Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Transkript

1 TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der benytter bundgarn og joller til at rygte garnene. I modsætning til det havgående fiskeri kræver det kystnære fiskeri ikke licens. Det er derfor ikke muligt at fastslå præcist hvor mange fartøjer og hvilke der er blevet indsat i det kystnære fiskeri. I slutningen af 28 blev der vedtaget en forvaltningsplan for torskefiskeriet der skal gælde fra 29. Ifølge forvaltningsplanen skal al torsk fiskes syd for 61ºN i Vestgrønland og syd for 62 ºN i Østgrønland. Desuden skal der sikres at der er en løbende bestandsovervågning, at der udarbejdes en bekendtgørelse til regulering af fiskeriet af torsk og at torskeforvaltningsplanen fortsætter indtil ICES har observeret en markant stigning i rekruttering af nye årgange. Planen er vedtaget af landsstyret med henblik på at støtte en genopbygning af bestanden med henblik på at skabe grundlag for et kommercielt bæredygtigt torskefiskeri i fremtiden, som bredt kan bidrage positivt til samfundsøkonomien. Den samlede TAC for torsk i Grønland blev fastsat til at være 2. tons for både havgående og kystnært fiskeri. Dette tal inkluderer kvoter til EU og andre lande. Landsstyret besluttede følgende på sit møde 2. november Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande Landsstyret besluttede: TAC på torsk fastsættes til samlet for både indenskærs og udenskærs fiskeri og inklusiv kvoterne til EU og andre lande til TAC på 2. tons for 29, at det overordnede fiskeripolitiske mål og strategi for torskefiskeriet i 29, som beskrevet foroven, godkendes, at det indenskærs fiskeri gøres licenspligtig, at områderne udenskærs nord for 61 N i Vestgrønland og 62 N i Østgrønland lukkes for fiskeri efter torsk, at det løbende bestandsovervågning af torskebestanden sikres, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug udarbejder en bekendtgørelse til regulering af fiskeriet af torsk og. at Torskeforvaltningsplanen fortsætter indtil ICES har observeret en markant stigning i rekrutteringen af nye årgange. Kilde: referat fra 2. november 24

2 Torskebestande i Grønland I Grønland findes tre adskilte bestandskomponenter der er navngivet efter det sted hvor torskene gyder. 1) Den historisk set vigtigste bestandskomponent er den Grønlandske Banketorsk der gyder langs kontinental soklen (ca. 2-4 m) ved Øst og Sydgrønland. Denne bestandskomponent har været stort set fraværende i de sidste 4 år men er ved at genetablere sig i Østgrønland nord for 62 o N. 2) Den næstvigtigste bestandskomponent udgøres af den Islandske gydebestand hvis larver i nogle år føres med havstrømmene fra Island til Grønland hvor de unge torsk søger bunden i de sydgrønlandske farvande. Større årgange af Islandsk oprindelse forekommer ca. hvert 1. år. 3) Endeligt findes en række lokale og adskilte Grønlandske fjordbestande, fortrinsvis i området mellem Paamiut og Sisimiut. Disse bestande er relativt små men har stor betydning for jolle/kutter kystfiskerierne. De enkelte bestandskomponenter kan generelt ikke adskilles udenfor gydeperioden og bestandsvurderingen foretages ved at betragte bestandskomplekset som en fælles bestand. Fiskeri før og nu. Torsken har historisk set været Grønlands vigtigste fiskeriressource. Fiskeriet påbegyndtes ca og steg gradvist til et niveau på 1. tons per år som blev fastholdt i perioden (fig. 2). Herefter steg fiskeriet markant til et niveau på ca. 4. tons per år i 196 erne. Fiskeriet faldt meget markant omkring 197 og var i perioden indtil 199 helt betinget af forekomsten af enkelte stærke årgange af islandsk oprindelse. Det indenskærs fiskeri baserer sig på lokale bestande af torsk primært mellem Paamiut og Sisimiut. I perioder med fiskeri på udenskærs bestande i Vestgrønland er de indenskærs fangster ligeledes steget (fig. 2), idet udenskærs torsk breder sig til de indenskærs områder fra Sydgrønland og nordover. Således er det indenskærs fiskeri i Sydgrønland afhængig af en udenskærs torskebestand. Fiskeriet var meget lavt i 199 erne og nåede i årtiets sidste halvdel et niveau på ca. 5 tons per år primært fisket indenskærs. Fiskeriet er gradvist steget indtil 28 (25. tons, fig. 3) men er derefter faldet igen i 29 og 21. Kilde: Grønlands Naturinstitut 25

3 5 4 Vest Grønland udenskærs Øst Grønland udenskærs Vest Grønland indenskærs Fangst (' t) Figur 19. Den historiske fangst af torsk i Grønland. Kilde: Naturinstituttet Vest Grønland udenskærs Øst Grønland udenskærs Vest Grønland indenskærs 2 Fangst (' t) Figur 2. Den historiske fangst af torsk i Grønland. Her er det et udsnit af grafen der viser årene 2 til 29. Bemærk, her er alle torskefangster medregnet inklusiv fangster foretaget af eks. EU. Kilde: Naturinstituttet. 26

4 Havgående TAC til det havgående torskefiskeri blev sat til 1. tons i 29. Heraf er der blevet tildelt kvoter på 3.5 tons til EU samt en ekstra tildeling på 35 tons foretaget i august, 75 tons til Norge og Færøerne har et forsøgsfiskeri hvor det maksimalt er tilladt at tage 35 tons torsk. Grønland fik tildelt 5.4 tons til det havgående fiskeri. Fiskeriet foregik både på vestkysten og på østkysten. Hvis torsken fiskes på østkysten skal den fiskes syd for 62º N. På vestkysten må der ikke fiskes torsk nord for 61º N Torsk fanget i det havgående fiskeri Ton jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 21. Fangsten af torsk i det havgående fiskeri fordelt på måned over året 29. Tabel 13. Fangede mængder af torsk som de er rapporteret til GFLK i logbøgerne Kvote Fangst Licenstildelinger (forsøgskvote) (forsøgskvote) (forsøgskvote) Figur 22. Torsk på brædtet. Foto: Helle Jørgensbye 27

5 Kystnære Det kystnære fiskeri efter torsk kræver ikke licens, men Indhandlingerne er blevet rapporteret til GFLK siden 25. Der blev for første gang vedtaget en TAC for det kystnære fiskeri i 29, den var på 1. tons. Det kystnære fiskeri efter torsk er et garnfiskeri (se mere om garnfiskeri i temaet i årsrapporten fra 27). Torsk indhandlet i det kystnære fiskeri 29 Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 23. Indhandlingen af torsk i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året 29 Ud over de indhandlingssteder der ligger i land, bliver der undertiden indsat indhandlingsfartøjer i det kystnære fiskeri. I 26 var der 2 fartøjer der indhandlede torsk, i 27 var der 5. Der var tre fartøjer i 28 og i 29 var der ét indhandlingsfartøj. Torsk indhandlet kystnært Tons Figur 24. Torsk indhandlet i årene 25 til 29. Tallet fra 26 skal læses med et vist forbehold da indrapporteringer fra erhvervet var meget mangelfulde, se årsrapport

6 Torsk Kystnære 27, 28 og % jan feb mar apr Maj Juni Juli aug sep okt nov dec 29 Figur 25. Den procentvise fordeling (indekstal) af indhandlingen af torsk i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året fra 27 til 29. Det ses tydeligt at indhandlingsaktiviteten topper i sommermånederne. Figur 26. Torsk forarbejdet som "uden hoved, uden indvolde" (UHUI) Foto: Helle Jørgensbye 29

7 Figur 27. Mængden af torsk fanget kystnært og solgt til indhandlingsstederne Indhandlingerne er for overskuelighedens skyld samlet i de større byer på kysten, det er derfor ikke muligt at se hvor meget der er indhandlet i en enkelt bygd. Indhandlingsskib viser den samlede mængde fisk der er købt af indhandlingsskibe det pågældende år, beliggenheden af indhandlingsskibene fremgår ikke af kortet (positionen her er tilfældigt valgt). 3

8 Torsken fanget i bundgarn Garnet er tilpasset lokaliteten. Det betyder at selvom opbygningen er den samme, vil størrelsen være forskellig alt efter vanddybden. Et bundgarn er et redskab der ikke ødelægger bunden eller fisken., bundgarnsfiskeri anses derfor for at være en meget skånsom fiskemetode, der leverer fisk af høj kvalitet. Fisk, der er under mindstemålet, kan genudsættes. For at bevare en god kvalitet af fisk skal garnene røgtes hver dag. De fleste bundgarn røgter man ved at tømme ruserne for fangst med en ketcher. Fangsten sorteres derefter ombord på moderbåden. Alle billeder: Cecilie Enderud 31