Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører"

Transkript

1 Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører De vigtigste begreber vedr. overenskomstforhandlinger Den danske model Måden forholdene på det danske arbejdsmarked reguleres på, kaldes for den danske model. Den danske model bygger på selvstyre i modsætning til forholdene i mange andre lande, hvor arbejdsmarkedet er styret af lovgivning. På det danske arbejdsmarked kan et regeringsindgreb gribe ind i en konflikt, men ellers lovgives der normalt ikke om løn eller arbejdstid. Det er organisationerne for arbejdsgivere og arbejdstagere der aftaler de fælles spilleregler. Reglerne varierer på tværs af brancher. Det danske arbejdsmarked er især baseret på aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager - overenskomster. De kollektive overenskomster har betydning for ca. 90 procent af arbejdsmarkedet. Aftalemodel Aftalerne kan inddeles i hovedaftaler, landsdækkende overenskomster, lokale overenskomster og såkaldte kutymer. Der findes både landsdækkende overenskomster, der gælder hele branchen og lokale overenskomster. De sidste dækker kun et mindre regionalt område eller en enkelt virksomhed. Endelig findes kutymer, som ikke er egentlige skriftlige aftaler, men adfærdsmønstre, som er blevet anerkendt som gældende regler på en arbejdsplads. Hovedaftalen fastlægger de grundlæggende regler for aftalesystemet og forpligter såvel hovedorganisationer som deres underorganisationer. En hovedaftale betyder, at parterne har accepteret modpartens ret til at organisere sig samt retten til at indgå aftaler på medlemmernes vegne. Fredspligten er en central del af hovedaftalen. Den forpligter parterne til ikke at strejke eller lockoute så længe en overenskomst løber. Desuden indeholder hovedaftalen bestemmelser om arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. I tilknytning til hovedaftalen er der indgået samarbejdsaftaler og udarbejdet tillidsmandsregler, som efterhånden gælder for hele det overenskomstbaserede arbejdsmarked. Kollektive overenskomster De kollektive overenskomster er hovedhjørnestenen i arbejdsmarkedets parters faglige arbejde. I overenskomsterne fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for størstedelen af de danske lønmodtagere. De overordnede rammer for samarbejdet mellem parterne er som nævnt fastlagt i hovedaftalen, mens lønmodtagernes mere konkrete vilkår aftales i overenskomsterne. 1

2 Overenskomster handler først og fremmest om løn og arbejdstid, men desuden fastlægger overenskomsten aftaler om ferie, helligdage, sygdom, barsel, arbejdsmarkedspensionsordninger, opsigelse og andet. Mægling Når der er indgået en overenskomst, er det i Hovedaftalen bestemt, at det ikke længere er tilladt at strejke. Hvis der opstår et problem på arbejdspladsen, skal det derfor løses ved mægling. Det foregår ved, at repræsentanter for arbejdstagernes fagforening eks. FTF - mødes med repræsentanter for arbejdsgivernes organisation eks. GLS-A og forsøger at nå til enighed om hvordan problemet kan løses. Lockout Når arbejdsgiverne lukker arbejdspladsen så arbejdstagerne ikke kan komme på arbejde og tjene penge kaldes det at arbejdsgiverne lockouter arbejdstagerne. Lockouter falder oftest i forbindelse med sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Strejke Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan både være lovlig, for eksempel hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan være ulovlig, hvis den finder sted, selv om arbejdspladsen er dækket af en overenskomst. Forligsinstitutionen Betingelser for mægling Forligsinstitutionen kan træde i funktion i følgende situationer: - hvis en af parterne beder Forligsinstitutionen om at træde i funktion - hvis parterne har ført forhandlinger, og disse er erklæret for afsluttede uden resultat eller - forligsmanden kan af egen drift gribe ind på et tidligere tidspunkt, hvor parternes forhandlinger endnu ikke er afsluttede - forligsmanden kan gå ind før eller efter, at arbejdsstandsning er iværksat. En fælles betingelse er, at forligsmanden tillægger stridens virkninger og omfang samfundsmæssig betydning. Parterne er forpligtet til at fremsende kopi af strejkevarsler til forligsmanden. Indkaldelse af parterne Når forligsmanden har besluttet at gå ind i sagen, er parterne forpligtet til at efterkomme indkaldelsen til møde i Forligsinstitutionen. Parterne kan lade sig repræsentere i Forligsinstitutionen af personer, der enten er ansat eller valgt til at repræsentere organisationen. Organisationerne kan således ikke lade sig repræsentere ved advokat eller lignende. Under det første møde får parterne lejlighed til enten alene eller i fællesskab at redegøre for deres opfattelse af, hvor parterne er enige, hvor der er uenigheder, og hvorpå uenigheden beror. 2

3 Tavshedspligt Regler om tavshedspligt findes i lovens 13, hvorefter der som hovedregel er tavshedspligt om indholdet af drøftelser og forhandlinger i Forligsinstitutionen. Baggrunden for bestemmelsen er bl.a., at det skal sikres, at parterne under forhandlingerne i Forligsinstitutionen kan udtale sig frit. For at kunne få et eventuelt mæglingsforslag vedtaget, tillader forligsmanden i de fleste tilfælde, at forhandlerne kan drøfte hovedlinjerne i de førte forhandlinger og eventuelle elementer i et mæglingsforslag med deres nærmeste kompetente bagland, men dette sker i alle tilfælde med en præcisering af, at tavshedspligten så også udstrækkes til disse organer. Det bemærkes, at overtrædelse af tavshedspligt kan medføre bødestraf. Endelig fastlægger forligsmanden det videre forløb med forhandlingsdatoer m.v. Der gælder den undtagelse fra tavshedspligten, at man med begge parters samtykke kan offentliggøre dele af et forlig samt evt. forligsmandens bemærkninger. Udsættelse af arbejdsstandsning Forligsmanden har kompetence til at udsætte en lovligt varslet arbejdsstandsning. Udsættelsen kan højst ske 2 gange, hver gang af en varighed på 2 uger. Første gang forligsmanden udsætter en arbejdsstandsning, kan det ske uden nogen begrundelse, jfr. 3, stk. 3. Såfremt forligsmanden ønsker at udsætte en arbejdsstandsning anden gang, kan det alene ske, såfremt han, i samråd med sine forligsmandskolleger skønner, at arbejdsstandsning vil kunne ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner eller hvor det skønnes, at arbejdsstandsningen vil få vidtrækkende samfundsmæssig betydning, jfr. 4, stk. 5. Herudover skal den vurdering lægges til grund, at endnu en udsættelse vil tjene det saglige formål at kunne medvirke til at opnå et forhandlingsresultat/mæglingsforsalg. Arbejdsstandsningen vil ved begge udsættelser tidligst kunne iværksættes på 5. dagen (ved døgnets begyndelse) efter, at forligsmanden har opgivet mæglingen eller efter udløbet af de 2 uger. Det skal nævnes, at forligsmanden i tilfælde, hvor en forhandlingsløsning er nær, har muligheden for at sætte uret i stå. Mæglingsforslag og sammenkædning Ifølge 4, stk. 3 kan forligsmanden fremsætte et mæglingsforslag, såfremt han finder det formålstjenligt. Forligsmanden kan i princippet selv bestemme, hvad mæglingsforslaget skal indeholde, og han kan inddrage resultater fra andre forhandlingsområder helt eller delvis, ligesom han helt kan vælge at undlade det. I praksis vil et mæglingsforslag som aftalt indeholde eventuelle delforlig, der allerede måtte være enighed om, idet det vil være afgørende for et mæglingsforslags udformning, at forligsmanden vurderer, at mulighederne for at få det vedtaget i parternes respektive bagland er til stede. Dette betyder i praksis, at forligsmanden ikke vil fremsætte et mæglingsforslag, med mindre parternes forhandlere på forhånd kan tiltræde det og vil anbefale det til vedtagelse. 3

4 Det fremgår af 12, stk. 1, at forligsmanden, i de af ham stillede mæglingsforslag, til en samlet løsning af en konfliktsituation, kan bestemme, at de fremsatte mæglingsforslag delvis eller fuldt ud, skal betragtes som en helhed. Dette har forligsmanden kompetence til, uanset hvorledes de faglige områder, der er inddraget i konflikten, er organiseret. Dette betyder i praksis, at forligsmanden har fri adgang til at sammenkæde mæglingsforslag delvis eller fuldt ud og uden hensyn til faglige organisationsforhold og organisationsformer. Den eneste undtagelse er, at ved en sammenkædning bestående af flere fag, vil man ikke kunne inddrage organisationer bestående af arbejdsledere. Det skal bemærkes, at forligsmanden har mulighed for at sammenkæde afstemningen om eventuelle mæglingsforslag for f.eks. hele det amtskommunale område. Praksis er, at sammenkædning ofte sker, når flere overenskomstforhold behandles i Forligsinstitutionen på samme tid. Det bemærkes, at forligsmanden i forbindelse med sin beslutning om at fremsætte et mæglingsforslag skal rådføre sig med en repræsentant for hovedorganisationen, eks. FTF. Afstemningsregler ved et mæglingsforslag I 10 findes særlige regler om, i hvilken form et eventuelt mæglingsforslag skal forelægges ved afstemning, hvorledes medlemmerne skal gøres bekendt med mæglingsforslagets indhold, hvorledes afstemning skal foregå og hvorledes, resultatet skal meddeles forligsmanden. Forligsmandens mæglingsforslag sendes til afstemning i henhold til forligsmandslovens Afstemnings regler. Disse træder i stedet for de enkelte organisationers afstemningsregler. Forkastelse af et mæglingsforslag ved urafstemning på lønmodtagerside kræver, at et flertal af de, der har stemt, har stemt imod forslaget. Hvis mindre end 40 % af de stemmeberettigede har stemt, kræves tillige, at mindst 25 % af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget. Indgår parterne selv et forlig, som ikke indgår i et mæglingsforslag, sendes forliget til afstemning efter de regler, der gælder i henhold til Foreningen af Danske Inseminørers vedtægter Relationen til formaliserede forhandlingssamarbejder Af Forligsmandslovens 3, stk. 1 fremgår, at forligsmanden indkalder de stridende parter, og at parterne selv bestemmer, hvem de vil lade sig repræsentere af i Forligsinstitutionen. Dog må det ikke være nogen uden for de respektive organisationer, hovedorganisationer eller virksomheder stående person. Loven indeholder ikke en egentlig definition af begrebet parter. I Forligsmandsloven er det alene anført, at part er en der enten er valgt til at repræsentere eller er ansat. Som eks. nævnes det, at man ikke kan møde ved advokat. Almindeligvis har forhandlingssamarbejder til formål at optræde fælles i forhandlingerne om generelle løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere tilsluttet forhandlingssamarbejdet. Således har organisationerne på overenskomstområdet normalt bemyndiget Forhandlingsfællesskabet til at forhandle og fremsætte generelle krav. Kompetencen til at forhandle specielle krav ligger normalt hos de enkelte organisationer. I det omfang de specielle krav inddrages i forhandlingerne i Forligsinstitutionen, er det væsentligt at få afklaret forhandlingskompetencen. 4

5 Praktiske svar på spørgsmål om strejke eller lockout. Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer deltager således i konflikten fra starten. Er afspadsering aftalt til påbegyndelse efter konfliktens iværksættelse, kan afspadsering ikke finde sted, så længe konflikten løber. Flextidsordninger er suspenderet under konflikten. Overskydende timer på flexsaldoen gemmes til efter konfliktens ophør. Anciennitet Der optjenes ikke anciennitet under strejken. Dette gælder i relation til såvel opsigelsesvarsel som løn. Konfliktens virkninger for den ansatte Ved varsling af konflikten bringer Foreningen af Danske Inseminører ansættelsen til ophør for de medarbejdere, der er omfattet af konflikten. Det er fastslået i arbejdsretlig praksis, at en lovligt varslet konflikt afbryder ansættelsesforholdet for de medarbejdere, der er omfattet af konfliktvarslet. Det betyder, at medarbejderen under konflikten ikke betragtes som ansat hos Viking Danmark. Konfliktvarslet træder i stedet for den ansattes egen opsigelse af ansættelsen. Medarbejdere har herefter ikke ret til at være på arbejdspladsen og skal efter begæring aflevere nøgler, udstyr, PC er og mobiltelefoner, som tilhører Viking Danmark. Der skal i den forbindelse tages stilling til en række ansættelsesretlige forhold. I det følgende vil i alfabetisk rækkefølge blive redegjort for en række af disse. Arbejdsstandsningens begyndelsestidspunkt Medarbejderne fratræder deres ansættelse kl. 0.00, den dag konfliktvarslet træder i kraft Efter konflikten Den lovligt varslede konflikt ophører, når parterne opnår enighed om et forlig, eller Mæglingsforslag bliver vedtaget. Ingen fortrædigelse dvs. genansættelse Et væsentligt element efter konflikten er at genoprette normale forhold på arbejdspladsen efter afslutningen på arbejdsstandsningen. Med henblik på denne situation er der i hovedaftaler indføjet såkaldte "ikke-fortrædigelsesklausuler" som fx: "Ved arbejdsstandsningens ophør genoptages arbejdet uden unødigt ophold. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen". Bestemmelsen betyder, at ved ophøret af konflikten genindtræder den ansatte i den mødeplan/checker bestillinger og tager telefon om morgenen, som før konfliktens iværksættelse, medmindre andet er aftalt mellem Foreningen af Danske Inseminører og Viking Danmark. Medarbejderne skal evt. have tilbageleveret nøgler og arbejdsredskaber mv. Andet arbejde Konfliktramte medlemmer må ikke under konflikten påtage sig andet arbejde, der er konfliktramt. 5

6 Dette gælder, uanset om der er tale om en konflikt, der er iværksat af forbundet eller af en anden lønmodtagerorganisation. Hvis et medlem under konflikt ønsker at opsige sin stilling kan dette ske ved, at der afsendes brev til arbejdsgiveren: Forslag: Uanset indholdet i en eventuel fortrædigelsesklausul i forbindelse med afslutning af den løbende konflikt, skal jeg herved meddele, at jeg ikke ønsker at fortsætte mit ansættelsesforhold efter udgangen af måned. Hvis konflikten afsluttes inden udgangen af måned, vil jeg naturligvis genoptage arbejdet fra tidspunktet for konfliktens ophør og indtil. Jobcenter Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik siger herom: Når en faglig organisation skriftligt har sendt et jobcenter fyldestgørende oplysninger om, at en virksomhed er omfattet af strejke eller lockout, må Jobcentret ikke anvise arbejdskraft til virksomheden, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Arbejdsløse Jobcentret, som er en neutral instans, må under en lovlig konflikt ikke anvise arbejdskraft, hverken til en strejke- eller lockoutramt virksomhed. Dagpenge Ledige / syge / ledige ferierende / konfliktramte ferierende. Der kan ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til deltagere i en konflikt, men ledige modtager normalt arbejdsløshedsdagpenge uændret under konflikten, ligesom ledige, der bliver syge, er berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Ledige, der holder ferie, når konflikten bryder ud, er berettiget til uændret at holde ferie med feriedagpenge. Hvis ferien ikke er påbegyndt forud for varsling af konflikten, kan der dog ikke udbetales feriedagpenge til medlemmer, der er i arbejde i den konfliktramte virksomhed. Der skal i stedet udbetales strejke-understøttelse. Konfliktprocent Hvis mindst 65% af A-kasses eller afdelingens medlemmer i beskæftigelse er omfattet af konflikten, kan der normalt ikke udbetales hverken arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, så længe konflikten løber. Supplerende dagpenge Medlemmer, der oppebærer supplerende dagpenge i A-kassen, men som bliver konfliktramte, kan ikke få dagpenge fra A-kassen, så længe konflikten løber. Disse medlemmer skal derfor have strejkeunderstøttelse som andre medlemmer (hel dag). Der udbetales selvfølgelig ikke dagpenge (Akasse) for disse dage. Overgangsydelse For medlemmer på overgangsydelse udbetales strejkeunderstøttelse efter følgende regler: Uanset antal timer, medlemmet skulle have arbejdet, udbetales strejkeunderstøttelse for hele dagen. Overgangsydelsen udbetales som normalt men beløbet, der udbetales som strejkeunderstøttelse, skal medregnes i det beløb, som man har lov til at tjene ved siden af overgangsydelsen. Barselsorlov Medlemmer, der skal have eller har påbegyndt barselsorlov under strejken, har ikke ret til løn fra arbejdsgiveren under strejken. Der skal i stedet rettes henvendelse til kommunernes 6

7 dagpengekontor, hvorfra der udbetales barsels dagpenge under strejken i henhold til reglerne i dagpengeloven, og når strejken ophører gælder de sædvanlige overenskomst- og lovbestemmelser. Kontanthjælp Enhver person, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie, har krav på kontanthjælp efter nærmere fastsatte regler i Lov om aktiv socialpolitik. I henhold til lovens bestemmelser er det imidlertid således, at såfremt hjælpen ydes til en familie, fordi pågældende er indblandet i en kollektiv arbejdskonflikt, skal hjælpen tilbagebetales. Loven indeholder dog nogle bestemmelser om, at tilbagebetalingskravet ikke må gennemføres, hvis familien derved kommer til at mangle det nødvendige. Det er naturligvis et krav, at man skal være i trang for at få bistandshjælp og ikke må eje likvid formue, men gerne såkaldt illikvid formue, som f.eks. hus. Efterløn Uanset en A-kasse eller afdeling eventuelt er lukket for udbetaling på grund af 65%-reglen vil efterløns- / overgangsydelsesmodtagere stadig være berettiget til efterløn/overgangsydelse. Overgangen til efterløn kan dog ikke ske for et medlem, der er omfattet af en konflikt, selv om opsigelsen er sket forud for varsling af konflikten, men et sådant medlem vil være berettiget til strejkeunderstøttelse. Orlov til børnepasning Udbetalingen af denne ydelser berøres ikke af en konflikt. Ferie En strejke berøver ikke lønmodtageren retten til optjent ferie, men der optjenes ikke ferie og feriegodtgørelse under selve strejken. Såfremt tidligere optjent ferie er påbegyndt inden strejkens start, kan ferien afholdes som planlagt. Hvis strejken stadig løber ved feriens afslutning, går den pågældende i strejke. Under strejken har man ikke ret til løn under ferie. Hvis man fratræder i forbindelse med en strejke, har man ret til feriegodtgørelse ved fratræden, og afdelingen kan påtegne feriebeviset. Har arbejdsgiveren ikke afregnet feriegodtgørelse, kan man efter konfliktens afslutning rejses krav over for arbejdsgiveren om at afregne feriegodtgørelsen. Såfremt der før konfliktens påbegyndelse skulle være udbetalt feriegodtgørelse, er lønmodtageren forpligtet til at gemme feriegodtgørelsen, til ferie kan afholdes efter konfliktperioden. Ferie, der er aftalt til påbegyndelse efter strejkens start, må udsættes til efter strejkens afslutning, idet det fremgår af en højesteretsdom, at ferien må være påbegyndt forud for strejkens start som forudsætning for, at arbejdsgiveren har pligt til at betale feriegodtgørelse i en strejkeperiode. Konfliktramt arbejde Medlemmer må ikke påtage sig konfliktramt arbejde under en af forbundet iværksat strejke, men vægringen må først ske fra det tidspunkt, hvor strejken er iværksat. Overarbejde forud for strejkens start må accepteres, hvis overarbejdet kræves i sædvanligt og rimeligt omfang. Generelt gælder dog, at der ikke bør accepteres overarbejde af større omfang, der er forceret frem alene med henblik på at få udført opgaver, der ellers først skulle have været udført efter strejkens start. Efteruddannelseskurser Medlemmer der er ansat i en konfliktramt virksomhed, men som ved konfliktens start deltager i et efteruddannelseskursus og får kursusgodtgørelse, kan fortsætte kurser og vil modtage kursusgodtgørelse kursusperioden ud. Herefter går pågældende i strejke og får udbetalt 7

8 strejkeunderstøttelse. Dersom strejken begynder inden kursets start, vil der i strejkeperioden indtil kurset begynder blive udbetalt strejkeunderstøttelse. Under kurset udbetales kursusgodtgørelse. Hvis det er aftalt, at arbejdsgiveren betaler løn under kursusdeltagelsen, vil denne aftale ikke være bindende for den del af kursusperioden, der ligger efter strejkens påbegyndelse. For denne periode vil der blive udbetalt kursusgodtgørelse. Tillidsrepræsentantkurser Hvis kursistens arbejdsplads er konfliktramt, udbetales ikke tabt arbejdsfortjeneste under kursusdeltagelse, men derimod strejkeunderstøttelse, som til andre konfliktramte. I en konfliktsituation vil tillidsrepræsentanten formentlig tage hjem fra kurset, hvis ikke dette allerede er aflyst. Sikkerhedsorganisationen Valg af sikkerhedsrepræsentanter finder sted efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse. For at blive valgt er det bl.a. en forudsætning, at sikkerhedsrepræsentanten er ansat i virksomheden. Såfremt virksomheden eller enkelte afdelinger lukker, ophører det daglige sikkerhedsarbejde. Det kan dog varetages for den enkelte sikkerhedsgruppe s vedkommende af arbejdslederen. For sikkerhedsrepræsentanter, som er tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen, men endnu ikke har påbegyndt kurset ved konfliktens start, bortfalder tilmeldingen i de tilfælde hvor sikkerhedsrepræsentanten er ramt af konflikten. Hvor arbejdsmiljøuddannelsen er påbegyndt ved konfliktens start, bortfalder arbejdsgiverens forpligtigelse til at udbetale løn i kursusperioden i princippet ligeledes. Lønmodtagervalgte bestyrelsesmedlemmer Lønmodtagerrepræsentanter skal ikke deltage i bestyrelsesarbejde under strejke, idet ansættelsesforholdet i princippet er afbrudt. Ved strejkens ophør genindtræder pågældende i bestyrelsen. Samarbejdsudvalg I virksomheder med SU-udvalg, vil samarbejdsaktiviteterne i konfliktperioden blive sat i stå. Nye medlemmer medlemskab under konflikt Foreningens love indeholder ikke bestemmelser, der generelt forhindrer optagelse af uorganiserede på konfliktramte virksomheder som medlemmer. Bliver nye medlemmer omfattet af konflikten? Foreningens strejkevarsler omfatter ikke blot dem, der er medlemmer på det tidspunkt, hvor varslerne afgives, men også dem, der melder sig ind i varselsperioden eller efter, at strejken er trådt i kraft. Medlemmer, der er indmeldt i varselsperioden, vil således være omfattet af strejken ved dennes iværksættelse. Medlemmer, der indmeldes under strejken, vil være omfattet af strejken straks ved indmeldelsen. Udmeldelse af/overflytning under strejke/lockout Iht. vedtægterne for foreningen, så kan man kun udtræde af foreningen med 2 måneders varsel til den 31/8. 8

9 Strejkeunderstøttelse Der er i foreningens vedtægter ingen regler omkring strejkeunderstøttelse, men det er beskrevet, at bestyrelsen kan opkræve ekstra kontingent, hvis nødvendigt. Udbetaling af egentlig strejkeunderstøttelse, vil gøre understøttelsen skattepligtig for modtageren, men et almindeligt lån, er ikke skattepligtig, såfremt hele lånet, renter og omkostningerne herved, bliver tilbagebetalt. På samme måde, som f.eks. under konflikten på skoleområdet, hvor lærernes fagforening, tilbød strejkelån. Beslutning og bevilling heraf, træffes af foreningens bestyrelse. Løntilgodehavende Den løn, strejkende har til gode ved strejkens iværksættelse, kan først kræves udbetalt på normalt lønudbetalingstidspunkt. Ved udbetaling af løn for den lønperiode, i hvilken strejken iværksættes, beregnes A-skatten i denne løn med fuldt fradrag for lønperioden minus et antal dagfradrag, svarende til antallet af kalenderdage fra første strejkedag og lønperioden ud. Prøveansatte Konflikten omfatter også medlemmer ansat på prøve. Ved genoptagelse af arbejdet efter strejkens ophør forlænges prøvetiden med det antal dage, strejken har varet. Tilkaldevikarer Selv om en tilkaldevikar ikke er omfattet af konfliktvarslet, kan arbejdet være konfliktramt, og Viking Danmark må ikke anvende tilkaldevikarer til at udføre konfliktramt arbejde. Elever De inseminører, der ikke har afsluttet deres uddannelse med det afsluttende autorisationskursus, er ikke omfattet af en arbejdskonflikt. Elever skal fortsat være beskæftiget med arbejde henhørende under deres oplæringsområde, uanset konflikten. Hvis det bliver nødvendigt at hjemsende elever under konflikten, skal han eller hun have sin normale løn alligevel. Strejkebryder Er enhver, der - har taget arbejde under en arbejdsstandsning - har fortsat arbejdet under en arbejdsstandsning - har udmeldt sig af sin organisation for at arbejde under en arbejdsstandsning. Det er uden betydning, om arbejdsstandsningen er iværksat af forbundet eller af en anden faglig organisation. Eksklusion Medlemmer, der under strejke eller lockout optager arbejde på en konfliktramt arbejdsplads, forinden strejke eller lockout er erklæret hævet af Foreningen, bør betragtes som ekskluderet af foreningen, iht. bestemmelserne i foreningens vedtægter. Et evt. økonomisk mellemværende herved, har foreningen bemyndigelse til at inddrive, som skyldig tilgodehavende, altså en incassosag. 9

10 Sygdom I tilfælde, hvor sygdom er indtrådt, inden strejken påbegyndes, skal arbejdsgiveren betale sygeløn som sædvanlig til tidspunktet for strejkens ikrafttræden i henhold til dagpengeloven. Under strejken er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale sygeløn eller dagpenge i henhold til regler i dagpengeloven, men kommunen skal udbetale sygedagpenge, hvorfor der skal rettes henvendelse til kommunens dagpengekontor. (En forudsætning for at kommunen skal betale dagpenge er dog, at dagpengelovens 4 er opfyldt). Hvis sygdom indtræder under strejken, har kommunen ikke pligt til at betale sygedagpenge. Efter strejkens afslutning genindtræder arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygeløn i henhold til dagpengeloven, hvis der stadig er tale om sygdom på dette tidspunkt. Der skal i så tilfælde ske anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren hurtigst muligt ved konfliktens ophør. 10

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Guidelines under konflikt (FAQ)

Guidelines under konflikt (FAQ) Guidelines under konflikt (FAQ) Hvem skal ikke med i konflikt? Elever/lærlinge, som er i praktik i forbindelse med en EUD- eller en EGUuddannelse, er ikke omfattet af en konflikt. Det samme gælder KVUstuderende

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1 Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 5. marts 2013 1 Kære medlem Moderniseringstyrelsen har valgt at afsende lockoutvarsel og varsling af boykot på alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

Læs mere

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: 716.30 Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

FORORD 3 FORHANDLINGERNE 4 URAFSTEMNING 5

FORORD 3 FORHANDLINGERNE 4 URAFSTEMNING 5 Konfliktvejledning i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2007 FORORD 3 FORHANDLINGERNE 4 HVORNÅR KAN ET FORHANDLINGSRESULTAT FORELIGGE? 4 FOLKETINGSINDGREB 4 HVAD SKAL DER SKE, NÅR ET FORHANDLINGSRESULTAT/MÆGLINGSFORSLAG

Læs mere

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Fortrædigelsesklausulen...2 1.2 Udbetaling af løn mv...3 1.3 Anciennitet...4 1.4 Ferie...5 1.5 Fleksjob...5

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

KONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF

KONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF KONFLIKTKATALOG for overenskomsterne under Fødevareforbundet NNF 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvilke virksomheder og personer er omfattet af konflikten?... 4 1.1 Konflikt er begge parters redskab... 4 1.2

Læs mere

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013 De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten Beredskab 2013 Program Varsling af lockout hvem og hvornår? Konfliktens virkninger for arbejdstilrettelæggelsen? Konfliktens virkninger for den ansatte?

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 22. oktober 2014 HEB Sagsnr.: 3440.33 Vedr.: OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Hovedaftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) /2011 Side 1

Hovedaftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) /2011 Side 1 Hovedaftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet 3 5 1. Hvem er omfattet 3 Kapitel 2. Parternes formål 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Vejledning om lockout mv. Februar 2013

Vejledning om lockout mv. Februar 2013 Februar 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Hvem er omfattet af lockouten?...2 1.2 Konsekvenser for ansættelsesforholdet...3 1.3 Udbetaling af løn, pensionsbidrag mv....3 1.4 Sygefravær...4

Læs mere

KONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF

KONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF KONFLIKTKATALOG for overenskomsterne under Fødevareforbundet NNF Den 18. april 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvilke virksomheder og personer er omfattet af konflikten?... 4 1.1 Konflikt er begge parters

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

Vejledning til medlemmer i konflikt

Vejledning til medlemmer i konflikt Vejledning til medlemmer i konflikt Konflikter er ikke hverdagskost for IDA-medlemmer! Når en sådan undtagelsesvis opstår, vil der derfor uundgåeligt dukke en række spørgsmål op for medlemmerne: Hvad må

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf. Konfliktvejledning Konstruktørforeningen, marts 2012 Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indholdsfortegnelse konfliktvejledning Konfliktvejledning...

Læs mere

H O V E D A F T A L E

H O V E D A F T A L E 1 H O V E D A F T A L E Mellem Divisionsforeningen Vestagervej 17 2900 Hellerup (herefter benævnt DF) og Spillerforeningen Pilestræde 35, 2., 1112 København K. (herefter benævnt SPF) ( i det følgende benævnt

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Dansk Tandplejerforening KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FARMAKONOMFORENINGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER JORDEMODERFORENINGEN DANSKE BIOANALYTIKERE DANSK SYGEPLEJERÅD KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET DANSK

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993.

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993. 1. april 1993 Cirkulære nr. 623. eb/ai Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993../. Hermed fremsendes det af forligsmanden den 30. marts 1993 fremsatte mæglingsforslag vedrørende overenskomsterne

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor 1. Navn. Klubbens navn er:... (herefter kaldet Klubben) 2. Formål. Klubbens formål er, at fremme medlemmernes faglige, sociale og økonomiske interesser,

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

8metal. Vedr.: Konfliktvejledning Overenskomstforhandlingerne 1997

8metal. Vedr.: Konfliktvejledning Overenskomstforhandlingerne 1997 8metal Til samtlige afdelinger indenfor Dansk Metalarbejderforbund Københavnd. 25. februar 1997 Vort re'. nr.: TEJ/il (Anføres ved besvarelser) Journal nr.: Cirkulære nr. 4211997 Vedr.: Konfliktvejledning

Læs mere

Forhandlingskartellets Hovedaftale

Forhandlingskartellets Hovedaftale handlingskartellets Hovedaftale mellem KL og Dansk Musiker bund 92.71 Side 1 Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have-og Parkingeniører Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Frederiksberg Kommunalforening

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt Udgave af 14. januar 2013 Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt FORORD GL s overenskomster udløber ved udgangen af marts 2013. Opnås der ikke enighed i forbindelse med forhandlingerne, er

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: 1.

Læs mere

FOA Overenskomst Marts Lockout. på skoleområdet. - hvad må FOAs medlemmer under konflikten?

FOA Overenskomst Marts Lockout. på skoleområdet. - hvad må FOAs medlemmer under konflikten? FOA Overenskomst Marts 2013 Lockout på skoleområdet - hvad må FOAs medlemmer under konflikten? INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Hvem er omfattet af lockout?... 3 Hvornår kan lockouten træde i kraft?...

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.

Læs mere

UDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne.

UDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne. 888.20 21.04.1 Side 1 000000000000000000000000000000000000000000000000000000 000000000000000000 UDKAST Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område

Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område (Vejledningen omfatter ikke overenskomststridige strejker og tjenestemænds arbejdsnedlæggelser) Februar

Læs mere

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 BUPLs medlemmer har stemt nej til det mæglingsforlig der var sendt til afstemning. Det betyder, at pædagoger

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag Nr. 1153. 7092 29. december 1999. Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag I medfør af 84, stk. 7 og 90 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993 Hovedaftale af 20. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel med StK-kommentarer august 1993 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 HOVEDAFTALE... 6 Hovedaftalens område... 6 1. Samarbejde

Læs mere

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV.

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. Sønderjysk Landboforening, Vojens 7. marts 2016 Jacob Langvad Nielsen, advokat (L) Økonomi og virksomhedsledelse SEGES P/S OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. INDHOLD 1. Overenskomstsystemet Den danske model 2. Konfliktret

Læs mere

danske taxivognmænds arbejdsgiverforening Rosenlunds Alle 8 2720 Vanløse Tlf. 38 71 80 00 www.dta-taxi.dk Vedtægter

danske taxivognmænds arbejdsgiverforening Rosenlunds Alle 8 2720 Vanløse Tlf. 38 71 80 00 www.dta-taxi.dk Vedtægter danske taxivognmænds arbejdsgiverforening Rosenlunds Alle 8 2720 Vanløse Tlf. 38 71 80 00 www.dta-taxi.dk Vedtægter Vedtægterne er vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling d. 13. april 2012.

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve)

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) KL Forhandlingsfællesskabet 0.4.11 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 0.4.11 Side

Læs mere

Opmandskendelse i Faglig Voldgift. Fag og Arbejde (FOA) mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Opmandskendelse i Faglig Voldgift. Fag og Arbejde (FOA) mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn Opmandskendelse i Faglig Voldgift (FV 2010.0090) Fag og Arbejde (FOA) (advokat Peter Nisbeth) mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn (advokat Morten Ulrich) afsagt den 14. februar 2011 - 2 1. Sagen angår

Læs mere

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet Konflikt ABC Overenskomst 2008 1 kost& ernærings forbundet Forord Konflikt ABC'en hér sender vi til Kost & Ernæringsforbundets tillidsrepræsentanter og forbundets medlemmer på de arbejdspladser, Hovedbestyrelsen

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling. i NOV, 2014. Serie C-II. Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.)

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling. i NOV, 2014. Serie C-II. Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. i NOV, 2014 (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutis sarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.

Læs mere

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN MÆGLINGSFORSLAG fra FORLIGSMANDEN 30. juni 2010 Mæglingsforslaget indebærer fornyelse af nedenstående overenskomster for perioden 1. juni 2010-31. maj 2012: 2007 Overenskomst mellem DR og AC-organisationerne

Læs mere

93.01 O.11 37/2012 Side 1

93.01 O.11 37/2012 Side 1 Hovedaftale mellem KL og Arkitektforbundet Bibliotekarforbundet Danmarks Jurist- og Økonomforbund Dansk Kiropraktor ening DM (Dansk Magisterforening) Dansk Mejeriingeniør ening Dansk Psykolog ening Den

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Hovedaftale mellem AC-organisationerne og Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for overenskomstansatte

Hovedaftale mellem AC-organisationerne og Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for overenskomstansatte Side 1 Hovedaftale mellem AC-organisationerne og Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for overenskomstansatte akademikere Side 2 Indholdsfortegnelse Side Denne hovedaftale

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

1. Navn og hjemsted Foreningens navn er: Dansk Vask-, Kosmetik- og Husholdningsindustri. Foreningens navn forkortes VKH.

1. Navn og hjemsted Foreningens navn er: Dansk Vask-, Kosmetik- og Husholdningsindustri. Foreningens navn forkortes VKH. 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er: Dansk Vask-, Kosmetik- og Husholdningsindustri. Foreningens navn forkortes VKH. Foreningens hjemsted er København. 2. Formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

HOVEDAFTALE. ok-l l BEM/ERKNINGER: $ 1. SAMARBEJDE OG ORGANISATIONSFRIHED MAS KINMESTRENES FORENING KONSTRUKTØRFORENINGEN

HOVEDAFTALE. ok-l l BEM/ERKNINGER: $ 1. SAMARBEJDE OG ORGANISATIONSFRIHED MAS KINMESTRENES FORENING KONSTRUKTØRFORENINGEN 33.18.2 Side REGONERNES LØNNNGS- OG TAKSTNÆVN MAS KNMESTRENES FORENNG KONSTRUKTØRFORENNGEN HOVEDAFTALE mellem Regionernes LØnnings- og Takstnævn og Maskinmestrenes Forening og KonstruktØrforeni n gen.

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse Kapitel 1 Definitioner 1. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at en person uden rimelig grund opsiger eller forlader sit arbejde eller bliver

Læs mere

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Præambel Parterne er forpligtet til at fremme de bedst mulige uddannelsesvilkår for eleverne, således at praktikperioderne

Læs mere

VEDTÆGTER. for MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING

VEDTÆGTER. for MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING VEDTÆGTER for MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING 1.0 Navn, hjemsted og organisationsforhold 1.1 Foreningens navn er Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. 1.2 Foreningens hjemsted er i København. 1.3 Foreningen

Læs mere

Programmet for i dag

Programmet for i dag Programmet for i dag Velkommen Den overordnede ramme beskrevet i Hovedaftale mellem Finansministeriet og LC Konfliktvarsel er afsendt. Hvad så nu? Hvad er situationen for de ansatte, hvis konflikten bliver

Læs mere

Hold da helt ferie. - i ferieåret

Hold da helt ferie. - i ferieåret Hold da helt ferie - i ferieåret 2003 2004 Arbejdsdirektoratet September 2003 Alle lønmodtagere har ret til ferie og feriepenge Alle lønmodtagere i Danmark optjener ret til ferie og feriepenge. Hvor meget

Læs mere

www.dban.dk DIREKTØRKONTRAKT

www.dban.dk DIREKTØRKONTRAKT Dansk Business Angel Netværk info@dban.dk www.dban.dk DIREKTØRKONTRAKT Mellem 2............. (herefter benævnt Selskabet ) og er der dags dato indgået følgende............ (herefter benævnt Direktøren)

Læs mere

LC-vejledning om konflikt OK 08

LC-vejledning om konflikt OK 08 LC-vejledning om konflikt OK 08 Indhold Forord...4 Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter...5 Overenskomstforhandlinger...5 Forligsinstitutionen...6 De kollektive kampskridt... 6 Varsling af kollektive

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse)

R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse) R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse) MELLEM BILFÆRGERNES REDERIFORENING FOR MOLS-LINIEN A/S OG METAL SØFART OG DANSK EL-FORBUND For ansættelse i reparations-/vedligeholdelsesafdelingen. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 UDKAST VEDTÆGTER FOR Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] C V R

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere