Kommuneplan Høje-Taastrup Kommune. Bilag 2 Ekstra oplysninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2014-2026 Høje-Taastrup Kommune. Bilag 2 Ekstra oplysninger"

Transkript

1 Kommuneplan Høje-Taastrup Kommune Bilag 2 Ekstra oplysninger

2 Kommuneplan , for Høje-Taastrup Kommune Kommuneplan er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d Planen er offentliggjort d Ansvarshavende redaktør: Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup. Kommuneplanen er udarbejdet af Høje-Taastrup Kommunes Byrådscenter i samarbejde med Teknik- og Miljøcentret, Økonomi- og digitaliseringscentret, Driftsbyen, Fritids- og kulturcentret, samt Sundheds- og Omsorgscentret. Foto s: Høje-Taastrup Kommune, Team COBE, Team NCC, samt Kenn Thomsen Hjemmeside: Odeum, leveret af COWI Layout: Høje-Taastrup Kommune og COWI Kort: Spatial Suite, rettigheder for baggrundskort mv. fremgår af de enkelte kort. Digitalisering: Høje-Taastrup Kommune og Birte Jacobsen. Se mere på

3 Bilag til Kommuneplan 2014 Bilaget rummer de oplysninger i Kommuneplanen + Planredegørelsen, som findes i planen som links til pdf er. Indholdsfortegnelse Bilag Oversigt over retningslinjer i Regionplan 2005, der er afløst af Kommuneplan Oversigt over kommunens planlægning fra Tabel rummelighed og rækkefølge fordelt på anvendelse Planredegørelse, Kommuneplan 2014, 1. del Detailhandelstabel for Taastrup by Detailhandelstabel for Høje Taastrup by Detailhandelstabel for Hedehusene by Detailhandelstabel for Sengeløse by Analyse af detailhandelen Høje-Taastrup Kommune, maj 2009, ICP Detailhandelsanalyse, Vestegnssamarbejdet, maj 2009, ICP Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, marts 2008, ICP Liste over bevaringsværdige bygninger i Høje-Taastrup Kommune, pr

4

5 Endelig oversigt over retningslinjer i Regionplan 2005 der afløses af Kommuneplan Kommuneplan 2010 Kommuneplan 2014 HTK-relevant Videreført og evt justeret i Kommuneplan 2014 Intet af HTK relevans Håndteres af andre planer end Kommuneplan Afløst af landsplandirektiv mv Ændring i arealudpegning Gældende. (Retningslinjer for vand, som er gældende indtil de erstattes af Vandplaner. 1 Pla nlo v 11 a, Ophævet med vedtagelse af Kommuneplan 2010 Overordnede principper for By- og landområdet Retningslinjer fra Regionplan Byområdet Regionplanen overfører en række nye arealer til byområdet. Disse arealer kan efterfølgende i kommuneplanlægningen overføres til byzone. Tilsvarende overfører regionplanen enkelte arealer fra byområdet til landområdet. (De nye arealudlæg og de arealer, der udgår af byområdet, fremgår af bilagets retningslinjetabel samt retningslinjekortene og 1.1.4). Erstatningstekst/tekst i Kommuneplan 2010 Jf Forslag til Kommuneplan 2010 Kommentar Kommuneplan 2014 Aflyses. Ikke HTK-relevant. Arealerne er allerede i Kommuneplan 2006 overført til Byområdet Der udpeges 5 særlige lokaliseringsområder, der er konkret afgrænsede i regionplanen: Et område ved Gladsaxe Trafikplads Et område ved Rødovre Centrum Et område ved Nærum Station Et område i Frederiksværk By Et område i Helsinge By (Afgrænsningen af de særlige lokaliseringsområder fremgår af bilagets retningslinjekort 1.1.6). Aflyses Aflyses. Ikke HTK-relevant. Områder uden for HTK I Københavns Kommune forudsættes udbygningen af Refshaleøen, Nordhavnen uden for det stationsnære område, Tippen i Sydhavnen og Ørestadsbydelen Sundby på Amager Fælled først at ske efter planperiodens udløb I Trekronerområdet i Roskilde Kommune kan de resterende byggemuligheder i område A (Trekroner Vest) og område B1 (del af Trekroner Øst) udnyttes i 1. halvdel af planperioden og de resterende byggemuligheder i område B2 (del af Trekroner Øst inkl. Areal 70) i 2. halvdel af planperioden, jf. afgrænsningen af områderne på kort i redegørelsen For kommunerne Græsted-Gilleleje, Helsinge, Skibby og Skævinge i Frederiksborg Amt samt Bramsnæs, Gundsø, Køge, Lejre og Skovbo i Roskilde Amt er det i retningslinjerne for nogle af de nye arealudlæg til byformål fastsat, at de først kan realiseres i 2. halvdel af planperioden. Retningslinjerne fremgår af bilagets retningslinjetabel Aflyses Aflyses Aflyses Aflyses. Ikke HTK-relevant. Om udbygning af arealer i Kbh kommune. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Om udbygning af arealer i Roskilde kommune Aflyses. Ikke HTK-relevant. Om udbygning af diverse arealer i en række øvrige kommuner. 569

6 Det kystnære byområde Aflyses I de kystnære dele af byområdet (omfattende byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet kan overføres til byzone), der ligger ud til kysterne eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der i den kommunale planlægning ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at: ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og at offentligheden sikres adgang til kysten. Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Aflyses. Ikke HTK relevant. Ingen kystnære områder i HTK Den grønne struktur Hovedstadsregionens grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelser og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler og etablering af den nye grønne ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til trafik- og forsyningsanlæg o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse Erstatningstekst Landområdet i Høje-Taastrup Kommune udgør en del af Hovedstadens grønne struktur. Hovedstadens grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse og kileforlængelser samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder Erstatningstekst Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier i de grønne kiler og ringe. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til trafik- og forsyningsanlæg o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. Begrebet ny grøn ring slettet Begrebet ny grøn ring slettet Det kystnære landområde 2 Lokalisering i byområdet Hovedstadsregionens kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Aflyses Aflyses. Ikke HTK-relevant.. Ingen kystområder i HTK. 570

7 Udvikling af Universitetsparken m.m Universitetsparken omkring Nørre Allé, Panuminstituttet og Rigshospitalet i Københavns Kommune udlægges til offentlige og private formål som hospital, undervisning, forskning, innovation, kollegier og konferencevirksomhed samt til lokalisering af mindre virksomheder, som kan udnytte en tilknytning til områdets hovedaktiviteter Kraftværker m.m Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m. Aflyses Overføres uændret Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Vedrørende områder uden for HTK Detailhandel Hovedstadsregionens 10 regionale centre (Københavns City, Ørestad City, Kgs. Lyngby, Høje Taastrup, Hundige, Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge) fastlægges som centrale byområder øvrige centre med regional betydning fastlægges som centrale byområder. Aflyses Aflyses Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet I de centrale byområder fastsættes rammen for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i kommuneplanen. (De centrale byområder fremgår af bilagets retningslinjetabel 2.3.2, hvor de er markeret med Fri ramme). Aflyses Aflyses De øvrige centre, der er omfattet af den regionale detailhandelsstruktur, tildeles en specifik ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. (Centrene og deres rammer fremgår af bilagets retningslinjetabel 2.3.2) Aflyses Der kan etableres et nyt lokalcenter ved metrostationen Vestamager på m2 bruttoetageareal. Der kan etableres et nyt lokalcenter ved metrostationen Øresundsvej på m2 bruttoetageareal Aflyses Rammer for nybyggeri og omdannelse indbefatter de resterende byggemuligheder i gældende lokalplaner Erstatningstekst Maksimal I Hovedstadsregionen fastsættes den maksimale butiksstørrelse for butiksstørrelse for dagligvarebutikker dagligvarebutikker fastlæggestil til m2 bruttoetageareal og den maksimale størrelse for m2 bruttoetageareal og den udvalgsvarebutikker maksimale størrelse for til m2 bruttoetageareal, jf. dog retningslinjerne og udvalgsvarebutikkertil m bruttoetageareal. En eksisterende dagligvarebutik på m² bruttoetageareal i Jyllingecentret i Gundsø Kommune og den eksisterende IKEA på m² bruttoetageareal i aflastningscentret i Høje-Taastrup Kommune kan ombygges under forudsætning af, at forretningernes bruttoetageareal ikke øges. Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Butiksstørrelser fastlagt i overensstemmelse med Planloven og landsplandirektivet 571

8 Ud over bestemmelserne i retningslinje 2.3.7, kan der i Københavns Kommune gældende fra juli 2004 i alt etableres 5 nye udvalgsvarebutikker i City, hver med op til m2 bruttoetageareal. I Ørestad City kan der ud over bestemmelserne i retningslinje i alt etableres et stormagasin på m2 bruttoetageareal samt 10 udvalgsvarebutikker, hver med op til m2 bruttoetageareal De eksisterende centerafgrænsninger i Regionplan 2001 samt i tillæg nr. 13 til Kommuneplan 1997 for Københavns Kommune, tillæg nr. 8 til Regionplan 1997 for Københavns Amt, tillæg nr. 4 til Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt samt tillæg nr. 5 til Regionplan 1997 for Roskilde Amt videreføres som udgangspunkt for den konkrete afgrænsning af centerarealer til butiksformål i kommuneplanerne Centerarealer til butiksformål afgrænses konkret i kommuneplanen efter følgende principper: Centrets afgrænsning skal ligge inden for byområdet, og udvidelse af centerarealet skal ske i sammenhæng med det eksisterende center. Udvidelse af centerarealet skal modsvare centrets funktion, opland og vækstramme og må ikke forrykke regionens overordnede centerstruktur Erstatningstekst Jf landsplandirektivet I den regionale bymidte Høje Taastrup kan der lokaliseres 3 udvalgsvarebutikker over m2 Aflyses Aflyses Aflyses. Udpegningerne ændres ikke. Aflyses. Udpegningerne ændres ikke aktuelt og ny udpegninger skal følge bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter mm Regionens eksisterende aflastningscentre i Gentofte og Høje- Taastrup Kommuner og Prøvestenscentret i Helsingør Kommune fastholdes med eksisterende rammer, afgrænsning og anvendelse. (Rammerne fremgår af bilagets retningslinjetabel 2.3.2) I Københavns Kommune kan der gældende fra juli 2004 i alt planlægges for 7 nye butikker på op til m2 bruttoetageareal og 3 nye butikker på op til m² bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper. I hver af de øvrige 8 kommuner, der indeholder regionale centre, kan der gældende fra juli 2004 planlægges for 1 ny butik til særligt pladskrævende varegrupper på indtil m2 bruttoetageareal. I hver af de kommuner, der ikke indeholder regionale centre, kan der gældende fra juli 2004 planlægges for 1 ny butik til særligt pladskrævende varegrupper på indtil 3000 m2 bruttoetageareal. Kommunerne kan i detailhandelsplanlægningen planlægge for flere lokaliseringsmuligheder, så længe det fremgår af kommuneplanen, at der kun kan lokalplanlægges for 1 ny butik (i Københavns Kommune dog for i alt 10 nye butikker). Aflyses Aflyses Aflyses. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet Aflyses. Ny lovgivningen mv. fastlægger nye rammer for kommuneplanlægningen. Ramme og butiksstørrelser er udpeget i Kommuneplanen i overensstemmelse med Planlov, landsplandirektiv. Kommuneplan 2010 indeholder regler for placering ramme og butiksstørrelser for butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer i en række særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektivtrafik, således at de kan betjene et regionalt opland Butikker over m2 bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper skal placeres i de centrale byområder, i aflastningsområder eller i særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hen sigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv trafik, således at de kan betjene et regionalt opland. Aflyses Aflyses. Ny lovgivning mv. fastlægger nye rammer for kommuneplanlægningen. Ramme og butiksstørrelser er udpeget i Kommuneplanen i overensstemmelse med Planlov, landsplandirektiv. Kommuneplan 2010 indeholder regler for placering af butikker over 2000 m2 for særligt pladskrævende udvalgsvarer i en række særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollekt fik således at 5 41/70 iv tra 8 572

9 3 Kolonihaver Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Kommunerne skal gennem kommune- og lokalplanlægningen sikre udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. Aflyses Aflyses. Det er lovens tekst, som regionplanen gengiver. Dele af teksten gengives i kommuneplanens redegørelse som lovtekst. Det fremgår desuden af redegørelsen at kommunen vurderer at have et passende antal haver, men at der udlægges et reserveareal til evt fremtidige behov Erstatningstekst Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af den lokale Lokalplanlægningen af kolonihaver og regionale grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden. Eksisterende havekolonier bør inddrages tilsvarende i kommuneplanernes grønne struktur. skal sikre at disse planlægges som en integreret del af den lokale og regionale grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden. Redigeret til kommuneplantekst Kommuner i område A kan i forbindelse med byomdannelse sikre arealer til overnatningshaver til eget behov. Aflyses Aflyses. Kolonihaver i område A - ej relevant for HTK. Vi har i stedet udpeget konkrete områder + perspektivområde. vendelse/perspektiver/hove dstadsregionen/ Kommuner i område B udpeger et antal ha til nye overnatningshaver som vist i tabellen. Arealer, som kommunerne allerede har planlagt, men ikke etableret til overnatningshaver, kan medregnes Kommuner i område C skal planlægge for et antal overnatningshaver svarende til bebyggelsesforholdene Arealer til overnatningshaver i område B kan udlægges i byområdet og i landområdet. Eventuel landzonestatus skal opretholdes. Arealerne skal ligge i cykelafstand, højst 4 km fra en station i Fingerbyen og med god adgang for cyklister. Der kan ikke udlægges areal til flere overnatningshaver i de gamle grønne kiler og ringe ud over allerede kommuneplanlagte arealer. Aflyses Aflyses Erstatningstekst Kolonihaver (overnatningshaver) kan etableres i de udpegede områder, som vist på retningslinjekort Arealer til kolonihaver i landzonen skal ligge i cykelafstand, højst 4 km, fra en station og der skal ved lokalplanlægningen skabes god adgang for cyklister. Aflyses. jf. Miljøcenter Roskilde er dette ikke længere et konkret krav stillet af staten. Kommunen vil i redegørelsen give sin vurdering af, om der er haver nok i forhold til mulighederne og bebyggelsesforholdene Aflyses. Det omhandler område C, som ikke er relevant i HTK. Slettes: I de gamle kiler og ringe jf. tidligere regionplan 2005 for HUR, kan der ikke udlægges arealer til flere overnatningshaver. Allerede udlagte arealer kan bibeholdes. Arealer til kolonihaver, må ikke ved lokalplaner overføres fra landzone til byzone Kommunerne skal ved lokalplan sikre, at nye havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m2, samt at de ikke anvendes til helårsbosætning. 4 Landområdets anvendelse Erstatningstekst Nye havelodder til kolonihaver må ikke være større end 400 m2, og må ikke anvendes til helårsbeboelse Redigeret til kommuneplantekst 573

10 Landskabs-, natur-, og kulturværdier i det åbne land Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. b) Overført uændret Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. b) Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret regionplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. c) Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne Overføres uændret Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret regionplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. c) Overføres uændret Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføresbyggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt fordriften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvindingog placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelsesamt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne Inden for beskyttelsesområder, der samtidig er udlagt til graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier i området, jf. afsnit 4.6 "Råstofindvinding" Ny tekst Slettet: henvisning til afsnit Inden for beskyttelsesområder, der samtidig er udlagt til graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier i området. 574

11 Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, natur- og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier Erstatningstekst Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang ogmulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, naturog kulturværdierne. Denalmene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Indenfor beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold,der kræver tilladelse eller godkendelse, foretages en konkretvurdering af konsekvenserne for landskabs-, natur- og kulturværdierne. Det skalved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkårsikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsenaf områdernes særlige værdier. Slettet: vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), indsat: tilladelse eller godkendelse Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne. Se redegørelsen vedr. den detaljerede administration inden for internationale beskyttelsesområder. d) Erstatningstekst Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne. Der er i Høje-Taastrup Kommune udpeget et EF Habitatområde nr. 124 Vasby Mose og Sengeløse Mose. Se redegørelsen vedr. den detaljerede administration inden for internationale beskyttelsesområder. d) Tilføjet konkret område i Høje-Taastrup Kommune Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer Overføres uændret Der må ikke foretages ændringer, som overskærer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, spredningskorridorerne, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. reducerereller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikreskompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter ogdyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. 575

12 På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng, jf. retningslinjerne i afsnit 4.4 Landbrug I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens 3. Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven. e) Erstatningstekst På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng Erstatningstekst I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens 3. Stenog jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven. e) Slettet: jf. retningslinjerne i afsnit 4.4 Landbrug. Retningslinje aflyses mens retningslinje overføres til afsnit om landskab, kultur og naturværdier. Ny retningslinje: (4.4.5 overført fra afsnit om landbrug): Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri anlæg mv som Overføres uændret. I kommuneplanen desuden tilføjet ny retningslinje: Både i de udpegede beskyttelsesområder og i det øvrige landområde må der ikke ske forringelse af levesteder (yngle- og rasteområder) for de arter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og Ivb Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. f) Erstatningstekst Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlægog skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen afsamspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø f) Overføres uændret I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Se også afsnit 1.2 Landområdet, retningslinje Slettet: Se også afsnit 1.2 I de udpegede særlige landsbyer Landområdet, skal de karakteristiske, oprindelige retningslinje træk tilstræbes bevaret, og Retningslinje er eventuelt nybyggeri, anlæg mv. erstattet af Fingerplanen skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Se også afsnit 1.2 Landområdet, retningslinje

13 Regionale og lokale friluftsområder De regionale friluftsområder omfatter dels Fingerbyens allerede fastlagte grønne kiler, ringe og kystkiler, dels Fingerbyens nye kileforlængelser og den nye grønne ring. De regionale friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration af regionplanens retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative funktion. I de regionale friluftsområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af områderne. De regionale friluftsområder skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. Aflyses Aflyses. Afløst af Fingerplan Dele af retningslinjen er indarbejdet i redegørelsen Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. Aflyses Aflyses. Retningslinjen er erstattet af tekst, der opsummerer Fingerplanens bestemmelser for henholdsvis de indre og de ydre grønne kiler og ringe. De indre grønne kiler og ringe. Landsplandirektiv Fingerplan 2007 fastlægger at: Åbne, ubebyggede arealer i byzone og sommerhusområde, der indgår som regionale friluftsområder i Fingerbyens grønne kiler og ringe samt kystkilerne som en del af den regionale grønne struktur, skal friholdes for by- og sommerhusbebyggelse Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. Aflyses Arealerne i de indre grønne kiler og ringe, jf. retningslinjekort 7.2.2, skal forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Arealerne kan ikke inddrages til byzone og skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. Områderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål samt yderligere etablering og udvidelse af store arealog bygningskrævende Aflyses. Er erstattet åaf Fingerplan Erstatningstekst Der er ingen kyst og Befolkningens adgang til de kystkiler i HTK regionale grønne kiler og ringe skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. 577

14 Fingerbyens grønne kiler og ringe samt det særlige friluftsområde i Hedeland administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler og Hedeland. Aflyses Aflyses. Retningslinjerne er indarbejdet i redegørelse Uden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan der etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de øvrige regionplaninteresser. Aflyses Aflyses Regionplanen udpeger arealer til en ny grøn ring og til forlængelse af Fingerby ens grønne kiler. Den nye grønne ring skal rumme en gennemgående regional re kreativ sti og sikre en grøn forbindelse fra Rungsted Kyst til Karlstrup Mose. Hvor den grønne ring alene består af stiforløbet, er udpegningen af mere principiel karakter. Kileforlængelserne skal forbinde de allerede eksisterende grønne kiler med den nye grønne ring. Arealerne i kileforlængelserne og den nye grønne ring kan bruges til udbygning af regionens grønne struktur og forbedring af friluftslivets muligheder, herunder mulighederne for det organiserede friluftsliv. Arealerne skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Are al ernes landskabs-, natur- og kulturværdier, fredninger, lavbundsarealer, råstofindvindingsområder og beskyttelseslinjer skal respekteres. På arealer med beskyt telsesinteresser kan friluftslivets muligheder kun forbedres, såfremt det kan ske uden at forringe de værdier, der er årsag til udpegningen. Rekreative anlæg i transportkorridoren kan gennemføres, når hensigten med reservationen til I landområdet uden for de regionale friluftområder kan kommunerne nærmere afgrænse og planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byområder i Fingerbyen og kommunecentre uden for Fingerbyen. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikkebymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Kommunerne kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed Erstatningstekst I landområdet uden for de regionale friluftområder kan kommunen nærmereafgrænse og planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byområderne i byfingeren. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikkebymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Kommunen kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed. Aflyses. Er erstattet af Fingerplan 2007 Aflyses. Indarbejdet i redegørelse Redigeret til kommuneplantekst 578

15 Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal kommunerne gennemføre en samlet kommuneplanlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre regionplanmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes Erstatningstekst Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal kommunen gennemføre en samlet planlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre regionale interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. Redigeret til kommuneplantekst Friluftsanlæg på land Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs-, natur- og kulturværdier Overføres uændret Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kanplaceres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagentil beskyttelsesområdernes landskabs-, natur- og kulturværdier Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne Erstatningstekst Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. Der er udpeget to lokaliseringsområder til særlige typer af friluftsanlæg der er enten arealkrævende, ikke har offentlig adgang eller som kræver større bygningsanlæg. Lokaliseringsområderne findes i henholdsvis Hedeland og som udvidelse af Albertslund Glofklub. Tilføjet bestemmelse om særlige lokaliseringsområder ved Hedeland og Albertslund golfklub Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de regionale friluftsområder, langs kysten og i det øvrige landområde, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv Erstatningstekst Slettet: langs kysten. Der Der kan etableres støttepunkter for er ingen kyst i HTK friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de regionalefriluftsområder og i det øvrige landområde, når det efter enkonkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvisplaceres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygningereller knyttes til eksisterende frilufts-, kultureller overnatningsanlæg i landområdet.i støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almenefriluftsliv Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres i zone 3. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. (Zonerne 1, 2 og 3 fremgår af retningslinjekort 4.3.1) Erstatningstekst I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. (Zonerne 1 og 2 fremgår af retningslinjekort ). Zone 3 slettet.. De tidligere zone 3 områder indgår i zone 2, og de særlige hensyn på disse områder er indarbejdet i retningslinje

16 I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides, jf. dog retningslinje Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 3 i takt med, at de er efterbehandlet I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn regionplanens øvrige retningslinjer Erstatningstekst Undtagen i de udpegede områder til lokalisering af Friluftsanlæg kan der i zone 1 ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligtindgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides. Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 2 i takt med, at de er efterbehandlet med mindre de er beliggende i transportkorridoren Erstatningstekst I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer. Ved etablering af anlæg i efterbehandlede råstofgrave skal det sikres, at der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Overføres uden henvisning til afsnit om råstoffer. Slettet: jf. dog retningslinje 4.3.5, der er erstattet af Fingerplanen. Indsættes (da zone 3 inkluderes i zone 2): Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 2 i takt med, at de er efterbehandlet med mindre de er beliggende i transportkorridoren. Redigeret til kommuneplantekst og tilføjet manglende retningslinje for overførsel af færdigudgravede råstofgrave, som overgår til zone 2. Sikring af grundvandet er tilføjet I zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet. Undtaget fra dette krav er dog udvidel se af eksisterende anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det er dokumenteret, at der ikke er risiko for grundvandsforurening Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. Aflyses Overføres uændret Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalttilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænsetomfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave.anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligttilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentligestøj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fradæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsommeområder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableresog drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidtmuligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. Aflyses. Dele af retningslinjen slået sammen med Det er vurderet, at HTk ikke har behov for at anvende zone-3-begrebet Kildepladszoner er udgået i Regionplan 2005 og skal senere erstattes af beregnede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) når disse bliver udpeget i løbet af Indtil da vil HTK anvende de lovmæssige 10 meters og 25 meters beskyttelseszoner, hvor det er forbudt at anvende pesticider og gødning. Endvidere vil kommunen angive de nitrat følsomme indvindingsområder (NFI), som gerne må ligge som kort i kommune planen. Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalttilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænsetomfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave.anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligttilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentligestøjeller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fradæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for beskyttelseszoner til 580

17 Friluftsanlæg ved kyst og søer Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten, ved søer og fjorde, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. I Roskilde Fjord, Isefjord og Køge Bugt kan støttepunkter for friluftslivet etableres med landingspladser og udlejning af kano og kajak, hvor det efter et konkret skøn vurderes ikke at skade beskyttelsesinteresserne. I Mølleåsøerne kan der ikke etableres flere anlæg til sejlads. Aflyses Aflyses. Søer og fjorde m muligheder for støttepunkter for friluftslivet - ej HTK relevant Der kan generelt etableres nye badestrande langs regionens kyster, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresser og andre regionplanmæssige interesser. Konkret kan der langs kysten anlægges eller udvides badestrande ved Bellevue, Springforbi og Skodsborg Strandpark, Amager Ny Strandpark, Mikkelborg Strandpark og Frederikssund Strandpark. På eksisterende og nye badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne Nye lystbådehavne kan etableres på lokaliteter vist på retningslinjekortet. Øvrige nye lystbådehavne og større havneudvidelser forudsætter, at der udarbejdes regionplantillæg, og at der foreligger konkrete projekter. Der gives generelt mulighed for at indrette lystbådehavnefaciliteter i ledigblevne trafikhavneområder, der er beliggende i byområdet Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m2, når ejeren selv bor på ejendommen. Aflyses Aflyses Overføres uændret Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m2, når ejeren selv bor på ejendommen. Aflyses. Retningslinjer for badestrande v. kysterne - ej HTK relevant Aflyses. Retningslinjer for ny lystbådehavn -ej HTK relevant Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Turistcampingpladser kan etableres eller udvides på de steder, der er vist på retningslinjekort 4.3.1, samt i lokaliseringsområderne til friluftsanlæg på Vestamager, ved Gilleleje samt ved Strøby Ladeplads Erstatningstekst Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Der er ikke udlagt areal til turistcampingplads i Høje Taastrup Kommune. Lokaliseringsområder, som ikke er beliggende i HTK, er slettet Nye vandrerhjem kan etableres i de fastlagte lokaliseringsområder, der er vist på Erstatsningstekst Nye vandrerhjem kan etableres i de fastlagte lokaliseringsområder i retningslinjekort samt indrettes i eksisterende bygninger i Hedeland og ved Albertslund landområdet, såfremt Golfklub, der er vist det ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier inden for påretningslinjekort beskyttelsesområderne. Farum Kasernes øvelsesterræn er dog fastlagt specifikt til golfbane. Vandrehjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremtdet ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne. Der henvises til lokale lokaliseringsområder. Lokaliseringsområder, som ikke er beliggende i HTK, er slettet Feriecentre kan i landområdet etableres inden for lokaliseringsområder på 3 lokaliteter, Hedeland, Passebækgård og Strøby Ladeplads, der er vist på retningslinjekort Feriecentre kan kræve, at der udarbejdes regionplantillæg med VVM-redegørelse Erstatningstekst Feriecenter kan i landområdet etableres inden for lokaliseringsområdet i Hedeland, det er vist på retningslinjekort Feriecentre kan kræve, at der udarbejdes kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Lokaliseringsområder, som ikke er beliggende i HTK, er slettet 581

18 Kulturelle anlæg som museer med tilknytning til det åbne land, forlystelser, sommerlande, dyreparker o.l., der er arealkrævende og forudsætter nye bygningsanlæg, kan placeres i de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg, når det sker efter en samlet plan. Mindre anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger Overføres uændret Kulturelle anlæg som museer med tilknytning til det åbne land, forlystelser, sommerlande, dyreparker o.l., der er arealkrævende og forudsætter nye bygningsanlæg, kan placeres i de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg, når det sker efter en samlet plan. Mindre anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger Støjende friluftsanlæg Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A, jf. dog retningslinje (Zonerne A, A/B, B, og C fremgår af retningsliniekort 4.3.2) Erstatningstekst Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A, dog kan der i lokaliseringsområdet i Hedeland placeres specifikke anlæg, ligesom eksisterende støjende anlæg kan bevares, jf retningslinjekort Zonerne A, A/B, B, og C fremgår af retningslinjekort Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. I kiler og ringe kan allerede støjbelastede arealer komme i betragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes Overføres Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kanundtagelsesvis placeres i zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteressernei det konkrete område. I kiler og ringe kan allerede støjbelastede arealerkomme i betragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. afsnit 8.1 Støj Erstatningstekst Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. afsnit om Støj. Redigeret til kommuneplantekst Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af regionplantillæg. Flyvepladser og motorsportsbaner kan kræve VVM-vurdering og regionplantillæg. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af regionplantillæg Erstatningstekst Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg. Flyvepladser og motorsportsbaner kan kræve VVM-vurdering og kommuneplantillæg. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg. Redigeret til kommuneplantekst Nej Landbrug De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til land brugs formål Overføres uændret De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugs formål. 582

19 Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skal der i kommune- og lokalplanlægning i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling Overføres uændret Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skalder i kommune- og lokalplanlægning i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssigeforhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveauog størrelse samt mulighederne for jordfordeling Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår Overføres uændret Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Aflyses Overføres uændret Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer,der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres undersøgelser,projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen afnæringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områdermå der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturligevandstandsniveau kan genskabes. Aflyses. Udpegningen er ikke relevant for kommuneplanen. Dette er telefonisk bekræftet af Miljøcenter Roskilde, Dorte Wenøe Breddam, den 3. september Overføres uændret til afsnit om landskab, natur og kulturværdier Skovrejsning De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov Erstatningstekst De udpegede skovrejsningsområder ønskes tilplantet med skov. Betegnelsen positivområde slettet Ændring i arealudpegning. Skovrejsningsarealer på i alt 100 ha er flyttet til mere hensigtsmæssige områder efter princippet 1:1. Der er dog udlagt 110 ha for at sikre en landskabsmæssig sammenhæng. For nærmere redegørelse se link: _planredegoerelsen/redego erelse_til_brug_for_adminis tration_og_planlaegning/sko v/ 583

20 Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes skov Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov Erstatningstekst Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket må der ikke plantes skov Erstatningstekst Inden for det øvrige landområde kan der plantes skov. Betegnelsen negativområde slettet Ændret i arealudpegning. Arealer med skovrejsning uønsket er ændret. I alt 100 ha er udlagt til skovrejsning uønsket for at sikre mulighed for fremtidig byudvikling mv. For nærmere redegørelse se link: _planredegoerelsen/redego erelse_til_brug_for_adminis tration_og_planlaegning/sko Betegnelsen neutralområde slettet Råstofindvinding Afløst af Råstofplanen Afløst af Råstofplanen Retningslinjen er erstattet af råstofplanerne Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner Vand Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte råstofindvindingsområder, men kun hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige regionplanmæssige interesser Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles til et eller flere af de ovennævnte formål En række områder, der er omfattet af anmeldte rettigheder efter Råstofloven fra 1972, er udlagt til indvinding af ler og kalk Ved efterbehandling af råstofgrave i transportkorridoren kan det pålægges indvinder så vidt muligt at foretage en opfylding af gravehuller til 1 m over grundvandsspejl. Opfyldningen må kun ske med uforurenede materialer, der i forvejen findes inden for råstofgraven Ved efterbehandling af råstofgrave, der helt eller delvist ligger i et beskyttelsesområde, kan det pålægges indvinder at efterbehandle til formål, der er forenelige Afløst af Råstofplanen Retningslinjen er erstattet af råstofplanerne Afløst af Råstofplanen Retningslinjen er erstattet af råstofplanerne Grundvand Ingen ændringer Note: Retningslinjerne er erstattet af retningslinje i vandplanerne. Dette vil blive uddybet i redegørelsesteksten Spildevand Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Generelt om vandområder Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Vandløb Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Søer Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Kystvande Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af vandplanerne. Gældende Gældende Gældende Gældende Gældende Gældende Klappladser Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af Gældende vandplanerne Havbrug og skaldyrsopdræt Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af Gældende vandplanerne Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af Gældende vandplanerne Badevand Ingen ændringer Retningslinjerne erstattes af Gældende vandplanerne. 584

21 6 Trafikanlæg Kollektiv trafik Lokalbanerne kan opgraderes i overensstemmelse med Udviklingsmulighederne for lokalbanerne (Masterplanen fra 2001). Aflyses Aflyses. Om lokalbaner - ej HTK-relevant Søtransportcentre Søtransportcentre Københavns Havn, Køge Havn, Hundested Havn samt en eventuel udbygning med en havn til skibsfragt ved Københavns Lufthavn, Kastrup, udpeges som søtransportcentre. Aflyses Aflyses. Udpegning af søtransportcentre - ej HTKrelevant Trafikstier Kommuner og amter skal i den fortsatte planlægning indarbejde trafikstierne og derved medvirke til sikring af stinettets gennemførelse Kommuner og amter skal sikre sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet. Aflyses Erstatningstekst Planlægningen skal sikre sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet. Aflyses. Retningslinjen overflødiggøres ved overførsel af retningslinje Redigeret til kommuneplantekst. Principperne for regionale trafikstier vises i redegørelsen Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne Erstatningstekst Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne. Det regionale trafikstinet i kommunen udgøres af Taastrup Hovedgade og Roskildevej/Hovedgaden. Retningslinjen er tilføjet angivelse af det lokal trafikstinet Kommuner og trafikselskaber skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er Erstatningstekst Den videre planlægning skal ved forbedring af terminaler sørge for, cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i at der er cykelparkering i forhold til terminalernes skiftemuligheder. tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder. Redigeret til kommuneplantekst På strækninger, der er udpeget som missing links, bør der igangsættes planlægning for anlæg af trafikstier. Det drejer sig om: a. Strækningen på rute 205 mellem Mårum og Esbønderup b. Strækningen på rute 227 mellem Esbønderup og Nødebo c. Strækningen på rute 205 mellem Esrum Sø og rute 213 d. Strækningen mellem Gørslev og Algestrup e. Strækningen mellem Blovstrød og Rute 19 f. Strækningen mellem Frederikssund og St. Rørbæk med forbindelse til Frederikssundsvej Det regionale trafikstinet fremgår af retningslinjekort I byområdet udgøres trafikstinettet af en række lokale stier, der ikke er vist på retningslinjekortet. Aflyses Aflyses. Missing links - ej HTK-relevant Rekreative stier De regionale rekreative stier består af dels det overordnede regionale rekreative stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet Ny tekst Overføres uændret. De regionale rekreative stier består af dels det overordnede regionale rekreative stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet. 585

22 I planperioden skal HUR, de amtslige enheder og kommunerne medvirke til planlægning af linjeføringer og manglende strækninger ( missing links ) af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten, i ringstier i det åbne land på tværs af byfingrene og på tværs af de radiale stier i kilerne, herunder en ny ringsti i forbindelse med en ny 4. grøn ring fra Rungsted til Greve Erstatningstekst Kommunen skal medvirke til en samlet regional planlægning af linjeføringer og manglende strækninger ( missing links ) af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten, i ringstier i det åbne land på tværs af byfingrene og på tværs af de radiale stier i kilerne, herunder principiel sti i den ydre grønne ring fra Rungsted til Greve. Redigeret til kommuneplantekst. Begrebet 4. grønne ring ændret til ydre grønne ring Erstatningstekst Enhederne skal i deres planlægning indarbejde det overordnede Planlægningen skal medvirke til regionale rekreative stinet og medvirke til realisering og skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier. realisering og skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier. Redigeret til kommuneplantekst. Begrebet 4. grønne ring ændret til ydre grønne ring. Principskitser vises i redegørelsen Kommunerne skal i deres kommune- og lokalplanlægning indarbejde det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet og derved sikre muligheden for stiernes etablering Aflyses Retningslinjen overflødiggøres ved overførsel af retningslinje og Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses Overføres uændret Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg Erstatningstekst Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den fremtidige kommuneplanlægning sikre at de overordnede regionale rekreative stier indarbejdes med sikret skæring af nye statsanlæg. Redigeret til kommuneplantekst HUR, enheder og kommuner skal sikre sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet Erstatningstekst Kommunen skal over kommunegrænsen medvirke til at sikre sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet. Redigeret til kommuneplantekst 7 Større tekniske anlæg Store Vindmølle Der kan kun kommune- og lokalplanlægges for store møller inden for de udpegede vindmølleområder. (De udpegede vindmølleområder fremgår af bilagets retningslinjetabel og retningslinjekort 7.2.3). Aflyses Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan 586

23 I hvert udpeget vindmølleområde må der kun opstilles en gruppe på 3 møller. Dog kan der: ved Søholm i Fredensborg-Humlebæk Kommune kun opstilles 2 møller. nordøst for Kirke Hyllinge i Bramsnæs Kommune kun opstilles 2 møller. ved Renseanlæg Damhusåen i Københavns Kommune kun opstilles 2 vindmøller. ved Kyndbyværket i Jægerspris Kommune opstilles 2 vindmøller. Der er udarbejdet VVM-vurdering, der muliggør 2 demonstrationsmøller på hver 150 m på betingelse af nedtagelse af en række eksisterende møller i området. ved Avedøre Holme i Hvidovre Kommune opstilles henholdsvis 12 møller og 4 møller i 2 områder. Møllerne skal opstilles i et fast geometrisk mønster, så de flugter kysten. på Lynetten i Københavns Kommune opstilles 7 møller. Møllerne skal opstilles i et fast geometrisk mønster, så de flugter kysten. Aflyses Aflyses Vindmøller i grupper på 3 skal placeres på en ret linje med samme indbyrdes afstand. Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan Vindmøller i grupper skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning, omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter. Aflyses Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 70 m, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være 1:1 (+/- 10 %). Møller op til 80 meter kan i enkelte tilfælde tillades opstillet. Dette kan dog kun ske efter en konkret vurdering af påvirkningen af det omkringliggende landskab. Aflyses Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan Der må ikke i kommune- og lokalplanlægningen inden for en radius af 500 m omkring store vindmøller og omkring udlagte vindmølleområder udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med mindre kommunen ved undersøgelser har godtgjort, at der ikke er uacceptable visuelle, miljømæssige eller sikkerhedsmæssige gener forbundet hermed. Aflyses Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde Husstandsvindmøller Husstandsvindmøller kan kun opstilles uden for de udpegede vindmølleområder. Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje. Aflyses Erstatningstekst Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje. Aflyses idet der ikke kan planlægges for store vindmøller i HTK jf. den regionale udviklingsplan HTK har ikke vindmølleområder Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme Overføres uændret Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes, jf. afsnit 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Overføres uændret Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes, jf. afsnit om»landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land«. 587

24 Husstandsvindmøller må ikke placeres i kystnærhedszonen samt i Fingerbyens grønne kiler og ringe (se redergørelsen, afsnittet Husstandsvindmøller ) Erstatningstekst Husstandsvindmøller må ikke placeres i de indre og ydre grønne kiler (se redegø-relsen, afsnittet»husstandsvindmøller«) Ingen kystnærhedszone i HTK Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Hvis der bliver placeret en husstandsvindmølle inden for en randzone på op til 800 m fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 m Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde Ved placering af store vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmølle eller fra et andet vindmølleområde skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig Eksisterende store vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder kan, under respekt for retningslinjerne for store vindmøller, udskiftes med nye og evt. større vindmøller Øvrige store vindmøller uden for de udpegede vindmølleområder kan ikke udskiftes Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt Overføres uændret Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Hvis der bliver placeret en husstandsvindmølle inden for en randzone på op til 800 m fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv. Aflyses Aflyses. Ingen lokaliseringsmuligheder i HTK nær jernbane Overføres uændret Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. Aflyses Aflyses Aflyses Overføres uændret Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt. Aflyses. Om store vindmøllers placering - ej HTK-relevant, jf. regional udviklingsplan Aflyses. Om store vindmøllers placering - ej HTK-relevant, jf. regional udviklingsplan Aflyses. Om store vindmøllers placering - ej HTK-relevant, jf. regional udviklingsplan I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller både uden for og inden for de udpegede vindmølleområder bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede radiokædeforbindelser i regionen kan fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen. Aflyses Aflyses. Indarbejdet i redegørelse Affaldsanlæg Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor Erstatningstekst Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. Følgende områder, 205, 311 og 314A samt 314C er udpeget til mulig placering af affaldsanlæg. Redigeret til kommuneplantekst og tilføjet konkrete områder i kommunen. 588

25 Der udlægges areal til deponering og forbrænding, jf. retningslinjekort Erstatningstekst Følgende områder, 205,311 og 314 er udpeget til mulig placering af affaldsanlæg jf retningslinjekort Tekst erstattet med information om konkrete områder med mulighed for placering af affaldsanlæg i HTK Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer således, at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end de anførte, med mindre det ved undersøgelser godtgøres over for den overordnede planmyndighed, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. Affaldsanlæg Afstandskrav (meter) Deponeringsanlæg Biogasanlæg Regionale komposteringsanlæg for haveaffald Komposteringsanlæg for andet end haveaffald Nedknusningsanlæg Komposteringsanlæg for haveaffald 300 Affaldsforbrændingsanlæg Slamforbrændingsanlæg 150* 150* Slammineraliseringsanlæg Slamtørringsanlæg 100* 100* * Dog 500 m i Københavns Kommune Aflyses Aflyses. Indarbejdet i redegørelse Forurenet og ren jord Anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor Erstatningstekst Anlæg til deponering af forurenet overskudsjord må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser. I givet fald skal der foretages en nærmere miljømæssig vurdering inden planlægning kan ske. Redigeret til kommuneplantekst Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer, således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 m, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed Der udlægges areal til deponering af forurenet jord, jf. retningslinjekort Aflyses Aflyses Aflyses. Indarbejdet i redegørelse Aflyses. Der er ikke udlagt arealer til deponering af forurenet jord i HTK 8 Støj Støj Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlægges landzonearealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra: veje og jernbaner, støjende fritidsanlæg, militære flyvestationer samt skyde- og øvelsesterræner, virksomheder Erstatningstekst Ved lokalplanlægning der udlægger arealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra: - veje- og jernbaner, - støjende fritidsanlæg, - militære flyvestationer samt skyde- og øvelsesterræn og - virksomheder. Redigeret til kommuneplantekst 589

26 Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i regionog kommuneplanlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse Erstatningstekst Når der etableres nye veje og jernbaner, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i kommuneplanlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse. Redigeret til kommuneplantekst Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse Erstatningstekst slettet: landzone Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggende kan overholdes i område med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse Der er særlige retningslinjer for områderne omkring Københavns Lufthavn Kastrup og Roskilde Lufthavn, jf. afsnit 8.2 Støj fra luft-havne Erstatningstekst Der er særlige retningslinjer for området omkring Roskilde Lufthavn, jf. afsnit om Støj fra Roskilde Lufthavn. Slettet: Københavns Lufthavn Kastrup Regionplantillæg for Multiarena i Høje-Taastrup (april 2001) er ved lov givet status som kommuneplantillæg. Tillægget er indarbejdet i Kommuneplan

27 Oversigt over kommunens planlægning fra Kommuneplan Lokalplan Tillæg til Forslag Endeligt Emne rammenr nr Kommuneplan 2010 offentliggjort vedtaget og gyldig fra Taastrup 105A Nr Vindmøllegrunden. Område for butikker til særligt pladskrævende varer mv. ved IKEA Nr Tæt/lave boliger og institution ved Parkvej Taastrup stationscenter Stationsnær stadeplads på Dorphs Allé Kirkeplads til Rønnevang Kirke Nyt bycenter ved Taastrup Station Nr Plejecenter, Rønnevang Nr Offentlige formål Grønhøjskolen mv Nr Taastrup Hovedgade 140A Grundejerforeningen Egeparken på Grønhøjgårdsvej Rækkehusbebyggelsen Røjlehaven 1.74 Nr Rækkehusbebyggelse på Rønnevangscenteret 7.33 Nr Taastrup Campus Hjørnet Høje Taastrupvej- Vesterparken Taastrup Bymidte Høje Taastrup Bofællesskab Frødalen Nr City Aktivitetscenter og plejeboliger Nr Boligområde ved Frøvænget Nr Højager erhvervsområde Erhvervsområde ved Halland Boulevard Hedehusene Nr Idræt og kulturelle formål, ved Hedehushallen Nr Jasonsminde erhvervsområde 314A 4.41 Nr Erhvervsområde Nymølle Sognehus ved Fløng Kirke Nr Rækkehusbebyggelse ved Charlotteager Brandvænget Nr Haveforeningen Brandhøj Nr Boligbebyggelse ved Ansgarkirken Idrætshal i Reerslev Sengeløse Nr Ressourcecenter Ole Rømers Vej Nr Bevaring af ejendom, Frederiksholmsvej 2 Hele Kommunen Kommuneplantill æg VVM for HOFORs regionale vandindvinding 591

28

29 Bilag Rummelighed fordelt på anvendelse Dok /13 Rummelighedsændring ved fortætning eller ændret anvendelse samt nyudlæg og eksisterende besluttede udlæg på bar mark/ etagemeter Antal boliger Områdets totale rummelighedsændring, inkl. Eksisterende uudnyttede lokalplaner Områdets rummelighedsændring til liberale erhverv Områdets planlagte maximale omfang af detailhandel excl. Eksist. Centerområder Områdets rummelighedsændring til øvrige centerformål Prod/industriformål - ved ændret anvendelse kan rummelighedsændringen være negativ - Boliger 1. halvdel 2. halvdel Perspektivdel 1. halvdel 2. halvdel Perspektivdel 1. halvdel 2. halvdel Perspektivdel 1. halvdel 2. halvdel Perspektivdel Boligdel fremgår af boligbyggeprognosen Høje-Taastrup Kommune Efter Efter Efter Efter Efter 2026 Område 1.1 Vindmøllegrunden nord for IKEA ( ) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 1.2 Roskildevej matr. 10 al HT, TN (1082) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Kommuneplanramme er angivet i parentes 593

30 Område 1.3 Trekanten Hveen Boulevard/Taastr up Hovedgade (1770) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.1 Helgeshøjpark nord Hardi og Aller (2040, 2410) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.2 Helgeshøjpark syd, TI Totalkredit mv. (2090, 2100) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.3 Copenhagen Markets (2420) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.4 Transportcenter sydvest (2420) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum

31 Område 2.5 CRT selskaberne mv. inkl. MT Nord for Essex Park (2320, 2310, 2260, 2230) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.6 Bredebjerg (2350) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.7 Høje Taastrup C byfortætning Blekinge Boulevard (2270, 2280) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.8 Etape 2 Vest for City2 (2270) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.9 Restrummelighed etape 2 ALKA mv (2270) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum

32 Område 2.10 Etape 2, MT (2270) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.11, DH (2440) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 2.12 Erik Husfeldtsvej (2340) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 3.1 Rockwool S for Hovedgaden (3142) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 3.2 Beredskabsvej Nordøst (3144, 3145) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum

33 Område 3.3 Baldersbuen tom grund (3360) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 3.4 Baldersbuen Landbrug (3360) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 3.5 NærHeden (3600, 3632, 3850, 3860, 3870, 3880, 3890) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 3.6 Hedehusene sydøst, reserveområder (3130) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område 3.7 Nymølle (3141) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum

34 Område 3.8 Campus og forskerpark på Agrovej (6110) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Boligområder Område B1.1 Taastrup Hovedgade (1870) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum 0 4 Område B1.2 Plejeboliger Birkehøj (1990) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum 0 65 Område B1.3 Lindehaven (1420) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum 0 70 Område B2.1 Lokalplan (2230) BK3, Haslevgade 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum

35 Område B2.2 Lokalplan (2270) Etape 2, Øst A, Spotorno Allé 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum 0 20 Område B2.3 Lokalplan (2270) Etape 2 Vest C, Svea Parken 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område B2.4 Lokalplan (2270) Etape 2, Øst B (Danske Bank, HT Boulevard) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum Område B3.1 3,3 Ha v Kallerupvej n.f. Kallerup Gårde (3830) 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum

36 Område B5.1 Lokalplan (5120) M. W. Gjøesvej halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum 0 5 Område B5.2 Lokalplan (5120) Tingstedvej halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum 0 4 Område B5.3 Lokalplan 6.16 (5010) Maglehøjstoften 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum 0 6 Område B5.4 Lokalplan 6.17 (5220) Område nord for kirken 1. halvdel af planperiode halvdel af planperiode Perspektiv Sum 0 31 I alt for kommunen

37 Planredegørelse Kommuneplan DEL 601 1

38 Indholdsfortegnelse Indledning Lovgivning og overordnede rammer for planredegørelsen Kommunens økonomiske planlægning Den generelle økonomiske udvikling Sammendrag af konklusioner i planredegørelsen Visionen for kommunens udvikling Vækst Uddannelse Et aktivt liv... 9 Befolkning Befolkningsudvikling Indkomster Herkomst og etnicitet Uddannelse Ledige og indkomsterstattende ydelser Sundhed Fritid og Kultur Boliger og byudvikling Boliger Bosætning Byudvikling Erhverv og beskæftigelse Arbejdspladser og brancher Erhvervsbyggeri Detailhandel Klima og bæredygtig udvikling Trafik og pendling Pendling til og fra Høje-Taastrup Kommune Pendlingen i et regionalt perspektiv Høje-Taastrup Kommunes trafikstruktur Kildeliste Bilag 602 2

39 Figurliste Figur 1.2 Hvor kommer pengene fra? Figur Høje-Taastrup Kommunes befolkningsprognose 2009, inkl boligbyggeri (graf) Figur Høje-Taastrup Kommunes befolkningsprognose 2009, inkl boligbyggeri (stolpe) Figur Andelen af befolkningens højeste uddannelsesniveau 2010 Figur Andelen af befolkningens højeste uddannelsesniveau 2006 og 2010 Figur Antal personer og fuldtidspersoner på hhv kontanthjælp og dagpenge i Høje-Taastrup Kommune Figur Antal personer og fuldtidspersoner på hhv kontanthjælp og dagpenge i Region Hovedstaden-Sjælland Figur Antal fuldtidspersoner i ydelsesgrupper, juni 2011 Tabel Det generelle helbred hos borgerne i Høje-Taastrup Kommune Tabel Sygelighed hos borgerne i Høje-Taastrup Kommune Figur Medlemsudviklingen i idrætsforeninger med og uden stikprøvekontrol på tal Tabel Medlemsudviklingen fra 2008 til 2010 Kort 3.1 Høje-Taastrup Kommune inddelt i Nord, Vest, Midt-syd og Øst Figur Befolkningsfremskrivning efter alder Figur Til- og fraflytning Figur Forholdet mellem antal arbejdspladser og erhvervsaktive i Høje-Taastrup Kommune Figur Antal arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune fordelt på brancher Figur Høje-Taastrup Kommunes borgere fordelt efter branche 2010 Figur Beskæftigede i Høje-Taastrup Kommune fordelt efter beskæftigelsesmæssig status Figur Kommunen som virksomhed (forbrug af varme) Figur Kommunen som helhed, CO2 udledning Figur Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde Figur Pendling Indledning Planredegørelsen rummer en status for kommunens tilstand på en række udvalgte områder. Planredegørelsens samling af overordnet fakta om kommunens udvikling og fremtidige udfordringer udgør grundlaget for Høje-Taastrup Kommunes Kommuneplan Planloven rummer kravene til indholdet i planredegørelsen. Redegørelsen offentliggøres sammen med forslag til Kommuneplan 2014, men sendes ikke i høring. Struktur I indledningen kan du læse om lovgivningen og de overordnede rammer for planredegørelsen. Det også her, du finder et samlet billede af Høje-Taastrup Kommunes økonomiske planlægning og rammer. Afsnittet sammendrag af konklusioner i planredegørelsen opsummerer, de vigtigste tal og fakta for de tematiske afsnit. Disse sammendrag ligger som bilag til Udviklingsstrategi De sidste afsnit i indledningen beskriver planredegørelsens rolle i forhold til kommunens Udviklingsstrategi. Planredegørelsens resultater og fakta sættes i relation til de overordnede mål for Udviklingsstrategi Hvilke styrker har Høje-Taastrup Kommune, og hvilke udfordringer står kommunen overfor, når vi ser på de tre indsatsområder; Vækst, Uddannelse og Et aktivt liv. I de følgende afsnit beskrives udviklingen på udvalgte tematiske områder. I Bilag til planredegørelsen findes statistikker, som udgør baggrundsmateriale for Planredegørelsens vurderinger. I bilag findes også Detailhandelsanalyse 2009 for Høje-Taastrup Kommune. Grundlag for fortolkning af data 603 3

40 Der foretages i planredegørelsen mange sammenligninger mellem tal for Høje-Taastrup Kommune, gennemsnit for Hovedstadsregionen og landsgennemsnittet. Det er i forbindelse med tolkningen af dataene vigtigt at være opmærksom på, at visse demografiske, socioøkonomiske, uddannelsesmæssige og økonomiske forhold kan have betydning for udfald af data. 1.1 Lovgivning og overordnede rammer for planredegørelsen Lovgrundlaget for Planredegørelsen er i Planlovens 11 e, der bestemmer, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger (Planloven 11 e). Planloven fastsætter også øvrige krav til indholdet i Planredegørelsen. Derudover fastsættes rammerne i form af enkelte dele af Regionplan 2005, hvor den ikke er blevet afløst af Fingerplan 2007, der er statens ramme for kommunens planlægning. Desuden skal der i Planredegørelsen indgå en beskrivelse af, hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsområdet Kravene til minimumsindholdet i Planredegørelsen kan ses i Vejledning om kommuneplanlægning, som er udarbejdet af Miljøministeriet og By- og Landskabsstyrelsen. 1.2 Kommunens økonomiske planlægning Kommunens langsigtede økonomiske planlægning er grundlaget for, at kommunen kan disponere over de økonomiske midler, som står til rådighed, og at fremtidige udfordringer kan kommes i møde på den mest hensigtsmæssige måde. Der er flere faktorer, der har betydning for den økonomiske planlægning. De borgere, der bor i kommunen udgør langt hen ad vejen grundlaget for kommunens økonomiske forhold. Afhængigt af befolkningssammensætningen, borgernes uddannelsesniveau og sundhedsprofil vil efterspørgslen efter serviceydelser i udbud og mængde variere. Desuden spiller også erhvervssammensætningen i kommunen en væsentlig rolle, bl.a. igennem det forhold at erhvervssammensætningen påvirker befolkningssammensætningen. Hvis Høje-Taastrup Kommune skal kunne imødegå fremtidens udfordringer, er det nødvendigt at tænke langsigtet, idet kommunen står overfor to helt grundlæggende udfordringer. Den væsentligste udfordring består i, at kommunens befolkningssammensætning i fremtiden vil være præget af flere ældre kombineret med et fald i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. Den udvikling lægger et større pres på kommunes serviceydelser i fremtiden, fordi der vil være flere, der efterspørger kommunens serviceydelser, mens der vil være færre til at finansiere den efterspurgte service, idet skattegrundlaget bliver mindre. Ved siden af udviklingen skitseret ovenfor er Høje-Taastrup en kommune med mange udviklingsperspektiver, særligt grundet i den geografiske beliggenhed tæt på hovedstaden og på samme tid midt i naturen. Hvis Høje-Taastrup Kommune skal bevare sin position som en spændende kommune i vækst, hvor borgere i den arbejdsdygtige alder vælger at bosætte sig, kræver det langsigtede investeringer i både servicetilbud og generel byudvikling. Den forventede demografiske udvikling og ønsket om fortsat at tilbyde borgerne i Høje-Taastrup Kommune en høj service giver udfordringer i forhold til kommunens økonomiske råderum. 1.2 Den generelle økonomiske udvikling Efter flere år med en gunstig økonomisk udvikling, som også Høje-Taastrup Kommune har haft glæde af, bl.a. i form af jordsalg, vækst i erhvervsfrekvens og virksomhedsvækst, er udviklingen vendt. Den globale finanskrise skaber generelt større usikkerhed om fremtidige indtægter og investeringsmuligheder. I Høje-Taastrup Kommune har den stigende arbejdsløshed og omlægninger på arbejdsmarkedsområder øget kommunens udgifter markant. Dertil kommer de sociale udgifter og sundhedsudgifter, som også er steget. Samtidig står kommunen med et markant fald i indtægter fra selskabsskatter og ejendomsskatter. Alene fra 2010 til 2011 er der tale om et fald i selskabsskatteindtægterne på 80 mio. kr

41 Hvor kommer pengene fra? Betaling fra andre kommuner mv. Brugerfinansiering, 4% 5% Jordsalg 1% Lån 1% Øvrige indtægter 2% Statsrefusion 10% Kommunale skatter 54% Tilskud/udligning 23% Figur 1.2 Hvor kommer pengene fra? (Budgetavis 2011) Det er derfor vigtigt at koble kommunens udvikling tæt sammen med kommunens budgetlægning, også i et flerårigt perspektiv. Kommunens fysiske udvikling og udviklingen af kommunens service skal kobles sammen med den langsigtede økonomiske planlægning og ses i et helhedsorienteret perspektiv, således at der skabes de bedste betingelser for også på længere sigt at tage de beslutninger og initiativer, der er bedst for kommunens samlede økonomi. Det helhedsorienterede perspektiv kan fastholdes ved, at initiativer og beslutninger med større økonomiske konsekvenser tages med baggrund i kommunens politiske prioriteringer og desuden på et tværgående grundlag kobles til kommunens generelle udviklings- og planstrategi. Da det økonomiske råderum kommer under pres, kan det endvidere være en løsning at skabe en kassebeholdning, der giver plads til, at uforudsete udgifter kan imødekommes. 1.3 Sammendrag af konklusioner i planredegørelsen Sammendrag - Befolkning Primo 2011 var der ca borgere i Høje-Taastrup Kommune. I 2021 forventes antallet at været steget med 1900 personer (excl fremskrivninger for Gammelsø). Aldersmæssigt vil der fremadrettet blive flere borgere i aldersgruppen år, mens der vil blive færre borgere i den erhvervsaktive alder. Denne udvikling er kendetegnende for hele landet. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i Høje-Taastrup Kommune var i kr., hvilket er ca kr. mere end landsgennemsnittet. Fra 2003 til 2009 er det gennemsnitlige skattegrundlag for kommunen øget med ca. 8 pct., mens den for hele landet er øget med ca. 10 pct. Kommunen har høj andel af indvandrere og efterkommere, samt borgere med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med Region Hovedstaden og har også siden 2008 oplevet en større stigning. Beskæftigelsesfrekvensen blandt borgerne med ikke-vestlig baggrund er højere i kommunen end på landsplan. Kommunens borgere har et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. De to største uddannelsesgrupper i kommunen er erhvervsuddannelse og grundskolen, hvilket er det samme billede som for 5 år siden. Med hensyn til ungdomsuddannelser, som er skridtet for at de unge kommer videre end grundskolen, så er 77 pct. af kommunens unge i 5 605

42 er gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, hvilket er en stigning på ca. 2 pct. siden Karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 2009/2010 var med 6,1 i Høje-Taastrup Kommune lavere end landsgennemsnittet på 6,4. Læseudviklingen blandt de kommunens elever i klasse har siden 2005 udviklet sig positivt. Antallet af ledige har siden 2008, som i resten af landet, været stigende. Stigningen blandt de jobklare ledige har været større blandt a-dagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere. Den stigende ledighed har i samme periode betydet at flere personer er på indkomsterstattende ydelser. Endvidere er antallet af borgere på førtidspension øget. I Høje-Taastrup Kommune vurderer 17 pct. af borgerne i 2010, at de har et dårligt eller mindre godt helbred, hvilket er signifikant højere end gennemsnittet for Regionhovedstaden. Der ses dog en positiv udvikling i borgernes vurdering siden Sammenlignet med regionsgennemsnittet har kommunen en højere andel af borgere, der er overvægtige, har diabetes og leddegigt. Endvidere er andelen af borgere, der følger anbefalingerne for rygning, alkohol, kost og motion, markant lavere end regionsgennemsnittet. Siden 2006 er der dog sket et markant fald i andelen af rygere og passive rygere. I forhold til forebyggelse er det værd at bemærke, at mange borgere ønsker en sundere sundhedsadfærd. Der er i dag 122 godkendte foreninger i kommunen. Høje-Taastrup Kommune har 85 idrætsforeninger. Kommunen følger i disse år tendensen på landsplan, hvor der er en generel stigning i antallet af medlemmer i idrætsforeninger. Dog ses et lille fald i medlemstal fra i Høje-Taastrup Kommune. Særligt er der en tilbagegang i antal voksne, der dyrker idræt i forening. Sammendrag Boliger og byudvikling Gennem de senere år har der været en stor indsats omkring byen og borgerne, for at danne optimale rammer omkring det liv der udspiller sig i Høje-Taastrup kommune. De tre stationsbyer i kommunen; Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene, har meget forskellig karakter og boligtypologier. Hedehusene består primært af parcelhuse, mens Taastrup og Høje Taastrup er domineret af etagebyggeri. I de senere år er der igangsat en række nye boligbebyggelses- og byfornyelsesprojekter. Disse skal højne byernes kvaliteter, og derved danne grobund for en øget befolkningstilvækst og en øget erhvervstilvækst. De enkelte projekter tager afsæt i byernes eksisterende kvaliteter og forudsætninger, men fælles for disse er et fokus på at skabe bedre sammenhænge og forbindelser i byerne, lette færdslen og danne attraktive og rekreative arealer. Samtidig har projekterne fokus på bæredygtig udvikling set i forhold til både en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Blandet andet skal Vision Gammelsø være forgangseksempel på en co² neutral by, der skal tiltrække flere borgere til kommunen. Der ses en befolkningstilvækst i Høje Taastrup kommune over de næste år. Især stiger andelen af den ældre del af befolkningen, mens der sker et fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Samtidig er der over de sidste 5 år sket et fald i nettotilflytningen til kommunen. Sammendrag Erhverv og beskæftigelse Den globale finanskrise sætter sine spor, og der kan derfor også konstateres en generel afmatning og stagnation i antallet af arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune har i arbejdspladser mod i Der er et overskud af arbejdspladser i kommunen, hvilket betyder, at der er flere arbejdspladser i kommunen end antallet af beskæftigede med bopæl i kommunen. Det betyder, at der er mange, der pendler til Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune har borgere, hvoraf er erhvervsaktive. Ca borgere pendler dagligt til en arbejdsplads udenfor kommunen, mens udefra pendler til arbejdspladser i kommunen. Vækstbrancher, som finansiering og forretningsservice samt forskning og udvikling dækker henholdsvis 17 % og 2 % af antallet af beskæftigede personer

43 Med ca. 17 % af kommunens borgere beskæftiget inden for branchen finansiering og forretningsservice i 2010 er der en væsentlig risiko for, at en markant nedgang i denne branche vil påvirke kommunens økonomiske grundlag i form af, at kommunens skatteudskrivningsgrundlag mindskes, hvis flere fra denne branche kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet. Kommunens styrkeposition inden for detailhandel er under pres fra andre regionale storcentre. Arbejdspladsudviklingen og forskydningen mellem sektorer og brancher påvirker behovet for nyt erhvervsbyggeri, udbuddet af erhvervsejendomme og by- og erhvervsområdernes omdannelsesbehov. Disse forhold er traditionelt i fokus for planlægningen. Planlægningens opgave er endvidere, at sikre, at by- og erhvervsområderne fortsat tilbyder eksisterende erhvervsvirksomheder gode udviklingsbetingelser. Sammendrag Pendling og Trafik Pendlingsanalyserne viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand for borgere i Høje-Taastrup Kommune kun er steget ganske lidt i perioden , hvilket kun er en smugle mindre end regions- og landsgennemsnittet. I det omfang der er mulighed for det, anvender de beskæftigede borgere til en vis grad kollektiv trafik til at komme til og fra arbejdspladsen. Hvis mulighederne for kollektiv trafik er begrænsede, sker pendlingen i bil, hvilket særligt gælder for pendlingen på tværs af Hovedstadsregionen. Høje-Taastrup Kommune har et overskud af arbejdspladser i forhold til antallet af beskæftigede borgere. Der er flere personer, der pendler til Høje-Taastrup Kommune for at arbejde, end der er personer der pendler ud af kommunen. Stationsnær lokalisering indebærer, at arbejdspladser er tilgængelige med højklasset kollektiv transport. Det sikrer, at de er tilgængelige for alle, og at miljøvenlige transportformer spiller en større rolle i den daglige transport. Med sit overskud af arbejdspladser er Høje-Taastrup Kommune aktiv medspiller i den regionale trafikale udvikling. Kommunen har ved lokaliseringen af arbejdspladser mulighed for at indvirke på pendlingsmønstrene og brugen af offentlige transportmidler. Høje-Taastrup Kommune har en veludbygget infrastruktur, og den gode tilgængelighed nu og i fremtiden er en af kommunens store styrker. 1.4 Visionen for kommunens udvikling Visionen for Høje-Taastrup Kommunes udvikling fremgår af Udviklingsstrategi Byrådet har valgt at fokusere på tre overordnede indsatsområder; Vækst, Uddannelse og Et aktivt liv. De tre områder har stor strategisk betydning for kommunens udvikling, og de rummer muligheder for at skabe synergi på tværs af de forskellige dele af kommunens aktiviteter. Vækst (Erhvervsudvikling og bosætning, Byudvikling, natur og kultur, samt Klima og miljø) Uddannelse (Det gode børne- og unge- liv, En tidlig og tværgående indsats, Folkeskolen en af Danmarks bedste, Ungdomsuddannelse til alle, Livslang læring) Et aktivt liv (Engagement og samarbejde, Sundhed og forebyggelse, Integration, samt Livskraft hele livet) Planredegørelsen beskriver forudsætningerne for disse visioner. Hvis du vil læse mere om målsætningerne og de strategiske overvejelser i forbindelse hermed, kan der findes mere information i kommunens forslag til Udviklingsstrategi 2012, som er en del af forslag til Kommuneplan for Vækst Visionen om vækst tager afsæt i tilgangen; At fastholde og tiltrække borgere og virksomheder og sikre dem optimale vilkår. Det er derfor vigtigt at redegøre for kommunens styrker og udfordringer 607 7

44 på områder, der har relation til erhvervsliv og bosætning såvel som rammerne for etablering af virksomhed og bosted i kommunen. Bæredygtig vækst kan fremmes ved indsatser for klima og miljø. Som baggrundsviden for visionen er der gjort status på en række områder, der beskriver udviklingen i antallet af arbejdsplader, brancher, beskæftigelse, til- og fraflytning til Høje-Taastrup Kommune mv. Der er også gjort status på kommunens tilstand på klima- og miljøområdet. På hvilke områder er kommunen godt med, og på hvilke områder har kommunen udfordringer nu og fremtiden. Planredegørelsen redegør også nærmere for, hvilke brancher Høje-Taastrup Kommunes erhvervsaktive borgere er ansat i, og hvilken beskæftigelsesmæssig status kommunens erhvervsaktive borgere har. Oplysningerne bidrager til viden om hvilke typer af erhvervsaktive borgere, der er bosiddende i Høje-Taastrup Kommune, og eventuelt hvilken type borgere kommunens skal fokusere på at tiltrække. Udviklingen i antallet af ledige blandt kommunens borgere giver et billede af, hvor mange der er på indkomsterstattende ydelser. Redegørelse for pendling og trafik i kommunen bidrager til viden om kommunens trafikale position i Hovedstadsområdet og regionen. Graden af tilgængelighed og infrastruktur er en vigtig faktor i indsatsen for tiltrækning og fastholdelse af virksomheder og borgere. Redegørelse for de igangsatte byudviklingsprojekter og eksisterende boligtyper bidrager med viden, om de rammer kommunen kan tilbyde borgere og tilflyttere i dag og i fremtiden. Status for til- og fraflytningen giver et billede af kommunens tiltrækningskraft. Høje-Taastrup Kommune er en del af Hovedstadsregionen, og i arbejdet for vækst i kommunen er det vigtigt, at kommunen forholder sig til de styrker og udfordringer, der ligger i regionen som helhed. Man skal betragte Hovedstadsregionen som et stort regionalt arbejdsmarked. Etablering af arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune kan tiltrække arbejdskraft fra det regionale arbejdsmarked, og kommunens infrastruktur og tilgængelighed spiller derfor en afgørende i forhold til at kunne tiltrække nye virksomheder til kommunen. Kommunen har et overskud af arbejdspladser i forhold til antallet af erhvervsaktive borgere, og der er derfor flere borgere, der pendler til en arbejdsplads uden for kommunen end inden for kommunen. Branchen med fleste arbejdsplader i Høje-Taastrup Kommune er Offentlig virksomhed og personlige tjenester samt Finansiering og forretningsservice. De erhvervsaktive borgere i kommunen er hovedsageligt beskæftiget inden for brancherne Offentlige og personlige tjenester samt Handel, hotel og restauration. Væksten i det gennemsnitlige skattegrundlag ligger lidt under landsgennemsnittet. Befolkningsprognoser viser desuden, at der fremadrettet vil blive flere ældre borgere i Høje- Taastrup Kommune. Virkningerne af den ændrede befolkningssammensætning ses allerede i form af, at der er flere, der modtager folkepension på trods af et samlet fald i antallet af borgere, der modtager indkomsterstattende ydelser. Samtidig har tilflytningen til kommunen været faldende over en årrække. Kommunen har derfor en udfordring i at tiltrække nye borgere, der kan bidrage til højnelse af skattegrundlaget. Høje-Taastrup Kommuner er godt på vej til at nå målet om en reduktion af energiforbrug og CO2 udledning på i alt 10 % i 2013 i forhold til Kommunen er udfordret på at kommunens som helhed når målene; At borgere, virksomheder og andre parter finder sammen om de nødvendige løsninger Uddannelse Visionerne for uddannelse i Høje-Taastrup Kommune tager afsæt i; Uddannelse er en forudsætning for et sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet og i livet. Planredegørelsen redegør derfor for uddannelsesniveau blandt kommunens borgere samt status for gennemførsel af ungdomsuddannelse. Derudover gives en status på karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve og læseudviklingen blandt de yngste elever. Efterspørgslen på uddannet arbejdskraft vil stige, mens efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft vil falde. Høje-Taastrup Kommune står dermed overfor en stor udfordring, idet kommunens borgere har et lavt uddannelsesniveau, som ikke er blevet løftet inden for de seneste år. De to store

45 grupper med højst afsluttet uddannelsesniveau i kommunen er stadig i 2010 grundskolen og erhvervsuddannelse. Som følge af den sociale arv slår det lave uddannelsesniveau også igennem for den næste generation af arbejdstagere de unge. Primo 2011 var 77 pct. af kommunens borgere mellem i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse. Dette er langt fra Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere er karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve lavere i Høje-Taastrup Kommune end landsgennemsnittet. Det vurderes, at den største udfordring består i, at bryde den sociale arv for nutidens unge, så flere får en uddannelse og flere får en uddannelse på et højere niveau med positiv effekt også for kommende generationer Et aktivt liv Visionerne om et aktivt liv tager afsæt i at; Kommunens borgere skal opleve livskvalitet og bevare livskraften hele livet. Som grundlag for mål om forebyggelse og højnelse af den almene sundhedstilstand er der i planredegørelsen givet en status på sundhedstilstanden blandt kommunens borgere. Status for borgernes egen vurdering af egen sundhedstilstand giver et billede af motivation til ændring af vaner og sundhedsadfærd. Planredegørelsen redegør desuden for udviklingen i antallet af foreninger samt medlemstal. I Høje-Taastrup Kommune har en stor andel af borgerne vurderet, at de har et dårligt eller mindre godt helbred, hvilket er højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden. Der ses dog en positiv udvikling i borgernes vurdering siden Sammenlignet med regionsgennemsnittet har kommunen en højere andel af borgere, der er overvægtige, har diabetes og leddegigt. Endvidere er andelen af borgere, der følger anbefalingerne for rygning, alkohol, kost og motion, markant lavere end regionsgennemsnittet. Siden 2006 er der dog sket et markant fald i andelen af rygere og passive rygere. I forhold til forebyggelse er det værd at bemærke, at mange borgere ønsker en sundere sundhedsadfærd. Udviklingen i medlemstallet i Høje-Taastrup Kommunes idrætsforeninger følger i disse år tendensen på landsplan, der viser en stigning i antallet af medlemmer, dog med en stagnerende til let faldende tendens i Høje-Taastrup Kommune inden for de sidste par år. Der er generelt en tilbagegang i antal voksne, der dyrker idræt i forening. Befolkning I dette afsnit beskrives en række demografiske og sociale faktorer, der tegner følgende overordnede billede af Høje-Taastrup Kommunes borgere. 2.1 Befolkningsudvikling Fra 2006 til 2011 er Høje-Taastrup Kommunes befolkning vokset med 1198 borgere. Pr. andet kvartal 2011 var der bosat borgere i kommunen. Den udvikling forventes at fortsætte, så der også i de næste mange år samlet set bliver flere borgere i Høje-Taastrup Kommune. Der er en forventning om at borgere vil være bosiddende i Høje-Taastrup Kommune i 2021 (Kilde: Danmarks Statistik). Nedenstående figur illustrerer udviklingen

46 Høje-Taastrup kommunes befolkningsprognose 2009 Figur Høje-Taastrup Kommunes befolkningsprognose 2009, inkl. Boligbyggeri Befolkningsudviklingen er kendetegnet af, at der vil blive flere borgere på 60 år og derover. Figuren nedenfor viser, at aldersgruppen mellem 60 og 99 år vil udgøre en stigende andel af den samlede befolkning. Således vil der i 2021 være personer mellem 60 og 90 år, mens der f.eks. i 2008 var personer i denne aldersgruppe. Antallet af børn og unge i alderen 0-19 år er næsten stabilt, men der regnes fremadrettet med et svagt fald. Trods dette fald, viser prognoserne, at den del af befolkningen, der som oftest står udenfor arbejdsmarkedet, dvs. de 0-19-årige og de årige, fremadrettet forventes at udgøre en større andel af den samlede befolkning. Samtidig forventes et fald i antallet af borgere i aldersgruppen årige, som er den aldersgruppe, hvor der normalt er flest erhvervsaktive. Denne udvikling forventes at være den samme i Hovedstadsområdet som helhed. Aldersudviklingen betyder et større pres på Kommunes serviceydelser i fremtiden, fordi der vil være flere, der efterspørger kommunens serviceydelser, mens der vil være færre til at finansiere den efterspurgte service, idet skattegrundlaget bliver mindre. Høje-Taastrup Kommunens befolkningsprognose 2009 Figur Høje-Taastrup Kommunens befolkningsprognose 2009, inkl. Boligbyggeri. (Kilde: Planredegørelse for Høje-Taastrup Kommune 2009) 2.2 Indkomster Den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst var i 2009 på kr i Høje-Taastrup Kommune. Dette er kr. mere end landsgennemsnittet på kr. Fra 2003 til 2009 er den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst i Høje-Taastrup Kommunen steget med kr. pr. person

Kommentar Kommuneplan 2014. Arealerne er allerede i Kommuneplan 2006 overført til Byområdet. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Områder uden for HTK.

Kommentar Kommuneplan 2014. Arealerne er allerede i Kommuneplan 2006 overført til Byområdet. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Områder uden for HTK. Endelig oversigt over retningslinjer i Regionplan 2005 der afløses af Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2010 Kommuneplan 2014 HTK-relevant Videreført og evt justeret i Kommuneplan 2014 Intet af HTK relevans

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

26. nov. 2013. Se mere på www.htk.dk/hoering 532/708

26. nov. 2013. Se mere på www.htk.dk/hoering 532/708 Kommuneplan 2014-2026, FORSLAG for Høje-Taastrup Kommune Forslaget til Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 22.10.2013 Forslaget er offentliggjort d. 26.11.2013 Ansvarshavende

Læs mere

Principper for by- og landområdet. Det kystnære byområde. Den grønne struktur

Principper for by- og landområdet. Det kystnære byområde. Den grønne struktur Efter kommunens overtagelse af ansvaret for en række områder, der tidligere blev varetaget af amterne, skal de relevante retningslinjer for regionplan 2005 overføres til kommuneplanen. Det gælder de retningslinjer

Læs mere

26. nov Se mere på 486/708

26. nov Se mere på  486/708 Kommuneplan 2014-2026, FORSLAG for Høje-Taastrup Kommune Forslaget til Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 22.10.2013 Forslaget er offentliggjort d. 26.11.2013 Ansvarshavende

Læs mere

3. Oplevelse og fritid. Retningslinjer og Redegørelse

3. Oplevelse og fritid. Retningslinjer og Redegørelse og 3. Oplevelse og fritid 3.1 Sommerhusområder og kolonihaver 3.2 Rekreative stier 3.3 Rekreative kiler og zoner 3.4. Friluftsanlæg 157 3.1 Sommerhusområder og kolonihaver 3.1 Sommerhusområder og kolonihaver

Læs mere

Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014

Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret 27-04-2012 Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11 a, stk 1,nr 9 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

J.nr. D Den 28. marts 2003

J.nr. D Den 28. marts 2003 DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Baggrundsnotat om friluftsanlæg til Kommuneplan 2014

Baggrundsnotat om friluftsanlæg til Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret 10-04-2012 Baggrundsnotat om friluftsanlæg til Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11 a, stk. 1 nr. 9 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

Gribskov Kommunes Byråd har den 19. juni 2017 godkendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr. 13 til offentlig fremlæggelse.

Gribskov Kommunes Byråd har den 19. juni 2017 godkendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr. 13 til offentlig fremlæggelse. Til berørte parter Sag: 2017/18479 003 Id: 01.02G00 Afdelingsnavn By og Bolig Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 20. juni 2017 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200 Helsinge tlf: 7249 6000 e-mail:

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 15 Kommuneplantillæg nr. 15 Lokalcenter Kalundborgvej Status: Kladde Høringsperiode start: Høringsperiode slut: Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Lokalcenter Kalundborgvej - 15 Lokalcenter Kalundborgvej

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Forslag til til, for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. maj 2015 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Dato: 22. februar qweqwe. Lovgrundlag. Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag

Dato: 22. februar qweqwe. Lovgrundlag. Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag Dato: 22. februar 2017 qweqwe Lovgrundlag Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag Se kortet i stort format. Kort 6.2 Udpegningsgrundlaget er

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10

041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10 041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10 PlanID 3633872 Tillæg nr. 041 Plannavn Udvidelse af erhvervsområdet Perdersholmparken VVM Kommuneplantillæg uden VVM Dato for offentliggørelse af

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1997-2008 for Skovbo Kommune Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af kommuneplanens rammeområder 1F1 og 1B14, for at den planlagte bebyggelse

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Kommuneplan 2014-2026 Høje-Taastrup Kommune. Bilag 1 Kort

Kommuneplan 2014-2026 Høje-Taastrup Kommune. Bilag 1 Kort Kommuneplan 2014-2026 Bilag 1 Kort Kommuneplan 2014-2026, for Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af s byråd d. 16.09.2014 Planen er offentliggjort d. 11.11.2014 Ansvarshavende redaktør:, Bygaden 2, 2630

Læs mere

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 15/15187 Notat om forventede planlovsændringer Nedenstående er uddrag gengivet fra Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet.

Læs mere

036 Centerområde i Lille Blødekvarteret

036 Centerområde i Lille Blødekvarteret 036 i Lille Blødekvarteret Status Forslag PlanID 3244876 Tillæg nr. 036 Plannavn i Lille Blødekvarteret VVM Kommuneplantillæg uden VVM Dato for offentliggørelse af forslag 7. december 2016 Høring start

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Allerød Kommune. Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød. Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan 2016

Allerød Kommune. Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød. Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan 2016 Allerød Kommune Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Åbningstider Mandag-Tirsdag 10-14 Onsdag lukket Torsdag 10-18 Fredag 10-12 Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

5. Rammeområderne for Det Åbne Land

5. Rammeområderne for Det Åbne Land 5. rne for Det Åbne Land Planområde tematiseret på anvendelse Fælles friareal og rekreativ anvendelse Jordbrug Servicefunktioner Teknisk anlæg Åben/lav boligbebyggelse Byggeforhold 5B13, KILDEBRØNDE LANDSBY

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

FORSLAG. Gilleleje. Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan /9

FORSLAG. Gilleleje. Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan /9 FORSLAG Gilleleje Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-25 1/9 Generel orientering Dette planforslag er udarbejdet af Gribskov Kommune. Planforslaget er godkendt til offentlig fremlæggelse

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 2

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 2 Tillæg nr. 2 Forslag Oktober 2018 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen skal tages op til vurdering

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21. Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Planlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger

Planlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger Planlægningen og landbruget Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger Det åbne land Kommunerne varetager mange interesser i det åbne land Lovgrundlaget er Lov om Planlægning, specifikt beskrevet i 11a

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til lokalplanforslag nr. 627 Side 1 af 7 Planens indhold Lokalplanen giver erstatter lokalplan 2.27 2E1 Udvidelse

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 5 7 Erhvervsområde med offentlige formål ved Soldalen Hører til lokalplan nr. 1245 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Greve Kommune. Hæfte 7. Retningslinjer GREVEKOMMUNEPLAN

Greve Kommune. Hæfte 7. Retningslinjer GREVEKOMMUNEPLAN Greve Kommune Hæfte 7 Retningslinjer GREVEKOMMUNEPLAN Forord Retningslinjerne udgør kommunens planlægnings- og administrationsgrundlag for det åbne land m.v. Hæftet er opdelt i følgende hovedafsnit: Byområdet.

Læs mere

St Darum, Gl Darumvej 9

St Darum, Gl Darumvej 9 i Kommuneplan 2010-2022 St Darum, Gl Darumvej 9 November 2013 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 04-11-2013 at offentliggøre Forslag til Ændring 2013.55 i Kommuneplan

Læs mere

Ikast-Brande Kommuneplan

Ikast-Brande Kommuneplan Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

KP udvidelse af detailhandelsafgrænsning i Løgstør

KP udvidelse af detailhandelsafgrænsning i Løgstør KP17-2-009 udvidelse af detailhandelsafgrænsning i Løgstør Dato for offentliggørelse af forslag: 27. maj 2019 Dato for vedtagelse: Dato for ikrafttrædelse: Høring starter: 27. maj 2019 Høringen slutter:

Læs mere

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 12 Hvad er en rammeændring? Kommuneplan 2013 2025 for Glostrup Kommune blev vedtaget den 11. februar 2015. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af

Læs mere

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget Tillæg 30 til Kommuneplan 2017 - Landsbyafgrænsning i Tjærby Status: Vedtaget Offentliggørelse af forslag start: 1. april 2019 Høringsperiode start: 1. april 2019 Høringsperiode slut: 29. april 2019 Vedtagelsesdato:

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 015

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 015 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 015 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LB 2.4 Bybjerggård Offentligt fremlagt i perioden den xxx til og med den xxxx LB 2.4 Rammeområde

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast Rekreativt område, Remmevej, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Områdets

Læs mere

Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan

Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan 2017-29 Nedenstående oversigt er en oversigt over ændringer i Forslag til Kommuneplan 2017-29. Oversigten følger kommuneplanens inddeling i: Hovedstruktur

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Holbækmotorvejen. Bondehøjvej. Ring 5. Roskildevej. år: Kommuneplantillæg. Tillæg nr 30 til Kommuneplan Forslag

Holbækmotorvejen. Bondehøjvej. Ring 5. Roskildevej. år: Kommuneplantillæg. Tillæg nr 30 til Kommuneplan Forslag Holbækmotorvejen Bondehøjvej Ring 5 Roskildevej år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 30 til Kommuneplan 2014 Forslag Indledning Redegørelse Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Hvis der i den mellemliggende

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Forslag til landsplandirektiv

Forslag til landsplandirektiv Forslag til landsplandirektiv Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet I medfør af 3, stk. 1 og 2, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 17 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen

Læs mere

034 Ved Fabriksvangen og Raasigvangen

034 Ved Fabriksvangen og Raasigvangen 034 Ved Fabriksvangen og Raasigvangen Kladde PlanID 3241146 Tillæg nr. 034 VVM Formål Ved Fabriksvangen og Raasigvangen Kommuneplantillæg uden VVM Kommuneplantillægget er udarbejdet i sammenhæng med lokalplan

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Kommuneplan for Odsherred Kommune

Tillæg nr. 5 til Kommuneplan for Odsherred Kommune Center for Teknik og Miljø Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2017-29 for Odsherred Kommune Omhandlende boligområde, centerområde og lavbundsareal i Fårevejle Kirkeby BAGGRUND FOR TILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Ændringer, der indarbejdes i den endelige Kommuneplan , som følge af Miljøministeriets bemærkninger

Ændringer, der indarbejdes i den endelige Kommuneplan , som følge af Miljøministeriets bemærkninger Side 1 Notat Bilag til ØK d. 17. juni 2009 Ændringer, der indarbejdes i den endelige Kommuneplan 2009 2021, som følge af Miljøministeriets bemærkninger Hovedstruktur Jordbrugsinteresser: Detailhandel:

Læs mere

ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017

ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 Enghaven Baunesvinget Ørnevang Parkvej/Elmevej Boligområder Nye byudviklingsområder i Kommuneplan 2017 Enghaven Baunesvinget Parkvej/Elmevej Ørnevang Langkæret Langkæret 1.2.1

Læs mere

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden. Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til

Læs mere

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING. - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING. - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING Forslag Boligområde nord for Bregentvedvej i Haslev - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx Lov om planlægning Lov om planlægning (LBK nr. 287 af 16.

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fritid...2/35

Indholdsfortegnelse Fritid...2/35 Indholdsfortegnelse Fritid...2/35 Idræts og friluftsanlæg...4/35 Bemærkninger til retningslinjer...7/35 Baggrund for retningslinjer...11/35 Koloni og nyttehaver...15/35 Bemærkninger til retningslinjer...16/35

Læs mere

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af landsbyafgrænsning for Gammel Nyby

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af landsbyafgrænsning for Gammel Nyby Tillæg nr. 2017.17 til Kommuneplan 2017-2029 Udvidelse af landsbyafgrænsning for Gammel Nyby Forslag Udvidelse af landsbyafgrænsning for Gammel Nyby Udvidelse af landsbyafgrænsning for Gammel Nyby Status

Læs mere

Tillæg nr. 32 til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 32 til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 32 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Udvidelse af landsbyafgrænsningen af Knudby Rammebestemmelser for KNUD.C2.02_T32 Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 32 Tillæg nr.

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 04.01.C02 Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 Copyright: Geodatastyrelsen, COWI, Varde Kommune RAMMEOMRÅDE 04.01.C02 Mål: 1: KOMMUNEPLAN 2017 4.000 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag

Læs mere