Beskrivelse af klinisk undervisningssted Psykiatrisk Skadestue i Esbjerg (EPS) Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Esbjerg Ribe

Transkript

1 Beskrivelse af klinisk undervisningssted Psykiatrisk Skadestue i Esbjerg (EPS) Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Esbjerg Ribe Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N Tlf Udarbejdet af: Klinisk vejleder Rikke Dorf Brinch Kliniske Sygeplejelærer Anne Habekost og Helene Juel Juni 2009, rev. Juli 2010, rev. Maj

2 BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon: Klinisk vejleder Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk afdeling Esbjerg Ribe Psykiatrisk Skadestue i Esbjerg Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N rikke.dorf.brinch@psyk.regionsyddanmark.dk camilla.visselberg.nielsen@psyk.regionsyddanmark.dk Rikke Dorf Brinch Camilla Visselberg Nielsen Dato: Juli Organisatoriske og ledelses-mæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, orga-nisation og struktur 1b) Værdigrundlag og målsætning for syge-plejen Den overordnede organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag se: 1a) Psykiatrisk Skadestue i Esbjerg betegnes også EPS, og er en uvisiteret døgnåben skadestue. Ved henvendelse i skadestuen, vil borgeren få tilbudt en problemorienteret samtale, som danner grundlag for et behandlingstilbud indenfor psykiatrien. Skadestuens personale består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sekretærer. 1b) Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk afdeling Esbjerg Ribe arbejder ud fra Fælles værdier i indsatsen for mennesker med sindslidelse (Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005): Respekt Faglighed Ansvarlighed For uddybning se: Og Psykiatrien i Region Syddanmarks Virksomhedsgrundlag. For uddybning se: Den psykiatriske skadestues personale lægger i sygeplejen og behandlingen til patienterne vægt på: Hurtig kontakt samtale nærvær Akut observation og vurdering Grundlæggende og psykiatrisk sygepleje Iværksættelse af ordineret behandling samt visitation til evt. videre opfølgning Omsorg Støtte, vejledning og rådgivning Forebyggelse og undervisning Inddragelse af pårørende i det omfang patienten ønsker dette. Vi ønsker at patienter og pårørende oplever: At blive set, hørt og taget alvorligt. At personalet er fleksibelt, tænker og handler kreativt i forhold patienternes akutte problemstillinger. At kunne indleve sig i det enkelte menneskes levemåde uden ens egne normer og holdninger virker 2

3 hæmmende i kontakten At patienten i så høj grad som muligt beslutter for sig selv og sin egen situation. 1c) Det kliniske områdes patient/bruger-kategorier 1c) Psykiatrisk skadestue er et tilbud til mennesker med behov for akut psykiatrisk vurdering det vil sige patienter med depressive, bipolare, skizofrene og angstlidelser. Alkoholmisbrugere modtages til abstinensbehandling. Desuden modtages patienter i akut krise til samtale. 1d) Organisering af sygeplejen Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddan-nelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1d) Det ledelsesmæssige ansvar i Psykiatrisk Skadestue i Esbjerg varetages af afsnitsledelsen, der består af funktionslederen og overlægen. Det sygeplejefaglige ansvar i den psykiatriske skadestue varetages af funktionslederen og souschefen i samarbejde med plejepersonalet. 1e) Rikke Dorf Brinch, uddannet sygeplejerske i Uddannet klinisk vejleder i efteråret Camilla Visselberg Nielsen, uddannet sygeplejerske i Uddannet klinisk vejleder efteråret f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1f) De 2 kliniske sygeplejelærere i Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk afdeling Esbjerg Ribe, er uddannede sygeplejersker i 1978 og Har tilsammen diplomuddannelse i Uddannelse og Undervisning fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole 1994 og pædagogisk diplomuddannelse i Vejledning og Supervision, UC Vest, 2009, 2-årig individuel- og 2½-årig gruppeterapeutisk/pædagogisk uddannelse samt 1-årigt kognitivt træningsforløb. Derudover har sygeplejelærerne mange års klinisk erfaring fra almenpsykiatri, gerontopsykiatri, almen medicin, uddannelses-, undervisnings- og vejledererfaringer fra de sundhedsfaglige grunduddannelser, herunder erfaringer som supervisor, eksaminatorer og censorer. 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter- /videre-uddannelse 1g) Personalets kvalifikationsniveau: Klinisk vejleder uddannelse DSH i ledelse / pædagogik Grundkursus i kognitiv miljøterapi 2-årig supervisionsuddannelse Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Master i klinisk sygepleje Terapeutisk uddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1h) Oversygeplejerske/afdelingsledelse Har det organisatoriske og økonomiske ansvar for gennemførelse af klinisk undervisning i overensstemmelse med Den nationale Studieordning og det lokale Værdigrundlag for uddannelse af sygeplejestuderende,. Funktionsledere/personmaleledere. Funktionsledere /personaleledere har jævnfør funktionsbeskrivelse i samarbejde med oversygeplejerske og kliniske sygeplejelærere ansvar for at etablere rammer og vilkår for afvikling af kliniske uddannelsesforløb i afsnittet/teamet, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i Den Nationale Studieordning og det lokale Værdigrundlag for uddannelse af sygeplejestuderende,. Kliniske sygeplejelærere Jævnfør funktionsbeskrivelse har kliniske sygeplejelærere i samarbejde med oversygeplejerske, funktionsledere og personaleledere det pædagogiske ansvar for den overordnede planlægning og afvikling af klinisk uddannelse i afdelingen i overensstemmelse med bestemmelserne i den Nationale Studieordning og det lokale Værdigrundlag for uddannelse af sygeplejestuderende,. Er ansvarlig for fordeling af sygeplejestuderende i afsnit/teams og ambulatorier. Den kliniske sygeplejelærer aflægger studiebesøg hos den studerende indenfor de 1. to til tre uger. Det overordnede formål med besøget er at drøfte trivsel, den individuelle studieplan m.m. Efter behov kan yderlige besøg aftales. Har det pædagogiske ansvar for ajourføring, vedligehold og udvikling af de kliniske vejlederes kompetencer og kvalifikationer, herunder vejledning og bedømmelse. Medvirker i systematisk evaluering af klinisk undervisning. 3

4 Kliniske vejledere Jævnfør funktionsbeskrivelse har den kliniske vejleder på afsnitsniveau og i samarbejde med funktionsleder / personaleledere og kliniske sygeplejelærere ansvar for planlægning og gennemførelse af kliniske uddannelsesforløb i overensstemmelse med beskrivelser og bestemmelser vedrørende læringsudbytte for modul 8, herunder vejledning og bedømmelse ved intern klinisk prøve og det lokale Værdigrundlag for uddannelse af sygeplejestuderende,. For fleksibilitet og kontinuitet i såvel plejeforløb som i uddannelsesforløb, medvirker øvrige sygeplejersker i afsnit og teams i kliniske uddannelsesforløb og varetager uddannelsesopgaver, som er uddelegerede af klinisk vejleder. 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere 1i) Psykiatrisk afdeling Esbjerg Ribe stiler mod at have 2 uddannede kliniske vejledere i sengeafsnittene og 1 2 uddannede kliniske vejledere i ambulatorierne. Der afholdes pædagogisk arbejdsgruppe i den kliniske vejledergruppe typisk 3-4 gange årligt á 8 timer. Derudover afholdes der møde mellem sygeplejerskeuddannelsen UC Syddanmark og Voksenpsykiatrien afdelingen i Esbjerg 2 gange årligt á 1-2 timers varighed. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2a) Den psykiatriske skadestue er en uvisiteret døgnåben skadestue. Det vil sige at borgere fra hele det gamle Ribe Amt og Rødding som hovedregel modtages efter telefonisk henvendelse. Der er 7 sengestuer. EPS modtager alle borgere med behov for akut psykiatrisk vurdering. Man kan opholde sig i EPS op til 24 timer, hvorefter vedkommende vil få en ny vurdering. Mange ca. 2/3 undgår indlæggelse. Ved ankomsten til EPS modtages patienten af plejepersonalet, og der foretages en problemorienteret afklarende samtale med den vagthavende læge og en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Den afklarende samtale danner grundlag for de tilbud EPS kan tilbyde borgeren. En typisk patientsituation i EPS kan være den alkoholmisbrugende borger, som har besluttet sig for, at nu skal misbruget være slut og ønsker afrusning i skadestuen. Patienten kan tilbydes et døgns ophold i EPS, hvor patienten abstinensbehandles med medicin og vitaminer og hvor samtale og vejledning er en vigtig del af behandlingen. Typisk kan det også dreje sig om en patient, der gennem længere tid har følt sig tiltagende trist med dårlig nattesøvn, nedsat energiniveau og selvmordstanker. Patientens familie har måske haft svært ved at tackle patientens ændrede humør og adfærd og kontakter patientens egen læge, som henviser patienten til EPS med henblik på en vurdering af tilstanden. Patientfænomener som ofte ses i EPS er psykotiske symptomer, uro, abstinenser også relateret til medicin og stoffer, angst, krisesymptomer og tankermylder. I EPS ses også mange patienter, som ikke magter at dække egne grundlæggende behov. Derfor er problemer relateret til manglende indtagelse af mad og væske, søvnbesvær, dårlig varetagelse af personlig hygiejne samt smerter typisk forekommende problemstillinger. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere 2b) De sygeplejefaglige opgaver i EPS er mangfoldige. Centrum i sygeplejen er samtalen med patienten, som fortages hurtigst muligt efter patientens ankomst. Heri afdækkes problemområder, og i samarbejde med patienten og vagthavende læge forsøges problemerne løst eller patienten visiteres videre til andre behandlingstilbud. I EPS arbejdes der også med en stor gruppe kronisk syge patienter hovedsagelig skizofrene patienter og patienter med bipolar lidelse. Mange af disse patienter har EPS hyppig kontakt med både i form af telefonsamtaler og fremmøde i EPS. Plejen af denne patientgruppe varetages hovedsageligt af plejepersonalet. Der ydes i det hele taget meget sygepleje gennem telefonsamtaler både med patienter og pårørende. Dokumentationen af plejen af patienterne registreres i EPJ-Harmoni. Derudover benyttes også alkoholjournaler, som er en del af et projekt, opstartet i maj Projektet går ud på, at plejepersonalet i plejen af patienter med alkoholoverforbrug selvstændigt varetager de fleste opgaver. Plejepersonalet optager journal på patienten og varetager plejen af patienten. Hvis patientens tilstand og situation er ukompliceret, er det sygeplejerskerne, der varetager udskrivelsen af patienten. Den lægelige bistand i forhold til denne patientkategori består mest i at undersøge patienternes somatisk ved ankomsten, ordinere den medicinske behandling og i at give konsulentbistand til plejepersonalet ved behov. Krisepatienter modtages og afsluttes selvstændigt af plejepersonalet, medmindre der er tale om komplicerede kriseforløb. Så vil den vagthavende læge også tale med patienten. Team for selvmordstruede i den psykiatriske skadestue er under opbygning. 2c) Personalet i EPS består af: Overlæge, funktionsleder, souschef, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer 4

5 Derudover er der altid lægeressourcer tilstede i EPS i form af 1 forvagt og 1 bagvagt. Interne samarbejdspartnere: Åbne sengeafsnit E1, E2, R1, og R2 Lukket sengeafsnit E3 Retspsykiatrisk afsnit R4 Klinik for Skizofreni Mobilteam og affektivt team Geronto og neuropsykiatrisk klinik Socialrådgivere hovedsageligt tilknyttet sengeafsnittene E1 og E2 Eksterne samarbejdspartnere: Lokalpsykiatrien (LPV, LPB, LPR, LPE) Socialpsykiatriske opholdssteder Politiet Alkoholbehandling Hjemmeplejen Sydvestjysk sygehus Kommunale sagsbehandlere Misbrugscentre 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter 2d) Alt personale skal efteruddannes i Den motiverende samtale To sygeplejerske er i gang med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Se i øvrigt 2b) 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3a) I løbet af den første uge afholdes en forventningssamtale og 1. studiesamtale mellem studerende og klinisk vejleder. Den studerende udarbejder under vejledning den individuele studieplan, som evalueres løbende i løbet af praktikperioden. Der tilbydes i alt 3 studiesamtaler, typisk i uge 2, 4 og 6 af studieforløbet. Ved samtalerne evalueres der på den tilbagelagte periode og den studerendes læringsudbytte evalueres. Der tilbydes også en evalueringssamtale/ den 5. studiesamtale efter den kliniske prøve. Den studerende skal regne med at deltage i aften- og weekend vagter sammen med den kliniske vejleder. Den studerende vil i hver vagt være tilknyttet et erfarent personalemedlem, som vil yde vejledning og være reflekterende med den studerende. Den studerende deltager i planlagte temadage og udarbejder praksisbeskrivelser. 3b) I skadestuen bidrager alle til, at den studerende skal føle sig velkommen. Den studerende tilbydes udvalgte læringssituationer med patienterne, situationerne er udvalgt i samråd med den kliniske vejleder eller den daglige vejleder. Der tilbydes daglig refleksion med plejepersonalet og i særdeleshed med den kliniske vejleder. Det forventes, at den studerende som en del af læringen kan og vil modtage konstruktiv kritik. Der arbejdes overvejende efter 3-trinsmodellen. 3c) Den studerende opfordres til at bruge hospitalets Infornet, hvor fagområdets nationale/regionale og lokale politikker, retningslinjer og instrukser findes. Den studerende har adgang til den elektroniske patientjournal (EPJ) og opfordres også til at gøre brug af både intranet og internet til søgning af faglige emner og litteratur. 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge 3d) Der er to kliniske vejledere i afsnittet. Det tilstræbes, at den studerende har kontakt med den kliniske vejleder minimum to gange ugentlig. En gang ugentlig afsættes tid til reflekterende/undervisende samtale af 1 times varighed. Det tilstræbes, at vejleder minimum én gang i ugen følges med den studerende med henblik på refleksion og 5

6 pr. studerende anbefales) opsamling. 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. 3e) Sygeplejerskeuddannelsen Esbjerg, UC Syddanmark gennemfører regelmæssige og systematiske evalueringer bundet til Den Nationale Studieordning 2008 side 28. Endvidere mødes de kliniske vejledere og de kliniske sygeplejelærere mødes typisk 3-4 gange årligt, hvor den kliniske undervisning og vejledning løbende evalueres og revideres. De 5 obligatoriske temadage i den kliniske undervisning (Studieplanen for modul 8) evalueres og justeres løbende, hvor fokus er rettet mod læringsudbyttet for den enkelte sygeplejestuderende. 6

7 BILAG 2 Godkendelse som klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende ved Professionshøjskolen University College..., Sygeplejerskeuddannelsen Afdeling/Område/Institution: _Psykiatrisk Skadestue Sygehus/Kommune: Adresse: Tlf.nr./ _ _Psykiatriskafdeling Esbjerg Ribe, Region Syddanmark _Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N Godkendelsen gælder følgende moduler: (sæt x) Modul 1 Fag og profession Modul 2 Sundhed og sygdom Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 6 Kronisk syge patienter Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere X Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Modul 13 Sygepleje- Praksis-, udviklingsog forskningsviden valgmodul Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabs- grundlag og metoder Uddannelsesansvarlig kontaktperson: Godkendelse som klinisk undervisningssted gives på baggrund af opfyldelse af godkendelseskriterier i henhold til Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen ved Professionshøjskolen University College..., og på baggrund af fremsendt dokumentation på følgende områder: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 2. Sygeplejefaglige forhold 3. Uddannelsesmæssige forhold Godkendelsen gælder for 3 år. Ved væsentlige ændringer af ovenstående forhold indenfor godkendelsesperioden er den ledende sygeplejerske dog forpligtet til at henvende sig til Professionshøjskolen University College..., Sygeplejerskeuddannelsen i... m.h.p. revurdering af godkendelsen. Undertegnede ledende sygeplejerske erklærer hermed, at undervisningsstedet kan tilbyde kvalificeret klinisk uddannelse af sygeplejestuderende i de ovenfor nævnte uddannelsesperioder. Dato Navn Stilling Ovenstående afdeling/område/institution godkendes hermed som klinisk uddannelsessted. Professionshøjskolen University College..., Sygeplejerskeuddannelsen i... den: Januar 2008 Studierektor/studiechef 7