POLITIK & ADMINISTRATION

Transkript

1 Aktivitetskatalog Foråret 2010 SAMFUNDSFAG POLITIK & ADMINISTRATION

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet... 3 Struktur for uddannelserne... 9 Bacheloruddannelserne Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester: Kursusplan Introduktion til 4. semester Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser Blok I Politisk teori Blok II Politisk teori og EU Blok III - Politisk sociologi og kommunikation Modul 5: Metode 3 - kvalitative metoder Litteratursøgningskursus semester: Kursusplan Modul 10A - Forvaltningsret Modul 10B - Offentlig budgetlægning og økonomistyring 43 Kandidatuddannelsen Samfundsfag - Samfundsfag som centralt fag Samfundsfag som tilvalgsfag Modul 13: Samfundsfag - speciale...50 Kandidatuddannelsen i Politik & Administration 8. semester: - Seminar 7: Organisation og forvaltning Seminar 8: Policyanalyse II Seminar 9: Politisk kommunikation og deltagelse Seminar 10: Evaluering...84 Ret til ændringer forbeholdes! Bemærk: Eventuelle ændringer fremgår i Moodle under det pågældende kursus.

4

5 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet VELKOMMEN TIL FORÅRSSEMESTERET 2010 SEKRETÆRER PÅ UDDANNELSEN Meddelelser fra studienævnet Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, samt BA og kandidatuddannelsen i Samfundsfag: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90. Telefonnr neve@epa.aau.dk Kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Lene Rævdal, Fibigerstræde 3, rum 61. Telefonnr ler@epa.aau.dk Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag samt praktik på kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92. Telefonnr annskov@epa.aau.dk Sekretær på Politik & Administration og Samfundsfag: Bente Korsgaard, Fibigerstræde 3, rum 59. Telefonnr bentek@epa.aau.dk Studieleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94. Telefonnr lenedals@epa.aau.dk Træffetid: Tirsdage og torsdage Studienævnets hjemmeside: På hjemmesiden finder du bl.a. oplysninger om gæsteforelæsninger, generelle regler vedr. eksamen, ansøgningsblanketter, studieordninger m.m. Du opfordres til at orientere dig på hjemmesiden, samt at læse din studieordning inden studiestart. Studienævnets intranet Moodle: Moodle er studiets intranet, hvor bl.a. informationer og opgaver i relation til kurserne samt informationerne fra studienævn, sekretærerne og underviserne m.m. vil være tilgængelige. Det er meget vigtigt, at man logger ind i Moodle og tilmelder sig relevante kurser m.m. Vi opfordrer til, at man logger ind via studiets hjemmeside. 3

6 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Decentral studievejledning: Studievejledere Mona Buss Andersen og Anne Nygaard Just. Studievejledningen for Politik & Administration og Samfundsfag, Fibigerstræde 3, rum 68. Telefonnr DE SEMESTERANSVARLIGE LÆRERE/KOORDINATORER BA-4. semester: Anja Viegh Jørgensen ( BA-6. semester: Annette Kanstrup-Jensen ( Kandidatudd. Pol. & Adm.: Thomas Bredgaard ( Kandidatudd. Samfundsfag: Ole Jensen ( VEJLEDERFORDELING Vejlederfordelingen på de forskellige semestre foregår på forskellige tidspunkter, se på semesterets hjemmeside. VEJLEDNINGSNORMER Indv. studerende 2 pers. grupper 3-4 pers. grupper 3. semester pers. grupper 4. semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 5. semester BA Samf. 15 timer 20 timer 40 timer 50 timer 6. semester BA Pol/Adm 15 timer 20 timer 40 timer 50 timer 7. semester (projekter) 7. semester (seminaropgaver) 8. semester (projekter) 8. semester (seminaropgaver) 9. semester (projekter) 9. semester (seminaropgaver) Praktik 10 ECTS Praktik 20 ECTS Praktik 30 ECTS 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 5 timer 10 timer 10 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer Specialer - (Politik & 25 timer 40 timer 50 timer - Administration og Samfundsfag) _

7 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Den tid, der kan anvendes til vejledning, er mindre end ovennævnte tal, da der skal fratrækkes timer til forberedelse og afholdelse af eksamen. Vær opmærksom på, at de tildelte vejledningstimer SKAL afholdes indenfor det semester vejledningen er tildelt. Der kan således ikke opspares vejledningstimer til et senere semester. STUDENTERREJSEBEVILLING Der kan søges om rejsebevilling/tilskud til rejser i forbindelse med projektarbejdet. Studienævnet bevilger kun penge til billigste rejse. Der bevilges ikke penge til ophold, seminarer m.v. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af rejseformål og rejseomkostninger. Ansøgningen skal godkendes af vejleder i form af en kort anbefaling af rejsen på selve ansøgningen. Du finder ansøgningsskemaet på studienævnets hjemmeside. Ansøgningen skal være påført navn(e), gruppenr., semester og uddannelse (gruppenummer er ikke nok!) Efter ansøgningsfristens udløb vil den blive behandlet af studieleder Lene Dalsgaard og næstformanden i studienævnet. Ansøgningen sendes til studienævnet v/ann Skov Elten, Fib. 3. Frist for aflevering af rejseansøgning er onsdag den 14. april. Se gældende regler på: Specialestuderende med udenlandske studieophold mellem 2-4 uger kan også søge støtte fra Internationalt Udvalg, se kriterierne for støtte hos din studiesekretær eller på Internationalt kontor - se GÆSTEFORELÆSNINGER Forslag om gæsteforelæsninger indsamles og sendes af den semesteransvarlige lærer til studienævnet senest den 1. marts. TILMELDING TIL KANDIDATUDDANNELSERNE Tilmeldingsfristen på samf. er den 20. april Sekretærerne sørger for udmelding til jer, når datoen nærmer sig. Skemaerne finder du på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 5

8 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet TILMELDING TIL GYMNASIETILVALGSFAG FOR SAMFUNDSFAGS- STUDERENDE I løbet af 4. semester skal de studerende, som læser samfundsfag tilmelde sig et gymnasietilvalgsfag. Tilmeldingsfristen er den 20. april Sekretærerne sørger for udmelding til jer, når datoen nærmer sig. Skemaerne finder du (medio februar) på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: SEMINARTILMELDING PÅ POLITIK & ADMINISTRATION Studerende på 6. semester, som skal læse Politik & Administration skal være opmærksomme på, at de medio maj skal vælge seminarer på kandidatuddannelsen i Politik & Administration. Så snart studienævnet har besluttet, hvilke seminarer der udbydes, vil der foreligge tilmeldingsskemaer. Se: OPLYSNINGER VEDR. EKSAMEN Eksamenstil-/afmelding samt undervisningstilmelding I skal til- og afmelde jer via STADS selvbetjeningssystem på adressen: Frist for undervisningstilmelding finder du her: Frist for eksamenstilmelding finder du her: Frist for afmelding til eksamen finder du her: Bemærk, at rettidig afmelding af eksamen er 3 hverdage inden kl før opgave-/projektaflevering eller før planlagt eksamen. Vær opmærksom på, at tilmelding til omprøver og sygeeksamen foregår ved henvendelse til studiesekretæren. Retningslinjer for klager over eksamen REGLER OM DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER OVER FOR STUDERENDE Se: 6

9 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet ANSØGNING OM PRAKTIKOPHOLD/STUDIEOPHOLD I UDLANDET For studerende, der skal i praktik/på studieophold i efteråret 2010 skal ansøgningen afleveres til studienævnet senest den 31. maj. Ansøgningsskema m.m. finder du her: rblanketter/ ANSØGNING OM GODKENDELSE AF VALGFAG For studerende, der ønsker at tage valgfag i efteråret 2010, skal ansøgningen afleveres til studienævnet senest den 31. maj. STUDIENÆVNETS MEDLEMMER PR Lene Dalsgaard - studieleder Jørgen Stamhus Bente Bjørnholt Christian Albrekt Larsen Studerende: Martin Petersen Christina Würts Johan B. Bavnshøj Anne Malene Brandt Mona Buss Andersen og Anne Nygaard Just, decentrale studievejledere (observatører). RETNINGSLINIER FOR RESERVATION AF GRUPPERUM Pr er det besluttet, at alle grupperum, som hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (med undtagelse af Basis-udd.) skal kunne bookes elektronisk. Pt. har vi ikke modtaget de nærmere oplysninger om, hvordan det foregår i praksis, så mere om det senere. Det gælder dog stadig, at man ikke må låse døren til grupperummet og at alle husker at rydde op efter sig, samt lukke døre og vinduer inden rummet forlades. Det skal desuden indskærpes, at der er RYGNING FORBUDT i AAU s bygninger. Der er mulighed for at låne nøgler til garderobeboksene i rum 38 (ved kopimaskinen), hvis man har brug for at opbevare bøger m.m. Nøglen kan ved semesterstart lånes hos Bente Korsgaard, rum 59. Ved semesterafslutning SKAL boksene tømmes og nøglerne afleveres til Bente Korsgaard. DET FAGLIGE RUM Rum 15 i Fib. 3 er indrettet som fagligt rum/stillerum. Der er mulighed for at tilslutte bærbare pc ere (strømstik under bordet). 7

10 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet UDDANNELSENS BOGSAMLING I rum 59, Fib. 3 v/bente Korsgaard finder du uddannelsens bogsamling. Her finder du de bøger som er relevante for studiet. Bøgerne er ikke til udlån, men til gennemsyn i tidsrummet kl på hverdage. Du finder en oversigt over bøgerne i Moodle under Informationer fra studienævnet. S.T.A.S.I. DEN STUDENTERSOCIALE FORENING PÅ UDDANNELSEN S.T.A.S.I. s hjemmeside finder du på: Med venlig hilsen p.s.v. Ann Skov Elten 8

11 Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur Politik & Administration 6. sem. 5. sem. 4. sem. 3. sem. 2. sem. Modul 11 (Bachelorprojekt Modul 10 B (Offentlig budgettering) Modul 10 A (Forvaltningsret) Modul 9 (Organisation og off. Forvaltning) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 7 (Policy analyse: Velfærdsstat) Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode III (Kvalitativ metode) Modul 5 metode II (Statistik) Modul 5 metode I (Forskningsdesign) Modul 4 (Politisk filosofi) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi Bacheloruddannelsen 1. sem. Modul 1 Fællessemesteret Se også studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - 9

12 Kandidatuddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur Politik & Administration Omfang i ECTS: Projekt/opgave + prøve 4. sem. (10. sem.) 3. sem. (9. sem.) 2. sem. (8. sem.) 1. sem. (7.sem.) Modul 8 Speciale Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Der skrives min. 2 projekter aktiviteter med: ugeopgaver/seminaropgaver, valgfag, praktik Kandidatuddannelsen Se også studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration

13 Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur Samfundsfag som centralt fag 10. sem. Modul 13 Speciale 9. sem. 8 sem. Modul 12 (Valgfag) eller Modul 11 (Politisk kommunikation) + Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 12 (Valgfag) eller Modul 11 (Politisk kommunikation) Tilvalg Kandidatuddannelsen 7. sem. Tilvalg 6. sem. Tilvalg 5. sem. Tilvalg Modul 7 (Bachelor) 4. sem. 3. sem. 2. sem. Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode III (Kvalitativ metode) Modul 5 metode II (Statistik) Modul 5 metode I (Forskningsdesign) Modul 4 (Politisk filosofi) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi Bacheloruddannelsen 1. sem. Modul 1 Fællessemesteret Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag 11

14 Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur Samfundsfag som tilvalgsfag 10. sem. Centralt fag - Speciale 9. sem. Centralt fag Centralt fag 8 sem. Modul 10 (Sociologi) Kandidatuddannelsen 7. sem. Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 3 (Samfundsøkonomi) 6. sem. 5. sem. Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode III (Kvalitativ metode) Modul 5 metode II (Statistik) Modul 5 metode I (Forskningsdesign) Modul 4 (Politisk filosofi) Centralt fag 4. sem. Centralt fag 3. sem. Centralt fag Bacheloruddannelsen 2. sem. Centralt fag 1. sem. Centralt fag Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag 12

15 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Kursusplan: Uge 2 Torsdag den 15. januar Undervisningstilmelding via STADS Uge 4 Lørdag den 31. januar Sidste tilmeldingsfrist for undervisningstilmelding via STADS Uge 5 Mandag den 1. februar Kl Introduktion Aud. A Mandag den 1. februar Kl Brush-up forelæsning Aud. A Tirsdag den 2. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 1 Aud. A Onsdag den 3. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 2 Aud. A Torsdag den 4. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 3 Aud. A Fredag den 5. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 4 Aud. A Fredag den 5. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 5 Aud. A Uge 6 Mandag den 8. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 6 Aud. A Tirsdag den 9. februar Onsdag den 10. februar Torsdag den 11. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 7 Aud. A Fredag den 12. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 8 Aud. A Uge 7 Mandag den 15. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 9 Aud. A Tirsdag den 16. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 10 Aud. A Onsdag den 17. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 11 Aud. A Torsdag den 18. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 1 Aud. A Torsdag den 18. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 2 Aud. A Fredag den 19. februar Uge 8 Mandag den 22. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 3 Aud. A Tirsdag den 23. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 4 Aud. A Tirsdag den 23. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 5 Aud. A Onsdag den 24. februar Torsdag den 25. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 6 Aud. A Torsdag den 25. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 7 Aud. A Fredag den 26. februar Kl Modul 6: Blok III lek. 1 Aud. A Uge 9 Mandag den 1. marts Eksamenstilmelding via STADS Mandag den 1. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 2 Aud. A Tirsdag den 2. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 3 Aud. A Onsdag den 3. marts Torsdag den 4. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 4 Aud. A Torsdag den 4. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 Fredag den 5. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 (gruppedannelsesprocessen afsluttes mandag den 9. marts) 13

16 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Uge 10 Mandag den 8. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 Mandag den 8. marts Kl Aflevering af gruppeskema til Maja Neve Fib. 3/90 Tirsdag den 9. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 1 Aud. A Tirsdag den 9. marts Kl Informationsmøde vedr. Samfundsfag Fib.3/35 Onsdag den 10. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 2 Aud. A Torsdag den 11. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 3 Aud. A Fredag den 12. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 4 Aud. A Fredag den 12. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode - lek. 5 Aud. A Uge 11 Mandag den 15. marts Sidste frist for eksamenstilmelding via STADS Tirsdag den 16. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 6 Aud. A Tirsdag den 16. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 7 Aud. A Onsdag den 17. marts Kl Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Onsdag den 17. marts Kl Spørgetime eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Fib. 3/35 Uge 12 Onsdag den 24. marts Kl Aflevering af eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Uge 13 Problemformulerings- og fremlæggelsesseminar Uge 14 Problemformulerings- og fremlæggelsesseminar Uge 15 Mandag den 12. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Tirsdag den 13. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Onsdag den 14. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Uge 16 Tirsdag den 20. april Sidste frist for tilmelding til valgfag for samfundsfagsstuderende Uge 22 Onsdag den 2. juni Kl Modul 6: 4. semesters projekt Trykning af projekt hos Uni.Print Uge 22 Onsdag den 2. juni Kl Modul 6: 4. semesters projekt Aflevering af projekt til Maja Neve, Fib. 3/90 Uge 24, 25 og 26 Mandag den 14. juni onsdag den 30. juni Eksamen 14 Modul 6: 4. semesters projekt

17 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Semesterkoordinator: Anja Viegh Jørgensen 4. Semester har karakter af et Politik-semester, hvor fagkurserne afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3 kursusblokke i: Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation I tilknytning til kursusrækken behandles centrale knudepunkter i det politisk institutionelle systems opbygning og udvikling i Danmark (jf. studieordning). Der er her tale om en lille genopfrisker af mere eller mindre kendt stof i form af en kombination af selvlæsning og en indledende; Brush-up -lektion: Mandag den 1. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt om: Den konstitutionelle parlamentariske styringskæde og den levende konstitution set i lyset af samspillet mellem stat, fagbevægelse og kommuner på det beskæftigelsespolitiske område. Det konkret institutionelle stof har karakter af almen grundviden, som forudsættes bekendt i forbindelse med kursusrækken, og det søges i forelæsningen brugt konkret overfor kommunestyret og de aktuelle reformer af beskæftigelsespolitikken. For nogle vil institutionsstoffet være velbekendt, og de behøver ikke bruge mange ressourcer på en genopfriskning. Andre kan have mere sporadisk kendskab til stoffet med huller som den indledende forelæsning kan være med til at fylde lidt ud, men som ellers kan og bør dækkes gennem selvlæsning. Til den ende anbefales nedenstående litteratur: Anbefalet litteratur til selvlæsning: - Lise Togeby m.fl. (2003): Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen, Århus: Århus universitetsforlag, 405 s. (giver en all-round behandling og opdatering om det danske politiske system i bred forstand anbefales som almen, grundlæggende litteratur i forhold til såvel 4. semester som BA-uddannelsen generelt) - Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsen (2006): Politik og forvaltning, 2. udgave, Århus: Academica, 279 s. 15

18 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Jørgen Grønnegård Christensen (2004): Den offentlige forvaltning. En oversigt. Århus: Institut for Statskundskab, 56 s. I forhold til forelæsningens tema vedr. de seneste reformer af beskæftigelsespolitikken anbefales følgende litteratur: - Peter Munk Christiansen og Michael Baggesen Klitgaard (2009): Som en tyv om natten: Etableringen af den enstrengede beskæftigelsespolitik i Samfundsøkonomen, nr. 5, Asbjørn Sonne Nørgaard (2009): Kommunalisering af det offentlige ansvar for arbejdsløshedsforsikring: Mellem incitamenter og socialsikring i Samfundsøkonomen, nr. 5, Begge kan downloades fra: samt: - Mads Peter Klindt (2009): A-kasserne på sigtekornet i Vision, nr. 3, 2009, s kan læses online på: MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER Modul 6 skal følges af studerende som læser: BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side 9-12 Blok I Politisk teori: Fagkoordinatorer: Martin Carstensen martinbc@epa.aau.dk Thomas E. Dejgaard dejgaard@epa.aau.dk Mads Peter Klindt mpk@epa.aau.dk Kursusblokken, der består af 11 kursusgange, omfatter en gennemgang af centrale klassiske politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik. Som gennemgående litteratur anvendes D. Marsh and G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science (Second Edition), Palgrave MacMillan, London, Hertil kommer en række artikler og boguddrag samlet i kompendium. Begge dele kan købes i Centerboghandlen, Fib

19 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Som optakt til og grundlag for kursusblokken læses Introduction + chap.1, pp i D. Marsh and G. Stoker. Lektion 1: Tirsdag den 2. februar kl i Aud. A v/ Thomas Engel Dejgaard Funktionalisme, systemteori og behavioralisme Funktionalismen i politologien skyldes ambitionen om at tilstræbe generel teori og komparation. Udgangspunktet herfor, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. Easton s systemteori havde samme sigte. Og begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behavioralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler. Alle tilgange havde deres storhedstid i 1960'erne, men overlever i modificerede former i moderne politologi - funktionalismen undertiden ubevidst. - funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund - Eastons systemteori om politik - afgrænsningen af politik og det politiske system - modellen af det politiske system - Easton og brændpunkter i moderne politologi - behavioralisme som approach - hvad er behavioralisme? - forholdet mellem makroniveau og mikroniveau - behaviouralismens styrker og svagheder - Jens Peter Frølund Thomsen (1997): Moderne Politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse. Århus: Systime. pp (Kompendium). - Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 Kbh. Forlaget Columbus, pp (Kompendium). - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, ch.2, pp Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press. - D. Marsh & G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science Introduction + ch.1. pp Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori. Hans Reitzlers Forlag, København, Kap. 33 og 46. Lektion 2: Onsdag den 3. februar kl i Aud. A v/ Thomas Engel Dejgaard Vælgeradfærd Behavioralismen var en generel approach, men fandt særlig anvendelse i 17

20 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester surveybaseret forskning, specielt vælgeradfærd. Vælgeradfærdsforskningen skylder meget til de klassiske amerikanske undersøgelser, hvis approach sammenfattes i den såkaldte Michiganmodel. Heroverfor står forskellige nyere tilgange, der lægger hovedvægt på issues og forholdsvis rationelle vælgere. Mens disse navnlig lægger vægt på de enkelte valg, er det den langsigtede udvikling i den politiske konfliktstruktur, der er i fokus for den makrosociologisk cleavageapproach, som først blev udviklet af Stein Rokkan. Det danske valgprojekt har forsøgt at kombinere en mikro- og makrosociologisk approach. - Vælgeradfærd: Cleavage approach - Vælgeradfærd: Michigan-model og issue voting - Vælgerfornuft og partistrategier - Forskellige antagelser om, hvad der bestemmer adfærd - Holdningsdannelse og sammenhængen mellem politiske aktører og vælgerne (Zaller) - Jørgen Goul Andersen Samfundskonflikter, partier i bevægelse og vælgere med omtanke: Rids af en generel teoretisk ramme, i Det nye politiske landskab: Folketingsvalget 2005 i perspektiv, Jørgen Goul Andersen et al., Academica, Århus: pp (Kompendium) - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999): A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. pp (Kompendium). - John R. Zaller (1992): How citizens acquire information and convert it into public opinion, i The nature and origin of mass opinion, John R. Zaller, Cambridge University Press, pp (Kompendium). - Kenneth Thue Nielsen (2009): Vælgeradfærdsteori i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori. Hans Reitzlers Forlag, København. - Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.) (2003): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. - Ole Borre (2001): Issue Voting. An Introduction. Århus: Aarhus University Press. - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999): A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. Lektion 3: Torsdag den 4. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Rational Choice Teori Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori 18

21 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - varianter af rational choice teori - eksempler på anvendelse: kollektive handlingsdilemmaer, vælgeradfærd, partiadfærd, offentlige udgifter, principal-agent teori mv. - kritikken af rational choice - Elinor Ostrom (1990): Governing the Commens: The Evolution og Institutions for Collective Action, Cambridge: Cambridge University Press, p (Kompendium). - P. Nannestad (1991): Rational Choice-teori og studiet af økonomisk politik en oversigt, Politica, ågr. 23, nr. 4. (Kompendium). - Donald Green & Ian Shapiro (1994): Pathologies of Rational Choice Theory, New Haven: Yale University Press, ch. 2. (Kompendium). - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press. - Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critique of the Economic Theory of Politics. London: Routledge. - Damgaard, Erik (2003): "Magt mellem principal og agent", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. - Terry M. Moe (1984): The new economics of organization. American Journal of Political Science, 28(4): Lektion 4: Fredag den 5. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Diskursteori "Den "britiske" diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe, udgør enaf de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for politologien. Tilgangen skriver sig ind i en bredere "postmodernistisk" og socialkonstruktivistisk strømning inden for samfundsvidenskaberne bredt. I lektionen behandles den socialkonstruktivistiske metodologi som grundlag for en indføring i diskursteorien m.s.h.p. den diskursteoretiske forståelse af politik, diskurser og politiske diskurser. Ud over en bred introduktion til diskursbegrebet, lægges særlig vægt på Laclau og Mouffes diskursteoretiske forståelse af politik. 19

22 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - hvad er diskurs epistemologiske og ontologiske implikationer - den "britiske" diskurs- og politikteori (Laclau/Mouffe)" - et eksempel: dansk national diskurs - D. Marsh & G. Stoker (2002): Theory and Methods in Political Science, MacMillan, ch 6 (Howarth om diskursteori). - D. Howarth (2005): Diskurs en introduktion, Hans Reitzels Forlag, kap. 6. (Kompendium). - M. Winther Jørgensen og Louise Phillips (1999): Diskursanalyse, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, p (Kompendium). - J. Torfing (1998): Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe: Et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati - i A.Berg-Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. - J. Torfing (2003): New Theories of Discourse. Laclau, Mouffe and Zizek, Oxford Blackwell. - C. Jensen (red.) (1997): Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Demokrati og hegemoni, Akademisk Forlag (samling originaltekster). - E. Laclau og C. Mouffe (2002): Det radikale demokrati - diskursteoriens politiske perspektiv, Roskilde Universitetsforlag (samling af originaltekster v. C.Jensen og A. D. Hansen). - A. D. Hansen og K.Sehested (red.): Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab, Roskilde Universitetsforlag, A. Esmark, C.B.Laustsen og N.Å.Andersen (red.): Socialkonstruktivistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, A. Esmark, C. B. Laustsen og N.Å.Andersense (red.): Poststrukturalistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, S. F. Schram & B. Caterina (eds.) (2006): Making Political Science Matter. Debating Knowledge, Reseach and Method. New York, New York University Press. Lektion 5: Fredag den 5. februar kl i Aud. A v/ Martin B. Carstensen Nyinstitutionalisme Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år. Med afsæt i den klassiske institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang. Forelæsningen behandler fire nyinstitutionalismer: rational choice (RCI), sociologisk (SI), historisk (HI) og en nyere variant diskursiv institutionalisme (DI). Kompendiet indeholder en oversigtstekst (Schmidt) samt en tekst fra hhv. RCI (Scharpf), SI (Dobbin) og HI (Rothstein). 20

23 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Vivien A. Schmidt (2009): Comparative Institutional Analysis, in Todd Landman and Neil Robinson (eds.): Handbook of Comparative Politics, Thousand Oaks, CA, Sage, p (Kompendium). - Fritz Scharpf (1997): Games Real Actors Play: Actor-Centered Institutionalism, Boulder: Westview, p (Kompendium). - Frank Dobbin (1994): Forging industrial policy: The United States, Britain and France in railway age, Cambridge: Cambridge University Press, p (Kompendium). - Bo Rothstein (1992): Labour-market instituions and working-class strength, pp in Sven Steinmo, Kathleen Thelen and Frank Longstreth (eds.) Structuring Politics: Historical institutionalism in comparative analysis, Cambridge: Cambridge University Press. (Kompendium). - P. A. Hall & R. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp i Political Studies XLIV. - K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, John L. Campbell (2004): Institutional forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København. - B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalisms, Pinter, London. - K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics - i The Annual Review of Political Science, vol J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y. - J. G. March & J. P. Olsen: Elaborating the "New Institutionalism, ARENA Working Paper, no. 11, 2005 ( - forthcoming in R.A.W.Rhodes, S.Binder and B.Rockman (eds.): The Oxford Handbook of Political Institutions, Oxford: Oxford University Press. - J. G. March & J. P. Olsen: The Logic of Appropriateness, ARENA Working Paper, 04/09 ( - forthcoming in M. Moran, M. Rein and R. E. Goodin (eds.): Oxford Handbook of Public Policy, Oxford: Oxford University Press. Lektion 6: Mandag den 8. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt Policy analyse 1 Det hævdes, at politologer har droppet vismandsrollen og har overladt den til økonomerne. Andre mener, at politologernes viden kan inddrages gennem policy analyse. Men hvad er policy analyse, og er det rigtigt, at politologer ikke bruges som eksperter i politiske beslutningsprocesser? Et bud på, hvordan man kan kvalificere policy analysen, er, at den skal være problemorienteret, tværvidenskabelig og normativ. Spørgsmålet er, om policy analyser kan og skal leve op til disse krav. 21

24 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Teoretisk har udgangspunktet for policy analyserne bevæget sig fra forestillinger om, at beslutningsprocesser er og bør være præget af fuld rationalitet til teorier om at beslutninger er præget af anarki og skraldespandsagtige forløb, hvorefter teorier om begrænset rationalitet vandt indpas. Sideløbende er der sket en udvikling mod, at især betydningen af de indledende faser i politikprocessen i form af dagsordensfastsættelse er kommet i centrum. - Er policy analyse svaret på statskundskabens tragedie? - Problemorienteret tværvidenskabelig og normativ policyanalyse - Beslutningsprocesteorier: fra fuld rationalitet, til anarki og skraldespand - Problemdefinition og dagsordensfastsættelse - E. Albæk (forthc.). Policyanalyse, L.B. Kaspersen & J. Loftager, Klassisk og moderne politisk teori, pp S. Winther (1991). Udviklingen i beslutningsprocesteori: en introduktion, Politica 23. årg., nr. 4, pp Sabatier, Paul A. (ed.)(1999). Theories of the Policy Process, Westview Press. - J. Kingdon (1995). Agendas, Alternatives, And Public Policies. New York: Harper Collins College Publishers. Lektion 7: Torsdag den 11. februar kl i Aud. A v./ Mads Peter Klindt Policy analyse 2 Policy analysen er i dag præget af et mangfold af tilgange, hvor ikke kun de klassiske beslutningsteorier inddrages, men også ny institutionelle teorier og analyser med fokus på policy netværk er kommet på banen. Samtidig har socialkonstruktivismen også fået indflydelse på dette område med fokus på, hvordan problemer defineres og hvilken betydning argumenter og diskurser har. Spørgsmålet er så, om det er muligt at arbejde eklektisk med inddragelse af mange forskellige teorier, og hvilken betydning det får, om man benytter sig af den ene eller den anden tilgang. Der inddrages tre analyser fra den danske magtudredning, som alle beskæftiger sig med den tredje fase af Arbejdsmarkedsreformen fra Forskelle og ligheder i analyserne ses i sammenhæng med deres teoretiske og metodiske udgangspunkt. - Kampen om argumenterne - Magt og beslutninger - 3 tilgange til forståelsen af Arbejdsmarkedsreformens 3. fase 22

25 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - C. A. Larsen & J. Goul Andersen (2004). Magten på borgen. En analyse af beslutningsprocesser i større politiske reformer, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, pp J. Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, pp Supplernde litteratur: - W. Parsons (1995). Public policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy Analysis, Edward Elgar. Lektion 8: Fredag den 12. februar kl i Aud. A v/ Henning Jørgensen Policyanalyse 3: Implementeringsteori Implementeringsforskning har effektivt vist, at en politik først er produceret, når den er gennemført. Mange af de væsentlige bestemmelser af politik finder først sted, efter at de officielle politiske beslutninger er taget. Organisering, programmering og implementering er selvstændige opgavesæt, der dernæst skal afleveres til borgere og virksomheder. De problemfyldte processer- og implementeringstrukturerne, som disse foregår indenfor, analyseres og sættes i relation til hele policyproblematikken. - Michael Hill og Peter Hupe (2002): Implementering Public Policy, Sage, kap. 3-4, pp (Kompendium). - Bo Rothstein (1998): Just Institutions Matter, Cambridge University Press, kap. 4, p (Kompendium). Lektion 9: Mandag den 15. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt Magtteori: Elitisme og pluralisme - de mange pluralismer og elitismer (normativ teori, magtteori, statsteori) Er magten fordelt på mange, eller er den koncentreret hos de få? Den diskussion har været i centrum for politologien lige fra dens fødsel og frem til de moderne magtudredninger i de nordiske lande. Men hvordan skal man analysere magten? De klassiske positioner, der blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne, har stort set overlevet frem til i dag, hvor vi skal se eksempler på moderne magtanalyser. Korporatisme - pluralisme - lobbyisme vedrører forholdet mellem staten og interesseorganisationer, som grundet pladsmangel også må dækkes af timen her. - klassisk elitisme - kritisk eliteteori (Mills) - klassisk pluralisme (Dahl) - pluralismekritik 23

26 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - neopluralisme - alternative tilgange - Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (2003): "Magtbegrebet i teori og praksis", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. (Kompendium). - Jørgen Goul Andersen (2003): "Magtanalyse af politiske processer: Who Governs, What Governs, How Governance?", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. (Kompendium). - Thomsen, J.P.F.(2000): Magt og indflydelse kapitel 1-5. Århus: Århus Universitetsforlag. (Kompendium). - Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag Steven Lukes: Power. A Radical View. Houndsmills: Macmillan. - Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Århus: Aarhus Universitetsforlag Lektion 10: Tirsdag den 16. februar kl i Aud. A v/ Mads Peter Klindt Marxistisk politik- og statsteori Neomarxismen havde sin storhedstid i 1970'erne og ind i 1980'erne som reaktion på en politologi, der underprioriterede historien, koblingen mellem samfund og politik, strukturer og institutioner. Den marxistiske kritik har haft stor betydning for nyere politologi, hvor både nyinstitutionalisme og diskursanalyse i høj grad har oprindelse eller har hentet inspiration i marxistisk og post-marxistisk teori. - videnskabsteoretisk grundlag - klassisk marxisme - neomarxisme: - strukturalistisk politikteori (Poulantzas) - nyere marxistisk statsteori (Jessop m.fl.) - den marxistiske arv i politologien - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 7, pp J. P. Frølund Thomsen (1997): Moderne politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse, Systime, kap. 3, pp (Kompendium). - G. Taylor (1995): Marxism, chap. 13, pp i D.Marsh & G. Stoker: Theory and Methods in Political Science, MacMillan. (Kompendium). 24

27 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap J. Andersen(1998): Nicos Poulantzas: Klasser, stat og magt - i A.Berg- Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. - B. Jessop (1998): Nye udviklinger i statsteori - tilgange, stridspunkter og dagsordener - i A. Berg-Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. Lektion 11: Onsdag den 17. februar kl i Aud. A v/ Karen Breidahl Policynetværk og netværksstyring Policynetværks- og governance -tilgange udgør (sammen med diskursteori og nyinstitutionalisme, som de i et vist omfang trækker på) nogle af de nyere tilgange i studiet af politikdannelse og politisk styring. Policynetværkstilgangen er udviklet og præsenteres i lektionen som alternativ til pluralistiske og korporatistiske forståelser af den måde, politikdannelsen foregår på i forbindelse med den velfærdsstatslige udvikling op gennem det 20. århundrede. I forlængelse heraf behandles governance eller netværksstyring som en tilgang, der videreudvikler policynetværksindsigterne til en ny forståelse af den politiske styring en tilgang, der gør op med traditionelle, statscentrerede og government - orienterede forståelser af politisk styring. - policynetværk - mellem pluralisme og korporatisme - netværksstyring ( governance ) - J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (1999): Staten og de organiserede interesser: En teoretisk introduktion, pp i J.Blom Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering. Stat og interesseorganisationer i Danmark, Systime. (Kompendium). - R. A. W. Rhodes (1997): Understanding Governance. Policy Network, Governance, Reflexivity and Accountability. Open University Press, Part II, pp (Kompendium). - D. Marsh (ed.) (1998): Comparing Policy Networks, Open University Press. - G. Stoker (1998): Governance as Theory: five propositions - i International Social Science Journal, March J. Pierre (ed.) (1999): Debating Governance, Oxford University Press. - J. Pierre & B. Guy Peters (2000): Governance, Politics and the State, MacMillan. - J. R. Grote & B. Gbikpi (eds.) (2002): Paricipatory Governance. Political and Societal Implications, Leske + Budrich, Opladon. 25

28 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Politica nr. 2, 2004: Temanummer I Netværkenes spiral. - E. Sørensen og J. Torfing: Netværksstyring - fra government til governance, Roskilde Universitetsforlag, Blok II Politisk teori og EU: Fagkoordinator: Anette Borchorst ab@ihis.aau.dk For 20 år siden beskæftigede europæiseringsforskerne sig først og fremmest med, om EU ville udvikle sig til en føderalstat eller begrænse sig til mellemstatsligt samarbejde, samt med hvem og hvad der drev udviklingen i den ene eller anden retning. I dag omfatter EU samarbejdet næsten alle politiske områder, og dets politiske processer fletter sig sammen med nationale og transnationale processer. Derfor beskæftiger EU-forskningen sig med stort set alle aspekter af europæiseringen. Teoretisk trækkes der både på klassiske integrationsteorier og hele arsenalet af teorier fra den politologiske, sociologiske og økonomiske værktøjskasse for at forstå europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden. Forløbet baserer sig på en allround grundbog, som præsenterer fakta om historie og institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger. Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. De resterende kursusgange introducerer til klassiske og nyere teoretiske tilgange til EU, medborgerskab, EF domstolens rolle (gæsteforelæsning), og slutter med ØMU en og den sociale dimension. Grundbogen: - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press kan købes i Centerboghandlen. Lektion 1: Torsdag d. 18. februar kl i Aud. A Introduktion samt EU s historie og institutionelle arkitektur v/ Anette Borchorst EU er en foranderlig størrelse karakteren af samarbejdet, er genstand for politisk og teoretisk uenighed. Første del af lektionen introducerer forestillinger om EU som overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance struktur. I sidste del af lektionen kan der stilles spørgsmål om EU s historie og institutionelle arkitektur på baggrund af selvlæsning. 26

29 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 2, 3, 4, 8, 9, 10. Lektion 2: Torsdag den 18. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Klassiske integrationsteorier I forbindelse med EU s tidlige historie blev der udviklet forskellige bud på hvem og hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Disse teorier var præget af markante uenigheder om, hvad EF var og burde udvikle sig til. Debatten og dialogen mellem dem disse positioner har været helt central i europaforskningen. De klassiske integrationsteorier har imidlertid ikke levet op til deres egen ambition om universelle teorier og har heller ikke mulighed for at gøre det. Ikke desto mindre spiller de fortsat en nøglerolle som afsæt for analyser af tempo og retning i EU s udvikling. Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og den liberale intergovernmentalisme som de centrale integrationsteorier med fokus på deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter. - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 5 og 6. - Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III. Lektion 3: Mandag den 22. februar kl :45 i Aud. A v/ Anette Borchorst Nyere politisk teoretiske tilgange til EU I takt med at EU har fået karakter af et politisk system, har det vist sig, at politisk teori kan indgå frugtbart til at forstå EU s politiske processer og institutioner. Disse teorier er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og de udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis de skal forklare EU s unikke karakter. Forelæsningen præsenterer forskellige nyinstitutionelle retninger, multi level governance, netværksteori og social konstruktivisme og giver eksempler på konkrete områder, hvor de anvendes. - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap

30 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Wiener, Antje & Thomas Diez (2004). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10. Lektion 4: Tirsdag den 23. februar kl i Aud. A v/ Birte Siim EU, citizenship og menneskerettigheder EU medborgerskab har udviklet sig både som en ny overnational retslig institution med egne regler og normer og det har ligeledes fået betydning som en ny social praksis. EU medborgerskabet har givet borgerne nye rettigheder ved siden af og ovenover deres nationale rettigheder og pligter. Formålet med forelæsningen er at give et overblik over udviklingen af EU medborgerskab som en retlig institution og som en del af EU's politiske system (?Europolity?). Hvad har bragt medborgerskab på EU's politiske dagsorden, hvordan har det udviklet sig og hvilken betydning har det for EU landenes borgere? Den anden del af forelæsningen diskuterer EU-medborgerskab fra et dansk perspektiv. Hvilken betydning har det, at EU-medborgerskab er et af de fire danske forbehold? Hvordan forholder EU medborgerskab sig til det de nationalstaterne og til menneskerettighedssystemet? - Wiener, Antje (2003). Citizenship i Michelle Cini (ed.), European Union Politics, Oxford University Press, kap. 25 (Kapitlet er optrykt i kompendiet, da det ikke er med i den seneste udgave af grundbogen). - Kelstrup, Morten, Dorte S. Martinsen & Marlene Wind (2008). Lissabontraktaten, de danske forbehold og udlændingekrisen, kap. 14 i Europa i Forandring. En grundbog om EU's politiske og retlige system, Hans Reitzels Forlag, pp Lektion 5: Tirsdag den 23. februar kl i Aud. A Gæsteforelæsning v. Marlene Wind EF domstolen en overset aktør EF-domstolen som EU's integrationsmotor? Hvorfor har EF-domstolen fået så meget magt og hvorfor er det så vanskeligt for os i de nordiske lande, at acceptere at domstole både kan være retsskabende, dynamiske og aktivistiske? - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap

31 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Lektion 6: Torsdag den 25. februar kl i Aud. A v/ Henrik Plaschke Det indre marked og ØMU en - to tilgange til forståelsen af økonomisk integration Det indre marked og ØMU en er de to største økonomisk politiske projekter, EU har gennemført i henholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket økonomisk er der tale om ret banale og letforståelige projekter med et vist (diskutabelt) økonomisk rationale. Fortolket i en bredere politisk og politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere indviklet men også mere relevant. - Cini, Michelle (ed.) (2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 16 og Klik på FAQ og Texts og Notes on political economy and European Economic Integration. De øvrige links på siden er også relevante. - Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime. - Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om ØMU en, Forlaget Systime. Lektion 7: Torsdag den 25. februar kl i Aud. A v. Mads Peter Klindt Den sociale dimension: Lissabonstrategien, den europæiske beskæftigelsesstrategi og den åbne koordinationsmetode Jacques Delors projekt for en social dimension af det indre marked har fra midten af 1980 erne åbnet for udvikling af en "Europæisk Socialmodel", som er blevet styrket med Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi fra 1998 og ikke mindst Lissabon-strategien fra år Strategierne implementeres via mere horisontale styringsmåder som Den Åbne Koordinationsmetode og social dialog, hvormed EU forsøger at fremme policy-læring blandt medlemsstaterne på de social- og arbejdsmarkedspolitiske områder. Set med danske briller er det særlig interessant, at man i forbindelse med beskæftigelsesstrategiens fornyelse i 2008 inkorporerede en europæisk variant af den danske Flexicurity - model i strategien. På forelæsningen diskuteres beskæftigelsesstrategiens effekter. Endvidere sættes der fokus på EU-kommissionens fortolkning af Flexicurity. - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap