Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort"

Transkript

1 Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort En undersøgelse af vandkemi, dyr og planter i Københavns Kommune Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, januar 2013 Konsulenter: Per Gørtz og Mikkel Stener Petersen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Formål og baggrund Lokalitetsbeskrivelse Geografisk placering Undersøgelsens omfang og metoder Fysiske forhold Vegetation Fisk Smådyr Padder Øvrige biologiske forhold Resultater Lokalitetsbeskrivelse Fysiske og vandkemiske forhold Vandplanter Smådyr Fisk Padder Øvrige forhold Sammenfatning Referenceliste 14 1

3 Introduktion 1. Introduktion 1.1 Formål og baggrund Som led i Københavns Kommunes tilsyn i søer er miljøtilstand og biologiske forhold blevet undersøgt i voldgraven i Kastrup Fort i august 2011 og for padder i juni Opgaven er udført af Fiskeøkologisk Laboratorium og inkluderede undersøgelser af vandplanter, smådyr, fisk og padder, samt målinger af sigtdybde, iltforhold og temperatur. Desuden udtoges en vandprøve for vandkemisk analyse af næringsindhold. Formål Tidligere undersøgelser Formålet med undersøgelsen var at få en status over voldgravens biologiske tilstand og vandmiljø. I behandlingen gives endvidere en overordnet vurdering af søens økologiske tilstand. Så vidt vides, har voldgraven i Kastrup Fort ikke været undersøgt tidligere for dyr og planter. Søen har dog over en årrække været et attraktivt fiskevand efter bl.a. karper og karusser. Voldgraven er ikke beskrevet med en baseline tilstand i Vandplanen /1/. 2

4 Lokalitetsbeskrivelse 2. Lokalitetsbeskrivelse 2.1 Geografisk placering Kastrup Fort er beliggende på Amager lige syd for Ny Amager Strandpark mellem Jorisvej mod vest og Tiøren og Øresund mod øst. Tæt på voldgravens østlige bassin løber Amager Strandvej, og langs den vestlige og sydlige bred ligger haveforeninger med kolonihavehuse flere steder helt ned til bredderne. I midten noget løftet i terræn ligger Kastrup Fort passabelt via en lille vejbro fra nord og gangbro fra øst. Søens geografiske placering fremgår af figur 1. Voldgraven i Kastrup Fort er oval af form, hvor de længste delafsnit er omkring 450 m og de korte knapt 200 m. Middelbredden er ca. 50 m. Det samlede areal skønnes til 3 ha. Søen får sit vand fra befæstede arealer og regnvand. Kastrup Fort blev bygget tilbage i som en del af befæstningen af København. I dag er området et yndet udflugtsmål for børnefamilier og institutioner og danner rekreativt område med sit fortanlæg, udsigtspunkter mod Sverige og restaurant for mange brugergrupper /2/. Figur 1. Den geografiske placering af Kastrup Fort på Amager /2,3/. 3

