DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004
|
|
- Freja Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter
2 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2005
3 Titel : Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter (H:727/38/Benchmarkrapport.final.doc) Rapport kategori : Rapportering Forfatter : Gasselskabernes DSM-sekretariat Hanne Frederiksen, DSM-koordinator Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : Benchmark, gasselskabernes DSM-aktiviteter Forside : Foto leveret af Jean Schweitzer ISBN :
4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Brugerøkonomi Privatkunder og småforbrugere Indsats pr. deltager Procentdelen af Privatkunder og småforbrugere, der har modtaget rådgivning Graddagekorrigeret gasforbrug pr. kunde Indsats pr. transporteret kubikmeter gas Realiseret CO 2 -reduktion i forhold til samlet CO 2 -emission Indsats pr. transporteret kubikmeter gas fordelt på aktiviteter Industri, handel og service Samlet Konklusion Private kunder eller småforbrugere Industri, handel og service Samlet indsats Bilag
5 DGC-rapport 2 1 Indledning I forbindelse med DSM-arbejdet skal gasselskaberne evaluere og benchmarke deres DSM-aktiviteter. Formålet med beregning af benchmark er at optimere DSM-aktiviteterne, så der opnås den største energibesparelse hos brugerne. DSM-arbejdet omkring benchmark omhandlede i 2003 udvælgelsen af relevante benchmark og vurdering af, hvilke indrapporteringer fra gasselskaberne der er nødvendige. I er dette arbejde videreført. I denne rapport beregnes og sammenlignes de valgte benchmark på baggrund af gasselskabernes indrapporteringer for DSM-arbejdet 2003 og. Det skal pointeres, at beregninger og konklusioner bygger på, at der er forskel i opgørelsesmetoderne selskaberne imellem, at opgørelserne i de enkelte selskaber i nogle tilfælde beror på skøn, og at der i nogle tilfælde er forskel på opgørelsesmetoderne de 2 år. Der beregnes benchmark for følgende: Brugerøkonomi Samtlige DSM-aktiviteter for privatkunder og småforbrugere Individuel rådgivning for industri, handel og service Samlet indsats pr. transporteret m 3 gas, samlet CO 2 -reduktion i forhold til den totale CO 2 -emission, indsatsen på basisaktiviteterne i forhold til den samlede DSM-indsats, samlet realiseret tons CO 2 pr. anvendt DSM-kr. og realiseret energibesparelse (kwh) pr. DSM indsats. (de to sidste er nye) I forhold til 2003 er der ændret en smule på de valgte benchmark, idet anviste besparelser ikke længere er vist. I stedet er realiserede besparelser for 2003 og sammenlignet.
6 DGC-rapport 3 2 Brugerøkonomi For at få et billede af, hvordan den økonomiske besparelse for private gaskunder står i forhold til det beløb, som gasselskaberne har brugt på DSM-aktiviteterne indenfor denne kategori, er den økonomiske besparelse det første år i forhold til DSM-indsatsen afbildet i Figur 1. Det beløb, som gasselskaberne har anvendt på kategorien private og småforbrugere er opgjort som: total beløb anvendt til kategorien Private og småforbrugere samt den forholdsmæssige samme andel af beløbet anvendt til Basisdelen og Generel information. Gaskundens besparelse i de første år kan normalt betale den energibesparende investering. Derefter opnår kunden en økonomisk fordel. De energipriser, der er anvendt til beregning af den økonomiske besparelse, er bestemt ud fra, hvad energipriserne ca. lå på i maj /2005. Baggrunden for fastlæggelse af energipriserne ses i Bilag 1. Private gaskunders opnåede besparelse pr. DSM-indsats [kr./kr.] 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Sum Realiseret 2003 Realiseret Figur 1 Private gaskunders økonomiske realiserede besparelse i henholdsvis 2003 og i forhold til DSM-indsatsen for kategorien i år 2003 og Ud fra Figur 1 ses, at gaskunderne i kategorien private og småforbrugere opnår en teoretisk realiseret økonomisk besparelse på deres energiregning på ca. 8,1 kr. pr. år, hver gang DONG og HNG-MN har anvendt 1 kr. til DSM-aktiviteter i år mod 7,7 kr. og 5,9 kr. pr. år i 2003.
7 DGC-rapport 4 Gaskunderne hos NGF opnår i en realiseret økonomisk besparelse på deres energiregning på 14,3 kr. pr. år mod 7,9 kr. pr. år i (Den store forøgelse skyldes, at NGF i har rapporteret 940 gas udskiftninger og 710 olie-gas konverteringer mod 640 og 325 i 2003, hvilket giver en næsten dobbelt så stor besparelse i. Samtidigt er der anvendt stort set samme beløbsramme). Samlet opnår gaskunderne en teoretisk realiseret økonomisk besparelse på 8,5 kr. pr. år i mod 6,5 kr. pr. år i 2003, hvilket kan ses som et udtryk for, at de DSM midler, der er anvendt i, har givet mere værdi til kunderne. Indenfor kategorierne industri, handel og service og det offentlige er brugerøkonomien ikke vist, da den nye prisstruktur med distributions- og transporttariffer for el og gas gør, at gasprisen kun kan beregnes, såfremt forbruget hos de enkelte kunder er kendt. Der kan således ikke umiddelbart udarbejdes gennemsnitsgaspriser til brug for brugerøkonomiske betragtninger.
8 DGC-rapport 5 3 Privatkunder og småforbrugere Aktiviteterne inden for privatkunder og småforbrugere er i opgjort som målbare aktiviteter. Indsatsen måles på fx antallet af kunder, der har modtaget rådgivning. 3.1 Indsats pr. deltager For at vurdere, hvordan hvert gasselskab udnytter ressourcerne på rådgivningsaktiviteter, er der i Figur 2 sammenlignet prisen pr. deltager 1 eller pr. rådgivning fordelt på aktiviteter. Individuel rådgivning står for de rådgivningssituationer, hvor en person fra gasselskabet har været ude hos kunden, mens telefonrådgivning er al rådgivning, der foregår via telefon. Telefonrådgivning opgøres forskelligt i selskaberne: MN registrerer antal telefonrådgivninger og medgået tid til aktiviteten. I HNG registreres DSM-telefonrådgivning som 5 % af alle registrerede telefonsamtaler til HNG og medgået tid som 5 % af 15 mandeår. NGF baserer opgørelserne på skøn (200 timer) DONG opgør antal telefonopkald til udstillinger (antal kunder og tidsforbrug) samt telefonopkald til egne rådgivere (tidsforbrug) Når det gælder udstillinger er besøgstal skønnede tal, og kan for nogle selskaber være behæftet med så stor usikkerhed, at benchmark på dette område skal tages med et stort forbehold. En nærmere beskrivelse af, hvad hver aktivitet står for, er beskrevet i de fælles aktivitetsbeskrivelser. 1 Gaskunder, der har deltaget i en af aktiviteterne
9 DGC-rapport 6 DSM-indsats fordelt på antal deltagere eller energirådgivninger [kr./energirådgivning eller deltager] Individuel rådgivning 2003 Individuel rådgivning Telefonrådgivning 2003 Telefonrådgivning Voksenundervisning/temaarrangement Udstillinger 2003 Udstillinger Kampagner 2003 Kampagner Figur 2 Gasselskabernes indsats i 2003 hhv. pr. energirådgivning eller pr. deltager fordelt på aktiviteter inden for rådgivning af privatkunder og småforbrugere. Med hensyn til telefonrådgivning og udstilling er NGF det gasselskab, der har den højeste udgift pr. rådgivning i. DONG har i lagt en større del af indsatsen på individuel rådgivning og telefonrådgivning. HNG-MN har i prioriteret den individuelle rådgivning frem for udstillinger og telefonrådgivning. 3.2 Procentdelen af privatkunder og småforbrugere, der har modtaget rådgivning For at vurdere, hvor meget rådgivning hvert gasselskab yder i forhold til antallet af privatkunder og småforbrugere, er der i Figur 3 afbildet antallet af rådgivninger i forhold til antallet af kunder.
10 DGC-rapport 7 8% Antal energirådgivninger/antal gaskunder [%] 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Individuel rådgivning 2003 Individuel rådgivning Telefonrådgivning 2003 Telefonrådgivning 0% Figur 3 Antallet af rådgivninger i forhold til det samlede antal privatkunder og småforbrugere i gasselskabet fordelt på individuel rådgivning og telefonrådgivning i 2003 hhv.. DONG har i medtaget den DSM-rådgivning, der finder sted hos den enkelte gaskunde i forbindelse med udførte sikkerhedssyn, som individuel rådgivning, hvilket ikke var tilfældet i I HNG/MN er DSM-aktiviteten i forbindelse med nysyn medtaget i både 2003 og. Tallene for 2003 og er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, hvorfor det må tilstræbes, at der fremover anvendes ensartede opgørelsesmetoder dels selskaberne imellem dels intern i de enkelte selskaber.
11 DGC-rapport Graddagekorrigeret gasforbrug pr. kunde 3000 Enhedsforbruget for Privatkunder og småforbrugere [m³/kunde] DONG NGF HNG MN Figur 4 Naturgasforbruget, graddagekorrigeret, for privatkunder og småforbrugere i 2003 hhv. fordelt på selskaber Enhedsforbruget for privatkunder og småforbrugere er graddagekorrigeret. Tallene kan umiddelbart være svære at sammenligne, idet MN har opgjort forbruget for perioden maj-april, mens DONG, HNG og NGF har fulgt kalenderåret! Der kan dog ses, at enhedsforbruget hos HNG s privatkunder og småforbrugere er det største begge år. 3.4 Indsats pr. transporteret kubikmeter gas Ved at se på indsatsen pr. transporteret kubikmeter gas får man et billede af, hvilket selskab der har været villig til at yde den største indsats inden for rådgivning af privatkunder og småforbrugere.
12 DGC-rapport 9 DSM-indsats for Privatkunder eller småforbrugere [øre/m³] 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Figur 5 Den samlede indsats for hvert selskab inden for privatkunder og småforbrugere pr. transporteret kubikmeter i år 2003 hhv. DONG er det gasselskab, der har prioriteret DSM-aktiviteterne inden for privatkunder og småforbrugere højest med ca. 0,9 øre pr. m 3 gas. HNG+MN ligger lidt under med 0,86 øre/m 3. NGF prioriterer DSM-indsatsen inden for privatkunder og småforbrugere væsentligt lavere end de øvrige selskaber med kun 0,45 øre/m 3 i, men har øget indsatsen i forhold til I forhold til 2003 har NGF og DONG således øget deres indsats, mens HNG+MN har reduceret deres indsats indenfor kategorien privatkunder og småforbrugere. 3.5 Realiseret CO 2 -reduktion i forhold til samlet CO 2 -emission Udover at opnå en økonomisk besparelse for gaskunderne er formålet med DSM-aktiviteterne at reducere CO 2 -emissionen. I Figur 6 ses, hvor stor en realiseret relativ CO 2 -emission, der er opnået i hvert gasselskabsområde i henholdsvis 2003 og inden for privatkunder og småforbrugere.
13 DGC-rapport 10 2,5 Realiseret CO2-reduktion i forhold til CO2-emission for Privatkunder eller småforbrugere [%] 2 1,5 1 0, Figur 6 Realiseret CO 2 -reduktion i år 2003 hhv. i forhold til samlet CO 2 -emission for privatkunder og småforbrugere. I har HNG+MN ca. samme procentvise CO 2 -reduktion som DONG, mens NGF ligger noget højere. Årsagen til NGF s noget højere procentvise reduktion skyldes det større antal gas-gas udskiftninger og olie-gas konverteringer i. Med hensyn til sammenligninger ud fra den registrerede CO 2 -reduktion skal det tages i betragtning, at CO 2 -reduktionen for privatkunder og småforbrugere ikke er registreret som den direkte effekt af DSM-aktiviteterne, men omfatter samtlige konverteringer og udskiftninger. Klimaskærmsforbedringer er således ikke medregnet. 3.6 Indsats pr. transporteret kubikmeter gas fordelt på aktiviteter For at se hvordan gasselskaberne har valgt at prioritere aktiviteterne, er i Figur 7 afbildet gasselskabernes indsats fordelt på rådgivningsaktiviteter inden for privatkunder og småforbrugere.
14 DGC-rapport 11 0,45 DSM-indsats fordelt på aktiviteter for privatkunder eller småforbrugere [øre/m³] 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Individuel rådgivning 2003 Individuel rådgivning Telefonrådgivning 2003 Telefonrådgivning Voksenundervisning/temaarrangement 2003 Udstillinger 2003 Udstillinger Kampagner 2003 Kampagner Figur 7 Gasselskabernes indsats pr. transporteret kubikmeter gas for privatkunder og småforbrugere fordelt på aktiviteter for 2003 og. DONG er det selskab, der spreder sig over flest aktiviteter, mens NGF alene baserer indsatsen på individuel rådgivning, telefonrådgivning og udstillinger. HNG+MN har desuden også en mindre kampagneindsats. DONG har i lagt en større indsats inden for rådgivning af den enkelte kunde og mindsket kampagneindsatsen. I 2003 anvendte DONG en del midler på at etablere en udstilling, mens der i alene er anvendt midler til at holde udstillingen åben. HNG+MN s rådgivning af den enkelte kunde er stort set uændret, mens telefonrådgivningen er reduceret i. Når det gælder opgørelsesmetoder er der, specielt når det gælder telefonrådgivningen, stort forskel de enkelte selskaber imellem, hvorfor tallene ikke umiddelbart er sammenlignelige. Der er både tale om skøn og faktiske opgørelser.
15 DGC-rapport 12 4 Industri, handel og service 1,0 DSM-indsats for industri, handel og service [øre/m³] 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, ,0 Figur 8 Den samlede indsats pr. transporteret kubikmeter gas inden for industri, handel og service i år 2003 hhv. for hvert gasselskab HNG+MN er det gasselskab, der har prioriteret DSM-aktiviteterne inden for industri, handel og service højest, men for alle gasselskaberne gælder det, at indsatsen ligger langt under den gennemsnitlige DSM-indsats. CO2-reduktion i forhold til CO 2-emission for industri, handel og service [%] 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Realiseret 2003 Realiseret Figur 9 Realiseret CO 2 -reduktion i forhold til samlet CO 2 -emission for Industri, handel og service i år 2003 hhv.
16 DGC-rapport 13 Den realiserede besparelse kan først registreres op til flere år efter rådgivningen er foretaget, hvorfor den ikke umiddelbart afspejler indsatsen i det pågældende år. F.eks. er der i realiseret store energibesparelser i teglværksbranchen - et resultat af en fælles indsats overfor branchen i Inden for industri, handel og service er HNG+MN og DONG de gasselskaber, der i har den laveste realiserede CO 2 -reduktion. Set over en 2-årig periode har NGF opnået samme procentvise CO 2 -reduktion som DONG og HNG+MN tilsammen. NGF har i 2003 ikke udskilt forbruget for det offentlige separat, men for er et skønnet forbrug udskilt. 1,4 Pris for CO2-reduktion ved realiseret CO2-reduktion inden for industri, handel og service [kr./kg CO2 pr. år] 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Figur 10 DSM-indsatsen i forhold til realiseret CO 2 -reduktion for individuel rådgivning af kunder inden for industri, handel og service i år 2003 hhv. Figur 10 viser, at DONG s DSM-indsats for at opnå den realiserede besparelse ligger på niveau med HNG+MN s, men betydeligt lavere i end i 2003, hvorimod NGF s indsats er uændret, dog uden at være på niveau med de to andre selskaber.
17 DGC-rapport 14 5 Samlet 1,0 0,9 Den samlede DSM-indsats [øre/m³] 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, ,1 0,0 Figur 11 Den samlede indsats pr. transporteret kubikmeter gas for hvert gasselskab i år 2003 hhv. Den samlede DSM-indsats omfatter både indsatsen til basisaktiviteterne, generelle aktiviteter og den målrettede indsats mod kundegrupper. Den samlede DSM-indsats pr. transporteret kubikmeter gas ligger mellem 0,62 øre /m 3 og 0,86 øre /m 3 i. I forhold til 2003 har DONG og HNG+MN reduceret indsatsen en smule, mens NGF næsten har fordoblet deres indsats i. Indsatsen ligger stadig under HNG+MN s og DONG s målsætning om, at DSM-aktiviteterne skal udgøre omkring 1 øre pr. m 3 gas. NGF og HNG+MN opnår den største realiserede CO 2 -reduktion i forhold til den samlede CO 2 -emission efterfulgt af DONG. Den samlede CO 2 - reduktion i forhold til den samlede CO 2 -emission er for hver af de tre gasselskaber større i end i Figur 12.
18 DGC-rapport 15 Den samlede realiserede CO2-reduktion i forhold til den samlede CO2-emission [%] 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 12 Samlet realiseret CO 2 -reduktion i år 2003 hhv. i forhold til samlet CO 2 -emission. Ved at sammenholde den opnåede CO 2 -reduktion for privatkunder og småforbrugere med industri, handel og service (se Figur 6 og Figur 9) ses det, at der er registreret en langt større CO 2 -reduktion inden for privatkunder og småforbrugere. Med hensyn til sammenligning af den registrerede CO 2 -reduktion skal det tages i betragtning, at CO 2 -reduktionen inden for privatkunder og småforbrugere omfatter samtlige konverteringer og udskiftninger, der ikke alene skyldes DSM-aktiviteter, mens det for industri, handel og service kun drejer sig om den CO 2 -reduktion, hvor besparelsen er blevet realiseret efter besøg på virksomheden eller som følge af en fælles indsats overfor en branche. For at se hvor stor en del af den samlede DSM-indsats, der anvendes på basisdelen, er i Figur 13 afbildet den relative indsats på aktiviteter inden for basisdelen for hvert gasselskab.
19 DGC-rapport Den relative indsats på Basis-aktiviteter [%] Figur 13 Gasselskabernes indsats på basisaktiviteterne i forhold til den samlede DSM-indsats i 2003 hhv. En stor procentdel af NGF s DSM-indsats går til basisaktiviteterne (ca. 45 %), idet et mindre selskab som NGF, har relativt større basisomkostninger. For DONG s vedkommende skal det bemærkes, at den store procentdel på basisaktiviteter i 2003 delvis skyldes en særlig fordeling af gasselskabernes fællesomkostninger (bl.a. sekretariatsomkostninger), hvor DONG i 2003 betalte over halvdelen af disse omkostninger. Fordelingsnøglen er for alle selskaberne ændret i, således at omkostningerne fordeles i henhold til den transporterede gasmængde underlagt DSM-forpligtelse.
20 DGC-rapport 17 Samlet realiseret tons CO2-reduktion pr. anvendt DSM krone [ kg CO2/ kr.] 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Figur 14 Samlet realiseret kg CO 2 pr. anvendt DSM krone i 2003 hhv. Figur 14 viser hvor stor mængde CO 2, der er realiseret for hver DSM-krone anvendt i de enkelte selskaber i henholdsvis 2003 og. Det ses, at NGF har realiseret mest CO 2, mens DONG og HNG+MN har realiseret noget mindre. En stor del af de realiserede besparelser stammer fra initiativer taget i de foregående år overfor industri, handel og service, og er således ikke finansieret af DSM-midlerne i. Figur 15 viser, at når det gælder den realiserede energibesparelse opgjort i kwh set i forhold til DSM-indsatsen har NGF opnået betydeligt mere end HNG+MN og DONG. Realiseret energibesparelse pr. DSM-indsats (kwh/kr.) 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Figur 15 Realiseret energibesparelse (kwh) pr. anvendt DSM-kr
21 DGC-rapport 18 6 Konklusion I denne rapport er der foretaget en beregning og sammenligning af benchmark ud fra gasselskabernes indrapportering af DSM-aktiviteterne for og benchmarkberegningerne for I 2003 blev for første gang beregnet benchmark af indrapporterede data for gasselskabernes DSM-aktiviteter. I er der sket en justering af de benchmark, der er beregnet, idet anviste besparelser ikke sammenholdes med realiserede besparelser som i 2003, idet besparelser anvist ét år ikke altid bliver realiseret samme år. Derfor sammenholdes i denne rapport realiserede besparelse for henholdsvis 2003 og for at se, hvordan udviklingen er over tid. Konklusioner og anbefalinger fra de beregnede benchmark skal danne grundlag for selve benchmark processen, hvor gasselskaberne udveksler erfaringer om de enkelte aktiviteter. 6.1 Private kunder eller småforbrugere Ud fra Figur 1 ses, at gaskunderne i kategorien Private kunder eller småforbrugere opnår en realiseret økonomisk besparelse på deres energiregning på ca. 8,1 kr. pr. år, hver gang DONG og HNG-MN har anvendt 1 kr. til DSM-aktiviteter indenfor denne kategori i år mod 7,7 kr. og 5,9 kr. pr. år i Gaskunderne hos NGF opnår i en realiseret økonomisk besparelse på deres energiregning på 14,3 kr. pr. år mod 7,9 kr. pr år i Samlet opnår private gaskunder en realiseret økonomisk besparelse på 8,5 kr. pr. år i mod 6,5 kr. pr. år i 2003, hvilket kan ses som et udtryk for, at de DSM midler, der er anvendt i, har givet mere værdi til kunderne. DONG er det gasselskab, der har prioriteret DSM-aktiviteterne inden for privatkunder og småforbrugere højest med ca. 0,9 øre pr. m 3 gas. HNG ligger lidt under med 0,86 øre/m 3. NGF prioriterer DSM-indsatsen inden for privatkunder og småforbrugere væsentligt lavere end de øvrige selskaber med kun 0,45 øre/m 3 i, men har øget indsatsen i forhold til 2003 (Figur 5). Når det gælder privatkunder og småforbrugere har selskaberne valgt at fordele deres indsats forskelligt på de enkelte DSM-aktiviteter, Figur 7. Akti-
22 DGC-rapport 19 viteterne i DONG er fordelt på individuel rådgivning, telefonrådgivning, udstillinger og kampagner. NGF og HNG+MN baserer indsatsen på individuel rådgivning, telefonrådgivning og udstillinger. HNG+MN har desuden også en mindre kampagneindsats. DONG har i lagt en større indsats inden for rådgivning af den enkelte kunde og mindsket kampagneindsatsen. I 2003 anvendte DONG en del midler på at etablere en udstilling, mens der i alene er anvendt midler til at holde udstillingen åben. HNG+MN s rådgivning af den enkelte kunde er stort set uændret mens telefonrådgivningen er reduceret i. Specielt når det gælder opgørelsen af midler anvendt til telefonrådgivning er det konstateret, at der er anvendt forskellige opgørelsesmetoder, dels selskaberne imellem dels for 2003 og. Tallene er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, hvorfor det må tilstræbes, at der fremover anvendes ensartede opgørelsesmetoder dels selskaberne imellem dels internt i de enkelte selskaber. For ses at det graddage korrigerede enhedsforbrug ligger mellem 1900 m 3 /kunde og 2401 m 3 /kunde, hvor HNG s privatkunder og småforbrugere har det største enhedsforbrug (Figur 4). 6.2 Industri, handel og service HNG+MN er det gasselskab, der har prioriteret DSM-aktiviteterne inden for industri, handel og service højest, men for alle gasselskaberne gælder det, at indsatsen ligger langt under den gennemsnitlige DSM-indsats (Figur 8). I er realiseret store energibesparelser i teglværksbranchen - et resultat af en fælles indsats overfor branchen i Inden for industri, handel og service er HNG+MN og DONG de gasselskaber, der i har den laveste realiserede CO 2 -reduktion.. Set over en 2-årig periode har NGF opnået samme procentvise CO 2 -reduktion som DONG og HNG+MN tilsammen. (Figur 9). I kategorien industri, handel og service er DONG s DSM-indsats for at opnå den realiserede besparelse på niveau med HNG+MN s, men betydeligt lave-
23 DGC-rapport 20 re i end i 2003, hvorimod NGF s indsats er uændret, dog uden at være på niveau med de to andre selskaber. (Figur 10). 6.3 Samlet indsats Den samlede DSM-indsats pr. transporteret kubikmeter gas, Figur 11, ligger mellem 0,62 øre /m 3 og 0,86 øre /m 3 i. HNG+MN ligger højest med en indsats på 0,86 øre /m 3, dernæst følger DONG med 0,78 øre /m 3 og NGF med 0,62 øre /m 3. I forhold til 2003 har DONG og HNG+MN reduceret indsatsen en smule, mens NGF næsten har fordoblet deres indsats i. Indsatsen ligger stadig under HNG+MN s og DONG s målsætning om, at DSM-aktiviteterne skal udgøre omkring 1 øre pr. m 3 gas. Den samlede indsats omfatter både indsatsen til basisaktiviteterne, generelle aktiviteter og den målrettede indsats mod kundegrupper. Ca. 45 % af NGF s DSM indsats går til basisaktiviteterne, idet et mindre selskab som NGF, har relativt større basisomkostninger. Ved at sammenholde den opnåede CO 2 -reduktion for privatkunder og småforbrugere med industri, handel og service (se Figur 6 og Figur 9) ses det, at der er registreret en langt større CO 2 -reduktion inden for privatkunder og småforbrugere. NGF og HNG+MN opnår den største realiserede CO 2 -reduktion i forhold til den samlede CO 2 -emission efterfulgt af DONG. Den samlede CO 2 - reduktion i forhold til den samlede CO 2 -emission er for hver af de tre gasselskaber større i end i 2003., Figur 12. Når det gælder realiserede mængder CO 2 pr. anvendt DSM-krone, ligger det mellem 1,8 og 3,7 kg realiseret CO 2 /anvendt DSM-krone, Figur 14. NGF har realiseret mest CO 2 efterfulgt af HNG+MN, mens DONG har realiseret noget mindre. Figur 15 viser, at når det gælder den realiserede energibesparelse opgjort i kwh set i forhold til DSM-indsatsen, har NGF opnået betydeligt mere end HNG+MN og DONG.
24 DGC-rapport 21 BILAG 1 Valg af energipriser i forbindelse med beregning af den økonomiske besparelse Privat Olie Antagelse: Inkl. moms. Fuld energiafgift. 100 % fyringsolie Pris ud fra Statoils prisliste primo marts 2005 for mest solgte type Templus : 7133 kr./1000 liter, hvilket ved en massefylde på 0,845 kg/liter svarer til 8441 kr./ton. El Antagelse: Inkl. moms. Fuld energiafgift. Uden målerleje og abonnement, da der er tale om marginale betragtninger. El-Nesa kvartalspris, totalpris incl. distributions- og CO 2 afgifter samt moms Pris ud fra april 2005, Totalpris = 1,53 kr./kwh. Gas Antagelse: Inkl. moms. Fuld energiafgift. Pris ud fra april 2005, Basispris : 7,58 kr./m 3.
25 DGC-rapport 22 Tabel 1 Energipriser, der er anvendt til beregning af den økonomiske besparelse i Figur Olie El Gas kr./ton kr./kwh kr./m 3 Privatkunder og småforbrugere Offentlige, stat, amt og kommune Industri, handel og service Olie El Gas kr./ton kr./kwh kr./m3 Privatkunder og småforbrugere ,53 7,58 Offentlige, stat, amt og kommune Industri, handel og service
DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2003
DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2003 DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2003 Gasselskabernes
Læs mereDSM-rapport 2004 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2004
DSM-rapport 2004 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2004 DSM-rapport 2004 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2004 Gasselskabernes
Læs mereNaturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2003-2005. Gasselskabernes DSM-sekretariat
Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2003-2005 Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Naturgasdistributionsselskabernes plan for
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereNATURGASPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2018
NATURGASPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2018 25. januar 2019 Center for energibesparelse Heli@forsyningstilsynet.dk INTRODUKTION Naturgasstatistikken udkommer hvert kvartal og indeholder en gennemsnitspris på
Læs mereNATURGASPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2019
NATURGASPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2019 15. maj 2019 Center for detail, energibesparelser og markedsmæssighed, DEMA Heli@forsyningstilsynet.dk INTRODUKTION Naturgasstatistikken udkommer hvert kvartal og
Læs mereNATURGASPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
NATURGASPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 20. august 2018 Engros & Transmission INTRODUKTION Naturgasstatistikken udkommer hvert kvartal og indeholder en gennemsnitspris på naturgas for husholdningskunder
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereNaturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år
Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003
Læs mereNATURGASPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2018
NATURGASPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2018 29. oktober 2018 Engros & Transmission INTRODUKTION Naturgasstatistikken udkommer hvert kvartal og indeholder en gennemsnitspris på naturgas for husholdningskunder
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereNaturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år
Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2002
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereGaspro On-line brugervejledning
DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereTabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013
Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ
Læs mereBenchmark for energibesparelser i 2017
Benchmark for energibesparelser i 217 ANALYSE DEN 7. JAUAR 219 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 25 Valby Tlf. 4171 54 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/15 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mereBornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.
Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereGasprisstatistik første halvår 2017
Notat med resultater af pilotprojekt om ny gasprisstatistik Gasprisstatistik første halvår 2017 Nærværende notat er en del af et pilotprojekt, der er startet i 2017 med henblik på en forbedret opgørelse
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereProjekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde
Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2010
N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereHøringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning
Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Team Miljø Att: Karl Erik Pedersen Dansk Gas Distribution www.danskgasdistribution.dk CVR-nr. 27 21 04 06 Høringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning Dansk Gas
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereGasprisstatistik andet halvår 2017 Erhverv og husholdninger
Notat Kontor/afdeling Enhed for Systemanalyse Dato 30. april 2018 J nr. xxx Gasprisstatistik andet halvår 2017 Erhverv og husholdninger / I dette notat gives en kort beskrivelse af Energistyrelsens gasprisstatistik
Læs mere- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2016 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I dette
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mere...ER ENIGE OM, AT DER ER...
...ER ENIGE OM, AT DER ER......GOD BRUGERØKONOMI I SOLVARME VED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER SOLVARME ER EN ÅBENLYS FORDEL I FORBINDELSE MED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER INSTALLATØRENS KUNDERÅDGIVNING
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMiljørapportering 2010
Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereCO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017
CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug
Læs mereStatus for ressource- og energispareinsats for April 2016 AALBORG FORSYNING
Status for ressource- og energispareinsats for 2015 April 2016 AALBORG FORSYNING Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.:
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereImport af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereForventede og aflæste forbrug måned for måned til varme
Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme vand og el Marts Normalår Graddag Aflæste forbrug + Besparelse Summeret Aflæste forbrug måned Budget Korr.budget Forbrug pr. VKO- - Merforbrug Korr.budg.
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereInformation om reduktion af NO x -emission
Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereTitel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank
Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50834 Dokumentnr.: 2014-38560 Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource-
Læs mereMemo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE
Memo Assens Kommune Titel Kommentarer til høringsbrev Dato 24. august 2011 Til Kopi Fra Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereFORSLAG TIL. Gladsaxe Fjernvarmes. Handlingsplan for energibesparelser
FORSLAG TIL Gladsaxe Fjernvarmes Handlingsplan for energibesparelser 2011-15 Oktober 2010 Indhold 1. Formål... 3 2. Status for energibesparelsesindsatsen... 3 2.1 Realisering af energibesparelser 2006-09...
Læs mereEnergitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen
Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereRAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS
RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...
Læs mere27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017
27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereMiljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr.
Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.: 2014-190737 Dokumentnr.: 2014-190737-2 Titel: Status for ressource- og energispareindsats
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereRAPPORT, SEPTEMBER 2017
RAPPORT, SEPTEMBER 2017 PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 Side 2/6 ENERGITILSYNET PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTFORDELINGEN
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereCO2-opgørelsen 2008-2010
CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................
Læs mereCO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Læs mere10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016
10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereENERGIRAPPORT Sønderborg. Dato xx.xx.xxx
ENERGIRAPPORT 6400 Sønderborg Dato xx.xx.xxx Indhold Indledning... 2 Fakta om ejendommen... 2 Anbefalinger til energirenovering... 3 Resultat energimærkning... 4 Beregnede besparelser i forhold til det
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereDet specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune
Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereEn virksomhed med visioner
En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mere2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske
Læs mere10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017
10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereVejledning i forbrugskorrektion
Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mere