Støj og vibrationer i driftsfasen. - Fagnotat. Hastighedsopgradering op til 200 km/t Hobro-Aalborg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støj og vibrationer i driftsfasen. - Fagnotat. Hastighedsopgradering op til 200 km/t Hobro-Aalborg"

Transkript

1 Støj og vibrationer i driftsfasen - Fagnotat Hastighedsopgradering op til 200 km/t Hobro-Aalborg

2 Støj og vibrationer i driftsfasen Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN: Skriv ISBN-nr. her

3 Støj og vibrationer i driftsfasen Indhold Side 1 Indledning 4 2 Ikke-teknisk resumé Støj Vibrationer 7 3 Metode for undersøgelserne Forudsætninger Omfattet strækning Trafikale forudsætninger Støj Vibrationer 10 4 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Støj i driftsfasen Vibrationer i driftsfasen alternativet (120 km/t) Støj Vibrationer 19 6 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Støj Kildestyrke for togtypen ET (Øresundstog) 21 7 Referencer 22 8 Bilag Bilag 1 Trafik Eksisterende forhold alternativ (120 km/t) samt opgradering til 160 km/t og 200 km/t Bilag 2 Støj Antal støjbelastede boliger ved opgradering til 200 km/t Antal støjbelastede boliger ved opgradering til 160 km/t Antal støjbelastede boliger 0-Alternativ (120 km/t) 28

4 1 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et beslutningsgrundlag inkl. VVM for opgradering af hastigheden mellem Hobro og Aalborg fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t. I den forbindelse blev det vurderet, at der skulle nedlægges tre overkørsler på strækningen og etableres niveaufri krydsninger af banen i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. Desuden skulle der nedlægges en passage i niveau på Skørping Station og etableres gangtunnel og gangbro. Endelig blev det vurderet, at flere broer og dæmninger skulle styrkes for at være klar til den højere hastighed. I 2013 blev der vedtaget en anlægslov for nedlæggelse af overkørslerne og ombygning af Skørping Station. Disse anlæg er under udførelse med forventet ibrugtagning i Nedlæggelse af overkørslerne mv. blev vedtaget med baggrund i den politiske aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009, som en del af Timemodellen mellem Aarhus og Aalborg. Med den politiske aftale om Storstrømsbroen, Holstebromotorvejen mv. fra 2013 blev det besluttet, at der skal udarbejdes beslutningsgrundlag for en yderligere opgradering af hastigheden op til 200 km/t mellem Hobro og Aalborg. Beslutningsgrundlaget består af en indledende projektering og en supplerende VVM-vurdering af konsekvenserne ved en yderligere opgradering af hastigheden. Opgradering af hastigheden op til 200 km/t vil give væsentlige forbedringer af rejsetiden mellem Hobro og Aalborg og vil sammen med en opgradering mellem Aarhus og Hobro være en forudsætning for at opnå Timemodellen mellem Aarhus og Aalborg. I dag er rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg 1 time og 21 minutter. Med gennemførelse af Banedanmarks signalprogram og sporfornyelse på strækningen og samtidig hastighedsopgradering op til 200 km/t mellem Hobro og Aalborg vil der kunne opnås en samlet rejsetidsbesparelse på ni minutter i forhold til dagens situation. Det er tre minutters hurtigere rejsetid end der kunne opnås ved en opgradering til 160 km/t for lyntog med stop i Randers. Dette fagnotat er et bilag til VVM-redegørelsen i den supplerende VVMvurdering af en opgradering af hastigheden fra 160 km/t til 200 km/t. Fagnotatet beskriver den udførte kortlægning af støj og vibrationer i driftsfasen. Støj og vibrationer i driftsfasen 4 Indledning

5 2 Ikke-teknisk resumé Der er gennemført supplerende støj- og vibrationsberegninger for at vurdere konsekvenser af opgraderingen af jernbanestrækningen Hobro-Aalborg til 200 km/t. Beregningerne belyser konsekvenserne langs den eksisterende jernbane som følge af den øgede hastighed og dermed forventede øgede trafikkapacitet. På dele af strækningen ændres hastigheden for passagertog fra 120 km/t til 200 km/t. Der er desuden foretaget støjberegninger for de eksisterende forhold i 2011 og både støj- og vibrationsberegninger for 0-alternativet i 2018, samt en sammenligning i forhold til en genberegning af den tidligere opgradering til 160 km/t med nye forudsætninger. 2.1 Støj Den øgede hastighed samt en ændring af standsningsmønster som følge af opgraderingen vil medføre, at flere boliger vil blive belastet af støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for togstøj. I alt medfører en opgradering af jernbanen Hobro-Aalborg at 165 boliger vil være belastet af støj over grænseværdierne. 27 af disse boliger vil også være støjbelastede i 0-alternativet, som er situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Set i forhold til den tidligere undersøgte opgradering til 160 km/t vil 22 af disse boliger også være støjbelastede hvis denne løsning vælges. De 165 støjbelastede boliger ligger fordelt langs hele projektstrækningen, men primært i byerne Arden, Skørping, Ellidshøj og Aalborg. I disse byer er der i alt 121 støjbelastede boliger, mens de resterende 44 støjbelastede boliger er fordelt på den øvrige strækning. De vil alle få tilbud om facadeisolering som en del af anlægsprojektet. Siden 1986 og frem til 2014 har Miljøstyrelsen og Banedanmark i samarbejde årligt afsat et beløb til det såkaldte Støjprojekt. Den årlige pulje dækker tilskud til at reducere støjgener i helårsboliger, der ligger tæt på stærkt trafikerede jernbanestrækninger. Ud over de nævnte 165 støjbelastede boliger er der 40 andre støjbelastede boliger på strækningen der allerede er blevet lydisoleret som en del af Banedanmarks landsdækkende Støjprojekt. De tælles derfor ikke med blandt de støjbelastede boliger, da der ikke skal gennemføres yderligere afværgeforanstaltninger over for disse boliger. Tabel 1 viser en sammenligning af antal støjbelastede boliger for: 0- Alternativet (situationen i 2018 hvis strækningen ikke hastighedsopgraderes), hastighedsopgradering til 160 km/t (svarende til den tidligere VVM undersøgelse) og hastighedsopgraderingen til 200 km/t. Antallet af boliger der er lyd- Støj og vibrationer i driftsfasen 5 Ikke-teknisk resumé

6 isoleret i forbindelse med Banedanmarks landsdækkende Støjprojekt fremgår ligeledes af tabellen. Tabel 1 Støjbelastede boliger: 0-alternativet, Ved opgradering til 160 km/t og ved opgradering til 200 km/t. Støjbelastede boliger 0- Opgradering Opgradering Alternativet 160 km/t 200 km/t Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede boliger lydisoleret i fm. Banedanmarks Støjprojekt Totalt Sammenligning i forhold til den tidligere støjkortlægning I modsætning til VVM-redegørelsen i 2012, der var baseret på IC4/IC3-togsæt til støjberegningen, er de nuværende beregninger baseret på ET-togsæt (Øresundstog). Det skyldes, at det er politisk besluttet, at jernbanestrækningen i fremtiden skal elektrificeres. Idet de fremtidige togtyper ikke kendes på nuværende tidspunkt, er beregningerne baseret på ET-togsæt, da disse togsæt er de nyeste danske, eldrevne togsæt, og da fremtidigt togmateriel forventes at have nogenlunde tilsvarende støjpåvirkninger. Målinger viser at ETtogsættet støjer mindre end IC-togsæt og derfor medfører et lavere antal støjbelastede boliger. Tabel 2 viser en sammenligning af antal støjbelastede boliger fra den tidligere VVM undersøgelse for: 0-Alternativet (situationen i 2018 hvis strækningen ikke hastighedsopgraderes) og hastighedsopgradering til 160 km/t. Antallet af boliger der er lydisoleret i forbindelse med Banedanmarks landsdækkende Støjprojekt fremgår ligeledes af tabellen. Tabel 2 Støjbelastede boliger kortlagt ved den tidligere VVM undersøgelse: 0-alternativet og opgradering til 160 km/t. Støjbelastede boliger 0- Opgradering Alternativet 160 km/t Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede boliger lydisoleret i fm. Banedanmarks Støjprojekt Totalt Således reduceres antallet af støjbelastede boliger, ud over boliger lydisoleret som en del af Banedanmarks landsdækkende Støjprojekt, ved en opgradering til 160 km/t fra 95 til 22, selv om trafikmængden er øget væsentligt. Tilsvarende sker for 0-Alternativet, hvor antallet af støjbelastede boliger reduceres fra 26 til 1. Dette skyldes, at ET-togsæt er væsentligt mere støjsvage end IC4/IC3 togsæt. Støj og vibrationer i driftsfasen 6 Ikke-teknisk resumé

7 Ved kortlægning af støjen anvendes et opdateret beregningsværktøj, der i forhold til de tidligere undersøgelser, er forbedret på en række punkter. Afhængig af hvilket beregningsscenarium man ser på, vil øget hastighed, øget trafikmængde og anvendelse af forbedret beregningsværktøj betyde, at støjbelastningen øges i forhold til de tidligere støjberegninger. Anvendelsen af togtype ET (Øresundstog) betyder dog, at støjbelastningen samlet set reduceres. Således er nettoeffekten for opgradering til 160 km/t og for 0- Alternativet en reduktion i antallet af støjbelastede boliger. For dagens situation er nettoeffekten en forøgelse af antallet af støjbelastede boliger fordi der anvendes togtype IC4/IC3 og ikke togtype ET i denne situation. Banedanmark arbejder med et væsentlighedskriterium svarende til en stigning på mindst 1 db i forhold til niveauet inden projektet. Væsentlighedskriteriet anvendes for boliger, der inden projektet udføres allerede har en støjbelastning over grænseværdierne. Ingen støjbelastede boliger vil ved en opgradering til 200km/t være omfattet af dette kriterium. 2.2 Vibrationer For at en bygning bliver betragtet som komfortbelastet, så skal vibrationspåvirkningen på bygningen beregnes til at overstige den vejledende grænseværdi. Ud fra denne grænseværdi viser opdaterede beregninger af både dagens situation, 0-alternativet, og opgraderingen for strækningen Hobro Aalborg, at antallet af komfortbelastede bygninger langs strækningen generelt vil stige fra 28 til 33 i forhold til tidligere VVM-undersøgelser. Det maksimale vibrationsniveau er i alle scenarier beregnet for godstog ved 100 km/t, og hastighedsopgraderingen til 200 km/t for persontog influerer dermed ikke det endelige resultat. Det forøgede antal skyldes, at vibrationspåvirkningen estimeres ved en opdateret beregningsmetode. Herved er beregningsgrundlaget blevet forbedret. Vibrationsberegninger er generelt forbundet med betydelig usikkerhed, blandt andet pga. af stor variation i geologien i undergrunden. Banedanmark anvender et væsentlighedskriterium på eksisterende jernbaner, der betyder, at ændringen i vibrationsbelastningen skal være betydelig. Det vil sige, at vibrationerne i en bygning skal være forøget med mindst 2 db for at tælle med som vibrationspåvirket. Det gælder også selv om vibrationerne overstiger grænseværdien på 75 db. Virkninger som følge af opgraderingen langs hele projektstrækningen er således mindre end væsentlighedskriteriet, og derfor forøges antallet af komfortbelastede bygninger ikke, og der udføres dermed ikke afværgeforanstaltninger. Støj og vibrationer i driftsfasen 7 Ikke-teknisk resumé

8 3 Metode for undersøgelserne Generelt henvises til fagnotatet for støj og vibrationer udarbejdet som del af VVM undersøgelsen i I det følgende gennemgås de ændrede forudsætninger, der er anvendt ved den supplerende VVM vurdering. 3.1 Forudsætninger Omfattet strækning Projektstrækningen er fra Hobro (km 199,0) til Aalborg (km 248,4). Mellem Hobro og Skørping opgraderes hastigheden til 200 km/t, mens hastigheden på delstrækningen mellem Støvring og Aalborg Station opgraderes til 180 km/t. Mellem de to delstrækninger køres der 160 km/t i det sydgående spor og 150 km/t i det nordgående spor I den tidligere VVM-undersøgelse behandlede tre områder hvor der nedlægges overkørsler og etableres erstatningsanlæg. Det drejer sig om henholdsvis Skørping (km 222,1), Ellidshøj (km 234,1) og Svenstrup (km 239,2). Oversigtskortet nedenfor viser projektstrækningen Hobro - Aalborg: Figur 1. Projektstrækningen Hobro - Aalborg. Støj og vibrationer i driftsfasen 8 Metode for undersøgelserne

9 3.1.2 Trafikale forudsætninger Tabeller over togtype, trafikmængde og hastigheder (maksimal hastighed for den enkelte togtype, den enkelte strækning og jf. køreplaner) er baseret på Banedanmarks egne data. Tabel 3 Togtype Maksimal strækningshastighed for hver enkelt togtype.0-alternativ: år 2018 med eksisterende jernbane, trafikmængde og hastighed. Fremtid: år 2018 med en opgradering af jernbanen. Dagens situation Maksimal strækningshastighed (km/t) 0-Alternativ Opgradering 160 km/t Opgradering 200 km/t Persontog: Lyntog (ET) Persontog: IC-materiel (ET) Persontog: Desiro (MQ) Godstog Maksimal strækningshastighed er 120 km/t for Lyntog (ET) og IC-materiel (ET) i 0-alternativet i år 2018 og op til 200 km/t efter opgraderingen af jernbanen. Maksimalhastigheden for godstog er 100 km/t i både 0-alternativet og efter opgraderingen af jernbanen. MQ tog (Desiro) kører maksimalt 120 km/t i både 0-alternativet og efter opgraderingen af jernbanen i I beregningerne er det forudsat at 85 % af togene kører med køreplanhastigheden, og at 15 % kører med maksimalhastighederne som angivet i ovenstående tabel. Disse hastigheder er omregnet til en vægtet middelhastighed til brug i beregningerne. For tog som standser ved stationerne er der anvendt et standsemønster for henholdsvis nedbremsende tog og accelererende tog. Ved stationer med standsning skal jernbanelinjer sektioneres for at modellere hastighedsprofil for standsning jf. metoden anvendt ved tidligere støjberegninger. På hver side af stationen deles jernbanelinjen i tre sektioner: meter fra station meter fra station meter fra station Tabel 4 viser de anvendte hastighedsniveauer for standsende tog ved stationer. Støj og vibrationer i driftsfasen 9 Metode for undersøgelserne

10 Tabel 4 Hastighedsniveauer for anvendte togtyper. Hastigheder i forskellige afstande fra station, under nedbremsning og under acceleration. Togtype Hastighed i forskellige afstande fra station (km/t) Under nedbremsning Under acceleration Und Persontog: Lyntog (ET) 175/160 el el Persontog: IC-materiel (ET) 175/160 el el Persontog: Desiro (MQ) Godstog I bilag 1 vises trafikdata for de eksisterende forhold Desuden fremgår trafikdata i 2018 for hhv. 0-alternativ (120 km/t) og de fremtidige forhold (160 km/t og 200 km/t). 3.2 Støj Støjberegningerne er gennemført med den fælles nordiske støjberegningsmodel NORD2000. SoundPLAN er det eneste software system, som har implementeret NORD2000, og derfor er støjberegningerne gennemført med Sound- PLAN i version 7.3 opdateret 29. oktober De tidligere støjberegninger er gennemført med SoundPLAN i version 7.0 opdateret 24. februar Af sammenligningsgrunde og fordi det er valgt at anvende togtypen ET (Øresundstog) i stedet for IC4/IC3, som i de tidligere gennemførte beregninger, har det været nødvendigt at genberegne: Dagens situation, 0-Alternativet og opgradering til 160 km/t. 3.3 Vibrationer Dette afsnit beskriver den opdaterede beregningsmetode og ændrede forudsætninger anvendt i undersøgelserne. Bortset fra følgende beskrivelser henvises generelt til den tidligere VVM undersøgelse. Togdrift på strækningen Hobro-Aalborg vil medføre en vibrationspåvirkning, som udbreder sig i det eksterne miljø. I overensstemmelse med Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 /2/ inddeles vibrationerne normalt i følgende kategorier: Komfortvibrationer angiver belastningsniveauer, der generer opholdskomforten for de mennesker, der opholder sig i udsatte bygninger. Strukturlyd er vibrationer, der omsættes til lavfrekvente lydsvingninger i en bygning, ved at vægge og gulve sættes i svingninger og dermed principielt virker som en højttaler. Lydenergien fra strukturlyd findes i området under ca. 160 Hz. Støj og vibrationer i driftsfasen 10 Metode for undersøgelserne

11 Infralyd er lyd med en frekvens lavere end 20 Hz og udgør således den dybe del af det lavfrekvente område. Effekten fra infralyd vurderes ikke at være betydende for denne undersøgelse, og behandles derfor ikke yderligere. Bygningsskadelige vibrationer medfører strukturelle skader på en bygning, og til trods for at grænseværdierne overholdes, udelukker det ikke, at der kan ske kosmetiske skader såsom revner i stuk, lofter, puds m.m. på den udsatte bygning, ligesom vibrationer kan fremskynde skader, som ellers ville ske på et senere tidspunkt. Ved togdrift er kontakten mellem hjul og skinner af afgørende betydning for det endelige vibrationsniveau. Hastighed, akseltryk, kvaliteten og vedligeholdelsen af skinneopbygningen samt hjulenes slitagegrad har afgørende indflydelse på vibrationernes størrelse. Små ujævnheder, dårlige samlinger eller skinner, der trænger til slibning, kan være årsag til et unormalt højt vibrationsniveau. I nærværende undersøgelse forudsættes sporet at være af god kvalitet og normalt vedligeholdt. Der udføres estimater på vibrationskomfort og strukturlydsniveauer i bebyggelse nær strækningen som følge af togdrift ved anvendelse af Banedanmarks vibrationsmodel ver udviklet af COWI. Princippet bag vibrationsmodellen er skitseret i figur 2 og beskrevet i det følgende. I tilfælde af de estimerede niveauer overskrider væsentlighedskriteriet inkluderes forslag til afværgetiltag. Vibrationsmodellen er baseret på, at en given kildestyrke for en togtype ved en række korrektioner for hastighed, sportype, geologi, afstand til bygninger og bygningers dynamiske egenskaber kan anvendes til at give estimater på vibrationskomfort og strukturlyd i nærliggende bebyggelse ved togpassager. Figur 2 Illustration af beregningsmodellens anvendte princip. Støj og vibrationer i driftsfasen 11 Metode for undersøgelserne

12 Med udgangspunkt i den hastighedskorrigerede kildestyrke reduceres vibrationsniveauet gennem udbredelse i jorden fra sporkonstruktionen til bygningen. Herefter transmitteres vibrationer til bygningsfundamentet og op gennem bygningen til konstruktionens gulv og vægge. Dette indvirker på vibrationsniveauet svarende til koblingstabet i overgangen mellem jord og fundament samt den frekvensafhængige dynamiske forstærkning i bygningen. Oftest er vibrationsniveauet højere på gulvet end på bygningsfundamentet på grund af anslået resonans fra konstruktionsdelene. Det uvægtede accelerationsniveau, L aj, fra en enkelt måling eller middelværdier af flere målinger i en bolig (lokalitet j) i nærheden af en jernbane kan udtrykkes ved 1/3-oktavspektre i db ved følgende udtryk: L aj = L ak + L h + TL g + TL b + TL e hvor: L ak - kildestyrken af toget L h - korrektion for toghastighed TL g - transmissionstab gennem geologien TL b - koblingstab fra geologi til bygning TL e - dynamisk forstærkning. Ud fra 1/3-oktavspektret kan et estimat på middelværdien af det komfortvægtede KB-niveau beregnes og vurderes iht. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 /2/ samt præciseringen fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger /3/. Der angives en tilhørende ubestemthed (halvdelen af et 90 % konfidensinterval), der i en planlægningssituation ikke indgår direkte i vurderingen, men indeholder information om beregningens kvalitet. Et gennemsnitligt niveau for ubestemtheden tilhørende estimerede middelværdier er fastlagt til 6 db. Det lineære lydtrykniveau til beregning af strukturlyd i db(a) mellem Hz er beregnet på baggrund af en stor mængde målinger foretaget af COWI med det specifikke formål at fastlægge overføringsfunktioner fra vibrationer på gulv til strukturlyd i samme rum. Modelforudsætninger For hver af bygningstyperne langs linjeføringen tilknyttes et midlet koblingstab og dynamisk forstærkning, der er baseret på målinger foretaget på et stort antal sammenlignelige bygninger. Disse værdier kan afvige afhængigt af den specifikke bygningsafvigelse fra den generelle bygningstype. Modellen er som beskrevet i tidligere VVM kalibreret til de lokale geologiske forhold ved målinger af afstandsdæmpningen i jord ved Ellidshøj, Store Økssø i Rold skov og Øster Doense. Herved er der målt i syd, midt og nord på strækningen. Målingerne viser kun mindre variationer af dæmpningen som følge af den geologiske variation langs strækningen. Ved at bruge afstandsdæmpningen fra Ellidshøj opnås de mest "konservative" resultater, hvorfor denne dæmpning er anvendt i alle de følgende beregningerne. Støj og vibrationer i driftsfasen 12 Metode for undersøgelserne

13 Præciseringen fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger /3/, foreskriver, at det maksimale vibrationsniveau skal beregnes fra den togtype, der giver anledning til de kraftigste vibrationer, men hvis ikke den maksimale vibrationspåvirkning kan vurderes fra kun én togtype, kan det være nødvendigt at undersøge flere togtyper i hvert scenarie. Der tages udgangspunkt i 1/3-oktavbånds kildespektra for togtypen ET-tog og godstog bestemt på baggrund af måledata for tilsvarende lokaliteter. Vibrations- og strukturlydsniveau beregnes udelukkende fra det nærmeste spor, idet der kun er en lille sandsynlighed for, at to tog kontinuerligt passerer samtidigt ud for samme nabobygning, hvorfor der ikke er forudsat sammenfald af togpassager. Undersøgelserne omfatter driftssituationen, hvor der alene er set på vibrationer fra togtrafik, mens andre installationer som pumper, transformatorer, rulletrapper, etc. vurderes at give et bidrag langt under de gældende grænseværdier, og derfor ikke indgår i undersøgelsen. Resulterende maksimale niveauer for hhv. vibrationskomfort og strukturlyd estimeres for bygningerne inden for en afstand af 100 m til linjeføringen. Der tages udgangspunkt i tilsvarende data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) som anvendt i tidligere VVM undersøgelse. Grænseværdier for vibrationer For vibrationskomfort og strukturlydspåvirkning anvendes de foreskrevne retningslinjer og grænseværdier fra Miljøstyrelsen /1/ og /2/ i forbindelse med ny bebyggelse langs jernbaner. Da dette projekt forudsætter, at hvor sporændring kun har karakter af opgradering af eksisterende anlæg, anvender Banedanmark et væsentlighedskriterium, der siger at ændringen i vibrationsbelastningen skal være betydelig. Det betyder, at en bolig skal være vibrationsbelastet over den vejledende grænseværdi og ændringen skal være forøget med mindst 2 db i forhold til dagens belastning. Banedanmark benytter vibrationsmodellen som et retningsgivende værktøj til planlægningsbrug, for herved at finde frem til, hvor der kræves særlig fokus. Banedanmark vil bruge beregningsresultaterne til at vurdere, hvilke boliger der kan være i risiko for at blive vibrationsbelastede ved gennemførsel af projektet. Vibrationsniveauet beregnes indledningsvis ud fra enkle basisforudsætninger. Dette gøres for dagens situation forud for projektet såvel som for den fremtidige drift ift. forventede materiel og hastighed for at påvise projektets påvirkning ifølge beregningerne. Dvs. boliger, som beregnes til at være betydeligt under grænseværdien (<70 db) eller med en stigning på mindre end 2 db i forhold til dagens situation regnes for ikke at være vibrationsbelastede. Boliger der er påvirket af et vibrationsniveau på over 70 db og en tilhørende stigning på mere end 2 db er muligvis vibrationsbelastede. Det vil dog kræve udførelse af detailberegninger for endeligt at fastlægge behovet for evt. afværge- eller dæmpningsforanstaltninger. I yderste konsekvens kan der i nogle tilfælde tilbydes ekspropriation af meget vibrationsbelastede boliger. Støj og vibrationer i driftsfasen 13 Metode for undersøgelserne

14 4 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger 4.1 Støj i driftsfasen En ændring af toghastigheden fra 120 km/t til 200 km/t, samt en ændring i standsemønsteret ved nogle stationer, vil medføre en forøgelse af støjniveauet ved boliger langs jernbanen. Især støjniveauet på døgnbasis vil stige i forbindelse med disse ændringer. De støjbelastede boliger ligger primært i Skørping, Ellidshøj og Aalborg, mens et færre antal boliger ligger i Hobro, Arden, Øster Doense, Støvring, Svenstrup og som spredte boliger på strækningen. Støjbelastede boliger Støjkortlægningen viser at en opgraderet jernbanestrækning til 200 km/t i 2018 medfører at 165 boliger vil være støjbelastede med enten L den 64 db og/eller L Amax 85 db. Disse boliger har ikke fået tilskud til at få udført lydisolering gennem Banedanmarks landsdækkende Støjprojekt. Siden 1986 og frem til 2014 har Miljøstyrelsen og Banedanmark i samarbejde årligt afsat et beløb til det såkaldte Støjprojekt. Den årlige pulje dækker tilskud til at reducere støjgener i helårsboliger, der ligger tæt på stærkt trafikerede jernbanestrækninger. Ud over de nævnte 165 støjbelastede boliger er der 40 andre støjbelastede boliger på strækningen der allerede er blevet lydisoleret som en del af Banedanmarks landsdækkende Støjprojekt. De tælles derfor ikke med blandt de støjbelastede boliger, da der ikke skal gennemføres yderligere afværgeforanstaltninger over for disse boliger. Tabel 5 viser resultatet af beregningerne for hele projektstrækningen opdelt på bygningsanvendelse. Tabel 5 Antal støjbelastede boliger ved opgradering til 200 km/t for projektstrækningen Hobro-Aalborg opdelt på bygningsanvendelse. Bygningsanvendelse Nr. Kategori Støjbelastede boliger 110 Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Anden bygning til helårsbeboelse Bygning til kontor, handel, lager 1 Total støjbelastede enheder 165 Støj og vibrationer i driftsfasen 14 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger

15 Fordelingen af antallet af boliger der er belastet med henholdsvis L den 64 db og/eller L Amax 85 db ses i bilag 2. Tabel 6 viser hvorledes de støjbelastede boliger er fordelt på strækningens lokaliteter. Tabel 6 Antal støjbelastede boliger ved opgradering til 200 km/t for projektstrækningen Hobro-Aalborg opdelt på lokaliteter. Lokalitet Nr. Kategori Støjbelastede boliger 1 Hobro 2 2 Øster Doense 12 3 Arden 15 4 Skørping 29 5 Støvring 8 6 Ellidshøj 22 7 Svenstrup 12 8 Aalborg 55 9 Øvrige strækninger 10 Total støjbelastede enheder 165 Til sammenligning viser støjkortlægningen at en opgraderet jernbanestrækning til 160 km/t i 2018 medfører at 22 boliger vil være støjbelastede med enten L den 64 db og/eller L Amax 85 db. Disse boliger har ikke modtaget tilskud til forbedret lydisolering i forbindelse med Banedanmarks Støjprojekt. Tabel 7 viser en sammenligning af antal støjbelastede boliger for: 0- Alternativet (situationen i 2018 hvis strækningen ikke hastighedsopgraderes), hastighedsopgradering til 160 km/t (svarende til den tidligere VVM undersøgelse) og hastighedsopgraderingen til 200 km/t. Antallet af boliger der er lydisoleret i forbindelse med Banedanmarks landsdækkende Støjprojekt fremgår ligeledes af tabellen. Tabel 7 Støjbelastede boliger: 0-alternativet, Ved opgradering til 160 km/t og ved opgradering til 200 km/t. Støjbelastede boliger 0- Opgradering Opgradering Alternativet 160 km/t 200 km/t Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede boliger lydisoleret i fm. Banedanmarks Støjprojekt Totalt Støj og vibrationer i driftsfasen 15 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger

16 Sammenligning i forhold til den tidligere støjkortlægning I modsætning til VVM-redegørelsen i 2012, der var baseret på IC4/IC3-togsæt til støjberegningen, er de nuværende beregninger baseret på ET-togsæt (Øresundstog). Det skyldes, at det er politisk besluttet, at jernbanestrækningen i fremtiden skal elektrificeres. Idet de fremtidige togtyper ikke kendes på nuværende tidspunkt, er beregningerne baseret på ET-togsæt, da disse togsæt er de nyeste danske, eldrevne togsæt, og da fremtidigt togmateriel forventes at have nogenlunde tilsvarende støjpåvirkninger. Målinger viser at ETtogsættet støjer mindre end IC-togsæt og derfor medfører et lavere antal støjbelastede boliger. Således reduceres antallet af støjbelastede boliger ved en opgradering til 160 km/t fra 95 i den tidligere støjkortlægning til 22, selv om trafikmængden er øget væsentligt. Ved kortlægning af støjen anvendes et opdateret beregningsværktøj, der i forhold til de tidligere undersøgelser, er forbedret på en række punkter. Afhængig af hvilket beregningsscenarium man ser på, vil øget hastighed, øget trafikmængde og anvendelse af forbedret beregningsværktøj betyde, at støjbelastningen øges i forhold til de tidligere støjberegninger. Anvendelsen af togtype ET (Øresundstog) betyder dog, at støjbelastningen samlet set reduceres. Således er nettoeffekten for opgradering til 160 km/t og for 0- Alternativet en reduktion i antallet af støjbelastede boliger. For dagens situation er nettoeffekten en forøgelse af antallet af støjbelastede boliger, fordi der anvendes togtype IC4/IC3 og ikke togtype ET i denne situation. Tabel 8 viser en sammenligning af antal støjbelastede boliger fra den tidligere VVM undersøgelse for: 0-Alternativet (situationen i 2018 hvis strækningen ikke hastighedsopgraderes) og hastighedsopgradering til 160 km/t. Antallet af boliger der er lydisoleret i forbindelse med Banedanmarks landsdækkende Støjprojekt fremgår ligeledes af tabellen. Tabel 8 Støjbelastede boliger kortlagt ved den tidligere VVM undersøgelse: 0-alternativet og opgradering til 160 km/t. Støjbelastede boliger 0- Opgradering Alternativet 160 km/t Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede boliger lydisoleret i fm. Banedanmarks Støjprojekt Totalt Vibrationer i driftsfasen Det maksimale vibrationsniveau er i alle scenarier beregnet for godstog ved 100 km/t, og hastighedsopgraderingen til 200 km/t for persontog influerer dermed ikke det endelige resultat. Opgraderingens vibrationspåvirkninger Støj og vibrationer i driftsfasen 16 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger

17 langs hele projektstrækningen er således mindre end væsentlighedskriteriet (ændring mindre end 2 db), og der udføres ikke afværgeforanstaltninger. Beregninger af strukturlyd, har vist at overskridelser af vejledende grænseværdier kun forekommer for bygninger der i forvejen er vibrationsbelastede, hvorfor alene vibrationsbelastningerne er blevet undersøgt nærmere. Tabel 9 viser resultatet af opdaterede beregninger for hele projektstrækningen opdelt på bygningsanvendelse. Tabel 9 Antal af komfortbelastede bygninger, fremtidsforhold for hele projektstrækning, uden afværgeforanstaltninger. Enhedstype Bygninger i alt Antal belastede bygningsenheder Boliger i boligområde (hele døgnet), Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl , Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl , Kontorer, undervisningslokaler o.l Erhvervsbebyggelse 40 3 Totalt Det ses ved sammenligning med 0-alternativet, at antal komfortbelastede bygninger fastholdes jf. Tabel 11. Støj og vibrationer i driftsfasen 17 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger

18 5 0-alternativet (120 km/t) 0-alternativet er den løsning, der vil blive gennemført, hvis hastighedsopgraderingen op til 200 km/t ikke gennemføres. I 2012 er der gennemført en VVM for en hastighedsopgradering fra 120 til 160 km/t. Som resultat af denne VVM bliver der nu nedlagt overkørsler på strækningen mellem Hobro og Aalborg, og der er sket en ombygning af Skørping station. Anlægsarbejderne er gennemført for at berede strækningen til en højere hastighed. Selve hastighedsopgraderingen er ikke blevet politisk besluttet endnu. VVM-redegørelsen for Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg (supplerende VVM) tager afsæt i den tidligere VVM-redegørelse fra 2012 ved at vurdere de miljøpåvirkninger, som en hastighedsopgradering fra 160 km/t til 200 km/t vil medføre. Ved den tidligere vurdering af hastighedsopgraderingen fra 120 til 160 km/t var 0-alternativet den nuværende hastighed på 120 km/t og en bane med overkørsler i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup samt en perronovergang i niveau på Skørping Station. Ved vurdering af miljøkonsekvenserne i den supplerende VVM fra 160 til 200 km/t er 0-alternativet fortsat en hastighed på 120 km/t, svarende til den nuværende situation, men fysikken er ændret i og med overkørslerne er nedlagt, og der er sket en ombygning af Skørping Station. Der køres i dag med dieseldrevet togmateriel på strækningen, og der kører tog hver halve time mellem Skørping og Aalborg. I dag standser IC-tog på alle stationer. Fra 2017 vil IC-tog standse i Hobro, Arden, Skørping, (Støvring) og Aalborg. Lyntog vil standse i Hobro og Aalborg, men når Timemodellen er fuldt implementeret, vil Superlyntoget kun standse i Randers og Aalborg. 5.1 Støj Støjbelastede boliger Støjkortlægningen af 0-alternativet (120 km/t) i 2018 viser, at kun 1 bolig er støjbelastet med L den 64 db og/eller L Amax 85 db, og som samtidig ikke har fået tilskud til at få udført lydisolering gennem Støjprojektet. Fordelingen af antallet af boliger, der er belastet med henholdsvis L den 64 db og/eller L Amax 85 db ses i bilag 2. Tabel 10 viser resultatet af beregningerne for hele projektstrækningen Hobro- Aalborg opdelt på bygningsanvendelse. Støj og vibrationer i driftsfasen 18 0-alternativet (120 km/t)

19 Tabel 10 Antal støjbelastede boliger i 0-Alternativet 2018 (120 km/t) for projektstrækningen Hobro-Aalborg opdelt på bygningsanvendelse. Bygningsanvendelse Nr. Kategori Støjbelastede boliger 110 Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Anden bygning til helårsbeboelse Bygning til kontor, handel, lager 0 Total støjbelastede enheder 1 Den støjbelastede bolig ligger i Skørping. Tilsvarende den opgraderede jernbanestrækning til 160 km/t i 2018 viser støjkortlægningen af 0-Alternativet i forhold til de tidligere beregninger, at antallet af støjbelastede boliger reduceres kraftigt, fra 26 til 1 støjbelastet bolig, på grund af anvendelsen af ET togsæt i stedet for de IC4/IC3 togsæt der tidligere var forudsat ved beregningerne. Således reduceres antal støjbelastede boliger med enten L den 64 db og/eller L Amax 85 db, der ikke har modtaget tilskud til forbedret lydisolering som en del af Banedanmarks landsdækkende Støjprojektet, fra 26 til 1, selv om trafikmængden er øget væsentligt. Dette skyldes at ET togsæt er væsentlig mere støjsvage end IC4/IC3 togsæt. 5.2 Vibrationer Tabel 11 viser resultatet af de opdaterede vibrationsberegninger i 0- alternativet for den samlede projektstrækning mellem Hobro og Aalborg. Resultaterne er opdelt på bygningsanvendelse. Beregninger af strukturlyd, har vist at dette kun forekommer for bygninger der i forvejen er vibrationsbelastede, hvorfor alene vibrationsbelastningerne er blevet undersøgt nærmere. Støj og vibrationer i driftsfasen 19 0-alternativet (120 km/t)

20 Tabel 11 Antal af komfortbelastede bygninger, 0-alternativet for hele projektstrækningen. Enhedstype Bygninger i alt Antal belastede bygningsenheder Boliger i boligområde (hele døgnet), Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl , Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl , Kontorer, undervisningslokaler o.l Erhvervsbebyggelse 40 3 Totalt Det ses at antallet af komfortbelastede bygninger i 0-alternativet er steget fra 28 til 33 i forhold til tidligere VVM undersøgelser grundet opdaterede forudsætninger og beregningsmetode. Det maksimale vibrationsniveau er generelt beregnet fra godstog ved 100 km/t. Det forøgede antal skyldes at vibrations- og strukturlydspåvirkningen estimeres ved en opdateret beregningsmetode jf. Banedanmarks Vibrationsmodel ver Hertil ses antallet af strukturlydsbelastede bygninger at stige fra 5 til 9. Beregninger af strukturlyd, har vist at dette kun forekommer for bygninger der i forvejen er vibrationsbelastede, hvorfor vibrationsbelastningerne alene er blevet undersøgt nærmere. Støj og vibrationer i driftsfasen 20 0-alternativet (120 km/t)

21 6 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Der er ikke kritiske mangler i de gennemførte undersøgelser, men visse datakilder vurderes at kunne være mangelfulde eller behæftet med mindre unøjagtigheder, som beskrevet nedenfor. Datagrundlaget er blevet tjekket for systematiske fejl, men det kan ikke udelukkes, at der forekommer mindre unøjagtigheder i de dataregistre, som er anvendt ved støj- og vibrationskortlægningen. Generelt henvises til fagnotatet for støj og vibrationer udarbejdet som del af VVM undersøgelsen i I det følgende gennemgås de emner der afviger i forhold til dette tidligere udarbejdede fagnotat. 6.1 Støj Kildestyrke for togtypen ET (Øresundstog) Der er i støjberegningerne anvendt støjdata fra ET (Øresundtog), da det på nuværende tidspunkt ikke valgt hvilket materiel der skal køre på strækningen i fremtiden. Data fra ET togsættet forventes dog at være sammenligneligt med de fremtidige materieltyper. Det er vurderet, at denne antagelse ikke vil have stor indflydelse på resultaterne. Støj og vibrationer i driftsfasen 21 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne

22 7 Referencer /1/ Miljøstyrelsen, Støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledning nr. 1/1997. /2/ Miljøstyrelsen, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering nr. 9/1997. /3/ Præcisering fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, "Bestemmelse af vibrationsniveauer for jernbanevibrationer", 12. februar Støj og vibrationer i driftsfasen 22 Referencer

23 8 Bilag 8.1 Bilag 1 Trafik Eksisterende forhold Trafikmængder Togtype Samlet toglængde, Eksisterende forhold (m) Kl Kl Kl Totalt Intercitytog Randers-Skørping Intercitytog Skørping-Aalborg Nærbanetog Randers-Skørping Nærbanetog Skørping-Aalborg Godstog Hobro-Aalborg Toghastigheder Togtype Maksimal togtype- og køreplanhastighed (km/t) Maksimal togtypehastighed Køreplanhastighed Intercitytog Randers-Skørping Intercitytog Skørping-Aalborg Nærbanetog Randers-Skørping Nærbanetog Skørping-Aalborg Godstog Randers-Skørping Godstog Skørping-Aalborg alternativ (120 km/t) samt opgradering til 160 km/t og 200 km/t Trafikmængder Togtype Samlet toglængde, 0-Alternativ (m) Kl Kl Kl Samlet Lyntog (ET) IC-materiel (ET) Nærbane (Desiro MQ) Godstog Støj og vibrationer i driftsfasen 23 Bilag

24 Togtype Samlet toglængde, Opgradering 160 og 200 km/t (m) Kl Kl Kl Samlet Lyntog (ET) IC-materiel (ET) Nærbane (Desiro MQ) Godstog Toghastigheder Togtype Maksimal togtype- og køreplanhastighed (km/t) 0-Alternativ Opgrader. 160 km/t Opgrader. 200 km/t Maksimal togtypehast. Maksimal togtypehast. Maksimal togtypehast. Køreplanhast. Køreplanhast. Køreplanhast. Lyntog Hobro - Aalborg IC-materiel Hobro - Aalborg Nærbanetog Skørping - Aalborg Godstog Hobro - Aalborg Stationering Km fra Km til 0-Alternativ Lokale strækningshastigheder (km/t) Opgradering 160 km/t Opgradering 200 km/t 199,0 199, ,1 199, ,3 199, ,7 200, ,1 201, ,2 201, ,5 202, ,9 207, ,4 221, ,8 224, ,3 228, ,0 247, ,0 247, ,8 248, Støj og vibrationer i driftsfasen 24 Bilag

25 Standsemønster Togtype Standsning ved stationer 0-Alternativ Opgradering 160 km/t Opgradering 200 km/t Lyntog Hobro-Aalborg Hobro Hobro - Aalborg Aalborg Aalborg Intercitytog Hobro-Aalborg Hobro Hobro Hobro Arden Arden Arden Skørping Skørping Skørping Støvring - - Svenstrup - - Skalborg - - Aalborg Aalborg Aalborg Nærbanetog Skørping-Aalborg Skørping Skørping Skørping Støvring Støvring Støvring Svenstup Svenstup Svenstup Skalborg Skalborg Skalborg Aalborg Aalborg Aalborg Godstog Hobro-Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Støj og vibrationer i driftsfasen 25 Bilag

26 8.2 Bilag 2 Støj Antal støjbelastede boliger ved opgradering til 200 km/t Samlet for hele strækningen opdelt på bygningsanvendelse Bygningsanvendelse Støjbelastede boliger Nr. Bygningsanvendelse L den L Amax Begge SUM 110 Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Anden bygning til helårsbeboelse Bygning til kontor, handel, lager Total støjbelastede boliger Samlet for hele strækningen opdelt på lokaliteter Lokalitet Støjbelastede boliger Nr. Navn L den L Amax Begge SUM 1 Hobro Øster Doense Arden Skørping Støvring Ellidshøj Svenstrup Aalborg Øvrige strækninger Total støjbelastede boliger Støj og vibrationer i driftsfasen 26 Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Heading 2 på teksten, der skal vises her., Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Heading 3 på teksten, der skal vises her.

27 8.2.2 Antal støjbelastede boliger ved opgradering til 160 km/t Samlet for hele strækningen opdelt på bygningsanvendelse Bygningsanvendelse Støjbelastede boliger Nr. Bygningsanvendelse L den L Amax Begge SUM 110 Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Anden bygning til helårsbeboelse Bygning til kontor, handel, lager Total støjbelastede boliger Samlet for hele strækningen opdelt på lokaliteter Lokalitet Støjbelastede boliger Nr. Navn L den L Amax Begge SUM 1 Hobro Øster Doense Arden Skørping Støvring Ellidshøj Svenstrup Aalborg Øvrige strækninger Total støjbelastede boliger Støj og vibrationer i driftsfasen 27 Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Heading 2 på teksten, der skal vises her., Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Heading 3 på teksten, der skal vises her.

28 8.2.3 Antal støjbelastede boliger 0-Alternativ (120 km/t) Samlet for hele strækningen opdelt på bygningsanvendelse Bygningsanvendelse Støjbelastede boliger Nr. Bygningsanvendelse L den L Amax Begge SUM 110 Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Anden bygning til helårsbeboelse Bygning til kontor, handel, lager Total støjbelastede boliger Samlet for hele strækningen opdelt på lokaliteter Lokalitet Støjbelastede boliger Nr. Navn L den L Amax Begge SUM 1 Hobro Øster Doense Arden Skørping Støvring Ellidshøj Svenstrup Aalborg Øvrige strækninger Total støjbelastede boliger Støj og vibrationer i driftsfasen 28 Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Heading 2 på teksten, der skal vises her., Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Heading 3 på teksten, der skal vises her.

Borgermøde i Skørping. 6. februar 2012

Borgermøde i Skørping. 6. februar 2012 Opgradering Hobro-Aalborg Borgermøde i Skørping 6. februar 2012 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner Påvirkning

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-64-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted Nybygningsløsningen. 30. september København-Ringsted projektet

Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted Nybygningsløsningen. 30. september København-Ringsted projektet Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Nybygningsløsningen 30. september 2008 København- projektet 3 Vibrationer Forord Forord Dette fagnotat omhandler vibrationer for Nybygningsløsningen på strækningen

Læs mere

Støj og vibrationer. - Teknisk fagnotat

Støj og vibrationer. - Teknisk fagnotat Støj og vibrationer - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-067-0 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Konsekvenser i anlægsperioden. - Fagnotat. Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM)

Konsekvenser i anlægsperioden. - Fagnotat. Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM) Konsekvenser i anlægsperioden - Fagnotat Konsekvenser i anlægsperioden Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Konsekvenser i anlægsperioden Indhold Side 1 Indledning

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Støj og vibrationer. - Teknisk fagnotat

Støj og vibrationer. - Teknisk fagnotat Støj og vibrationer - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Januar 2012 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-067-0 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,

Læs mere

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.03.2014 Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af 05.03.2014 Thomas H. Olsen Støj og vibrationer

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Togstøj ved stationer Orientering nr. 50 2. udgave PFi/JEL/ilk Juni 2015 Resumé Formålet med denne orientering er at informere om beregninger af togstøj, hvor reduceret

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Støj og vibrationer Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Hobro Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest revideret

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse

Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse Maj 2015 Samfinansieret af EU Det transeuropæsiske transportnet (TEN-T) Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Omfartsbane ved Nykøbing F.

Omfartsbane ved Nykøbing F. Modtagekontrol Bemærkninger Ingen. Bemærkninger fra forrige revision afklaret. 07.02.2011 Bemærkninger er godkendt og slettet. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 27.04.2010 XTMO /07.02.2011 KVL

Læs mere

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Til Banedanmark Dokumenttype Fagnotat støj Dato Oktober 2011 SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Revision 2 Dato 2011-10-06 Udarbejdet af Kenneth Grenaa Lillelund

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Beslutningsgrundlag Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg

Beslutningsgrundlag Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg Beslutningsgrundlag Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg Maj 2017 Sammenfatning Hastigheden på strækningen mellem Hobro og Aalborg er i dag maksimalt 120 km/t, hvilket er blandt de laveste strækningshastigheder

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Opgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase

Opgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase Debatoplæg til idéfase Marts 2010 2 Indhold Indhold Forord 3 4 Nedlæggelse af overkørsler 5 Skørping 6 Ellidshøj 7 Svenstrup 8 Miljømæssige konsekvenser 9 Miljøundersøgelse 9 Vejtrafik 9 Støj 9 Det videre

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Støj, vibrationer og magnetfelter. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Støj, vibrationer og magnetfelter. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Støj, vibrationer og magnetfelter - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-010-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning

Indholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning Trafikudvalget 2009-10 TRU alm del Svar på Spørgsmål 1164 Offentligt Vejdirektoratet Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax

Læs mere

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark Teknisk Notat Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed Udført for Banedanmark TC-100724 Sagsnr.: I100628 Side 1 af 5 30. oktober 2014 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Notat N Acoustica Akustik - Støj - Vibrationer. Rev. A Foreløbig. 9. maj 2005 Projekt:

Notat N Acoustica Akustik - Støj - Vibrationer. Rev. A Foreløbig. 9. maj 2005 Projekt: Notat N2.093.05 Rev. A Foreløbig Miljø Industri & Marine IT & Telekommunikation Management Byggeri Anlæg Energi Landbrug Åparken Etape III, Ishøj Vurdering af støj og vibrationer fra S-tog 9. maj 2005

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

Beslutningsgrundlag, Oversigtsrapport

Beslutningsgrundlag, Oversigtsrapport Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 88 Offentligt Beslutningsgrundlag, Oversigtsrapport - September 2016 1 1.1 Indledning Jernbanen mellem Ringsted og Odense er en central hovedstrækning

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 324 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 324 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 324 Offentligt Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Sammenfatning Hastigheden på strækningen mellem

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Favrskov Kommune Borgermøde i Hadsten Hallen, 2. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Notat N : Gentofte Kommune. Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads. : Grontmij A/S, Morten Hell

Notat N : Gentofte Kommune. Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads. : Grontmij A/S, Morten Hell Notat Grontmij A/S Danmark T +45 4348 6060 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N2.136.14 Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads 28. oktober 2014 Projekt: 35.3566.04

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Randers Kommune Borgermøde i Assentoft Hallerne, 10. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale

Læs mere

Beslutningsgrundlag Hastighedsopgradering Aarhus Hobro

Beslutningsgrundlag Hastighedsopgradering Aarhus Hobro Beslutningsgrundlag Hastighedsopgradering Aarhus Hobro Maj 2017 Sammenfatning er svingninger, der kan opstå ved høje hastigheder (over 160 km/t) og som ikke var afdækket i det oprindelige projekt. De to

Læs mere

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F: Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...

Læs mere

Ny bane Hovedgård-Hasselager

Ny bane Hovedgård-Hasselager Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Aalborg Kommune & Rebild Kommune Borgermøde i Gigantium, 31. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

STAUNING LUFTHAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjberegning Forudsætninger 2

STAUNING LUFTHAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjberegning Forudsætninger 2 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE STAUNING LUFTHAVN BEREGNING AF FLYSTØJ ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Støjberegning

Læs mere

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Region Nordjylland Støjberegning Nyt universitetssygehus, Aalborg SØ Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Støj og vibrationer. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Støj og vibrationer. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Støj og vibrationer - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.27 Jens Erik B. Jensen Støj og vibrationer

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.005.11 Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Støj og vibrationer. - Screeningsnotat. Hastighedsopgradering af S-banen

Støj og vibrationer. - Screeningsnotat. Hastighedsopgradering af S-banen Støj og vibrationer - Screeningsnotat Hastighedsopgradering af S-banen Støj og vibrationer Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 21 København Ø www.bane.dk ISBN: Skriv ISBN-nr. her Støj og vibrationer

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj

Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj Referat 07.02.2012 Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj Der var ca. 80 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl. 19.00

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 382 Offentligt. Beslutningsgrundlag. Hastighedsopgradering Køge Nord - Næstved

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 382 Offentligt. Beslutningsgrundlag. Hastighedsopgradering Køge Nord - Næstved Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 382 Offentligt Beslutningsgrundlag Hastighedsopgradering Køge Nord - Næstved Beslutningsgrundlag Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2)

Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2) Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2) Indledning Der var ca. 140 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter

Læs mere

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet

Læs mere

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger Indtast CVR-nummeret på den virksomhed, som du ansøger på vegne af. Oplysninger om virksomheden

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt

Læs mere

Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens.

Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens. Høring Horsens 23/5-2017 Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens. Der var 49 fremmødte til mødet

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST ) Ændring af København-Ringsted Banens linjeføring i Køgekurven

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST ) Ændring af København-Ringsted Banens linjeføring i Køgekurven Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00257) Ændring af København-Ringsted Banens linjeføring i Køgekurven Projekt beskrivelse

Læs mere

Støj og vibrationer i anlægsfasen. - Fagnotat. Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM)

Støj og vibrationer i anlægsfasen. - Fagnotat. Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM) Støj og vibrationer i anlægsfasen - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM) Støj og vibrationer i anlægsfasen Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk

Læs mere

Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001

Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001 Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg Udgivet af Banestyrelsen Planlægningsdivisionen Sølvgade 40 1349 København K Telefon

Læs mere

Høringsnotat. Idefasehøring. Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør

Høringsnotat. Idefasehøring. Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør Høringsnotat Idefasehøring Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Høringsnotat Indhold Side Forord 4 Baggrund 5

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Rapportskabelon til Miljømåling trafikstøj Orientering nr. 44 Revision 1 PFi/CB/ilk 8. maj 01 Resume Formålet med denne orientering

Læs mere

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted Informationsmøde den 10. oktober 2012 Den nye bane København-Ringsted Program 19.00-19.15 Velkomst 19.15-20.15 Præsentation af projektet 20.15-21.00 Spørgehjørner Trafikomlægninger Ledningsomlægninger

Læs mere

STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 TØNDER KOMMUNE STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Beregningsforudsætninger

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Erstatningsanlæg i Svenstrup - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Opgradering Hobro-Aalborg April 2011 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-087-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for

Læs mere

Jernbaner og støj Juli 2008

Jernbaner og støj Juli 2008 Juli 2008 Indholdsfortegnelse Indhold Jernbaner støjer 4 Støjens udbredelse 4 Jernbanestøj og vejstøj 4 Støj fra anlæg af nye jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Lydstyrke og tonehøjde 6 Når lyd bliver til

Læs mere