5 3. Undersøgelsens omfang og metoder Undersøgelsens omfang og metoder Tidspunkt Omfang Undersøgelsen blev gennemført i to tempi, hhv. d. 29. august 2011, hvor vandkemiske/fysiske målinger og hovedparten af de biologiske undersøgelser blev udført, og d. 18. juni 2012, hvor en screening for padder blev foretaget. Undersøgelsen omfattede ilt- og temperaturmålinger ved overflade og bund, vandkemiske analyser fra en vandprøve, måling af vandets klarhed ved en sigtdybde og en screening af vandplanter, smådyr, fisk og padder. De vandkemiske og fysiske forhold blev således undersøgt som en punktmåling ved en sommersituation og indikation af søens tilstand og næringsniveau. En kvalitativ undersøgelse af dyreplankton indgik ligeledes som en del af opgaven. Desuden registreredes tegn på belastning af miljøet, såsom forurenende udledninger mv. 3.1 Fysiske forhold Under feltarbejdet måltes sigtdybden (vandets klarhed), ph, temperatur og ilt (mætning og koncentration), samt udtagning af en vandprøve i overfladen for kemisk analyse af suspenderet stof, NH4+/NH3-N, Nitrit/Nitrat-N, total- N, Ortho-P, total-p, Chlorid og klorofyl. Samtidig blev søen dybde loddet for kendskab til morfometri og dybdeforhold. De vandkemiske analyser blev udført af det akkrediterede analyselaboratorium Eurofins. Analyseresultater er vist i bilag Vegetation Undersøgelsen blev udført som en screening af undervandsvegetation og flydebladsplanter i søen. Der var tale om en oversigtsvurdering af artssammensætning, fordeling og udbredelse, der blev noteret på skitse. Søen blev undersøgt ved vadning langs bredden og fra båd ved hjælp af planterive og vandkikkert. Herved blev andelen af bund med plantedække estimeret, og dybdeudbredelsen for planterne målt. Registreringen omfattede også trådalger og submerse former af sumpplanter. Planter, der krævede en mere indgående bestemmelse, blev hjembragt til laboratoriet for nærmere identifikation under stereolup og mikroskop. 3.3 Fisk Fiskeundersøgelserne foregik med biologiske oversigtsgarn af typen NNN (Ny Nordisk Norm) bestående af 12 maskevidder (fra 4 mm til 55 mm), suppleret med to maskevidder på hhv. 68 mm og 85 mm /4/. Undersøgelsen foregik som en screening af fiskebestanden og bestod af en garnsætning i ca. 2-3 timer i dagstimerne, hvor antallet og placering af garnene blev tilpasset søens størrelse og bundforhold, som udført ved tilsvarende undersøgelser, bl.a. i /5,6,7,8/. Garnsætningen på i alt seks garn 4

6 Undersøgelsens omfang og metoder blev suppleret med elektrofiskeri i bredzonen i omkring 15 min, primært for at registrere fiskearter, der vanskeligt fanges i garn. Registrering Forbehold Fiskene blev artsbestemt, målt fra snude til halekløft til nærmeste halve centimeter og vejet. Overlevende rovfisk og større karpefisk blev genudsat. Det er vigtigt at bemærke, at garnfangsten ikke er identisk med den faktiske fordeling af fiskene i søerne, da undersøgelsen bygger på en screening. Fangsten tilvejebringer dog et udmærket billede af fiskebestandens relative størrelse og sammensætning. 3.4 Smådyr Bredzonefaunaen blev undersøgt med vandketsjer med en maskevidde på 500 µm og en pincet. Faunalister fremgår af bilag 2. Feltarbejde I laboratoriet Prøven blev udtaget i bredzonen, dvs. fra bredden og indtil en meters dybde, og inkluderede strøg med ketsjeren over type-substrater, sumpvegetation, åkander og bund. Prøven blev forsøgt taget standardiseret, bl.a. med en materiale-volumen på omkring en liter. Ketsjerprøven suppleredes med en pilleprøve på fast substrat og konserveret til en slutkoncentration på 70 % alkohol. I laboratoriet blev prøverne udsorteret under lup (2x) og bestemt under stereolup. Faunaen blev for de fleste grupper bestemt til bedst mulige taksonomiske niveau. Snegle blev målt til nærmeste 1 mm for ved dyrenes størrelsesfordeling at belyse grad af prædation fra fisk. Prøver i bredzonen Ketsjerprøver fra bredzonen i søer er vanskelig kvantificerbare og er semikvantitative prøver, med de begrænsninger dette indebærer. Materialet giver et rimeligt billede af mængde-/dominans forhold mellem dyregrupperne mere end eksakte tal for tætheden af dyr. Endvidere giver prøverne mulighed for at udpege sjældne eller andre karakteristiske smådyr. 3.5 Padder Undersøgelsen blev foretaget på et fordelagtigt tidspunkt af året, hvor æg er klækket, og haletudser kan fanges med vandketsjer. Udover afsøgning af haletudser på lavt vand, solopvarmede bredder mv., blev der holdt nøje øje med voksne frøer og salamandere på land og i vand under feltarbejdet. Screeningen indebar ikke en natteovervågning for paddernes parringskald. 3.6 Øvrige biologiske forhold Dyreplankton o.a. Andre forhold Der blev foretaget en kvalitativ vurdering af dyreplanktonet ved træk med en 200 µm planktonnet. Endvidere registreredes krybdyr og fugle kvalitativt. Undersøgelsen er således ikke dækkende for aktuelle bestande af disse dyregrupper. Forhold, der kunne have en negativ effekt på vandmiljøet og i øvrigt var til gene for områdets landskabelige værdi, blev noteret. 5

7 Tabel 1. Oversigt over indsatsen i undersøgelsen. Sø (søareal i ha) Tilsyn Iltforhold Undersøgelsens omfang og metoder Fisk - garn/el Sigtdybde Vandkemi Biologiske forhold Vandplanter Smådyr Padder Voldgrav i Kastrup Fort (5,0) Ja Ja Ja 6 / el Ja Ja Ja Feltarbejde med ketsjerprøve af dyreplankton (tv.) og bredzonefauna (nedenfor) i voldgraven i Kastrup Fort Feltarbejde med fiskeundersøgelse og registrering af vandplanter i voldgraven i Kastrup Fort

8 Kastrup Fort - Resultater 4. Resultater Voldgraven i Kastrup Fort, - vestlige delbassin mod nord. 4.1 Lokalitetsbeskrivelse Beliggenhed Morfometri Voldgraven ligger naturskønt i en fordybning omkranset de fleste steder af tilgroede skråninger med træer og krat. Mod øst er Amager Kystvej skærmet lidt væk af vegetation, mod nord findes et par bygninger med velplejede haver ned til bredden og mod syd og vest ligger kolonihaver med huse af varierende form og farve langs bredderne, hvilket giver stedet sin egen karakter. I midten ligger Kastrup Fort hævet i terræn. Voldgraven er relativ dyb med en maksimal dybde målt til 2,4 m og en skønnet middeldybde på ca. 1,5 m. Søens dybeste område ligger i det nordøstlige hjørne, men generelt er dybdeforholdene rent ensformige med skrænter ned til en største dybde omtrent på midten af voldgraven på 1,9-2,3 m. Søens størrelse skønnes til 5,0 ha. Tabel 2. Skønnet søareal og dybdeforhold i voldgraven i Kastrup Fort. Areal Maksimal dybde Skønnet middeldybde 5,0 ha 2,4 m 1,5 m 4.2 Fysiske og vandkemiske forhold Voldgraven er uklar med en sigtdybde på 68 cm på dagen. Iltindholdet var højt både ved overflade og bund, målt til hhv. 92 % / 8,8 mg O2/l og 83 % / 7,9 mg O2/l. Temperaturen var 16,2 C i hele vandsøjlen. Trods voldgravens morfometri var der sent i august ikke sommerspringlag. I det nordvestlige hjørne iltes vandet mekanisk, hvilket kunne være en del af forklaringen. Det er ikke til at sige, om søen lagdeles midt på sommeren. 7

9 Kastrup Fort - Resultater Ud fra en enkelt måling ved en sommersituation er voldgraven med en fosforkoncentration målt til 0,210 mg tot-p/l forholdsvis næringsrig (tabel 3). Desuden tyder algeproduktionen at være kvælstofbegrænset på dette tidspunkt af sommeren beregnet ud fra N/P-forholdet (ratio 7:1). Koncentrationen af klorofyl a er et indirekte mål for algemængden og var med 0,059 mg/l høj og i overensstemmelse med den ringe sigtdybde målt på dagen. Det uklare vand skyldes formodentlig ikke kun af alger, men tillige regelmæssig ophvirvling af bundmaterialet fra fødesøgende karpefisk ved bunden og måske vindomrøring. Koncentrationen af klorofyl a anvendes som miljøparameter for tilstanden i søer, beskrevet i Vandplanerne /1/. Kravet til god økologisk tilstand i kalkrige, lavvandede søer er 0,018-0,021 mg/l (målt som middel), hvilket punktmålingen indikerer at være en del over. Ifølge opgørelsen er den økologiske tilstand i voldgraven nærmere moderat til ringe. Tabel 3. Udvalgte fysiske og vandkemiske data fra voldgraven i Kastrup Fort i Værdier er anført som enkeltmåling ultimo august. År Sigtdybde Total-N Total-P Klorofyl a ph (m) (mg/l) (mg/l) (mg/l) ,68 0,77 0,210 0,059 8,4 4.3 Vandplanter Vandplanter Søen har en yderst spinkel undervandsvegetation, der trods ihærdig afsøgning kun udgjordes af kruset vandaks (Potamogeton crispus), der voksede spredt langs den østvendte bred i det østlige delbassin. Planterne var veludviklede og op til 1 m lange med en dybdegrænse på 1,30 m. Plantedækket er formentlig beskedent og under 1-3 %. Flydebladsplanter Voldgraven rummer en ensidig vegetation af flydebladsplanter, bestående af et par åkandebælter af hvid åkande (Numphaea alba) langs haverne mod nord i det nordlige delbassin. Endvidere voksede en gul farvevariant af hvid åkande. Formentlig er der tale om udplantede åkander. Sumpplanter De steder, hvor sollyset finder vej, er sumpvegetationen veludviklet, bl.a. bestående af kæmpe-star, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, gul iris, tagrør, lodden dueurt og bittersød natskygge. Kæmpe-star er ikke almindelig i DK, men kendes fra flere søer i København. Mange steder voksede tætte brombærkrat. 4.4 Smådyr Bredzonefauna Smådyrsfaunaen i søens bredzone blev undersøgt med vandketsjer langs bredden på typiske levesteder i sol og skygge. Fordelingen af faunaen på udvalgte dyregrupper fremgår af figur 1. Voldgraven rummer en forholdsvis ensidig og individfattig bredzonefauna med 13 registrerede taxa og 105 dyr. Faunaen var domineret af dansemyg, repræsenteret af tre underfamilier; Tanypodinae, Orthocladiinae og Chironomini. Næstmest betydende var guldsmedeslægten Coenagrion og 8

10 Kastrup Fort - Resultater almindelig dyndsnegl Bithynia tentaculata. Blandt vandinsekter optrådte den store mosaikvårflue Phryganea bipunctata og den karakteristiske vandbille Noterus clavicornis fra familien af vandgravere. Generelt optrådte de fleste grupper fåtalligt, og der var en påfaldende mangel på bl.a. døgnfluer, vandtæger og vandbiller, hvor førstnævnte ofte dominerer bredzonen i mindre søer. Tætheden af dyr kunne pege på en fiskeprædation af betydning, dog er noget ensformige fysiske forhold og måske søens grad af isolation nok medansvarlig for faunaens beskaffenhed, da enkelte grupper udgjordes af relativt større dyr 4-6 mm, bl.a. alm. dyndsnegl (og god føde for fisk), hvilket indikerer et lempet prædationstryk fra fisk, bl.a. /9,10,11/. Faunaprøven var uden sjældne eller listede arter. Figur 1. Fordelingen af smådyr i ketsjerprøve (bredzonefauna) i voldgraven i Kastrup Fort i Faunalister er vist i bilag 2. ( ' "&! % $ "#! )* +,-&".,%/ 4.5 Fisk Voldgravens fiskebestand er med fire registrerede arter forholdsvis ensidig, bestående af skaller, aborrer, karusser og gedder. Garnfangsten var antalsmæssigt domineret af skaller og vægtmæssigt domineret stort af karusser (tabel 4). Elektrofiskeriet blev fortrinsvis udført langs den nordlige bred, men bidrog ikke yderligere til fangsten. Tabel 3. Den samlede garnfangst i antal og vægt ved fiskeundersøgelsen i voldgraven i Kastrup Fort i Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle , ,7 Aborre , ,0 Karusse 23 6, ,4 Gedde 1 0,3 0 0,0 Sum

11 r Kastrup Fort - Resultater Skalle Skallernes længde varierede mellem 5-24 cm, fordelt på formentlig tre årgange hhv. grupperet omkring 6 cm og cm, 16 cm og 24 cm (figur 2). Konditionen var noget over middel hos de yngste og ældste skaller og lige over middel hos resten af fiskene (figur 3). Figur 2. Længdefordeling af skalle i antal i voldgraven i Kastrup Fort i 2011.!"# %$ &'()*'+ Figur 3. Relativ kondition af skalle i voldgraven i Kastrup Fort i 2011 ift. middelkonditionen i en række danske søer..3g/0,.3g/.3g -(,.3G -.3G.,. HI;=>'J KL<NM*7N:6K J KM7, -(. -(, /0. /0, 1. 1, : ;< = Aborre Aborrer optrådte med fisk i størrelsen 6-17 cm fordelt på årsyngel grupperet omkring 7 cm og en sammenvokset gruppe af fisk i størrelsen cm. I fangsten var kun få aborrer større end 16 cm (figur 4). Hvor de yngste aborrer var velernærede for årstiden, var den store mellemgruppe af fisk magre, mens konditionen hos de få større fisk var lidt over middel (figur 5). Figur 4. Længdefordeling af aborre i antal i voldgraven i Kastrup Fort i Figur 5. Relativ kondition af aborre i voldgraven i Kastrup Fort i 2011 ift. middelkonditionen i en række danske søer. efig c Y'\ f P T ` [ ab\8cdd S R Q O O P QO Q P R O R P SNO S P T O T P PNO y^{ ˆ Šz v ˆ v rn p rn o rn o rn r3 ƒ rn r3 ƒ rn ƒ rn o o m n odp oq pnr p0m p#n s0p tuvwix*y^z3{ }#}#y~ N ' 10

12 Ë Kastrup Fort - Resultater Karusse Gedde Karusser optrådte i størrelser mellem cm, muligvis ved to-tre sammenvoksede årgange. Fangsten (og ketsjerprøve) var uden mindre karusser (figur 6). Konditionen var over middel hos fiskene, der særligt hos de største var velernærede på fangsttidspunktet (figur 7). Figur 6. Længdefordeling af karusse i antal i voldgraven i Kastrup Fort i Figur 7. Relativ kondition af karusse i voldgraven i Kastrup Fort i 2011 ift. middelkonditionen i en række danske søer. 8 D 0œ œ 3 h ª'œ # 8«Œ ž Œ žÿ Œ ž Œ ž Œ Nñ Nà Nà Nà š b 8 Œ ŽŒ Ž Œ NŒ N Œ Œ " ^œnœ # # 3 3 ±N ²³µ 0 *¹º3» ¼½#½#¹ Fangsten rummede en gedde på 62,5 cm, der havde en kondition under middel på undersøgelsestidspunktet (figur 8 og 9). Gedden blev taget i garnet i området med vandplanter og genudsat efter registrering. Figur 8. Længdefordeling af gedde i antal i voldgraven i Kastrup Fort i Figur 9. Relativ kondition af gedde i voldgraven i Kastrup Fort i 2011 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Ý3ß8ë Ë âí Ë â Ì Ñ Ë*â Ì Ë â Ë Ñ Ë í í#ñ í í í#ñ í ì í ìñ í î ÌËÎÍ Ë Ï Ë Ð ËÒÑ Ë Ó ËÎÔ Ë Õ Ë Ö Ë ØÚÙ 8úÅüý "û *ù ã Þ äbß8å æ ìí îní ïní ð í ñ#í ò#í ó#í ô#í õö 0ø^ù'úÅû#ü ý þnþnú ÿ 11

13 Kastrup Fort - Resultater Andre fiskearter Kastrup Fort er kendt for sine karper, der dog ikke blev fanget i garn og elektrofiskeri. Muligvis huser voldgraven desuden sudere, der er natteaktiv og ofte ikke fanges så godt i dagstimerne. Tilsyneladende findes hverken rudskaller og regnløjer, der ofte er almindelige i mindre søer. 4.6 Padder Der blev afsøgt for haletudser og voksne individer. Der blev hverken fundet salamandre eller frøer, men derimod yngel af skrubtudse. Tilstedeværelse af skrubtudse stemmer fint overens med det faktum, at søen har en veludviklet fiskebestand. Yngel af salamandre og frøer er udsatte for fiskeprædation, hvilket i meget lavere grad påvirker yngel af skrubtudse, da de både er giftige og ildesmagende. Bestanden tyder ikke på at være stor, hvilket stemmer overens med søens fysiske fremtræden. Søen har få lavvandede områder, og bredderne er i høj grad udskygget, hvilket er forhold, der ikke favorisere kårene for padder. De relativt lysåbne nordlige og vestlige dele af voldgraven, var da også de eneste steder, hvor der blev fundet paddeyngel. 4.7 Øvrige forhold Dyreplankton, krybdyr og fugle Andet Dyreplanktonet var på besigtigelsesdagen domineret af hurtigsvømmende, mindre former af vandlopper og dafnier. Der blev ikke observeret krybdyr, men under besigtigelsen sås gråænder, blishøns, grønbenet rørhøne og en svanefamilie. Der blev ikke observeret mistænkelige udledninger eller på anden måde forhold til gene for miljøet i søen. I voldgravens nordvestlige hjørne kørte et mekanisk iltningsanlæg, hvis funktion og drift ikke kendes nærmere. 4.8 Sammenfatning Voldgraven i Kastrup Fort er en uklar og forholdsvis næringsrig sø, der i økologisk tilstand kan karakteriseres som moderat til ringe /1/. Vegetationen af vandplanter og flydebladsplanter er ensidig, bestående hhv. af kruset vandaks og hvid åkande i ringe tæthed. Bredzonefaunaen er relativ ensidig og individfattig, hvilket formentlig skal relateres til fiskeprædation, men også til bundens uniforme beskaffenhed og muligvis søens grad af isolation. Størrelsesfordelingen af smådyr (foretrukne fødeemner) kan pege på et lempet prædationstryk fra fisk, dog tyder hurtigsvømmende, mindre former af dyreplankton på det modsatte. Kastrup Fort er fattig på padder, og formentlig findes kun skrubtudse, hvilket søens overvejende udskyggede bredder, få lavvandede områder og relativ tætte fiskebestand (og prædation) er hovedansvarlig for. Søen har en veludviklet, men noget ensidig fiskebestand, bestående af skaller, aborrer, karusser, gedder og karper. Fiskene var generelt federe eller lidt federe end normalt for årstiden, dog var aborrer forud for stadiet til rovfisk og gedder i fangsten magre. Muligvis skyldes fiskenes generelt gode ernæringstilstand en nylig fiskedød (isvintre). Der er ret sikkert et sammenhæng mellem søens uklare tilstand og tætte bestand af fredfisk, hvor nedgræsning af dyreplankton fra skaller og karusser, samt fødesøgning ved bunden af karper og mange, store karusser frigiver næringsstoffer til vandfasen og vækst af alger. 12

14 Kastrup Fort - Resultater Udsigt fra nordlig bred med bælte af hvide åkander. Nederst den gule variant af hvid åkande. Voldgraven i Kastrup Fort i Registrering af karusser (tv.) og gedde, der følgende blev genudsat. Voldgraven i Kastrup Fort Feltarbejde i styrtregn! Mekanisk pumpe for iltning af vand i søens nordvestlige hjørne. Voldgraven i Kastrup Fort

15 Referenceliste 5. Referenceliste /1/ Miljøministeriet (2011). Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3. Vanddistrikt Sjælland. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. /2/ Grandt, Jørgen (2013). Kastrupfortet på Amager. Hjemmeside på internettet ( ). /3/ Kort og Matrikelstyrelsen (2013). Kortmateriale. /4/ Johansson, L.S. & Lauridsen, T.L. (2011). Fiskeundersøgelser i søer. TA. nr.: S05. Fagdatacenter for Ferskvand, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. /5/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2002). Miljøtilstanden i småsøerne i Ledøje-Smørum Kommune, Rapport udarbejdet for Ledøje-Smørum Kommune. /6/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2003). Biologiske forhold og miljøtilstand i 10 klausulerede søer og Bøllemosen i Københavns Amt. En undersøgelse af vandplanter, smådyr og fisk i Rapport udført for Københavns Amt. /7/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2012). Miljøtilstand, fisk og vandplanter i syv småsøer og i Blårenden i Hørsholm Kommune i Rapport udført for Hørsholm Kommune. /8/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2012). Biologiske forhold og miljøtilstand i fem småsøer. En undersøgelse af vandplanter og fisk. Rapport udført for Glostrup Kommune. /9/ Diehl, S. & Kornijóv, R. (1997). Influence of Submerged Macrophytes on trophic Interactions Among Fish and Macroinvertebrates. In: The structuring Role of Submerged Macrophytes in Lakes. Eds. Jeppesen, E. et al. Ecological studies; v /10/ Blumenshine et al. (2000). Gradient of Fish Predation alters Body Size Distributions of Lake Benthos. Ecology. /11/ Fairchild, G.W. et. al. (2000). Beetle assemblages in ponds: effects of habitat and site age. Freshwater Biology 44:

16 15

17

18 Kastrup Fort - Ketsjerprøve Bredzonen Program Semi-kvantitativ prøve Ensidig fauna.! "! "! # $ %! & ' ( # $%& # '() $*

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 2016 Nøkkerose, Vallerød Gadekær 2016 Notat udarbejdet

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune

Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 214-215 Dronningedam i Hørsholm Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv Vejledning til indsamling af miljødata DNA & liv 2 Indsamling af miljødata til DNA & liv I forbindelse med indsamling af miljø-dna (edna) fra ferskvand skal der indsamles yderligere oplysninger om lokaliteten.

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm. TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

8GYLNOLQJHQ L WLOVNXGGHQH WLO (8' Sn ILQDQVORYHQ RJ IUHPWLGHQV Y

8GYLNOLQJHQ L WLOVNXGGHQH WLO (8' Sn ILQDQVORYHQ RJ IUHPWLGHQV Y b Z V W / * 4/ 1 Sagsnr. 6-1 Ref. les Den. juni 7 Beregningerne bag notatet: 8GYLNOLQJHQ L WLOVNXGGHQH WLO (8' Sn ILQDQVORYHQ RJ IUHPWLGHQV NUDYWLO(8' 6 7 8 9 : ; < = >? @ : A 7 B > 7 > 8 B C 7 D B E 9?

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2014 Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 20, 2970 Hørsholm September 2008

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 20, 2970 Hørsholm September 2008 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 20, 2970 Hørsholm September 2008 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, Septemberr 2008. Konsulent: Peter Rasmussen Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 215 Forfattere Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Institut for Bioscience

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Vandmiljøet i Pennehavesøen

Vandmiljøet i Pennehavesøen Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Det er helt fint man vil fokusere på at fikse arterne i havet omkring Danmark skal bestå. Der er dog et stort problem

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Side 1 af 9. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Hvordan følger vi op på vores undersøgelse? 1. Simple tabeller. Besvarelser i alt.

Side 1 af 9. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Hvordan følger vi op på vores undersøgelse? 1. Simple tabeller. Besvarelser i alt. ! "! # $ % & ' & ( & ) * + ), ( & -. / & - 0 1 ) 2.. & ' 3 4 5 2 6 6 & ( 2 * & ( ' & 0 7 ' - & (. 8 9 ( 4. 6 : ) * + ) 5 ) 2.. & ' 3 4 5 2 6 6 & ( 2 * & ( ' & ; 3 6 ( & 4 ) & ( 0 < 3 = ' + ' 4 0 1 ) 2..

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Vandmiljø ved Kløvervang

Vandmiljø ved Kløvervang Hans Alsted Nielsen Kløvervang 22B 2970 Hørsholm hcalsted@tdcadsl.dk Vandmiljø ved Kløvervang Formål Du og din med-søejer ønsker at bruge søen som natursø. Det betyder vel sagtens, at I gerne vil have

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere