Retningslinjer for den metode, der skal anvendes til costbenefit-analyser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for den metode, der skal anvendes til costbenefit-analyser"

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR REGIONALPOLITIK Tematisk udvikling, virkninger, evaluering og innovationsinitiativer Evaluering og additionalitet Den nye programmeringsperiode Metodologiske arbejdsdokumenter ARBEJDSDOKUMENT 4 Retningslinjer for den metode, der skal anvendes til costbenefit-analyser 08/2006 G:\B4\WORKING DOCUMENTS\WP 4 CBA Guidelines for _TRANS-August2006\REGIO DA-TRA- 00.DOC

2 Indholdsfortegnelse 1. ANVENDELSESOMRÅDE GENERELLE PRINCIPPER FOR COST-BENEFIT-ANALYSER Cost-benefit-analyser og store projekter Elementer, der bør indgå i cost-benefit-analysen Fastsættelse af mål, projektindkredsning og resultater af gennemførlighedsundersøgelser Finansiel analyse Økonomisk analyse Følsomheds- og risikoanalyse FASTSÆTTELSE AF EU-STØTTEN Lovgivningsmæssige rammer Anvendelsesområde Rationalet bag finansieringskløftmetoden SÆRLIGE SPØRGSMÅL Normalt forventet rentabilitet Princippet om at forureneren betaler Rimelighedsbetragtninger (prismæssig overkommelighed) Offentligt-privat partnerskab (OPP) AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER GLOSSAR HENVISNINGER...19 BILAG I: BILAG II: OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)...20 RIMELIGHEDSBETRAGTNINGER (PRISMÆSSIG OVER- KOMMELIGHED)...21 BILAG III: FASTSÆTTELSE AF EU-STØTTEN: ET NUMERISK EKSEMPEL

3 1. ANVENDELSESOMRÅDE Formålet med dette dokument er at præsentere et sæt arbejdsregler, der vil føre til større sammenhæng og grundighed i kommende cost-benefit-analyser (CBA) i ansøgningerne om støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden og dermed til mere velbegrundet beslutningstagning. Det er beregnet til at blive brugt af forvaltningsmyndigheder, der får gennemført eller selv gennemfører cost-benefit-analyser. Det er dog ikke ment som en vejledning eller manual i gennemførelse af cost-benefit-analyser 1. Arbejdsdokumentet præciserer en række generelle principper for CBA i forbindelse med store projekter og processen med at fastsætte EU-støtte til alle projekter. Det bygger på de erfaringer, man har høstet i forbindelse med projektvurdering i de foregående programmeringsperioder, og inddrager de nye lovgivningsmæssige rammer for perioden Ifølge artikel 40, litra e), i forordning (EF) nr. 1083/2006 skal store projekter, der forelægges Kommissionen for at opnå økonomisk støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden (herefter benævnt "fondene"), ledsages af en cost-benefit-analyse. Kommissionen fastlægger vejledende retningslinjer for den metode, der skal anvendes til at udføre cost-benefit-analysen. For så vidt angår intægtsskabende projekter, har Kommissionen foreslået at forenkle og revidere metoden (den såkaldte "finansieringskløftmetode") til fastsættelse af støttesatsen fra fondene til indtægtsskabende projekter. Dette sker som reaktion på kritik fra Den Europæiske Revisionsret vedrørende inkonsekvens. Der er endvidere knyttet standardansøgningsskemaer vedrørende infrastruktur og erhvervsinvesteringer til Kommissionens gennemførelsesforordning 1828/2006. For at sikre konsekvens inden for den enkelte medlemsstat foreslås det, at alle medlemsstater udarbejder deres egne vejledende rammebestemmelser, hvori der tages hensyn til særlige fremgangsmåder i institutionerne, navnlig inden for transport- og miljøsektoren. I første del af arbejdsdokumentet henvises til de generelle principper for cost-benefitanalyser, og det skitseres, hvilke elementer der skal indgå i de projektansøgninger, der indsendes til Kommissionens tjenestegrene til godkendelse. Anden del af dokumentet er en vejledning i at fastsætte, på hvilket grundlag EU-støtten vil blive ydet. Tredje del omhandler særlige spørgsmål vedrørende den rentabilitet, man normalt ville forvente, forureneren betaler-princippet, prismæssig overkommelighed og privatoffentlige partnerskaber. 2. GENERELLE PRINCIPPER FOR COST-BENEFIT-ANALYSER Der er to grunde til at kræve indsendelse af en CBA i forbindelse med store projekter. For det første skal det godtgøres, at projektet er attraktivt ud fra et økonomisk synspunkt 1 I 2002 ajourførte GD REGIO "Guide to cost-benefit analysis of investment projects" for EFRU, ISPA og Samhørighedsfonden. Den er tilgængelig på Inforegio. 3

4 og bidrager til at nå målene med EU's regionalpolitik. Dernæst bør det dokumenteres, at der er behov for bidrag fra fondene for at gøre projektet økonomisk bæredygtigt. På dette grundlag bør et passende støtteniveau fastsættes. CBA er et vigtigt redskab til at beregne de økonomiske gevinster ved projekterne. Principielt bør alle virkninger vurderes: finansielle, økonomiske, sociale, miljømæssige m.fl. Formålet med CBA er at fastlægge og sætte beløb på (dvs. angive en pengeværdi af) alle mulige virkninger med henblik på at afgrænse projektets omkostninger og gevinster; dernæst aggregeres resultaterne (nettogevinsterne), og der tages stilling til, om projektet er attraktivt og værd at gennemføre. Omkostninger og gevinster bør evalueres inkrementelt ved at sammenligne projektscenariet med et alternativt scenarie uden projektet. Virkningen skal vurderes i forhold til fastsatte mål. Ved at vurdere et projekt i forhold til mikroøkonomiske indikatorer kan CBA medvirke til at fastslå, om det er i overensstemmelse med og relevant for makroøkonomiske mål. I regionalpolitisk sammenhæng anvendes CBA til at vurdere, om et givet investeringsprojekt er relevant for EU's regionalpolitiske mål. Det analyseniveau, der anvendes i CBA, skal fastsættes under hensyntagen til det samfund, som projektet har en relevant indvirkning på. Omkostninger og gevinster kan opstå på forskellige geografiske niveauer, så der må tages beslutning om, hvilke omkostninger og gevinster der skal tages i betragtning. Dette afhænger typisk af størrelsen og omfanget af projektet. Indvirkninger kommunalt, regionalt, nationalt og på EU-plan kan tages i betragtning. Når analytikere beregner et projekts mulige indvirkninger, er der altid en vis usikkerhedsmargen. Dette må nøje tages i betragtning og inddrages i CBA'en. En risikovurdering udgør en væsentlig del af en omfattende analyse, da den sætter projektlederen i stand til bedre at forstå, hvordan de beregnede virkninger kan ændre sig, hvis visse nøglevariabler for projektet viser sig at være anderledes end forventet. En grundig risikoanalyse udgør grundlaget for en sund risikostyringsstrategi, der igen har indvirkning på projektudformningen. 2.1 Cost-benefit-analyser og store projekter Medlemsstaterne (eller forvaltningsmyndighederne) skal sende Kommissionen en CBA i forbindelse med store projekter, jf. artikel 40, litra e), i forordning 1083/2006. Der er to hovedårsager til, at CBA er påkrævet i forbindelse med store projekter: 1) at vurdere, om projektet er værd at samfinansiere Bidrager projektet til målene med EU's regionalpolitik? Fremmer det vækst og øger beskæftigelsen? For at undersøge dette må man foretage en økonomisk analyse og se på virkningerne på økonomiske indikatorer beregnet ved CBA'en. En simpel regel er: hvis et projekts nettonutidsværdi (ENPV) er positiv, er samfundet (regionen/landet) bedre stillet med projektet, fordi gevinsterne er større end omkostningerne. Derfor bør projektet modtage støtte fra fondene og i givet fald samfinansieres (se nedenfor). 2) at vurdere, om projektet har behov for at blive samfinansieret 4

5 At et projekt bidrager positivt til EU's regionalpolitiske mål betyder ikke nødvendigvis, at fondene skal bidrage til at samfinansiere det. Et projekt kan ud over at være attraktivt ud fra et økonomisk synspunkt også være økonomisk rentabelt og bør i så fald ikke samfinansieres af fondene. Det kræver en økonomisk analyse at undersøge, om et projekt har behov for samfinansiering: hvis den økonomiske nettonutidsværdi af investeringen uden bidrag fra fondene (FNPV/C) er negativ, kan projektet samfinansieres; EU-støtten bør ikke overstige et beløb, som gør, at projektet balancerer, så der ikke finder nogen overfinansiering sted. Medlemsstaterne skal først og fremmest forelægge Kommissionens tjenestegrene en CBA i forbindelse med store projekter for at godtgøre, at projektet set i lyset af EU's regionalpolitiske mål både er attraktivt ud fra et økonomisk synspunkt (ENPV>0) og har behov for bidrag fra fondene for at blive økonomisk gennemførligt (FNPV>0). 2.2 Elementer, der bør indgå i cost-benefit-analysen Europa-Kommissionens vejledning (Guide to cost-benefit analysis of investment projects) bør betragtes som hovedreference, og heri får læseren en grundig behandling af emnet. Formålet med dette afsnit er at give et kort overblik over de hovedelementer, der skal indgå i de CBA-rapporter, som sendes til Kommissionen Fastsættelse af mål, projektindkredsning og resultater af gennemførlighedsundersøgelser Når der opstår et behov, og det indkredses, skal målene med indsatsen for at opfylde behovet først fastlægges. Derefter betragtes og vurderes forskellige muligheder for at finde frem til, hvilken løsning der bedst bidrager til at opfylde målene. Et projekt kan defineres som en operation, som omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der i sig selv tager sigte på udførelse af en uopdelelig opgave af præcis økonomisk eller teknisk art, som har tydeligt fastlagte mål. Projektet skal dernæst klart afgrænses som en selvstændig analyseenhed. Dette medfører, at en række underprojekter i visse tilfælde bør betragtes som ét stort projekt i forbindelse med CBA'en, især når en given konstruktionsfase, som der ansøges om bistand fra fondene til, ikke kan betragtes som værende operationel i sig selv. Netværkseffekter kan om nødvendigt inddrages i analysen. Der bør tilvejebringes dokumentation for, at det valgte projekt er den bedste af de gennemgåede muligheder. Oplysningerne bør typisk findes blandt resultaterne af de feasibility-undersøgelser, som skal indsendes til Kommissionen, jf. artikel 40, litra c). Det skal også i forbindelse med EU's regionalpolitik godtgøres, at projektet er på linje med målene for det operationelle program/den prioriterede opgave. Et projekt defineres som et "stort project", når de samlede omkostninger overstiger (jf. artikel 39): 25 mio. EUR, for så vidt angår miljøprojekter 50 mio. EUR, for så vidt angår andre projekter. 5

6 2.2.2 Finansiel analyse Hovedformålet med den finansielle analyse er at beregne projektets finansielle præstationsindikatorer. Dette sker normalt ud fra infrastrukturejerens synspunkt. Når ejeren og operatøren ikke er den samme enhed, bør man overveje en konsolideret finansiel analyse. Den metode, der bør anvendes, er discounted cash flow-analysen (DCF-analysen). Der er to hovedtræk ved DCF-metoden: 1. Det er kun pengestrømme, der tages i betragtning, dvs. hvilket pengebeløb der betales eller modtages i forbindelse med projektet. Derfor må f.eks. ikke-kontante regnskabsposter som afskrivning og hensættelser til uforudsete udgifter ikke indgå i DCF-analysen. Hvis det foreslåede projekt understøttes af en detaljeret risikoanalyse, kan hensættelser imidlertid godt være omfattet af de støtteberettigede omkostninger, forudsat at de ikke overstiger 10 % af de samlede investeringsomkostninger uden hensættelser. Hensættelser bør dog aldrig være omfattet af de omkostninger, der tages i betragtning ved fastsættelsen af finansieringskløften, da de ikke udgør pengestrømme. Pengestrømme skal tages i betragtning i det år, hvor de forekommer, og i en given referenceperiode (jf. nedenstående skema). Når projektets faktiske økonomiske levetid er længere end den betragtede referenceperiode, bør en restværdi også tages i betragtning. Denne bør ideelt set beregnes som nutidsværdien af forventede nettopengestrømme i de år af projektets levetid, der ligger ud over referenceperioden. REFERENCEPERIODEN Referenceperioden er det antal år, som der er lavet prognoser for i cost-benefit-analysen. Prognoserne for projektets forventede udvikling bør udarbejdes for en periode, der svarer til dets økonomiske levetid, og som er lang nok til at omfatte dets formodede virkninger på længere sigt. Levetiden varierer alt afhængig af investeringens art. Nedenfor følger referencetidshorisonten opdelt efter sektor baseret på internationalt accepteret praksis og anbefalet af Kommissionen: Sektor Referencetidshorisont Sektor Referencetidshorisont Energi Veje Vand og miljø 30 Industri 10 Jernbaner 30 Andre tjenesteydelser Havne og lufthavne Når man aggregerer (dvs. lægger til eller trækker fra) pengestrømmene for de forskellige år, skal man tage hensyn til pengenes tidsværdi. Derfor skal kommende pengestrømme tilbagediskonteres til nutidsværdi ved hjælp af en diskonteringsfaktor, der er aftagende i tid, og hvis størrelse bestemmes af valget af diskonteringssats i DCF-analysen (jf. nedenstående skema). Som nævnt ovenfor gennemføres CBA ved anvendelse af den inkrementelle metode: projektet evalueres på grundlag af forskellene i omkostninger og gevinster mellem scenariet med projektet og et alternativt scenarie uden projektet. Når projektet falder ind 6

7 under en allerede eksisterende indtægtsgivende infrastruktur, kan anvendelsen af den inkrementelle metode imidlertid vise sig at være vanskelig eller umulig at anvende. I så fald foreslår Kommissionen, at man i den finansielle analyse anvender metoden for resterende tidligere omkostninger: scenariet uden projektet er scenariet uden infrastruktur scenariet med projektet tager på den ene side i betragtning, hvor store investeringsomkostningerne er ikke blot for det nye infrastrukturelement, men også for den allerede eksisterende infrastruktur beregnet ud fra sin nuværende restværdi, og på den anden side hele den indtægt, der genereres ved al infrastrukturen efter projektet. Driftsomkostninger og indtægter for hele infrastrukturen skal indgå i et scenarie med effektiv drift. Den nuværende restværdi af den eksisterende infrastruktur kan i givet fald beregnes som nutidsværdien af betalinger af afdrag og renter på udestående lån. Den finansielle analyse som led i et stort projekts CBA, der skal sendes til Kommissionen, bør navnlig sigte imod at: vurdere investeringens finansielle rentabilitet og egenkapitalen (den nationale kapital) fastlægge et passende (maksimums)bidrag fra fondene checke projektets finansielle bæredygtighed. Investeringens finansielle rentabilitet kan vurderes ved at beregne investeringens finansielle nettonutidsværdi og finansielle rentabilitetssats (FNPV/C og FRR/C). Disse indikatorer viser nettoindtægternes mulighed for at dække investeringsomkostningerne, uanset hvordan de finansieres. Hvis et projekt skal kunne modtage støtte fra fondene, bør FNPV/C være negativ, og FRR/C bør derfor være lavere end den diskonteringssats, der anvendes i analysen 2. Når den finansielle rentabilitet af egenkapitalen (den nationale kapital) (FNPV/K, FRR/K) beregnes, indgår de finansielle ressourcer - uden EU-støtte - der er investeret i projektet, som udgående pengestrømme i stedet for investeringsomkostninger. Kapitalbidrag bør tages i betragtning på det tidspunkt, hvor de faktisk ydes til projektet eller tilbagebetales (i tilfælde af lån). DISKONTERINGSSATSEN Den diskonteringssats, der skal anvendes i den finansielle analyse, bør afspejle de alternative kapitalomkostninger for investoren. Disse kan betragtes som det afkast, investoren går glip af i forbindelse med det bedste alternative projekt. Kommissionen anbefaler, at der anvendes en finansiel diskonteringssats på 5 % i faste priser som vejledende benchmark for offentlige investeringsprojekter, der samfinansieres af fondene. Nedjusteringen i forhold til programmeringsperioden afspejler ændrede makroøkonomiske forhold i EU. En anden sats end det vejledende benchmark på 5 % kan dog begrundes i: 2 Dette gælder dog ikke for erhvervsinvesteringer, der er underlagt statsstøttereglerne. 7

8 - medlemsstatens særlige makroøkonomiske vilkår - investorens art: diskonteringssatsen kan f.eks. være højere for OPP-projekter, hvor inddragelse af private midler kan øge de alternative kapitalomkostninger. - den berørte sektor (f.eks. transport, miljø, energi m.fl.). De faktiske (vejede gennemsnitlige) kapitalomkostninger for et givet projekt bør betragtes som en nedre grænse. Det er meget vigtigt, at der sikres sammenhæng mellem de diskonteringssatser, som anvendes i forbindelse med lignende projekter i samme region/land. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til selv at fastsætte deres benchmark for diskonteringssatsen i deres vejledninger, som derefter bør anvendes konsekvent. Det bør bemærkes, at når diskonteringssatsen udtrykkes i faste priser, bør analysen ligeledes foretages i faste priser. Ændringer i de relative priser må i givet fald tages i betragtning. Hvis der i stedet anvendes løbende priser, skal der også anvendes en nominel diskonteringssats. Fastsættelsen af EU-støtten sker i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 55. Indtægterne i forbindelse med projektet skal tages i betragtning, så fondens bidrag afpasses efter projektets pengestrøm, og der ikke finder nogen overfinansiering sted. Fastsættelsen af EU-støtten og den underliggende "finansieringskløft"-metode behandles i afsnit 3. Projektets finansielle bæredygtighed bør vurderes ved at checke, at de kumulerede (udiskonterede) nettopengestrømme er positive i hele den betragtede referenceperiode. De nettopengestrømme, der skal tages i betragtning i den forbindelse, bør omfatte investeringsomkostninger, alle finansielle ressourcer (fra landene og EU) og nettoindtægter. Restværdien tages ikke i betragtning her, medmindre aktivet faktisk afvikles i det sidste år, analysen omfatter Økonomisk analyse Rationalet bag den økonomiske evaluering er, at projektets input bør vurderes ud fra de alternative omkostninger, og dets output ud fra forbrugernes villighed til at betale. Det bør bemærkes, at de alternative omkostninger ikke nødvendigvis svarer til den observerede finansielle omkostning; ligeledes kan betalingsvillighed ikke altid aflæses i markedspriserne, der kan være fordrejede eller ikke-eksisterende. Økonomisk analyse gennemføres ud fra et samfundssynspunkt. Den finansielle analyses pengestrømme bruges som udgangspunkt for den økonomiske analyse. Når man skal fastsætte de økonomiske præstationsindikatorer, bør der ske visse tilpasninger. Skatte- og afgiftsmæssige korrektioner: indirekte skatter og afgifter (f.eks. moms), støtte og rene overførselsindkomster (f.eks. sociale sikringsydelser) skal fratrækkes. Priserne skal imidlertid være inkl. direkte skatter og afgifter. Hvis særlige indirekte skatter/subsidier har til formål at korrigere for eksterne omkostninger, skal disse også være omfattet. 8

9 Korrektioner for eksterne omkostninger: der kan ske en vis indvirkning fra projektet på andre økonomiske agenter uden kompensation. Disse indvirkninger kan enten være negative (en ny vej, der øger forureningen) eller positive (en ny jernbane, der mindsker trafikpropper på en alternativ vejforbindelse). Da eksterne omkostninger pr. definition opstår uden monetær kompensation, er disse ikke omfattet af den finansielle analyse og bør beregnes og vurderes 3. Fra markedspriser til bogførte priser (skyggepriser): ud over skattemæssige fordrejninger og eksterne omkostninger er der andre faktorer, som kan bevirke, at priserne bevæger sig væk fra en konkurrencemarkedsligevægt/faktisk ligevægt: monopolordninger, handelshindringer, arbejdsmarkedsbestemmelser, mangelfuld information osv. I alle disse tilfælde er observerede markedspriser (dvs. finansielle priser) misvisende; der skal bruges bogførte priser (skyggepriser) i stedet, der afspejler alternative omkostninger ved input og forbrugernes villighed til at betale for output. Bogførte priser beregnes ved at anvende omregningsfaktorer på de finansielle priser. SKYGGELØN Forstyrrelser på arbejdsmarkedet (mindsteløn, arbejdsløshedsunderstøttelse osv.) fører typisk til en finansiel løn, der er højere end arbejdskraftens alternative omkostninger. Derfor bør en passende skyggeløn indgå. Den kan beregnes som et vægtet gennemsnit af: - Skyggelønnen for konkurrencedygtige arbejdsmarkeder: for faglærte arbejdere og "fordrevne" ufaglærte arbejdere (dvs. ufaglærte arbejdere, der tidligere var beskæftiget med en lignende aktivitet). Den kan antages at være lig den finansielle løn. - Skyggelønnen for arbejdsmarkeder med ufrivillig arbejdsløshed: for ufaglærte arbejdere, der var arbejdsløse, før de blev tilknyttet projektet. Den kan antages at svare til den gennemsnitlige pengeværdi af fritid med fradrag af arbejdsløshedsunderstøttelse. - Skyggelønnen for arbejdsmarkeder med uformelle aktiviteter: for ufaglærte arbejdere, der var beskæftiget med uformelle aktiviteter, før de blev tilknyttet projektet. Den bør afspejle værdien af mistet output. Vægtene i det vægtede gennemsnit bør afspejle den sandsynlige andel af arbejdskraft fra hver kategori. Derefter bør socialsikringsydelser trækkes fra. Hvis der ikke er detaljeret statistisk information til rådighed om det lokale arbejdsmarked, foreslås det at anvende den regionale arbejdsløshedsprocent som udgangspunkt for fastsættelse af skyggelønnen. F.eks. kan følgende simple formel bruges i tilfælde af høj ufrivillig arbejdsløshed: SW = FW*(1-u)*(1-t) hvor SW er skyggeløn (shadow wage) 3 Til beregning af miljømæssige eksterne omkostninger kan anvendes forskellige metoder (f.eks. den hedoniske pris, rejseomkostninger, "contingent valuation" (vurdering baseret på betalingsviljeundersøgelse) osv. Der findes en nyttig reference, for så vidt angår miljømæssig CBA, i Pearce et al. (2005). 9

10 FW er den finansielle markedsløn (financial (market) wage) u er den regionale arbejdsløshedsprocent (regional unemployment rate) t er socialsikringsydelsesprocenten og relevante skatter og afgifter (taxes) Når strømmen af økonomiske omkostninger og gevinster er beregnet, anvendes DCF-standardmetoden, men der bør bruges en social diskonteringssats. På grundlag af langsigtet økonomisk vækst og rene tidspræferencesatser foreslår Kommissionen følgende vejledende benchmarks for den sociale diskonteringssats: 5,5 % for samhørighedslandene og 3,5 % for de øvrige. Medlemsstaterne kan have et ønske om at godtgøre andre satser, der afspejler særlige socioøkonomiske forhold. F.eks. nedsatte Commissariat Général du Plan, Frankrig, for nylig sin sats til 4 %, mens det britiske finansministerium konsekvent anvender en social diskonteringssats for investeringer i den offentlige sektor på 3,5 %. Når først der er fastsat en social diskonteringssats som benchmark, skal den anvendes konsekvent på alle projekter. Følgende økonomiske præstationsindikatorer kan fastsættes for projektet: økonomisk nettonutidsværdi (ENPV): bør være større end nul, hvis projektet skal være attraktivt ud fra et økonomisk synspunkt økonomisk rentabilitetssats (ERR): bør være større end den sociale diskonteringssats benefit/cost-forhold (B/C): bør være større end en. Den økonomiske rentabilitetssats og benefit/cost-forholdet giver en række interessante oplysninger, fordi disse indikatorer er uafhængige af projektets størrelse. Disse indikatorer kan imidlertid have en række datamatiske ulemper 4. ENPV er mere pålidelig og bør anvendes som hovedreferenceindikator i forbindelse med projektvurdering. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte benchmarks i deres vejledninger, for så vidt angår de omregningsfaktorer og den sociale diskonteringssats, der skal anvendes i den økonomiske analyse. Disse referencer skal anvendes konsekvent i projekterne. Man bør være særlig opmærksom på fastsættelsen af skyggelønnen: ideelt set kunne man anvende forskellige omregningsfaktorer for forskellige regioner og sektorer til at afspejle mulige variationer på det givne arbejdsmarked (f.eks. forskellige arbejdsløshedsprocenter). Man kan ikke altid sætte tal på og vurdere alle socioøkonomiske virkninger. Ud over beregning af præstationsindikatorer bør man derfor tage omkostninger og gevinster i betragtning, der ikke kan gøres op i penge, navnlig på følgende områder: nettovirkningen på beskæftigelsen, miljøbeskyttelsen, social lighed og lige muligheder. 4 Alt afhængig af pengestrømsprofilen kan der i visse særlige tilfælde være flere interne rentabilitetssatser, eller den kan være ikke-fastsat. For så vidt angår B/C-forholdet, kan værdien f.eks. afhænge af, om en given post betragtes som en gevinst eller en omkostningsbesparelse. 10

11 2.2.4 Følsomheds- og risikoanalyse CBA'en bør omfatte en "risikovurdering", jf. artikel 40, litra e). Som nævnt ovenfor er dette påkrævet for at tage højde for den usikkerhed, der altid er til stede i investeringsprojekter. Der bør iværksættes to slags analyser: 1. En følsomhedsanalyse: den har til formål at fastslå projektets kritiske variabler. Dette gøres ved at lade projektets variabler variere med en bestemt procentvis ændring og observere de deraf følgende variationer i både finansielle og økonomiske præstationsindikatorer. Variablerne bør ændres en ad gangen, mens de øvrige parametre holdes konstante. Ifølge vejledningen skal de variabler betragtes som "kritiske", for hvilke en variation på 1 % (positiv eller negativ) afstedkommer en tilsvarende variation på 5 % i nettonutidsværdiens grundværdi. Der kan imidlertid anvendes forskellige kriterier. Vilkårligt valgte procentvise ændringer er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med variablernes potentielle variation. Beregningen af omlægningsværdierne kan afsløre interessante oplysninger ved at angive, hvilken procentvis ændring i variablerne der ville gøre nettonutidsværdien (den økonomiske eller finansielle) lig med nul. 2. En risikoanalyse: at vurdere virkningen af en given procentvis ændring i en variabel på projektets præstationsindikatorer siger intet om, med hvilken sandsynlighed denne ændring vil forekomme. Det tager en risikoanalyse højde for. Ved at foretage en passende sandsynlighedsfordeling, for så vidt angår de kritiske variabler, kan man beregne sandsynlighedsfordelingen for de finansielle og økonomiske præstationsindikatorer. Det giver analytikeren mulighed for at frembringe interessante statistikker om projektets præstationsindikatorer: forventede værdier, standardafvigelse, variationskoefficient osv. Det bør bemærkes, at mens det altid er muligt at gennemføre en følsomhedsanalyse, gør det samme sig ikke gældende for risikoanalysen. I visse tilfælde (f.eks. manglende historiske data om lignende projekter) kan det vise sig at være temmelig vanskeligt at nå frem til fornuftige antagelser vedrørende de kritiske variablers sandsynlighedsfordeling. I så fald bør der i det mindste gennemføres en kvalitativ risikovurdering til støtte for resultaterne af følsomhedsanalysen. 3. FASTSÆTTELSE AF EU-STØTTEN 3.1 Lovgivningsmæssige rammer Finansieringskløftmetoden fastholdes som grundlag for beregningen af EU-støtte i indtægtsskabende projekter, jf. artikel 55, stk. 2, hvoraf det fremgår, at de støtteberettigede udgifter ikke må overstige investeringsudgiften i løbende priser minus nettoindtægterne af investeringen i løbende priser i en given referenceperiode for den pågældende investeringskategori. I forhold til perioden er det de støtteberettigede udgifter og ikke medfinansieringssatsen, der afpasses, så bidraget fra fondene står i rimeligt forhold til den indtægt, projektet skaber. 11

12 Det bør bemærkes, at artikel 55 finder anvendelse på alle projekter og ikke kun på store projekter. Det fremgår imidlertid af artikel 55, stk. 5, at "medlemsstaterne kan vedtage procedurer, som står i rimeligt forhold til de pågældende beløb til overvågning af de indtægter, der er skabt gennem operationer med samlede udgifter på under EUR". 3.2 Anvendelsesområde Artikel 55 finder anvendelse på investeringsoperationer, der skaber nettoindtægter gennem afgifter, der betales direkte af brugerne. Den finder ikke anvendelse i følgende tilfælde: projekter, der ikke er indtægtsskabende (f.eks. veje uden afgifter) projekter, hvis indtægter ikke fuldt ud dækker driftsudgifterne (f.eks. visse jernbaner) projekter, der er underkastet reglerne om statsstøtte, jf. artikel 55, stk. 6. Som en generel regel for alle projekter, for hvilke der kan gennemføres en CBA, bør det være muligt at beregne eventuelle forventede indtægter, jf. artikel 55, stk. 2. Hvis beregningen af kommende indtægter viser sig at være vanskelig, skal man være særlig opmærksom på følsomheds- og risikoanalysen. 3.3 Rationalet bag finansieringskløftmetoden Fastsættelsen af niveauet for fællesskabsstøtten bygger på projektets "finansieringskløftsats", dvs. den andel af den diskonterede værdi af den oprindelige investering, der ikke dækkes af projektets diskonterede nettoindtægt. Ved at afgrænse de støtteberettigede udgifter i henhold til artikel 55, stk. 2, sikrer man sig, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til at gennemføre projektet, og man undgår, at støttemodtageren får en urimelig fordel, eller med andre ord overfinansiering af projektet. I nedenstående boks vises det trin for trin, hvorledes man fastsætter EU-støtten i henhold til artikel 55. FASTSÆTTELSE AF EU-STØTTEN PROGRAMMERINGSPERIODEN Trin 1. Find finansieringskløftsatsen (R): hvor R = Max EE/DIC Max EE er de maksimale støtteberettigede udgifter (maximum eligible expenditure) = DIC-DNR (jf. artikel 55, stk. 2) DIC er den diskonterede investeringsudgift (discounted investment cost) DNR er den diskonterede nettoindtægt (discounted net revenue) = diskonterede indtægter diskonterede driftsudgifter + diskonteret restværdi 12

13 Trin 2. Find "beslutningsbeløbet" (DA), dvs. "det beløb, som medfinansieringssatsen for den prioriterede opgave finder anvendelse på" (jf. artikel 41, stk. 2): hvor DA = EC*R EC er støtteberettigede udgifter (eligible cost). Trin 3. Find den (maksimale) EU-støtte (EU grant): hvor EU grant = DA*Max CRpa Max CRpa er den maksimale medfinansieringssats for prioriteten (maximum co-funding rate fixed for the priority axis) i Kommissionens beslutning om vedtagelse af det operationelle program, jf. artikel 53, stk SÆRLIGE SPØRGSMÅL 4.1 Normalt forventet rentabilitet Rentabilitet er udtryk for, hvor stor fortjenesten er i forhold til det investerede beløb. Den enkleste måde at vurdere rentabilitet på er at måle investeringens interne afkastningsgrad, nemlig den diskonteringssats, hvorved projektets tilbagediskonterede udgifter og indtægter giver nul. Med andre ord er den interne afkastningsgrad den diskonteringssats, hvorved en strøm af udgifter og indtægter har en nettonutidsværdi på nul. Den rentabilitet, der normalt forventes af en investering, er af en sådan størrelsesorden, at den skaber en indkomst, der er stor nok til at dække de alternative omkostninger ved projektets input (det bedste alternative afkast, som kunne opnås ved investorens arbejde, forvaltning og egenkapital). Den forventede rentabilitet kan være yderst afhængig af risikoen ved projektet. Risiko beror ligeledes på en lang række faktorer, som f.eks.: de socioøkonomiske forhold i det land/den region, hvor projektet gennemføres, vanskeligheder ved at gennemføre projektet, dets økonomiske levetid, risiko for vekseltab og frem for alt den risiko, der er forbundet med den planlagte indtægt. Disse faktorer skal der tages højde for i følsomheds- og risikoanalysen. Støtten fra fondene sammensættes således, at den normale forventede rentabilitet tages behørigt i betragtning, og man undgår overfinansiering, jf. artikel 55. Dette aspekt er navnlig relevant, når en privat partner er involveret i projektet. I så fald skal støtten fra fondene fastsættes på den forsigtige side, så den private investor ikke får en uretmæssig fortjeneste. NORMALT FORVENTET RENTABILITET Finansierings- Hovedsageligt lån (+ lav støtte) 13 Lån + støtte Offentlig støtte

14 Forventet rentabilitet* Middel/høj ordning Lufthavne Energi Turisme Telecom/ikt Industrikvarterer og -parker Produktive investeringer Middel Affald Havne Middel/lav Lav Ingen * Kilde: GD Regio Vejafgifter Offentlig transport Vandforsyning og rensningsanlæg Jernbaner Sundhedssektoren Uddannelse Forskning, innovation og teknologioverførsel Veje uden afgift Forebyggelse af oversvømmelse Det bør bemærkes, at tabellen bygger på investeringens finansielle rentabilitetssats (FRR/C), som kan variere betydeligt landet over og ikke nødvendigvis afspejler den rentabilitet, investorerne forventer. Dette bør undersøges i hvert enkelt tilfælde af projektlederen, især når der er en privat investor involveret, ved at beregne kapitalens relevante finansielle rentabilitetssats (FRR/K). 4.2 Princippet om at forureneren betaler Princippet om, at forureneren betaler, er et af principperne i Fællesskabets politik på miljøområdet, jf. artikel 174 i EF-traktaten, og det gælder over hele det europæiske område. Der findes særlige fællesskabsbestemmelser for affald. Ifølge Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EC om affald skal omkostningerne ved bortskaffelsen af affaldet afholdes af den indehaver, der overlader affald til en indsamler eller til en virksomhed, og/eller af de tidligere indehavere eller producenter af det produkt, hvorfra affaldet hidrører, i henhold til princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 15. Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, at "medlemsstaterne tager hensyn til princippet om, at alle omkostninger i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, skal dækkes, under hensyn til den økonomiske analyse, der foretages i henhold til bilag III, og navnlig i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler", jf. artikel 9. 14

15 Kommissionen har til hensigt at støtte afgiftssystemer, hvor de miljømæssige omkostninger ved forurening og forebyggende foranstaltninger afholdes af dem, der er årsag til forureningen. Disse afgiftssystemer bør stå i forhold til de sociale marginale produktionsomkostninger, herunder miljøomkostninger og omkostninger forbundet med ressourceknapheden, for så vidt angår vand, eller udformes således, at det har indvirkning på valget af driftsvilkår. For så vidt angår transportinfrastruktur, skal afgiften ikke kun dække omkostningerne ved den pågældende infrastruktur, men også eksterne omkostninger, som omfatter omkostningerne ved ulykker, luftforurening, støj og trafikal overbelastning. Det bør bemærkes, at finansieringskløftmetoden har en demotiverende effekt på anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, da højere takster alt andet lige fører til lavere bidrag fra fondene. Forvaltningsmyndigheder bør imidlertid huske på, at et passende afgiftssystem er værdifuldt ikke kun ud fra et økonomisk sysnspunkt, men også ønskværdigt for operationers finansielle bæredygtighed i det lange løb (se også afsnit 4.3 om prismæssig overkommelighed). 4.3 Rimelighedsbetragtninger (prismæssig overkommelighed) I artikel 55 skal "rimelighedsbetragtninger i tilknytning til den pågældende medlemsstats relative velstand" forstås som en henvisning til prismæssig overkommelighed. Artikel 55 henviser indirekte til mulige forskelle i fællesskabsstøtten (gennem fastsættelse af de støtteberettigede udgifter) alt efter det/den pågældende lands/regions relative velstand, det vil sige brugernes mulighed for at betale. For et givet projekt betyder det, at jo lavere takster, jo højere EU-støtte, alt andet lige. Under forudsætning af, at taksterne er fastsat under hensyntagen til regionale (nationale) indkomstniveauer, gælder det, at jo lavere den regionale (nationale) indkomst er, jo højere er bidraget fra fondene. For at øge effektiv allokering ønsker Kommissionen at tilskynde til udvikling af afgiftssystemer, der afspejler de sociale marginale produktionsomkostninger. I forbindelse med en vurdering af taksternes rimelighed kan medlemsstaterne ønske at holde afgiftsniveauet kunstigt nede for at undgå at pålægge brugerne en uforholdsmæssig stor finansieringsbyrde og dermed sikre, at tjenesteydelsen eller varen er prismæssigt overkommelig også for de dårligst stillede grupper. Ideelt set skulle afgiftssystemet være baseret på det faktiske forbrug af ressourcer, og taksterne skulle mindst dække drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og en væsentlig del af afskrivningerne. Det bør tilstræbes at indføre passende takster, så projektets indtjening maksimeres før offentlige tilskud, samtidig med at der anlægges rimelighedsbetragtninger. Eksempelvis er en almindeligt accepteret overkommelig sats for vandforsyning og kloakering 4 %. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at oplyse om overkommelige satser (for middel- og/eller lavindkomstgrupper) i deres vejledninger, der kan bruges som benchmark for de projekter, der foreslås samfinansieret. Forvaltningsmyndigheder bør være opmærksomme på den mulige afvejning mellem på den ene side operationernes langsigtede finansielle bæredygtighed og på den anden side niveauet for de takster, som brugerne skal betale for en vare eller en tjenesteydelse under hensyntagen til kriterier om prismæssig overkommelighed. I bilag II angives en række sektorbenchmarks for forsyningstjenester, for så vidt angår prismæssig overkommelighed, for de central- og østeuropæiske samhørighedslande. 15

16 4.4 Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentlige-private partnerskabsarrangementer (OPP) findes i mange former og er et koncept i stadig udvikling, som må tilpasses det enkelte projekts og projektpartnernes individuelle behov og egenart. OPP kan være en velegnet metode til at finansiere investeringer, hvis der er et godt grundlag for at inddrage den private sektor med det formål at tilføre yderligere kapital og yde mere effektiv service. Opmærksomheden henledes i så fald navnlig på OPP's juridiske form, da denne har en vis indvirkning på, hvilke udgifter der er støtteberettigede og kan samfinansieres. OPP-arrangementer forekommer navnlig at være attraktive for de nye medlemsstater i betragtning af det meget store finansieringsbehov, manglende finansielle midler, behovet for effektiv offentlig service, den voksende markedsstabilitet og tendenser, der skaber et gunstigt miljø for private investeringer. I forbindelse med CBA'en skal man have følgende aspekter in mente, når man foretager den finansielle analyse: Den finansielle diskonteringssats kan hæves, så den afspejler højere alternative kapitalomkostninger for den private investor. Det er op til projektlederen at godtgøre dette i hvert enkelt tilfælde ved om muligt at dokumentere den private investors tidligere afkast i forbindelse med lignende projekter. I forbindelse med flere slags OPP-ordninger (f.eks. BOT, DBFO) er ejeren af infrastrukturen (typisk den offentlige partner) ikke den samme som operatøren (den private partner). Den finansielle analyse foretages normalt ud fra infrastrukturejerens synspunkt. I sådanne tilfælde bør en konsolideret analyse (ejer og operatør) ligge til grund for fastlæggelsen af finansieringskløften. Ifølge artikel 55, stk. 1, er den indtægt, der skal tages i betragtning i forbindelse med beregningen af de støtteberettigede udgifter og dernæst projektets finansieringskløft, den, som brugerne betaler direkte gennem afgifter. Brugerne betaler f.eks. ved en "skyggeafgiftsmodel" ingen afgifter. I stedet betaler det offentlige organ (ejeren) "afgifter" til den private partner (operatøren) for en given koncessionsperiode. Hvis man anvender en konsolideret finansiel analyse til fastsættelse af finansieringskløften, sikrer man sig, at "afgifterne" ikke regnes med i dette tilfælde, jf. artikel 55, stk. 1. Operatørens indtægt svarer nemlig til ejerens omkostninger, så de to i den konsoliderede analyse udligner hinanden og ikke påvirker projektets nettopengestrømme. 5. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre bestemmelserne i forordningerne om costbenefit-analyser og indtægtsskabende projekter. For så vidt angår store projekter under EFRU og Samhørighedsfonden, træffer Kommissionen beslutning, og heri fastlægges bidraget fra fondene i lyset af oplysningerne i ansøgningen og evt. yderligere vurderinger. For at sikre konsekvens inden for den enkelte medlemsstat foreslås det, at alle medlemsstater udarbejder deres egne vejledende rammebestemmelser, hvori der tages hensyn til særlige fremgangsmåder i institutionerne, navnlig inden for transport- og miljøsektoren. Kommissionen vil fortsat bistå medlemsstaterne inden for rammerne af Jaspers for at sikre, at EU's retningslinjer følges nationalt. 16

17 Denne tilgang vil medføre væsentlige fordele i form af forenkling både for Kommissionen og medlemsstaterne og dermed bidrage til at gøre beslutningsprocedurerne for store projekter hurtigere. Den får også en vigtig kapacitetsopbyggende effekt med henblik på programmeringsperioden

18 6. GLOSSAR Diskontering: Diskonteringssats Intern afkastningsgrad: Investeringsomkostninger: Driftsudgifter: Nettonutidsværdi: Projekt: Referenceperiode: den proces, hvorved fremtidige omkostninger og gevinster omregnes til en nutidsværdi ved hjælp af en diskonteringssats den sats, hvorved fremtidige værdier diskonteres til en nutidsværdi den diskonteringssats, hvorved en strøm af omkostninger og gevinster har en nettonutidsværdi på nul. Den interne afkastningsgrad sammenlignes med et benchmark for at evaluere resultaterne af det foreslåede projekt kapitalomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af projektet omkostninger i forbindelse med driften af en investering, inkl. løbende udgifter og ekstraordinær vedligeholdelse, men ekskl. afskrivning eller kapitalomkostninger den sum, man når frem til, når de forventede omkostninger ved investeringen trækkes fra den diskonterede værdi af de forventede gevinster en operation, som omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der i sig selv tager sigte på udførelse af en uopdelelig opgave af præcis økonomisk eller teknisk art, som har tydeligt fastlagte mål det antal år, som der er lavet prognoser for i cost-benefit-analysen Restværdi: nettonutidsværdien af aktiver i det sidste år af den referenceperiode, der er valgt til evalueringsanalysen Indtægtsskabende projekter: Indtægter: enhver operation, som omfatter investering i infrastruktur, hvis anvendelse indebærer afgifter, der betales direkte af brugerne, eller enhver operation, der omfatter salg eller leje af jord eller bygninger eller nogen anden levering af tjenesteydelser mod betaling den indkomst, der forventes i forbindelse med en investering gennem betaling eller afgifter 18

19 7. HENVISNINGER Commissariat général du Plan, Révision du taux d actualisation des investissements publics, n% pdf European Commission, DG Regional Policy, Guide to cost-benefit analysis of investment projects, European Commission, DG Regional Policy, Guidelines for Successful Public Private Partnerships, European Commission, HEATCO - A harmonised approach to assessing costs for transport projects at the European level, project funded under the 6th Framework Programme, coordinated by the University of Stuttgart, European Investment Bank and European Commission, RAILPAG Railway Project Appraisal Guidelines, Fankhauser S. and Tepic S., Can poor consumers pay for energy and water? An affordability analysis for transition countries, EBRD Working Paper n. 92, HM Treasury, Appraisal and evaluation in Central Government. The Green Book, HMSO, London, Pearce D., Atkinson G. and Mourato S., Cost Benefit Analysis and the Environment: Recent Developments. OECD / Edward Elgar, Cheltenham,

20 BILAG I: OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP) OPP'er kan have en række fordele, hvis det kan påvises, at man opnår en merværdi sammenlignet med andre tilgange, hvis der findes en effektiv struktur for gennemførelsen, og hvis alle parters målsætninger kan blive opfyldt inden for partnerskabet. Kommissionen har indkredset fire hovedroller for den private sektor i OPP-ordninger: at tilføre yderligere kapital at tilføre alternative færdigheder inden for ledelse og gennemførelse at tilføre merværdi for forbrugeren og den brede offentlighed at bidrage til bedre afdækning af behov og en optimal anvendelse af ressourcer. Man skal imidlertid tænke på, at OPP-ordninger også er komplekse at planlægge, gennemføre og lede. De er under ingen omstændigheder den eneste eller foretrukne mulighed. The Guidelines for Successful Public Private Partnerships (jf. følgende websted: blev udarbejdet som et praktisk værktøj for OPP-brugere i den offentlige sektor, som havde mulighed for at planlægge en OPP-ordning, hvortil der ydes støtte. Heri fokuseres der på fire hovedpunkter: at sikre åben markedsadgang og loyal konkurrence at beskytte almenvellets interesse og maksimere merværdien at indkredse det optimale støtteniveau, så projektet kan gennemføres og er bæredygtigt, men man undgår uberettigede fortjenester i forbindelse med støtten at vurdere, hvilken slags OPP, der er mest effektiv i forbindelse med et givet projekt. OPP-typer: Traditionelle offentlige indkøb af tjenesteydelser - omfatter servicekontrakter i forbindelse med veldefinerede opgaver, hvor aktiverne ejes og finansieringen foretages af det offentlige. BOT-projekter - det karakteristiske ved denne type OPP-arrangementer er, at aktiverne ejes af og ansvaret for finansieringen påhviler et offentligt organ, mens aktiverne har en privat operatør, som får et økonomisk udbytte af driften og (direkte eller indirekte) afgifter fra brugerne. Koncessionsaftaler - den offentlige sektor overdrager driften til en privat, men finansieringsansvaret er delt, og den private koncessionshaver bidrager på lige fod. Aktiverne forbliver (i sidste instans) den offentlige sektors ejendom. 20

21 BILAG II: RIMELIGHEDSBETRAGTNINGER (PRISMÆSSIG OVERKOMMELIGHED) I nedenstående tabeller angives satser for prismæssig overkommelighed for de centralog østeuropæiske samhørighedslande. Der er både angivet satser for prismæssig overkommelighed for en gennemsnitshusstand og en husstand i nederste decil. Det bør bemærkes, at disse indikatorer afspejler den aktuelle udgift til visse forsyningstjenester, men ikke nødvendigvis det højest mulige takstniveau, husstandene har råd til. Tabellerne anføres som eksempel. Tabel 1 - Aktuel prismæssig overkommelighed for forsyningstjenester, gennemsnitshusstand (i % af den samlede husstandsudgift) Elektricitet Opvarmning Vand Tjekkiet 4,2 3,4 1,2 Estland 3,2 5,4 1,0 Ungarn 5,3 1,9 4,1 Letland 2,2 3,2 0,8 Litauen 2,8 3,7 1,1 Polen 4,5 2,7 2,0 Slovakiet 3,5 7,9 1,3 Slovenien 4,5 1,2 1,3 Gennemsnitsudgifter 3,8 3,7 1,6 Kilde: EBRD Tabel 2 - Aktuel prismæssig overkommelighed for forsyningstjenester, nederste decil (i % af den samlede husstandsudgift) Elektricitet Opvarmning Vand Tjekkiet 5,5 3,3 1,5 Estland 8,2 15,4 2,4 Ungarn 6,3 1,3 4,0 Letland 2,2 2,8 0,9 Litauen 3,1 0,7 0,7 Polen 5,7 1,2 1,8 Slovakiet 11,4 18,6 4,3 Slovenien 9,4 1,9 2,6 Gennemsnitsudgifter 6,5 5,7 2,3 Kilde: EBRD 21

22 BILAG III: FASTSÆTTELSE AF EU-STØTTEN: ET NUMERISK EKSEMPEL Lad os antage, at der ansøges om støtte fra fondene til et stort projekt under en prioritet, hvortil medfinansieringsraten (CRpa) er 75 %. Der anvendes en diskonteringssats på 5 % i faste priser til den finansielle analyse. Projektet har følgende pengestrømsprofil: År Investerings -omkostninger Driftsomkostninger Indtægter priser Mio. EUR faste Restværd i Nettopengestrø m I alt I alt (diskonteret ,93 ) Diskonterede værdier Udiskontered e værdier Samlede investeringsomkostninger 100 heraf f.eks. støtteberettigede udgifter (EC) 80 Diskonterede investeringsomkostninger (DIC) 89 Diskonteret nettoindtægt (DNR) =

23 Trin 1) Find finansieringskløftsatsen (R): Først skal de "støtteberettigede udgifter" (EE) fastsættes, jf. artikel 55, stk. 2: EE = DIC-DNR EE = = 69 Så finder man finansieringskløftsatsen som: R = EE/DIC R = 69/89 = 78% Trin 2) Find "beslutningsbeløb" (DA), dvs. "det beløb, som medfinansieringssatsen for den prioriterede opgave finder anvendelse på" (jf. artikel 41, stk. 2): DA = EC*R hvor EC er støtteberettigede udgifter (eligible cost) DA = 80*78% = 62 Trin 3) Find den (maksimale) EU-støtte (EU grant): EU grant = DA*CRpa hvor CRpa er den maksimumsmedfinansieringssats, der er fastsat for prioriteten i Kommissionens beslutning om vedtagelse af det operationelle program (artikel 53, stk. 6) EU grant = 62*75% = 47 23

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ

Læs mere

Del III.1. Supplerende informationsskema vedrørende støtte til små og mellemstore virksomheder

Del III.1. Supplerende informationsskema vedrørende støtte til små og mellemstore virksomheder Del III.1 Supplerende informationsskema vedrørende støtte til små og mellemstore virksomheder Dette supplerende informationsskema skal anvendes ved anmeldelse af individuel støtte i henhold til artikel

Læs mere

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) om statsstøtteregler for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet (CLLD)

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) om statsstøtteregler for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet (CLLD) Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) om statsstøtteregler for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet (CLLD) 1. Er statsstøttereglerne for fiskerisektoren ændret for perioden 2014-2020? Visse fiskerispecifikke

Læs mere

First Level Control Seminar 1. EU rules and regulations 2. Programme Rules 3. National Rules

First Level Control Seminar 1. EU rules and regulations 2. Programme Rules 3. National Rules First Level Control Seminar 1. EU rules and regulations 2. Programme Rules 3. National Rules Kaja Korgaard & Erik Fuglsang Viborg 04 November 2010 EU Reglerne I Helt generelt : Alle projekt aktiviteter

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig Vedr.: Statsstøttesager nr. N 318/b/2004 og N 604/a/2004 - Danmark Beskatning af individuelle overførbare sildekvoter og Skattemæssig

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET 23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde L 107/76 25.4.2015 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/656 af 4. februar 2015 om betingelserne, hvorunder kreditinstitutter har tilladelse til at medregne foreløbige overskud og overskud ved

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 18.3.2011 2011/0014(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2015 COM(2015) 546 final 2015/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Letland til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Retningslinjer for indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser

Retningslinjer for indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser EIOPA-BoS-15/113 DA Retningslinjer for indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA-BoS-14/177 DA Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne DA DA DA MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Om revision af fastsættelse af referencesatserne 1. REFERENCESATS OG KALKULATIONSRENTE Inden for rammerne af Fællesskabets kontrol med statsstøtte anvender Kommissionen

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema S2 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema S2

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte SA.35545 (2012/N) Danmark Ændring af ordningen Sociale foranstaltninger på arbejdsmarkedet (N 606/2008)

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte SA.35545 (2012/N) Danmark Ændring af ordningen Sociale foranstaltninger på arbejdsmarkedet (N 606/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 19.12.2012 C(2012) 9470 final Vedr.: Statsstøtte SA.35545 (2012/N) Danmark Ændring af ordningen Sociale foranstaltninger på arbejdsmarkedet (N 606/2008) Hr. minister, Baggrund

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån

Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån 04/02/2016 ESMA/2015/1787 DA Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde... 3 II. Henvisninger, forkortelser og definitioner...

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2013 COM(2013) 633 final 2013/0312 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/884/EF

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 20.3.2013

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 20.3.2013 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2013 C(2013) 1573 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20.3.2013 om godkendelse af retningslinjer for afslutning af operationelle programmer godkendt til bistand fra

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX D040155/01 [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER FORELØBIGT FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 8 TIL BUDGETTET FOR 2003 ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER FORELØBIGT FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 8 TIL BUDGETTET FOR 2003 ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.11.2003 SEK(2003) 1297 endelig FORELØBIGT FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 8 TIL BUDGETTET FOR 2003 ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER OVERSIGT

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 7.1.2003 L 2/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 16/2003 af 6. januar 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 for så vidt angår støtteberettigede udgifter i forbindelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA-BoS-14/177 DA Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema S3 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema S3

Læs mere

Retningslinjer for en se-igennem-metode

Retningslinjer for en se-igennem-metode EIOPA-BoS-14/171 DA Retningslinjer for en se-igennem-metode EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49 69-951119-19; email: info@eiopa.europa.eu

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

STANDARDOPGØRELSE OVER UDGIFTER OG INDTÆGTER (følgeskrivelse)

STANDARDOPGØRELSE OVER UDGIFTER OG INDTÆGTER (følgeskrivelse) TILLÆG 2 STANDARDOPGØRELSE OVER UDGIFTER OG INDTÆGTER (følgeskrivelse) Projekt nr.:... Projekttitel:...... Støttemodtagerens fulde navn:... Adresse:...... Skemaet forelægges til 1 : INFORMATION! BETALING!

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 738 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN SYVENDE ÅRSRAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2008 K(2008) 8151 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15.12.2008 om godkendelse for Kongeriget Danmark af det flerårige program

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2014 C(2014) 1229 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om metoderne og proceduren for overdragelse af den egne indtægt fra moms

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om metoderne og proceduren for overdragelse af den egne indtægt fra moms EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.11.2011 KOM(2011) 737 endelig 2011/0333 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om metoderne og proceduren for overdragelse af den egne indtægt fra moms DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2003 KOM(2003) 239 endelig 2002/165 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om etablering af et program, der skal

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

COMMISSION DECISION. of XXX

COMMISSION DECISION. of XXX EUROPEAN COMMISSION Brussels, XXX [ ](2011) XXX draft COMMISSION DECISION of XXX om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 27.1.2015 2015/2018(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Statsstøttesag nr. N 26/2008 Danmark Ændringer i finansieringsordningen for eksport af skibe

Statsstøttesag nr. N 26/2008 Danmark Ændringer i finansieringsordningen for eksport af skibe EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 10.III.2008 K(2008)1048 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 26/2008 Danmark Ændringer i finansieringsordningen for eksport af skibe Hr. udenrigsminister, 1. SAGSFORLØB (1) Ved e-mail

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere