Fra sygdomsforfald til sygefravær Refleksioner over uarbejdsdygtighedens udvikling i det 20. århundrede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra sygdomsforfald til sygefravær Refleksioner over uarbejdsdygtighedens udvikling i det 20. århundrede"

Transkript

1 Fra sygdomsforfald til sygefravær Refleksioner over uarbejdsdygtighedens udvikling i det 20. århundrede Claus D. Hansen, PhD Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Oplæg ved seminar hos Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus

2 Baggrund (1) PhD om sygefravær En sociologisk fortælling om sygefravær, forsvaret april Sygefraværsprojektet ASUSI (Sigurd Mikkelsen, Johan Hviid Andersen, Elsebeth Lynge) Formål: at identificere årsager til sygefravær Forudsætter et implicit svar på spørgsmålet: hvad er sygefravær. Kan vi studere årsager til sygefravær, hvis vi ikke ved hvad sygefravær er for et fænomen? Forskellige perspektiver giver forskellige svar: (Samfunds)økonomisk: sygefravær potentiel kilde til besparelse/skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. Epidemiologisk: sygefravær sygdom. (Organisations)psykologisk: sygefravær ledelsesproblem. Men der mangler også et eksplicit sociologisk perspektiv på sygefravær i særdeleshed et hverdagslivsperspektiv: Hvad tænker helt almindelige mennesker om deres (og deres kollegaers) helt almindelige sygefravær? Ledemotiver: Er sygefraværet et universelt fænomen? Praktiseres sygefraværet på samme måde af alle mennesker eller varierer det i takt med den kontekst hvori det praktiseres? Hvilke implikationer har det evt. for studiet af sygefravær?

3 Baggrund (2) Stort fokus på langtidssygefravær meget mindre fokus på korterevarende fravær. Kan vi lære noget om det længerevarende sygefravær ved at studere det korterevarende? Er det relevant når vi ved at halvdelen af alt sygefravær skyldes længerevarende sygemeldinger (> 2 uger)? Hvad kan vi lære ved at studere et fænomen med en historisk vinkel? Uarbejdsdygtighed og sygefravær

4 Hvad kan et historisk perspektiv på sygefravær bruges til? Sætte nutiden i perspektiv Vise at tingene har været på en anden måde engang og at dermed relativere den forståelse vi har af hvordan tingene fungerer i dag. Fortælle historien om hvordan det vi i dag tager for givet er kommet til at se ud som det gør vise at det ikke er en proces der er kommet af sig selv men at den har krævet ofre osv. Decentrere og afideologisere det vi i dag tager for givet og forestiller os er eviggyldigt.

5 Hvorfor skulle det være nødvendigt at afideologisere diskussionen om sygefravær? Forståelsen af sygefravær i dagens samfund er i høj grad ideologisk, dvs. den er ureflekteret og tager en masse aspekter ved samfundet for givet, selvom de ikke er universelle (og kan argumenteres for at være udtryk for bestemte samfundsmæssige interesser). Det gælder både i det politiske system: Eksempler: Regeringsgrundlag: Sygefraværet er for højt og skal reduceres for at skabe et større arbejdsudbud / Hvis de beskæftigede i gennemsnit var syge én dag mindre, ville sygefraværet kunne nedbringes med helårspersoner. / Analyser af sygefraværets sammensætning [viser], at en væsentlig del af fraværet kan nedbringes. Graver vi et spadestik dybere, viser det sig nemlig, at der er store variationer i sygefraværet mellem ellers sammenlignelige kommuner, virksomheder og faggrupper. I nogle tilfælde kan forskellene forklares. f.eks. ved, at en virksomhed har særlig mange langtidssygemeldte eller udviser et stort socialt ansvar for svage medarbejdere. Men en meget stor del af forskellene lader sig ikke forklare ved andet, end at der er nogen, der gør det bedre end andre. Og det gælder i pressens omtale af sygefravær: Eksempler: sygefraværet er for højt, sygefravær er noget man klager over, skal begrænse, gøre en indsats mod. Sygefravær italesættes næsten udelukkende som et problem men er det altid et problem eller er det nogen gange også løsningen på et problem?

6 Sygefravær i Danmark Pressens udlægning Overskrifter fra danske dagblade september 2007 Pædagoger syge fire uger årligt Pædagogers sygefravær er steget markant de seneste år. Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udviklingen skræmmende. Venstre vil nedsætte en særlig kommission, der skal se på danskernes sygefravær. Sygefravær betyder timers mindre service til københavnerne Borgere og virksomheder i Københavns Kommune kunne få timers ekstra service årligt, hvis sygefraværet blandt de ansatte kom på niveau med andre kommuner i regionen. Ny rekord i sygefravær Flere hænder på arbejdsmarkedet og efterdønninger fra kommunesammenlægninger er hovedårsager til en faretruende stigning i sygefraværet. Der er nu flere personer på sygedagpenge end i ledighedskøen. Danskernes sygefravær sætter ny rekord Der er skrigende mangel på ledige hænder i landets virksomheder, samtidig med at danskerne bliver sendt på langs i hidtil uset omfang. Hver tredje sygedag skyldes dårligt arbejdsmiljø, viser den seneste forskning. Sygefravær æder besparelser Sporvejenes gevinst ved effektiviseringer risikerer at blive ædt op af merudgifter til overarbejde, lyder det fra Teknik og Miljø. Sygefravær : Kommunalt ansatte hårdt ramt af sygdom Hundredtusindvis af arbejdsdage går tabt i børnehaver, på plejehjem og hjemmeplejen på grund af sygdom, viser en opgørelse i kommuner og regioner.

7 Sygefraværsdiskursen anno 2004 Ved at se på de ord, der følger lige før eller lige efter ordet sygefravær i disse 29 artikler, får man et interessant indblik i, hvordan dette fænomen karakteriseres i den offentlige debat: lavere, problematisk stort, begrænse, øget, stigende, nedbragt, højt, gennemsnitlige, forebygge, udlicitere, indsats mod, mindre, klager over, udgifterne til, nedbringelse af, komme til livs, reduceret, et sygefravær som andre virksomheder kan misunde os. Vi har altså at gøre med et fænomen, som gennemsnitligt er problematisk stort, som mange klager over og ønsker at nedbringe ikke mindst pga. udgifterne forbundet med det. Sygefraværet kunne således være lavere, ja man kunne måske endda komme det helt til livs, hvis man forebygger og sætter ind med en indsats rettet mod fænomenet, som i øvrigt gennem den senere tid er øget og stigende. Sygefravær er også noget, man klager over, eller endog noget der skaber misundelse hos dem, der ikke har et lige så lavt sygefravær som andre. Det er altså en lidet flatterende beskrivelse, vi finder i dagspressen, hvor det næsten helt udelukkende er sygefravær som et problem, der italesættes. Af de 29 artikler er der blot 13% (dvs. 4 artikler), som ikke enten postulerer, at sygefraværet er for højt, eller i det mindste omhandler måder at få det bragt ned på (og dermed indirekte antyder, at man betragter det som højere, end det burde være).

8 Sygefravær i Danmark Beskæftigelsesministeriets og Dansk Arbejdsgiverforenings udlægning Analyser af sygefraværets sammensætning [viser], at en væsentlig del af fraværet kan nedbringes. Graver vi et spadestik dybere, viser det sig nemlig, at der er store variationer i sygefraværet mellem ellers sammenlignelige kommuner, virksomheder og faggrupper. I nogle tilfælde kan forskellene forklares. f.eks. ved, at en virksomhed har særlig mange langtidssygemeldte eller udviser et stort socialt ansvar for svage medarbejdere. Men en meget stor del af forskellene lader sig ikke forklare ved andet, end at der er nogen, der gør det bedre end andre. (Regeringen, 2003, s. 4, min kursivering). Et lavere sygefravær kan bidrage til et større arbejdsomfang og en forbedret konkurrenceevne i virksomhederne Der er grænser for, hvor stort et bidrag lavere sygefravær kan give. Medarbejdere på arbejdsmarkedet vil altid have et vist omfang af influenza, forkølelse og en række mere alvorlige sygdomme. Tilsvarende vil der altid ske et vist antal ulykker. Der er således en naturlig bund for, hvor lavt sygefraværet kan blive. Trods det er der en række faktorer, der peger på, at der er mulighed for at nedbringe sygefraværet. Mulige bidrag til et lavere sygefravær kommer f.eks. fra forskelle i sygefraværet mellem: sektorer, kommuner og individer. (DA, 2002, s. 2) Fraværet i den offentlige sektor er højere end i den private sektor Forskellene bygger delvist på, at personalesammensætningen i sektorerne er forskellig. F.eks. er andelen af kvinder ansat i kommunerne højere end i den private sektor, og kvinder har generelt et højere sygefravær end mænd. Selvom man tager højde for forskellene i personalesammensætningen, så er kommunernes fravær dog stadig højere end den private sektor. (DA, 2002, s. 3).

9 Antal artikler pr artikler 1,8 Udvikling i sygefraværsdiskursen i fire udvalgte dagblade ,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Sygefravær

10 Udvikling i sygefravær (målt som antal udbetalte dagpengeuger i 1000 er)

11 weeks Udvikling i sygefravær (målt som antal udbetalte dagpengeuger i 1000 er) Employer period: 1 week private employers 13 weeks public employers Time limit: 2 years Qualifying day: Non Employer period: 13 weeks Time limit: 2 years Qualifying day: 1 day Employer period: 2 weeks private employers Unlimited public employers Time limit: 1 year Qualifying day: Non Employer period: 5 weeks Time limit: Non Qualifying day: Non Employer period: 5 weeks Time limit: 2 years Qualifying day: Non Employer period: 2 weeks Time limit: 1 year Qualifying day: Non 0

12 Per cent UDVIKLING I SYGEFRAVÆR (MÅLT SOM FRAVÆRSDAGE SOM PROCENT AF MULIGE ARBEJDSDAGE) Blue collar women Blue collar men White collar women White collar men Linear Trend Linear Trend Linear Trend Linear Trend (95% CI to 0.02) 0.0 (95% CI to 0.01) 0.0 (95% CI to 0.01) (95% CI to -0.01) Kilde: Johansen, Bihrmann & Lynge, 2010 Baseret på DA s fraværsstatistik

13 Procent af de beskæftigede med sygefravær Udvikling i sygefravær (DK + EU) (målt som procentdel af beskæftigede med mindst én uges selvrapporteret sygefravær) Sygefravær i EU-15 landene Frankrig 8,00 7,00 Østrig Belgien Tyskland Danmark 6,00 Spanien 5,00 Finland Grækenland 4,00 Irland Island 3,00 Italien 2,00 Luxemburg Nederlandene 1,00 Norge 0, Portugal Sverige United Kingdom Kilde: European Labour Force Survey Danmarks Statistik & Eurostat

14 Materialer og metoder (1) Begrebsanalyse. (Kapitel 1) Filosofisk analyse. Hvilke mulighedsbetingelser forudsætter sygefraværsfænomenet? Historisk analyse mup i Sygekassetidende (Kapitel 2) Naturhistorie. Tematisk analyse af artikler i Sygekassetidende. Litteraturgennemgang (sygefraværslitteratur, diverse offentlige statistikker/analyser af sygefravær i perioden ). (Kapitel 3) Diskursanalytisk tilgang. Hvordan italesættes sygefravær? Hvem taler om det? Hvordan? Fokus på hvordan sygefravær måles empirisk. Survey til danskere i kernearbejdsstyrken efterfølgende koblet til register med sygefravær (>2 uger) mm. Svarprocent 68%. (Kapitel 3,4,5 & 6) Traditionelle regressionsmodeller risikofaktorer for sygefravær. Korrespondanceanalyser holistisk tilgang til sygefraværspraktikker. Interviews m. 18 erhvervsaktive udvalgt strategisk mhp at maksimere forskelle i arbejdsforhold mm. (Kapitel 6) Tematisk analyse mhp at vise forskelligheder mellem de strategisk udvalgte cases (f.eks. lønmodtagere vs. selvstændige, arbejde m. mennesker vs. arbejde med døde genstande).

15 Sygefravær vs. sygdomsforfald (1) Ordet brugt første gang i midten af 1960 erne i publikationer fra Dansk Arbejdsgiverforening. Ordbog over det danske sprog (1920): sygdomsforfald I en omtale af tjenestemænds ansættelsesvilkår der bruges som eksempel på ordet i ODS hedder det: Sygdomsforfald, et. (især emb.) forfald, der skyldes sygdom. Naar Tjenestemænd under Udenrigsministeriet faar Sygdomsforfald. LovL.X EChristians.NT forekomst går mindst tilbage til 1828 og formentlig helt tilbage til 1600-tallet. Forfald dækker over en uventet indtrædende omstændighed, hvorved en person (paa afgørende maade) forhindres i at komme til stede, hvor hans nærværelse ventes ell. kræves (i henhold til aftale, overdraget hverv, embedspligt olgn (ODS), og derfor er der her tale om en automatisk eller passiv reaktion på omstændighedernes gang. Fraværelse: det at være fraværende (2); borteværelse. 2.1) om det forhold, at en person opholder sig paa et andet sted end det, hvorom der er tale. (ODS). Den centrale forskel sammenlignet med beskrivelsen af forfald er ordet opholder sig : Andetsteds i ordbogen kan man læse, at ordet opholde betyder: at midlertidigt (for)blive, dvæle, have slaaet sig ned et sted (ODS). Fravær indeholder derfor muligheden for, at man bevidst eller intentionelt befinder sig et bestemt sted, hvorimod forfald kun levner mulighed for, at det skete (i hvert fald delvist) mod ens vilje. Man fik forfald på grund af sygdom; men tager fravær med sygdom som angivet årsag

16 Sygefravær vs. sygdomsforfald (2) Hvad betyder det, hvis vi går fra at omtale uarbejdsdygtighed som forfald til at omtale det som fravær? Kunne det være et udtryk for mere grundlæggende samfundsforandringer og den måde uarbejdsdygtigheden bliver reguleret på i samfundet? Ja, det vil jeg mene man kan argumentere plausibelt for er tilfældet. Et skifte i lovgivningen fra at man kun havde råd til sygdomsforfald i de tilfælde hvor der intet alternativ var til at den almindelige arbejder selv havde et valg hvornår det var rimeligt at tage fravær pga. sygdom. Esping-Andersen omtaler det som dekommodifikation afvareliggørelse pointen er at det ikke længere er en families økonomiske formåen der afgør om de tager fravær i tilfælde af sygdom det er alene deres helbred der gør det. Alt dette sker i en proces fra 1956 og frem til 1973 (og ja helt frem til starten af 1990 erne hvor de sidste lønmodtagergrupper kommer med og får fuld løn under sygdom fra første sygedag).

17 Syg på arbejde Historiske eksempler / Skønlitteratur Inga har haft vinterferie, og hun er begyndt på arbejde nu i dag til morgen. Hun har ikke været på Mallorca for at blive solbrændt eller for at hvile sig. Nej, hun har benyttet sin ferie til et hårdt tiltrængt besøg hos sin læge. Hun har altid ondt i knæene og kan ikke tåle at stå så meget. Hun døjer også med svimmelhed og opkastning om morgenen. Inga er én af mine arbejdskammerater, som jeg kan snakke fortroligt med. Jeg var spændt på at høre, hvad lægen havde sagt. Han sagde, at svimmelhed og opkastningerne stammede fra nerverne, betroede hun mig, da ingen andre var i nærheden. Hun viste mig flasken med pillerne og sagde: De er meget stærke. Jeg bliver fuldstændig tummelumsk af dem. Han siger, at jeg ikke må gå på arbejde mens jeg får dem. Men du kan tro, jeg skal ikke have noget af at gå hjemme med den slags. Man får jo bare at vide, at man er forkert syg. Nej, så længe Inga kan stå på benene, så vil hun det. Også selvom hun er helt tummelumsk i hovedet. Den morgen blev Inga, Anna og jeg sendt i kælderen ved halv otte tiden. Der var hundekoldt dernede. En stor lastvogn med anhænger stod uden for kældervinduerne. Den skulle tømmes for papemballage. Vi stod og skuttede os i kulden og ventede på, at forvalteren og chaufføren skulle få sneen skovlet væk fra vinduerne. Anna havde handsker på og et tørklæde om hovedet. Hun har haft gigtfeber og er svagelig. Men Anna klager aldrig. Hun arbejder hårdt og gør mere end sin pligt. Hun går også på arbejde med influenza, selvom hun har fyrre i feber. Hendes løn går jo ind i budgettet i det landbrug, hun og hendes mand har. Der kan ikke undværes noget Anna, Inga, og mange, mange andre, jeg selv iberegnet, har ikke råd til at være syge. Man skal være meget forkommen og sølle, hvis man skal gå syg på lægeattest, og så får man ikke fuld dækning for lønnen under sygdommen. (Jensen, 1973, s. 55-6,61)

18 Syg på arbejde Historiske eksempler / Sygekassetidende Når en arbejder blev syg, betød det også, at vedkommende ikke længere oppebar sin løn. I mange tilfælde var det derfor en økonomisk nødvendighed for disse mennesker at fortsætte med at arbejde på trods af sygdom; en situation vi kan finde et eksempel på i et læserbrev fra sygekassekassereren i Taulov, der blev forfattet lige efter den Anden Verdenskrig: Jeg har adskillige Gange været stillet over for det Forhold, at en Arbejder, der paa Grund af Sygdom af sin Læge er blevet anordnet Arbejdshvile i længere Tid, har trodset Anordningen under Henvisning til Tabet af Arbejdsindtægt og muligvis af Arbejdsløshedsunderstøttelsen og derved har forværret sin Sygdom. (Lund, Sygekassetidende, 1946, s. 23).

19 Korterevarende uarbejdsdygtighed Historisk udvikling nogle årstal 1200-tallet syge medlemmer af laug kan få naturaliehjælp (men primært i tilfælde af sygdom af længerevarende karakter) 1841 første almene sygekasse meget beskeden dagpengehjælp i tilfælde af tabt arbejdsfortjeneste som følge af sygdom 1892 statsstøtte til sygekasser der lever op til bestemte krav bl.a. udarbejdelse af statistik 1915 sygehjælp til kronisk syge / embedsmænd ret til løn under sygdom 1937 funktionærer ret til løn under sygdom 1956 aftale mellem DsF (LO) og DA om løn under sygdom 1973 sygedagpengelovgivning alle medarbejdere der har været i beskæftigelse i mindst 2 uger er sikret dagpenge under sygdom fra første sygedag 1990 erne fuld løn under sygdom sikres for timelønnede

20 Sygedagpengelovgivningen fra 1973 Frihed eller fornyet tvang? Frihed (Esping-Andersens fortælling): Man kunne holde fri når man var sløj, passe sin sygeseng, tage vare på sig selv uden at familien mistede sin indkomst. Det var ikke kun de rige der kunne det (eller funktionærerne som havde haft retten siden 1937 eller tjenestemændene som havde haft ret til det mindst siden 1915). Nu havde alle mulighed for det en socialdemokratisk triumf. Men var det kun frihed? (2 fortællinger om sygedagpengelovgivningens skyggesider Foucault vs. Habermas) Virksomhederne betalte interesse i medarbejdernes fravær og dermed også deres helbred Staten betalte interesse i borgernes fravær og helbred Fire konsekvenser: 1) marginalisering af de kronisk syge og 2) disciplinering af almindelige lønmodtagere / normalisering af sygefraværet via sygefraværsstatistikker og sygesamtaler vs. 3) rationalisering af livsverdenen (udradering af uhensigtsmæssige sygefraværspraktikker f.eks. på offentlige arbejdspladser), 4) utilsigtede konsekvenser med kolonisering af livsverdenen (umenneskelige afgørelser i systemets navn overfor kræftramte der behandles efter lovens bogstav på eksakt samme måde som alle andre sygdomme

21 Sygefraværs dilemma er Arbejdsgiverens sortering af arbejdsduelige medarbejdere Vs Potentiel forarmelse af borgere med permanent uarbejdsdygtighed

22 Sygedagpengelovgivning som marginaliseringsmekanisme? (1)

23 Sygedagpengelovgivning som marginaliseringsmekanisme? (2) Dagpengeloven gennemførte det nye princip i dansk sociallovgivning, at arbejdsgiveren skulle betale sygelønnen i de første 5 uger. Denne ordning har ikke vist sig hensigtsmæssig. Ved sidste overenskomst kom det klart til at fremgå, at Dansk Arbejdsgiverforening betragtede sygelønsordningen som indirekte løn og søgte at presse LOs lønkrav ned med dette som begrundelse. I praksis har det vist sig, at sygdomsramte arbejdere over for arbejdsgiveren kommer i en alt for vanskelig situation, og afskedigelsen af hyppigt syge arbejdere er blevet følgen ofte efter en vis registreringsperiode... Vi ved også, at man på flere store arbejdspladser simpelt hen fyrede folk, da dagpengereformen trådte i kraft... det gjorde de i hvert fald på B & W, og mange arbejdsgivere erkender jo, at de fører kartotek over hyppigt syge arbejdere... man er i lommen på arbejdsgiverne, hvis en stor arbejdsplads en gang om året gør op, hvem der har mange sygedage, og så fyrer dem af den grund. Vi vil gerne have, at arbejdsgiverne bidrager [økonomisk], men vi vil anonymisere det... (Folketingstidende F.73/74, s , 4655, 4648)

24 Sygedagpengelovgivning som marginaliseringsmekanisme? (2) Dagpengeloven gennemførte det nye princip i dansk sociallovgivning, at arbejdsgiveren skulle betale sygelønnen i de første 5 uger. Denne ordning har ikke vist sig hensigtsmæssig. Ved sidste overenskomst kom det klart til at fremgå, at Dansk Arbejdsgiverforening betragtede sygelønsordningen som indirekte løn og søgte at presse LOs lønkrav ned med dette som begrundelse. I praksis har det vist sig, at sygdomsramte arbejdere over for arbejdsgiveren kommer i en alt for vanskelig situation, og afskedigelsen af hyppigt syge arbejdere er blevet følgen ofte efter en For vis registreringsperiode... personer med et alvorligt Vi ved handicap også, at som man på flere store arbejdspladser simpelt mere hen fyrede regelmæssig folk, da giver dagpengereformen anledning til fravær, trådte er i kraft... det gjorde de i hvert fald på B der & W, er og en mange større arbejdsgivere fare for, at ordningen erkender vil jo, gøre at de fører kartotek over hyppigt syge det arbejdere... vanskeligere man for er i dem lommen at opnå på arbejdsgiverne, og fastholde hvis en stor arbejdsplads en gang beskæftigelse. om året gør op, (Betænkning, hvem der har 1969, mange s. sygedage, 282) og så fyrer dem af den grund. Vi vil gerne have, at arbejdsgiverne bidrager [økonomisk], men vi vil anonymisere det... (Folketingstidende F.73/74, s , 4655, 4648)

25 Sygedagpengelovgivning som marginaliseringsmekanisme? (2) Arbejdsgiverens forpligtelse kan bevirke, at Dagpengeloven gennemførte det nye princip han bliver i dansk mere sociallovgivning, tilbøjelig til at afskedige at arbejdsgiveren skulle betale sygelønnen i lønmodtagere, de første 5 uger. der Denne hyppigt ordning har har ikke vist sig hensigtsmæssig. Ved sidste overenskomst fraværelsesperioder. kom det klart En til af at fordelene fremgå, at ved Dansk Arbejdsgiverforening betragtede sygelønsordningen denne skulle som netop indirekte være, løn at og søgte at presse LOs lønkrav ned med dette arbejdsgiveren som begrundelse. må formodes I praksis har at være det vist den, der sig, at sygdomsramte arbejdere over for arbejdsgiveren bedst er i stand kommer til at føre i en kontrol alt for med, vanskelig om det situation, og afskedigelsen af hyppigt syge kortvarige arbejdere fravær er blevet er tilstrækkeligt følgen ofte begrundet. efter en For vis registreringsperiode... personer med et alvorligt Vi ved handicap også, at som man Ved mistanke på flere store om, at arbejdspladser dette ikke er tilfældet, simpelt må mere hen fyrede regelmæssig folk, da giver dagpengereformen anledning til fravær, trådte arbejdsgiverens er i kraft... det reaktion gjorde de ofte i hvert bestå fald i, at på han B der & W, er og en mange større arbejdsgivere fare for, at ordningen erkender vil jo, gøre afskediger at de fører den kartotek pågældende. over hyppigt Allerede syge i dag vil det arbejdere... vanskeligere man for er i dem lommen at opnå på arbejdsgiverne, og fastholde en lønmodtager hvis en stor med arbejdsplads forholdsvis mange en gang beskæftigelse. om året gør op, (Betænkning, hvem der har 1969, mange s. sygedage, 282) sygeperioder og så fyrer være dem udsat af for den af grund. den grund Vi vil at gerne have, at arbejdsgiverne bidrager [økonomisk], blive afskediget. men Foreligger vi vil anonymisere der en gyldig det... grund (Folketingstidende F.73/74, s , 4655, til fraværelserne, 4648) som f.eks. kan dokumenteres ved lægeerklæring, er der måske grund til at antage, at den her diskuterede ordning ikke i væsentlig grad vil forøge risiko for afskedigelse. (Betænkning, 1969, s. 282)

26 Sygedagpengelovgivning som marginaliseringsmekanisme? (3) Det er barskt at sige, men den gang [i 1960 erne] var der arbejde til alle på Værftet, og mange af dem, der gik med fejekost og passede deres arbejde, er slet ikke på Værftet i dag. De er på førtidspension. Dem er der ikke plads til., (Rasmussen, Eriksen, Ejlertsen & Rye, 2002, s. 19). Brug-og-smid-væk system Velfærdsstaten uddanner arbejdskraften og arbejdsgiverne smider dem væk når det ikke længere er rentabelt. Pga. flexicurity-systemet er de ansatte udsat for en løbende test af deres produktivitet (Madsen 2003) den mindst produktive arbejdskraft smides væk

27 Sygedagpengelovgivning som marginaliseringsmekanisme? (4) Så må vi lave en decideret sygepolitik, der siger: Har I mere end tre indenfor en et halvt år eksempelvis, så er det en lægeerklæring. Nu ved jeg eksempelvis [afdelingen i] Ringsted, de kører med tre inden for et halvt år. Hvis de får én lægeerklæring, den accepterer de. De accepterer ikke to lægeerklæringer [mere] inden for det næste halve år. Så er det ud. Det er jo en hård, benhård politik. (Jeff, s. 12-3) Sammenhænge mellem sygefraværspraktikker og arbejdsløshed. Forventede sandsynligheder. Logistisk regression Justeret for alder, køn, social klasse, selvvurderet helbred, antal sygemeldinger året før og branche.

28 Sygefraværsstatistik som styringsteknologi Baggrund (1) Sygefraværsstatistikkens funktioner: 1) Giver virksomhederne information om normalt sygefravær. Ligesom epidemiologiske undersøgelser giver samfundet viden om normale niveauer af forskellige sygdomme osv. Sammenligninger på tværs af virksomheder benchmarking (jf indledningscitater) Med en ny kvartalsvis fraværsstatistik vil Dansk Arbejdsgiverforening løbende søge at få klarhed over, hvor meget den ambitiøse dagpengereform koster virksomhederne. Det er hævet over enhver tvivl, at der bliver tale om meget betydelige beløb. For at få et sammenligningsgrundlag vil Arbejdsgiverforeningen udarbejde fraværsstatistikker for perioden både før og efter 1. april, når dagpengereformen træder i kraft. Ikke mindst bortfaldet af karensdagen giver anledning til frygt for en alvorlig stigning i sygefraværet, siger C. J. Clemmensen, Dansk Arbejdsgiverforenings økonomisk-statistiske afdeling. Det er simpelthen nødvendigt at få et samlet og realistisk overblik over de ekstraomkostninger, der påføres medlemsvirksomhederne, når arbejdsgiverne skal betale sygedagpenge i de første fem uger af sygeperioden. (Arbejdsgiveren, nr. 20, 1972, s. 13)

29 Sygefraværsstatistik som styringsteknologi Baggrund (2) Sygefraværsstatistikkens funktioner: 2) Styringsteknologi ikke kun direkte disciplinering af medarbejderne via truslen om fyring. Statistikken blev brugt som en måde at styre individer på. En indirekte teknik til at lede og kontrollere individer ved at gøre dem ansvarlige for eget fravær. Henning Dyremose er godt tilfreds.»det er vigtigt at gøre sygefraværet synligt og til noget, vi snakker om. I Finansministeriet, hvor vi i forvejen lå pænt, har vi fået sat fraværet yderligere ned blot ved at lave kvartalsvise opfølgninger, som er blevet sendt rundt i hele huset,«siger finansministeren., (Berlingske Tidende, 2. November, 1992, s. 1)

30 Sygefraværsstatistik som styringsteknologi Nutidige eksempler A: Men altså, i vores afdeling, tarmhuset, den ligger højest i hele landet med hensyn til sygdom. I: Okay. Det har I simpelthen statistik på? A: Ja. Det bliver kørt meget. Der har faktisk lige været afdelingsmøde, hvor én fra Esbjerg var oppe og sige, at der var simpelthen for meget sygefravær. Og der er vi blevet indkaldt til en personlig samtale med henblik på at.. Altså, det var en ganske kammeratlig samtale. Det var ikke.. det. Men altså, det har resulteret i, at sygefraværet er faldet bare i løbet af to uger. Altså, hvor man kan se, at der ikke er nogen, der er syge. Det, de ansatte deromme snakker om, det er, at der må da være nogen, der har været for meget syge på en eller anden måde, uden at det har været så alvorligt. Bare ved, at der kommer én op og siger.. eller at der bliver sat fokus på sygdom. Så det har et eller andet... (Annisette, s. 13)

31 Omsorgs -samtalen som styringsteknologi Baggrund Sygefraværsstatistikkens funktioner: 3) Muliggør omsorgssamtalen: kan ikke tænkes uden statistik der udpeger, hvilke medarbejdere som har gjort sig fortjent til at blive indkaldt til en samtale fordi deres sygefravær er udenfor normalen. Pointen er igen en form for blød magt kan tænkes som en moderne for form bekendelse. Medarbejderen bekender sine synder til arbejdsgiveren og forpligter sig selv på de ting der siges i samtalen og på at rette op på de unormale aspekter af sin måde at praktisere sygefravær på.

32 Omsorgs -samtalen som styringsteknologi Nutidige eksempler (1) Jeff er fabrikschef på samme virksomhed som Annisette arbejder og han italesætter også sygefraværet som et problem, der har resulteret i, at ledelsen nu automatisk kalder de ansatte ind til omsorgssamtaler, hvis man er sygemeldt et bestemt antal gange indenfor en bestemt periode. Samtalen skal ifølge Jeff bruges til at udrede årsagen til sygefraværet: Er det forkølelse, altså decideret sygdom? Er det nogle personlige ting derhjemme? Er det arbejdstinget eller arbejdsrelateret? Det kan være kulde og træk og psykisk... Er det arbejdsrelateret? Så laver vi noget statistik over det til arbejdspladsvurderingen, hvor vi kan gå ind og sige: Jamen, har vi en linje i det her område? Så må vi ind og gøre noget ved det. Men er det mandag-/fredagssyge? Er det holdningen, der har ændret sig? Det tror jeg så meget på. Jeg har selv børn på omkring... mine er på omkring 20 og én på 16. I hvert fald den på 20. Der er en helt anden holdning end dengang: Jamen lidt forkølelse, så skal man da ikke på arbejde. Så siger jeg: Jo fandme skal du så. Holdningen har ændret sig fuldstændig. Fuldstændigt. Og der tror jeg på, at hvis man lige får dem ind til en snak, så kan man bearbejde dem på en positiv måde. Men er det ikke nok, jamen så må vi jo også tage skridtet videre så må vi lave en decideret sygepolitik, der siger: Har I mere end tre indenfor en et halvt år eksempelvis, så er det en lægeerklæring. Nu ved jeg eksempelvis [afdelingen i] Ribsnæs, de kører med tre inden for et halvt år. Hvis de får én lægeerklæring, den accepterer de. De accepterer ikke to lægeerklæringer [mere] inden for det næste halve år. Så er det ud. Det er jo en hård, benhård politik. (Jeff, s. 12-3) Jeff er dog klar over, at der kan være uhensigtsmæssigheder forbundet med en så streng forvaltning af sygefraværet på arbejdspladsen. Det kan godt ske, at det hjælper på bundlinjen, men han er ikke sikker på at det hjælper på folks helbred. Ja faktisk tror han det vil få nogen til at gå på arbejde selvom de i virkeligheden burde være blevet hjemme i sengen.

33 Omsorgs -samtalen som styringsteknologi Nutidige eksempler (2)

34 Sygefraværsstatistik i et positivt lys Sygefraværsstatikkens funktioner: 4) Muliggør en rationalisering af livsverdenen (Habermas). Hvis der findes enklaver af arbejdspladser hvor folk har aftaler om hvor meget sygefravær der skal være eller sygefraværsordningerne bruges imod deres hensigt (som en måde at have ekstra fridage på) kan disse identificeres ved at finde arbejdspladser med afvigende sygefraværsmønstre. Dette er en måde at styre medarbejderne på men det kan også tænkes som en måde at rationalisere samfundet på (ment på en positiv måde). Kender I sådanne konkrete eksempler eller er det blot urban myths indenfor sygefraværsforskningen?

35 Omsorgssamtalen ambivalens? Hvis individuelle samtaler, der tager hensyn til en sygemeldt s konkrete situation erstatter abstrakte regler (f.eks. 120 dages reglen) sådan at de der bliver raske igen kan bibeholde deres job så er det en positiv ting. Hvis individuelle samtaler bliver til måder at presse sygemeldte til at vende tilbage før end de er klar uden hensyntagen til deres konkrete sygdom er det endnu et udtryk for det Habermas kalder systemets kolonisering af livsverdenen. Kræftramte som eksempel på sidstnævnte.

36 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN I kan downloade præsentationen på

Sygefraværets dilemmaer I teori og praksis

Sygefraværets dilemmaer I teori og praksis Sygefraværets dilemmaer I teori og praksis Temadag om sygefravær BUPL-København 30. November 2010 Claus D. Hansen, sociolog Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Aalborg Universitet 1974

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning

Læs mere

Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger?

Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger? Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger? Oplæg ved Fællesmøde for Fagligt forum for Arbejdsmiljø og Fagligt forum for Personsagsbehandlere i BUPL 17. November 2010 Claus D. Hansen, sociolog

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk

Læs mere

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander kommunen sig i borgernes sygdom. Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk kompensation

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sygefravær og arbejdsmiljø. En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med sygefraværet

Sygefravær og arbejdsmiljø. En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med sygefraværet Sygefravær og arbejdsmiljø En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med sygefraværet Ledernes Hovedorganisation November 2006 Indledning Med udsigt til en stigende del af befolkningen på pension og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Sygefravær. mediediskurser, politiske tiltag og risikofaktorer for sygefravær. Resultater fra ASUSI

Sygefravær. mediediskurser, politiske tiltag og risikofaktorer for sygefravær. Resultater fra ASUSI Sygefravær mediediskurser, politiske tiltag og risikofaktorer for sygefravær. Resultater fra ASUSI Claus D. Hansen, Johan H. Andersen & Sigurd Mikkelsen Sygefravær antages almindeligvis at være relateret

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

FTF har modtaget ovennævnte lovforslag og har følgende bemærkninger:

FTF har modtaget ovennævnte lovforslag og har følgende bemærkninger: 08-1812 12.1.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk@ftf.dk Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygefravær i danske virksomheder

Sygefravær i danske virksomheder Sygefravær i danske virksomheder MMM, februar 2012 1 Mange virksomheder arbejder målrettet på at modvirke sygefravær blandt medarbejderne. Sygefraværet koster hvert år milliarder i tabt arbejde, og især

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Sygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013

Sygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013 Sygdom og fastholdelse TR-kursus 1A September 2013 Sygdom og fastholdelse TR-modul 1A Side 2 Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Vigtigt at vide om sygdom

Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom indeholder en gennemgang af nogle problemstillinger, som du skal være opmærksom, hvis du har sygemeldte medarbejdere. Syge medarbejdere vil ofte kunne

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Nye sygedagpengeregler

Nye sygedagpengeregler Nye sygedagpengeregler 23. sep. 09 Nye sygedagpengeregler Hvad betyder de for min virksomhed? Nye regler - hvorfor En del af regeringens treparts aftale om sygefravær En tidlig indsats øger syges chance

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge

Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge Arbejdsdirektoratet YU-Sekretariatet Att.: Majbritt Rothmar Stormgade 10 1009 Kbh. K Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge Arbejdsdirektoratet har ved mail af 4. januar 2008 anmodet om bemærkninger

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere