* UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Fiskeriudvalget 2004 FORELØBIG 2002/0189(CNS) 26. november 2002 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 973/2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (KOM(2002) 420 C5-0407/ /0189(CNS)) Fiskeriudvalget Ordfører: Yves Piétrasanta PR\ doc PE

2 CONS1AM Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene om elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE /9 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE... PR\ doc 3/9 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 3. september 2002 anmodede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 37 Parlamentet om en udtalelse om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 973/2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (KOM(2002) /0189 (CNS)). På mødet den 5. september 2002 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Fiskeriudvalget som korresponderende udvalg (C5-0407/2002). På mødet den 12. september 2002 valgte Fiskeriudvalget Yves Piétrasanta til ordfører. På møder den 5. november og 11. november 2002 behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Betænkningen indgivet den. PE /9 PR\ doc

5 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 973/2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (KOM(2002) 420 C5-0407/ /0189(CNS)) (Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) ), hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 37 (C5-0407/2002), der henviser til forretningsordenens artikel 67, der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A5-0000/2002), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EFtraktatens artikel 250, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Kommissionens forslag Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Artikel 1, nr. 6 (nyt) 6. Artikel 11 affattes således: "Der anvendes monofilamentforfang på drejeleddene for at lette genudsætningen af levende blå og hvid marlin." 1 EFT C xxxx. PR\ doc 5/9 PE

6 Begrundelse Ifølge ICCAT overfiskes både blå og hvid marlin, hvorfor brugen af denne foranstaltning ikke blot bør fremmes, men være obligatorisk. Det ville også gøre det lettere at slippe levende hajer løs i havet igen, hvilket et erklæret mål for ICCAT s resolution nr Ændringsforslag 2 Artikel 1, nr. 7 (nyt) 7. Efter artikel 13, stk. 2, indsættes følgende nye afsnit: "Omladninger fra fartøjer, der ikke er omfattet af listen i stk. 2, og som driver fiskeri, der mindsker de af IOTC vedtagne foranstaltningers effektivitet, forbydes." Begrundelse Fartøjer, der sejler under bekvemmelighedsflag, gør i vid udstrækning brug af omladninger til søs for at undgå inspektioner, når de ligger i havn. I 1999 vedtog IOTC en resolution, som forbyder disse omladninger, og dette forbud bør indgå i fællesskabslovgivningen. PE /9 PR\ doc

7 BEGRUNDELSE Kommissionsforslaget omhandler de såkaldte stærkt vandrende arter, og navnlig diverse tunog næbfiskearter. Det specifikke formål er at ajourføre forordningen, som blev vedtaget i maj 2001, med hensyn til visse tekniske foranstaltninger. Et af de vigtigste formål med de tekniske foranstaltninger er at begrænse bifangster og genudsætning af døde fisk, skønt fællesskabslovgivningen til dato desværre i vid udstrækning er koncentreret om ungfisk af kommercielt vigtige arter. Det er først for nylig, at der er truffet foranstaltninger med henblik på at begrænse fangster af arter, som ikke er mål for fiskeriet. Det var i 2000, at Kommissionen første gang stillede forslag om at samle alle tekniske foranstaltninger vedrørende tun- og næbfisk i én forordning. I Parlamentets betænkning om denne forordning, som jeg var ordfører for, hilstes dette som et forsøg på at forenkle lovgivningen. Betænkningen indeholder endvidere kortfattede beskrivelser af dels EU s deltagelse i tunfiskeriet på verdensplan og dels diverse tekniske foranstaltninger, som de regionale fiskeriorganisationer for tun har vedtaget, samt en redegørelse for situationen for de vigtigste tun- og næbfiskearter. Som med så mange andre arter er der tale om alvorlig overfiskning af tun og næbfisk i mange områder, og der er ikke nogen forbedring på vej, snarere tværtimod. Blandt de mest kritiskerede tekniske foranstaltninger inden for tunfiskeri er mindstemålene for gulfinnet tun, storøjet tun og almindelig tun i Atlanterhavet. Grænsen er for alle arter sat til 3,2 kg, men overskridelser på 15% er tilladt for gulfinnet og storøjet tun (en udvokset tun vejer mellem 15 og 20 kg eller derover). ICCAT's Stående Udvalg om Forskning og Statistik vurderer omfanget af fiskefangster under mindstemålene, og af 2002-rapporten fremgår det, at: Den anslåede fangst af gulfinnet tun under mindstemålene var på 70,9% for fartøjer med snurpenot og på 80,7% for langlinefartøjer. For storøjet tun: Siden 1990 er der sket en stigning i procentdelen af fisk under mindstemålene, således at den bortset fra i andrager over 50% af den samlede fiskefangst, skønt der kan være sket et fald i det absolutte antal af fisk under mindstemålene for visse fiskeriers vedkommende. Og endelig for almindelig tun: Ifølge de til rådighed værende data var 36% af de fangede fisk i Middelhavet i 2000 på under 3,2 kg, og 40% var under 6,4 kg. I det østlige Atlanterhav var tallene henholdsvis 2% og 29%. Der fanges med andre ord meget store mængder af unge tun, hvilken uden tvivl er en del af årsagen til bestandenes ringe tilstand. En fiskemetode, som fører til særlig store fangster af PR\ doc 7/9 PE

8 unge gulfinnede og storøjede tunfisk, er brugen af flydende anordninger, der tiltrækker fisk (FAD). Fisk har tendens til at samles i stimer under flydende objekter, hvilket udnyttes af fartøjer med snurpenot det er betydeligt lettere at lægge et net under et stillestående, flydende objekt og derved fange alle tunfisk og andre fiskearter, som befinder sig derunder, end at forsøge at omringe en tunstime, som bevæger sig med en hastighed på adskillige knob. Fiskeri med FAD resulterer imidlertid i meget store fangster af ungfisk. Forsøg gående ud på at begrænse fiskeri med FAD til visse perioder om året har ikke givet overbevisende resultater. Ikke desto mindre har Det Stående Udvalg om Forskning og Statistik i stedet for at fortsætte med at forsøge at løse problemet faktisk foreslået ICCAT at overveje, om disse mindstemål bør opretholdes. Dette er ikke den rette fremgangsmåde problemet med overdrevne fangster af ungfisk skal ikke skaffes af vejen ved at ændre mindstemålet, men ved at finde frem til en fiskemetode, som gør det muligt helt at undgå at fange dem. Desværre er der ikke foreslået nye foranstaltninger med henblik på at løse dette alvorlige problem. Kommissionen bør udnytte sin indflydelse i ICCAT og IOTC til at forsøge at opnå, at der gøres en langt mere energisk indsats for at reducere fangsterne af unge tun. Fangsterne af hajer ved tunfiskeri med både snurpenot og langlinefartøjer får stigende opmærksomhed på baggrund af risikoen for overfiskning af mange af disse arter. På dette område gøres der i det mindste noget, skønt det er langt fra tilstrækkeligt. ICCAT begyndte for nogle år siden at lave statistikker om hajfangster, men mange lande, herunder EU-medlemsstater, indleverer ikke udførlige data. På sin samling i 2001 vedtog ICCAT en resolution (nr ) om hajer, i hvilken den appellerede til de kontraherende parter og andre, der fisker i Atlanterhavet, om: - at indlevere data om fangst og fiskeri af sildehaj, makrelhaj og blåhaj; - ikke at øge fiskeriet efter disse arter, før der er foretaget evalueringer; - at fremme genudsætningen af levende hajer, der er fanget ved et uheld, særlig unge hajer; - at begrænse spild i forbindelse med hajfangster samt genudsætning af døde hajer. De to sidstnævnte punkter danner grundlag for et af de ændringsforslag, som Kommissionen har foreslået (formentlig behandles de to første punkter andetsteds). Skønt det fremgår af forslaget, at Medlemsstaterne tilskynder fiskerne til i videst muligt omfang at slippe levende hajer, navnlig ungfisk, der er fanget ved en fejltagelse, løs i havet igen [kursiveringen er vores], kunne man godt have en mistanke om, at medlemsstaternes indsats ikke vil være særlig effektiv. På den anden side behandles problemet i den foreslåede forordning om fjernelse af hajfinner. I min oprindelige betænkning stillede jeg et ændringsforslag, som er relevant i denne forbindelse. I en anden ICCAT-resolution opfordres der til brug af monofilamentforfang på drejeleddene i forbindelse med langlinefiskeri efter marlin for at lette genudsætningen af disse PE /9 PR\ doc

9 truede arter. I henhold til kommissionsforslaget og den efterfølgende forordning skal medlemsstaterne fremme brugen heraf. I min betænkning foresloges det at gøre brugen obligatorisk på grund af marlinbestandenes ringe tilstand. Da brugen af monofilamentforfangene imidlertid ville lette flugten for hajer, som industrien ønskede at beholde, forkastede Rådet og Kommissionen imidlertid dette ændringsforslag. Måske burde de igen tage stilling til ændringsforslaget som et led i forsøgene på at reducere bifangster af hajer, hvorfor ændringsforslaget genfremsættes. Et andet ændringsforslag i min oprindelige betænkning vedrørte omladning af fartøjer i Det Indiske Ocean. IOTC vedtog i 1999 en resolution om forbud mod omladning af fartøjer, der sejler under bekvemmelighedsflag. I betragtning af den udstrakte brug af omladning til søs af værdifulde tunfiskeprodukter fanget af fartøjer, der sejler under bekvemmelighedsflag, udgør denne foranstaltning et væsentligt led i bekæmpelsen af denne destruktive form for fiskeri. Skønt der er andre artikler i forordningen, som vedrører omladning, vedtog Kommissionen og Rådet ikke dette ændringsforslag, og det genfremsættes derfor her. Derudover har ordføreren ikke meget at tilføje om forslagene. Af de otte ændringsforslag, som Parlamentet vedtog i den oprindelige betænkning, blev to medtaget i den endelige forordning, to er medtaget i det foreliggende forslag, og et vedrørte tekst, der skulle udgå. Ikke desto mindre er de tekniske foranstaltninger, der på indeværende tidspunkt gælder for de tre havområder, som forordningen dækker, langt fra tilfredsstillende de enorme bifangster af unge fisk og andre arter fortsætter, og flere af de kommercielt mest værdifulde arter er ved at være udtømt. Kommissionen bør gøre en langt mere aktiv indsats for at løse disse alvorlige problemer. PR\ doc 9/9 PE