Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt"

Transkript

1 Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af IKT-forskning og -udviklingsarbejde i Danmark. Statistikken viser: D anmark udførte IKT-foU for 9,7 mia. kr. i 2005 (0,6 procent af BNP) - en stigning på 13 procent i forhold til Der er anvendt 8,8 mia. kr. på egen IKT-forskning og -udvikling i erhvervslivet i Heraf er de 7,2 mia. kr. anvendt hos virksomheder indenfor IKT-brancherne. - Erhvervslivets vækst indenfor IKT-FoU har fundet sted blandt de helt store virksomheder med 1000 ansatte og derover - og hovedsageligt indenfor IKT-service branchen procent af erhvervslivets samlede FoU-udgifter til egen FoU er indenfor IKT-FoU procent af erhvervslivets udgifter til IKT-FoU var eksternt finansieret. er anvendt 0,8 mia. kr. på egen IKT-forskning og -udvikling i den offentlige sektor i Der - 7 procent af den offentlige sektors samlede FoU-udgifter er indenfor IKT-FoU procent af den offentlige sektors udgifter til IKT-FoU var eksternt finansieret. var i 2005 beskæftiget personer med IKT-FoU og de har udført forskningsårsværk. Der Læs mere i denne publikation og på forskningsstatistikkens egen hjemmeside: Dansk Center for Forskningsanalyse Finlandsgade 4, DK-8200 Århus N. IKT statistik.indd 1 04/07/07 15:44:34

2 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt - Forskningsstatistik 2005 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: Fax: Publikationen er tilgængelig på Tryk: CS Grafisk A/S Oplag: 300 stk. ISBN:

3 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt - Forskningsstatistik 2005 Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N

4 2 Forord Denne publikation offentliggør omfanget af dansk forskning og udviklingsarbejde indenfor Informationsog Kommunikationsteknologi (IKT-FoU) for Resultaterne dækker både den offentlige sektor og erhvervslivet og er baseret på en fuldtælling i den offentlige sektor samt en stikprøve fra erhvervslivet. Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på opdrag af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Undersøgelsen er gennemført efter OECD s retningslinjer for forskningsstatistik, beskrevet i Frascati Manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige OECD-landes. Dansk Center for Forskningsanalyse vil gerne benytte lejligheden til at takke virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner for deres bidrag. Indholdsfortegnelse Metode Udgifter til egen IKT-FoU Regional IKT-FoU Finansiering af IKT-FoU FoU-personale og -årsværk IKT-FoU: Anvendelser og typer Samarbejde om IKT-FoU Barrierer for IKT-FoU Læs mere på CFA s hjemmeside: Her findes blandt andet en komplet tabelsamling, metodebeskrivelse samt indberetningsskemaerne vedrørende erhvervslivets og den offentlige sektors IKT-FoU for Karen Siune Centerleder Juni 2007

5 Metode Undersøgelsen dækker dansk forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi (IKT-FoU) i Besvarelserne til den offentlige sektors og erhvervslivets forskningsstatistik 2005 samt besvarelser i 2003 og 2004 danner grundlag for de indsamlede data. Enheder, som udfører IKT-FoU eller har FoU indenfor IKT-branchen har modtaget uddybende IKT-relaterede spørgsmål. Svarene er fuldt dækkende for den offentlige sektor, mens de er vægtet for erhvervslivet, så de mængdemæssigt repræsenterer de medtagne kombinationer af brancher og virksomhedsstørrelser. Derved fås samlet et repræsentativt billede af dansk IKT-FoU i Undersøgelsen er udarbejdet og gennemført i henhold til OECD s retningslinjer, som de fremgår af Frascati Manualen (2002). Virksomhederne er i undersøgelsen grupperet efter deres IKT-FoU-branche, hvor deres forskning og udvikling primært foregår indenfor. Dette er ikke nødvendigvis den branche, hvor deres økonomiske aktiviteter mestendels foregår. Generelt følges de angivne metoder for den offentlige og erhvervslivets FoU for 2005 tæt i IKT-statistikken, se mere på under Forskning i IKT. Undersøgelserne dækker enheder med 2 eller flere ansatte afhængig af branche. De basale definitioner fra Frascati Manualen: Forskning og udvikling: Skabende arbejde på et systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund, samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Grundforskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udviklingsarbejde: Systematisk arbejde baseret på ny viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 3

6 4 1. Udgifter til egen IKT-FoU Danske virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner anvendte i 2005 knap 38 mia kr. til FoU. Heraf var 8,8 mia. kr. IKT-FoU i erhvervslivet og 0,8 mia. kr. IKT-FoU i den offentlige sektor. Således anvendtes i % af de samlede FoU-udgifter til IKT-FoU, jvf. figur 1. I erhvervslivet svarer de 8,8 mia. kr. til 34 % af erhvervslivets samlede FoU-udgifter. En anden tilsvarende andel, 32 %, anvendtes indenfor sundheds-fou. 1 I den offentlige sektor svarer de 0,8 mia. kr. til 7 % af de samlede FoU-udgifter. 2 Hovedparten, 81 %, af erhvervslivets IKT-FoU udførtes indenfor erhvervslivets IKT-brancher. 3 Figur 1. Samlede IKT-FoU-udgifter, Mio. kr. og procent. Øvrige offentlige sektor; ; 30% Offentlig sektor IKT; 838; 2% Erhvervslivet IKTbrancher; 7.171; 19% Øvrige erhvervsliv; ; 45% Erhvervslivet ikke IKT-brancher; 1.662; 4% Kilde: Tabel 1 og 2. 1 Se publikationen Erhvervslivets Forsknings- og Udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 for data om resten af erhvervslivets FoUaktiviteter i Se publikationen Forskning og Udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2005 for data om resten af den offentlige sektors FoU-aktiviteter i Se definitionen på IKT-brancherne i metodepapiret på under Forskning i IKT. Sammenholdt med 2003 er IKT-FoU-udgifterne steget med 1,1 mia. kr. i faste 2005-priser. Det svarer til en samlet stigning på 13 %. For erhvervslivet er stigningen 12,6 %, mens den offentlige sektors IKT-FoU-udgifter er steget 18 %.

7 Figur 2. Samlede IKT-FoU-udgifter, 2003 & Mia. kr. Faste 2005-priser. Erhvervslivet, IKT-industri Erhvervslivet, IKT-service Erhvervslivet, øvrig industri Erhvervslivet, øvrig service Offentlig sektor I alt IKT-FoU-udgifter i 2003 IKT-FoU-udgifter i 2005 Kilde: Tabel 3 og 4. Som vist i figur 2, er det IKT-service sektorens virksomheder, der afholder langt de fleste IKT-FoUudgifter, med over halvdelen af de samlede udgifter. Denne sektor har også haft den største stigning fra 2003 til 2005 med godt 35 %. Tilsvarende er IKTindustrien også steget med knap 30 %. Omvendt er den øvrige service sektors IKT-FoUudgifter i 2005 faldet til halvdelen af udgifterne i Årsagen kan muligvis findes i en koncentrering af erhvervslivets IKT-FoU hos dedikerede IKTvirksomheder, altså en bevægelse mod virksomhedernes kerneaktiviteter, hvor andre opgaver bortsælges eller outsources. Det givne datamateriale kan imidlertid ikke benyttes til at efterprøve en sådan hypotese. Det kan dog ses i datamaterialet at flere IKT-virksomheder er vokset i perioden, enten organisk eller ved opkøb. Den offentlige sektors IKT-FoU-udgifter er ligeledes steget. Heraf kan en mindre del af stigningen henføres til flere indberettende enheder. Figur 3 viser erhvervslivets IKT-FoU-udgifter fordelt på brancher og virksomhedsstørrelse. Knap 20 % af IKT-FoU-udgifterne afholdtes udenfor IKT-branchen. Service-sektoren afholdt 75 % af IKT-FoUudgifterne; heraf afholdes de 64 %-point af IKTservicebranchen. 5

8 6 Figur 3. Erhvervslivets IKT-FoU-udgifter fordelt på brancher og på virksomhedsstørrelse, Mio. kr. og procent. Industri, ikke IKTbranche; 711; 8% Service 1), Ikke IKTbranche; 952; 11% IKT-industri; 1.528; 17% Under 50 ansatte; 1.166; 13% ansatte; 875; 10% ansatte; 1.948; 22% IKT-kommunikation og service 1); 5642; 64% ansatte; 4.845; 55% 1) Service omfatter handel, finansiel virksomhed, IT servicevirksomhed, forskning og udvikling, anden forretningsservice og kommunikation. Kilde: Tabel 1.

9 Langt hovedparten af erhvervslivets IKT-FoUudgifter afholdtes af de store virksomheder med over 1000 ansatte. Virksomhederne med under 250 ansatte, SMV-virksomheder, afholdt kun knap 25 % af IKT-FoU-udgifterne. De helt små virksomheder er der specielt indenfor IKT-service mange af, men deres samlede afholdte IKT-FoU-udgifter er relativt beskedne i den store sammenhæng. I den offentlige sektor blev IKT-FoU primært udført indenfor teknisk videnskab og naturvidenskab med hver knap 40 % af de samlede IKT-FoU-udgifter, jvf. figur 4. Trediestørste videnskabelige hovedområde er humaniora, som anvendte godt 15 % af den offentlige sektors samlede IKT-FoU-udgifter. Set i relation til hovedområdernes samlede FoUudgifter er teknisk videnskab mest IKT-intensiv med knap 20 % af de samlede FoU-udgifter anvendt til IKT-FoU. De næste er naturvidenskab med 11 %, humaniora med 8 % og samfundsvidenskab med 4 % af FoU-udgifterne indenfor IKT-FoU. Figur 4. Offentlig sektors IKT-FoU-udgifter fordelt på videnskabelige hovedområder, Mio. kr. og procent. Samfundsvidenskab; 146; 8% Jordbrugs- og veterinærvidenskab; 44; 2% Sundhedsvidenskab; 20; 1% Kilde: Tabel 2. Humaniora; 284; 15% Teknisk videnskab; 774; 40% Naturvidenskab; 645; 34% Figur 5 viser, at erhvervslivet og den offentlige sektor har en stor forskel i forskningsart. Mens den offentlige sektors IKT-FoU-udgifter anvendtes på grundforskning, 35 %, og anvendt forskning, 50 %, så anvendte erhvervslivet kun 5 % af IKT-FoUudgifterne på grundforskning og 14 % på anvendt forskning. Den største andel grundforskning udførtes 7

10 8 inden for IKT-branchens servicesektor. Forskellen mellem den offentlige sektor og erhvervslivet er meget illustrativ for forskellen i IKT-forskningen på universiteternes grundforskning - hvor der søges ny indsigt og viden uden bestemt anvendelsessigt - og erhvervslivets udviklingsarbejde - hvor der anvendes viden til at frembringe noget salgbart. Sammenholdt med de samlede FoU-udgifter i den offentlige sektor, anvender IKT-FoU-aktive institutioner i den offentlige sektor en mindre andel på grundforskning (35 % mod 47 %), en større andel på anvendt forskning (50 % mod 39 %) og nogenlunde samme andel på udviklingsarbejde (16 % mod 13 %). 4 Af erhvervslivets samlede FoU-udgifter blev der anvendt 5 % på grundforskning, 23 % på anvendt forskning og 72 % på udviklingsarbejde. 5 Blandt de IKT-FoU-aktive virksomheder er andelene 5 %, 14 % og 81 %. Dermed, med undtagelsen af IKT- 4 Se publikationen Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik Se publikationen Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik kommunikation og service anvender IKT-FoU virksomheder en betydelig mindre andel FoUudgifter på anvendt forskning end erhvervslivet som helhed. Figur 5. IKT-FoU-udgifter fordelt på forskningsart og udførende sektorer, 2005, procent. Offentlig sektor Service1), ikke IKT-branche 3 Industri, 1 ikke IKT-branche IKT-kommunikation og service1) 7 IKT-industri ) Service omfatter handel, finansiel virksomhed, IT servicevirksomhed, forskning og udvikling, anden forretningsservice og kommunikation. Kilde: Tabel 11 og % 20% 40% 60% 80% 100% Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde

11 2. Regional IKT-FoU Som det er tilfældet med de totale FoU-udgifter i Danmark, så er også hovedparten af de samlede IKT-FoU-udgifter afholdt i Hovedstadsregionen, nemlig 74 %, jvf. tabel 18 i tabelsamlingen. Der er dog en markant forskel for den offentlig udførte IKT- FoU, hvor knap en trediedel er udført i Region Nordjylland, der via Ålborg universitet har en stærk national styrkeposition indenfor IKT-FoU. Figur 6. Privat og offentlig sektors IKT-FoU fordelt på regioner, Mio. kr. og procent. ERH: 319 (4%) OFF: 257 (31%) Målt i samlede IKT-FoU-udgifter anvendte både Region Midtjylland og Syddanmark mere end Region Nordjylland. Det skyldes erhvervslivets større IKT- FoU-udgifter i disse regioner. ERH: (12%) OFF: 120 (14%) ERH: (77%) OFF: 355 (42%) Ses der på den regionale fordeling af FoUpersonalet i figur 7, så er billedet i store træk identisk med fordelingen af IKT-FoU-udgifter. Det samme gælder for IKT-FoU-årsværk i tabel 20 i tabelsamlingen. Divideres FoU-udgifter i figur 6 med IKT-FoUpersonale i figur 7, kan det ses, at udgiften per IKT- FoU-person er relativ konstant på tværs af regionerne. Kilde: Tabel 18. ERH: 685 (8%) OFF: 86 (10%) ERH: 26 (0%) OFF: 19 (2 %) 9

12 10 Figur 7. Privat og offentlig sektors IKT-FoUpersonale, regionsfordelt, Antal og procent. ERH: 646 (4%) OFF: 464 (24%) ERH: (14%) OFF: 327 (17%) ERH: (74%) OFF: 919 (48%) 3. Finansiering af IKT-FoU Figur 8 viser, at den offentlige sektor får knap 30 % af deres IKT-FoU-udgifter eksternt finansieret. Hos erhvervslivet er den tilsvarende andel godt 20 %. Specielt fagområderne Jordbrugs- og veterinærvidenskab samt sundhedsvidenskab har en stor ekstern finansiering med henholdsvis godt 50 % og knap 40 %. Humaniora og samfundsvidenskab har den laveste eksterne finansiering med knap 20 %. Erhvervslivet har størst ekstern finansiering indenfor IKT-brancherne og hvor IKT-service og kommunikation har den klart største eksterne finansiering på godt 30 %. IKT-industribranchen har kun godt 5 % eksternt finansieret, mens ikke-iktbrancherne kun har en minimal ekstern finansiering af deres IKT-FoU-udgifter. Til sammenligning var 16 % af de samlede FoUudgifter hos erhvervslivet i 2005 finansieret eksternt, mens den tilsvarende andel var 37 % for den offentlige sektor som helhed. 6 ERH: (8%) OFF: 173 (9%) ERH: 51 (0%) Kilde: Tabel 19. OFF: 30 (2 %) 6 Se publikationerne Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 og Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2005.

13 Figur 8. Privat og offentlig sektors IKT-FoU fordelt på finansieringskilde, Procent. IKT-FoU-udgifter, off. sektor Humaniora Samfundsvidenskab Jord.- og vet.videnskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Naturvidenskab IKT-FoU-udgifter, erhverv. Service1), ikke IKT-branche Industri, ikke IKT-branche IKT-kom. og service1) IKT-industri 6% 18% 18% 3% 29% 21% 38% 31% 32% 31% 53% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ekstern finansieirngsandel Intern finansieringsandel. 1) Service omfatter handel, finansiel virksomhed, IT servicevirksomhed, forskning og udvikling, anden forretningsservice og kommunikation. Kilde: Tabel 9 og % 94% 82% 82% 71% 79% 63% 69% 68% 69% 47% 4. FoU-personale og -årsværk Fordelingen af IKT-FoU-personale og IKT-FoUårsværk i figur 9 og 10 viser et spejlbillede af fordelingen af udgifterne til IKT-FoU, idet udgifterne hovedsageligt domineres af lønudgifter. Figur 9 og 10 viser, at hovedparten af erhvervslivets FoU-personale er beskæftiget indenfor IKT-service og -kommunikation, mens hovedparten af den offentlige sektors FoU-personale er at finde indenfor teknisk videnskab og naturvidenskab. Figur 10 viser fordelingen af FoU-årsværk, hvilket er FoU-personalets faktisk anvendte tid til IKT-FoU. I erhvervslivet anvender IKT-FoU-personalet i gennemsnit godt 70% af deres tid på IKT-FoU. I den offentlige sektor er andelen 53%. Forskellen kan hovedsageligt henføres til undervisningsforpligtigelsen på de offentlige universiteter. Af erhvervslivets godt IKT-FoU-personer er to-trediedele forskere, mens tre-fjerdedele af den offentlige sektors IKT-FoU-personer er forskere. Den offentlige sektor har en stor andel ph.d.-studerende indenfor IKT, nemlig knap 25% af FoU-personalet. 11

14 12 Figur 9. Privat og offentlig sektors FoU-personale indenfor IKT-FoU, Antal og procent. Service1), ikke IKTbranche; 1500; 10% Indust ri, ikke IKTbranche; 861; 5% IKT-indust ri; 2374; 15% Humaniora; 284; 15% Samfundsvidenskab; 146; 8% Naturvidenskab; 645; 34% Jordbrugs- og veterinærvidenskab; 44; 2% IKT-kommunikat ion og service1); 10956; 70% Sundhedsvidenskab; 20; 1% Figur 10. Privat og offentlig sektors FoU-årsværk indenfor IKT-FoU, Antal og procent. Service1), ikke IKT-branche; 1.183; 11% IKT-industri; 1.849; 17% Humaniora; 143; 14% Samfundsvidenskab; 62; 6% Teknisk videnskab; 774; 40% Industri, ikke IKT-branche; 727; 6% Jordbrugs- og veterinærvidenskab; 26; 3% Naturvidenskab; 415; 40% Sundhedsvidenskab; 11; 1% IKT-kommunikation og service1); 7.436; 66% Teknisk videnskab; 364; 36% 1) Service omfatter handel, finansiel virksomhed, IT servicevirksomhed, forskning og udvikling, anden forretningsservice og kommunikation. Kilde: Tabel 5 og 6.

15 5. IKT-FoU: Anvendelser og typer IKT-FoU kan anvendes indenfor tre primære områder, hardware, selvstændig software og indlejret software. Herunder skelnes mellem produkter og metoder indenfor de to sidste. Hvis den udførte IKT-FoU ikke passer ind i de tre grupper, så rubriceres den under andet. Figur 11 viser fordelingen af erhvervslivets og den offentlige sektors IKT-FoU-udgifter på de i alt seks anvendelsesgrupper; herunder yderligere opdelt på forskningsart. Erhvervslivet anvender hovedparten af deres IKT- FoU på selvstændige software produkter og indlejrede software produkter, hvilket også er danske styrkeområder. Hardware er dernæst den mest dominerende anvendelsesgruppe. Derimod er gruppen andet forsvindende lille, hvilket indikerer, at erhvervslivets IKT-FoU typisk har en specifik anvendelse for øje. I den offentlige sektor er IKT-FoU-udgifterne anvendt mere ligeligt på alle de seks grupper. Samtidig med at den offentlige sektors IKT-FoU er mere grund- og anvendt forskningsorienteret, så indikerer det en bredere og mere generel kompetence. Gruppen andet er her på størrelse med de andre grupper. Figur 12 viser videre indenfor hvilke IKT-områder, som erhvervslivet og den offentlige sektor har anvendt deres IKT-FoU-udgifter. Igen er området andet dominerende for den offentlige sektor, hvilket afspejler grundforskningen her. Erhvervslivet skiller sig omvendt ud på området forretningssystemer, der ligeledes udgør næsten 20% af IKT-FoU-udgifterne. På alle de øvrige IKT-områder er der en vis parallelitet i områdernes andel af henholdsvis den offentlige og private sektors IKT-FoU-udgifter, hvilket kan tolkes, som om de udgør den samme andel og dermed relativt fylder det samme i de to sektorer. Dog afspejler forskellene mellem erhvervslivets og den offentlige sektors andele den implicitte forskningsart, der er dominerende indenfor området, dvs. udviklings- og produktorienterede områder har en større andel hos erhvervslivet end i den offentlige sektor og omvendt for de grund- og anvendt forskningsprægede områder. 13

16 14 Figur 11. Privat og offentlig sektors IKT-FoU fordelt på anvendelsesgrupper og forskningsart, Procent Grund- og anvendt forskning Udviklingsarbejde Grund- og anvendt forskning Udviklingsarbejde Erhvervslivet Offentlig sektor Hardware Selvstændig software produkter Selvstændig software metode Indlejret software produkter Indlejret software metode Andet Note: Figurens tal summer til 100% over de seks anvendelsesgrupper indenfor hver sektors forskningsart. Kilde: Tabel 14 og 15.

17 Figur 12. Privat og offentlig sektors IKT-FoU fordelt på IKT-områder, Procent. Andet E-læring Informatik Spil Brugervenlighed (som disciplin) Sprogteknologi Billedteknologi Mikroelektronik Kommunikationssystemer fastnet Kommunikationssystemer mobil og trådløs Kontrolstyring/proceskontrol Forretningssystemer (ERP) Sikkerhedssystemer Instrumenter og apparater Netværksadministration Lagring af store datamængder Værktøjer til softwareudvikling Kilde: Tabel 16 og 17. Offentlige sektor Erhvervslivet 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% 15

18 16 6. Samarbejde om IKT-FoU De danske virksomheder med IKT-FoU samarbejder ofte med andre om deres IKT-FoU. Omtrent totrediedele af alle IKT-FoU-aktive virksomheder samarbejder med andre. Det er dog mindre end erhvervslivet som helhed, hvor 75% af alle FoUaktive virksomheder havde FoU-samarbejde i Af de samarbejdende virksomheder er der 88%, som samarbejder med andre virksomheder om deres IKT-FoU, mens 34% samarbejder med universiteter. Store virksomheder samarbejde lidt oftere med andre om IKT-FoU end SMV-virksomheder, specielt når der er tale om samarbejdspartnere fra den private sektor. Derimod er der ikke den nogen nævneværdig forskel mellem IKT-industri og IKTservice, jvf. tabel 23. Figur 13. Erhvervslivets IKT-FoU-samarbejde indenfor IKT, Procent. Andre virksomheder i koncernen Leverandører Klienter og kunder Konkurrenter og andre fra samme branche Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) Andre private FoU-virksomheder Universiteter og andre højere læreanstalter Offentlige og andre ikke-kommercielle forskningsinstitutioner I alt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Fra Danmark Fra Udland I alt SMV, <250 ansatte >250 ansatte 7 Se publikationen Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik Note: Andelene er ud af de virksomheder, som har IKT-FoU. Kilde: Specialkørsel og tabel 21 og 23.

19 Ses på samarbejdspartnerne, så viser figur 13, at 21% af de IKT-FoU-aktive virksomheder har et IKT- FOU-samarbejde med universiteter. At andelen er lavere end samarbejde med andre virksomheder kan igen forklares med forskellen i forskningsart-profil mellem erhvervslivet og den offentlige sektor; der er færre virksomheder med matchende profil, så efterspørgslen efter IKT-FoU-samarbejde er lavere i forhold til universiteterne. Større virksomheder har oftere samarbejde med universiteter, 40%. Figur 13 viser også andelen af IKT-FoU-aktive virksomheder, som henholdsvis har en udenlandsk og dansk samarbejdspartner. Både afstand og kultur ser her ud til at resultere i en lavere andel virksomheder med udenlandske end med danske samarbejdspartnere. Figur 14 viser virksomhedernes IKT-FoU-udgifter for tre grupper af virksomheder karakteriseret ved deres samarbejde med andre om deres IKT-FoU. Som det kan ses, har virksomhederne uden samarbejde en forholdsvis lille andel af de samlede udgifter indenfor grundforskning og anvendt forskning. Deres samlede udgifter er godt 1 mia. kr. Virksomhederne, som samarbejder med universiteter, har den største andel af de samlede udgifter med cirka 5 mia. kr. Disse virksomheder har også den største andel af deres IKT-FoU-udgifter indenfor grundforskning, hvilket alt andet lige bedre sætter dem i stand til at samarbejde med universiteterne, dvs. de har en mere ens forskningsart-profil med universiteterne end de øvrige virksomheder har. Omvendt har de virksomheder, som kun samarbejder med andre virksomheder på samme vis som virksomhederne uden samarbejde den største andel af deres IKT-FoU-udgifter indenfor udviklingsarbejde og næsten intet indenfor grundforskning. Virksomhederne uden samarbejde har kun lidt mindre andel anvendt forskning end disse, men ligner ellers ganske meget i forskningsart-profil. Endvidere viser datamaterialet, at en ikke ubetydelig del at virksomhedernes samlede IKT-FoU-udgifter, 5,8 mia kr., afholdes af virksomheder, der samarbejder med udenlandske samarbejdspartnere; det være sig virksomheder såvel som universiteter. Tilsvarende afholder virksomhederne som 17

20 18 samarbejder med danske partnere IKT-FoU-udgifter for 6,8 mia. kr. De to kategorier er ikke gensidigt udelukkende. Figur 14. Erhvervslivets IKT-FoU-udgifter fordelt på samarbejdstype og forskningsart, Mio. kr. Samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner Samarbejde med virksomheder, men ikke offentlige forskningsinstitutioner Ej samarbejde Kilde: Specialkørsel Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde Den offentlige sektors IKT-FoU-samarbejde er lidt anderledes i og med at næsten alle institutter/ enheder samarbejder med nogen om deres IKT- FoU, nemlig 95%, jvf. figur 15. Ligeledes er andelen af de samarbejdende institutter/enheder, som samarbejder med virksomheder eller FoUinstitutioner næsten lige store, omkring de 85-90%. Andelen af udenlandske samarbejdspartnere er derimod noget lavere for virksomheder og andre FoU-institutioner (under det halve), men henimod den samme for universiteter (en fjerdedel lavere). Så selv om virksomhederne sjældent har IKT-FoUsamarbejde med offentlige forskningsinstitutioner, så har disse ofte samarbejde med virksomheder - og andre FoU-aktører. Figur 16 viser videre de samlede IKT-FoU-udgifter i den offentlige sektor fordelt på samarbejdstype og forskningsart. Der ser ikke umiddelbart ud til at være en sammenhæng mellem fordelingen på forskningsart og institutionernes samarbejdspartnere. Dette er heller ikke nødvendigvis synligt, da institutioner typisk har flere forskellige typer samarbejde samtidigt.

21 Figur 15. Offentlig sektors IKT-FoU-samarbejde indenfor IKT, Procent. Virksomheder Figur 16. Den offentlige sektors IKT-FoU-udgifter fordelt på samarbejdstype og forskningsart, Procent. Virksomheder i DK I udland Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) Universiteter og andre højere læreanstalter I alt Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) i DK I udland I alt Universiteter og andre højere læreanstalter i DK I udland Offentlige og andre ikke-kommercielle forskningsinstitutioner I alt - Andel offentlige institutter/enheder med IKT-FoUsamarbejde 0% 20% 40% 60% 80% 100% Samarbejdspartner fra Danmark Samarbejdspartner fra udland I alt Note: Andelene er ud af de institutter/enheder, som har IKT-FoU. Kilde: Specialkørsel og tabel 22. I alt Offentlige og andre ikke-kommercielle forskningsinstitutioner i DK I udland Kilde: Specialkørsel I alt I alt i DK I udland I alt 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde 19

22 20 7. Barrierer for IKT-FoU Både private virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner er blevet bedt om, at forholde sig til fire typer af barrierer for IKT-FoU, nemlig ressourcer, personale, samarbejde og lovgivning, jvf. figur 17 og 18. En del virksomheder oplever således problemer i forbindelse med deres IKT-FoU. Figur 17 viser andelen af IKT-FoU-udførende virksomheder som oplever at de angivne barrierer har nogen eller stor/meget stor betydning. Den mest betydende barriere angives som manglende menneskelige ressourcer fulgt af manglende økonomiske ressourcer, finansieringskilder og samarbejdspartnere. Det er altså barrierer indenfor økonomi og HR, der er den største hindring for IKT-FoU. Derimod er det i mindre omfang mangel på private og offentlige samarbejdspartnere, IPR og lignende, som er en hindring. Hovedparten af virksomhederne ser dermed ikke manglende samarbejdspartnere og samarbejdsmuligheder, som en barriere for at øge deres IKT-FoU-indsats. Figur 17. Erhvervslivets barrierer for IKT-FoU, Procent Mangler økonomiske ressourcer, <100 ansatte Over 100 ansatte Mangler eksterne finansieringskilder, <100 ansatte Over 100 ansatte Mangler menneskelige ressourcer, <100 ansatte Over 100 ansatte Mangler andre virksomheder som samarbejdspartnere, <100 ansatte Over 100 ansatte Mangler kontakt med offentlige forskningsmiljøer, <100 ansatte Over 100 ansatte Kontraktudformning for samarbejdsaftaler med offentlige forskningsinstitutioner, <100 ansatte Over 100 ansatte Ringe muligheder for at beskytte forskningsresultater (Intellektuel ejendomsret), <100 ansatte Over 100 ansatte Ugunstige skatte- og afskrivningsregler, <100 ansatte Kilde: Tabel 25. Over 100 ansatte Nogen betydning 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Stor eller meget stor betydning

23 De offentlige institutter/enheder er blevet bedt om at forholde sig til samme fire barrieretyper. Af de fire vist i figur 18, er økonomiske ressourcer og manglende personale fuldstændig som hos virksomhederne de klart største hindringer for mere IKT-FoU, dog i omvendt rækkefølge. Specielt manglende basis- og eksterne midler samt personale og forskerrekruttering er meget betydende hindringer for mere offentlig IKT- FoU. Dette skal ses i sammenhæng med at forskningsinstitutioner i stor stil finder at de eksisterende forskningsprogrammer rettet mod IKT- FoU er for kortsigtede. Omvendt er manglende samarbejdspartnere og lovgivning ikke en væsentlig - om end stadig ganske betydende - hindring blandt hovedparten af de offentlige forskningsinstitutioner. Figur 18. Offentlige sektors barrierer for IKT-FoU, Procent. Mangler flere basismidler Mangler flere eksterne midler Mangler midler til anskaffelse af hardw are/softw are Virkemidler til at fremme af IKT-FoU er for kortsigtede Mangler personaleressourcer Problemer med rekruttering af unge forskere (ph.d.) Mangler partnere fra andre forskningsinstitutioner Mangler partnere fra erhvervslivet Problemer med kontraktudformning, rettigheder for samarbejdsaftaler med virksomheder Regelsæt ved udtagning af patenter Regelsæt ved oprettelse af spin-off virksomheder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Nogen betydning Stor eller meget stor betydning Kilde: Tabel

24 Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af IKT-forskning og -udviklingsarbejde i Danmark. Statistikken viser: D anmark udførte IKT-foU for 9,7 mia. kr. i 2005 (0,6 procent af BNP) - en stigning på 13 procent i forhold til Der er anvendt 8,8 mia. kr. på egen IKT-forskning og -udvikling i erhvervslivet i Heraf er de 7,2 mia. kr. anvendt hos virksomheder indenfor IKT-brancherne. - Erhvervslivets vækst indenfor IKT-FoU har fundet sted blandt de helt store virksomheder med 1000 ansatte og derover - og hovedsageligt indenfor IKT-service branchen procent af erhvervslivets samlede FoU-udgifter til egen FoU er indenfor IKT-FoU procent af erhvervslivets udgifter til IKT-FoU var eksternt finansieret. Der er anvendt 0,8 mia. kr. på egen IKT-forskning og -udvikling i den offentlige sektor i procent af den offentlige sektors samlede FoU-udgifter er indenfor IKT-FoU procent af den offentlige sektors udgifter til IKT-FoU var eksternt finansieret. Der var i 2005 beskæftiget personer med IKT-FoU og de har udført forskningsårsværk. Læs mere i denne publikation og på forskningsstatistikkens egen hjemmeside: Dansk Center for Forskningsanalyse Finlandsgade 4, DK-8200 Århus N. IKT statistik.indd 1 04/07/07 15:44:34

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Statistikken

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Rettelser 27.06.08 (markeret med gult): S.

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af:

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: 8942

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Statistikken

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998 ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1998 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Forskningsstatistik med fokus på køn

Forskningsstatistik med fokus på køn Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 89 42 23 94 Fax: 89 42 23 99 afsk@afsk.au.dk www.afsk.au.dk Forskningsstatistik 1967 1997 med fokus på køn Karen Siune Jacob Jensen Notat

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1999 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Analyseinstitut for Forskning Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2001 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

IKT-forskning og -udvikling i Danmark 2003

IKT-forskning og -udvikling i Danmark 2003 IKT-forskning og -udvikling i Danmark 2003 En kortlægning af forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologier Carter Bloch Rapport fra Dansk Center for Forskningsanalyse

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1999 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1999 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

INDIKATORER FOR DANSK FORSKNING OG INNOVATION Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N

INDIKATORER FOR DANSK FORSKNING OG INNOVATION Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N INDIKATORER FOR DANSK FORSKNING OG INNOVATION 2005 Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, sgade 4, 8200 Århus N Dansk Center for Forskningsanalyse Indikatorer for dansk forskning og innovation

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Metode og datagrundlag

Metode og datagrundlag Dansk Forskning og Udviklingsarbejde indenfor Informations- og Kommunikationsteknologi, IKT - Forskningsstatistik 2005 Metode og datagrundlag 15. maj 2007 Dansk Center for Forskningsanalyse Finlandsgade

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1997

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1997 Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1997 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003 Danish University Colleges Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max Publication date: 2003 Link to publication Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Danske virksomheders forskningssamarbejde

Danske virksomheders forskningssamarbejde Danske virksomheders forskningssamarbejde Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2002/5 Danske virksomheders forskningssamarbejde Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2002/5 Rapporten er udgivet

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder

Udvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder 18. maj 2009 Udvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder Udvikling. Flertallet af små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland anser udvikling af nye produkter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Forsknings- og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi i den offentlige sektor 2003

Forsknings- og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi i den offentlige sektor 2003 Forsknings- og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi i den offentlige sektor 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N Februar

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Kompetenceudvikling som vækstmotor

Kompetenceudvikling som vækstmotor Ofte Indimellem Sjældent Aldrig Antal Jysk Analyse 3. november 2011 Kompetenceudvikling som vækstmotor Kompetencer. Manglende kompetencer hos medarbejderne koster ordrer hos de små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Kapital er vigtig for produktiviteten

Kapital er vigtig for produktiviteten Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 FEBRUAR 2017 Kapital er vigtig for produktiviteten Stort set al produktion kræver en eller anden form for kapital i form af viden, maskiner og værktøj,

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere