Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort

Transkript

1 Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort En undersøgelse af vandkemi, dyr og planter i Københavns Kommune Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, januar 2013 Konsulenter: Per Gørtz og Mikkel Stener Petersen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Formål og baggrund Lokalitetsbeskrivelse Geografisk placering Undersøgelsens omfang og metoder Fysiske forhold Vegetation Fisk Smådyr Padder Øvrige biologiske forhold Resultater Lokalitetsbeskrivelse Fysiske og vandkemiske forhold Vandplanter Smådyr Fisk Padder Øvrige forhold Sammenfatning Referenceliste 14 1

3 Introduktion 1. Introduktion 1.1 Formål og baggrund Som led i Københavns Kommunes tilsyn i søer er miljøtilstand og biologiske forhold blevet undersøgt i voldgraven i Kastrup Fort i august 2011 og for padder i juni Opgaven er udført af Fiskeøkologisk Laboratorium og inkluderede undersøgelser af vandplanter, smådyr, fisk og padder, samt målinger af sigtdybde, iltforhold og temperatur. Desuden udtoges en vandprøve for vandkemisk analyse af næringsindhold. Formål Tidligere undersøgelser Formålet med undersøgelsen var at få en status over voldgravens biologiske tilstand og vandmiljø. I behandlingen gives endvidere en overordnet vurdering af søens økologiske tilstand. Så vidt vides, har voldgraven i Kastrup Fort ikke været undersøgt tidligere for dyr og planter. Søen har dog over en årrække været et attraktivt fiskevand efter bl.a. karper og karusser. Voldgraven er ikke beskrevet med en baseline tilstand i Vandplanen /1/. 2

4 Lokalitetsbeskrivelse 2. Lokalitetsbeskrivelse 2.1 Geografisk placering Kastrup Fort er beliggende på Amager lige syd for Ny Amager Strandpark mellem Jorisvej mod vest og Tiøren og Øresund mod øst. Tæt på voldgravens østlige bassin løber Amager Strandvej, og langs den vestlige og sydlige bred ligger haveforeninger med kolonihavehuse flere steder helt ned til bredderne. I midten noget løftet i terræn ligger Kastrup Fort passabelt via en lille vejbro fra nord og gangbro fra øst. Søens geografiske placering fremgår af figur 1. Voldgraven i Kastrup Fort er oval af form, hvor de længste delafsnit er omkring 450 m og de korte knapt 200 m. Middelbredden er ca. 50 m. Det samlede areal skønnes til 3 ha. Søen får sit vand fra befæstede arealer og regnvand. Kastrup Fort blev bygget tilbage i som en del af befæstningen af København. I dag er området et yndet udflugtsmål for børnefamilier og institutioner og danner rekreativt område med sit fortanlæg, udsigtspunkter mod Sverige og restaurant for mange brugergrupper /2/. Figur 1. Den geografiske placering af Kastrup Fort på Amager /2,3/. 3

5 3. Undersøgelsens omfang og metoder Undersøgelsens omfang og metoder Tidspunkt Omfang Undersøgelsen blev gennemført i to tempi, hhv. d. 29. august 2011, hvor vandkemiske/fysiske målinger og hovedparten af de biologiske undersøgelser blev udført, og d. 18. juni 2012, hvor en screening for padder blev foretaget. Undersøgelsen omfattede ilt- og temperaturmålinger ved overflade og bund, vandkemiske analyser fra en vandprøve, måling af vandets klarhed ved en sigtdybde og en screening af vandplanter, smådyr, fisk og padder. De vandkemiske og fysiske forhold blev således undersøgt som en punktmåling ved en sommersituation og indikation af søens tilstand og næringsniveau. En kvalitativ undersøgelse af dyreplankton indgik ligeledes som en del af opgaven. Desuden registreredes tegn på belastning af miljøet, såsom forurenende udledninger mv. 3.1 Fysiske forhold Under feltarbejdet måltes sigtdybden (vandets klarhed), ph, temperatur og ilt (mætning og koncentration), samt udtagning af en vandprøve i overfladen for kemisk analyse af suspenderet stof, NH4+/NH3-N, Nitrit/Nitrat-N, total- N, Ortho-P, total-p, Chlorid og klorofyl. Samtidig blev søen dybde loddet for kendskab til morfometri og dybdeforhold. De vandkemiske analyser blev udført af det akkrediterede analyselaboratorium Eurofins. Analyseresultater er vist i bilag Vegetation Undersøgelsen blev udført som en screening af undervandsvegetation og flydebladsplanter i søen. Der var tale om en oversigtsvurdering af artssammensætning, fordeling og udbredelse, der blev noteret på skitse. Søen blev undersøgt ved vadning langs bredden og fra båd ved hjælp af planterive og vandkikkert. Herved blev andelen af bund med plantedække estimeret, og dybdeudbredelsen for planterne målt. Registreringen omfattede også trådalger og submerse former af sumpplanter. Planter, der krævede en mere indgående bestemmelse, blev hjembragt til laboratoriet for nærmere identifikation under stereolup og mikroskop. 3.3 Fisk Fiskeundersøgelserne foregik med biologiske oversigtsgarn af typen NNN (Ny Nordisk Norm) bestående af 12 maskevidder (fra 4 mm til 55 mm), suppleret med to maskevidder på hhv. 68 mm og 85 mm /4/. Undersøgelsen foregik som en screening af fiskebestanden og bestod af en garnsætning i ca. 2-3 timer i dagstimerne, hvor antallet og placering af garnene blev tilpasset søens størrelse og bundforhold, som udført ved tilsvarende undersøgelser, bl.a. i /5,6,7,8/. Garnsætningen på i alt seks garn 4

6 Undersøgelsens omfang og metoder blev suppleret med elektrofiskeri i bredzonen i omkring 15 min, primært for at registrere fiskearter, der vanskeligt fanges i garn. Registrering Forbehold Fiskene blev artsbestemt, målt fra snude til halekløft til nærmeste halve centimeter og vejet. Overlevende rovfisk og større karpefisk blev genudsat. Det er vigtigt at bemærke, at garnfangsten ikke er identisk med den faktiske fordeling af fiskene i søerne, da undersøgelsen bygger på en screening. Fangsten tilvejebringer dog et udmærket billede af fiskebestandens relative størrelse og sammensætning. 3.4 Smådyr Bredzonefaunaen blev undersøgt med vandketsjer med en maskevidde på 500 µm og en pincet. Faunalister fremgår af bilag 2. Feltarbejde I laboratoriet Prøven blev udtaget i bredzonen, dvs. fra bredden og indtil en meters dybde, og inkluderede strøg med ketsjeren over type-substrater, sumpvegetation, åkander og bund. Prøven blev forsøgt taget standardiseret, bl.a. med en materiale-volumen på omkring en liter. Ketsjerprøven suppleredes med en pilleprøve på fast substrat og konserveret til en slutkoncentration på 70 % alkohol. I laboratoriet blev prøverne udsorteret under lup (2x) og bestemt under stereolup. Faunaen blev for de fleste grupper bestemt til bedst mulige taksonomiske niveau. Snegle blev målt til nærmeste 1 mm for ved dyrenes størrelsesfordeling at belyse grad af prædation fra fisk. Prøver i bredzonen Ketsjerprøver fra bredzonen i søer er vanskelig kvantificerbare og er semikvantitative prøver, med de begrænsninger dette indebærer. Materialet giver et rimeligt billede af mængde-/dominans forhold mellem dyregrupperne mere end eksakte tal for tætheden af dyr. Endvidere giver prøverne mulighed for at udpege sjældne eller andre karakteristiske smådyr. 3.5 Padder Undersøgelsen blev foretaget på et fordelagtigt tidspunkt af året, hvor æg er klækket, og haletudser kan fanges med vandketsjer. Udover afsøgning af haletudser på lavt vand, solopvarmede bredder mv., blev der holdt nøje øje med voksne frøer og salamandere på land og i vand under feltarbejdet. Screeningen indebar ikke en natteovervågning for paddernes parringskald. 3.6 Øvrige biologiske forhold Dyreplankton o.a. Andre forhold Der blev foretaget en kvalitativ vurdering af dyreplanktonet ved træk med en 200 µm planktonnet. Endvidere registreredes krybdyr og fugle kvalitativt. Undersøgelsen er således ikke dækkende for aktuelle bestande af disse dyregrupper. Forhold, der kunne have en negativ effekt på vandmiljøet og i øvrigt var til gene for områdets landskabelige værdi, blev noteret. 5

7 Tabel 1. Oversigt over indsatsen i undersøgelsen. Sø (søareal i ha) Tilsyn Iltforhold Undersøgelsens omfang og metoder Fisk - garn/el Sigtdybde Vandkemi Biologiske forhold Vandplanter Smådyr Padder Voldgrav i Kastrup Fort (5,0) Ja Ja Ja 6 / el Ja Ja Ja Feltarbejde med ketsjerprøve af dyreplankton (tv.) og bredzonefauna (nedenfor) i voldgraven i Kastrup Fort Feltarbejde med fiskeundersøgelse og registrering af vandplanter i voldgraven i Kastrup Fort

8 Kastrup Fort - Resultater 4. Resultater Voldgraven i Kastrup Fort, - vestlige delbassin mod nord. 4.1 Lokalitetsbeskrivelse Beliggenhed Morfometri Voldgraven ligger naturskønt i en fordybning omkranset de fleste steder af tilgroede skråninger med træer og krat. Mod øst er Amager Kystvej skærmet lidt væk af vegetation, mod nord findes et par bygninger med velplejede haver ned til bredden og mod syd og vest ligger kolonihaver med huse af varierende form og farve langs bredderne, hvilket giver stedet sin egen karakter. I midten ligger Kastrup Fort hævet i terræn. Voldgraven er relativ dyb med en maksimal dybde målt til 2,4 m og en skønnet middeldybde på ca. 1,5 m. Søens dybeste område ligger i det nordøstlige hjørne, men generelt er dybdeforholdene rent ensformige med skrænter ned til en største dybde omtrent på midten af voldgraven på 1,9-2,3 m. Søens størrelse skønnes til 5,0 ha. Tabel 2. Skønnet søareal og dybdeforhold i voldgraven i Kastrup Fort. Areal Maksimal dybde Skønnet middeldybde 5,0 ha 2,4 m 1,5 m 4.2 Fysiske og vandkemiske forhold Voldgraven er uklar med en sigtdybde på 68 cm på dagen. Iltindholdet var højt både ved overflade og bund, målt til hhv. 92 % / 8,8 mg O2/l og 83 % / 7,9 mg O2/l. Temperaturen var 16,2 C i hele vandsøjlen. Trods voldgravens morfometri var der sent i august ikke sommerspringlag. I det nordvestlige hjørne iltes vandet mekanisk, hvilket kunne være en del af forklaringen. Det er ikke til at sige, om søen lagdeles midt på sommeren. 7

9 Kastrup Fort - Resultater Ud fra en enkelt måling ved en sommersituation er voldgraven med en fosforkoncentration målt til 0,210 mg tot-p/l forholdsvis næringsrig (tabel 3). Desuden tyder algeproduktionen at være kvælstofbegrænset på dette tidspunkt af sommeren beregnet ud fra N/P-forholdet (ratio 7:1). Koncentrationen af klorofyl a er et indirekte mål for algemængden og var med 0,059 mg/l høj og i overensstemmelse med den ringe sigtdybde målt på dagen. Det uklare vand skyldes formodentlig ikke kun af alger, men tillige regelmæssig ophvirvling af bundmaterialet fra fødesøgende karpefisk ved bunden og måske vindomrøring. Koncentrationen af klorofyl a anvendes som miljøparameter for tilstanden i søer, beskrevet i Vandplanerne /1/. Kravet til god økologisk tilstand i kalkrige, lavvandede søer er 0,018-0,021 mg/l (målt som middel), hvilket punktmålingen indikerer at være en del over. Ifølge opgørelsen er den økologiske tilstand i voldgraven nærmere moderat til ringe. Tabel 3. Udvalgte fysiske og vandkemiske data fra voldgraven i Kastrup Fort i Værdier er anført som enkeltmåling ultimo august. År Sigtdybde Total-N Total-P Klorofyl a ph (m) (mg/l) (mg/l) (mg/l) ,68 0,77 0,210 0,059 8,4 4.3 Vandplanter Vandplanter Søen har en yderst spinkel undervandsvegetation, der trods ihærdig afsøgning kun udgjordes af kruset vandaks (Potamogeton crispus), der voksede spredt langs den østvendte bred i det østlige delbassin. Planterne var veludviklede og op til 1 m lange med en dybdegrænse på 1,30 m. Plantedækket er formentlig beskedent og under 1-3 %. Flydebladsplanter Voldgraven rummer en ensidig vegetation af flydebladsplanter, bestående af et par åkandebælter af hvid åkande (Numphaea alba) langs haverne mod nord i det nordlige delbassin. Endvidere voksede en gul farvevariant af hvid åkande. Formentlig er der tale om udplantede åkander. Sumpplanter De steder, hvor sollyset finder vej, er sumpvegetationen veludviklet, bl.a. bestående af kæmpe-star, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, gul iris, tagrør, lodden dueurt og bittersød natskygge. Kæmpe-star er ikke almindelig i DK, men kendes fra flere søer i København. Mange steder voksede tætte brombærkrat. 4.4 Smådyr Bredzonefauna Smådyrsfaunaen i søens bredzone blev undersøgt med vandketsjer langs bredden på typiske levesteder i sol og skygge. Fordelingen af faunaen på udvalgte dyregrupper fremgår af figur 1. Voldgraven rummer en forholdsvis ensidig og individfattig bredzonefauna med 13 registrerede taxa og 105 dyr. Faunaen var domineret af dansemyg, repræsenteret af tre underfamilier; Tanypodinae, Orthocladiinae og Chironomini. Næstmest betydende var guldsmedeslægten Coenagrion og 8

10 Kastrup Fort - Resultater almindelig dyndsnegl Bithynia tentaculata. Blandt vandinsekter optrådte den store mosaikvårflue Phryganea bipunctata og den karakteristiske vandbille Noterus clavicornis fra familien af vandgravere. Generelt optrådte de fleste grupper fåtalligt, og der var en påfaldende mangel på bl.a. døgnfluer, vandtæger og vandbiller, hvor førstnævnte ofte dominerer bredzonen i mindre søer. Tætheden af dyr kunne pege på en fiskeprædation af betydning, dog er noget ensformige fysiske forhold og måske søens grad af isolation nok medansvarlig for faunaens beskaffenhed, da enkelte grupper udgjordes af relativt større dyr 4-6 mm, bl.a. alm. dyndsnegl (og god føde for fisk), hvilket indikerer et lempet prædationstryk fra fisk, bl.a. /9,10,11/. Faunaprøven var uden sjældne eller listede arter. Figur 1. Fordelingen af smådyr i ketsjerprøve (bredzonefauna) i voldgraven i Kastrup Fort i Faunalister er vist i bilag 2. ( ' "&! % $ "#! )* +,-&".,%/ 4.5 Fisk Voldgravens fiskebestand er med fire registrerede arter forholdsvis ensidig, bestående af skaller, aborrer, karusser og gedder. Garnfangsten var antalsmæssigt domineret af skaller og vægtmæssigt domineret stort af karusser (tabel 4). Elektrofiskeriet blev fortrinsvis udført langs den nordlige bred, men bidrog ikke yderligere til fangsten. Tabel 3. Den samlede garnfangst i antal og vægt ved fiskeundersøgelsen i voldgraven i Kastrup Fort i Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle , ,7 Aborre , ,0 Karusse 23 6, ,4 Gedde 1 0,3 0 0,0 Sum

11 r Kastrup Fort - Resultater Skalle Skallernes længde varierede mellem 5-24 cm, fordelt på formentlig tre årgange hhv. grupperet omkring 6 cm og cm, 16 cm og 24 cm (figur 2). Konditionen var noget over middel hos de yngste og ældste skaller og lige over middel hos resten af fiskene (figur 3). Figur 2. Længdefordeling af skalle i antal i voldgraven i Kastrup Fort i 2011.!"# %$ &'()*'+ Figur 3. Relativ kondition af skalle i voldgraven i Kastrup Fort i 2011 ift. middelkonditionen i en række danske søer..3g/0,.3g/.3g -(,.3G -.3G.,. HI;=>'J KL<NM*7N:6K J KM7, -(. -(, /0. /0, 1. 1, : ;< = >@??0;BADC0E*F Aborre Aborrer optrådte med fisk i størrelsen 6-17 cm fordelt på årsyngel grupperet omkring 7 cm og en sammenvokset gruppe af fisk i størrelsen cm. I fangsten var kun få aborrer større end 16 cm (figur 4). Hvor de yngste aborrer var velernærede for årstiden, var den store mellemgruppe af fisk magre, mens konditionen hos de få større fisk var lidt over middel (figur 5). Figur 4. Længdefordeling af aborre i antal i voldgraven i Kastrup Fort i Figur 5. Relativ kondition af aborre i voldgraven i Kastrup Fort i 2011 ift. middelkonditionen i en række danske søer. efig c ch_ji@c k6c(_@l^] Y'\ f P T ` [ ab\8cdd S R Q O O P QO Q P R O R P SNO S P T O T P PNO U"VWXZY@[\^]N]_ y^{ ˆ Šz v x@ˆ ˆ v rn p rn o rn o rn r3 ƒ rn r3 ƒ rn ƒ rn o o m n odp oq pnr p0m p#n s0p tuvwix*y^z3{ }#}#y~ N ' 10

12 Ë Kastrup Fort - Resultater Karusse Gedde Karusser optrådte i størrelser mellem cm, muligvis ved to-tre sammenvoksede årgange. Fangsten (og ketsjerprøve) var uden mindre karusser (figur 6). Konditionen var over middel hos fiskene, der særligt hos de største var velernærede på fangsttidspunktet (figur 7). Figur 6. Længdefordeling af karusse i antal i voldgraven i Kastrup Fort i Figur 7. Relativ kondition af karusse i voldgraven i Kastrup Fort i 2011 ift. middelkonditionen i en række danske søer. 8 D 0œ œ 3 h ª'œ # 8«Œ ž Œ žÿ Œ ž Œ ž Œ Nñ Nà Nà Nà š b 8 Œ ŽŒ Ž Œ NŒ N Œ Œ " ^œnœ ÄŹ^»¼ÆÈÇɺ # # 3 3 ±N ²³µ 0 *¹º3» ¼½#½#¹ ¾À#Á@ Fangsten rummede en gedde på 62,5 cm, der havde en kondition under middel på undersøgelsestidspunktet (figur 8 og 9). Gedden blev taget i garnet i området med vandplanter og genudsat efter registrering. Figur 8. Længdefordeling af gedde i antal i voldgraven i Kastrup Fort i Figur 9. Relativ kondition af gedde i voldgraven i Kastrup Fort i 2011 ift. middelkonditionen i en række danske søer. äbáç@çáéèåê3å(áç^à Ý3ß8ë Ë âí Ë â Ì Ñ Ë*â Ì Ë â Ë Ñ Ë í í#ñ í í í#ñ í ì í ìñ í î ÌËÎÍ Ë Ï Ë Ð ËÒÑ Ë Ó ËÎÔ Ë Õ Ë Ö Ë ÌË@Ë ØÚÙ ÛÜÝ@Þß^àNàá 8úÅüý "û *ù ã Þ äbß8å æ ìí îní ïní ð í ñ#í ò#í ó#í ô#í õö 0ø^ù'úÅû#ü ý þnþnú ÿ 11

13 Kastrup Fort - Resultater Andre fiskearter Kastrup Fort er kendt for sine karper, der dog ikke blev fanget i garn og elektrofiskeri. Muligvis huser voldgraven desuden sudere, der er natteaktiv og ofte ikke fanges så godt i dagstimerne. Tilsyneladende findes hverken rudskaller og regnløjer, der ofte er almindelige i mindre søer. 4.6 Padder Der blev afsøgt for haletudser og voksne individer. Der blev hverken fundet salamandre eller frøer, men derimod yngel af skrubtudse. Tilstedeværelse af skrubtudse stemmer fint overens med det faktum, at søen har en veludviklet fiskebestand. Yngel af salamandre og frøer er udsatte for fiskeprædation, hvilket i meget lavere grad påvirker yngel af skrubtudse, da de både er giftige og ildesmagende. Bestanden tyder ikke på at være stor, hvilket stemmer overens med søens fysiske fremtræden. Søen har få lavvandede områder, og bredderne er i høj grad udskygget, hvilket er forhold, der ikke favorisere kårene for padder. De relativt lysåbne nordlige og vestlige dele af voldgraven, var da også de eneste steder, hvor der blev fundet paddeyngel. 4.7 Øvrige forhold Dyreplankton, krybdyr og fugle Andet Dyreplanktonet var på besigtigelsesdagen domineret af hurtigsvømmende, mindre former af vandlopper og dafnier. Der blev ikke observeret krybdyr, men under besigtigelsen sås gråænder, blishøns, grønbenet rørhøne og en svanefamilie. Der blev ikke observeret mistænkelige udledninger eller på anden måde forhold til gene for miljøet i søen. I voldgravens nordvestlige hjørne kørte et mekanisk iltningsanlæg, hvis funktion og drift ikke kendes nærmere. 4.8 Sammenfatning Voldgraven i Kastrup Fort er en uklar og forholdsvis næringsrig sø, der i økologisk tilstand kan karakteriseres som moderat til ringe /1/. Vegetationen af vandplanter og flydebladsplanter er ensidig, bestående hhv. af kruset vandaks og hvid åkande i ringe tæthed. Bredzonefaunaen er relativ ensidig og individfattig, hvilket formentlig skal relateres til fiskeprædation, men også til bundens uniforme beskaffenhed og muligvis søens grad af isolation. Størrelsesfordelingen af smådyr (foretrukne fødeemner) kan pege på et lempet prædationstryk fra fisk, dog tyder hurtigsvømmende, mindre former af dyreplankton på det modsatte. Kastrup Fort er fattig på padder, og formentlig findes kun skrubtudse, hvilket søens overvejende udskyggede bredder, få lavvandede områder og relativ tætte fiskebestand (og prædation) er hovedansvarlig for. Søen har en veludviklet, men noget ensidig fiskebestand, bestående af skaller, aborrer, karusser, gedder og karper. Fiskene var generelt federe eller lidt federe end normalt for årstiden, dog var aborrer forud for stadiet til rovfisk og gedder i fangsten magre. Muligvis skyldes fiskenes generelt gode ernæringstilstand en nylig fiskedød (isvintre). Der er ret sikkert et sammenhæng mellem søens uklare tilstand og tætte bestand af fredfisk, hvor nedgræsning af dyreplankton fra skaller og karusser, samt fødesøgning ved bunden af karper og mange, store karusser frigiver næringsstoffer til vandfasen og vækst af alger. 12

14 Kastrup Fort - Resultater Udsigt fra nordlig bred med bælte af hvide åkander. Nederst den gule variant af hvid åkande. Voldgraven i Kastrup Fort i Registrering af karusser (tv.) og gedde, der følgende blev genudsat. Voldgraven i Kastrup Fort Feltarbejde i styrtregn! Mekanisk pumpe for iltning af vand i søens nordvestlige hjørne. Voldgraven i Kastrup Fort

15 Referenceliste 5. Referenceliste /1/ Miljøministeriet (2011). Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3. Vanddistrikt Sjælland. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. /2/ Grandt, Jørgen (2013). Kastrupfortet på Amager. Hjemmeside på internettet ( ). /3/ Kort og Matrikelstyrelsen (2013). Kortmateriale. /4/ Johansson, L.S. & Lauridsen, T.L. (2011). Fiskeundersøgelser i søer. TA. nr.: S05. Fagdatacenter for Ferskvand, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. /5/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2002). Miljøtilstanden i småsøerne i Ledøje-Smørum Kommune, Rapport udarbejdet for Ledøje-Smørum Kommune. /6/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2003). Biologiske forhold og miljøtilstand i 10 klausulerede søer og Bøllemosen i Københavns Amt. En undersøgelse af vandplanter, smådyr og fisk i Rapport udført for Københavns Amt. /7/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2012). Miljøtilstand, fisk og vandplanter i syv småsøer og i Blårenden i Hørsholm Kommune i Rapport udført for Hørsholm Kommune. /8/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2012). Biologiske forhold og miljøtilstand i fem småsøer. En undersøgelse af vandplanter og fisk. Rapport udført for Glostrup Kommune. /9/ Diehl, S. & Kornijóv, R. (1997). Influence of Submerged Macrophytes on trophic Interactions Among Fish and Macroinvertebrates. In: The structuring Role of Submerged Macrophytes in Lakes. Eds. Jeppesen, E. et al. Ecological studies; v /10/ Blumenshine et al. (2000). Gradient of Fish Predation alters Body Size Distributions of Lake Benthos. Ecology. /11/ Fairchild, G.W. et. al. (2000). Beetle assemblages in ponds: effects of habitat and site age. Freshwater Biology 44:

16 15

17

18 Kastrup Fort - Ketsjerprøve Bredzonen Program Semi-kvantitativ prøve Ensidig fauna.! "! "! # $ %! & ' ( # $%& # '() $*