Når anbragte børns liv bliver til tekst Om dokumentation i udveksling mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når anbragte børns liv bliver til tekst Om dokumentation i udveksling mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning"

Transkript

1 Når anbragte børns liv bliver til tekst Om dokumentation i udveksling mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning Birgitte Zeeberg, Charlotte Brønsted og Carsten Frank Olesen NUBU April

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Metodiske betragtninger 4 Baggrund for udviklingsprojektet 6 Dokumentationens mange sider 9 Standardiserede metoder til dokumentation 11 - Uddrag fra Workshops 13 Dokumentationskrav og praksis 15 Forskellige anbringelsesformer 17 Tillids- og mistillidsskabende processer i forbindelse med dokumentation i udveksling mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning 18 - Frivillig Tvang 19 - Form og indhold i dokumentationen 20 - Barnets stemme i dokumentationen 21 - Forældrenes stemme i dokumentationen 23 - Visitation og dokumentation 25 - Handleplaner 27 - Barnets og den unges kontekstuelle forhold 29 Opsamlende professionsanalytiske betragtninger 32 Anbefalinger 34 Litteratur 34 2

3 Indledning Anbringelse af et barn uden for hjemmet er et radikalt indgreb i en families liv uanset hvad. Forældre oplever at skulle acceptere, at deres barn skal på døgninstitution eller i familiepleje. Tilsvarende tager børnene et stort skridt ind i et ukendt territorium, hvor barnets hverdagsliv ændres. Med sig bringer det stor usikkerhed for barn og forældre og ingen ved helt, hvornår familien bliver genforenet. En anbringelse er samtidig en proces, der for de professionelle bærer et fyldigt spor af dokumenter med sig, som definerer og strukturerer viden om barn og forældre fastholdt i det skrevne ord. Helt overordnet er dokumentation det modsatte af tavs viden - en viden, som er skriftliggjort. Når professionelle skriftliggør viden om barn og forældre, må de nødvendigvis træffe tilvalg og fravalg. Beskrivelser og vurderinger, der skal tegne et billede af barnets og forældrenes situation, er forbundet med risiko for en forsimpling eller en fordrejning af virkeligheden. I en anbringelsessituation, hvor det sociale system så at sige har overtaget styringen af familiens liv, kan der være usikkerhed om den grad af indflydelse, som barn og forældre har på de ord, som definerer deres situation og måden, hvorpå den håndteres. Usikkerheden bliver ikke mindre af, at kravene til dokumentation i de senere år er øget betydeligt i kraft af moderniseringsprocesser i den offentlige forvaltning. Artiklen her undersøger og diskuterer spørgsmålene: Hvad skal der til for, at det anbragte barn og dets forældre oplever sig inddraget i anbringelsesprocessen således, at denne inddragelse sætter sig tydelige spor i den skriftlige dokumentation? I hvilken grad kan dokumentation i en anbringelsessag mindske mistillid og bane vejen for at skabe tillid mellem barn, forældre, døgnpædagog og sagsbehandler? Hvilken betydning har dokumentation i udveksling mellem de professionelle for tillidsdannelsen i relation til barn og forældre i det tværprofessionelle samarbejde? Baggrunden for at diskutere spørgsmålene er baseret på to forudgående rapporter, dels Myndighed og Leverandør. Samspil og Aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge udarbejdet af Nørrelykke, Zeeberg og Ebsen, 2011, dels Socialpædagogisk evaluering og dokumentation med udgangspunkt i Josephine Schneiders Hus udarbejdet af Fribo og Olsen, Der eksisterer et utal af dokumenter i det sociale system og dets tilgrænsede områder. Skriftlig kommunikation eller skriftlig dokumentation kort sagt dokumentation 1 har vi i udviklingsprojektet afgrænset til primært at omhandle handleplan og statusrapport. I afsnittet om Dokumentationskrav og praksis vil vi nærmere begrunde denne afgrænsning. Her følger de to dokumenters lovgivningsmæssige bestemmelser på området. Jævnfør Serviceloven (SEL) 140 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om 1 Fremover vil vi i artiklen anvende betegnelsen dokumentation. 3

4 foranstaltninger. Handleplanen skal angive formålet med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendigt for at opnå formålet. Handleplanen skal på baggrund af de problemer, som afdækkes i undersøgelsen, jf. SEL 50, indeholde konkrete mål i forhold til barnets/den unges trivsel og disse skal være i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Handleplanen skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. Af Retssikkerhedslovens 43 fremgår det, at når en myndighed overlader opgaver til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, som udføres, hvilket er tilfældet, når børn og unge anbringes uden for hjemmet. Af Social og Pædagogisk Håndbog for kontaktpersoner fremgår det, at statusrapporter er offentlige sagsakter og samtidig handler de om mennesker. Fra kommune til kommuner er det forskelligt, hvor meget og hvilken type skriftlig afrapportering, der forventes fra leverandører af den pågældende indsats. Typisk er, at statusrapporten om barnet/den unges udvikling følger myndighedens lovbestemte opfølgning, nemlig 3 måneder efter foranstaltning er i værk sat og herefter hvert halve år. Statusrapporten forventes at tage udgangspunkt i handleplanen. (Henriksen, 2011: ) Dokumentation i udveksling mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning omfatter såvel børn og unges anbringelse på døgninstitution og i familiepleje. Ifølge Schwartz, 2007 betragtes en døgninstitution som et professionelt organiseret udviklingsarrangement, hvor børn og deres forældres problemer forstås og håndteres på bestemte måder. Det socialpædagogiske arbejde på en døgninstitution anses for at være en samfundsmæssig uddelegeret opgave. Familiepleje derimod har i mange år været betragtet som en anbringelse tæt på en normal barndom. Forskning har imidlertid vist, at børn i familiepleje kan opleve sig meget anbragte. (Schwartz, 2007:13-15) Med Barnets Reform er det præciseret, at kommunen skal overveje, hvordan barnet kan tilbydes et trygt omsorgsmiljø med nære og stabile relationer til voksne. Kommunerne skal nu altid overveje, om en anbringelse i en plejefamilie vil være mest hensigtsmæssig for barnet. (Servicestyrelsen, 2011:153) Artiklens professionsfokus retter sig mod både socialrådgivere og pædagoger. I projektet har vi lagt vægten på døgninstitution, hvor pædagoger har deres professionelle virke, hvilket ikke er typisk for anbringelser i familiepleje. Et centralt aspekt i artiklen er de to professioners perspektiver og deres samspil i relation til at dokumentere børn og unges udviklings- og forandringsprocesser i forbindelse med deres anbringelser uden for hjemmet. Metodiske aspekter Projekterne Myndighed og Leverandør. Samspil og Aftaler, 2011 og Socialpædagogisk evaluering og dokumentation med udgangspunkt i Josephine Schneiders Hus, 2007 har givet anledning til at genere antagelser om dilemmaer forbundet med dokumentation i udveksling mellem 4

5 socialforvaltning og døgnforanstaltning. I projektet anvender vi Pedersens, 2008 definition af et dilemma: Man står i et dilemma, når to legitime og lige betydningsfulde værdier såvel kompletterer som udelukker hinanden samtidig med, at valget af enten den ene eller den anden værdi vil føre til vanskeligheder og personlige bekymringer. (side:23) Ved den nærmere undersøgelse af disse dilemmaer i udviklingsprojektet er vi inspireret af Niklas Luhmanns bog Tillid, I følge Luhmann er tillid et funktionelt svar på hverdagslivets udfordringer. Det moderne samfunds kompleksitet forårsager, at det enkelte menneske altid er i mangel på fuld indsigt og dermed i potentiel risiko for at blive mødt med vilkårlig og uberegnelig adfærd fra andre, hvilket vil kunne lamme interaktion. Ifølge Christensen & Warming, 2013 fremstår tillid som en mekanisme, der gør handling mulig gennem reduktion af kompleksitet. (side:137) Også mistillid kan begrænse risikoen for uberegnelighed. Man kan sige, at såvel tillid som mistillid tegner en særlig forventningshorisont, som bidrager til at reducere kompleksitet, om end på hver sin måde. Tillidsvækkende adfærd er en aktiv handling, som gør noget positivt andet end det, som forventes. Hvis socialarbejderen og barnet med andre ord kan have tillid til den professionelle og den andens repræsentation og til hans/hendes gode intentioner og handlekapacitet i et samarbejde, så behøver de ikke hver især at have styr på det hele. (Christensen & Warming, 2013:138) Håndtering af kompleksitet og risiko kan også fremkalde institutionel mistillid. (side 138) Tillid fremmes antageligt bedst ved, at parterne er sig bevidste om, at tillid kræver en indsats fra alle parters side. Antagelserne om dilemmaerne set i relation til tillid/mistillid har vi i tre på hinanden følgende workshops sammenlagt 12 timer debatteret med praktikere fra både socialrådgiver- og pædagogprofessionen: Camilla M. Vindfeldt, Signe Barild, Susanne Bylow og Solei Barfoed Terndrup. Praktikerne er udvalgt efter kriterier om, at de skulle have flere års erfaring dels som socialrådgiver med myndighedsudøvelse, dels som pædagog med flere års erfaring inden for anbringelsesområdet. I de tre workshops deltog to socialrådgiver begge med flere års ansættelse i kommunalregi, den ene som faglig konsulent i relation til myndighedsudøvelse på børne- og ungeområdet, den anden med funktion som familieplejekonsulent. De to pædagoger, som deltog i workshopdebatterne har ligeledes mange års erfaring bag sig, arbejder aktuelt begge i institutionsregi, den ene som souschef i døgninstitution, den anden på herberg/forsorgshjem for hjemløse, hvor beboerne ikke sjældent har erfaringer med døgnanbringelse. Sidstnævnte har imidlertid kun deltaget i en workshop. De tre workshops er gengivet i referater, som praktikerne ved deres godkendelse har bidraget til at validere. 2 Efterfølgende har vi arbejdet systematisk med udbyttet fra de tre workshops, hvor vi har anvendt praktikernes erfaringsbaserede viden til at nuancere vores studieobjekt. Referaterne vil aldrig kunne erstatte en båndoptagelse og transskribering af indholdet fra de tre workshops, hvor en fuld gengivelse af aktørernes udtalelser kan genfindes. Selvom der har været godkendelsesprocedurer af referaterne, er deres indhold afhængige af flere forhold herunder referenternes forståelse og gengivelse på skrift af dialogen fra 2 Når der senere i artiklen refereres til de tre workshop, sker det med henvisning til W1, W2 og W3. 5

6 de tre workshops. Det empiriske materiale har således sine begrænsninger. I denne vidensproduktion, hvor vi har sat os for at undersøge dokumentation i udveksling mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning, er der på en måde tale om en interessant parallelproces, hvad angår fænomenet dokumentation. På anbringelsesområdet eksisterer typisk ikke en praksis for at optage og transskribere børn, unges og/eller forældres udtalelser. Alt i alt er der i dette udviklingsprojekt tale om en dataproduktion, hvor formålet har været at producere professionsfaglige viden i dialog mellem praktikere og undersøgere, hvis primære opgave er at være henholdsvis undervisere og konsulenter. Formen i workshoppene kan nok bedst beskrives som en blanding af fokusgruppeinterview og debat. Det vil sige, at de to undersøgere, der ikke var beskæftiget med at skrive referat, var mere eller mindre deltagende alt efter, om de indgik i dialogen med praktikerne eller begrænsede sig til at stille spørgsmål til dem. Til afrapportering af projektet er knyttet to artikler, begge med fokus på dokumentation, dels herværende, dels Hvordan skriver de om mig om skriftlig dokumentation i anbringelser forfattet af Signe Barild, Susanne Bülow og Arne Fribo. Artiklerne kan læses sammen, men også hver for sig og uafhængigt af hinanden. Herværende artikel er baseret på systematisk bearbejdning af data fra de tre workshops, sekundær empiri og faglitteratur. Vi betragter denne artikel som en professionsanalytisk artikel. Den anden artikel har i højere grad selve anbringelsen som omdrejningspunkt. Praktikerne har i denne artikel medvirket som medforfattere i selve artikelskrivningen og deres erfaringsbaserede viden indgår således direkte i vidensproduktionen til gavn for professionsuddannelserne. Begge artikler danner baggrund for undervisningsmateriale for såvel pædagoger og socialrådgivere på henholdsvis UCC og Professionshøjskolen Metropol på grund- og diplomniveau. Det særlige er, at det er underviserne selv, der har deltaget i udvælgelsen af de indholdsmæssige elementer fra projektet, som synes mest velegnet til dette formål. Alt i alt er der som nævnt tale om en tværprofessionel og en alternativ vidensproduktion, hvor ti forskellige aktører har medvirket i bestræbelserne på at knytte udannelse og praksis tættere sammen. Det samlede projekt udgår fra det tværinstitutionelle projekt med titlen Den kommunikative og meningsfulde skriftlige dokumentation mellem socialforvaltning og døgninstitution. Projektet er finansieret af Nationalt Videnscenter for Udsatte Børn og Unge (NUBU). Selvom herværende udviklingsprojekt primært omhandler dokumentation i udveksling mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning, mener vi, at artiklerne også kan læses i relation til andre sociale indsatser, hvor dokumentationsprocesser er dominerende. Baggrund for udviklingsprojektet I dette afsnit vil vi sætte fokus på rapporterne Myndighed og Leverandør. Samspil og Aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge, 2011 (herefter Myndighed og Leverandør) og 6

7 Socialpædagogisk evaluering og dokumentation med udgangspunkt i Josephine Schneiders Hus, Undersøgelserne har tilsammen givet herværende projekt retning. Myndighed og Leverandør undersøger, hvorledes New Public Mangement herunder BUM-modellen (Bestiller, Udfører og Modtager) bliver implementeret i to kommuners arbejde med udsatte børn og unge og hvilken indflydelse dette har for samspillet mellem myndighed og leverandører af indsatser. Vilkår for samarbejdet mellem bestiller og udfører kan beskrives således, at forvaltningen på den ene side agerer som en forbruger på et marked, men på den anden side også er garant for retslige velfærdsydelser på vegne af borgerne (modtagerne). Døgninstitutioner, som et eksempel på en leverandør, optræder som udbyder af en vare på et marked, som dog ikke reguleres af udbud og efterspørgsel, men primært af jura og en tiltagende politisk bevågenhed for evidens og effekt. Dette forhold kan give anledning til et latent vilkår for mistillid i samarbejdet. Undersøgelsen Myndighed og Leverandør dækker flere former for leverandører af indsatser end anbringelser, som er indsatsen i dette projekt. Sammen med projektet Socialpædagogisk evaluering og dokumentation med udgangspunkt i Josephine Schneiders Hus anser vi alligevel de to undersøgelser som væsentligt og relevant baggrundsmateriale for herværende udviklingsprojekt. Nogle pointer fra undersøgelserne: Socialpædagogisk evaluering og dokumentation med udgangspunkt i Josephine Schneiders Hus peger på: - Skriftlig dokumentation fylder stadig mere i døgninstitutionens hverdag. - Der er især tale om dokumentation i forhold til barnets sagsbehandler i forvaltningen. - Der kan opstå uenighed mellem døgninstitution og forvaltning, hvor nødvendig denne skriftlighed er for det anbragte barn. - Dokumentationen tager udgangspunkt i individet i hverdagen (fx dagbog) for hvert barn. - Der er mindre dokumentation i hverdagen om fællesskabet/børnehjemmet. AF den beskrevne dokumentationspraksis fra døgnforanstaltningen fremgår det af rapporten, at pædagogerne dagligt fører dagbog, så der hver dag skrives om alle børn. Dagbogen er et kommunikationsredskab i pædagogernes arbejde, hvor der beskrives oplevelser, man som pædagog har haft med børnene. Dagbogen har flere hensigter, dels videreformidler den praktisk information om barnets hverdag, dels fungerer den mentalhygiejnisk for pædagogerne. Endelig er dagbogen en postbog med breve og notater, som alle pædagoger skal være bekendte med samt målplaner, som er lig behandlingsplaner. Dagbogen er altså et vigtigt grundlag for at skrive statusrapporterne om barnet til forvaltningen. Det beskrives ligeledes i rapporten, at pædagogerne nærer en ambivalens i forhold til teoretisk og begrebslig beskrivelse af deres praksis. Personalet prøver at holde teorierne væk fra samtaler om deres virke, selvom det medfører, at det bliver vanskeligere at beskrive dét, de gør. Den metaforiske beskrivelse af indsatsen, ses da også i rapporten, hvor en pædagog eksempelvis beskriver sit relationsarbejde med, at man må tage foden af speederen og lade vognen 7

8 (relationen) rulle lidt i tomgang. (Fribo og Olesen, 2007:24) Forfatterne konkluderer, at de faglige refleksioner er båret af private og personlige udtryksformer. Undersøgelsen Myndighed og Leverandør peger bl.a. på: - Den centraliserede visitation kan opfattes som en god metode til at sikre kommunens overholdelse af budgetter. - Afgørelser om, hvilke ydelser forældre, børn og unge skal tilbydes, flyttes på baggrund af den centrale visitation væk fra interaktionen mellem myndighedssagsbehandler og barn/forældre. - Familier har typisk ikke adgang til visitationen. - BUM-modellen vedligeholder og fremmer det individuelle skøn i relation til indsatsen, mens der på det almene socialområde i højere grad fokuseres på børnegrupper og fællesskaber institutionerne. Det er væsentligt, at den centraliserede visitation er lederstyret og afgørelser, som træffes her, typisk sker på baggrund af de professionelles skriftlige indstillinger. Spørgsmål, som denne artikel rejser, er da også, i hvor høj grad barn og forældre har indflydelse på, hvad der dokumenteres om dem? Når de professionelle således bliver budbringer mellem visitation og familie, sættes ikke alene deres faglige skøn under pres, men den skriftlige dokumentation får ligeledes en uforholdsmæssig stor og afgørende betydning for de afgørelser, som myndigheden træffer om indsatser, der skal iværksættes overfor de udsatte børn og unge. Til visitationen skal der typisk foreligge dokumentation om barnet og barnets familie udfærdiget af myndighedssagsbehandleren, men som pædagoger og lærere i de fleste tilfælde bidrager til. Der er tale om forskellige former for udtalelser, som typisk indhentes fra dagtilbud og/eller skole, når der skal træffes afgørelse om en foranstaltning eller statusrapporter, som myndigheden udbeder sig i forbindelse med opfølgning af foranstaltning. Et citat fra undersøgelsen Myndighed og Leverandør, hvor en myndighedssagsbehandler medvirker i visitationen og hvor hendes tilstedeværelse i mødet anses for at være et væsentligt supplement til dokumentationen, som foreligger til mødet: Det bliver meget, meget nemmer at overlevere den der følelse, der også er omkring det. Det er tit noget med en fornemmelse, man får, når man er sammen med en familie. Det kan godt være, at man ikke lige kan sætte ord på eller jeg ikke kan sætte ord på præcis, hvad det er, der er brug for, men den der fornemmelse af, at det der er altså noget her, der er vigtigt, det bliver nemmer at overgive, når man er der. (deltager i visitationen) (Nørrelykke m. fl., 2011:49) Citatet illustrerer, hvor vanskeligt det kan være at træffe en afgørelse alene på grundlag af skriftligt dokumenterede oplysninger. Det afhænger af kommunens organisationsstruktur, om 8

9 sagsbehandleren deltager i visitationen, gør sagsbehandlerne ikke det, stiller det endnu større krav til de dokumenter, som forelægges som grundlag for afgørelserne. Dokumentationens mange sider Overgangen fra tankeproces til det hvide papir er en noget kompliceret mental affære og kan generelt være en udfordrende proces. Når først teksten er skrevet, er den tilbøjelig til at få sit eget liv den kan opleves som mere endimensional, mere unuanceret, end den måske blev oplevet under forløbet. (Bo og Gehl, 2011:299) Risikoen for forsimpling eller fordrejning af virkeligheden foreligger især, når teksten eller dokumentet overføres til andre kontekster og andre tidspunkter. Dokumentet, som også kan anses for at være et øjebliksbillede, kan læses igen og igen på andre tidspunkter af andre professionelle med andre formål. De selvsamme oplysninger kan dermed forstås og fortolkes på anderledes måder og fremkomme med helt andre betydninger end de oprindelig var tiltænkt. I denne sammenhæng kan man også tale om en slags transformation, omskabelse, omformning, omdannelse eller om man vil oversættelse af hændelser fra det levede liv til tekst 3. Når pædagogernes statusrapporter, bl.a. baseret på institutionens dagbog, indgår i socialforvaltningens skriftlige indstillinger til visitationsudvalg, gør en sådan transformationsproces sig gældende. Når dokumentation, som i denne artikel gælder udsatte børnefamilier, skal anvendes i forbindelse med professionelle vurdering af familiers særlige behov for støtte, siger det sig selv, at vi har at gøre med et særdeles kompleks og dilemmafyldt anliggende. Den, der dokumenterer, har adgang, ret og pligt til at beskrive bestemte fænomener. Det er tale om en såkaldt definitionsmagt og magt til at formulere både behov, mål og midler. 4 Ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det imidlertid væsentligt at dokumentere, hvad der foregår i anbringelsesprocessen, hvilket også må anses for at være i familiernes interesse. Der er ganske særlige retningslinjer, som skal overholdes, når der er tale om så vidtgående et indgreb som en anbringelse uden for hjemmet endsige når der er tale om anbringelse uden samtykke fra forældrenes side. Med loven som handlegrundlag er myndighedens funktion som garant for velfærdsydelser - domineret af, hvad der kan betegnes som et instrumentelt handlegrundlag. Dette handlegrundlag skal være lovmedholdig og dokumentationen skal være saglig og neutral. I Håndbog om Barnets Reform, 2011 refereres til en svensk undersøgelse (Svensson, 2009), hvor sagsbehandlernes journaler afspejler den forvaltningsjuridiske og administrative verden, men også 3 Ifølge Ib Andersen betyder begrebet eksformering eller at eksformere tab af information. Et formål med at vælge information fra kan være at forenkle og dermed skabe overskuelighed. (side 189) At eksformere er det modsatte af at informere. 4 Jf. 6 i Lov om offentlighed i forvaltningen har myndigheden notatpligt. Notatpligt foreligger i forbindelse med afgørelser, der udløser ydelser, afslag, pålæg m.m. Notatpligten skal sikre, at præmisserne for forvaltningens beslutninger og afgørelser synliggøres og at beslutninger begrundes. (Casperen og Laustsen, 2009). 9

10 den behandlingsorienterede og klienternes verden. Det er imidlertid altid et spørgsmål om, hvad der dokumenteres og fastholdes i dokumenter og dermed ender som tekst på det hvide papir. Selvom et menneskets liv udvikles og ændres, fastholder journalen, om man så må sige, konstruktionen af et menneskes livshistorie. (Zeeberg, 2011:254) Socialforvaltningens sagsakter har så at sige et iboende konserverende eller et tilbageskuende blik. Med andre ord dokumentation peger bagud men anvendes fremadrettet. Vi har valgt en tilgang til dokumentation, som afspejler dokumentation som et fænomen, der i sig selv bærer implikationer af de betingelser og processer, som omgiver dokumentationen og som dokumentationen indgår i og skabes af. Som bekendt kan alt jo ikke skrives, der foretages bestandig til- og fravalg, som igen fremhæves mere eller mindre i teksten. Desuden har det stor betydning, hvordan læseren forstår den skrevne tekst. Menings- og betydningsindhold skabes i relationen mellem skribent og læser. Praktikerne i workshop 3 udtrykker sig bl.a. således, når de taler om dokumentation: Det skrevne ord har magt, papirer farver én og skriftlighed er farlig. (W3: 1,2 og3) I vores teoretiske tilgang har vi valgt at lade os inspirere af Nanna Mik-Meyer, 2005, der i artiklen Dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme skriver, at der generelt eksisterer en tendens til at betragte og anvende dokumentationsmateriale som en slags neutralt vindue eller en kilde til at forstå en mere rigtig viden om det fænomen, som er genstand for en undersøgelse. Det problematiske ved at betragte et dokument som en kilde skyldes ifølge Mik-Meyer, at denne tilgang sammenkædes med en art sandhedsdiskurs. (side 194) Ifølge Mik-Meyer kan dokumentet anskues som et materiale, der henter betydning fra en række forhold, som er kendetegnende for dokumentets produktionsproces. Dokumentet beskrives af Mik-Meyer som et materiale, der på linje med andre handlinger, gør noget i den sociale interaktion, så snart det er skrevet. (side 194) I studierne antages dette noget, at hænge uløseligt sammen med både mere generelle institutionelle forhold og helt specifikke kontekstuelle. Dokumentets informationer virker tilbage på dets skabere og kan ikke løsrives fra den sociale kontekst, som dokumentet indgår i. Mik-Meyer fastslår med reference til Priors, 2003, at dokumentet skal anskues som et situeret og ikke fikseret materiale uden entydighed og stabilitet. (side 196) Denne interaktionistisk inspirerede tilgang fastslår således ikke kun, at det er uinteressant at undersøge et dokuments iboende betydning, men at det faktisk er nødvendigt at afvise denne bestræbelse, da betydning anskues som et rationelt fænomen. Betydnings skabes først, når dokumentet anvendes i praksis. (side 195) I lyset af denne interaktionistiske tilgang synes den store udfordring at være, hvorledes de professionelles egne positioner, herunder arbejdsbetingelser og praksisser på en eller anden måde også kan reflekteres i dokumentationsprocessen således, at der ikke alene er fokus på de anbragte børn og unge som objekter i dokumentationsprocessen. Udfordringen eksisterer især, når 10

11 myndighedssagsbehandleren med sin position i forvaltningen forventes at producere dokumentation, som skal være lovmedholdig, saglig og neutral. En sådan form for dokumentation har en tendens til at være indlejret i en sandhedsdiskurs. Overordnet kan man sige, at pædagogen og sagsbehandleren nærmer sig dokumentationen eller den skriftlige kommunikation imellem sig fra hver sit perspektiv og med hver sit perspektiv. Myndighedssagsbehandleren kan siges at være præget af en juridisk logik suppleret af et af et helhedssyn, mens der for pædagogens vedkommende i højere grad er tale om en kommunikativ og relationel logik. Ifølge Tine Egelund, 2011 er socialt arbejdes hovedopgave at administrere en lovgivning. (side 37) Pædagogen har i døgninstitutionen en viden om barnets trivsel og hverdagsliv, som synes at være afgørende at få bragt videre til socialforvaltningen. Ifølge Birte Bech Jørgensen, 1994 er hverdagslivet det liv, vi som mennesker lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag. Når formidling om barnet skal foregå fra døgninstitutionen til sagsbehandleren, er det væsentligt, at pædagogen forholder sig refleksivt til de mulige kategoriseringer, som finder sted i den døgnpædagogiske praksis og desuden er metodisk bevidste i måden barnets perspektiv skrives frem. Forståelse af barnet som aktør, tager i denne artikel afsæt i et interaktionistisk børnesyn, som indebærer, at individet bliver til gennem andres reaktioner på handlinger, attitude og udsagn. Det er gennem andres respons, at individet lærer om sig selv og om omverdenens forventninger. (Warming, 2011). Det betyder, at barnets handlinger er kontekstuelt betinget og at anskuelsen af, hvem barnet er, vil afhænge af de øjne, der ser i den kontekst, hvor samspillet foregår med barnet såvel som med andre omkring barnet. Ud fra vores kendskab til praksis sker det desværre ikke sjældent, at anbragte børn har vanskeligt ved at genkende sig selv i deres sagsmateriale. Et eksempel fra vores workshop antyder dette, når en ung ved gennemlæsning af sine sagsakter, udbryder: Jeg har ikke en chance. (W2:4) Standardiserede metoder til dokumentation De seneste år har forskellige standardiserede socialfaglige metoder set dagens lys. Et led i indførelsen af standardiserede metoder er bl.a. overordnet et ønske om ensretning og udvikling af et fælles sprog eller som teamchefer i Københavns kommune udtrykker det at opnå en fælles faglige referenceramme. (Sørensen, 2010:155). Standardiserede metoder giver desuden adgang til kvantificering af data af hensyn til styrings- og forskningsmæssige interesser. Med de standardiserede metoder og de dermed forbundne skabeloner, skemaer eller blanketter ser vi en stærk bevægelse, som går i en anden retning end det ovenfor beskrevne interaktionistiske perspektiv til forståelse af dokumentation. Vi vil her fremhæve ICS Integrated Children og DUBU 11

12 5 samt SOS 6 Signs of Safety, begge standardiserede socialfaglige metoder, som mange kommuner efterhånden har implementeret. Ifølge Socialstyrelsen har kommunerne i mange år efterlyst et sagsunderstøttende system, der sikrer systematik i sagsbehandlingen, overblik over underretninger, som letter samarbejdet mellem kommunerne om hjælp til børn og unge, når udsatte familier flytter fra kommune til kommune. KL og kommunerne har derfor besluttet, at DUBU, som referer til ICS, skal være det fælles it-system til håndtering af sager på det sociale børneområde. (Socialstyrelsen.dk, ). Socialministeriet har da også pålagt kommunerne i løbet af få år at indføre elektroniske sagsunderstøttende styringssystemer som DUBU eller lignende systemer. De to standardiserede socialfaglige metoder har vidtgående betydning for dokumentation i socialt arbejdes praksis og dækker hele sagsforløbet, hvilket vil sige den børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50, handleplan jf. SEL 140 og opfølgning jf. SEL 70. I Danmark illustreres ICS ved hjælp at den såkaldt ICS-trekant, der understreger en helhedsbetragtning. Figuren tager udgangspunkt i tre domæner, centrale for sagsbehandlerens arbejde med den børnefaglige undersøgelse: 1) Barnets udviklingsmæssige behov, 2) Forældrekompetencer, 3) Familieforhold familie og omgivelser. Arbejdet med trekanten sker på baggrund af et avanceret skema og blanketsystem, hvor det tilsigtes gennem metoden at vurdere barnets dækkede og udækkede behov. ICS er funderet i teorier og begreber fra en række forskellige fag og vidensområder forankret i et bio-psyko-socialt perspektiv. (Moesby-Jensen & Schjellerup Nielsen, 2013: ) I SOS-modellen tilstræbes en balanceret risikovurdering mellem fare og sikkerhed og sigter mod fremadrettede målrettede udviklingsplaner, som laves i samarbejde med barnet, den unge og/eller familien. (Henriksen, m.fl., 2011:199) Københavns Kommune, der har implementeret SOS, har udviklet et skema, som bygger på sprogbrug og ideer i SOS og har til hensigt at skabe overensstemmelse mellem arbejdsmetode og skriftlighed. Der er tale om en form for processkema, der dækker hele sagsforløbet. (Moesby-Jensen & Schjellerup Nielsen, 2013:121) Skema går i al sin enkelthed ud på at afdække 3 dominerende spørgsmål: 1) Hvad bekymrer, 2) Hvad fungere (undtagelsen fra problemerne) og 3) Hvad vil vi se ske (konkrete positive mål) SOS 5 ICS er forskningsbaseret og udviklet i Storbritannien, tilpasset dansk lovgivning og danske forhold. I tilpasningen er erfaringerne med modellen fra Sverige ligeledes inddraget. KL, Socialministeriet og en række kommuner har arbejdet med projekt DUBU Digitaliserng Udsatte Børn og Unge med det formål at udvikle et IT-system, der skal guide sagsbehandlerne gennem sagsbehandlingsprocessen således, at processer og dokumentation understøtter det socialfaglige arbejde og socialfaglige vurderinger. It kan imidlertid ikke stå alene, men må undersøttes af en socialfaglig ramme, hvilket er baggrunden for valget af ICS. (Socialstyrelsen, 2012) 6 SOS er udviklet i Australien af Andrew Turnell og Steve Edwards i samarbejde med socialarbejdere i et aktionsforskningsprojekt i 1990 erne primært med henblik på at fremme samarbejde mellem professionelle og borgere (partnerskab) fra underretning og videre gennem forløbet indtil, en sag kan lukkes. Metoden er ikke teoretisk baseret, men er et praktisk redskab med henblik på en løsningsfokuseret arbejdspraksis. (Moesby-Jensen &Schjellrup Nielsen, 2013: 119) Til SOS er knyttet en sikkerhedsplan (SP), som oprindelig blev udviklet på baggrund af en høj forekomst af børnedødelighed og fysiske overgreb i den oprindelige befolkning. Det primære formål var med sikkerhedsplanen at sikre børns overlevelse og fysiske sikkerhed. Grundtanken er, at børn og unge i videst mulig omfang skal forblive i hjemmet så længe, der kan skabes sikkerhed for barnets og den unges udvikling. 12

13 har stor betydning som et dialog- og kommunikationsredskab, bekymringer og mål udformes konkret og i samarbejde (partnerskab) med familien. Et analytisk niveau synes der at lægges mindre vægt på. Særligt interessant for os er terminologien i SOS, idet der her praktiserer et hverdagssprog, hvor man næsten kan tale om, at fagbegreber bortsaneres. Med udgangspunkt i sproget og den terminologi, som systemet anbefaler de professionelle at anvende i brugen af fx ICS/DUBU og SOS/SP, kan spørgsmålene rejses, hvem dokumentationen primært gavner og hvem de professionelle mest skriver til? I SOS synes det primært at være familierne, der er styrende for sprogvalget, ICS synes i højere grad at være top- og professionsstyret. Vi vil senere vende tilbage hertil. Uddrag fra Workshops Praktikerne i vores workshops omtaler i høj grad ICS/DUBU, som de kender fra deres hverdag. De giver bl.a. udtryk for: at blanketsystemet kan skabe en illusion om objektivitet. [ ] Med den position, vi har og de relationer, vi indgår i, kan vi ikke være objektive i det, vi skriver. Lad de anbragte komme til orde men hvordan kan vi det? (W3:4). Det skal bemærkes, at kun en af praktikerne havde kendskab til SOS. I det følgende refereres praktikerne primært til ICS/DUBU. Ifølge en af pædagogerne i vores workshop: Vi er blevet mere detaljerede på godt og ondt, fordi skriftligheden i samarbejde tager fylde frem for korridorsnakken. (W2:2) Og videre sammenligner pædagogen den skriftlige og den mundtlige kommunikation: I telefonsamtaler fx kan man afstemme følelse og budskab til den respons, der er fra den anden, som man ikke kan i det skriftlige. Der kan nemmere opstå fortolkninger af et budskab, som er fremmed for modtager, når budskabet leveres på skrift, endog i en sådan grad, at afsender vil kunne tale om egentlig misforståelse. Til gengæld har skriftlighed bl.a. som potentiale, at begge parter ikke behøver at være til stede samtidigt, hvilke på andre måder smidiggør processen. (W2:2-3). Ifølge socialrådgiverne i vores workshops er sagsbehandlernes hverdag præget af meget skriftlighed. En af socialrådgiverne giver udtryk for: 13

14 Skemaer lægger op til meget udførlige beskrivelser og tydeliggør forskellen mellem beskrivelse og vurdering.(w3:1) Ofte er det påvirket af politiske beslutninger, når sagsbehandlerne fx bliver bedt om at skrive ind i standardiserede skemaer som ICS og DUBU. Ifølge socialrådgiverne tvinger ICS til en grundig undersøgelse af barn, familie og deres livsomstændigheder. (W2:3) Også flere samtaler med forældrene er nødvendige, fordi skabelonen kræver forældrenes kommentarer til de forskellige forhold i undersøgelsen. Det springende punkt er imidlertid stadig, om forældre og barn føler sig hørt. (W2:3) Det er tankevækkende, at vi i de tre workshops ikke kommer nærmere ind på, hvordan de indskrevne forældrekommenarer anvendes i det videre dokumentationsforløb og om der i skemaerne også ligger et potentiale for en højere grad af forældrenes deltagelse i dokumentationsprocessen. Socialrådgiverne giver udtryk for et dilemma, nemlig at undersøgelserne på den ene side er grundige og helhedsorienterede, hvilket er værdifuldt, men på den anden side bliver undersøgelserne imidlertid også så omfattende, at de er svære at overskue og forstå: Før DUBU var 50-undersøgelsernes omfang typisk omkring 5 sider, nu kan den være på 50 sider. De fortrykte kategorier og spørgsmål i skemaet fylder, også selvom de ikke tekstmæssigt er fyldt ud. Det gør undersøgelserne alt for lange. 20 sider ville være mere passende. (W2:3) Der en tendens til, at dokumenter, der skal have alle aspekter med, skaber ligegyldighed. (W1:7) Praktikerne refererer til forældrenes, der siger, at de synes, skemaet er for langt. Omfanget kan tilsløre fokus og på denne måde skrive barnet ud af undersøgelsen. (W3:4) Uanset hvilket metode, myndigheden anvender for at gennemføre den lovpligtige børnefaglige undersøgelse jf. SEL 50, skal den anlægge en helhedsbetragtning og omfatte de 6 faste punkter i forhold til barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold 5) frihedsforhold og venskaber og evt. 6) andre forhold. SOS gennemgår altså undersøgelsen ud fra det samme lovgivningsmæssige grundlag som ICS, men SOS har ikke samme problem med omfanget. I Moesby-Jensens og Schjellerup Nielsens, 2013 artikel Praksiserfaringer med to socialfaglige metoder er en af pointerne, at SOS s fokus på barnet eller den unge kan medføre et begrænset helhedssyn på barnets samlede livsbetingelser. Anvendelse af ICS synes altså på den ene side at have en begrænsning, afspejlet i metodens bredde og omfang, hvor det på den anden side synes at forholde sig omvendt med SOS s metodens mere smalle fokus. 14

15 Ifølge socialrådgiverne i workshoppene er intentionen med ICS, at den skal give børn og forældre aktørstatus, men spørgsmålet er, om det skriveri, som formen i praksis påbyder, tager opmærksomheden væk fra dette aktørfokus? (W2:4) Dokumentationskrav og praksis Med anbringelsesreformen 2006 udsendte socialstyrelsen for første gang en bred anlagt håndbog, som skulle fremme implementeringen af reformens intentioner. I håndbogen blev der lagt særlig vægt på principper om god sagsbehandling. Synlighed og dokumentation er nøgleord, fremgår det bogstaveligt af håndbogen. (Servicestyrelsen, 2007:7) I håndbogen forstås dokumentation som de data og informationer, der indsamles og forelægges med et bestemt formål. (185) Der er tale om en forholdsvis lineær tankegang, forstået på den måde, at når forvaltningen modtager en underretning (SEL 153), skal det vurderes, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse af barnet eller den unge, som antages af have særlig behov for støtte (SEL 50). Vurderes det at være tilfældet, skal der på denne baggrund udarbejdes en handleplan (SEL 140). Det er hensigten af denne handleplan skal følges af de pågældende leverandører, der arbejder med indsatsen for at imødekommen barnets/den unges behov for støtte. I de forskellige institutioner, der arbejder med indsatser, kan der på baggrund af handleplanen udarbejdes en såkaldt behandlingsplan (Håndbog om Anbringelsesreformen, 2007: ) i praksis også kaldet samarbejdsaftaler. Betegnelsen afhænger af de lokale institutionelle forhold. Behandlingsplanen er ikke lovpligtig, men anses ifølge anbringelseshåndbogen som god praksis på området med henblik på at opnå sammenhæng i indsatsen - vel at mærke, såfremt behandlingsplanen udarbejdes på baggrund af handleplanen. De lovpligtige opfølgningsfrister for anbringelse uden for hjemmet er 3 måneder efter iværksættelsen, herefter finder opfølgning sted 2 gange om året (SEL 70, stk.1 og 2). Forud for disse opfølgninger udarbejder pædagogen på anbringelsesstedet en staturrapport eller udtalelse med henblik på at synliggøre og dokumentere indsatsen, hvorved opfølgning understøttes således, at det er muligt for myndighed at forholde sig til, om indsatsen skal forsætte uændret, skal justeres eller ophøre. I udviklingsprojektets spæde start var vi optagede af idealet om sammenhængen mellem handleplaner, behandlingsplaner og statusrapporter. Vi så bl.a. her samarbejdsflader for sagsbehandler og pædagog og igennem behandlingsplaner mulighed for et samarbejde mellem både myndighed, leverandør og familie. Blandt praktikerne i udviklingsprojektet viste der sig imidlertid ikke at være konsensus om, hvad en behandlingsplan egentlig dækker over foruden en samarbejdsaftale blev et tredje begreb, nemlig en udviklingsplan, lanceret. Selvom en sådan plan giver leverandøren mulighed for at operationalisere handleplanens mål i samarbejde familien og efter vores opfattelse kan bidrage til at understøtte og kvalificere opfølgning af anbringelsen, syntes det alligevel for vanskeligt at medinddrage et dokument i projektet, som der i praksis 15

16 tilsyneladende hersker mere usikkerhed end sikkerhed om. Som nævnt har udviklingsprojektet fokus på handleplan og statusrapport. Med fokus på dokumenterne handleplan og statusrapport er der tale om et individuelle niveau, dokumentation bredt set retter sig imidlertid også mod andre niveauer. I følge Johansen, 2013 kan der sondres mellem det politiske -, det administrative - det juridiske -, det socialfaglige - og endelig borgerperspektivet. (side:557) Overordnet kan niveauerne set i sammenhæng med et stigende ønske om styring af offentlige udgifter og sikring af borgerens retssikkerhed. Dokumentation er også en forudsætning for, at der kan gennemføres evalueringer, kvantitative og kvalitative undersøgelser således, at beslutninger kan træffes på et vidensgrundlag og metoder kan baseres på evidens. Selvom handleplanen i dette tilfælde med andre ord behandles i et borgerperspektiv, kan der alligevel være flere undertiden også konkurrerende interesser på spil. Dette bliver tydeligt i artiklen med titlen Handleplaner som styrings- og evalueringsværktøj for borgeren eller for statistikkens skyld? (Bjørn, 2010). Dokumentation tjener altså mange forskellige formål. Som det fremgår af artiklen Hvordan skriver de om mig om skriftlig dokumentation i anbringelser, skal pædagogen i døgninstitutionen registrere og dokumentere barnets udviklingsproces, hvilket bl.a. sker ved at pædagogen fører dagbog om, hvorledes barnets hverdagsliv forløber under anbringelsen. Det stiller høje krav til pædagogernes kompetence bl.a. på baggrund af dagbogen at skrive den enkelte udtalelse eller statusrapport til forvaltningen. Et af de spørgsmål, der blev stillet i undersøgelsen Myndighed og Leverandør, var, hvad denne forpligtelse til dokumentation indebærer for pædagogerne. Konkret lød spørgsmålet: Hvad og hvordan er det, at leverandørleddet skal dokumentere? Vi har fundet det relevant her at medtage det fulde svar fra en leverandør på lederniveau, selvom det ikke stammer fra anbringelsesområdet: Jeg er i hvert fald klar på beskriv, beskriv, beskriv og ikke alle de der anbefalinger og konklusioner og sådan noget. De groveste tilfælde er, når man går i gang med at vurdere andre, når man ikke er blevet bedt om det svar. Det prøver jeg i hvert fald at stoppe og jeg prøver så modificeret sådan lidt, altså lige at få leget lidt med sproget omkring det. [ ] Selvfølgelig er det en vurdering vi kommer jo ikke uden om vurdering - men når jeg siger vurdering, så skal vi ikke vurdere, om en mor er en god mor eller en dårlig mor eller om samarbejdspartnerne er dumme eller om de er gode eller de er et eller andet. Nul. Eller om barnets skal anbringes. Eller om mor eller far burde gøre noget andet end det gør eller sådan noget. Det skal vi simpelthen holde os fra, men give et billede af, hvordan vi har set samarbejdet. Altså, man er jo nød til at sige det, man også ser det er udfordringen. Man kan jo ikke bar sige, det er en sød dreng. Man er nød til at sige, hvad det er man ser, der tænder ham af. Hvad 16

17 er det for en attitude og hvad det, man tænker, han skal arbejde med osv. Det bliver vi jo inviteret til at levere og det kan vi levere. Det er den fornemmeste opgave netop ikke at pege på, om noget er godt eller skidt, men at beskrive, hvad man ser og gøre det så nuanceret, som man overhoved magter. Altså være tro mod, at man mønt har flere sider og det har også et barn [ ]. Så når vi skal beskrive, så kan man sige, at så er det jo snyd i forhold til barnet og familien, at vi ikke har flere sider med. Det kan godt være, at man ikke kan have alle siderne med, men vi kan i hvert fald snakke om flere perspektiver derfra, hvor vi står. Og det er vores opgave på den her måde at give det så godt, vi kan til rådgiver (myndighedssagsbehandleren) så hun kan træffe sin beslutning. For selvfølgelig kan hun ikke vide, hvordan det ene eller andet eller tredje barn har det, altså efter én børnesamtale. Altså hallo, det kan man jo ikke. (Nørrelykke, m.fl., 2011:89) Som citatet vidner om, er der tale om en særdeles kompleks opgave for den professionelles, når barnets hverdagsliv skal overføres til den skrevne form og videregives til socialforvaltningen. Anne Kathrine Frørups ph.d. afhandling, 2011 peger på, at det socialpædagogiske arbejde overvejende præsenteres gennem tænkning, der ligger bag metoder i det socialpædagogiske arbejde mere end det giver indblik i den konkrete praksis, som udøves. (side:13-14) Frørup referer i sin afhandling til Schwartz, når hun skriver, at i arbejdet med børn og unge betjener pædagogen sig ofte af subjektiv viden, når hverdagens situationer skal erkendes og håndteres. Pædagogen udvikler en fornemmelse eller en intuition for barnet, der fungerer vejledende for handling. Det er vanskeligt at skulle italesætte hverdagens små og store hændelser, som kun er meningsfulde, fordi de finder sted i en helhed en helhed, som for pædagogen bliver så kendt, at den er usynlig for pædagogen selv. (side 52 og 61) Frørup finder i sin forskning, at socialpædagogerne betragter kravet om ekstern dokumentation af det pædagogiske arbejde med en vis skepsis, fordi det af socialpædagogerne opleves som meningsløst i forhold til det daglige virke med børnene. Observationsrapporter, statusrapporter eller indberetninger, der har eksterne modtagere, bliver ifølge socialpædagogerne sjældent læst eller fulgt og betragtes på denne baggrund som meningsløse og spild af tid. (side 114) Socialpædagogernes reaktion og strategier, som følger af kravet om dokumentation, bliver til et institutionelt pres, som institutionernes ledelse håndterer ved hjælp af dekobling mellem de politiske krav og rationaler samt institutionens praksis og rationaler. (Kofod refereret af Frørup, 2011:33) ). De interne dokumentationsaktiviteter, om praktiseres og det, der skrives om børnene har først og fremmest til hensigt at få dagligdagen til at hænge sammen. (Frørup, 2011:111) Forskellige anbringelsesformer Det er væsentligt at have for øje, når der er tale om en anbringelse uden for hjemmet, kan anbringelsen have forskellige former (Servicelovens 66): 17

18 Døgninstitution Plejefamilie herunder den kommunale plejefamilie og netværksplejefamilier Egne værelser eller opholdssteder Anbringelse uden for hjemmet med eller uden samtykke. Med Barnets Reform, 2011 ønskes anbringelse i plejefamilie, som tidligere nævnt, fremmet. Begrundelsen er, at børn, der anbringes uden for eget hjem, skal tilbydes en opvækst i et omsorgsmiljø, der sikrer nære og stabile voksenrelationer (Socialstyrelsen:153) En ny type kommunal plejefamilie har set dagens lys, hvilket angiveligt vil mindske anbringelse på døgninstitution, idet det med reformen er præciseret, at kommunerne altid skal overveje om en anbringelse i en plejefamilie vil være mest hensigtsmæssigt for barnet. Der eksisterer forskellige dokumentationspraksisser alt efter, om barnet/den unge er anbragt på døgninstitution eller i familiepleje. Der er ligeledes variationer i tilsynet. Når det drejer sig om anbringelser uden samtykke fra forældrene, de såkaldte tvangsanbringelser, stilles der helt særlige krav til dokumentation og sagsbehandling. Disse sager behandles i børne- og ungeudvalg, som er et kommunalt udvalg uafhængigt af kommunalbestyrelsen. 7 Alle de nævnte anbringelsesformer og dokumentationen forbundet hermed har på forskellig vis betydning for tillids- og mistillidsskabende processer. Tillids- og mistillidsskabende processer i forbindelse med dokumentation i udveksling mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning I det følgende vil vi med uddrag fra de tre workshops med praktikerne pege på dilemmaer, hvor der i vores øjne kan udledes tillids- og mistillidsskabende processer. I forbindelse med anbringelser uanset om der er tale om anbringelser uden for hjemmet med eller uden samtykke - optræder der mange aktører. Som minimum involveres barn, forældre, sagsbehandler og ledelse i socialforvaltningen samt pædagog og døgnforanstaltningens ledelse. Den lovgivningsmæssige ramme regulerer området. Når tillid- mistillidsskabende processer opstår og er på spil, er det spørgsmålet, hvem, der oplever og/eller vurderer, at der er tale om tillid- mistillid og i relation til hvem? Der er nødvendigt at præcisere aktørernes positioner. Der kan være tale om tillid/mistillid mellem barn og forældre, mellem barn og sagsbehandler og/eller pædagog, mellem forældre og sagsbehandler og/eller pædagog, mellem sagsbehandler og pædagog, mellem henholdsvis sagsbehandler og/eller pædagog og deres ledelse samt endelig mellem ledelse og de organer herunder styring af økonomi, der har betydning for, hvordan lovgivningen implementeres. De 7 Børne og unge-udvalget består af en byretsdommer udpeget af Domstolsstyrelsen, to pædagogisk-psykologisk sagkyndige udpeget af statsforvaltningen samt to personer, der vælges af kommunalbestyrelsens blandt dens egen medlemmer. Næsten alle beslutninger jf. SEL 74 fordrer tilslutning fra fire medlemmer. Dommeren og psykologens deltagelse i mødet er en forudsætning for beslutningens gyldighed. Kendelser kan ankes til Ankestyrelsen, derefter bringes for byretten. (Gyldendal Den store Danske:http://www. Denstoredanske.dk/Samfund_jura_og_politik/Samfund/B%C3%B8rne-_

19 forskelle niveauer vil i artiklen blive betegnet som aktør- (barn og forældre), professions- (sagsbehandler og pædagog), institutionelt- (ledelse og chefer) og systemniveau (lovgivning). Det skal samtidigt understreges, at sagsbehandler og pædagog også kan betragtes som en del af det sociale system. Frivillig - Tvang Fra et pædagogisk perspektiv er barnets symptomer de samme uanset, hvilken type anbringelse, der er tale om, fremhæves det af pædagogerne i første workshop. Hvis der er tale om en tvangsanbringelse, kan der etableres en rollefordeling, hvor sagsbehandler varetager kontakten til forældrene og pædagogerne først og fremmest varetager kontakten til barnet. Den pædagogiske kontakt til forældrene er koncentreret om forhold på institutionen og kontakten er begrænset til det omfang, som synes påkrævet i det enkelte tilfælde. Socialrådgiverne derimod gav på workshoppen udtryk for, hvor meget nemmere det er, når anbringelsen sker med forældrenes accept. Dels er der ikke så meget papirarbejde ved en frivillig anbringelse, dels er det sådan, at hvis det er en tvangsanbringelse, så skal sagsbehandlerne først og fremmest fokusere på det, som forældre og barn ikke kan. Det vil derfor også være problemerne, der skrives frem i dokumenterne. Pædagogen udtaler, at det mest handler om forældrene i de dokumenter, som fremsendes til institutionen, når der er tale om tvangsanbringelser. Desuden er det pædagogens erfaring: Ikke sjældent fortsætter forældre med at kæmpe mod systemet, selvom forældrene i bund og grund kan se fornuften i anbringelsen, men har et forståeligt behov for at vise deres barn, at de elsker det og at forældrene gerne vil have barnet hjem. (W 1: 4) Sagsbehandlernes konstatering af en problemfokusering i tvangsanbringelser må antageligt i et aktørperspektiv være mistillidsskabende. Den aktuelle lovgivning, som bl.a. muliggør, at kommunalbestyrelsen endda kan afvise at behandle en begæring fra forældrenes side om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt jr. 68 a vidner om lovgivningens fokus på beskyttelse af barnet set i relation til forældrenes omsorgssvigt. Set med forældrenes øjne kan lovgivningen være anledning til, at forældre faktisk aldrig kan vide, om der fra de professionelles side i virkeligheden på sigt arbejdes hen imod en hjemgivelse eller en fastholdelse af anbringelse. I den professionelles bestræbelser på at opnå en tillidsrelation til forældrene, synes det væsentligt, at der ikke løbende skrives ukendte krav ind i dokumentationen for anbringelsen, efterhånden, som forældrene indfrier kravene. Men derimod skal det fra begyndelsen være tydeligt, hvad forældrene skal leve op til som forældre for dermed igen at blive anerkendt som forældre, det være sig at få barnet hjemgivet eller ophævelse af begrænset samvær. Pædagogen 19

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Opfølgende ledelsestilsyn

Opfølgende ledelsestilsyn Opfølgende ledelsestilsyn Faxe Kommune Marts 2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 PwC har foretaget et opfølgende ledelsestilsyn i socialsager oprettet

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Mette Lise Spendrup (VIA) - Anne-Mette Rosendal (VIA) Mette Vinggaard (UCL)- Trine Østerbye Clausen (UCL) 1. Baggrunden for projektet og opbygningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Hvordan skriver de om mig? Om skriftlig dokumentation i anbringelser

Hvordan skriver de om mig? Om skriftlig dokumentation i anbringelser Hvordan skriver de om mig? Om skriftlig dokumentation i anbringelser Signe Barild, Susanne Bülow og Arne Fribo NUBU april 2013 Hvordan skriver de om mig? - Om skriftlig dokumentation i anbringelser Skrevet

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform)

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indenrigs- og Socialministeriet boern@ism.dk Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indledning LOS

Læs mere

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll

Læs mere

1.2 Indflydelse på eget liv

1.2 Indflydelse på eget liv Retningsgivende dokument Godkendt af Forstander Peter Jørgensen Juni 2016 1.2 Indflydelse på eget liv Udarbejdet af: Peter Jørgensen Marianne K. Bülow Dokumentbrugere: Ansatte på Stevnsfortet Gældende

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Notat Til: Vedrørende: Bilag: Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Farvergården uddybende oplysninger til dagsordenspunkt udsat fra december 01. 1. Oversigt over anbragte børn og unge på Farvergården i perioden

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Analyse af Langebyhus

Analyse af Langebyhus NOTAT Dato 24.04.2009 Analyse af Langebyhus Familieudvalget vedtog på sit møde den 14. januar 2009 at der skulle foretages en analyse af Langebyhus. Af kommissoriet fremgår følgende: Der ønskes en analyse

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Principper for det specialiserede børneområde

Principper for det specialiserede børneområde Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Denne artikel handler om inddragelse - især om børn og unges inddragelse - og omfatter:

Denne artikel handler om inddragelse - især om børn og unges inddragelse - og omfatter: CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk Susanne Katz Faglig leder Birgitte Schjær Jensen Ph.d. stipendiat cand. scient.soc. 7. juni 2012 Holdbare løsninger via inddragelse Denne

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Standard for sagsbehandling.

Standard for sagsbehandling. Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015

Læs mere

Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet

Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, 2013 Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 10.12.13 Acadre 13/18509 Indledning

Læs mere

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?

Læs mere

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Pr. e-mail: chvi@sm.dk og caw@sm.dk Social, Børne- og Integrationsministeriet Att.: Charlotte Avnsted Socialtilsyn Nord Sdr. Vråvej 9760 Vrå Telefon: 7233 6930 socialtilsynnord@hjoerring.dk. www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Udsatte børn og unge et fælles ansvar

Udsatte børn og unge et fælles ansvar Udsatte børn og unge et fælles ansvar Information til kommunale samarbejdspartnere om (ICS) Forældrek Familieforhold - familie og omgivelse 2 Udsatte børn og unge et fælles ansvar Udsatte børn og unge

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Standard for inddragelse af familie og netværk

Standard for inddragelse af familie og netværk Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere