Erhvervsudvalgets ansvarsområde

Transkript

1 Generelt Erhvervsudvalgets ansvarsområde Erhvervsudvalgets ansvarsområde omfatter: Erhverv, Borgerservice, Sekretariatet og Jobcenter samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens beskæftigelsesindsats foregår ud fra de givne mål og rammer i Beskæftigelsesplanen. Politikområde Erhverv Erhvervskontoret vil medvirke til at skabe de rette rammer for at sikre erhvervslivet udviklingsmuligheder. Forskerparkens mål er at skabe et sted, hvor der arbejdes med erhvervsrelateret udvikling. S im B m ø Erhvervskontoret understøtter iværksætteri med individuel etableringsvejledning og iværksætterkurser Politikområde Sekretariat Kommunens tilskud til Film Fyn Regionalt udviklingsbidrag Politikområde Beskæftigelsesindsats Dækker over aktive tilbud, som skal få de ledige i arbejde eller uddannelse. Der vil være fokus på at udmønte den politisk besluttede beskæftigelsesstrategi. Politikområde Sygedagpenge Politikområde Forsikrede ledige Ny lovgivning på sygedagpengeområdet sætter fokus på aktivering af sygedagpengemodtagere. Etablering af det enstrengede beskæftigelsessystem medfører at kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge samt forestå beskæftigelsesindsatsten for de forsikrede ledige. Side 1 af 22

2 Politikområde Forsikrede ledige Etablering af det enstrengede beskæftigelsessystem medfører at kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge samt forestå beskæftigelsesindsatsten for de forsikrede ledige. Side 2 af 22

3 Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Erhvervsudvalget Vedtaget budget priser Drift Serviceudgifter 62,0 74,0 73,8 72,6 72,6 Erhverv 2,3 2,4 2,4 2,4 2,4 Borgerservice 29,4 29,6 29,6 28,7 28,7 Sekretariat 5,2 2,8 2,8 2,8 2,8 Jobcenter 25,1 39,2 39,0 38,7 38,7 Overførselsindkomster 228,6 370,6 410,9 425,3 446,6 Beskæftigelsesindsats 16,4 21,4 22,3 22,3 22,3 Sociale ydelser 140,0 157,1 157,1 157,1 157,1 Sygedagpenge 72,2 83,3 83,3 83,3 83,3 Forsikrede ledige - 108,8 148,2 162,6 183,9 Drift i alt 290,6 444,6 484,7 497,9 519,2 Finansiering: Sekretariat 6,9 7,1 7,1 7,3 7,2 Finansiering i alt: 6,9 7,1 7,1 7,3 7,2 Erhvervsudvalget i alt 297,5 451,7 491,8 505,2 526,4 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Side 3 af 22

4 ændringer Mio. kr. ændringer - Drift Finansiering af Erhvervsgrunduddannelse (Børn & unge) -0,2-0,2-0,2-0,2 Kommunal fleksjobpulje, tilbageførsel samt korrektion -0,1-0,1-0,1-0,1 Diverse løn -0,3-0,3-0,9-0,9 Besparelse på aviser og tidsskrifter -0,1-0,1-0,1-0,1 Udmøntning af org. pulje inkl. seniordage 2,0 2,0 2,0 2,0 Effektiviseringskrav 0,25% -0,2-0,2-0,2-0,2 Nedlæggelse af Sekretariat - til Økonomiudvalg -1,8-1,8-1,8-1,8 Pris- og lønfremskrivning 2009 til 8,1 8,1 8,3 8,1 Overførselsindkomster, revideret skøn samt forsikrede ledige 146,6 203,8 231,5 258,7 Udmøntning/justering pulje vedr. L/C-program under ØK 9,5 9,5 9,5 9,5 L/C-program dagpenge forsikrede ledige 0,9-15,9-29,1-35,1 Udmøntning af lokalløn til ledere, overført fra ØK 0,1 0,1 0,1 0,1 Rammebesparelse ,2-0,1-0,1-0,1 Aktivering af sygedagpengemodt. ændring 20/80 til 50/50-7,5-7,5-7,5-7,5 Problemområder, anden aktør 0,9 0,7 0,5 0,5 Problemområder, lægeerklæringer 1,0 1,0 1,0 1,0 ændringer drift i alt 158,7 199,0 212,9 233,9 ændringer - Anlæg ændringer anlæg i alt angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Summen af ovennævnte er lig med forskellen mellem de oprindelige overslagsår i vedtaget budget 2009 og det vedtagne budget -13. Økonomisk redegørelse Serviceudgifter tet omfatter administrationsudgifter til Erhvervskontor, Borgerservice, Sekretariat og Jobcenter. Den økonomiske ramme er i store træk uændret i forhold til budget I forbindelse med organisationsændringer pr. 1. april 2009 er Sekretariatet nedlagt. Personale og opgaver er overflyttet til henholdsvis Erhvervskontoret, Borgerservice der er underlagt direktørområde Kultur, Plan og Erhverv, og til Jobcenteret der er underlagt direktørområde økonomi. Pr. 1. august 2009 sammenlægges det statslige jobcenter, der dækker kommunerne Svendborg, Langeland og Ærø, med det kommunale jobcenter i Svendborg. Sammenlægningen er udgiftsneutral, idet de tre kommuner har aftalt, at den kompensation der modtages i lov- og cirkuæreprogrammet er rammen for driften i af jobcenterdelen for forsikrede ledige. Denne ramme svarer stort set til budgettet for 2009 i det tidligere statslige Jobcenter, fremskrevet til niveau. De nye regler på sygedagpengeområdet kræver øget administration, den kompensationen kommunen har modtaget, er tilført jobcenteret. Overførselsindkomster tet for overførselsindkomsterne er fastlagt på baggrund af den senest kendte udvikling på området samt forventningerne/målene for udviklingen i budgetårene. Som følge af overtagelsen af opgaverne med de tidligere statslige områder, er der foretaget ændringer i den politiske opdeling af budgettet. Politikområdet Beskæftigelsesindsats er en omdøbning af det tidligere område Aktivering Side 4 af 22

5 indholdet er uændret. Desuden er der oprettet et nyt politikområde: Forsikrede ledige, der omfatter de nye områder bestående af kommunens bidrag til dagpenge til forsikrede ledige samt den aktive beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige. Finansiering Området indeholder regionalt udviklingsbidrag til Region Syddanmark Beskrivelse af politikområde Erhvervskontoret Rammebetingelser Byrådet vedtog juni 2008 Erhvervsstrategi for Svendborg Kommune Strategien har de innovative erhverv som særligt fokus: Dels rummer kommunen allerede en række innovative erhverv inden for flere brancher, dels sandsynliggør forskning fra CBS, at Svendborg (og Sydfyn) har et stort uudnyttet potentiale inden for de kreative/innovative erhverv. Strategien kredser blandt andet om den direkte erhvervsservice over for enkeltvirksomheder og de bredere rammevilkår for erhverv og bosætning, som kommunen som helhed bør kunne sikre. Den kommunale erhvervsservice (i hverdagen Erhvervskontoret) har et tæt samarbejde med det regionale Væksthus Syddanmark. Der er indgået en basisaftale mellem parterne suppleret med en mere detaljeret aftale, således at Væksthuset principielt vil stå for alt, der ikke lettere kan løses lokalt og lokalt og med lokalkendskab. Erhvervskontoret har haft de indledende samtaler og om et tættere samarbejde med Jobcentret navnlig deres virksomhedskonsulenter. Erhvervskontoret samarbejder i vid udstrækning med andre direktørområder enten bilateralt eller gennem den etablerede Kommunale erhvervsgruppe. Eksternt samarbejder Erhvervskontoret med Svendborg Erhvervsråd, med en række brancher samt med formelle og uformelle netværk. Hvad vil vi i? Målsætning De detaljerede mål er beskrevet i den årlige handleplan, der revideres inden udgangen af 09 således, at der til stadighed vil foreligge en årlig, målbar handleplan. Endvidere samarbejdes der med de øvrige sydfynske kommuner typisk gennem det sydfynske udviklingssamarbejde (SUS), således at en række erhvervsrettede initiativer løses i fællesskab med deraf følgende udsigt til større gennemslagskraft. Herudover sætter Erhvervskontoret yderligere fokus på at etablere et bredere samarbejde med de øvrige erhvervskontorer på Sydfyn. Svendborg Kommune ønsker, at kunne facilitere en bred vifte af erhverv og arbejder på at tilpasse lokalplaner og erhvervsområder, så der gives gode rammebetingelser for erhvervslivet. Resultatkrav Kommunens erhvervsservice bedømmes i alt væsentlighed via den årlige handleplan samt evt. gennem tilfredshedsundersøgelser. Succeskriterierne er derfor opfyldelse af handleplanens mål samt konstatering af stigende brugertilfredshed. Forskerparken: Forskerparkens mål er at skabe et sted, hvor der arbejdes med erhvervsrelateret udvikling. På kort sigt er målet at få stedet til at være et attraktivt sted at være for virksomheder indenfor målgruppen, samt at sikre den nødvendige masse af lejere. Side 5 af 22

6 Økonomisk oversigt for området Politikområde Erhvervskontoret Vedtaget budget pris Drift Administration og planlægning 2,3 2,4 2,4 2,4 2,4 Forskerparken 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift i alt 2,3 2,4 2,4 2,4 2,4 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse I forbindelse med organisationsændringen pr er erhvervskontoret overført til direktørområdet Kultur, Plan og Erhverv, Mål2 sekretæren og Forskerparken er i samme forbindelse overført til Erhvervskontoret. Beskrivelse af politikområde Borgerservice Rammebetingelser Borgerservice blev etableret samtidig med den nye Svendborg Kommune. Organiseringen af Borgerservice, herunder de opgaver der varetages, tager afsæt i Lov om kommunale borgerservicecentre, erfaringer fra andre kommuner og de bærende værdier i Svendborg Kommune. Afdelingen varetager et bredt udsnit af kommunens administrative borgerbetjening som ydes for kommunens borgere og erhvervsliv. Aktuelt varetages størsteparten af opgaverne på rådhuset i Svendborg. Herudover er der etableret to mindre filialer på bibliotekerne i Gudme og Vester Skerninge. Målgruppen er primært Svendborg Kommunes borgere og erhvervsliv - sekundært andre kommuners borgere. Hovedopgave Sociale Ydelser: Folkeregister: Skat/Pas/Kørekøre/Teknik: Delopgave Social pension, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og fleksydelse. Folkeregister, dele af valgopgaven, Forældrebetaling og friplads, pladsanvisningen. Sygesikring, Børnetilskud, Vielser, Helbredstillæg og Helhedsorienteret Sagsbehandling. Pas, Kørekort, Telefonomstilling, opkrævning, forskudsregistring, ejendomsskatter, Salg af renovation sække, lokalplaner, BBR, planer generelt, dagrenovation, rotter/skadedyr, hæk/hegn, renholdelse, udstedelse af P-tilladelser, aflevering af ansøgning om byggetilladelse, byggesagsbehandling, del af vejlovsadministration herunder opgravningstilladelser, tømningsordning, miljø ansøgning til scenepodier, hegn, scenen boligstøtte. Side 6 af 22

7 Serviceniveau Åbningstider for personlige henvendelser Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Telefontider Hvad vil vi i? Svendborg Kommune har igangsat projekt om udvikling og implementering af strategisk aftalestyring og digital ledelsesinformation med afsæt i tre pilotområder, hvoraf det ene er Borgerservice. I styringsmodellen for borgerserviceområdet indgår også tre fælles tværgående indsatsområder for hele Svendborg Kommune, nemlig økonomi, digitalisering og sundhed/trivsel. Styringsmodellen skal sikre: Sammenhæng mellem lederskab, kultur og implementering af en fælles model for strategisk aftalestyring, hvor styringen baseres på konkrete aftaler, klart formulerede mål og gensidige forventninger Få relevante målepunkter Strategisk dialog om indsatsområder Bedre kommunikation om indsatsområder, mål og strategier Borgerservicecentrene er oprettet på baggrund af Kommunalreformen og har til formål at sætte borgeren i centrum, sikre helhed i opgaveløsningen og skabe én indgang til det offentlige. Målsætningerne er understøttet af Svendborg Kommunes værdier: Helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel, som er retningsgivende for styringsmodellen på borgerserviceområdet. Desuden har Svendborg Kommune opstillet følgende vision for borgerservice: Samt følgende mission for borgerservice: Helhed for borgeren Borgerservice skal give en helhedsorienteret service med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og ønske Vision og strategier på borgerserviceområdet er centrale i forhold til, hvad der ønskes at styre på. For at leve op til målsætningerne på borgerserviceområdet, er der behov for delstrategier og indsatser der angår: Omkostningsanalyser (Benchmarking) Arbejdsgangsoptimering og ensartethed i opgaveløsningen Kendskab til aktuelle henvendelsesmønster Kanalstrategi/Digitalisering Styringskoncept og værktøj til at gå i dialog med interessenter (f.eks. brugerundersøgelse, henvendelsesanalyse og kanalstrategi) Servicedeklaration/fastlæggelse af servicemål Fælles kultur- og kompetenceudvikling Brugerdreven serviceudvikling, kommunikation og forventningsafstemning med målgrupper Side 7 af 22

8 Økonomisk oversigt for området Politikområde Borgerservice Vedtaget budget pris Drift Øvrige sociale formål 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 Administration og planlægning 28,9 29,2 29,2 28,3 28,3 Afgifter for hyrevognskørsel -0,1-0,1-0,1-0,1-0,1 Drift i alt 29,4 29,6 29,6 28,7 28,7 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse I forbindelse med organisationsændringen pr er Borgerservice overført til direktørområdet Kultur, Plan og Erhverv, i samme forbindelse er en medarbejder samt området afgifter for hyrevognskørsel overført til Borgerservice. Beskrivelse af politikområde Sekretariatet Rammebetingelser Sekretariatet er nedlagt i forbindelse med organisationsændring pr. 1. april Der er dog fortsat områder som udvalgsmæssigt ligger under Erhvervsudvalget, mens ansvaret for opgaven administrativt ligger i afdelingen for Kultur, Plan og Erhverv. Hvad vil vi i? Film Fyn: Kommunens tilskud til Film Fyn. Regionalt udviklingsbidrag: Bidrag til region Syd Danmark beregnet ud fra indbyggertallet. Side 8 af 22

9 Økonomisk oversigt for området Politikområde Sekretariatet Vedtaget budget pris Drift Integrationsråd 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 Administration og planlægning 2,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhvervsudvikling og turisme 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Drift i alt 5,4 2,8 2,8 2,8 2,8 Finansiering Regionalt udviklingsbidrag 6,9 7,1 7,1 7,3 7,2 Finansiering i alt 6,9 7,1 7,1 7,3 7,2 Sekretariatet i alt 12,3 9,9 9,9 10,1 10,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Erhvervsdirektørens sekretariat er nedlagt pr Personalet og deraf følgende budget er fordelt på Erhvervskontoret, Borgerservice, Jobcenter og Direktionssekretariatet. Tilbage på området er Forskerparken og udviklingsbidrag til regionen. I forbindelse med organisationsændringen pr forankres disse to området under direktøren for Kultur, Plan og Erhverv. tet til Integrationsrådet er overført til direktørområdet Børn og Unge. Beskrivelse af politikområde Jobcenter Rammebetingelser Jobcenter Svendborg varetager den samlede beskæftigelsesindsats i Svendborg Kommune. Hertil kommer, at der er indgået forpligtende samarbejder om varetagelse af beskæftigelsesindsatsen i Langeland og Ærø kommuner. Jobcenter Svendborg varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, start- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktions- og ledighedsydelse, borgere i fleksog skånejob, sygedagpengemodtagere samt flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler m.v. Pr. 1. august 2009 træder lovgivningen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem i kraft, hvor den statslige del af Jobcentret bliver en del af det kommunale Jobcenter. Dette har afledt en mindre organisationsændring i Jobcenter Svendborg, med en kommunal jobcenterchef. Side 9 af 22

10 Jobcenter Svendborg pr. 1. august 2009 Jobcenterchef Birgit Bagge Faglig leder Stedfortræder / driftschef Erling Melchior Hansen Sekretariat Erling Melchior Hansen Team 1-3 Peter Karlsen Team Jobkonsulenter Masoum Moradi Team 4-5 Erna Sø Team Revalidering Erna Sø Team Fleksjob Masoum Moradi Team Sygedagpenge Susanne Albrectsen Team Danskuddannelse Peter Karlsen Projekterne Lone Kramer Tværgående indsatser Der er vedtaget en ny lovgivning på sygedagpengeområdet (er yderligere beskrevet under politikområdet Dagpenge). Denne lovgivning betyder blandt andet, at opfølgningssamtalerne med den sygemeldte rykkes længere frem i sygeforløbet og at alle disse samtaler skal være personlige. I dag kan jobcentrene vælge at holde en stor del af samtalerne telefonisk. Personlige samtaler kræver mere tid til indkaldelse m.v. Ligeledes stiller loven krav om dialog med alle de sygemeldtes arbejdspladser, når sygemeldingen har varet i omkring 8 uger. Dette kræver tid til forberedelse, transport, samtale og registrering. Hvad vil vi i? Jobcenterreform og sikker drift: Rent administrativt bliver udfordringen, at jobcenterreformen ikke står i vejen for sikker drift. Processen i Jobcenter Svendborg startede dagen efter den politiske udmelding. Der har været stor vægt på, at de enkelte medarbejdere skulle føle sig trygge i deres ansættelse og ved deres arbejdsopgaver. Kommunaliseringen medfører nogle få organisatoriske ændringer, der primært vedrører ledelsesniveauet og enkelte teams. Der er lagt vægt på vigtigheden af at sikre at ressourcerne anvendes bedst muligt, at den viden og kompetence de enkelte medarbejdere har, også udnyttes mest optimalt efter 1. august Målet for Jobcenter Svendborg er: 1. at omlægningen til et enstrenget beskæftigelsessystem ikke påvirker den sikre drift i organisationen. 2. at fastholde og rekruttere stabilt personale Side 10 af 22

11 Økonomisk styring: For Svendborg Kommune vil en stor del af udfordringen efter kommunaliseringen bestå i den økonomiske styring af dette, for kommunen, nye ansvarsområde. Der vil være behov for en tæt opfølgning af økonomien, og fokus på sammenhæng i indsats og økonomi. Ligeledes vil der være en udfordring i at gå fra de statslige systemer over til de kommunale systemer. Målet for Jobcenter Svendborg er: 3. at der vil være en tæt økonomisk styring af Jobcentrets nye ansvarsområde. 4. at sikre en stabil overgang fra de statslige it-systemer til de kommunale it-systemer. Beskæftigelsespolitik: Det er vigtigt, at beskæftigelsespolitikken ikke ses som et isoleret fænomen, der alene styres fra Christiansborg. Fra politisk hold skal der være fokus på de tværsektorielle sammenhænge der er i kommunerne. Det tværsektorielle samarbejde starter på det politiske niveau, som danner grundlaget for et succesfuldt administrativt samarbejde. Beskæftigelsesområdet er afhængigt af indsatsen i andre politikområder. Det er f.eks. afgørende, at borgerne får de rette behandlingstilbud, i Direktørområde Social og Sundhed, hvis de skal drage nytte af et beskæftigelsesrettet tilbud. En effektiv beskæftigelsesindsats vil kunne frigøre ressourcer til andre områder, mens det modsatte også er tilfældet. Måler for Jobcenter Svendborg er: 5. at Jobcenter Svendborg er med til at sætte beskæftigelsespolitikken på den kommunale dagsorden. Kompetenceudvikling: I efteråret 2009 påbegyndes et kompetenceudviklingsprojekt for alle medarbejdere i Jobcenter Svendborg. Dette med henblik på at opkvalificere alle medarbejdere i Jobcentret og skabe læring og trivsel. Projektet indeholder kurser om den gode samtale, god forvaltningsskik, ret og pligt til tilbud, ressourceprofiler, jobplan, revalidering, teamforståelse/-building m.v. Projektet forventes tilendebragt 1. kvartal. (Økonomisk søges midler fra diverse fonde). Mål for Jobcenter Svendborg er: 6. at kompetenceudviklingsprojektet fuldføres 7. at læringen fra kompetenceudviklingsprojektet implementeres i det daglige arbejde. Økonomisk oversigt for området Politikområde Jobcenter Vedtaget budget pris Drift Administration og planlægning 25,1 39,2 39,0 38,7 38,7 Drift i alt 25,1 39,2 39,0 38,7 38,7 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Side 11 af 22

12 Økonomisk redegørelse I forbindelse med organisationsændringen pr er Jobcenteret overført til økonomidirektørens område. En medarbejder fra det tidligere erhvervssekretariat er overført til Jobcenteret. I forbindelse med budgetforliget er der tilført jobcenteret yderligere midler til lægeerklæringer og til køb af anden aktør i forbindelse med ledighedsydelsessager. Pr. 1. august 2009 er det statslige jobcenter, der dækker Svendborg, Langeland og Ærø kommuner, sammenlagt med det kommunale jobcenter Svendborg. I den forbindelse kompenseres kommunerne via lov og cirkulære programmet, og her modtager de tre kommuner tilsammen en kompensation, der kan finansiere driften af jobcenterdelen for forsikrede ledige med udgangspunkt i de bevillinger, der blev givet til det statslige jobcenter i Det er derfor aftalt med Langeland og Ærø kommuner, at Svendborg kommune modtager deres tilskudskompensation, og at de tre kommunes samlede tilskudskompensation er budgetrammen for jobcenterdelen for forsikrede ledige i. Fra 2011 skal der aftales en ny nøgle til fordeling af de samlede udgifter til jobcenteret, mellem de tre kommuner. De nye regler på sygedagpengeområdet kræver øget administration. Kommunerne er kompenseret for denne opgave i lov- og cirkulæreprogrammet kompensationen er tilført jobcenteret. Beskrivelse af politikområde Beskæftigelsesindsats Rammebetingelser Beskæftigelsesindsats dækker over de aktive tilbud, som kan anvendes for at få de ledige i arbejde eller uddannelse (primært de ikke forsikrede ledige). Aktivering bidrager til at opnå de beskæftigelsespolitiske mål. Efter flere år med højkonjunktur og faldende ledighed er udviklingen vendt, og den helt store beskæftigelsespolitiske udfordring bliver, at balancere de kortsigtede udfordringer, som følge af den økonomiske krise med de langsigtede udfordringer som demografi og manglende uddannelsesniveau. I forhold til den enkelte borger er formålet, at give borgeren et individuelt tilpasset tilbud, som bringer den ledige i beskæftigelse eller alternativt bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Hvis en borger ikke umiddelbart forlader jobcenteret til fordel for ordinær beskæftigelse, har jobcenteret mulighed for at give et tilbud jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats(lab) 22: Jobcenteret kan give tilbud om følgende: 1) vejledning og opkvalificering, 2) virksomhedspraktik, og 3) ansættelse med løntilskud. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination. For vejledning og opkvalificering gælder jf. LAB 32, stk. 3: Tilbuddet skal udvikle eller afdække personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. For umiddelbart arbejdsmarkedsparate borgere, der blot skal aktiveres til at søge job anvendes straksaktivering inkl. jobsøgning. Straksaktiveringen er organiseret under Jobcenterets projekter. Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang foregå i virksomhederne, der er den naturlige samarbejdspartner. Derfor opprioriteres antallet af virksomhedspraktikker og løntilskudspladser i virksomheder. Løntilskudspladser og virksomhedspraktikker etableres i samarbejde med jobcenterets jobkonsulenter. Borgere, hvor der er en klar jobplan med et beskæftigelsesrettet sigte, og hvor der klart kan defineres et opkvalificerings-/uddannelsesbehov kan henvises til enkeltpladser. For nogle målgrupper, f.eks. flygtninge/indvandrere, kan der i perioder være indgået aftale med eksterne aktører om tilrettelæggelse af særlige holdforløb for en bestemt type. Der kan efter behov henvises til disse. Side 12 af 22

13 Borgere, der ikke direkte henvises til enkeltpladser i virksomheder, enkeltpladser i uddannelses- /opkvalificerende forløb eller særlige tilrettelagte holdforløb henvises til projekterne. Ved henvisning til projekterne arbejdes med én indgang, hvorfra borgerne kan gå flere veje. 1. Straksaktivering, der anvendes til umiddelbart arbejdsmarkedsparate borgere, der skal motiveres i forhold til jobsøgning eller uddannelsesplanlægning. 2. Jobtræning/løbebaner, som er partnerskabsaftaler med virksomheder om opkvalificering af en større eller mindre gruppe af ledige. 3. Coaching/motivation/tovholder, som er et forløb, for borgere med komplekse barrierer i forhold til de øvrige beskæftigelsesrettede tilbud. Det er borgere, der i højere grad har brug for coaching og motivation, borgere, der kan have brug for en tovholder, for at bringe borgeren nærmere arbejdsmarkedet eller tættere på et af de andre beskæftigelsesrettede tilbud. 4. Afklaring af arbejdsevne. Herunder arbejdsprøvning i virksomhed eller på Projekternes egne værksteder. Et afklaringstilbud, der har REVA-kvalitet uanset forsørgelsesgrundlag. 5. Gården. Et tilbud for unge misbrugere. For ledige med psykiske og/eller misbrugsproblemer er der fokus på samarbejde med Direktørområde Social og Sundhed så der ydes en parallelindsats i forhold til behandling og beskæftigelsesrettede tilbud. Den beskæftigelsesrettede indsats, som varetages i Jobcentret, er beskrevet i den beskæftigelsesplan, som årligt udarbejdes i Jobcentret og efterfølgende godkendes politisk. Hvad vil vi i? Jobcenterets indsats formuleres i den lovpligtige beskæftigelsesplan, der udarbejdes hvert år. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i de mål, beskæftigelsesministeren udmelder og har fokus på lokale indsatser på området. Jobcenterets valg af strategiske indsatsområder tager udgangspunkt i de centrale målsætninger fra ministeren, som er følgende: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. De lokale indsatsområder er beskrevet under de enkelte politikområder. Ud over beskæftigelsesplanens mål arbejdes der med en aktiveringsstrategi for de forskellige målgrupper. Målet for Jobcenter Svendborg er: 1. at udmønte den politisk besluttede beskæftigelsesstrategi. Side 13 af 22

14 Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Politikområde Beskæftigelsesindsats Vedtaget budget pris Drift Introduktionsprogram -0,8-2,0-2,0-2,0-2,0 Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner 4,0 9,0 9,9 9,9 9,9 Beskæftigelsesordninger 13,2 14,4 14,4 14,4 14,4 Beskæftigelsesindsats i alt 16,4 21,4 22,3 22,3 22,3 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Som følge af udviklingen i 2009 og forventningen til er der budgetteret med flere indtægter vedr. Introduktionsprogram og med flere udgifter til løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner. Under Beskæftigelsesordninger er budgettet til arbejdsmarkedsuddannelser forhøjet så det afspejler det aktuelle forbrug. Tabeller og nøgletal Aktivitetsforudsætninger Beskæftigelsesindsats Antal personer under Integrationsloven Løbende priser Udvalgte satser Beskæftigelsesindsats Grundtilskud pr. person under Integrationsloven Resultattilskud for ordinær beskæftigelse Resultattilskud for kompentencegivende udd Resultattilskud for bestået danskuddannelse ECO Nøgletal Beskæftigelsesindsats udvikling Nettodriftsudgift beskæftigelsesordninger pr årig ECO Nøgletal Beskæftigelsesindsats regnskab 2008 Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen Region Syddanmark Hele landet Nettodriftsudgift beskæftigelsesordninger pr årig Side 14 af 22

15 Beskrivelse af politikområde Sociale Ydelser Rammebetingelser Sociale ydelser dækker udgifter til forsørgelse af borgere, som ikke er forsikrede mod ledighed og som midlertidigt er uden beskæftigelse. Konkret dækker området ydelser og indsatser for borgere i følgende grupper: Borgere som er arbejdsløse og modtager offentlig forsørgelse, f.eks. kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Borgere som er godkendt til fleksjob og i venteperioden modtager ledighedsydelse. Borgere som er i jobtræning enten som fleksjob eller skånejob. Sociale ydelser er underlagt loven om aktiv beskæftigelsesindsats og loven om aktiv socialpolitik. Den beskæftigelsesrettede indsats, som varetages i Jobcentret, er beskrevet i den beskæftigelsesplan, som årligt udarbejdes i Jobcentret og efterfølgende godkendes politisk. Hvad vil vi i? Langvarige ledighedsydelsesmodtagere: Jobcenter Svendborg har et forholdsvist stort antal personer, der har modtaget ledighedsydelse gennem længere tid. Personer, der er godkendt til fleksjob skal revurderes efter 12 mdr. og hvis de er ledige i mere end 18 mdr. bortfalder statsrefusionen og udgiften til ledighedsydelsen bliver en 100% kommunalt finansieret udgift. Svendborg Kommune har etableret en særlig kommunal fleksjobspulje for at stoppe tilgangen af de langvarige sager. Samtidig arbejdes der efter en strategi på området, der sikrer en tidlig og intensiv indsats for alle nye sager. Målet for Jobcenter Svendborg er: 1. at antallet af ledighedsydelsesmodtagere med en varighed på mere end 18 mdr. reduceres til 53 1 (30 for Svendborg Kommune) i december. Kontanthjælpsmodtagere: Det forventes, at der i forlængelse af den nye matchmodel vil være større mulighed for at skelne mellem borgere i match C, som ikke skal deltage i et tilbud og borgere i match B, som kan drage nytte at det rigtige tilbud. Samtidig arbejder Jobcentret med at tilpasse tilbudsviften, så der er de rigtige tilbud borgeren får og således at borgeren kan få de rigtige tilbud til tiden. Målet for Jobcenter Svendborg er: I forhold til at opretholde rettidigheden og dermed få den berettigede refusion hjem er der følgende mål: 2.1. at 90% af kontanthjælpsmodtagerne skal modtage jobsamtaler til tiden pr. december at 80% af de arbejdsmarkedsparate skal modtage aktiveringstilbud til tiden pr. december at 75% af de ikke arbejdsmarkedsparate skal modtage aktiveringstilbud til tiden pr. december. I forhold til målene skal det bemærkes, at disse mål ikke er 100%, idet ikke alle kontanthjælpsmodtagere er til rådighed på grund af sygemeldinger og graviditet. 1 Mål jævnfør Beskæftigelsesplanen, der dækker både Svendborg, Langeland og Ærø Kommune. Side 15 af 22

16 Unge: Der er sket en mindre stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, særligt i forhold til unge kontanthjælpsmodtagere, der har problemer udover ledighed. Der er en udfordring, der består i at afdække årsagerne til denne tilgang samt at bremse den. Denne udfordring kræver et gensidigt forpligtende samarbejde med de andre aktører på ungeområdet; UU-centret, uddannelsesinstitutionerne og direktørområderne Børn og Unge samt Social og Sundhed. Målet for Jobcenter Svendborg er: 2. at antallet af unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år sættes til personer i december. Arbejdskraftreserven: I en periode med stigende ledighed er hovedudfordringen at sikre, at arbejdskraftreserven ikke stiger uhensigtsmæssigt. Alle erfaringer taler for, at varigheden af et forløb alene, forringer chancerne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der skal derfor være fokus på tidlig og aktiv indsats, fokus på de jobåbninger, der er, samt fokus på op- og omkvalificering af de ledige, primært de unge og de ufaglærte. Målet for Jobcenter Svendborg er: 3. at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses til ledige i december Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Politikområde Sociale Ydelser Vedtaget budget pris Drift Introduktionsydelse 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Kontanthjælp Aktiverede 45,2 50,8 50,8 50,8 50,8 kontanthjælpsmodtagere 14,6 16,9 16,9 16,9 16,9 Revalidering 23,8 24,7 24,7 24,7 24,7 Løntilskud til fleksjob m.v. 55,5 63,8 63,8 63,8 63,8 Sociale Ydelser i alt 140,0 157,1 157,1 157,1 157,1 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Kontanthjælpsområdet opjusteres på baggrund af den økonomiske udvikling på området i 2009 samt forventningerne til. På området for løntilskud (fleksjob og ledighedsydelse) er der også budgettet med stigende udgifter, da antal fleksjob forventes at stige til 800 i. En del af disse er finansieret ved et forventet fald i antal langvarige ledighedsydelsessager uden refusion. Tabeller og nøgletal 2 Mål jævnfør Beskæftigelsesplanen, der dækker både Svendborg, Langeland og Ærø Kommune. Side 16 af 22

17 Aktivitetsforudsætninger Sociale ydelser Modtagere af kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere i alt Modtagere af revalidering Antal fleksjob Antal personer på Ledighedsydelse * Antal personer på Introduktionsydelse Note: Antal er gennemsnit for det pågældende år *Forventningen til antal ledighedsydelsessager hæves til 170, da målsætningen om 120 sager i budget 2009 ikke er realistisk med den nuværende udvikling i antal ledige mv. Udvalgte satser Sociale ydelser Kontanthjælp ung udeboende pr. måned Kontanthjælp forsørger fyldt 25 år pr. måned Kontanthjælp ikke forsørger pr. måned Revalideringsydelse fyldt 25 år pr. måned Ledighedsydelse maksimalt pr. uge Introduktionsydelse enlig over 25 år pr. måned Introduktionsydelse forsørgertillæg enlig ECO Nøgletal Sociale ydelser udvikling Nettodriftsudgift kontanthjælp pr årig Nettodriftsudgift aktiverede kontanthjælpsmodtagere pr årig Nettodriftsudgift revalidering pr årig Nettodriftsudgift fleksjob/ledighedsydelse Nettodriftsudgift Introduktionsydelse pr. indb ECO Nøgletal Sociale ydelser regnskab Svendborg Sammenlig- Region Hele landet Side 17 af 22

18 2008 Kommune ningsgruppen Syddanmark Nettodriftsudgift kontanthjælp pr årig Nettodriftsudgift aktiverede kontanthjælpsmodtagere pr årig Nettodriftsudgift revalidering pr årig Nettodriftsudgift fleksjob/ledighedsydelse Nettodriftsudgift Introduktionsydelse pr. indb Beskrivelse af politikområde Sygedagpenge Rammebetingelser Sygedagpenge: Sygedagpenge dækker udgifter til forsørgelse af borgere, som er sygemeldte og modtager sygedagpenge. Lov om sygedagpenge beskriver serviceniveau for opfølgende samtaler med de sygemeldte borgere. Der er på sygedagpengeområdet trådt en ny lovgivning i kraft med henblik på at sikre en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for de sygemeldte m.fl. Første del af lovgivningen på området træder i kraft den 6. juli 2009 og indeholder bl.a. følgende: lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker til opfølgningen. Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte. Sygedagpengemodtagere kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i 1-33 timer ugentligt også i ulandet. Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen. Ekstra mulighed for forlængelse af sygedagpengene udover varighedsbegrænsningen med 26 uger. Udvidelse af mentorordningen. Kommunen kan selv bestemme om jobcentret eller ydelseskontoret skal modtage oplysningsskemaet. Anden del af lovgivningen på sygedagpengeområdet træder i kraft pr. 5. oktober 2009 og indeholder bl.a. følgende: A-kasserne skal medvirke i sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige. Skærpelse af kravet om, at jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom. Arbejdsgiver får ret til fuld sygedagpengerefusion for delvis arbejdsdygtige, også selv om de ikke kan beskæftiges. Lægeerklæring erstattes af en mulighedserklæring, der tager udgangspunkt i en samtale mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse skal sygemelde sig. Side 18 af 22

19 Tredje del af lovgivningen på sygedagpengeområdet træder i kraft pr. 1. januar og 4. januar og indeholder bl.a. følgende: Reglen om at kommune mister refusion ved manglende opfølgning suspenderes, som et forsøg i perioden 1.1. frem til Statens refusion lægges om således, at der gives 65% refusion af udgifterne til sygemeldte der er i aktive tilbud eller gradvist tilbage på arbejdsmarkedet. Der gives 35% i refusion af udgifterne for de øvrige. Hvad vil vi i? Længerevarende sygedagpengeforløb: Antallet af langvarige forløb over 26 uger skal reduceres. Jobcenter Svendborg har i hele 2008 arbejdet på at nedbringe de lange forløb. Målet for Jobcenter Svendborg er: 1. at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes til forløb i. Delvise raskmeldinger: Som led i den nye lovgivning på sygedagpengeområdet, hvor det centrale er en tidlig og aktiv indsats, vil der være større fokus på brugen af delvise sygemeldinger. Der vil være fokus på virksomhedernes ansvar overfor de sygemeldte og vigtigheden af en fortsat tilknytning til arbejdspladsen. Målet for Jobcenter Svendborg er: 2. at antallet af delvise raskmeldinger på sygedagpengeområdet skal øges til 20 3 procent af alle sygedagpengesager i december. Ny lovgivning: Som det fremgår af ovenstående er der flere ændringer i den nye lovgivning på sygedagpengeområdet som betyder at der er større fokus på aktivering af sygedagpengemodtagerne med henblik på at de kan komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Målet for Jobcenter Svendborg er: 3. at 50% af sygedagpengemodtagerne skal aktiveres i min. 10 timer pr. uge. Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Politikområde Sygedagpenge Vedtaget budget pris Drift Sygedagpenge 72,2 83,3 83,3 83,3 83,3 Sygedagpenge i alt 72,2 83,3 83,3 83,3 83,3 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt 3 Mål jævnfør Beskæftigelsesplanen, der dækker både Svendborg, Langeland og Ærø Kommune. Side 19 af 22

20 Økonomisk redegørelse Som led i den nye lovgivning på sygedagpengeområdet omlægges statsrefusionen fra vedrørende sager med 9-52 ugers varighed fra 50% til henholdsvis 65% refusion for aktive sager og 35% for passive sager. er beregnet ud fra en forventning om at ca. 50% af sagerne i denne kategori er aktiveret, fordelt med 20% deltidsraskmeldte og 25% aktiverede. I forhold til de i budgetforslaget forudsatte aktiveringsgrader reduceredes budgettet således med 7,5 mio. kr. Endvidere er der budgetteret med udgifter til selve aktiveringen samt med tilbud om ansættelse med løntilskud, hvilket refunderes med henholdsvis 50 og 65% af staten. Tabeller og nøgletal Aktivitetsforudsætninger Sygedagpenge Sygedagpengemodtagere ml. 0-4 ugers varighed * Sygedagpengemodtagere ml ugers varighed Sygedagpengemodtagere over 52 ugers varighed Antal sager i alt Note: Antal er gennemsnit for det pågældende år. * På grund af ny opgørelsesmetode (Essentia) kan tallet ikke sammenlignes Udvalgte satser Sygedagpenge Højeste dagpengebeløb pr. uge, kr Højeste dagpengebeløb pr. time, kr. 95,00 97,97 101,59 ECO Nøgletal Sygedagpenge udvikling Nettodriftsudgift sygedagpenge pr årig ECO Nøgletal Sygedagpenge regnskab 2008 Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen Region Syddanmark Hele landet Nettodriftsudgift sygedagpenge pr årig Beskrivelse af politikområde Forsikrede ledige Rammebetingelser Arbejdsløshedsdagpenge: I forbindelse med etablering af det enstrengede beskæftigelsessystem skal kommunerne bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge jf. forslag om lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1. Bidraget omfatter udgifter til personer, som på udbetalingstidspunktet har ophold i kommunen. Bidraget udgør 50% af udgifterne til dagpenge. Modtages der tilbud udgør kommunens bidrag 25% af Side 20 af 22

21 udgifterne til dagpenge. Kommunens bidrag udgør 100% af udgifterne til dagpenge fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud og indtil tilbud påbegyndes. I bidrager kommunen ikke til finansiering for de første 18 uger, i 2011 de første 12 uger og i 2012 for de første 8 uger. Herefter bidrager kommunen ikke de første 4 uger. Direktøren for arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kommunens betaling, herunder om betingelser og dokumentation for, hvornår bidraget udgør 25% henholdsvis 100% af udgifterne til dagpenge. Aktivering: Etableringen af det enstrenget kommunale beskæftigelsessystem pr. 1. august 2009 betyder også at kommunen overtager aktiveringen af de forsikrede ledige. Aktivering dækker over de aktive tilbud, som de forsikrede ledige har ret og pligt til at modtage mhp. hurtigst muligt at opnå beskæftigelse. Jobcenteret kan efter 22 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) give tilbud om følgende: 1) vejledning og opkvalificering, 2) virksomhedspraktik, og 3) ansættelse med løntilskud. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination. Vejledning og opkvalificering dækker dels over korte vejlednings- og afklaringsforløb, dels over kortere eller længere uddannelsesforløb. Borgere, der er under 30 år eller over 60 år og som har under 6 måneders sammenlagt ledighed samt borgere, der er mellem 30 og 60 år oghar under 9 måneders sammenlagt ledighed, kan højst modtage tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger. Tilbud om virksomhedspraktik kan gives i op til 4 uger, mens tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 12 måneder. Ansættelse med løntilskud ved private arbejdsgivere kan tidligst ske efter 6 måneders ledighed. Virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud vil på grund af de gode beskæftigelseseffekter være højt prioriterede tilbud. Tilbud om opkvalificering og uddannelse vil blive givet, når dette sikrer den hurtigste vej til beskæftigelse. For eksempel kan korte opkvalificerende tilbud være relevante til ufaglærte, der ønsker at skifte til en branche med gode beskæftigelsesmuligheder, eksempelvis offentlig service. Unge ufaglærte under 25 år som ikke umiddelbart kan påbegynde en ordinær uddannelse, vil modtage tilbud der sigter mod en kompetencegivende uddannelse. Indsatsen for de unge mellem 25 og 30 år vil primært rette sig mod beskæftigelse, men de vil også blive præsenteret for forskellige uddannelsesmuligheder, herunder voksenlærlingeordningen. Andre aktører: Hele eller dele af beskæftigelsesindsatsen kan i henhold til LAB 4 for en aftalt periode lægges ud til andre aktører. Andre aktører kan være private virksomheder, vikarbureauer, konsulentfirmaer, a-kasser mv., som med deres særlige ekspertise kan gøre en forskel for specifikke målgrupper. Hele beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige med en lang videregående uddannelse (LVU ere) skal varetages af andre aktører. LVU ere med en udsat arbejdsmarkedssituation, der har behov for en særlig og tidlig indsats, lægges ud til anden aktør efter 4 måneders ledighed. Øvrige LVU ere lægges ud til anden aktør efter 7 måneders ledighed. Andre aktører varetager derudover en del af beskæftigelsesindsatsen for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, over 55 årige og ledere (serviceudbuddet) samt nyledige (Hurtigt I Gang). Side 21 af 22

22 Andre aktører anvendes, når deres særlige ekspertise kan gøre en forskel for specifikke målgrupper. Andre aktører indgår som et vigtigt redskab i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, og bidrager til at sikre rettidigheden at borgerne får de samtaler og tilbud de har krav på til tiden. Hvad vil vi i? Jobcenterets indsats formuleres i beskæftigelsesplanen, der udarbejdes hvert år. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i de beskæftigelsespolitiske indsatsområder, beskæftigelsesministeren udmelder, og hvor der er behov for en styrket indsats. Ledigheden forventes at stige ind i og to af beskæftigelsesministerens mål vedrører i særlig grad arbejdsløshedsdagpengemodtagere: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Målet for Jobcenter Svendborg er: 1. at udmønte den politisk besluttede beskæftigelsesstrategi Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Politikområde Forsikrede ledige Vedtaget budget pris Drift Dagpenge til forsikrede ledige - 86,2 123,3 137,7 159,0 Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige - 22,6 24,9 24,9 24,9 Forsikrede ledige i alt 0,0 108,8 148,2 162,6 183,9 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Kommunens bidrag vedrørende dagpenge til forsikrede ledige indgår fra også under politikområdet Forsikrede ledige, og er budgetteret til 86,2 mio. kr. i. Udgifterne forudsættes at blive dækket ind af beskæftigelsestilskuddet fra den særlige tilskudsordning, der indføres i forbindelse med overtagelsen af ansvaret for de forsikrede ledige. Kommunens nye opgave vedrørende varetagelse af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige er budgetteret med netto 22,6 mio. kr. (inkl. refusion) Området finansieres via det beskæftigelsestilskud, som fra 1. januar modtages fra staten. Tilskuddet har til formål at udligne den del af udgifterne, der ikke dækkes af refusionsordningen på området. Tilskuddets udgør i 115,8 mio. kr. Side 22 af 22