Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre"

Transkript

1 Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares eller ændres. Den eksisterende lovgivning forbyder kommercielle rugemoderskabsaftaler, men den forhindrer ikke indgåelse og gennemførelse af altruistiske aftaler, hvis befrugtningen ikke udføres i lægeligt regi. Alle medlemmer af Det Etiske Råd tilslutter sig følgende anbefalinger: 1. Det bør fortsat ikke være muligt for danske borgere at indgå kommercielle rugemoderskabsaftaler hverken i Danmark eller i udlandet. 2. Det bør fortsat ikke være tilladt at annoncere efter rugemødre. 3. En kvinde kan ikke efter fødslen tvinges til at afgive sit barn med henvisning til en aftale eller kontrakt om rugemoderskab. 4. Overdragelse af forældremyndighed, adoption eller stedbarnsadoption bør under alle omstændigheder kun finde sted, hvis det skønnes at være til gavn for barnet. To synspunkter angående altruistisk rugemoderskab er repræsenteret i Rådet: 1: Det anbefales at bevare den nuværende lovgivning 16 medlemmer af Rådet (Peder Agger, Jon Andersen, Klavs Birkholm, Birte Boelt, Niels Jørgen Cappelørn, Elisabeth Dons Christensen, Gunna Christiansen, Lotte Hvas, Lene Jensen, Thomas G. Jensen, Morten Kvist, Peder Mouritsen, Elsebeth Gerner Nielsen, Birthe Skaarup, Karin Verland og Peter Øhrstrøm) mener, at rugemoderskab af enhver art kan være forbundet med mange etiske og menneskelige problemer. Medlemmerne finder dog ingen grund til at ændre den nuværende lovgivning 2: Det anbefales at lempe den nuværende lovgivning Et medlem af Rådet (Rikke Bagger Jørgensen) mener, at der kan være både negative og positive aspekter ved altruistisk rugemoderskab. Medlemmet anbefaler derfor en lempelse af loven, så det fremover bliver muligt for læger at medvirke til at udføre IVF i den særlige situation, hvor et par ønsker at anvende en rugemor, fordi kvinden ikke selv kan bære og føde barnet, men selv producerer æg som kan anvendes ved befrugtningen med mandens sæd.

2 Udtalelsen er Det Etiske Råds bidrag til den offentlige debat om rugemødre, som senest blev sat i gang af dokumentarprogrammet rugemødre til salg (DR1 d. 9. januar 2008). I det følgende redegøres der for Rådets overvejelser og anbefalinger. Desuden skitseres den relevante lovgivning på området sidst i udtalelsen. Hvad er rugemoderskab? En kvinde er rugemor, hvis hun aftaler at gennemføre en graviditet og herefter overdrage barnet til det par eller den person, hun har indgået aftalen med. Rugemoderens graviditet kan opnås ved befrugtning af rugemoderens eget æg. Befrugtningen foregår i så fald med sæd fra den mand, der efter aftalen skal være barnets sociale far. En anden mulighed er, at rugemoderen modtager et befrugtet æg fra den kvinde, som rugemoderen skal overdrage barnet til. I dette tilfælde kan ægget være befrugtet af kvindens partner eller af en sæddonor. Rugemoderskab kan foregå med eller uden betaling. Det Etiske Råd mener, at der er forskel på de etiske problemer, der er involveret i henholdsvis rugemoderskab med betaling og rugemoderskab uden betaling. Altruistisk rugemoderskab Ved altruistisk rugemoderskab får rugemoderen ikke betaling, men indgår aftalen for at hjælpe det par eller den kvinde, der efter planen skal modtage barnet. Der er typisk tale om en kvinde fra parrets familie eller vennekreds. Det ligger i begrebet om altruisme, at den altruistiske person først og fremmest lader hensynet til andre mennesker bestemme sine handlinger og ikke primært har til hensigt at tilgodese sine egne interesser. Kommercielt rugemoderskab Ved kommercielt rugemoderskab modtager rugemoderen betaling for sin ydelse. Kommercielt rugemoderskab praktiseres flere steder i verden. Betalingens størrelse afhænger af, hvilket land, der er tale om. I USA er beløbet ofte i størrelsesordenen kr., mens det i fattigere lande er meget mindre. Det Etiske Råds anbefalinger om rugemoderskab Alle medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler, at: 1. Det fortsat ikke bør være muligt for danske borgere at indgå kommercielle rugemoderskabsaftaler hverken i Danmark eller i udlandet.

3 2. Det fortsat ikke skal være tilladt at annoncere efter rugemødre. 3. En kvinde ikke efter fødslen kan tvinges til at afgive sit barn med henvisning til en aftale eller kontrakt om rugemoderskab. 4. Overdragelse af forældremyndighed, adoption eller stedbarnsadoption under alle omstændigheder kun bør finde sted, hvis det skønnes at være til gavn for barnet. Imod kommercielle rugemoderskaber Det Etiske Råd er imod kommercielle rugemoderskabsaftaler, fordi de efter rådsmedlemmernes opfattelse kan bidrage til en uheldig ændring af grundlæggende forestillinger om forældreskab og menneskelig reproduktion. Et centralt element i disse forestillinger er blandt andet, at fosteret og det nyfødte barn har en værdighed og værdi i sig selv. Derfor forventes forældrene som udgangspunkt at tage imod barnet og give det kærlighed og omsorg uafhængigt af, hvilke egenskaber det har. Men en accept af kommercielle rugemoderskabsaftaler kan efter medlemmernes mening være med til at underminere disse forestillinger. Således viser erfaringer fra blandt andet USA, at der er flere eksempler på, at det par, der havde bestilt et barn, ikke ønskede det efter fødslen i nogle tilfælde fordi det ikke indfriede deres forventninger. Det kan diskuteres, om kommercielle rugemoderskabsaftaler kan beskrives som handel med børn eller sammenlignes med prostitution. Den type sammenligninger er dog ikke nødvendige for at begrunde Rådets kritiske indstilling til kommercielle rugemoderskabsaftaler. Det er fuldt tilstrækkeligt at konstatere, at den kommercielle logik under alle omstændigheder resulterer i et ændret perspektiv, fordi den skaber en række underforståede forventninger, for eksempel at man får noget for pengene, at man bliver betalt for sit arbejde, eller at kvaliteten af arbejdet forventes at være i orden. I den forstand indgår både rugemoderen og fosteret uundgåeligt i en tingsliggjort og brugsorienteret betragtningsmåde, som ikke er forenelig med samfundets normer om værdighed og godt forældreskab. I forlængelse heraf lægger nogle medlemmer desuden vægt på, at kommercielle rugemoderskabsaftaler kan være et resultat af en ujævnbyrdig relation, hvor rugemoderen er i en dårligere situation socialt og økonomisk end det par eller den kvinde, der ønsker at anvende hende som rugemor. Efter disse medlemmers opfattelse er der tale om udnyttelse, hvis rugemoderen på grund af sin dårligere sociale position presses eller forledes til at sælge sin evne til at bære et barn for penge, selv om evnen til at bære og føde børn ikke burde være underlagt en økonomisk logik.

4 Som det fremgår af anbefalingerne, kan Rådet heller ikke acceptere en kommercialisering af rugemoderskaber, hvis der anvendes udenlandske rugemødre. Rådet mener ikke, at tingsliggørelsen af barnet bliver mindre problematisk af, at rugemoderskabet gennemføres i udlandet. Nogle medlemmer vil derimod gerne understrege, at anvendelsen af udenlandske rugemødre på kommercielle vilkår udgør en særlig grov form for udnyttelse, fordi kvinderne kun må formodes at indvillige i at være rugemødre på grund af deres fattigdom. At kvinderne i nogle tilfælde ikke får alle de penge, de er blevet stillet i udsigt, gør naturligvis ikke problemet mindre. Imod annoncering efter rugemødre Det Etiske Råd mener ikke, det skal være tilladt at annoncere efter rugemødre. Rådet mener, der er stor risiko for, at eventuelle rugemødre får penge under bordet, hvis de via annoncer får kontakt med par, de ikke kender på forhånd. Det Etiske Råds medlemmer kan ikke acceptere et sådant sort marked af de samme grunde, som er nævnt i det forudgående afsnit. Medlemmerne har en tilsvarende kritisk holdning til et forslag fra foreningen om, at rugemoderen aldrig skal benytte sine egne æg, men i stedet anvende æg fra en helt tredje kvinde. Det Etiske Råds medlemmer har svært ved at forestille sig, at det vil være muligt at skaffe æg, medmindre der betales penge under bordet Rugemoderen bør have fortrydelsesret Det Etiske Råd mener, at en kvinde ikke efter fødslen bør kunne tvinges til at afgive sit barn med henvisning til en aftale eller kontrakt om rugemoderskab. Begrundelsen er, at det er umuligt for en kvinde på forhånd med sikkerhed at vurdere, hvordan det vil være efter fødslen at skulle overdrage et barn, som hun har båret i 9 måneder. Måske har hun under graviditeten udviklet en kærlig og omsorgsfuld relation til barnet på trods af aftalen om rugemoderskab. Derfor er det urimeligt at pålægge hende at overdrage det til andre. Barnets tarv Rådet mener, at hensynet til barnet er det måske væsentligste af alle hensyn i forbindelse med rugemoderskaber. Derfor kan det efter Rådets opfattelse under ingen omstændigheder komme på tale, at det offentlige skal bidrage til at effektuere aftaler om rugemoderskab, medmindre dette skønnes at komme barnet til gode. Hvis rugemoderskab fortsat skal være muligt at gennemføre i Danmark, skal de nuværende regler, som beskytter barnets tarv, bevares. Det Etiske Råds anbefalinger om altruistisk rugemoderskab

5 De enkelte medlemmer af Det Etiske Råd har forskellige holdninger til altruistisk rugemoderskab og til, hvordan reglerne på dette område bør være i Danmark. I det følgende præsenteres først medlemmernes forskellige anbefalinger og derefter argumenter for anbefalingerne. 1: Det anbefales at bevare den nuværende lovgivning 16 medlemmer af Rådet (Peder Agger, Jon Andersen, Klavs Birkholm, Birte Boelt, Niels Jørgen Cappelørn, Elisabeth Dons Christensen, Gunna Christiansen, Lotte Hvas, Lene Jensen, Thomas G. Jensen, Morten Kvist, Peder Mouritsen, Elsebeth Gerner Nielsen, Birthe Skaarup, Karin Verland og Peter Øhrstrøm) mener, at rugemoderskab af enhver art kan være forbundet med mange etiske og menneskelige problemer. Medlemmerne finder dog ikke, at problemerne er så alvorlige, at de kan begrunde en ændring af den nuværende lovgivning. Nogle medlemmer begrunder blandt andet dette med, at det i praksis vil være umuligt at håndhæve en skærpelse af lovgivningen. 2: Det anbefales at lempe den nuværende lovgivning Et medlem af Rådet (Rikke Bagger Jørgensen) mener, at der kan være både negative og positive aspekter ved altruistisk rugemoderskab. Medlemmet mener derfor ikke, at det i alle tilfælde bør være en offentlig opgave at forhindre indgåelsen og gennemførelsen af disse aftaler. Medlemmet anbefaler derfor en lempelse af loven, så det fremover bliver muligt i særlige tilfælde at gennemføre aftaler om rugemoderskab, også selv om der skal anvendes reagensglasbefrugtning (IVF). Argumenter imod altruistisk rugemoderskab De medlemmer af Rådet, som ikke ønsker at lempe mulighederne for altruistisk rugemoderskab, henholder sig primært til de følgende fire argumenter (A, B, C og D). A) Komplikationer i den specielle familiedannelse Aftaler om rugemoderskab vil ofte føre til en række komplikationer på grund af de specielle betingelser for familiedannelsen: 1. Der kan opstå det problem, at rugemoderen ikke ønsker at aflevere barnet efter fødslen, fordi hun har knyttet sig til det under graviditeten og efter fødslen. Det kan ske uafhængigt af, om rugemoderen er genetisk ophav til barnet eller ej, og det vil under alle omstændigheder føre til store frustrationer og sandsynligvis sorg for de involverede parter.

6 2. Et andet problem kan være, at de kommende forældre ikke ønsker at modtage barnet eller børnene efter fødslen. Enten fordi der er tale om et handicappet barn, fordi der er mere end ét barn, eller fordi de af andre grunde ikke er interesserede i barnet længere. Problemet er velkendt fra USA, hvor der har været ført adskillige retssager for at afgøre, hvem der skulle have forældremyndigheden, og hvor børnene skulle placeres. 3. Endvidere må det forventes, at rugemoderen i nogle tilfælde ønsker at være knyttet til familien med barnet på en måde, som familien ikke selv ønsker. Det kan skabe store frustrationer og skuffede forventninger for alle parter, ikke mindst for rugemoderen. Problemet må antages at få en særlig karakter ved altruistiske aftaler. I dette tilfælde vil rugemoderen nemlig typisk være en kvinde fra den nærmeste familie eller eventuelt fra vennekredsen. Derfor vil skuffelsen og konflikterne være desto større, hvis kvinden efterfølgende holdes uden for familien. Nogle af de medlemmer, der er kritiske over for aftaler om rugemoderskab, mener ikke, at det offentlige aktivt skal bidrage til at skabe de beskrevne typer af problemer ved at blåstemple og muliggøre familieformer, der som udgangspunktet må forventes i mange tilfælde at føre til familiemæssige komplikationer. For nogle medlemmer forekommer det offentliges medvirken især problematisk, hvis systemet forventes at bidrage med forskellige ydelser i forbindelse med gennemførelsen af rugemoderskab, herunder også sundhedsydelser som for eksempel insemination eller behandling med reagensglasbefrugtning (IVF). Hvis der er bred enighed om, at familier dannet efter rugemoderskab nemt får vanskeligheder, forekommer det ikke rimeligt, at det offentlige skal bruge ressourcer på at skabe den slags familier. B: Barnets tarv i den specielle familiedannelse Medlemmerne finder det særligt problematisk, hvis det offentlige bidrager til at fremme familieformer, som ikke kan forenes med hensynet til barnets tarv. Og det er efter flere medlemmers vurdering (Jon Andersen, Birte Boelt, Niels Jørgensen Cappelørn, Gunna Christiansen, Lotte Hvas, Thomas G. Jensen, Morten Kvist, Peder Mouritsen, Birthe Skaarup og Peter Øhrstrøm) netop det, der er tilfældet i forbindelse med rugemoderskaber, hvor der som tidligere nævnt sker en opsplitning af moderrollen og eventuelt også af faderrollen, så barnet i nogle tilfælde får en række forskellige typer af forældre at forholde sig til. Medlemmerne mener, at den opløsning af familiestrukturen, som rugemoderskab medfører, vil kunne skabe identitetsproblemer for barnet på en endnu mere radikal måde, end man i forvejen kender fra

7 adoption og anonym sæddonation. 1 Dette skyldes blandt andet, at den altruistiske rugemoder normalt vil være en person, der i forvejen er knyttet til familien. Derfor vil barnet i mange tilfælde få noget at gøre både med den sociale mor og rugemoderen, hvilket kan skabe et forvirret og konfliktpræget tilhørsforhold. C: Socialt pres ved aftaler om altruistisk rugemoderskab Ved aftaler om altruistisk rugemoderskab er der stor risiko for, at rugemoderen accepterer aftalen, fordi situationen involverer en form for pres. Et sådant pres kan skyldes, at kvinden bliver bedt om at være rugemor af familie eller nære venner og udgør deres sidste håb om at få et barn. I den situation kan det være meget svært at sige fra, selv om det måske er kvindens egentlige ønske at gøre det. Problemstillingen svarer til den, der kan opstå i forbindelse med donation af organer fra en levende donor, for eksempel ved nyredonation fra et familiemedlem til et andet. Presset kan også skyldes, at kvinden kritikløst har overtaget bestemte kvindebilleder og kønsrollemønstre, som hun ikke i egentlig forstand har gjort til sine egne og kan stå inde for. Det kan for eksempel være et billede af, at kvindens væsentligste bestemmelse er knyttet til det at være gravid og føde børn. Hvis kvinden lader sig styre af et sådant ideal, selv om hun i sidste ende ikke selv kan tilslutte sig det, kan det siges at udgøre en beskyttelse af hende, hvis samfundet forhindrer hende i at indgå en aftale om rugemoderskab. D: Hensynet til parret og hensynet til rugemoderen De medlemmer af Rådet, som er skeptiske over for altruistiske rugemoderskabsaftaler, vil ikke underkende værdien af, at man giver et barnløst par mulighed for at blive forældre. Men medlemmerne har valgt at vægte hensynet til rugemoderen højere. Det skyldes blandt andet den fundamentale og intime betydning, som graviditet og fødsel vil have i næsten alle kvinders liv. Denne betydning skaber en sårbarhed, som efter medlemmernes opfattelse kalder på en særlig hensyntagen og nænsomhed i den givne sammenhæng. Dette understreges af, at rugemoderen udsætter sig selv for en betydelig risiko af såvel fysisk som psykisk karakter ved at gennemføre aftalen, blandt andet fordi det ikke er risikofrit at føde. Alle medlemmer af Det Etiske Råd ønsker i forlængelse heraf at understrege, at der ikke eksisterer en ret til børn, som giver et barnløst par ret til at anvende en hvilken som helst teknologi eller metode, der kan tilfredsstille parrets behov for at få et barn. Tværtimod bør udgangspunktet for at tage stilling til anvendelsen af en metode eller teknologi være, om den 1 For en nærmere beskrivelse af problematikken om anonymitet, se Det Etiske Råd (2002): Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Anonymitet og selektion i forbindelse med sæddonation.

8 er etisk acceptabel eller ej. Hvis den er etisk acceptabel, er det naturligvis udmærket, at et barnløst par kan bruge metoden til at få et barn. Men hvis den ikke anses for at være etisk acceptabel, kan man ikke henvise til retten til børn og insistere på, at metoden alligevel skal benyttes, fordi parrets behov for børn kun kan tilfredsstilles på den måde. Medlemmerne er naturligvis opmærksomme på, at det for det enkelte par kan opleves som en tragedie ikke at få børn. Men behovet for at få børn kan aldrig være en slags trumf, der gør det muligt at tilsidesætte andre væsentlige overvejelser. Argumenter for muligheden af altruistisk rugemoderskab Det medlem, som går ind for en lempelse af lovgivningen i forbindelse med altruistiske rugemoderskabsaftaler, baserer primært sin holdning på de to følgende argumenter (D og E). D: Uegennyttige handlinger bør være tilladt Medlemmet anerkender, at altruistiske rugemødre i nogle tilfælde må antages at ville acceptere en aftale om at være rugemor på grund af de former for pres, der er nævnt i argument C ovenfor. Men medlemmet understreger, at det er svært at dokumentere antagelsen i praksis. På den anden side mener medlemmet, at der i nogle tilfælde kan være tale om genuin altruisme, hvor rugemoderen ikke accepterer aftalen på grund af pres udefra, men alene ud fra ønsket om at gavne kvinden (måske en søster) og manden i det par, hun er rugemoder for. I dette tilfælde er der efter medlemmets opfattelse tale om et ønske, som man ikke uden videre bør afskære rugemoderen fra at leve op til, selv om det måske påfører hende forskellige fysiske og psykiske gener. For hvis der er tale om genuin altruisme, er pointen netop, at hun faktisk er villig til at påtage sig disse gener, fordi hun derved gavner det par, der skal modtage barnet. Hendes accept af aftalen er dermed udtryk for en offervillighed, som man i andre sammenhænge anser for at være særdeles prisværdig, for eksempel i forbindelse med donation af blod, væv eller organer, hvor der i øvrigt også kan eksistere et vist pres. Nogle kvinder må altså forventes at indgå en aftale om altruistisk rugemoderskab på grund af pres, mens det for andre er udtryk for genuin altruisme. Derfor er det et dilemma, om man med lovregler skal begrænse mulighederne for at indgå altruistiske aftaler om rugemoderskab, eller om man i stedet skal understøtte dem og samtidig sørge for, at rugemoderen informeres grundigt om de gener, som en aftale om rugemoderskab kan medføre. Uanset hvilket alternativ, man vælger, vil det have uønskede følgevirkninger.

9 Hvis man vælger at begrænse mulighederne for rugemoderskab, vil det forhindre nogle kvinder i at udføre en altruistisk handling, som de ønsker at udføre; og det vil samtidig afskære parret fra at få det barn, de gerne vil have. På den anden side vil nogle kvinder givetvis blive presset til at indgå en aftale, hvis man lovgivningsmæssigt understøtter mulighederne for at indgå sådanne aftaler. Det kan påføre den enkelte kvinde uønskede gener og måske også bevirke, at hun i sidste ende ikke ønsker at overdrage barnet, hvilket naturligvis vil skabe frustration for det par, der indgik aftalen. Et af Rådets medlemmer anbefaler, at man i dette dilemma vælger at understøtte mulighederne for at indgå og gennemføre altruistiske rugemoderskabsaftaler, i det mindste i nogle tilfælde. Medlemmet mener, at det ikke bør være forbudt for læger at udføre IVF eller andre former for kunstig befrugtning i forbindelse med altruistiske rugemoderaftaler i de tilfælde, hvor der er tale om et par bestående af en fertil mand og en kvinde, der selv producerer æg, men ikke er i stand til at bære barnet under graviditeten. Medlemmet anser dette for at være en relativt ukompliceret form for rugemoderskab, fordi de sociale forældre i dette tilfælde også er det genetiske ophav til barnet. Selve afgivelsen af barnet skal dog, for at beskytte rugemoderen, stadig afhænge af en adoptionslignende procedure. Medlemmet er imidlertid af den opfattelse, at det under alle omstændigheder kun bør være muligt at anvende en rugemor, hvis der er medicinske indikationer for at gøre det. Indikationen kan være, at den aftalte sociale mor ikke er i stand til at bære barnet eller at der er stor risiko forbundet med at gøre det. Medlemmet finder det således ikke acceptabelt, at der alene anvendes rugemor, fordi den sociale mor af andre grunde end medicinske ikke ønsker at bære barnet. E: Rugemoderskab er foreneligt med barnets tarv Som nævnt kan Rådet ikke acceptere rugemoderskabsaftaler, hvis de på en eller anden måde er uforenelige med hensynet til barnets tarv. Men det medlem, der går ind for at lempe lovgivningen om altruistisk rugemoderskab, mener heller ikke, at det er tilfældet. Udgangspunktet for dette synspunkt er, at der i alle de tilfælde, hvor den traditionelle kernefamilie er blevet sat under pres af nye livsformer eller af udviklingen af diverse nye teknologier, er blevet advaret om, at hensynet til barnets tarv tilsidesættes. Efter medlemmets opfattelse har denne bekymring vist sig at være stort set uden berettigelse. Medlemmet ønsker som eksempel at pege på spørgsmålet, om det skulle tillades for lesbiske kvinder at få adgang til kunstig befrugtning. Et af de væsentligste argumenter imod dette har i mange år

10 været, at det ville skabe dårligere livsbetingelser og efterfølgende identitetsproblemer for barnet at vokse op uden en far. En omfattende svensk undersøgelse, der indeholder en forskningsoversigt over 80 undersøgelser primært fra USA og England, konkluderer imidlertid, at denne bekymring ikke har noget på sig. Ifølge konklusionen udvikler børn i homoseksuelle familier sig grundlæggende på samme måde som andre børn og har kun det særskilte problem, at de i en periode finder forældrenes homoseksualitet problematisk i forhold til deres kammerater. 2 Medlemmet finder ikke grund til at tro, at situationen er så meget anderledes i forbindelse med rugemoderskab. Medlemmet finder det endvidere kønsdiskriminerende, at en mand helt lovligt kan få et barn ved hjælp af en rugemor, hvis rugemoderen insemineres med hans sæd, mens en kvinde, der selv har funktionsdygtige æg, men ikke er i stand til at bære barnet, ikke har en tilsvarende mulighed for at benytte en rugemor. Forældreegnet ved kunstig befrugtning og adoption Kirsten Kristoffersen fra foreningen besøgte Det Etiske Råd ved Rådets møde i februar Under mødet fortalte Kirsten Kristoffersen blandt andet, at nogle par ønsker at anvende en rugemor, fordi de for eksempel på grund af sygdom - ikke kan blive godkendt som adoptanter. Hvis de kunne det, ville de nemlig hellere adoptere. Det Etiske Råd finder denne situation ulykkelig for de berørte par og har diskuteret det tilsyneladende paradoksale i, at der eksisterer forskellige kriterier for forældreegnethed ved adoption og kunstig befrugtning, idet de sidstnævnte kriterier er langt mindre krævende end de førstnævnte. 3 Rådet ønsker ikke at tage nærmere stilling til de respektive kriterier for forældreegnethed her. Men medlemmerne af Det Etiske Råd er enige om, at man ikke bør ændre kriterierne for forældreegnethed ved adoption med henblik på at løse problemet med, at nogle kvinder ønsker at benytte en rugemor, fordi de ikke kan adoptere. Nogle medlemmer ønsker dog at opfordre til, at det undersøges nærmere, om det er ønskeligt og praktisk muligt at opnå en 2 Jævnfør sammenfatningen, se hele redegørelsen Barn i homosexuelle familier på: 3 Fremgangsmåden for vurdering af forældreegnethed og kriterierne herfor fremgår af Lov om kunstig befrugtning 6a samt af Bek. nr. 119 af 07/02/2007. Kriterierne i forbindelse med adoption fremgår af Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant (Bek. Nr af 12/12/2006), Det skal præciseres, at man ikke skal godkendes som adoptant for at der kan foretages stedbarnsadoption (jævnfør adoptionsloven 4a stk. 2). Adoptionen skal dog i alle tilfælde kunne formodes at være til gavn for den, som ønskes adopteret.

11 højere grad af tilnærmelse mellem kriterierne ved kunstig befrugtning og adoption, end tilfældet er nu. Dansk lovgivning om rugemoderskab Dansk lovgivning indeholder ikke et generelt forbud mod rugemoderskab. Men bestemmelser i forskellige love udelukker nogle former for rugemoderskab og bistand til at indgå og gennemføre en aftale: 1. Det fremgår af Lov om kunstig befrugtning, 13, at det er forbudt for læger at udføre kunstig befrugtning, "når der foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditeten søges etableret, og en anden om, at kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab)". Det er derfor ikke tilladt at gøre en rugemor gravid med æg fra den kvinde, der efter aftalen skal være den sociale mor, fordi det kræver behandling med reagensglasbefrugtning (IVF), som kun må udføres af læger. 2. Ifølge 33 og 34 i adoptionsloven er det strafbart at yde eller modtage hjælp "med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne". Det præciseres i 33 stk. 2, at bestemmelsen også omfatter annoncering for at skaffe forbindelse mellem et par og en rugemor. Bestemmelsen gælder både altruistisk og kommercielt rugemoderskab, og skal ses på baggrund af et ønske om at begrænse surrogatmoderskab til tilfælde, hvor der er en så nær, typisk familiemæssig, tilknytning mellem kvinden og dem, der skal have barnet efter fødslen, at der ikke er behov for mellemmandsvirksomhed. 3. Kommercielt rugemoderskab kan efter nugældende regler ikke gennemføres. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget vedrørende adoptionsloven og indfødsretsloven (L 164), at: den kvinde, der skal føde barnet, ikke må kunne opnå nogen fortjeneste eller på anden måde få hævet sin levestandard ved at være rugemoder. Ved aftaler om rugemoderskab kan der derfor kun blive tale om dækning af konkrete, rimelige udgifter, som står i forbindelse med kvindens graviditet og fødsel. Statsforvaltningerne må således ikke godkende aftaler om overførsel af forældremyndighed eller meddele bevilling til adoption, hvis der ydes vederlag til rugemoderen. Men der levnes i dansk lovgivning mulighed for andre former for rugemoderskab. Det gælder:

12 1. Hvor rugemoderen selv er genetisk ophav til barnet. Baggrunden for dette kan være, at den kommende sociale mor ikke selv har æg, for eksempel fordi hun har fået fjernet æggestokkene. Eller det kan skyldes, at parterne ønsker at undgå behandling med kunstig befrugtning (IVF). Denne form for rugemoderskab kan gennemføres i Danmark ved hjælp af en privat udført (uden en læges medvirken) insemination med mandens sæd, hvis der vel at mærke er tale om en ikke-kommerciel aftale. Foreningen har dog foreslået, at det i disse tilfælde er bedst at skaffe ægget gennem ægdonation fra en helt tredje kvinde med henblik på at minimere tilknytningen mellem rugemoderen og barnet. Dette er ikke tilladt i Danmark, blandt andet fordi det forudsætter behandling med IVF. 2. Endelig kan rugemoderen bære barnet for en enlig mand. Det lader sig gøre at gennemføre en sådan aftale, hvis det foregår ikke-kommercielt. Men man kan diskutere, om den rette betegnelse for en sådan aftale er rugemoderskab, og denne type aftaler diskuteres ikke i udtalelsen. Rugemoderskab og forældremyndighed Moderskab og faderskab Efter dansk lovgivning anses den kvinde, der føder barnet, automatisk for at være barnets mor. Ifølge børnelovens 30 gælder dette også ved kunstig befrugtning. En aftale om, at hun efter fødselen skal overdrage barnet til en anden, er ifølge børnelovens 31 ugyldig. Som anført ovenfor vil et rugemoderskab i dag kunne gennemføres ved hjælp af insemination med mandens (den sociale fars) sæd. 28 i børneloven regulerer sæddonors faderskabsretlige stilling. Ifølge 28, stk. 2 anses sæddonor for barnets far. Dette gælder dog ikke, hvis sæden er fremskaffet fra en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til formidling af sæd. Jævnfør princippet om anonymitet for sæddonorer kan sæddonor i sådanne tilfælde ikke dømmes som far til barnet. Er rugemoderen ugift, kan sæddonor anerkende faderskabet til barnet, det vil sige vedstå, at det er ham, der er faderen. Er rugemoderen gift, kan hun og hendes ægtefælle anmode om, at der rejses faderskabssag, hvorefter sæddonor kan anerkende faderskabet til barnet. Forældremyndighed og adoption Mulighederne for adoption og overdragelse af forældremyndighed reguleres af de generelle bestemmelser i forældreansvarsloven og adoptionsloven. Videregivelse af forældremyndighed

13 efter rugemoderskab skal derfor i nogle tilfælde gennemføres i flere trin, som skitseret herunder: 1. tilfælde: Manden, der skal opfostre barnet, er biologisk far til barnet og registreret som far. Først skal forældremyndigheden overføres til den biologiske far, så han får forældremyndigheden alene. Dette kan gøres ved aftale, som anmeldes til Statsforvaltningen (forældreansvarsloven 13). Forældremyndigheden kan også overføres til et ægtepar i forening, herunder til den ene forælder og dennes ægtefælle. En sådan aftale skal godkendes af statsforvaltningen ( 13, stk. 2). Endelig kan den biologiske fars ægtefælle eventuelt godkendes som barnets mor via en stedbarnsadoption. 2. tilfælde: Manden, der skal opfostre barnet, er ikke biologisk far til barnet I dette tilfælde skal registreringen af forældreskab og forældremyndigheden ske som en ren adoptionssag, hvilket blandt andet kan indebære, at parret skal være godkendt som adoptanter. De nævnte love medfører, at både overdragelsen af forældremyndigheden til ægtefællerne i forening, stedbarns-adoption og adoption kun kan finde sted, hvis det skønnes at være til gavn for barnet. Det følger endvidere, at kommercielle rugemoderaftaler ikke kan gennemføres. Ifølge adoptions-loven må myndighederne nemlig ikke medvirke til at bringe et barns familieretlige status i orden i forhold til den, der skal have barnet, såfremt der skal ydes vederlag for barnet (jævnfør bemærkningerne til lovforslag nr. L 164).

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Gunna Christiansen professor, dr. med. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet gunna@medmicro.au.dk Medlem af Det Etiske

Læs mere

Høringen kan ses på Folketingets TV:

Høringen kan ses på Folketingets TV: Kommenterede slides fra Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs høring den 18. september 2012 i Landstingssalen, Christiansborg. Høringen kan ses på Folketingets TV: http://www.ft.dk/webtv/video/20111/suu/h1.aspx?as=1#pv

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Sundheds- og ældreministeriet har i en henvendelse dateret 19. oktober 2016 anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af 5 i lov om assisteret reproduktion. Bestemmelsen forhindrer dobbeltdonation,

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG B1570000- CBW UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Afsagt den 24. november 2017 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiisbye, Katja Høegh og Cecilie Boel Winther (kst.)). 16. afd. nr. B-1570-17:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 18 af 10/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2014-154 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012 Partiledere Social- og integrationsminister Helle Thorning-Schmidt Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen Karen Hækkerup Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 1097 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Arkalo Abelsen, Søren Rendal

Arkalo Abelsen, Søren Rendal NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Allakkiaq Notat Uunga Til Arkalo Abelsen, Søren Rendal 30.01.2007 J.nr. Assinga uunga Kopi til

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set? Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man

Læs mere

2012/1 LSF 207 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar Forslag. til. (Medmoderskab m.v.)

2012/1 LSF 207 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar Forslag. til. (Medmoderskab m.v.) 2012/1 LSF 207 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsministeriet, j.nr. 2012-9136 Fremsat den 10. april 2013 af

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udarbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Udtalelse vedrørende betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse

Udtalelse vedrørende betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse Udtalelse vedrørende betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse (Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant I medfør af 25, 25 b, stk. 5, 25 c, stk. 3, og 30 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Godkendelse som

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF)

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Sundhedsudvalget L 151 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2006 2. udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Betænkning over

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2015-6196 / lth 8. februar 2016 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af adoptionsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 BTL 26 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 LSF 26 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love LOV nr 652 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social og Integrationsmin., j.nr. 2012 9136

Læs mere

Regnbuefamiliers forhold 2008

Regnbuefamiliers forhold 2008 Regnbuefamiliers forhold 2008 Empirisk undersøgelse af danske børnefamilier, hvor forældrene er homo-, bi- eller transseksuelle Landsforeningen for bøsser og lesbiske Søren Laursen Maj 2008 Resumé...3

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 bgn 7. oktober 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interviewer - 01.15 Har du et billede af den typiske ægdonorer i Danmark kan man sige noget generelt, om den kvinder som donere æg på nuværende tidspunkt?

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 Bilag 7 Offentligt L 76. Teknisk gennemgang. Januar 2017

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 Bilag 7 Offentligt L 76. Teknisk gennemgang. Januar 2017 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 76 Bilag 7 Offentligt L 76 Teknisk gennemgang Januar 2017 L 76 ændring af vævsloven Baggrund: 1. Nødvendig effektiv implementering af EU s vævsdirektiv 2. Udviklingen

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant Givið út 29. mai 2015 18. maj 2015. Nr. 673. Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant I medfør af 25 i adoptionsloven, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1169 af 25. november

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Bekendtgørelse af adoptionsloven

Bekendtgørelse af adoptionsloven LBK nr 392 af 22/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2013-2438 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1073 af 20/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j. nr. 2012-7816 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-1420 bgn 24. marts 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9769 af 30. september

Læs mere

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til 2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1100896 Fremsat den 29. marts 2012

Læs mere

Begyndelsestidspunktet for børnebidrag i henhold til faderskabsdom

Begyndelsestidspunktet for børnebidrag i henhold til faderskabsdom Begyndelsestidspunktet for børnebidrag i henhold til faderskabsdom Udtalt overfor Familieretsdirektoratet, at det forhold, at en faderskabssag uden pågældendes egen skyld er trukket ekstraordinært længe

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2015-16 L 35 Bilag 1 Offentligt Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familier J.nr. 2015-6196 / lth 29. september 2015 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af

Læs mere

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik 1. august 2016 J.nr. 1607433 Dok.nr. 146522 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

Udkast til. 1. Indledning

Udkast til. 1. Indledning Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn Udkast til 18. november 2013 Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab 1. Indledning Denne vejledning

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning nr. af. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 41 i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant Givið út 21. desember 2016 12. december 2016. Nr. 1607. Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant I medfør af 25 i lov om adoption, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1169 af

Læs mere

Udkast til ændring af Vejledning om frigivelse af børn til national adoption

Udkast til ændring af Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014 9123 npwi 30. oktober 2014 Indholdsfortegnelse Udkast til ændring af Vejledning om frigivelse af børn til national

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Ved international adoption kender ansøgeren i langt de fleste tilfælde ikke i forvejen det barn, som de

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Bekendtgørelse om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel BEK nr 1323 af 27/11/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 21. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social, Børne og Integrationsmin.,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreret partnerskab, lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

Læs mere

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Statsautoriseret faderløs Allerførst tak for indbydelsen til seminaret her. Som tidligere medlem af Etisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2011-12 Fremsat den 13. april 2012 af Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark familieret@sim.dk og mjo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

L 146 Forslag 1 3 2 4 5

L 146 Forslag 1 3 2 4 5 Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om registreret partnerskab, lov om en børnefamilieydelse og lov

Læs mere

JURIDISK FORÆLDRESKAB

JURIDISK FORÆLDRESKAB JURIDISK FORÆLDRESKAB EN ANALYSE AF PROBLEMSTILLINGERNE I FAMILIEKONSTELLATIONER MED TRE FORÆLDRE LOTTE ELISABETH BERTINUS BENDTSEN & LOUISE LINDEGAARD HANSEN JURIDISK KANDIDATSPECIALE AALBORG UNIVERSITET

Læs mere