Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører
|
|
- Bodil Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører De vigtigste begreber vedr. overenskomstforhandlinger Den danske model Måden forholdene på det danske arbejdsmarked reguleres på, kaldes for den danske model. Den danske model bygger på selvstyre i modsætning til forholdene i mange andre lande, hvor arbejdsmarkedet er styret af lovgivning. På det danske arbejdsmarked kan et regeringsindgreb gribe ind i en konflikt, men ellers lovgives der normalt ikke om løn eller arbejdstid. Det er organisationerne for arbejdsgivere og arbejdstagere der aftaler de fælles spilleregler. Reglerne varierer på tværs af brancher. Det danske arbejdsmarked er især baseret på aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager - overenskomster. De kollektive overenskomster har betydning for ca. 90 procent af arbejdsmarkedet. Aftalemodel Aftalerne kan inddeles i hovedaftaler, landsdækkende overenskomster, lokale overenskomster og såkaldte kutymer. Der findes både landsdækkende overenskomster, der gælder hele branchen og lokale overenskomster. De sidste dækker kun et mindre regionalt område eller en enkelt virksomhed. Endelig findes kutymer, som ikke er egentlige skriftlige aftaler, men adfærdsmønstre, som er blevet anerkendt som gældende regler på en arbejdsplads. Hovedaftalen fastlægger de grundlæggende regler for aftalesystemet og forpligter såvel hovedorganisationer som deres underorganisationer. En hovedaftale betyder, at parterne har accepteret modpartens ret til at organisere sig samt retten til at indgå aftaler på medlemmernes vegne. Fredspligten er en central del af hovedaftalen. Den forpligter parterne til ikke at strejke eller lockoute så længe en overenskomst løber. Desuden indeholder hovedaftalen bestemmelser om arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. I tilknytning til hovedaftalen er der indgået samarbejdsaftaler og udarbejdet tillidsmandsregler, som efterhånden gælder for hele det overenskomstbaserede arbejdsmarked. Kollektive overenskomster De kollektive overenskomster er hovedhjørnestenen i arbejdsmarkedets parters faglige arbejde. I overenskomsterne fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for størstedelen af de danske lønmodtagere. De overordnede rammer for samarbejdet mellem parterne er som nævnt fastlagt i hovedaftalen, mens lønmodtagernes mere konkrete vilkår aftales i overenskomsterne. 1
2 Overenskomster handler først og fremmest om løn og arbejdstid, men desuden fastlægger overenskomsten aftaler om ferie, helligdage, sygdom, barsel, arbejdsmarkedspensionsordninger, opsigelse og andet. Mægling Når der er indgået en overenskomst, er det i Hovedaftalen bestemt, at det ikke længere er tilladt at strejke. Hvis der opstår et problem på arbejdspladsen, skal det derfor løses ved mægling. Det foregår ved, at repræsentanter for arbejdstagernes fagforening eks. FTF - mødes med repræsentanter for arbejdsgivernes organisation eks. GLS-A og forsøger at nå til enighed om hvordan problemet kan løses. Lockout Når arbejdsgiverne lukker arbejdspladsen så arbejdstagerne ikke kan komme på arbejde og tjene penge kaldes det at arbejdsgiverne lockouter arbejdstagerne. Lockouter falder oftest i forbindelse med sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Strejke Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan både være lovlig, for eksempel hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan være ulovlig, hvis den finder sted, selv om arbejdspladsen er dækket af en overenskomst. Forligsinstitutionen Betingelser for mægling Forligsinstitutionen kan træde i funktion i følgende situationer: - hvis en af parterne beder Forligsinstitutionen om at træde i funktion - hvis parterne har ført forhandlinger, og disse er erklæret for afsluttede uden resultat eller - forligsmanden kan af egen drift gribe ind på et tidligere tidspunkt, hvor parternes forhandlinger endnu ikke er afsluttede - forligsmanden kan gå ind før eller efter, at arbejdsstandsning er iværksat. En fælles betingelse er, at forligsmanden tillægger stridens virkninger og omfang samfundsmæssig betydning. Parterne er forpligtet til at fremsende kopi af strejkevarsler til forligsmanden. Indkaldelse af parterne Når forligsmanden har besluttet at gå ind i sagen, er parterne forpligtet til at efterkomme indkaldelsen til møde i Forligsinstitutionen. Parterne kan lade sig repræsentere i Forligsinstitutionen af personer, der enten er ansat eller valgt til at repræsentere organisationen. Organisationerne kan således ikke lade sig repræsentere ved advokat eller lignende. Under det første møde får parterne lejlighed til enten alene eller i fællesskab at redegøre for deres opfattelse af, hvor parterne er enige, hvor der er uenigheder, og hvorpå uenigheden beror. 2
3 Tavshedspligt Regler om tavshedspligt findes i lovens 13, hvorefter der som hovedregel er tavshedspligt om indholdet af drøftelser og forhandlinger i Forligsinstitutionen. Baggrunden for bestemmelsen er bl.a., at det skal sikres, at parterne under forhandlingerne i Forligsinstitutionen kan udtale sig frit. For at kunne få et eventuelt mæglingsforslag vedtaget, tillader forligsmanden i de fleste tilfælde, at forhandlerne kan drøfte hovedlinjerne i de førte forhandlinger og eventuelle elementer i et mæglingsforslag med deres nærmeste kompetente bagland, men dette sker i alle tilfælde med en præcisering af, at tavshedspligten så også udstrækkes til disse organer. Det bemærkes, at overtrædelse af tavshedspligt kan medføre bødestraf. Endelig fastlægger forligsmanden det videre forløb med forhandlingsdatoer m.v. Der gælder den undtagelse fra tavshedspligten, at man med begge parters samtykke kan offentliggøre dele af et forlig samt evt. forligsmandens bemærkninger. Udsættelse af arbejdsstandsning Forligsmanden har kompetence til at udsætte en lovligt varslet arbejdsstandsning. Udsættelsen kan højst ske 2 gange, hver gang af en varighed på 2 uger. Første gang forligsmanden udsætter en arbejdsstandsning, kan det ske uden nogen begrundelse, jfr. 3, stk. 3. Såfremt forligsmanden ønsker at udsætte en arbejdsstandsning anden gang, kan det alene ske, såfremt han, i samråd med sine forligsmandskolleger skønner, at arbejdsstandsning vil kunne ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner eller hvor det skønnes, at arbejdsstandsningen vil få vidtrækkende samfundsmæssig betydning, jfr. 4, stk. 5. Herudover skal den vurdering lægges til grund, at endnu en udsættelse vil tjene det saglige formål at kunne medvirke til at opnå et forhandlingsresultat/mæglingsforsalg. Arbejdsstandsningen vil ved begge udsættelser tidligst kunne iværksættes på 5. dagen (ved døgnets begyndelse) efter, at forligsmanden har opgivet mæglingen eller efter udløbet af de 2 uger. Det skal nævnes, at forligsmanden i tilfælde, hvor en forhandlingsløsning er nær, har muligheden for at sætte uret i stå. Mæglingsforslag og sammenkædning Ifølge 4, stk. 3 kan forligsmanden fremsætte et mæglingsforslag, såfremt han finder det formålstjenligt. Forligsmanden kan i princippet selv bestemme, hvad mæglingsforslaget skal indeholde, og han kan inddrage resultater fra andre forhandlingsområder helt eller delvis, ligesom han helt kan vælge at undlade det. I praksis vil et mæglingsforslag som aftalt indeholde eventuelle delforlig, der allerede måtte være enighed om, idet det vil være afgørende for et mæglingsforslags udformning, at forligsmanden vurderer, at mulighederne for at få det vedtaget i parternes respektive bagland er til stede. Dette betyder i praksis, at forligsmanden ikke vil fremsætte et mæglingsforslag, med mindre parternes forhandlere på forhånd kan tiltræde det og vil anbefale det til vedtagelse. 3
4 Det fremgår af 12, stk. 1, at forligsmanden, i de af ham stillede mæglingsforslag, til en samlet løsning af en konfliktsituation, kan bestemme, at de fremsatte mæglingsforslag delvis eller fuldt ud, skal betragtes som en helhed. Dette har forligsmanden kompetence til, uanset hvorledes de faglige områder, der er inddraget i konflikten, er organiseret. Dette betyder i praksis, at forligsmanden har fri adgang til at sammenkæde mæglingsforslag delvis eller fuldt ud og uden hensyn til faglige organisationsforhold og organisationsformer. Den eneste undtagelse er, at ved en sammenkædning bestående af flere fag, vil man ikke kunne inddrage organisationer bestående af arbejdsledere. Det skal bemærkes, at forligsmanden har mulighed for at sammenkæde afstemningen om eventuelle mæglingsforslag for f.eks. hele det amtskommunale område. Praksis er, at sammenkædning ofte sker, når flere overenskomstforhold behandles i Forligsinstitutionen på samme tid. Det bemærkes, at forligsmanden i forbindelse med sin beslutning om at fremsætte et mæglingsforslag skal rådføre sig med en repræsentant for hovedorganisationen, eks. FTF. Afstemningsregler ved et mæglingsforslag I 10 findes særlige regler om, i hvilken form et eventuelt mæglingsforslag skal forelægges ved afstemning, hvorledes medlemmerne skal gøres bekendt med mæglingsforslagets indhold, hvorledes afstemning skal foregå og hvorledes, resultatet skal meddeles forligsmanden. Forligsmandens mæglingsforslag sendes til afstemning i henhold til forligsmandslovens Afstemnings regler. Disse træder i stedet for de enkelte organisationers afstemningsregler. Forkastelse af et mæglingsforslag ved urafstemning på lønmodtagerside kræver, at et flertal af de, der har stemt, har stemt imod forslaget. Hvis mindre end 40 % af de stemmeberettigede har stemt, kræves tillige, at mindst 25 % af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget. Indgår parterne selv et forlig, som ikke indgår i et mæglingsforslag, sendes forliget til afstemning efter de regler, der gælder i henhold til Foreningen af Danske Inseminørers vedtægter Relationen til formaliserede forhandlingssamarbejder Af Forligsmandslovens 3, stk. 1 fremgår, at forligsmanden indkalder de stridende parter, og at parterne selv bestemmer, hvem de vil lade sig repræsentere af i Forligsinstitutionen. Dog må det ikke være nogen uden for de respektive organisationer, hovedorganisationer eller virksomheder stående person. Loven indeholder ikke en egentlig definition af begrebet parter. I Forligsmandsloven er det alene anført, at part er en der enten er valgt til at repræsentere eller er ansat. Som eks. nævnes det, at man ikke kan møde ved advokat. Almindeligvis har forhandlingssamarbejder til formål at optræde fælles i forhandlingerne om generelle løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere tilsluttet forhandlingssamarbejdet. Således har organisationerne på overenskomstområdet normalt bemyndiget Forhandlingsfællesskabet til at forhandle og fremsætte generelle krav. Kompetencen til at forhandle specielle krav ligger normalt hos de enkelte organisationer. I det omfang de specielle krav inddrages i forhandlingerne i Forligsinstitutionen, er det væsentligt at få afklaret forhandlingskompetencen. 4
5 Praktiske svar på spørgsmål om strejke eller lockout. Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer deltager således i konflikten fra starten. Er afspadsering aftalt til påbegyndelse efter konfliktens iværksættelse, kan afspadsering ikke finde sted, så længe konflikten løber. Flextidsordninger er suspenderet under konflikten. Overskydende timer på flexsaldoen gemmes til efter konfliktens ophør. Anciennitet Der optjenes ikke anciennitet under strejken. Dette gælder i relation til såvel opsigelsesvarsel som løn. Konfliktens virkninger for den ansatte Ved varsling af konflikten bringer Foreningen af Danske Inseminører ansættelsen til ophør for de medarbejdere, der er omfattet af konflikten. Det er fastslået i arbejdsretlig praksis, at en lovligt varslet konflikt afbryder ansættelsesforholdet for de medarbejdere, der er omfattet af konfliktvarslet. Det betyder, at medarbejderen under konflikten ikke betragtes som ansat hos Viking Danmark. Konfliktvarslet træder i stedet for den ansattes egen opsigelse af ansættelsen. Medarbejdere har herefter ikke ret til at være på arbejdspladsen og skal efter begæring aflevere nøgler, udstyr, PC er og mobiltelefoner, som tilhører Viking Danmark. Der skal i den forbindelse tages stilling til en række ansættelsesretlige forhold. I det følgende vil i alfabetisk rækkefølge blive redegjort for en række af disse. Arbejdsstandsningens begyndelsestidspunkt Medarbejderne fratræder deres ansættelse kl. 0.00, den dag konfliktvarslet træder i kraft Efter konflikten Den lovligt varslede konflikt ophører, når parterne opnår enighed om et forlig, eller Mæglingsforslag bliver vedtaget. Ingen fortrædigelse dvs. genansættelse Et væsentligt element efter konflikten er at genoprette normale forhold på arbejdspladsen efter afslutningen på arbejdsstandsningen. Med henblik på denne situation er der i hovedaftaler indføjet såkaldte "ikke-fortrædigelsesklausuler" som fx: "Ved arbejdsstandsningens ophør genoptages arbejdet uden unødigt ophold. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen". Bestemmelsen betyder, at ved ophøret af konflikten genindtræder den ansatte i den mødeplan/checker bestillinger og tager telefon om morgenen, som før konfliktens iværksættelse, medmindre andet er aftalt mellem Foreningen af Danske Inseminører og Viking Danmark. Medarbejderne skal evt. have tilbageleveret nøgler og arbejdsredskaber mv. Andet arbejde Konfliktramte medlemmer må ikke under konflikten påtage sig andet arbejde, der er konfliktramt. 5
6 Dette gælder, uanset om der er tale om en konflikt, der er iværksat af forbundet eller af en anden lønmodtagerorganisation. Hvis et medlem under konflikt ønsker at opsige sin stilling kan dette ske ved, at der afsendes brev til arbejdsgiveren: Forslag: Uanset indholdet i en eventuel fortrædigelsesklausul i forbindelse med afslutning af den løbende konflikt, skal jeg herved meddele, at jeg ikke ønsker at fortsætte mit ansættelsesforhold efter udgangen af måned. Hvis konflikten afsluttes inden udgangen af måned, vil jeg naturligvis genoptage arbejdet fra tidspunktet for konfliktens ophør og indtil. Jobcenter Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik siger herom: Når en faglig organisation skriftligt har sendt et jobcenter fyldestgørende oplysninger om, at en virksomhed er omfattet af strejke eller lockout, må Jobcentret ikke anvise arbejdskraft til virksomheden, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Arbejdsløse Jobcentret, som er en neutral instans, må under en lovlig konflikt ikke anvise arbejdskraft, hverken til en strejke- eller lockoutramt virksomhed. Dagpenge Ledige / syge / ledige ferierende / konfliktramte ferierende. Der kan ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til deltagere i en konflikt, men ledige modtager normalt arbejdsløshedsdagpenge uændret under konflikten, ligesom ledige, der bliver syge, er berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Ledige, der holder ferie, når konflikten bryder ud, er berettiget til uændret at holde ferie med feriedagpenge. Hvis ferien ikke er påbegyndt forud for varsling af konflikten, kan der dog ikke udbetales feriedagpenge til medlemmer, der er i arbejde i den konfliktramte virksomhed. Der skal i stedet udbetales strejke-understøttelse. Konfliktprocent Hvis mindst 65% af A-kasses eller afdelingens medlemmer i beskæftigelse er omfattet af konflikten, kan der normalt ikke udbetales hverken arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, så længe konflikten løber. Supplerende dagpenge Medlemmer, der oppebærer supplerende dagpenge i A-kassen, men som bliver konfliktramte, kan ikke få dagpenge fra A-kassen, så længe konflikten løber. Disse medlemmer skal derfor have strejkeunderstøttelse som andre medlemmer (hel dag). Der udbetales selvfølgelig ikke dagpenge (Akasse) for disse dage. Overgangsydelse For medlemmer på overgangsydelse udbetales strejkeunderstøttelse efter følgende regler: Uanset antal timer, medlemmet skulle have arbejdet, udbetales strejkeunderstøttelse for hele dagen. Overgangsydelsen udbetales som normalt men beløbet, der udbetales som strejkeunderstøttelse, skal medregnes i det beløb, som man har lov til at tjene ved siden af overgangsydelsen. Barselsorlov Medlemmer, der skal have eller har påbegyndt barselsorlov under strejken, har ikke ret til løn fra arbejdsgiveren under strejken. Der skal i stedet rettes henvendelse til kommunernes 6
7 dagpengekontor, hvorfra der udbetales barsels dagpenge under strejken i henhold til reglerne i dagpengeloven, og når strejken ophører gælder de sædvanlige overenskomst- og lovbestemmelser. Kontanthjælp Enhver person, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie, har krav på kontanthjælp efter nærmere fastsatte regler i Lov om aktiv socialpolitik. I henhold til lovens bestemmelser er det imidlertid således, at såfremt hjælpen ydes til en familie, fordi pågældende er indblandet i en kollektiv arbejdskonflikt, skal hjælpen tilbagebetales. Loven indeholder dog nogle bestemmelser om, at tilbagebetalingskravet ikke må gennemføres, hvis familien derved kommer til at mangle det nødvendige. Det er naturligvis et krav, at man skal være i trang for at få bistandshjælp og ikke må eje likvid formue, men gerne såkaldt illikvid formue, som f.eks. hus. Efterløn Uanset en A-kasse eller afdeling eventuelt er lukket for udbetaling på grund af 65%-reglen vil efterløns- / overgangsydelsesmodtagere stadig være berettiget til efterløn/overgangsydelse. Overgangen til efterløn kan dog ikke ske for et medlem, der er omfattet af en konflikt, selv om opsigelsen er sket forud for varsling af konflikten, men et sådant medlem vil være berettiget til strejkeunderstøttelse. Orlov til børnepasning Udbetalingen af denne ydelser berøres ikke af en konflikt. Ferie En strejke berøver ikke lønmodtageren retten til optjent ferie, men der optjenes ikke ferie og feriegodtgørelse under selve strejken. Såfremt tidligere optjent ferie er påbegyndt inden strejkens start, kan ferien afholdes som planlagt. Hvis strejken stadig løber ved feriens afslutning, går den pågældende i strejke. Under strejken har man ikke ret til løn under ferie. Hvis man fratræder i forbindelse med en strejke, har man ret til feriegodtgørelse ved fratræden, og afdelingen kan påtegne feriebeviset. Har arbejdsgiveren ikke afregnet feriegodtgørelse, kan man efter konfliktens afslutning rejses krav over for arbejdsgiveren om at afregne feriegodtgørelsen. Såfremt der før konfliktens påbegyndelse skulle være udbetalt feriegodtgørelse, er lønmodtageren forpligtet til at gemme feriegodtgørelsen, til ferie kan afholdes efter konfliktperioden. Ferie, der er aftalt til påbegyndelse efter strejkens start, må udsættes til efter strejkens afslutning, idet det fremgår af en højesteretsdom, at ferien må være påbegyndt forud for strejkens start som forudsætning for, at arbejdsgiveren har pligt til at betale feriegodtgørelse i en strejkeperiode. Konfliktramt arbejde Medlemmer må ikke påtage sig konfliktramt arbejde under en af forbundet iværksat strejke, men vægringen må først ske fra det tidspunkt, hvor strejken er iværksat. Overarbejde forud for strejkens start må accepteres, hvis overarbejdet kræves i sædvanligt og rimeligt omfang. Generelt gælder dog, at der ikke bør accepteres overarbejde af større omfang, der er forceret frem alene med henblik på at få udført opgaver, der ellers først skulle have været udført efter strejkens start. Efteruddannelseskurser Medlemmer der er ansat i en konfliktramt virksomhed, men som ved konfliktens start deltager i et efteruddannelseskursus og får kursusgodtgørelse, kan fortsætte kurser og vil modtage kursusgodtgørelse kursusperioden ud. Herefter går pågældende i strejke og får udbetalt 7
8 strejkeunderstøttelse. Dersom strejken begynder inden kursets start, vil der i strejkeperioden indtil kurset begynder blive udbetalt strejkeunderstøttelse. Under kurset udbetales kursusgodtgørelse. Hvis det er aftalt, at arbejdsgiveren betaler løn under kursusdeltagelsen, vil denne aftale ikke være bindende for den del af kursusperioden, der ligger efter strejkens påbegyndelse. For denne periode vil der blive udbetalt kursusgodtgørelse. Tillidsrepræsentantkurser Hvis kursistens arbejdsplads er konfliktramt, udbetales ikke tabt arbejdsfortjeneste under kursusdeltagelse, men derimod strejkeunderstøttelse, som til andre konfliktramte. I en konfliktsituation vil tillidsrepræsentanten formentlig tage hjem fra kurset, hvis ikke dette allerede er aflyst. Sikkerhedsorganisationen Valg af sikkerhedsrepræsentanter finder sted efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse. For at blive valgt er det bl.a. en forudsætning, at sikkerhedsrepræsentanten er ansat i virksomheden. Såfremt virksomheden eller enkelte afdelinger lukker, ophører det daglige sikkerhedsarbejde. Det kan dog varetages for den enkelte sikkerhedsgruppe s vedkommende af arbejdslederen. For sikkerhedsrepræsentanter, som er tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen, men endnu ikke har påbegyndt kurset ved konfliktens start, bortfalder tilmeldingen i de tilfælde hvor sikkerhedsrepræsentanten er ramt af konflikten. Hvor arbejdsmiljøuddannelsen er påbegyndt ved konfliktens start, bortfalder arbejdsgiverens forpligtigelse til at udbetale løn i kursusperioden i princippet ligeledes. Lønmodtagervalgte bestyrelsesmedlemmer Lønmodtagerrepræsentanter skal ikke deltage i bestyrelsesarbejde under strejke, idet ansættelsesforholdet i princippet er afbrudt. Ved strejkens ophør genindtræder pågældende i bestyrelsen. Samarbejdsudvalg I virksomheder med SU-udvalg, vil samarbejdsaktiviteterne i konfliktperioden blive sat i stå. Nye medlemmer medlemskab under konflikt Foreningens love indeholder ikke bestemmelser, der generelt forhindrer optagelse af uorganiserede på konfliktramte virksomheder som medlemmer. Bliver nye medlemmer omfattet af konflikten? Foreningens strejkevarsler omfatter ikke blot dem, der er medlemmer på det tidspunkt, hvor varslerne afgives, men også dem, der melder sig ind i varselsperioden eller efter, at strejken er trådt i kraft. Medlemmer, der er indmeldt i varselsperioden, vil således være omfattet af strejken ved dennes iværksættelse. Medlemmer, der indmeldes under strejken, vil være omfattet af strejken straks ved indmeldelsen. Udmeldelse af/overflytning under strejke/lockout Iht. vedtægterne for foreningen, så kan man kun udtræde af foreningen med 2 måneders varsel til den 31/8. 8
9 Strejkeunderstøttelse Der er i foreningens vedtægter ingen regler omkring strejkeunderstøttelse, men det er beskrevet, at bestyrelsen kan opkræve ekstra kontingent, hvis nødvendigt. Udbetaling af egentlig strejkeunderstøttelse, vil gøre understøttelsen skattepligtig for modtageren, men et almindeligt lån, er ikke skattepligtig, såfremt hele lånet, renter og omkostningerne herved, bliver tilbagebetalt. På samme måde, som f.eks. under konflikten på skoleområdet, hvor lærernes fagforening, tilbød strejkelån. Beslutning og bevilling heraf, træffes af foreningens bestyrelse. Løntilgodehavende Den løn, strejkende har til gode ved strejkens iværksættelse, kan først kræves udbetalt på normalt lønudbetalingstidspunkt. Ved udbetaling af løn for den lønperiode, i hvilken strejken iværksættes, beregnes A-skatten i denne løn med fuldt fradrag for lønperioden minus et antal dagfradrag, svarende til antallet af kalenderdage fra første strejkedag og lønperioden ud. Prøveansatte Konflikten omfatter også medlemmer ansat på prøve. Ved genoptagelse af arbejdet efter strejkens ophør forlænges prøvetiden med det antal dage, strejken har varet. Tilkaldevikarer Selv om en tilkaldevikar ikke er omfattet af konfliktvarslet, kan arbejdet være konfliktramt, og Viking Danmark må ikke anvende tilkaldevikarer til at udføre konfliktramt arbejde. Elever De inseminører, der ikke har afsluttet deres uddannelse med det afsluttende autorisationskursus, er ikke omfattet af en arbejdskonflikt. Elever skal fortsat være beskæftiget med arbejde henhørende under deres oplæringsområde, uanset konflikten. Hvis det bliver nødvendigt at hjemsende elever under konflikten, skal han eller hun have sin normale løn alligevel. Strejkebryder Er enhver, der - har taget arbejde under en arbejdsstandsning - har fortsat arbejdet under en arbejdsstandsning - har udmeldt sig af sin organisation for at arbejde under en arbejdsstandsning. Det er uden betydning, om arbejdsstandsningen er iværksat af forbundet eller af en anden faglig organisation. Eksklusion Medlemmer, der under strejke eller lockout optager arbejde på en konfliktramt arbejdsplads, forinden strejke eller lockout er erklæret hævet af Foreningen, bør betragtes som ekskluderet af foreningen, iht. bestemmelserne i foreningens vedtægter. Et evt. økonomisk mellemværende herved, har foreningen bemyndigelse til at inddrive, som skyldig tilgodehavende, altså en incassosag. 9
10 Sygdom I tilfælde, hvor sygdom er indtrådt, inden strejken påbegyndes, skal arbejdsgiveren betale sygeløn som sædvanlig til tidspunktet for strejkens ikrafttræden i henhold til dagpengeloven. Under strejken er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale sygeløn eller dagpenge i henhold til regler i dagpengeloven, men kommunen skal udbetale sygedagpenge, hvorfor der skal rettes henvendelse til kommunens dagpengekontor. (En forudsætning for at kommunen skal betale dagpenge er dog, at dagpengelovens 4 er opfyldt). Hvis sygdom indtræder under strejken, har kommunen ikke pligt til at betale sygedagpenge. Efter strejkens afslutning genindtræder arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygeløn i henhold til dagpengeloven, hvis der stadig er tale om sygdom på dette tidspunkt. Der skal i så tilfælde ske anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren hurtigst muligt ved konfliktens ophør. 10
Praktiske svar på spørgsmål om strejken
Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten
Læs mereKonfliktguide - hvad betyder det i praksis?
Konfliktguide - hvad betyder det i praksis? I dette notat finder du svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt. Hvis du har spørgsmål så kontakt GKF, din FTR eller
Læs mereKonfliktguide - hvad betyder det i praksis?
Konfliktguide - hvad betyder det i praksis? I denne guide finder du svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt og lockout. Hvis du har spørgsmål så kontakt GKF,
Læs mereGuidelines under konflikt (FAQ)
Guidelines under konflikt (FAQ) Hvem skal ikke med i konflikt? Elever/lærlinge, som er i praktik i forbindelse med en EUD- eller en EGUuddannelse, er ikke omfattet af en konflikt. Det samme gælder KVUstuderende
Læs mereGENERELT OM KONFLIKT
KONFLIKTVEJLEDNING 2018 1 GENERELT OM KONFLIKT GENERELT OM KONFLIKTTYPER Overenskomstmæssige (lovlige) konflikter opstår i forbindelse med en overenskomstfornyelse. Det er i hovedaftalerne mellem forbundet
Læs mereKonfliktvejledning omkring personalets forhold i forbindelse med strejken/lockouten i de selvejende institutioner
Konfliktvejledning omkring personalets forhold i forbindelse med strejken/lockouten i de selvejende institutioner Vejledningen er udarbejdet med henblik på afklaring af de mest almindelige spørgsmål, som
Læs mereOK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?
OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning
Læs mereHOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:
Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne
Læs mereAnciennitet Der optjenes ikke anciennitet under strejken. Dette gælder i relation til såvel opsigelsesvarsel som løn.
Praktiske spørgsmål og svar om strejke og lockout Her er en lang række spørgsmål og svar om strejke og lockout (emnerne er i alfabetisk rækkefølge). Har du flere spørgsmål, kan du altid tage fat i din
Læs mereSkal jeg strejke, hvis konflikten kommer?
Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer? Kære 3F medlem Når fagforbundene forhandler om fornyelse af overenskomster med arbejdsgiverforeningerne, kan det ende med, at medlemmerne skal i strejke. Forhandlingerne
Læs mereSkal jeg strejke, hvis konflikten kommer?
Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer? SKAL JEG STREJKE, HVIS KONFLIKTEN KOMMER? Kære 3F medlem Når fagforbundene forhandler om fornyelse af overenskomster med arbejdsgiverforeningerne, kan det ende
Læs mereOK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis
KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,
Læs mereeijilli Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen)
eijilli PERSONALESTYRELSEN FINANSMINISTERIET Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen) 2011 Cirkulære
Læs mereSekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere
Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet
Læs mereStrejke og blokade er arbejdstagerorganisationernes kampmidler. Arbejdsgiverne bruger lockout og boykot som deres kampmidler.
Akademikernes konfliktvejledning 2018 - uddrag Nedenfor får du et uddrag af AC s konfliktvejledning 2018. Vejledningen beskriver grundigt reglerne omkring konflikt, retsvirkninger af konflikt og reglerne
Læs mereStK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for
STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende
Læs mereKonflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1
Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 5. marts 2013 1 Kære medlem Moderniseringstyrelsen har valgt at afsende lockoutvarsel og varsling af boykot på alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
Læs mereOK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis
KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: 716.30 Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,
Læs mere5.1. Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION
1994 Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til hovedaftalens
Læs mereFORORD 3 FORHANDLINGERNE 4 URAFSTEMNING 5
Konfliktvejledning i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2007 FORORD 3 FORHANDLINGERNE 4 HVORNÅR KAN ET FORHANDLINGSRESULTAT FORELIGGE? 4 FOLKETINGSINDGREB 4 HVAD SKAL DER SKE, NÅR ET FORHANDLINGSRESULTAT/MÆGLINGSFORSLAG
Læs mereDe generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013
De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten Beredskab 2013 Program Varsling af lockout hvem og hvornår? Konfliktens virkninger for arbejdstilrettelæggelsen? Konfliktens virkninger for den ansatte?
Læs mereVejledning om ophør af lockout mv. April 2013
Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Fortrædigelsesklausulen...2 1.2 Udbetaling af løn mv...3 1.3 Anciennitet...4 1.4 Ferie...5 1.5 Fleksjob...5
Læs mereKONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF
KONFLIKTKATALOG for overenskomsterne under Fødevareforbundet NNF 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvilke virksomheder og personer er omfattet af konflikten?... 4 1.1 Konflikt er begge parters redskab... 4 1.2
Læs mereHovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne
Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og
Læs mereH O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:
Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Læs mereØkonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie
Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en
Læs mereHovedaftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) /2011 Side 1
Hovedaftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet 3 5 1. Hvem er omfattet 3 Kapitel 2. Parternes formål 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed
Læs mere94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening
Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...
Læs mereOK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis
Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 22. oktober 2014 HEB Sagsnr.: 3440.33 Vedr.: OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse
Læs mereSamtlige fagforeninger på det offentlige område varslet strejker til ikrafttræden 4. april (10-15 %)
Storkonflikt Den 23. februar brød forhandlingerne sammen Samtlige fagforeninger på det offentlige område varslet strejker til ikrafttræden 4. april (10-15 %) Omfattende lockout-varsel fra de offentlige
Læs mereSide 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk
Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem
Læs mereSide 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL
Læs mereKonsekvenser af konfliktvarslet
Konsekvenser af konfliktvarslet Hvad er en strejke og lockout? Tidscenarie Hvem er omfattet? Betydningen for Ansættelsesforholdet Løn mv. Arbejdstid Ferie, afspadsering, feriedage Planlagt efteruddannelse
Læs mereSide 1 H O V E D A F T A L E. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:
H O V E D A F T A L E 32.12.2 Side 1 Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: 1) a) Amtsrådsforeningen. b) De amter og amtskommunale institutioner, der er omfattet af en kollektiv overenskomst
Læs mereI afsnit 2 beskrives de verserende forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked og herefter behandles de generelle regler i de følgende afsnit.
Orientering 16. marts 2018 Vikarers retsstilling ved konflikt på brugervirksomheden Indhold 1. Baggrund... 1 2. De offentlige overenskomstforhandlinger 2018... 1 3. Generelt... 2 4. Forskellige typer konflikt...
Læs mereVedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet
18-0173.32 Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Indholdsfortegnelse Vedtægter for Forhandlingsfællesskabet... 3 1 Formål og opgaver... 3 2 Medlemmer... 3 3 Forhandlingsret...
Læs mereVejledning til medlemmer i konflikt
Vejledning til medlemmer i konflikt Konflikter er ikke hverdagskost for IDA-medlemmer! Når en sådan undtagelsesvis opstår, vil der derfor uundgåeligt dukke en række spørgsmål op for medlemmerne: Hvad må
Læs mereVejledning om lockout mv. Februar 2013
Februar 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Hvem er omfattet af lockouten?...2 1.2 Konsekvenser for ansættelsesforholdet...3 1.3 Udbetaling af løn, pensionsbidrag mv....3 1.4 Sygefravær...4
Læs mereKONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF
KONFLIKTKATALOG for overenskomsterne under Fødevareforbundet NNF Den 18. april 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvilke virksomheder og personer er omfattet af konflikten?... 4 1.1 Konflikt er begge parters
Læs mereOK-18 konflikt, hvad betyder det i praksis
Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 24. november 2017 LD/NK Sagsnr.: 16-0068.14 Vedr.: OK-18 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i
Læs mereAFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.
Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen
Læs mereHOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne
HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne
Læs mereCirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Foreningen Det Kgl. Operakor
Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Foreningen Det Kgl. Operakor 1995 INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til hovedaftalens enkelte bestemmelser...1 Til 2. Ledelsesretten...1
Læs mereOK 18 det offentlige område Konflikt, hvad betyder det i praksis Af Torben Vangsgaard, 28. februar 2018
OK 18 det offentlige område Konflikt, hvad betyder det i praksis Af Torben Vangsgaard, 28. februar 2018 Side 1 af 17 Indhold FØRSTE DEL... 4 INDLEDNING... 4 FORLIGSINSTITUTIONEN... 4 DE KOLLEKTIVE KAMPSKRIDT...
Læs mereOK-08 Hvis konflikten kommer
F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger
Læs mereInformationsmøde om evt. kommende konflikt
Informationsmøde om evt. kommende konflikt OK 2018: Din nye overenskomst Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen, og Forligsinstitutionen mægler nu mellem parterne. FOA har varslet strejke med start
Læs mereHovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende
Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1
Læs mereH O V E D A F T A L E
1 H O V E D A F T A L E Mellem Divisionsforeningen Vestagervej 17 2900 Hellerup (herefter benævnt DF) og Spillerforeningen Pilestræde 35, 2., 1112 København K. (herefter benævnt SPF) ( i det følgende benævnt
Læs mereKonfliktvejledning. For DOKS-medlemmer. Som er i konflikt. Som er overenskomstansatte, men ikke i konflikt. Som er tjenestemænd
Konfliktvejledning For DOKS-medlemmer Som er i konflikt Som er overenskomstansatte, men ikke i konflikt Som er tjenestemænd Indledning Denne mini-vejledning har til formål at beskrive de regler som gælder
Læs mereNotat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt
Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår
Læs mereKonfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.
Konfliktvejledning Konstruktørforeningen, marts 2012 Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indholdsfortegnelse konfliktvejledning Konfliktvejledning...
Læs mereKOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD
KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets
Læs mereaf 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.
Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,
Læs mereLov om ændring af lov om orlov
14. april 1994. N r.260. Lov om ændring af lov om orlov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Læs mereOrientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter
Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 16. april 2018 J. Nr. 18/04778 CKA / JWAE Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår
Læs mereOK18 Hvis konflikten kommer
FORBUND OK18 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indhold FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Afstemningsregler 10 OK18 12 Tidsplan OK18 14 Hvis konflikten kommer?
Læs mere92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening
Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Dansk Tandplejerforening KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen
Læs meredig til at hjælpe dine kolleger, hvad enten de skal strejke, er blevet lockoutet, eller blot vil vide mere.
OK18 NÅR KONFLIKTEN KOMMER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER Som tillidsrepræsentant er du en vigtig del af og har en særlig rolle, når overenskomsten forhandles. Her får du den vigtigste information, så vi kan
Læs mere32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FARMAKONOMFORENINGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER JORDEMODERFORENINGEN DANSKE BIOANALYTIKERE DANSK SYGEPLEJERÅD KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET DANSK
Læs mereVedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993.
1. april 1993 Cirkulære nr. 623. eb/ai Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993../. Hermed fremsendes det af forligsmanden den 30. marts 1993 fremsatte mæglingsforslag vedrørende overenskomsterne
Læs mereSvar på konkrete spørgsmål, der kan opstå under konflikt Afspadsering Anciennitet Andet arbejde / bibeskæftigelse
Svar på konkrete spørgsmål, der kan opstå under konflikt... 3 1. Afspadsering... 3 2. Anciennitet... 3 3. Andet arbejde / bibeskæftigelse... 3 4. ATP og arbejdsmarkedsbidrag... 4 5. Barns sygdom... 4 6.
Læs mereEt nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n
Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode
Læs mereOrientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter
25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og
Læs mereKonflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 7.marts
Konflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 7.marts 2018 1 Kære medlem Det er Radiograf Rådets klare mål, at vi vil søge at undgå en konflikt og blive enige ved forhandlingsbordet ved OK18. Men
Læs mereVEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)
Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter
Læs mereKONFLIKTVEJLEDNING I FORBINDELSE MED OVERENSKOMSTFORNYELSEN 2018
KONFLIKTVEJLEDNING I FORBINDELSE MED OVERENSKOMSTFORNYELSEN 2018 JF/SGG Februar 2018 FORORD... 1 FORHANDLINGERNE... 2 HVORNÅR KAN ET FORHANDLINGSRESULTAT FORELIGGE... 2 FOLKETINGSINDGREB... 2 HVAD SKAL
Læs mereLønmodtagernes retsstilling i forbindelse med de afledte virkninger af en konflikt på det offentlige arbejdsmarked,
0 Notat Lønmodtagernes retsstilling i forbindelse med de afledte virkninger af en konflikt på det offentlige arbejdsmarked, hvor lønmodtageren ikke har mulighed for at opfylde sin arbejdsforpligtelse.
Læs mereHovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel
Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes
Læs mereBekendtgørelse om ferie
Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner
Læs mereDreist Advokater CVR: 17 00 32 75
Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.
Læs mereKonflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt
KONFLIKT ABC Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt Layout: Dansk Sygeplejeråd 17-112 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse
Læs mereAFTALE OM UDSTATIONERING
Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM
Læs mereBekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn
Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
Læs mereGODE RÅD OM... ferie SIDE 1
GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag
Læs mereHovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991
Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,
Læs mereArbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser
Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke
Læs mereVedtægter for akademikerklubber i den private sektor
Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor 1. Navn. Klubbens navn er:... (herefter kaldet Klubben) 2. Formål. Klubbens formål er, at fremme medlemmernes faglige, sociale og økonomiske interesser,
Læs mereSpørgsmål og svar om arbejdsfordeling
Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.
Læs mereVejledning om afstemning om Forligsinstitutionens mæglingsforslag
KTO Sekretariatet 21. marts 2002 J.nr.: 7.01.05-01 Til: Vedr.: KTO s medlemsorganisationer Vejledning om afstemning om Forligsinstitutionens mæglingsforslag Forligsinstitutionen har den 21. marts 2002
Læs mereMinivejledning om rettigheder og pligter for medarbejderne under en eventuel konflikt
Niels Jørgen Andersen 22. marts 2018 Minivejledning om rettigheder og pligter for medarbejderne under en eventuel konflikt Konfliktens start Besættelse af ledige stillinger Hvem omfatter det Hvem er undtaget
Læs mere[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser
[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten
Læs mereNALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.
Læs mereMinihåndbog om overenskomstforhandlinger
Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,
Læs mereDe udfordringer tjenestemænd skal være opmærksom på i forbindelse med konflikt, gennemgås i afsnittet om Tjenestemænd og Konfliktramt arbejde.
Senest opdateret 15. marts 2018 Side 1 af 22 Konfliktvejledning Her i foråret 2018 skal DS have fornyet overenskomsterne på det kommunale, regionale og statslige område med virkning fra 1. april 2018.
Læs mereKonflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt
KONFLIKT ABC Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt Layout: Dansk Sygeplejeråd 17-112 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse
Læs mereVejledning om overenskomstmæssige konflikter mv Afgivelse af konfliktvarsler Hvem er omfattet af konflikten?...
Vejledning om overenskomstmæssige konflikter mv. Indhold Vejledning om overenskomstmæssige konflikter mv. 3 1.1 Afgivelse af konfliktvarsler... 3 1.2 Hvem er omfattet af konflikten?... 3 1.3 Konsekvenser
Læs mereSamarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)
Læs mereKonflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 16.april
Konflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 16.april 2018 1 Kære medlem Det er Dansk Sygeplejeråds klare mål, at vi vil søge at undgå en konflikt og blive enige ved forhandlingsbordet ved OK18.
Læs mereFOA Overenskomst Marts Lockout. på skoleområdet. - hvad må FOAs medlemmer under konflikten?
FOA Overenskomst Marts 2013 Lockout på skoleområdet - hvad må FOAs medlemmer under konflikten? INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Hvem er omfattet af lockout?... 3 Hvornår kan lockouten træde i kraft?...
Læs mereDer sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.
Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere
Læs mereArbejdsgiver havde skriftligt bedt om en tro og love erklæring, men havde ikke modtaget en sådan, hvorfor der var bortfald af g-dagskravet
KEN nr 10094 af 10/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 10. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j. nr. 5400063-08 Senere ændringer
Læs mereMellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)
ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens
Læs mereH O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere
Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: 1.
Læs mereNyansat - og hvad så? september 2014
Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,
Læs mere8metal. Vedr.: Konfliktvejledning Overenskomstforhandlingerne 1997
8metal Til samtlige afdelinger indenfor Dansk Metalarbejderforbund Københavnd. 25. februar 1997 Vort re'. nr.: TEJ/il (Anføres ved besvarelser) Journal nr.: Cirkulære nr. 4211997 Vedr.: Konfliktvejledning
Læs mereUDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne.
888.20 21.04.1 Side 1 000000000000000000000000000000000000000000000000000000 000000000000000000 UDKAST Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i
Læs mereVejledning om barsel og ferie
Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til
Læs mereKonflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt
Udgave af 14. januar 2013 Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt FORORD GL s overenskomster udløber ved udgangen af marts 2013. Opnås der ikke enighed i forbindelse med forhandlingerne, er
Læs mereBESTEMMELSE OM OVERENSKOMSTMÆSSIGE KONFLIKTER I FORSVARSMINISTERIETS KONCERN
BESTEMMELSE OM OVERENSKOMSTMÆSSIGE KONFLIKTER I FORSVARSMINISTERIETS KONCERN INDHOLD 1. FORMÅL...2 2. KOLLEKTIVE KAMPSKRIDT...2 3. PERSONAFGRÆNSNING...2 3.1 Hvem er omfattet af konflikten...2 3.2 Undtagne
Læs mereFAQ Ferielov. A. Overgangsordningens betydning for afholdelse af ferie, når du er i løbende ansættelsesforhold
FAQ Ferielov 1. Overgangen til den nye ferielov A. Overgangsordningens betydning for afholdelse af ferie, når du er i løbende ansættelsesforhold 1.1 Kommer der nogen ændringer i ferieåret 2019 2020? Den
Læs mere