfordringer omkring facader og forebygge uhensigtsmæssigheder under udførelsen. I dag ses en stigende kompleksitet i løsninger, som kræver særlige analyser og undersøgelser, som ikke kan overlades til leverandørledet. Med et stigende fokus på fx bæredygtighed og energi vil der i fremtiden være ekstra behov for kompetent rådgivning på området. Også på facadeområdet understøttes de reelle ydelser på markedet ikke af ydelsesbeskrivelserne. Rasmus refererede til en konkret case, hvor facaderne blev projekteret og udført i Kina, og derfor bør ydelsesbeskrivelserne måske i fremtiden også kigge udad mod internationale eksempler. Niels Christian Toppenberg fortalte, at der allerede er et europæisk arbejde i gang, som formentlig resulterer i europæiske standarder. Se Rasmus slides her Arbejdsmiljøkoordinatorrollen Jan Q. Rasmussen, formand for Bygherreforeningens Arbejdsmiljøudvalg (Slots- og Ejendomsstyrelsen) Jan Q. Rasmussen gennemgik nogle af de forpligtelser bygherren har i forbindelse med koordinering af arbejdsmiljøet, hvor opgaverne kan uddelegeres, men hvor bygherren i sidste ende har ansvaret. For bygherrerne er det et klart ønske at kunne anvende ydelsesbeskrivelser uden alt for mange justeringer, tilføjelser eller fravigelser. I den forbindelse er der nu to typer af ydelsesbeskrivelser på området. Dels den omtalte om Byggeri og Planlægning, som er meget rund og forholdsvis ukonkret, og dels en ny ydelsesbeskrivelse fra DAV på arbejdsmiljøområdet, som er meget detaljeret. Det er lidt uklart hvor niveauet mellem de to bør ligge. Slots- og Ejendomsstyrelsen har selv udarbejdet konkrete tilføjelser til ydelsesbeskrivelserne for Byggeri og Planlægning, som blev gennemgået. Jan opfordrede andre bygherrer til på samme måde at justere ydelsesbeskrivelserne. Dermed også med en klar udmelding om, at ydelsesbeskrivelserne bør ændres, så de afspejler de konkrete behov på arbejdsmiljøområdet. Niels Christian Toppenberg mente ikke, at ydelsesbeskrivelserne skal gå i detaljen, men at man må gå i dybden på de konkrete projekter. Henviser i øvrigt til andre gode vejledninger i branchen og mente selv, at ydelsesbeskrivelsen fra DAV var for omfattende. Se Jans slides her side 4 af 5

5 Debat Herefter indledte Henrik Bang debatten. Her blev tilhørerne opfordret til at drøfte de fremadrettede muligheder hvad er vigtigst at få ændret over 10 år? Det gav blandt andet følgende udsagn: Der er et fundamentalt behov for en revision, som tager hensyn til udviklingen i byggeriet. Herunder en ændret opfattelse af faser, roller og ansvar. Det er fx en udfordring, at der nu projekteres hos både rådgiver og entreprenør. Det kan give uklarheder om ansvarsfordelinger, som gerne skulle kunne håndteres i ydelsesbeskrivelserne fremover. Der har været meget fokus på den professionelle bygherre. Hvad med den ikke-professionelle bygherre? Et 10-års perspektiv er for langt, det skal gå meget hurtigere. Fokus på brugervenlighed fx gøre opmærksom på, hvilke valg bygherren skal træffe. Processen i byggeprojekter er ikke velbeskrevet ydelsesbeskrivelserne baserer sig på lineære forløb og tager ikke hensyn til andre måder at køre processer på. Flere muligheder for valg for bygherren checklister. Man skal kunne vælge en ydelse, som beskriver den konkrete opgave. Skal ydelsesbeskrivelserne ikke genere nogen eller være et udgangspunkt for forbehold? Ydelsesbeskrivelserne skal kunne facilitere en ny udvikling og være løftestang for nye muligheder. Derfor er der behov for at definere nye ydelser. Hvad skal ydelsesbeskrivelserne egentlig kunne fremover er det fx grundlaget for en prissætning af opgaver? Ydelsesbeskrivelserne skal være webbaserede, den nuværende form er alt for gammeldags. Niels Christian Toppenberg kommenterede på nogle af udsagnene fra runden: Ydelsesbeskrivelserne skal være så brede, at de rummer alle både de ambitiøse bygherrer (fx på det digitale område) og de ikke-professionelle bygherrer Den lille engangsbygherre er i den forbindelse uhjælpelige når de er færdige, ved de, hvad de skulle have gjort Usikker på, om der skal indføres mere proces i materialet andre går mere efter et slutresultat. Er dog enig i at forløbet skal organiseres rigtigt På det digitale område skal ydelsesbeskrivelserne spænde over et bredt felt og følge med en meget hurtig udvikling. Eksempelvis er referencerne til BIPS ikke nødvendigvis relevante, da ikke alle bygherrer ønsker at gøre brug af BIPS og skal have mulighed for at anvende ydelsesbeskrivelserne alligevel. Enig i at projektgennemgange i overgangsfaserne er vigtige. Henrik Bang kommenterede den sidste bemærkning med at en del af denne udfordring løftes i byggeorganisationernes fælles initiativ Værdiskabende Byggeproces som netop har fokus på overgangene mellem faser som et udviklingsområde. Se i øvrigt mere på side 5 af 5