Fordomme om forstaden

Transkript

1 Nyviden S y d d a n s k U n i v e r s i t e t Marts 2012 nr. 2 Fordomme om forstaden Side 14 Læs også : Barnløse danskere vil have spanske æg Små skridt giver succes Iværksætterens mange faldgrupper Jagten på triggerpunkterne

2 REKTORS NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 HJØRNE Nye behov = ny forskning Samfundet udvikler sig, nye behov opstår og dermed også nye forskningsområder. Det er det ret nye forskningsfelt Velfærdsteknologi et rigtig godt eksempel på. Det er nemlig opstået ved, at vi får relativt flere ældre, som i dag ofte bor langt fra familien og som derfor er afhængige af hjælpen fra det offentlige. Vi bliver også færre til at hjælpe flere. Forskningen i velfærdsteknologi går ud på at finde nye måder at gøre tingene på i pleje- og Bag projektet står også Region Syddanmark, flere universiteter og en hel række større og mindre virksomheder blandt andre en af verdens største producenter af professionelle rengøringsmaskiner. Alle disse partnere har tilsammen skudt knap 120 millioner i projektet, som altså sammen med forskningsbevillingerne får et samlet budget på næsten 190 millioner kroner. På Syddansk Universitet arbejder tekniske og sundhedsvidenskabelige forskere hospitalssektoren og derved give ældre og patienter en højere livskvalitet blandt andet ved, at de kan klare sig selv bedre i hjemmet. Det kan for eksempel være ved Forskningen i Velfærdsteknologi er opstået ved, at vi får relativ flere ældre, som i dag ofte fra seks forskellige institutter sammen i projektet, der også har deltagelse af to amerikanske universiteter, der er kendt for henholdsvis robotteknologi og avanceret hjælp af robotstøvsugere eller genoptræning med en robot, som gør, at man kan området velfærdsteknologi er relativt nyt, databehandling. For selv om forsknings- bor mangt fra familien, og som genoptræne sig selv i eget hjem i stedet derfor er afhængige af hjælpen vil det i høj grad komme til at gøre brug for at være indlagt. af mere kendte metoder inden for blandt fra det offentlige. At være patient i eget hjem er netop andet robotteknologi, automatisering og emnet for og navnet på en stor satsning inden for velfærdsteknologi, som Syddansk Universitet skal stå i spidsen for. Projektet ved navn Patient@home modtog for få måneder siden støtte fra Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation i form af en forskningsbevilling på 70 millioner kroner; en af de største bevillinger i SDU s historie. I projektet skal man kigge nærmere på plejesektoren, og hvordan man kan optimere software teknologi. De mange parter giver et rigtig godt grundlag for, at projektet for alvor kan rykke noget. Og det store budget taler et tydeligt sprog om, at ikke kun Danmark men også mange andre lande i dag har et samfund, hvor der er behov for de nye løsninger, som forskning i velfærdsteknologi kan resultere i. Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk behandlingsforløb og skabe en sammenhæng mellem behandling, overvågning, pleje og genoptræning. 2 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 2 Marts 2012 NYVIDEN Indhold Barnløse danskere vil have spanske æg side 4 Små skridt giver succes side 6 Iværksætterens mange faldgrupper side 10 Fordomme under forandring side 14 Jagten på triggerpunkterne side 18 Forskning i dansk professionel fodbold Hvordan er mindre klubber i stand til at klare sig økonomisk mod de store? I Silkeborg har de valgt en anden forretningsfilosofi side 6 Gravid med donoræg Danske babyer er made in Spain side 4 Iværksættere på glatis De mangler vejledning side 10 Nakkesmerter Bedre diagnose på vej side 18 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf , bda@sdu.dk, Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , biho@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , mav@sdu.dk Forsidefoto: Scanpix. Tryk: Rosendahls. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 3, 2012: 13. mar. kl. 12. Udkommer: 30. mar ISSN

4 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 Barnløse danskere vil have spanske æg Danske kvinder påvirkes af ferieminder, når de vælger fertilitetsklinik i udlandet til en ægdonation Donoræg fra spanske kvinder er i høj kurs blandt danske par, der normalt ingen ventetid på spanske donoræg. Dertil kommer, at de har brug for hjælp til en kunstig befrugtning. Til gengæld er æg spanske klinikker er gode til at markedsføre sig. fra Rusland og Tjekkiet mindre populære. En ægdonation er en stor og dyr beslutning. Det koster hurtigt SDU-lektor Charlotte Kroløkke fra Institut for Litteratur, Kultur og op til Euro (ca kr.) for et enkelt forsøg. Derfor skal Medier forsker i begrebet fertilitetsrejser og i de overvejelser, som det også helst resultere i en graviditet. Og de spanske klinikker ufrugtbare danskere gør sig, inden de vælger en fertilitetsklinik i har formået at profilere sig som internationale, professionelle og udlandet. Og hun konkluderer, at det som regel ikke er prisen, der med en høj succesrate modsat andre europæiske klinikker, der afgør valg af klinik og donors nationalitet men derimod de danske pars følel- sværere ved at virke overbevisende, ikke er så gode til markedsføring og som har fortæller ser, ferieminder og fordomme. Mange barnløse vælger ud fra de erfaringer og forestillinger, de har om donorlandet. Gode ferieminder er med til at skabe en relation, og her er Spanien jo et yndet feriemål. Mange danskere opfatter spanierne som gæstfrie og festlige og de spanske kvinder De spanske kvinders æg tillægges positive egenskaber. Det er glade og udadvendte æg. Charlotte Kroløkke, lektor Charlotte Kroløkke, der i forskningsprojektet KinTra følger danske par, der forsøger at blive forældre via donor æg. Mange barnløse bekymrer sig over, hvorvidt æggene på klinikker i Tjekkiet og Rusland er friske, og om nedfrysningen og optøningen af æggene er foregået på en ordentligt måde, siger Charlotte Kroløkke. som feminine og moderlige. Derfor tillægges de spanske kvinders æg en række positive egenskaber. Det er glade og udadvendte En sød spansk dame æg modsat for eksempel russiske eller tjekkiske kvinders æg, som Dertil kommer også spekulationer om, hvorvidt for eksempel russiske eller tjekkiske kvinder har været presset til at give deres æg mange opfatter som indadvendte og kolde, forklarer Charlotte Kroløkke. væk på grund af økonomiske problemer. For ifølge SDU-forskeren er det ikke den tilblivelseshistorie, som danskere har lyst til at give God markedsføring videre til deres kommende barn. Spanien har andre fordele. De danske fertilitetsklinikker anbefaler tit de spanske, som de ofte har et samarbejde med, og der er donor giver sine æg væk? Mange af de par, jeg har talt med, Donors bevæggrunde betyder meget. Er det af nød eller lyst, at vil 4

5 gerne kunne fortælle deres børn, at mor fik æg af en sød spansk dame, der gerne ville hjælpe mor frem for af en fattig kvinde, der solgte sine æg af nød, siger Charlotte Kroløkke. Nødvendige byggeklodser Hvor mange danske par, der bliver insemineret med donoræg på en klinik i udlandet, vides ikke med sikkerhed, da det er op til de enkelte private klinikker at registrere antallet. Men Charlotte Kroløkke formoder, at der er en fertilitetstrafik på mellem 300 og 500 danske par hvert år. Et tal, der er i stigning. Der er flere og flere danskere, der har svært ved at få børn, og da der samtidig er mangel på danske ægdonorer, kan vi forvente endnu flere fertilitetsrejser til udlandet i fremtiden og nok også en del flere graviditeter med for eksempel indiske rugemødre. Det medfører selvfølgelig en masse bioetiske og juridiske problemstillinger, som vi som samfund bliver nødt til at forholde os til. Ligesom vi også må tage stilling til, hvordan vi definerer slægtskab og statsborgerskab i fremtiden, siger Charlotte Kroløkke. Hun kan dog foreløbig konkludere, at hvad angår slægtskabsfølelsen til det lille barn, der kommer ud af ægdonationen, er der ingen problemer hos de danske par. De danske kvinder, der er blevet gravide i Spanien, gør så at sige æggene til deres egne. Selvom de her donorbørn jo genetisk set er spansk-danske, sker der det under graviditeten, at arvemassen rent mentalt træder i baggrunden. Donoræggene gøres til nogle nødvendige byggeklodser, som nedtones, mens selve graviditeten og fødslens fremhæves. Og når barnet så kommer, så er det dansk. Dog med et lille tvist af noget ekstra temperamentsfuldt eller noget eksotisk, siger Charlotte Kroløkke. Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk fakta Charlotte Kroløkke Lektor Charlotte Kroløkke, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, er projektleder for forskningsprojektet (Trans) Formations of Kinship: Travelling in Search of Relatedness også kaldet KinTra. Målet er at forske i, hvordan vi definerer slægtskab i en verden, hvor det bliver mere og mere almindeligt at krydse grænser for at blive forældre via sæddonorer, ægdonation eller rugemødre. KinTra fik i september 6,5 mio. kr. af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og løber frem til august Øvrige projektdeltagere fra SDU er Karen Hvidtfeldt Madsen, Tine Tjørnhøj-Thomsen og Nathalie Soelmark. Derudover medvirker forskere fra Århus og Aalborg Universitet. I Danmark kan kvinder over 40 år ikke få ægdonation. Det kan de til gengæld i Spanien, Island, Grækenland, Tjekkiet og Rusland. Spanien er det mest populære donorland herefter kommer Tjekkiet. 5

6 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 Scanpix.dk 6

7 nr. 2 Marts 2012 NYVIDEN Små skridt giver succes Hvordan kan en mindre fodboldklub som Silkeborg IF i årevis klare sig mod de store? Ansvarlighed. Tålmodighed. Stor respekt for tilfældigheder. En anderledes rolle til træneren. Og så en speciel alliance med sponsorerne, som det tager år at opbygge. Sådan lyder nogle af forklaringerne på Silkeborgs succes, hvis man spørger Lars Bo Hansen fra Syddansk Universitet. På papiret har Silkeborg slet ikke samme økonomiske potentiale som eksempelvis AaB, OB, AGF og FCK. Alligevel har klubben med undtagelse af tre sæsoner befundet sig i landets bedste række igennem de seneste tyve år. I samme periode har klubben endda vundet en guld-, en sølv- og to bronzemedaljer. Hvis man ser på Silkeborgs geografiske placering og måler på, hvor store vækstmuligheder klubben har i forhold til fans, talenter og sponsorer, præsterer klubben over, hvad man kan forvente, siger Lars Bo Hansen. Han er ansat på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet. Her forsker en gruppe sportsøkonomer i den kommercielle side af sporten. Lars Bo Hansen er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling, hvor han ser på, hvorfor nogle mindre fodboldklubber er i stand til at klare sig i dansk professionel fodbold. Som casestudie analyserer han blandt andet Silkeborg. Det har betydet interviews med direktør Kent Madsen, træner Troels Bech samt den øvrige del af den sportslige og administrative top. Og med en række tidligere ledere. De mange timer i klubben fra højlandet har givet SDU-forskeren flere eksempler på, at Silkeborg agerer anderledes end mange af deres konkurrenter. Et af dem er på direktionsgangen, hvor ledelsen handler ud fra bevidstheden om, at fodbold også er fyldt med tilfældigheder. Skal være plads til nedrykning Et enkelt skud på stolpen kan afgøre, om sæsonen bliver en succes eller ej. Derfor har Silkeborg en strategi om, at man skal kunne tåle at rykke ned, uden at der skal holdes brandudsalg fra spillertruppen. Og skulle klubben ligge i bunden af Superligaen inden de sidste kampe, vil man ikke satse mange millioner på at leje forstærkninger, sådan som AaB eksempelvis gjorde i sidste sæson, siger Lars Bo Hansen. Ifølge ham er denne politik blandt andet en konsekvens af, at Silkeborg var ved at gå konkurs i 2001, og det har man lært af. I Silkeborg sætter man ikke alt på et bræt, for man kan ikke forvente samme økonomiske redningspakker fra lokalområdet som konkurrenterne i København, Aalborg, Århus og Odense. Til gengæld er det lykkedes at skabe en sjælden forståelse for, at Silkeborg ikke kan tage så store skridt som rivalerne. Klubben har endnu ikke et topmoderne stadion, og den køber heller ikke de dyreste spillere. Det accepterer tilhængerne, og det er ret unikt, fortæller Lars Bo Hansen. > 7

8 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 Silkeborgif.com < Nogle klubber undervurderer den tid, som det tager at opbygge erfaring og samhørighed med sine sponsorer og fans, siger Lars Bo Hansen. Andre vælger bevidst et andet forretningskoncept og er indstillet på, at det kan koste ekstra at nå sine mål. Eksempelvis blev FC Vestsjælland dannet i 2008 med den tidligere AGF-mæcen, Kurt Andersen, som hovedaktionær. Ifølge målsæt- En særlig selvopfattelse ningen skal FC Vestsjælland senest være i Superligaen i 2013, og Ansvarlighed er altså et kodeord, der går igen. Og den værdi falder i god tråd med to af de største sponsorer, Jyske Bank og Lars I Silkeborg er man kommet ud af 2011 med omkring fire millioner ejerkredsen har allerede skudt ekstra millioner i projektet. Larsen, der selv brander sig på snusfornuft. kroner i overskud, og det skyldes blandt andet det ejendomskompleks, som klubben ejer i midtbyen. Her kan Der er skabt en selvopfattelse hos de lokale sponsorer om, at de er en del af man leje sig ind med sin forretning, og det noget særligt. At Silkeborg konkurrerer er der netop mange af sponsorerne, der gør. på andre præmisser, og at klubben derfor sætter en ære i at udvise forsigtighed, påpeger Lars Bo Hansen. Han understreger, at det tager mange år at opbygge sådan et forhold til sine sponsorer. Og ifølge ham er det et andet sted, hvor Silkeborg stikker afgørende ud i forhold til konkurrenterne. fakta Lars Bo Hansen Lars Bo Hansen, MBA, forsker i strategisk ledelse og forretningsmodeller inden for sporten. Han er en del af en ny forskningsgruppe på SDU, som har titlen Sport, Business, Politics and Mass Media. Gruppen hører under Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi og forsker i sport ud fra ledelsesmæssige, organisatoriske og virksomhedsmæssige indgange. I øjeblikket fokuserer enheden blandt andet på sportsskandaler, sponsorater, sportsnyheder i medierne samt i danske fodboldklubber. Silkeborg bruger træneren som stjernen i klubben. Lars Bo Hansen, forsker Træneren er stjernen Tankegangen om, at det kræver tålmodighed at opnå succes, gælder også, når der skal købes spillere. Her er det ikke etablerede navne, men et stærkt kollektiv, der kendetegner truppen. Derimod har klubben tradition for at gå efter stjerner, når trænerposten skal besættes. Eksempelvis har Sepp Piontek og Bo Johansson, som begge har stået i spidsen for det danske landshold, sat kegler op på Silkeborgs træningsbaner. Det samme har ekslandsholdsspillerne Preben Elkjær og Morten Bruun, mens holdets nuværende træner, Troels Bech, bliver regnet som kandidat, når landsholdet på et tidspunkt skal have ny træner. Silkeborg bruger træneren som stjernen i klubben. Samtidig er det også udtryk for, at man godt ved, at når man ikke kan købe de bedste spillere, må man i stedet forsøge at tilbyde den bedste træning, konstaterer Lars Bo Hansen. Inden han er færdig med sin ph.d.-afhandling, skal han også lave et casestudie på Viborg. Efterfølgende håber han på et tidspunkt på at få mulighed for at forske i de regionale forskelle, der er i provinsen i forhold til professionel fodbold. Jeg vil gerne undersøge, hvorfor jyske hold klarer sig bedre end tilsvarende sjællandske, fortæller SDU-forskeren, der i mange år har interesseret sig for strategi og organisation. Og som måske af samme årsag er stormester i skak. Lars Bo Hansens forskningsprojekt er det andet store ph.d.-projekt om fodbold. I forvejen arbejder Rasmus K. Storm, også SDU, med projektet Kommercielle sportsklubber følelser eller forretning? Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk 8

9 Join Danske GraDuate Launch your career as a graduate, and get your own assignments within your field of expertise. Along with your daily work, you participate in a development programme with the Group s other graduates. This provides you with a unique network and the best possible start to your career. We are looking for graduates in areas such as IT development, business development, operations, finance, procurement, HR and communications. Regardless of what you have studied, you must be among the best when it comes to applying your theoretical knowledge to deliver value-adding solutions. You begin 3 September. Read more and apply at

10 10 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2

11 nr. 2 Marts 2012 NYVIDEN Med de nuværende bøger og vejledninger kan man være ilde stedt som nybagt iværksætter, mener forsker. Iværksætterens mange faldgruber Størstedelen af dem, der forsøger at starte en virksomhed, går konkurs, fordi forberedelserne er for dårlige En god strategi for hvordan ens virksomhed skal vokse sig stor og rentabel er den største forudsætning for succes i erhvervslivet, men langt de fleste forretningsplaner er fyldt med trivielle begynderfejl. Påstanden kommer fra Hans Eibe Sørensen, lektor og ph.d. fra Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet. Han har i flere år beskæftiget sig intensivt med forretningsudvikling. Han kombinerer teoretisk viden og forskning med egne erfaringer gennem de seneste 10 år, hvor han både har startet egen biotech-virksomhed og har siddet i flere bestyrelser. I dag er der alt for mange, der opmuntrer folk til at starte egen virksomhed ud fra den filosofi, at jo flere der forsøger, jo flere vil overleve. Det kan måske være godt nok set fra samfundets side, men set fra iværksætterens synspunkt kan det være katastrofalt. Størstedelen af dem fejler og kan risikere at blive forgældet resten af livet. Målet er ikke at starte en virksomhed, men at lave en rentabel virksomhed, siger han. Virkelighedsfjerne bøger Betingelserne for at skabe en forretningssucces er svære, for der er som regel ikke hjælp at hente i litteraturen, mener han: Hvis folk ukritisk gør, som der står i bøgerne, er de næsten dømt til at gå konkurs, for mange bøger er enten så abstrakte eller så specifikke, at de i praksis kan være vildledende. Andre tager tilsyneladende udgangspunkt i, at der er ubegrænsede ressourcer og tid til rådighed, siger Hans Eibe Sørensen. Og det bliver ikke meget bedre, hvis man i stedet tyer til de konsulenter, der skal hjælpe iværksætterne i gang: Det er nærmest beskæftigelsesterapi for folk, der hellere vil hjælpe andre med at innovere end at løbe en risiko selv, og langt hovedparten af omkostningerne går til administration, siger Hans Eibe Sørensen. Han er især skeptisk over for de specialister og teoretikere, som ikke har nok indsigt i, hvordan tingene fungerer i det 11

12 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 praktiske erhvervsliv. Dem var han selv en af, da han i 2001 som nyuddannet cand.merc. ville starte en virksomhed sammen med to venner, der havde opfundet et avanceret værktøj til at analysere DNA. Han følte selv, at han havde tilegnet sig en masse ste er, at iværksætteren venter alt for længe med at kontakte de potentielle købere af sit produkt for at høre, om de overhovedet er interesserede. Hvis man vil låne penge i en bank eller have investorer til at sætte penge i ens firma, teoretisk viden, men stod uden egentligt begreb om, hvordan han kunne bringe det i anvendelse. Derfor har han sat sig for at skrive den bog jeg ikke selv fik læst, før jeg startede virksomhed, fordi den ikke fandtes, som han udtrykker det. I dag er der alt for mange, der opmuntrer folk til at starte egen virksomhed. Hans Eibe Sørensen, lektor skal man først og fremmest overbevise dem om, at produktet kan sælges. Ofte er der for meget fokus på teknologien, når iværksættere udarbejder forretningsplaner og for lidt på kunden. I Danmark er salgs- og marketingsfolkene ofte de sidste, vi ansætter. Men de burde være blandt de første, påpeger Hans Eibe Sørensen. Faldgruber og gode råd Hans Eibe Sørensen har gennem sin forskning og undervisning noteret sig en række klassiske begynderfejl. En af de væsentlig- En anden typisk fejl i forretningsplanen er, at der er for meget fokus på, hvad man vil gøre om et år og ikke, hvad man har tænkt sig at gøre på mandag. En tredje udpræget fejl er, at man tror, at man skal komme op med noget helt nyt, både hvad angår selve forretningsplanen og TAG DIN KANDIDATGRAD I produktet. Det skaber usikkerhed hos potentielle investorer, hvis KINA man præsenterer dem for noget, som afviger for meget fra normen. Man skal hellere give dem noget velkendt tilsat 10 procent unikt. For at overbevise både leverandører, investorer og banker om, NYE, UNIKKE UDDANNELSER I: Innovation Management Public Management & Social at firmaet eksisterer om et år, skal man dokumentere, at man har rådført sig med forretningsfolk, der har erfaring med den type produkter. Og man skal udarbejde sin forretningsplan i flere forskellige udgaver, hvor formidlingen tager højde for, at der er forskel på, hvordan man bør kommunikere med forskellige slags Development mennesker. Men ens for alle gode forretningsplaner er, at de er Water & Environment korte, præcise, ikke for tekniske, ser professionelle ud både i form Neuroscience & Neuroimaging NYSGERRIG? Se mere på sinodanishcenter.dk og indhold og vigtigst: De gør rede for, hvordan produktet skaber værdi for den kunde, som skal købe det. Hans Eibe Sørensens bog har titlen Business Development: a market oriented perspective og udkommer den 3. marts på det internationale forlag Wiley. ANSØGNINGSFRIST 1. APRIL Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk 12

13 sagt & skrevet nr. 2 Marts 2012 NYVIDEN Skandale om irakiske fangetal Sagen kommer meget belejligt. Det er præcis sådan en sag, ministeren (Forsvarsminister Hækkerup, red.) har brug for for at få den kontroversielle sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet til at glide ned. Jens Ringsmose, lektor på Center for War Studies, til Information Liv i udkantsdanmark Åbning for boligsalg til fritidsbrug til udlændinge vil være et af de mest effektive enkelttiltag til at få gang i boligmarkedet på Langeland og i andre yderområder og dermed stimulere den lokale økonomi. Niels Christian Nielsen, post.doc. på Center for Landdistriktsforskning, til Politiken Virksomheder og studerende parres De mindre og mellemstore virksomheder overser ofte de muligheder, der ligger i innovationssamarbejde med studerende. Dermed går virksomhederne glip af de studerendes evner til at tænke innovativt. Torben Bager, professor og direktør for Idea Entrepreneurship Centre, til Børsen Kosttilskud hitter Der er flere grunde til, at det er så udbredt. For det første er vi i en periode med sundhedsfokusering. Sundhed er blevet en ultimativ værdi, en ubetinget god ting. For det andet har vi en forestilling om, at vores sundhed især handler om, hvad vi spiser. Hvis vi har det skidt, spekulerer vi på, hvad vi har spist. Hvis vi er trætte, tænker vi over, hvad vi har glemt at spise. For det tredje er kroppen blevet vores tempel for sundheden. Søren Askegaard, professor på Institut for Marketing & Management til Jyllands-Posten Danske soldater tog muligvis langt flere irakiske fanger, end Forsvarskommandoen har meldt ud. En sag, der kommer belejligt for Forsvarsministeren, mener SDU-lektor Jens Ringsmose. Foto: Polfoto. Færre byrådsmedlemmer Mange byrødder synes, at de arbejder for meget og har svært ved at kombinere arbejde med familie- og fritidsliv. Samtidig føler de sig presset til at lave en symbolsk markering som at skære ned på antallet af byrådsmedlemmer, fordi der skal spares på andre områder. Men vi burde måske være gået den anden vej og have udvidet byrådene, i lyset af at der kommet flere opgaver. Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab, til Politiken Fælles strafferet i EU Faren ved overnational strafferet er, at små lande kan få trukket afgørelser ned over hovedet, som ikke harmonerer med deres nationale strafferet. Thomas Elholm, professor på Juridisk Institut, til Arbejderen H.C. Andersen populær i Kina Kineserne læser ham ikke som børneforfatter. For dem er det livsvisdom. Ja, en kinesisk forsker sagde ligefrem til mig, at H.C. Andersen kunne være en vej til at genopdage Konfutse, som modsat Andersen faldt i unåde under Kulturrevolutionen. Johannes Nørregaard Frandsen, professor og institutleder på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Berlingske Nedarvet overtro Måske er hjernen i nogle tilfælde indstillet på at opfatte ting som overnaturlige. Det ligger i vores naturlige beredskab. Vi må hellere passe på, når vi går forbi en skraldebøtte i mørket. Det kunne være en forbryder. Derfor indstiller vi os på det. Så er vi forberedt, hvis det rent faktisk er tilfældet. Tim Jensen, lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, til Berlingske Velfærdsstaten til debat Nu taler vi ikke længere om enkelte reformer på udvalgte, afgrænsede områder, men om det samlede velfærdssystem, der er kastet op i luften. Sporene fra Sydeuropa skræmmer, og der breder sig en fornemmelse af, at det nok også er nødvendigt med ændringer her. Jon Kvist, professor på Center for Velfærdsstatsforskning, til Kristeligt Dagblad Veto mod Syrien-resolution Når magtbalancen for alvor begynder at skifte over mod den syriske opposition, vil russernes interesser følge med over mod oppositionen. Rusland vil kun støtte Assad (Syriens præsident, red.), så længe han ser ud til at blive siddende. Peter Seeberg, lektor på Center for Mellemøststudier, til Berlingske 13

14 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 Fordomme under forandring Danskerne har stærke følelser for parcelhuset. Enten hader vi det, eller også elsker vi det. Men der er en opblødning på vej Få boligformer er så udskældte som parcelhuset. De store villakvarterer fra 70 erne er nærmest blevet symboler på Hr. og Fru middelklasse-danmark, og ord som konforme, kedelige, materialistiske, åndsforladte står i kø, når kritikere spidder parcelhusforstaden. Men måske er der oprejsning på vej. Kulturforsker Mette Mechlenborg fra Syddansk Universitet har i sin ph.d.-afhandling Rundt om webergrillen kikket nærmere på parcelhusforstaden, som for år siden definitivt ændrede danskernes boligideal og leveform. I dag bor mere end 2,5 millioner danskere i 1,1 millioner parcelhuse. Det har ofte undret mig, at danskerne nærer så stærke følelser for parcelhuset. Det omtales aldrig neutralt; enten elsker vi det, eller også afskyr vi det, siger Mette Mechlenborg. Men der er en opblødning af de skarpt optrukne fronter på vej. For samtidig med, at der er et generationsskifte i gang ude i de store parcelhuskvarterer fra 1970 erne, bliver parcelhuset stadig 14

15 nr. 2 Marts 2012 NYVIDEN Er parcelhuset et symbol på middelklassens selvtilstrækkelighed og materialisme eller idealet om det gode og harmoniske kernefamilieliv? De to klicheer har levet side om side i mange år. Fotos: Polfoto. mere synlig i kunst, litteratur, film og tv. Og det afføder andre tolkninger af de myter og fordomme, som omkranser parcelhusforstaden. Et ikke-sted Helt tilbage til Holger Drachmann omkring år 1900 har der været en opfattelse af forstaden som et kulturelt forarmet sted, og arkitekter og kultureliten har nærmest betragtet forstaden som et ikke-sted. Derfor har parcelhusforstaden fyldt meget lidt i litteratur og kunst. I modsætning til byen og landet. Byen er stærkt repræsenteret, for den udgør selv ideen om det moderne liv, og landet er forbundet med det romantiske, med naturen, hvor man kan mærke sig selv som menneske. Stedet midt imellem forstaden har hidtil ikke fået samme opmærksomhed, siger Mette Mechlenborg. Men interessen for parcelhuset og forstaden har været voksende i de seneste år, og det skyldes ikke mindst, at der er kommet en generation af kunstnere, som selv er vokset op i parcelhuse. De kender til hudløshed fordommene om forstaden, både den positive kliché, hvor parcelhuset ses som idealet for det gode og harmoniske kernefamilieliv, og den negative, hvor huset betragtes som symbol på middelklassens selvtilstrækkelighed og materialisme. Der er f.eks. en tendens til, at man går bag om klicheerne og leger med dem for at nuancere det polariserede billede, som præger vores opfattelse af parcelhusforstaden, siger Mette Mechlenborg. Den ironiske distance TV-serien Lærkevej er et godt eksempel. Den tager udgangspunkt i en af de mest indgroede fordomme om livet i parcelhus- 15

16 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 Mette Mechlenborg: Manden er måske i højere grad fanget i et spil, hvor han gerne vil parcelhuset, men samtidig hader sig selv for at ville det. Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen. forstaden: nemlig at det tager sig så pænt ud udadtil, men indenfor krakelerer facaden. Serien spiller på sin bevidsthed om fordom- indrette det hjem, som hun gerne vil have. Ifølge fordommene er som kvindens domæne. I parcelhuset kan hun arrangere sit liv og mene og udbasunerer dem, så alle kan grine med på, at kvinderne hun direktøren, og den, der fører det store ord i samtalekøkkenet, bestemmer det hele, at mændene er mens manden nærmest føler sig som et stykke slatne, og at alt ligner hinanden m.m. møbel, der blot følger med. Med sin ironiske tilgang tager Lærkevej den negative klang ud af fordommene, siger Mette Mechlenborg. Den ironiske distance oplever hun også hos den generation, som er på vej ind i parcelhuslivet. For de nye parcelhusbeboere er bevidste om alle de myter om kulturel forarmelse, der knytter sig til deres fremtidige bopæl. Når man flytter ud i parcelhusforstaden, flytter fordommene med, og det kan da for mange føles lidt akavet at fortælle, at man bor i et parcelhus. De undskylder sig ofte med, at det er for børnenes skyld, men de leger også Når man flytter ud i parcelhusforstaden, flytter fordommene med, og det kan da for mange føles lidt akavet at fortælle, at man bor i et parcelhus. De undskylder sig ofte med, at det er for børnenes skyld. Mette Mechlenborg, kulturforsker Men han har også et stort hjembehov og vil lige så gerne som hende udleve sin drøm om eget hus. Han er måske i højere grad fanget i et spil, hvor han gerne vil parcelhuset, men samtidig hader sig selv for at ville det, siger Mette Mechlenborg. Ejerskab og velfærd Drømmen om at have sit eget stykke jord med et hus, hvor man kan trække sig tilbage fra det pulveriserende byliv og dyrke familien, er ikke kun et dansk fænomen, men i Danmark er drømmen realiseret som ingen andre steder, og Mette Mechlenborg peger på, at parcelhuset er tæt knyttet til den danske velfærd. selv med på myten om det klassiske gode liv med en trampolin på Hvis vi kikker på, hvilke kulturelle værdier det er vigtigt at værne om for at bevare vores velfærdsmodel, kommer vi ikke uden græsplænen og Webergrill på terassen, siger Mette Mechlenborg. om parcelhuset. Men det rummer også store udfordringer, at ejerskabet til egen bolig er så vigtig for vores opfattelse af det gode Herre i eget hus Man skal nemlig ikke tage fejl af, at deres allerstørste drivkraft liv, siger Mette Mechlenborg. er at blive herre i eget hus, Undersøgelser viser, at to ud af tre Hvad med dem, der ikke er i stand til at udleve drømmen? Hvad danskere foretrækker egen hus med have frem for nogen anden er velfærd for dem? Der er ikke kun tale om økonomiske og sociale skel, men også om et kulturelt skel mellem dem, der passer sig boligform, tilføjer hun. At kunne gå rundt på græsset på sin egen matrikel er en drøm, selv i middelklassens parcelhuse og dem, der ikke gør det. som mænd og kvinder deler, selv om parcelhuset oftest fremstilles Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk 16

17 Efteruddannelse S y d d a n S k U n i v e r S i t e t vi udfordrer din viden Efteruddannelse på universitetet udfordrer din praksis, så du opdager nye vinkler på det, som du måske opfattede som selvfølgeligheder. Hos os kan du få øje på skæve vinkler, lære nye begreber og få dit verdensbillede udfordret. Tilmeld dig på Kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse Campusvej 55, 5230 Odense M, tlf efteruddannelse@sdu.dk $ informationsmøde Tirsdag d. 20. marts kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Program Uddannelsesmesse Uddannelsespræsentationer Speakers Corner F o r S k n i n g S b a S e r e t e F t e r U d d a n n e l S e

18 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 Jagten på triggerpunkterne Hovedpine og nakkesmerter er blandt konsekvenserne af triggerpunkter. Forskere er gået til kamp mod de ømme steder på skuldre og nakke Halvdelen af danskere mellem 30 og 60 år har følsomme og sårbare punkter i og omkring nakken, og følgerne er ofte alvorlige: Svimmelhed, nakkestivhed, tandpine, spændingshovedpine og sågar tinnitus er blandt de ubehagelige konsekvenser af de såkaldte triggerpunkter. Hidtil har der ikke været forsket i, hvordan man bedst behandler dem, men gennem de seneste seks år har de to lektorer fra Syddansk Universitet, Cornelius Myburgh og Anders Holsgaard Larsen, beskæftiget sig indgående med folkelidelsen. Samarbejdet mellem den sydafrikanske kiropraktor og den danske idrætsforsker 18

19 nr. 2 Marts 2012 NYVIDEN Et nyudviklet apparat kan hjælpe behandlerne til at stille en bedre diagnose ved nakkesmerter. Foto: Polfoto. har ikke alene ført til et stærkt venskab, men også gjort dem klogere på, hvordan man diagnosticerer triggerpunkter. Man kan sagtens have et ømt triggerpunkt, uden at man registrerer det, og de forskrifter, som behandlerne hidtil har haft til at finde ud af, om et triggerpunkt skal behandles eller ej, har ikke været præcise nok, fastslår Anders Holsgaard Larsen. Hvis du som behandler trykker hårdt eller hurtigt, kan du få alle til at føle en ømhed, uanset om du reelt har et triggerpunkt, uddyber Cornelius Myburgh. Nyt apparat opfundet Hidtil har der ikke eksisteret et apparat, som på en objektiv måde kunne lære behandlerne at lægge det rigtige tryk. Derfor har det været umuligt at udvikle retningslinjer, som er videnskabeligt underbyggede. For at løse det problem besluttede de to muskelmekanikere, som de kalder sig, at de ville udvikle et værktøj, der kan træne behandlerne i at bruge det rigtige tryk. Det var en tidskrævende proces, men resultatet har vist sig at være det værd, mener de. Apparatet er kort fortalt en vandflaske som skal gøre det ud for en muskel udstyret med en tryksensor. Behandlerne får oplyst med hvilket tryk, de skal presse på flasken, og via en computer får de straks en tilbagemelding på, hvordan de klarer sig. Efter få minutters træning er de i stand til at udføre det korrekt også på en patient. Apparatet er det eneste af sin art, og det kan anvendes både på uddannelsesinstitutioner og på klinikker for fysioterapi og kiropraktik. Derfor er der lige nu en kommerciel virksomhed, som gerne vil udvikle det videre med henblik på salg. Men spørgsmålet er, om det kan gøres rentabelt, fordi målgruppen er forholdsvis lille, siger Anders Holsgaard Larsen. Selv om apparatet på få minutter kan sætte behandlerne i stand til at følge en bestemt standard og dermed forbedre deres muligheder for at stille en rigtig diagnose, er det ikke en snuptagsløsning. De to forskeres undersøgelser viser nemlig også, at behandlerne hurtigt glemmer, hvad de har lært. Vi fulgte to erfarne og to uerfarne kiropraktorer gennem fire måneder, videofilmede dem og gav dem løbende kritik. I starten var de erfarne meget dygtige til at diagnosticere, men efter lidt tid faldt de tilbage til gamle vaner og til deres egen personlige stil. De uerfarne var meget dårlige til at diagnosticere i starten, og det varede tre måneder, før de var lige så 19

20 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 gode som de erfarne. Det er også ny viden, at tiden er så vigtig en år, men er først på det seneste begyndt at brede sig blandt danske faktor, siger Cornelius Myburgh. kiropraktorer. Metoden må ikke forveksles med akupunktur, selv om nålene er identiske. Her er ikke tale om Effektive nåle østlig filosofi og medianer, men om nåle, Da kiropraktorerne var blevet dygtige til der virker alene dér, hvor de stikkes ind. at diagnosticere og gøre det på samme måde hver gang, gik forskerne i gang med at undersøge, om nåle er en effektiv måde til at fjerne smerter fra triggerpunkter. Metoden har været almindelig i Cornelius Myburghs hjemland gennem de seneste 15 fakta Hvis du som behandler trykker hårdt eller hurtigt, kan du få alle til at føle en ømhed. Cornelius Myburgh, lektor Forsøg på 80 kvinder viste, at deres smerter i løbet af 48 timer gik ned fra fem til tre på en smerteskala, der går op til 10. Det er fantastisk, at man hurtigt kan fjerne en del af smerten med nåle, men det er ikke nødvendigvis de underliggende årsager til problemet, man fjerner. Med den forskning vi har udført, er det nu muligt at undersøge på et langt bedre grundlag, om behandling med nåle er bedre end traditionel kiropraktorbehandling, siger Cornelius Triggerpunkterne Myburgh. Et triggerpunkt er et meget følsomt område i en I Danmark behandles triggerpunkter normalt med massage, muskel. ultralyd, udstrækning og i få tilfælde med nåle. Hvad der er mest Når man trykker let på muskelen, føles triggerpunktet effektivt kan de to forskere ikke sige på nuværende tidspunkt, som et hårdt punkt. men de er overbevist om, at de har bidraget til, at man inden En myose er nært beslægtet med et triggerpunkt. længe kan finde ud af det. Myoser kan ikke behandles med nåle, men det kan Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk triggerpunkter. Triggerpunkter opstår ofte som følge af ensidigt arbejde, hvor musklen i længere tid arbejder i en forkortet tilstand. Kvinder er hårdere ramt end mænd. 65 procent af alle kvinder i alderen 30 til 60 år har triggerpunkter, mens det gælder 35 procent af mændene. Problemet stiger med alderen. Man kan formentlig selv gøre noget for at forebygge og behandle sine triggerpunkter: Strække musklen, styrketræne, holde pauser og strække ud. Forskningsprojektet er støttet af Kiropraktorfonden, IMK Almene Fond og Lundbeckfonden. 20

21 Vi kan bl.a. hælpe med: rådgivning om faciliteter Indhentning af tilbud rådgivning vedr. budgetlægning Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale SÆT SYDDANMARK PÅ DAGSORDENEN BlIV VÆRT for EN INTERNATIONAl KONGRES Vores nye forskningsstrategi bygger netop på øget netværksdannelse og vidensdeling, og her er Inspiring denmark en vigtig medspiller for os. at være vært for en stor international konference rummer både fagligt, socialt og prestigemæssigt mange gevinster. Med os i ryggen kan det sagtens harmonere med det daglige arbejde og liv i øvrigt. Kontakt os og hør nærmere. Inspiring Denmark er et rigtig godt tilbud for OUH og SDU. de sørger gratis for hele rådgivningsdelen i forbindelse med en kongres, et symposium eller en workshop, hvilket betyder, at vores ansatte udelukkende kan koncentrere sig om det faglige indhold. Vores nye forskningsstrategi bygger netop på øget netværksdannelse og vidensdeling, og her er Inspiring denmark en vigtig medspiller for os. de kan være med til at sætte fokus på region syddanmark som et attraktivt sted for videnskabsfolk. og når vi får muligheden for at præsentere os selv globalt, får både forskere og studerende forhåbentligt lyst til at arbejde hos os i fremtiden. DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Henrik Villadsen, direktør, odense Universitetshospital Kontakt Convention Manager Diana Andersen da@inspiringdenmark.dk Tlf Vores services er gratis Senior Project Manager Vibeke Diemer vd@inspiringdenmark.dk Tlf DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Jernbanegade dk-5500 MIddeLFarT T: T: InFo@InspIrIngdenMarK.dKwww.InspIrIngdenMarK.dK info@inspiringdenmark.dk

22 STORT & SMÅT Stoffer fra eksempelvis regntøj kan have en skadelig effekt på børnevacciner. Foto: Colourbox. Kemikalier ødelægger børnevacciner s En ny stor undersøgelse fra blandt andet Syddansk Universitet slår fast, at visse industrikemikalier har en ødelæggende effekt på børnevacciner. Det drejer sig om de såkaldte PFCstoffer, der anvendes både i industrien, men også i dagligvarer og produkter som pizzabakker, regntøj, møbelbetræk og bagepapir. Undersøgelsen er foregået på Færøerne, hvor befolkningen er udsat for PCF gennem kosten men eksponeringen på Færøerne er omtrent den samme som i Danmark. Forskerholdet bag undersøgelsen består bl.a. af professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean. Tusind gymnasielever på SDU Tusind gymnasielever gæstede tidligere i februar Syddansk Universitet for blandt andet at få input til, hvordan de løser den eksamensopgave, som de netop har fået udstukket på deres gymnasium. Det er den store opgave i 3.g en såkaldt AT-opgave. Temaet for den landsdækkende opgave i år er katastrofe. Gymnasieeleverne skal vælge en katastrofe og belyse dens årsag og virkning. Derfor havde en lang række forskere på Syddansk Universitet indvilget i at holde oplæg for eleverne ud fra forskellige vinkler, hvori temaet katastrofe indgik. Efter oplæggene besøgte eleverne Syddansk Universitetsbibliotek, hvor de med hjælp fra personalet søgte efter bøger og andet relevant kildemateriale. Skub i virksomhedernes innovation IDEA Entrepreneurship Centre ved Syddansk Universitet skal sammen med Industriens Fond sætte skub i et projekt, hvor virksomheder får mulighed for at arbejde sammen med universitetsstuderende. De studerende skal med deres specialiserede viden hjælpe virksomhederne til at udvikle innovation, skabe erhvervsmæssig vækst og udveksle viden. Projektet henvender sig til den store gruppe af små og mellemstore virksomheder. Undersøgelser viser, at navnlig mindre virksomheder ofte overser de muligheder, der ligger i et innovationssamarbejde med studerende. Projektet, der hedder WIIS har en samlet projektsum på 4,5 millioner kroner. Industriens Fond har bevilget 3,1 millioner. 22

23 nr. 2 Marts 2012 NYVIDEN Litteratur fra middelalderen Syddansk Universitet har fået sit første humanistiske grundforskningscenter, og det skal kaste nyt lys over den europæiske litteratur fra middelalderen. Det nye center vil i de kommende seks år krydse sproglige, nationale og faglige grænser for at finde nye sammenhænge i skrifter og bøger fra middelalderens Europa. Hidtil har hvert land typisk været optaget af den del af den litterære arv, som er skrevet på deres sprog eller i deres region. Men det nye center, som i øvrigt er et samarbejde mellem SDU og University of York, vil i højere grad se på middelalderlig litteratur i sammenhæng med andre landes litteratur. Danmarks Grundforskningscenter, som også deltog i åbningen, har bevilget 37 millioner kroner til det nye center, som hedder Centre for Medieval Literature. Fokus på øjensygdomme Uklare pletter og linjer på hornhinden skaber nedsat syn hos mennesker, der lider af en bestemt type arvelige øjensygdomme, som er knyttet til mutationer i genet TGFBI. I dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder. Men en undersøgelse, som lektor Henrik Karring fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi har været med til at gennemføre, bidrager nu med helt ny viden, som kan bane vej for udvikling af relevant medicin. Forskerne i det dansk-amerikanske forskningsprojekt har kortlagt de proteiner, der spiller en rolle for øjensygdommene og fundet flere, der er kendt fra andre sygdomme, blandt andet Alzheimers. Motionsvaner i udsatte områder Der er stor forskel på idrætsdeltagelsen i landets udsatte boligområder. Det viser den hidtil største undersøgelse af idrætsfaciliteter og idrætsvaner i de udsatte boligområder. Det er Syddansk Universitet og konsulenter fra Bascon, som står bag studierne. I Vollsmose i Odense, Gellerup i Aarhus og Aldersrogade i København dyrker mellem 61 og 56 procent af de voksne beboere idræt eller motion, mens det kun er 37 procent i Sundparken i Horsens og 43 procent i Stengårdsvej i Esbjerg. Grunden til forskellene skal findes i udbuddet af idrætsfaciliteter og foreningernes aktivitetstilbud. Det er et af resultaterne, som baserer sig på svar fra børn, unge og voksne i seks udsatte boligområder. To rejsestipendier To ph.d.-studerende fra Syddansk Universitet fik for nylig et Elite- Forsk-rejsestipendium. De er på hver på kroner og tilfalder henholdsvis Sarah Bro Pedersen og Anders Grøntved. Sarah Bro Pedersen er ph.d.- studerende ved Institut for Sprog og Kommunikation og arbejder på en afhandling om kommunikation og menneskelige fejl i medicinske akut-teams. Anders Grøntved fra Institut for Idræt og Biomekanik fokuserer i sin ph.d.-afhandling på, hvordan en stillesiddende adfærd påvirker vores risiko for sygdom og dødelighed i et livslangt perspektiv. Ti millioner til SDU-forsker Himanshu Khandelia (foto) har netop modtaget et Junior Group Leader Fellowship på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden. Den 34-årige forsker er tilknyttet MEMPHYS-Center for Biomembran Fysik ved Syddansk Universitet. Med bevillingen skal han forske i de helt centrale dele af kroppens biokemiske balance membranpumperne. Når de svigter, kan det have fatale konsekvenser ikke blot for den enkelte celle, men for hele kroppen. Blandt andet ved man, at visse hjernelidelser skyldes små fejl i bestemte cellers ionpumper. Ved at kombinere eksperimentelle data med computersimulationer skal Himanshu Khandelia undersøge, hvad der går galt, når pumklosa er trods deres unge alder Ben Matthews og Katarzyna Stoperne ikke virker, og prøve at forstå internationalt anerkendte for deres disse fejl helt ned på det molekylære niveau. Ben Matthews forskning danner arbejde. Med bevillingen fra Lundbeckfonden, der gives over fem år, skal Sønderborg Participatory Innova- baggrund for forskningscentret Himanshu Khandelia etablere en tion Research, som arbejder ud fra ny forskningsgruppe på Syddansk en filosofi om, at forbrugerne er Universitet med blandt andet to vigtige eksperter, når der udvikles nye post.doc.-stillinger og to ph.d.- og designes nye produkter. stillinger. Katarzyna Stoklosa beskæftiger sig med grænseregionsforskning og nationale mindretal, og hun er en To forskere deler BHJ-pris meget brugt debattør i tyske tvprogrammer. For første gang er BHJ-Fondens Forskerpris delt mellem to forskere: Årets to undervisningspriser gik Lektor Ben Matthews og adjunkt til Nicole Baumgarten og Marcel Katarzyna Stoklosa. Bogers, som hver modtog De fik for nylig overrakt prisen på kroner. Alsion, hvor BHJ-Fonden markerede BHJ-Fonden støtter uddannelsessin årsdag med at dele cirka to og forskningsaktiviteterne ved Syddansk Universitet i Sønderborg. millioner kroner ud til SDU i Sønderborg. Himanshu Khandelia (foto) har netop modtaget et Junior Group Leader Fellowship på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden. 23

24 NYVIDEN Marts 2012 nr. 2 Magasinpost UMM ID-Nr Magasinpost UMM ID-Nr I international særklasse Professor Matthias Kriesell har fået EliteForsk-prisen på 1,2 mio. kroner for sin forskning i grafteori Matthias Kriesell fra Syddansk Universitet var blandt modtagerne, da Prins Joachim den 9. februar overrakte en stribe priser til dygtige yngre forskere. Den 43-årige professor i matematik og datalogi modtog den store EliteForsk-pris på 1,2 mio. kroner, der gives til fremragende forskere under 45 år i international topklasse. De kroner er en personlig hæderspris, mens millionen er bundet direkte til forskningsaktiviteter. Matthias Kriesell blev valgt ud, fordi han er en international kapacitet inden for sit felt: grafteori, og hans forskning er kendetegnet ved en høj grad af originalitet. Grafteori handler om netværk, og langt den største anvendelse ses inden for internetsøgning, hvor stort set alle søgemaskiner baserer sig på en grafmodel af, hvordan forskellige sider henviser til hinanden. Men også mange andre komplekse systemer fra dagligdagen kan modelleres som grafer, f.eks. transportnet og el-net. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490, Afs.: 9490 Portoservice Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup