Landsstyremedlem for Fiskeri Fangst og Landbrug Hr. Finn Karlsen /HER. Spørgsmål til Landsstyret vedr. landstingslov om fiskeri.

Transkript

1 Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlem for Fiskeri Fangst og Landbrug Hr. Finn Karlsen /HER 13. februar 2008 Sags.nr Spørgsmål til Landsstyret vedr. landstingslov om fiskeri. Kære Finn Inatsisartut Allattoqarfiat / Landstingets Bureau Postboks Nuuk Oq/tel Fax Landstinget@gh.gl Landstingslov om fiskeri blev, som bekendt, af Landstinget ønsket udsat til behandling på FM08. Landstinget fandt at denne udsættelse var nødvendig, set i lyset af de kommentarer og høringssvar centrale aktører i fiskerierhvervet var fremkommet med. Udvalget har til egen oplysning den 9. januar 2008 arrangeret et miniseminar, hvortil udvalget indbød en række aktører i og omkring fiskeriet, herunder også erhvervets finansieringskilder. De oplysninger Udvalget modtog i denne anledning, har affødt et politisk ønske om, at drøfte særlige aspekter og problemstillinger i lovudkastet med dig. Da en række af de fremkomne spørgsmål er af teknisk karakter, anser Udvalget det for mest hensigtsmæssigt, at du får lejlighed til at fremkomme med en skriftlig besvarelse, som kan danne grundlag for et evt. kommende samråd. Udvalget ønsker nedenfor tematiserede spørgsmål belyst: Lovens mulige økonomiske langsigtede konsekvenser for fiskerierhvervet Under dette tema hæfter Udvalgets sig indledningsvis ved at Loven i 18 stk. 2 indeholder en bestemmelse, der angiver at Landstinget med et 5 års varsel kan gøre tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede. 1. Udvalget ønsker det uddybet hvilke særlige overvejelser, der ligger bag en indførelse af et 5 års opsigelsesvarsel i lovudkastet, herunder hvorvidt bestemmelsen i dens nuværende udformning skal anses, som et af de afgørende elementer i reguleringssystemet? 1

2 2. Udvalget har fra erhvervet og dets finansieringskilder fået oplyst, at det 5-årige opsigelsesvarsel anses som et potentielt usikkerhedsmoment i forbindelse med nyfinansieringer. Fra erhvervet blev det estimeret at købsprisen for en nybygget fabrikstrawler forventeligt vil ligge på 250. mio.kr. Repræsentanterne fra Grønlandsbanken udtrykte overfor Udvalget en tydelig bekymring i forhold til bestemmelsen i lovudkastet. Ligeledes antydede repræsentanterne fra Grønlandsbanken, at såfremt lovudkastet i dets nuværende form blev vedtaget måtte erhvervets finansieringskilder, naturligvis søge at afdække sig i forhold til den øgede finansielle risiko bestemmelsen anses at udgøre Landsstyremedlemmet anmodes om, at redegøre for Landsstyrets holdning til ovenstående problemstillinger, særligt hvad angår den bekymring som erhvervets finansieringskilder har udtrykt i forbindelse med den fremtidige finansiering af fiskeriprojekter? Anser Landsstyret den af erhvervet og finansieringskilderne udtrykte bekymring for velbegrundet? Og hvorledes kan bekymringerne efter Landsstyres mening adresseres? 2.2 Fra erhvervet og finansieringskilderne blev det oplyst, at afskrivningsprofilen på en fabrikstrawler er ca år. Erhverv og finansieringskilder fandt samstemmende, at det nu anførte 5-årige varsel i lovudkastet for opsigelse af de tidsubegrænsede licenser kambolerer med de afskrivnings og finansieringsprofiler, der i dag benyttes i fiskerierhvervet. Ovenanførte afskrivningsprofil ses også anvendt i årsregnskaber fra større grønlandske rederier. Landsstyremedlemmet bedes i den forbindelse skitsere, de afskrivningsmæssige muligheder, potentialer og skattemæssige konsekvenser og barrierer, såfremt erhvervet skulle vælge, efter en eventuel vedtagelse af loven, at benytte en afskrivningsprofil på 5. år? 2.3 Grønlands hjemmestyre er i dag medejer af Grønlands Banken A/S, såfremt banken ved en vedtagelse af lovudkastet med et 5. års varsel vil afstå fra at indgå i finansieringen af fiskerierhvervet, ønsker Udvalget det oplyst hvorvidt Landsstyret, som medejer af Grønlandsbanken, kan tænkes at ville medvirke til at risikoafdække bankens fremtidige finansiering af fiskerierhvervet? Kvoteandele og kvoteloft 3. På seminaret oplyste erhvervet og finansieringskilderne at de fandt udformningen af 20 stk.3. nr. 1 og nr. 2 for problematiske. Erhvervet påpegede, at bestemmelsen, såfremt loven vedtages, vil medføre at blandt andet Royal Greenland A/S må forventes at afhænde sin andel af selskabet Ice Trawl A/S. Denne aktiepost har en nominel værdi på ca. 35 mio. kr. 2

3 3.1 Set i lyset af den problemstilling Udvalget, har rejst i spørgsmål 2. om det 5- årige varsel inklusiv underspørgsmål, ønsker Udvalget det oplyst om Landsstyret anser det for godtgjort, at der i dag findes aktører inden for erhvervet, der kan privatfinansiere et køb af de frigjorte aktier såvel som kvoteandele? Er det muligt, at loven kan få den utilsigtede virkning, at de frasolgte kvoteandele, grundet lovens øvrige bestemmelser om ejerskab/indtægtskrav mm. Koncentreres hos andre kapitalstærke aktører i fiskerierhvervet? 3.2 KNAPK har overfor Udvalget udtrykt ønske om at kvoteloftet for det kystnære flådekomponent hæves fra 10 % til 15%, dette med henblik på at fremme en yderligere økonomisk konsolidering i det kystnære flådekomponent. Hvilken holdning har Landsstyret til KNAPK s ønske herom? Såfremt Landsstyret finder at KNAPK s ønske om en forhøjelse af kvoteloftet er uforenelig med Landsstyrets fiskeripolitiske intentioner for det kystnære flådekomponent, anmodes Landsstyremedlemmet om at skitsere grundene herfor? 3.3 Set i lyset af de øvrige spørgsmål Udvalget har stillet under emnet kvoteandele og kvoteloft, skal udvalget anmode Landsstyremedlemmet om, at beskrive de overordnede fiskeripolitiske bevæggrunde for affattelsen af forslagets 20 stk.3. nr. 1 og nr. 2. særligt hvad angår de mulige strukturelle ændringer, i det havgående flådekomponent denne bestemmelse kan afstedkomme? Det administrative forløb i forbindelse med diverse udredningsarbejder På det ovenfor omtalte seminar modtog Udvalget, fra erhvervet, oplysninger om det kommissorium Landsstyret har udstukket for arbejdet i en kommende Fiskerikommission. Udvalget forstår at det er tanken, at Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af april Udvalget forstår ligeledes, at Kommissionens opgaver omfatter eventuelle ændringer, som Landstinget kan have vedtaget under forårssamlingen Landsstyremedlemmet anmodes om at redegøre for de politiske såvel som administrative hensyn, der ligger til grund for, at Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg ikke har modtaget en kopi af kommissoriet til almindelig orientering? 4.1 Såfremt Fiskerikommissionen på nuværende tidspunkt er nedsat skal udvalget venligst anmode Landsstyret om, at oplyse Udvalget om Kommissionens sammensætning? Såfremt Kommisionen ikke er nedsat, bedes om en begrundelse herfor? 3

4 I det tilfælde at Landstinget vedtager en ny fiskerilov på forårssamlingen 2008, kan dette medføre, at Landsstyret allerede til efterårssamlingen 2008 kommer med de første ændringsforslag til loven, som en følge af udredningsarbejdet i kommissionen. Ligeledes er Udvalget orienteret om, at rederierne indenfor det havgående rejefiskeri har indgået en aftale om udarbejdelse af samfundsøkonomisk analyse af det grønlandske udenskærs rejefiskeri. 4.2 Udvalget ønsker det oplyst hvorvidt Landsstyret ser det som fordelagtigt, at der tages initiativ til, at der sker en koordinering af de igangsatte analysearbejder? Udvalget formoder at en koordinering kan være fordelagtig i forhold til at sikre Landstinget et sammenligneligt datamateriale. 4.3 Anser Landsstyret det for realistisk, at resultaterne af et kommende udredningsarbejde vil medføre, at Landsstyret til EM 08 vil fremsætte ændringsforslag til fiskeriloven? Er det i givet fald Landsstyrets vurdering at ovenstående er en hensigtsmæssig fremgangsmåde i det parlamentariske arbejde? 4.4 Vil ovenstående problemstillinger kunne afhjælpes såfremt lovens 2. behandling flyttes til EM08? Såfremt dette måtte være tilfældet ønsker udvalget det oplyst, hvorvidt dette indgår i Landsstyrets overvejelser? Generelle spørgsmål angående bemyndigelser i landstingslov om fiskeri Udkast til landstingslov om fiskeri er en rammelov, som giver landsstyret beføjelser til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform på en lang række områder. I sagens natur vil det ikke være muligt for Landsstyret, at give en tilbundsgående beskrivelse af samtlige bekendtgørelser, der forventes udarbejdet efter lovens vedtagelse. For at Landstinget får mulighed for at bedømme og godkende rammeloven, vil det dog være hensigtsmæssigt, hvis der kan præsenteres en oversigt over, hvilke bekendtgørelser som Landsstyret påregner at udarbejde efter lovens vedtagelse. 5. Har Landsstyret på nuværende tidspunkt et overblik over, hvilke bekendtgørelser der skal udarbejdes såfremt loven i dens nuværende form vedtages? Såfremt dette måtte være tilfældet vil denne liste blive fremsendt til orientering? Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i loven, hvor Landsstyret bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, bør indeholde en grundig beskrivelse af de kriterier, som skal lægges til grund for Landsstyrets regelfastsættelse. Dermed får Landstinget mulighed for, at bedømme rækkevidden af den bemyndigelse der gives til Landsstyret. 4

5 5.1 Finder Landsstyret at lovudkastets bemærkninger, i tilstrækkelig grad, opstiller og tydeliggør de kriterier, der ligger til grund for Landsstyrets regeludstedelse? (se f.eks. 5, stk. 4) Udvalget skal anmode Landsstyremedlemmet om at uddybe hvorledes Landsstyret agter at udfylde lovens bemyndigelser? 5.2 Anser Landsstyret det for muligt og fordelagtigt, at gøre regeludstedelse på centrale emner, efter den i loven fastsatte bemyndigelse, betinget af en høring/udtalelse i relevante Landstingsudvalg? Således at Landstinget løbende bliver bekendt med hvorledes Landsstyret udfylder de bemyndigelser Landstinget har givet ved lovens eventuelle vedtagelse? Udvalget imødeser Landsstyrets besvarelse indenfor 10 arbejdsdage. Med venlig hilsen / Jonathan Motzfeldt Udvalgsformand Den elektroniske udgave af svarnotatet bedes fremsendt til: landstinget@gh.gl og kjni@gh.gl 5