Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen"

Transkript

1 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser (Prescott et al. 2004; U.S. Department of Health and Human Services 2004). I Grønland er tobaksrelateret kræft i luftveje og lunger således den hyppigste kræftform. Fra 1999 til 2002 var i alt 25% af 626 registrerede kræfttilfælde lungekræft (Embedslægeinstitutionen i Grønland 2003). Tal fra Danmark viser, at rygning var en medvirkende faktor til gennemsnitligt dødsfald om året fra 1997 til Dette svarer til næsten hvert fjerde dødsfald i perioden (Juel et al. 2006a). I Grønland er andelen af dødsfald forårsaget af rygning og passiv rygning formodentlig endnu højere end i Danmark. Der forelægger dog endnu ingen undersøgelser deraf. Tal fra Danmark viser, at storrygere (15 eller flere cigaretter/dag) og smårygere (under 15 cigaretter/dag) i gennemsnit lever henholdsvis 8-10 og fem år kortere end personer, der aldrig har røget (Juel et al. 2006a). Ydermere lever rygere flere år med langvarig belastende sygdom end både aldrig-rygere og eks-rygere (Ekholm et al. 2006). De negative konsekvenser af tobaksrygning rammer ikke blot rygeren selv, men også personer der ikke ryger (passiv rygning), da den kemiske sammensætning af tobaksrøgen er yderst sundhedsskadelig. Mindst 50 af de 4000 kemiske substanser i røgen er kræftfremkaldende (Hoffmann og Hoffmann 2001). Udsættelse for passiv rygning er forbundet med samme sygdomme, som ses blandt rygerne. Passiv rygning anslås til at være ansvarlig for i gennemsnit 2000 dødsfald om året i Danmark (Juel et al. 2006a). Befolkningsundersøgelsen fra 1993 viste, at 80% af den voksne befolkning røg dagligt eller næsten dagligt, og at rygning var næsten lige så udbredt blandt kvinder som blandt mænd. Endvidere sås, at andelen af rygere var større i mindre byer og bygder end i de større byer, og at den største andel af rygere fandtes blandt fanger/fiskere og personer uden for erhverv (Bjerregaard et al. 1995). Metoder I befolkningsundersøgelserne i 1993, 1999 og er der blevet stillet sammenlignelige spørgsmål om tobaksrygning. Der blev spurgt til rygning (dagligt, lejlighedsvist, slet ikke). Ikke-rygere blev spurgt, om de havde røget tidligere. Alle rygere og eks-rygere blev spurgt om deres daglige forbrug af cigaretter, ce- 129

2 rutter, cigarer og pibetobak - for eks-rygere om deres tidligere forbrug. Der indgik også spørgsmål om alder ved rygestart samt om rygerestriktioner i hjemmet. Undersøgelsens deltagere ( ) rapporterer et gennemsnitligt forbrug på 7,1 cigaret pr. person pr. dag, mens der på basis af importstatistikken kan beregnes et gennemsnitligt dagligt forbrug pr. person på 6,1; hertil kommer grænsehandel og cigaretter, der på anden vis er indført uden afgift. Befolkningsundersøgelsens skøn over tobaksrygningens omfang ser altså ud til at være ret præcis. Udviklingen i andelen af rygere fra 1993 til 2007 Andelen af rygere i befolkningen i er samlet set reduceret siden I 1993 angav 78% af 1408 vestgrønlændere, at de røg dagligt eller næsten dagligt. I befolkningsundersøgelsen i Midtgrønland i 1999 var andelen af rygere reduceret til 68%. Tendensen fra 1999 genfindes i , hvor 66% af befolkningen i Grønland er rygere. Dette tal ligger tæt på resultatet fra den arktiske levevilkårsundersøgelse (SLiCA) på 69% (Poppel et. al 2007). Figur 9.1 viser udviklingen i andelen af rygere blandt mænd og kvinder siden Da der kun er ubetydelige forskelle fra 1999 til 2007, vil resten af kapitlet primært fokusere på oplysninger om rygning fra 1993 og Mænd Kvinder Procent Figur Andelen af rygere blandt voksne mænd og kvinder. Befolkningsundersøgelserne i Grønland 1993, 1999 og : N=1408; uoplyst= : N=1903; uoplyst= : N=2242; uoplyst=5. Kun grønlændere. 130

3 Tabel 9.1 viser deltagernes rygevaner opdelt for køn og alder. Trods det faktum, at det stadig er en stor andel af befolkningen, der ryger i , er det vigtigt at fremhæve, at andelen af rygere er faldet siden Denne reduktion i andelen af rygere ses ved, at der i både er flere, der aldrig har røget, og flere der er blevet eks-rygere. Fra 1993 til 2007 er gruppen af aldrig-rygere steget, fra 11% til 13%, mens gruppen af eks-rygere er steget fra 11% til 21%. Samlet set er der 34% i af befolkningen, der er ikke-rygere i , hvilket er en tydelig fremgang siden 1993, hvor 22% angav, at de var ikke-rygere (p<0,001). Som nævnt indledningsvist er der ingen forskel i andelen af rygere mellem 1999 og Samme billede genfindes for andelen af aldrig-rygere og eksrygere. Ændringerne i rygevaner afspejler sig også i importen af tobak. Fra 1993 til 2006 faldt importen fra 126 mill til 94 mill cigaretter om året (Grønlands Statistik 2007). Tabel 9.1 Aldersgruppe Rygevaner ud fra køn og alder i befolkningen. Befolkningsundersøgelsen i Grønland Mænd: N=981; kvinder: N=1259; uoplyst=7. Kun grønlændere. Antal Ikke-ryger % Rygevaner Eks-ryger Småryger % % Storryger % Mænd år 96 16,7 8,3 60,4 14, år ,9 14,0 47,6 18,9 0, år ,1 19,3 45,0 21,1 2,5 60+ år ,2 43,6 28,7 12,8 2,7 I alt ,6 22,1 43,7 18,6 2,0 Kvinder år ,0 16,3 60,3 6, år ,5 20,2 63,5 2,9 1, år 727 8,8 19,7 61,1 9,4 1,1 60+ år ,1 24,3 49,7 3,8 1,1 I alt ,1 20,1 59,7 7,1 1,0 Hele befolkningen ,8 21,0 52,7 12,1 1,4 Andre % I er der kun mindre forskel på mænd og kvinders rygevaner, idet 64% af mændene ryger mod 68% af kvinderne. Næsten ligeså mange mænd som kvinder er holdt op, eller har aldrig røget (se tabel 9.1). I 1993 var der heller ikke forskel på grønlandske mænd og kvinders rygevaner; i alt 80% af mændene og 76% af kvinderne røg. Faldet i andelen af rygere fra 1993 til 2007 er mest mar- 131

4 kant for mænd, hvor ændringen er på 16%. Blandt kvinder er faldet på 9%. Selvom andelen af rygere i befolkningen stadig er meget højt sammenlignet med andre lande, så går udviklingen samlet set den rigtige vej. Siden 1995 har Hjemmestyret haft fokus på at nedbringe antallet af rygere gennem flere forskellige Landstingsforordninger om bl.a. øgning af afgifter på tobak, mærkning af tobaksvarer, forbud mod salg at tobaksvarer til unge under 18 år, samt forordninger om rygning på offentlige steder, der nu er udbygget med rygeforbud i offentlige bygninger og i børne- og uddannelsesinstitutioner. Endvidere er der blevet uddannet rygestopinstruktører, og forebyggelse af rygestart blandt børn og unge har været i fokus igennem mange år. Nedbringelse af antallet af rygere er et væsentligst mål i Inuuneritta, hvor målet er at sænke antallet af rygere til højest 40% af befolkningen i 2012 mod et estimeret antal på 64% i 2005 (Grønlands Hjemmestyre 2007a). Faldet i andelen af aldrig-rygere og eks-rygere fra 1993 til 2007 kan derfor være en afledt effekt af alle disse initiativer. Nærværende undersøgelse kan dog hverken be- eller afkræfte, hvorvidt det er disse som slår igennem. Det er værd at bemærke, at andelen af rygere i befolkningen i Grønland ikke er ændret siden Det kunne tyde på, at der kan være brug for mere vidtgående initiativer for at realisere målet om, at andelen af rygere skal være på 40% i Et yderligere mål i Inuuneritta er skabe en sund livsstil og et sundt miljø gennem flere røgfrie miljøer (Grønlands Hjemmestyre 2007a). Det ville her være oplagt at skele til de gode erfaringer, der er fulgt i kølvandet af restriktiv rygelovgivning i Italien, Skotland og Irland. I Italien blev færre indlagt med akut hjertesygdom efter indførsel af rygerestriktioner på offentlige arbejdspladser, restauranter, cafeer, diskoteker og beværtninger i 2005 (Cesaroni et al. 2008). I Irland og Skotland resulterede et røgfrit miljø i barer i, at luften i baren blev væsentligt renere til gavn for såvel gæster som for de ansattes helbred (Menzies et al. 2006; Semple et al. 2007). Befolkningens gennemsnitlige forbrug af cigaretter En ryger er i en cigaretryger. Der er kun 2,2% af de 1486 rygere, der ikke ryger cigaretter. Deres tobaksindtag kommer fra cerutter, cigarer og/eller pibetobak. Resultaterne fra viser, at der bliver røget færre cigaretter end i I 1993 havde rygere i Grønland et gennemsnitligt dagligt forbrug på 11,2 cigaretter imod 9,2 i (p<0,001). I 1999 var det daglige gennemsnitlige forbrug på 10,5 cigaretter og således lavere end i 1993, men højere end i Selvom der ingen forskel er på andelen af rygere i 1999 og 132

5 , har der således været en nedgang i det gennemsnitlige daglige cigaretforbrug. Bag befolkningens gennemsnitlige daglige forbrug af cigaretter i gemmer der sig en kønsforskel. Mandlige rygere ryger gennemsnitligt flere cigaretter end kvindelige (hhv. 11,1 og 7,7 cigaretter om dagen (p<0,001). Fra 1993 til 2007 er det gennemsnitlige antal cigaretter pr. dag blandt mænd reduceret fra 12,9 til 11,1 (p<0,001). Der var ingen forskel på det gennemsnitlige cigaretforbrug i 1999 og , hvorfor reduktionen i mænds gennemsnitlige antal cigaretter pr. dag primært er sket i perioden fra 1993 til Blandt kvindelige rygere ses et fald i det gennemsnitlige antal cigaretter pr. dag fra 9,6 i 1993 til 7,7 i (p<0,001). For kvinder var det gennemsnitlige antal cigaretter pr. dag i ,3, hvilket ikke er forskelligt fra forbruget i Blandt kvinder er reduktionen i det gennemsnitlige antal cigaretter pr. dag derfor primært sket efter Det kunne tyde på, at forebyggende tiltag rettet imod rygeomfangets skadelige effekt især er slået igennem blandt kvinder efter 1999, hvorimod det for mænd har været i perioden fra 1993 til Storrygere i Blandt voksne cigaretrygere Grønland er 19% storrygere, dvs. personer der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. Storrygerne findes primært blandt mænd, hvor 30% af 611 rygere er storrygere mod 11% blandt de 843 kvinder som ryger (p<0,001). Der er sammenhæng mellem alder og rygeomfang. Andelen af storrygere øges med alderen fra 14% blandt gruppen af årige til 21% blandt gruppen af årige, herefter reduceres andelen af storrygere til 18% i gruppen af 60 år og derover (p=0,03), men mønsteret er forskelligt for mænd og kvinder. Figur 9.2 viser, at der er en tendens til, at der er flest storrygere blandt mænd i aldersgrupperne fra 25 år og derover. For kvinderne findes den største andel storrygere blandt de årige, hvorimod den laveste andel af storrygere findes blandt de årige. 133

6 70 Mænd Småryger Storryger Kvinder Procent år år år 60+ år år år år 60+ år Figur 9.2 Andelen af smårygere (<15 cigaretter/dag) og storrygere (15+ cigaretter/dag) blandt cigaretrygende mænd og kvinder. Befolkningsundersøgelsen i Grønland Mænd: N=981; kvinder N=1261; uoplyst=5. Kun grønlændere. Rygevaner og alder Der er sammenhæng mellem rygning og alder. Som det fremgår af figur 9.3, er der færre blandt den ældre del af befolkningen (60 år og derover), der ryger, mens billedet for den resterende del befolkning er mere ens. Samme tendens findes blandt inuit i Nunavik. Her er andelen af rygere også lavere blandt ældre, hvilket i Nunavik omfatter personer på 50 år og derover, end i yngre aldersgrupper (Plaziac et. al 2007). Det er ikke muligt at angive årsagen til den lavere forekomst af rygere blandt de ældre, men mulige hypoteser er, at der er flere rygere end ikke-rygere, der er døde, at cigaretter ikke var tilgængelige i samme omfang som nu, dengang de ældre var unge, eller blot at de ældre er ophørt med at ryge. Hvis der i analysen af sammenhængen mellem alder og rygning tages højde for køn, er tendensen fortsat, at der i er færrest rygere blandt den ældste gruppe af befolkningen. 134

7 100 Mænd Kvinder Procent Figur år år år 60+ år Andelen af rygere i forskellige aldersgrupper. Befolkningsundersøgelsen i Grønland N=2242; uoplyst=5. Kun grønlændere. Alder ved rygestart Den gennemsnitlige alder for rygestart er i ikke forskellig fra den gennemsnitlige alder for rygestart i 1993; 17,0 år vs. 17,3 år (p=0,09). I startede de årige i gennemsnit med at ryge cigaretter, da de var 15,3 år, de årige som 15,8 årige, de årige som 17,2 årige, og gruppen af 60 årige og derover havde en gennemsnitlig alder ved rygestart på 19,6 år. Det er værd at bemærke, at ældre både i 1993 og i har en højere gennemsnitlig alder for rygestart end yngre. En forklaring kan være, at de ældre har en mere upræcis erindring om alder for rygestart, eller at de ældre og yngre aldersgrupper har en forskellig opfattelse af, hvad det vil sige at starte med at ryge. Begrænsning af rygning i hjemmet I har i alt 62% (1363 personer) svaret ja til spørgsmålet: Er der nogen begrænsninger for, hvor eller hvornår man må ryge i dit hjem. Der er en klar sammenhæng mellem rygeadfærd, og om der er begrænsning for rygning i hjemmet. Der er flere blandt aldrig-rygere (75%) og eks-rygere (71%) end blandt smårygere (59%), der har begrænsning for rygning i hjemmet - og færrest blandt storrygerne (50%) og piberygere (42%; p<0,001). Denne sammenhæng findes for både mænd og kvinder. De 1363, der angav begrænsning for rygning i hjemmet, blev bedt om at angive hvori rygebegrænsningen bestod med mulighed for at an- 135

8 give flere begrænsninger. 63% af 1363 angiver, at det ikke er tilladt at ryge indendørs. 72% af resten oplyster, at rygning kun er tilladt i bestemte rum eller steder i hjemmet. Dette gælder for 36% af smårygerne og 35% af storrygerne. Socioøkonomiske aspekter ved rygning Figur 9.4 viser udbredelsen af rygning i forskellige erhvervsgrupper blandt voksne under 63 år. Af figuren ses tydelige sociale forskelle for både mænd og kvinder (p<0,001). Den største forskel i andelen af rygere er mellem grupperne af personer uden for erhverv (80% rygere) og studerende (45% rygere) Mænd Kvinder Procent Figur 9.4 Højere funktionærer mv. Faglærte Ufaglærte Fanger/fiskere Studerende Uden for erhverv Rygere opdelt efter erhvervsgruppe blandt voksne under 63 år. Befolkningsundersøgelsen i Grønland N=1923; uoplyst=40. Aldersjusteret. Kun grønlændere. Figur 9.5 viser udviklingen i sociale forskelle i forekomsten af rygning fra 1993 til Der er tale om et fald i rygning i alle erhvervsgrupper, men særlig udtalt og statistisk sikkert for højere funktionærer mv., fanger/fiskere og studerende. 136

9 Procent Figur Højere funktionærer mv. Faglærte Ufaglærte Fanger/fiskere Studerende Uden for erhverv Rygning i erhvervsgrupper. Befolkningsundersøgelserne i Grønland 1993 og : N=1060; uoplyst= : N=1923; uoplyst=40. Justeret for alder og køn. Kun grønlændere. Der er ligeledes en tydelig social gradient for uddannelsesniveau og rygning, lidt mere udtalt for kvinder end for mænd. For mænd er der i aldersjusterede analyser ingen forskel på andelen af rygere blandt deltagere med kun skoleuddannelse og deltagere med en kortere, videregående uddannelse (67%), mens kun 51% af deltagere med en mellemlang eller lang uddannelse er rygere (p=0,004). For kvinder er der en mere lineær gradient fra 70% rygere blandt deltagere kun med skoleuddannelse, til 66% blandt dem med kort uddannelse og 56% blandt dem med mellemlang eller lang uddannelse (p=0,004). Der er flere rygere blandt mænd i bygder end i byer, også efter justering for uddannelse og alder (72% og 62%; p=0,006), mens der for kvinder ikke er nogen forskel mellem byer og bygder. I 1993 var der ingen forskelle mellem byer og bygder for hverken mænd eller kvinder. Opsamling I er lidt over 6 ud af 10 grønlændere rygere, hvilket er en reduktion fra 1993, hvor næsten 8 ud af 10 røg. Siden 1999 er der ikke sket væsentlig ændring i andelen af rygere. Næsten alle ryger cigaretter. Cigaretrygning er i

10 2007 som i 1993 næsten lige udbredt blandt mænd og kvinder, men det største fald i rygning siden 1993 ses blandt mænd. I gennemsnit ryges 9,2 cigaretter pr. dag, hvilket er et fald fra såvel 1993 som Mænd ryger i gennemsnit flere cigaretter dagligt end kvinder. Andelen af rygere er som i 1993 lavest blandt gruppen af 60 årige og derover, hvorimod rygning er ligeligt udbredt i de øvrige aldersgrupper. Den gennemsnitlige alder ved rygestart er 17 år, men 15 år blandt de yngste. Halvdelen af rygere angiver, at de har begrænsning for rygning i deres hjem; rygning foregår udendørs eller i bestemte rum. I findes den største andel af rygere blandt personer uden for erhverv og blandt ufaglærte arbejdere. Der er færre rygere i alle erhvervsgrupper, men de sociale forskelle er tiltaget siden Befolkningsundersøgelsernes data kan bruges til en nærmere analyse af, hvem det er, der holder op med at ryge, og om rygestop har konsekvenser for andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, f.eks. overvægt. Analyser af forskelle i dødelighed, og forekomst af sygdom og symptomer mellem rygere og ikke-rygere vil også blive gennemført. 138

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017

Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 December 18 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 Sofie Have Hoffmann Stine Schramm Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid Rygning, forekomst, helbred og økonomi Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der har størst betydning for folkesundheden. Derudover er

Læs mere

Danskernes rygevaner. Årsrapport 2017

Danskernes rygevaner. Årsrapport 2017 Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 December 2018 Side 2/2 Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 Stine Schramm Sofie Have Hoffmann Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright 2018 Statens

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

2. Selvrapporterede symptomer og sygdom

2. Selvrapporterede symptomer og sygdom 2. Selvrapporterede symptomer og sygdom Anni Brit Sternhagen Nielsen Forekomsten af sygelighed i befolkningen er blevet belyst ved flere forskellige spørgsmål, hvoraf tre af spørgsmålene behandles i dette

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen

Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet sundhed og samfund. Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Røgfri arbejdsplads - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Kræftens Bekæmpelse Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Projekt Forskning og Forebyggelse Oktober 06 Røgfri arbejdsplads viden og erfaringer

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Man har selv ansvar for at leve sundt I

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere