Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Transkript

1 Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet claus.vinther@stab.rm.dk

2 Johansen JS, Rahbek J, Møller K, Jensen L Rehabilitering i DK 2004

3 Rehabilitering Rehabilitering er er en en målrettet og og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en en borger, pårørende og og fagfolk. Formålet er er at at borgeren, som har eller er er i i risiko for for at at få få betydelige begrænsninger i i sin sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et et selvstændigt og og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på påborgerens hele livssituation og og beslutninger og og består af af en en koordineret, sammenhængende og og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004.

4 Udfordringer til rehabilitering i DK 2012 Johansen JS, Rahbek J, Møller K, Jensen L Hjortbak BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H, Rehabiliteringsforum DK, 2011n

5 Udfordringer Borgeren mål, samfundets krav og muligheder Individuelle behov baseret på borgerens- og prof. vurdering Inddragelse af borgeren og dennes netværk i alle faser Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Samordning/samhandling Ledelse Forskning. Viden generering implementering monitorering

6 Generelle udfordringer i DK Ændret demografi - flere ældre Store forventninger i befolkningen til et symptomfrit og langt liv Færre på arbejdsmarkedet til at passe de syge og svækkede på overførsel (16-65) (2,7 mill i arbejdsstyrken) Flere med kroniske sygdomme og kultursygdomme Flere med komplekse tilstande når livet er svært 6

7 Generelle udfordringer Manglende sammenhæng mellem specialiserede siloer Den relative ulighed bliver større Kortere indlæggelsestider giver flere kommunale opgaver Forløbsprogrammer og pakker for de udsatte? Forskellige politiske og faglige tilgange til, hvad der skal til for når funktionsevenen svigter. 7

8 Offentlig forsørgede 2013 I alt Danmarks statistik Ledige Støttet beskæftigelse, fleksjob og skånejob + div Barsel Førtidspension Efterløn Sygedagpenge Kontanthjælp

9 International enighed om Vi kan ikke løse disse udfordringer af biomedicinsk vej alene Handiapkonventionen Funktionsevne Fysisk/metalt, der hjemme, ude i samfundet Funktionsevnes sammenhæng med Sygdom hhv. sociale hændelser Personlige og omgivelsesmæssige faktorer

10 Menneskerettighedskonvention for mennesker med handicap Der skal træffes effektiv og egnede foranstaltninger til at gøre mennesker med handicap i stand til at opnå og bevare størst mulig uafhængighed, fuld fysisk, mental, social og arbejdsmæssig selvstændighed og fuld deltagelse og inklusion i alle livets aspekter. Der skal iværksættet omfattende habiliterings- og rehabiliteringsprogrammer særlig m.h.t. sundhed, uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold Uddannelse og efteruddannelse af professionelle, som arbejder med habilitering og rehabilitering skal fremmes.

11 Vi ved at rehabilitering virker (dokumentation på udvalget områder) Tværfaglige og tværsektorielle indsatser Borgerinddragelse Pårørendeinddragelse Arbejde med målsætninger Anvendelse af specialister Anvendelse af læringstrategier Kompetenceudvikling af personalet.

12 Virker arbejdsrettet rehabilitering

13 Arbejdsrettet rehabilitering generelt om arbejde Fordelene ved at arbejde er større end ulemperne og ved de skadelige effekter af langvarig arbejdsløshed og langvarig sygefravær Arbejde er generelt godt for helbred og livskvalitet Obs. Arbejdsmiljø, SES, lokale forhold, subgrupper Wadell and Burton. Is work good for your health and well-beeing, 2006 Beskæftigelse elle mangel på samme er en af de væsentligste faktorer for den sociale gradient i fht. fysisk og psykisk sundhed og død. Waddell, Burton &.Kendall Vocational Rehabilitation What works, for whom, and when? 2008

14 Arbejdsrettet rehabiltiering Social ulighed for konsekvenser af sygdom Andel i befolkningen som angiver, at de har langvarig sygdom, meget hæmmende sygdom og andel som er ophørt med arbejde pga. sygdom (SUSY) Langvarig sygdom (>6mdr) Langvarig meget hæmmende sygdom Ophørt med arbejde som følge af sygdom Kort uddannelse (A) 46,6 49,6 19,2 20,3 14,4 17,7 Lang uddannelse (B) 33,8 36,1 9,6 7,9 4,8 6,4 Hele befolkningen 39,1 39,0 13,1 11,0 7,9 8,9 Relativ ulighed A/B 1,4 1,4 2,0 2,6 3,0 2,8

15 Arbejdsrettet rehabilitering Social ulighed for konsekvenser af sygdom Chancen for RTW efter behandling for cancer er x5 blandt højt uddannede vs lavt uddannede. Vi ved at arbejdsmiljøet har stor betydning. Men en hypotese er at vores sundheds- og socialtjenester bidrager til uligheden. ehabilitation

16 16

17 Viden om indsatser (reviews bevægeapparat, psykiatri) Nogen evidens for at billige indsatser som inddrager arbejdspladser har effekt. De skader ikke og kan være kost-effektive nemmest at måle effekt af. Indsatser, som er rettet imod kroppen og ikke involverer jobfunktion og arbejdsmiljø har lille effekt. Multidiciplinære indsatser, der involvere arbejdspladsen har effekt (IPS) (komplekse interventioner sværere at måle effekt) Vi ved for lidt om, hvilke grupper der skal have hvilke indsatser.

18 Rehabilitering nyt og dog gammelt 1870-erne Hans Knudsen behandling, erhverv, social Revalideringsloven (vocational rehabilitation) 1960; Bistandsloven 1976 Neurorehabilitering (2000), KOL, Hjerte, Kræft (medicinsk) Genoptræningsplaner 2000 Master, diplom, videregående uddannelser ICF oversættes og udgives af Sundhedsstyrelsen 2003 Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004 Genoptræningsplaner igen 2007

19 Rehabilitering nyt og dog gammelt Første årlige rehabiliteringskonferece 2007 Sygehuslov bliver til Sundhedslov 2008 Forløbsprogrammer kroniske sygdomme Handicapkonvention 2009 MTV om hjerneskaderehabilitering..sundhedsaftaler Vejledning om kommunal rehabilitering Forløbsprogrammer hjerneskadede, kræft, Ny model for generisk forløbsprogram 2012 Udfordringer til rehabilitering 2012 Føp og flexreformen ny kontant- og sygedagpengereform

20 To cases Forgrund 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter et møde med socialforvaltning i relation til sygedagpengeopfølgning. Har ikke taget imod tilbud om koordinatorhjælp. Er i arbejde efter ½ år. 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter 18 kontakter med koordinator over 12 mdr., gentagende sygedagpengeopfølgning, social støtte til børn. Magtede kun lidt hjemme og har i lang tid ikke kunnet se sig på arbejdsmarkedet. Det hjemlige er nu næsten på plads og der er et voksende ønske om arbejde. Arbejdsprøvning iværksættes.

21 To cases Baggrund 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Æf. i arbejde, 18 årig datter der er student og velfungerende. Resursestærkt netværk, forstående arbejdsplads. Er god til at håndtere livets trængsler. 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Æf. i arbejde, ingen accept af sygdommen. Tre børn 6, 12, 13. Den yngste store problemer i skolen. Svagt netværk. Kvinden har haft meget fravær på arbejde, som har truet med fyring før sygdom. Tvivler på sig selv og egne resurser. Føler sig tit misforstået af de offentlige myndigheder.

22 International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer

23 Hvad rehabiliteringsdefinitionen lægger til gældende Hvem, mål Alle aldersgrupper (obs habilitering) Fødekæden er funktionsevnenedsættelse Endemålet er selvstændigt og meningsfuldt være i (arbejds)livet leve med - komme tilbage til sætte noget i stedet for - og endemålet er primært fokus på Funktionsevne (deltagelse/tta) Frem for symptomfrihed og livsforlængelse

24 Hvad rehabiliteringsdefinitionen lægger til gældende Midler Ofte ikke alene fysisk genoptræning Sammenhæng mellem siloerne vi har mest fokus på faglig dybde/specialisering mindre fokus på bredde tværfaglige, -sektorielle Borgerinddragelse medindflydelse, ansvar, valg Netværksinddragelse Vidensbasering - forskning

25 Hvem er vi Klinisk socialmedicin og rehabilitering/marselisborgcentret CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Drift enhed 40 socialmedicinere, psykiatere, psykologer Forskningsenhed 25

26 Hvem er vi - forskning 8 forskere og seniorforskere 13 ph.d. studerende 2 sekretærer, bibliotekar, datamanager 4 konsulenter Læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, lærer, antropologer

27 Hvad forsker vi bl.a. i -Udvikling af metoder til vurdering af behov for rehabiliteringsindsatser på forsk. tidspunkter i forløb, metoder til vurdering arbejdseven. -Effekt af mulitidiciplinære indsatser overfor lænderygpatienter RTW -Stivgøring af lænderyg kognitive indsatser, tidlig indsættende rehab. RTW -I hvilket omfang vender cancerpatienter tilbage til arbejde, og hvilke forhold har betydning herfor. -Kan vi ved en ny indsats metode forudse hvilke cancerpatienter, der har brug for tæt og tidlig tilknytning til kommunens jobcenter og sundhedsafdeling.

28 Hvor har vi kompetencer på arbejdsrettet rehabilitering Hvad er den bedste viden Interventioner Dokumentation af effekt monitorering og forskning

29 Tak for opmærksomheden!